Samskabende udviklingsarbejde

Relaterede dokumenter
Fase 5. Etableringspakke. Etableringspakke. Fase 5 Kort 3 Skabeloner. Etableringspakken består af:

Opstart

Etablering. Hvordan Fase 5 varer i princippet én enkelt dag, men jeres forberedelser til dagen varer typisk 3 4 uger.

Arbejdsgruppens tjekliste (eksempler på opgaver, der kræver forberedelse): Drejebog Fase 5

Co+creation Samskabelse med civilsamfundet. Vejledning til ledere i politiet

Fase 5 Ι Kort 1 Ι Skabelon

Aktørinvolvering. Benyt jer af følgende to redskaber i kronologisk rækkefølge: Aktøroverblik Aktørmøder. Fase 4 Fasebeskrivelse

Kortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Hvordan kan skolerne implementere

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Fase 3 Co-creation analyse

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

Formand, Majbrit Berlau

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Partnerskaber mellem det offentlige og civilsamfundet. Erfaringer fra 15M-puljen,

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Forretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

Sammen om en bedre skole

Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

Kollegabaseret observation og feedback

Manual til Eksperimentarie

Guide til en god trivselsundersøgelse

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

Samskabelse: Invitér borgerne til bordet

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fra felt til værktøjer. kort fortalt

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

Skab engagement som coach

VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Vold og Trusler Fra fortælling til forandring

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

Sådan HÅNDTERER du forandringer

LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16

Etablering af selvstændige netværksgrupper Peer-Netværket Danmark

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Arbejdsmiljøpolitik. Dit arbejdsmiljø vores fælles politik

LKT Antibiotika. Opgaver i forbedringsarbejdet

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

BARRIERER OG DRIVKRÆFTER FOR EN SAMARBEJDENDE PLANKULTUR. Tirsdag d. 3 juni

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Europæiske Kulturbørn

Vejledning til opfølgning

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: (findes på DA og ENG)

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Modtagelse af ny medarbejder i BUF - guiden

Koncept 1: Fri for struktur og støtte Vi kan selv

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

VELKOMMEN TIL SESSION 1

DET BOLIGSOCIALE BIDRAG

Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand

KERNEOPGAVEN I CENTRUM

Evalueringsdesign. Projekt Hirtshals. Lige muligheder for alle børn og unge

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014

Vejledning til ansøgningsskema om at blive Ny Nordisk Skole-institution

OPGAVE 1 X min LEDER

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

RÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale

Vidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK

Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Musikbiblioteket. Fagligt udviklingsforløb Den 22. juni Frederiksberg Bibliotek

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Digitale Sexkrænkelser

OS2 årshjul Forretningsledelsen

Standarder for sagsbehandlingen

Skabelon for handlingsplan 2012

Byens Rum. Livet imellem husene. Sund By Netværket. #Ramme og proces

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

Transkript:

Samskabende 6

Samskabende I denne fase begynder det sam skabende arbejde på de enkelte udvik lings platforme. Co-creation initiativet skifter gear. Arbejdsgruppens arbejde er fuldført og ankerpersonens rolle ændrer sig. Det betyder, at alle aktører nu skal tage ansvar for udviklingen og fremdriften på de respektive udvik lingsplatforme. Hvorfor I denne fase ændres arbejdsgruppens og ankerpersonens roller. Arbejdsgruppens arbejde er afsluttet. Udviklingsplatformene er ansvarlige for fremdriften. Ankerpersonens rolle er at støtte og facilitere videndelingen mellem udviklingsplatformene og den samlende platform. Platformene kan bede om ankerpersonens sparring, eksempelvis vedrørende data fra kortlægningen, eller hvis der opstår forhindringer i udviklingen mv. Hvordan Tidshorisonten for Fase 6 kan variere fra 3 måneder til et par år. Nogle udviklingsplatforme vil hurtigt være i stand til at samskabe løsninger, hvor andre udviklingsplatforme kan samskabe om længerevarende løsninger. Redskaberne i Fase 6 sætter retning for udviklingen og samarbejdet. Redskaberne sikrer, at der undgås misforståelser vedrørende fagligt indhold, rolle- og ansvarsfordeling, organisering, fokusskifte mv. I denne fase anvendes følgende otte redskaber: Rolle- og ansvarsfordeling Første møde på udviklingsplatformen Tovholdermøder Forandringer på udviklingsplatformene Målsætning Ringe i vandet Fælles statusmøder Nyhedsbreve Fase 6 Fasebeskrivelse

