Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 1. september 2014 Forslag til budget 2015-2018 1. Resume Aarhus vokser, og vi bliver flere og flere aarhusianere. Det sætter præg på alle dele af kommunen. Kommunens økonomi er stram ligesom i de fleste af landets kommuner uden for hovedstadsområdet. Men effektiviseringer og mange års stram økonomistyring er grundlaget for, at økonomien i Aarhus er karakteriseret ved balance og stabilitet. Budgetforslaget for 2015 opfylder de økonomiske mål, og der er råd til at finansiere de nødvendige udvidelser som følger af, at vi bliver flere. Flere indbyggere giver en øget efterspørgsel efter servicetilbud. Hvis vi fortsætter praksis med at afholde de udgifter, der følger af budgetmodellerne, vil budgettet de næste fire år sammenlagt stige med 709 mio. kr.. Socialområdet får 197 mio. kr. mere over de næste fire år. Ældreområdet tilføres 201 mio. kr., mens budgettet på børne- og ungeområdet tilføres godt 302 mio. kr. i perioden 2015-2018. Vejområdet tilføres 8 mio. kr. i de fire år. En by der vokser medfører flere udgifter til service, men også flere indtægter fra skatter, øget andel af statstilskud samt udgiftsbehovsudligning. Indtægterne er indeholdt i budgettet, mens udgifterne til service som følge af befolkningsudviklingen og øvrige budgetmodeller skal drøftes i den videre budgetlægning. Klik her for at angive tekst. side 1 af 11
Byrådet har besluttet, at alle afdelinger skal bidrage til et effektiviseringskrav på 0,5 % af lønsummen. Pengene herfra er indregnet i budgetforslaget og bidrager til, at der er råd til at indarbejde budgetmodellerne, samtidig med at der er balance i økonomien. Herudover er der råd til at tage hånd om en række påtrængende udfordringer. Vejområdet foreslås tilført 30 mio. kr. årligt til vedligeholdelsesopgaven. Dette er på niveau med det løft, som området fik i 2011 for en 4-årig periode. I budgetforslaget er der til Aarhus Lufthaven reserveret 17 mio. kr. i 2015 og 9 mio. kr. i 2016 og 2017 til gennemførslen af en ny forretningsplan, investeringer og underskudsdækning. Borgmesterens Afdeling har analyseret og berigtiget de sidste fem års momsrefusion. Analysen indebærer en gevinst på 6,9 mio. kr. På reserven er der afsat penge til at Business Region Aarhus styrkes med 0,7 mio. kr. årligt. Aarhus Kommunes andel af merudgifterne til anlæg af Aarhus Letbane tilvejebringes via provenu fra dækningsafgiften og forudsættes lånefinansieret. Renteudgifterne hertil er indarbejdet i budgetforslaget. Der er også fundet finansiering til anlægsinvesteringer der er ca. 110 mio. kr. større i 2018 end i 2017. Det højere anlægsniveau i 2018 og årene frem til og med 2023 følger af de investeringsplaner, som byrådet besluttede i budgetterne for 2013 og 2014. I økonomiaftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2015, er der afsat 350 mio. kr. til sundhedsområdet. I budgetforslaget er Aarhus Kommunes andel svarende til 20,3 mio. kr. afsat på reserven. Byrådet skal i budgetforhandlingerne drøfte, hvordan pengene skal anvendes. Når de ovenfornævnte tiltag undtagen budgetmodellerne indregnes, er der i budgetperioden 2015-2018 et råderum på 790 mio. kr., eller 198 mio. kr. i årligt gennemsnit. Hvis budgetmodellerne indregnes er råderummet i budgetperioden på 46 mio. kr. eller godt 11,5 mio. kr. i årligt gennemsnit. side 2 af 11
Rådmand Jette Skive, rådmand Bünyamin Simsek, Jette Jensen og Marc Perera Christensen tog forbehold. Rådmand Thomas Medom tog forbehold i forhold til fortsatte effektiviseringskrav fra 2016, og det afsatte beløb til vejvedligeholdelse m.m. 2. Beslutningspunkter At 1) byrådet godkender budgetforslaget for 2015 i overensstemmelse med det nedenstående. At 2) der på fællesmøderne mellem magistraten og økonomiudvalget tages stilling til, om der skal budgetteres med statsgaranti eller med selvbudgettering af indkomstskatten og de generelle tilskud. At 3) der i budgetdrøftelserne tages stilling til de økonomiske konsekvenser af budgetmodellerne. At 4) Borgmesterens Afdeling bemyndiges til at optage reservebeløb, hvis der i den faseopdelte budgetlægning viser sig et problem med at overholde det aftalte anlægsniveau på landsplan. Borgmesterens Afdeling anmodes i det tilfælde om at igangsætte en proces i samarbejde med magistratsafdelingerne om udskydelse af konkrete anlægsprojekter. Forslag hertil forelægges byrådet i forbindelse med det forventede regnskab for 2014. 