Samskabende Rolle- og ansvarsfordeling I co-creation initiativer organiserer man sig væsentligt anderledes end i traditionelle projekter. Det er vigtigt at vise respekt for, at samskabelse kræver et fladt hierarki og en jævnbyrdig struktur. Indflydelse såvel som ansvar er ligeligt fordelt mellem alle deltagende aktører i co-creation initiativet.

Rolle- og ansvarsfordeling Hvorfor For at der kan blive tale om samskabelse, er det nødvendigt at have en flad struktur i t. Én aktør må ikke have mere indflydelse end andre, blot fordi denne eksempelvis repræsenterer den største organisation. Hvis en aktør placerer sig for bordenden af en udviklingsplatform, vil det kunne resultere i nedsat motivation for at bidrage aktivt hos de øvrige aktører og dermed give stilstand i udviklingen. Hvordan Fra og med Fase 6 støttes co-creation initiativets fremdrift og kvalitet af tovholdernes og ankerpersonens funktioner. De er facilitatorer og brobyggere mellem de respektive udviklingsplatforme. Når en aktør påtager sig rollen som tovholder for en udviklingsplatform, betyder det dog ikke, at denne aktør herved får større indflydelse end de øvrige på udviklingsplatformen. Genbesøg gerne redskaberne Organisering (Fase 1), Ankerpersonen (Fase 1) og Tovholderrollen (Fase 5). Fase 6 Kort 1

Samskabende Første møde på udviklingsplatformen Første møde på udviklingsplatformen er der, hvor de respektive platforme skal blive mere konkrete på, hvordan de vil fokusere deres. Alle aktører tager ansvar for udviklingen og fremdriften. Brug spillereglerne fra etableringsworkshoppen. Vi samskaber ud fra den fælles udfordring. Vi spørger og lytter fordomsfrit. Vi deler viden i fortrolighed. Vi respekterer hinandens forskellige perspektiver på udfordringen. Vi har fokus på fremtiden og vælger at se muligheder.

Første møde på udviklingsplatformen Hvorfor Siden etableringsworkshoppen har aktørerne haft tid til at tænke nøjere over, hvad de vil samskabe om og hvad de kan bidrage med. Alle aktører har også haft lejlighed til at sikre, at der fortsat er opbakning fra de respektive baglande til at deltage aktivt i co-creation initiativet. Til mødet benytter tovholderen skabelonen Fokus + Aktører. Til mødet bør Co-creation præmisserne og Spilleregler for etableringsworkshoppen (Fase 5) ligeledes genbesøges. Første møde på udviklingsplatformene er væsentlige, fordi aktørerne i fællesskab konkretiserer fokusset for samskabelsen. Hvordan Første møde på udviklingsplatformene bør ske hurtigst muligt efter etableringsworkshoppen, så det momentum, der blev skabt på workshoppen, holdes. Selve mødet skal tovholderen stå for at invitere til. Tovholderen koordinerer med platformens øvrige aktører, sætter mødet i kalenderen og sikrer, at der er booket mødelokale. Platformens aktører kan med fordel skiftes til at lægge lokaler til, så man får besøgt hinanden og får et bedre kendskab til hinandens respektive organisationer. Fase 6 Kort 2

Samskabende Tovholdermøder Når aktørerne på de respektive udviklingsplatforme har afholdt første møde efter etableringsworkshoppen, er platformene hver især blevet mere specifikke på, hvordan de vil fokusere deres udvikling. Derefter er det tid til, at tovholderne for alle udviklingsplatforme mødes til et Tovholdermøde.

Tovholdermøder Hvorfor Tovholderne mødes i begyndelsen af t for at sikre, at der ikke sker overlap mellem udviklingen på initiativets forskellige platforme. Til mødet bliver tovholderne også klædt på til, hvad deres rolle og ansvar er som tovholder på den enkelte udviklingsplatform. Genbesøg Tovholderrollen (Fase 5). Hvordan 1-2 måneder efter etableringsworkshoppen indkalder ankerpersonen til et tovholdermøde, efter alle udviklingsplatforme har afholdt deres første platformsmøde. Ankerpersonen sikrer, at alle tovholdere får taletid til at fremlægge fokus for de respektive platforme. Drøft på mødet, om nogle udviklingsplatforme med fordel kan lægges sammen. Måske skal nogle platforme lukkes på grund af manglende tilslutning. Hvis sådanne scenarier overvejes, sørger ankerpersonen og de relevante tovholdere for at tage disse overvejelser op med de øvrige aktører på de relevante udviklingsplatforme. Som opsummering på tovholdermødet opdaterer ankerpersonen illustrationen for det overordnede co-creation initiativ. Plakaten beskriver, hvad de enkelte platforme beskæftiger sig med og hvilke aktører, der indgår. 1. Velkomst v/ Ankerperson. 2. Forslag til dagsorden på mødet. 3. Kort præsentationsrunde. 4. Hvad betyder det at være tovholder? 5. Tovholderne præsenterer hver sin platform og hvad de er blevet enige om at samskabe om på platformen. 6. Pause. 7. Hvilke scenarier kan opstå på udviklingsplatformene og hvordan håndteres de? 8. Tak for i dag vi ses til fælles statusmøde med alle aktører. Fase 6 Kort 3

Samskabende Forandringer på udviklingsplatformene Når t har været i gang et stykke tid, vil det være helt naturligt, at der opstår behov for at gennemføre forskellige forandringer på nogle af udviklingsplatformene. Der kan være brug for at sætte en platform på standby i en periode, hvis man eksempelvis afventer en afgørende politisk beslutning. En platform skal måske lukkes, hvis der mangler aktiv deltagelse hos platformens aktører. Det kan også være, at der skal ske en aktørudskiftning på en platform, hvis en aktør ikke oplever at kunne bidrage til samskabelsen eller ikke selv får nok ud af at deltage. Der kan også være behov for at etablere en helt ny platform, hvis der identificeres et oplagt udviklingspotentiale, som ikke allerede bliver udfoldet på de eksisterende udviklingsplatforme.

Forandringer på udviklingsplatformene Hvorfor Det er vigtigt at håndtere de potentielle forandringer på udviklingsplatformene med opmærksomhed. For at sikre fremdrift på udviklingsplatformene er det vigtigt at være opmærksom på muligheden for ind- eller udskiftning af aktører. På den måde undgås, at aktører er inaktive på platformen, eller at platformens fremdrift eksempelvis går i stå, fordi der mangles specifikke aktører. Husk også at udviklingsplatformene hverken kan eller skal fortsætte for evigt. I skal derfor forholde jer til, hvad der skal ske, når/hvis udviklingsplatformen skal lukkes eller stilles på standby. nye aktører, sætte dem ind i co-creation metoden og den fælles, samlende udfordring og introducere dem til den samlende platform. Forandringen kan ske ved, at platformen gennem fører et Realitetstjek (se redskabet i Fase 7), som ankerpersonen med jævne mellemrum opfordrer tovholderne til at gennemføre for at sikre fremdrift. Opstår der stagnation eller andre udfordringer, skal der reageres hurtigt og justeres, når nødvendigt. Dette bidrager til fortsat god fremdrift, så initiativets udviklingsplatforme når deres mål. Standby Hvordan Forandringerne på udviklingsplatformene kan ske ved forskellige lejligheder: Forandringen kan ske som følge af et statusmøde på den samlende platform, eksempelvis hvis man ønsker at etablere en ny platform. Ankerpersonen skal i så fald facilitere etableringen af den nye platform, invitere Co+creation Den fælles, samlende platform Fase 6 Kort 4