3. Baggrund Fastsættelse af målet for de økonomiske nøgletal Af nøgletallene fremgår et overskud på den skattefinansierede del af driften. Gennemsnittet af dette driftsoverskud skal dække de gennemsnitlige anlægsudgifter på længere sigt. Det anlægsniveau, som ønskes afholdt, er dermed måltallet for driftsoverskuddet. Dette måltal er for perioden 2013-2018 opgjort til 505 mio. kr. i årligt gennemsnit. Byrådet har besluttet et fast niveau for den finansielle egenkapital inklusiv en løbende korrektion som følge af den byrådsbesluttede plan for gældsafvikling. Målet er en finansiel egenkapital på -3.124 mio. kr. ved udgangen af side 3 af 11
2018. Til sammenligning udgør kommunens samlede egenkapital 17.001 mio. kr. ultimo 2013. Målet for den finansielle egenkapital er nærmere beskrevet i bilag 4. Udgangspunktet for de økonomiske nøgletal I juni indgik KL og regeringen en aftale, der fastlægger kommunernes økonomi i 2015. I forlængelse af aftalen udsendte KL i juli en tilskudsmodel, som beregner kommunernes udgifter og indtægter i perioden 2015-2018. Tilskudsmodellen med korrektionerne beskrevet i afsnit 7 - danner udgangspunkt for de økonomiske nøgletal, som ligeledes præsenteres i afsnit 7. Analyser og bilag, der fremsendes sammen med budgetforslaget Med budgetforslaget afrapporteres analyser, som byrådet har besluttet gennemført. Resumeer af analyserne er vedlagt som bilag. I det omfang resumeerne bygger på mere omfattende analyser, kan disse findes på kommunens hjemmeside under Forslag til budget 2015. Her findes også de følgeskrivelser, som rådmændene har fremsendt sammen med magistratsafdelingernes budgetbidrag i form af budgetbemærkninger og takstoversigter. Med dette års budget fremsendes en analyse af vejområdets vedligeholdelsesbudgetter (bilag 5). Herudover er der vedlagt en analyse af de styringsmæssige rammer for BPA-området (bilag 6). Med forudsætningerne angivet i denne foreslås det, at BPA-området fuldt og helt får samme styringsmæssige status som de øvrige styrbare områder i Socialforvaltningen. Konsekvenserne i 2014 medtages i indstillingen om forventet regnskab for 2014. På baggrund af en indstilling fra Børn & Unge-byrådet har byrådet vedtaget at muligheden for at genetablere en skøjtebane i Aarhus skal undersøges (bilag 8). Endelig vedlægges analyser af kommunens hjemtagning af moms (bilag 7), Sociale Forhold og Beskæftigelses an- side 4 af 11
lægsplan 2015-24 for det sociale område (bilag 9), samt analyse af befordringsområdet (bilag 10). Usikkerhed i budgetforslaget Når der budgetteres over en 4-årig periode, vil det altid være forbundet med en vis usikkerhed. Der er altid usikkerhed om udviklingen i skatterne og balancetilskuddet i overslagsårene. Særligt i budgettet for 2015-2018 er der usikkerhed om beskæftigelsestilskuddet samt den forestående beskæftigelsesreforms betydning for økonomien i 2016 og 2017. I forlængelse af beskæftigelsesreformen forventes det, at der vil blive udarbejdet en ny udligningsreform gældende fra 2018. Resultatet af denne reform er også yderst usikkert. 4. Effekt Effekten på de økonomiske nøgletal af budgetforslaget er: I perioden 2013-2018 et årligt driftsoverskud på de skattefinansierede områder på gennemsnitligt 779 mio. kr., før budgetmodellerne indregnes, og 654 mio. kr. efter budgetmodellerne indregnes. Driftsoverskuddet er et udtryk for et råderum til finansiering af anlæg og gældsafvikling. I forhold til målet for den finansielle egenkapital ved udgangen af 2018, er der et råderum på 790 mio. kr., før budgetmodellerne indregnes, og 46 mio. kr. efter budgetmodellerne indregnes. Et råderum i forhold til den finansielle egenkapital ved udgangen af 2018 på 790 mio. kr. eller 198 mio. kr. i gennemsnit svarer til, at der hvert år i gennemsnit kan oprettes 463 fuldtidsstillinger. Effektmål for de enkelte serviceområder er beskrevet i de budgetbemærkninger, som magistratsafdelingerne har udarbejdet. 5. Ydelse De kommunale ydelser i 2015 er beskrevet i de budgetbemærkninger, som magistratsafdelingerne har udarbejdet. Budgetbemærkningerne findes på kommunens hjemmeside og H-drevet (Hotellet). side 5 af 11