Samskabende Målsætning I co-creation initiativer opsættes mål på en anderledes måde end i traditionelle projekter. Ved det første møde på udviklingsplatformene konkretiseredes platformenes fokus for samskabelsen. På det andet platformsmøde skal alle udviklingsplatforme opstille mål for, hvad de vil opnå på kortere og længere sigt.

Målsætning Hvorfor Det er vigtigt at få opstillet mål, både for at holde momentum, sikre fremdrift og mindske risikoen for overlap. Det gør t mere håndgribeligt, forpligtende og motiverende, når man arbejder hen mod specifikke mål, som man har defineret i fællesskab. Målene gør, at I senere kan undersøge, hvordan udviklingsplatformen har bidraget til at løfte den fælles, samlende udfordring. på situationen og fremfører argumenter herfor. Husk at påpege de svagheder, der er ved denne type mål.) Når I har opsat jeres mål, så beskriv en baseline. Det er et billede af, hvordan situationen for jeres fokusområde ser ud, før I begynder t. Baselinen giver jer et sammenligningsgrundlag, når I senere skal evaluere de løsninger, udviklingsplatformen har produceret. Hvordan Brug skabelonen Målsætning. Se evt. eksempler på udfyldte Målsætning-skabeloner på POLINTRA. Opsæt 3-5 mål ud fra udviklingsplatformens eget fokus. Målene skal passe til den samlende, fælles udfordring for co-creation initiativet. Find et kompromis mellem det påviselige og det ønskværdige. Formulér mål for både kortsigtede og langsigtede virkninger. Målene kan være af forskellig karakter: Kvalitative (observationer, interviews, fokusgrupper mm.) Kvantitative (tal, statistik) Hypoteser (ved mere nytænkende mål må man ty til hypoteser for fremtidsscenarier: Man beskriver, hvordan man forestiller sig, målet vil kunne influere Kvantitative Kvalitative Hypoteser Fase 6 Kort 5

Samskabende Ringe i vandet Co-creation initiativer medfører ofte bonuseffekter, eller Ringe i vandet, som kan være uforudsigelige og svære at opstille mål for på forhånd. Ringe i vandet ligger ud over de mål, I først havde sat jer, men som undervejs viser sig at have værdi. Ringe i vandet kan have værdi for jer selv, for andre aktører og for helt andre sammenhænge, som ligger uden for initiativet. Det tager tid at etablere et co-creation initiativ og det varer typisk også længere, før man kan se helt konkrete resultater af initiativet, end vi er vant til i politiet. Derfor er det væsentligt at få registreret alle de resultater og bonuseffekter, initiativet skaber.

Ringe i vandet Hvorfor Man lægger ofte ikke mærke til eventuelle bonuseffekter, som skabes undervejs i et co-creation initiativ, fordi ens fokus er rettet mod de opstillede mål. Eftersom co-creation initiativer er udviklingsorienterede og fordi målene opstilles anderledes end i traditionelle projekter, er det vigtigt at have blik for ringe i vandet. Eksempler på Ringe i vandet for co-creation initiativer: Nye relationer, man kan få gavn af i andre sammenhænge. Nye idéer, som kan bruges i andre sammenhænge. Se flere eksempler på POLINTRA. Det er derfor også væsentligt at dokumentere løbende, hver gang man registrerer, at co-creation initiativet giver ringe i vandet. Dette er ligeså vigtigt, som når man registrerer, at nogle af de på forhånd opstillede mål bliver opnået. Hvordan Dokumentér jeres ringe i vandet løbende, fra initiativets begyndelse til dets afslutning. Anvend skabelonen Ringe i vandet. Fase 6 Kort 6

Samskabende Fælles statusmøder På de fælles statusmøder mødes alle aktørerne fra de respektive udviklingsplatforme i co-creation initiativet. Her drøftes status og fremdrift for det overordnede co-creation initiativ, ligesom eventuelle udfordringer på de enkelte udviklingsplatforme drøftes.

Fælles statusmøder Hvorfor De fælles statusmøder giver en samlet status på fremdriften på de enkelte udviklingsplatforme og støtte og inspiration platformene imellem. Møderne kan lede til nye initiativer på tværs af udviklingsplatforme. Samtidig sikrer de fælles statusmøder, at der ikke foregår overlappende. Hvordan Ankerpersonen er ansvarlig for i meget god tid at invitere til de fælles statusmøder, som gennemføres hvert halve år. De enkelte aktører på den samlende platform kan eventuelt skiftes til at fungere som vært for de fælles statusmøder, så man får besøgt hinanden og får et bedre kendskab til hinandens respektive organisationer. Som forberedelse sørger tovholderne for, at de respektive platforme gennemfører et Realitetstjek (Fase 7) på platformene inden hvert fælles statusmøde. Herved har alle et opdateret udgangspunkt for en fælles drøftelse af eventuelle udfordringer, behov for sparring, tidshorisonten for co-creation initiativet mv. Er der kommet en ny aktør med på en af udviklingsplatformene, skal ankerpersonen prioritere at tage et formøde med vedkommende inden det fælles statusmøde, så den nye aktør er helt opdateret på initiativet indtil nu. Dette mindsker risikoen for, at der opstår forstyrrende misforståelser til statusmødet. Referatet af det fælles statusmøde udmunder i et samlet nyhedsbrev, som baseres på platformenes statusberetninger. Overvej, om der skal være et oplæg fra en relevant oplægsholder, som kan bidrage med ny, relevant viden til arbejdet med den overordnede udfordring. Fase 6 Kort 7

Samskabende Nyhedsbreve Nyhedsbrevene fungerer som referat fra de Fælles statusmøder. Nyhedsbrevene skaber overblik over hvilke fokusområder, de respektive udviklingsplatforme arbejder med. De giver indblik i fremdriften i det samlede i co-creation initiativet. Nyhedsbrevene giver ligeledes indblik i de komplekse udfordringer, som hver udviklingsplatform møder i deres samskabende arbejde.

Nyhedsbreve Hvorfor Nyhedsbrevene sikrer, at alle aktører får indblik i status for det overordnede initiativ, hvilke aktører, der deltager på de respektive udviklingsplatforme, hvilke aktører, der pt. varetager tovholderrollerne og hvad platformene pt. beskæftiger sig med. Dette gøres efter hvert Fælles statusmøde. Herefter sender tovholderne de udfyldte skabeloner til ankerpersonen, som samler alle informationer i et overordnet nyhedsbrev. Nyhedsbrevet sendes ud til alle aktører i initiativet. Nyhedsbrevene er ligeledes med til at legitimere værdien i, at man deler, når man i platformene støder på noget, som er svært eller udfordrende i det fælles arbejde. Nyhedsbrevene synliggør, at der bliver arbejdet på udviklingsplatformene, på trods af, at der ikke skabes synlige resultater med det samme. Nyhedsbrevene er med til at illustrere, hvor svære de komplekse udfordringer er at løse. Nyhedsbrevene skaber sammenhæng til det arbejde, der er blevet udført i co-creation initiativet hidtil. De leverer også opdaterede kontaktdata på alle deltagende aktører. Hvordan Alle tovholdere er ansvarlige for at udfylde skabelonen Nyhedsbrev vedrørende deres respektive ud vik lingsplatform. Fase 6 Kort 8