6. Organisering I de kommende budgetdrøftelser mellem byrådets partier skal der tages nærmere stilling til, hvordan den afsatte reserve vedr. sundhedsvæsenet skal udmøntes. Regeringen og KL har aftalt, at kommunerne skal foretage en gensidig koordinering, så anlægsudgifter ikke overstiger 17,5 mia. kr. på landsplan. Anlægsniveauet er ikke omfattet af en egentlig sanktion, og det vides heller ikke om eller hvordan, anlægsniveauet fordels på kommunerne. Det foreslås, at Borgmesterens Afdeling bemyndiges til at optage reservebeløb, hvis der i den faseopdelte budgetlægning viser sig et problem i forhold til at overholde det aftalte anlægsniveau på landsplan. Borgmesterens Afdeling anmodes i det tilfælde om frem mod det forventede regnskab for 2014 - at igangsætte en proces i samarbejde med magistratsafdelingerne om udskydelse af konkrete anlægsprojekter. I sidste års budget blev der vedtaget en anlægsplan, der løber frem til 2023. Jf. budgetproceduren skal der i næste års budgetlægning tages stilling til, hvordan midlerne i anlægsplanen skal prioriteres konkret. I økonomiaftalen er det forudsat, at der kan realiseres besparelser på den kommunale del af beredskabsområdet. Besparelserne skal findes, dels via en sammenlægning af kommunale beredskaber og dels via en række identificerede effektiviseringstiltag. Der pågår i øjeblikket sonderinger mellem de østjyske beredskaber i forhold til mulige strukturscenarier (se bilag 1 for uddybning). 7. Ressourcer De økonomiske nøgletal uden budgetmodeller Indholdet af og forudsætningerne for de økonomiske nøgletal beskrives i nedenstående og uddybes i bilag 1 og 2. Byrådet vedtog i budget 2012, at det først er i den politiske behandling af budgettet, at konsekvenserne af budgetmodeller skal behandles. Nøgletallene præsenteres både uden og med budgetmodellerne. side 6 af 11
Tabel 1: Nøgletal i budgetperioden UDEN budgetmodeller Overskud på skattefinansierede driftsområder Skattefinansierede netto anlægsudgifter Resultat: skattefinansierede områder i alt R 2013 KB 2014 B 2015 2016 2017 2018 - mio. kr. / løbende priser - 705 909 367 780 876 1.034 546 1.316 872-14 568 777 159-407 -505 795 308 257 Finansiel egenkapital -2.782-3.189-3.694-2.900-2.591-2.334 Egenkapital 17.001 Det gennemsnitlige overskud på de skattefinansierede driftsområder i perioden 2013 til 2018 er på 779 mio. kr., hvilket er over det fastsatte måltal. Samtidig er det gennemsnitlige anlægsniveau i perioden 677 mio. kr. Det samlede resultat på de skattefinansierede drifts- og anlægsområder slår igennem i den finansielle egenkapital, der er -2.334 mio. kr. med udgangen af 2018. En finansiel egenkapital på dette niveau er 790 mio. kr. bedre, end måltallet for den finansielle egenkapital. Hvad er indregnet i nøgletallene på indtægtssiden På indtægtssiden er der i overslagsårene indregnet et forhøjet balancetilskud for kommunerne under ét på 1,5 mia. kr. svarende til ca. 87 mio. kr. årligt for Aarhus Kommune. Dette svarer til den korrektion, der også var indlagt i budgettet for 2014. På baggrund af de seneste opgørelser fra skat, er det vedr. skatteindtægterne forudsat, at udskrivningsgrundlaget i Aarhus Kommune i 2013 stiger med 0,5 procentpoint mere end KL s skøn på landsplan. Mervæksten i udskrivningsgrundlaget i Aarhus i 2013 forklares hovedsagligt af en højere befolkningstilvækst end på landsplan. I årene 2014-2018 forventes også større befolkningsvækst i Aarhus end på landsplan. Især i 2014 forventes der at være tale om en væsentlig mervækst. På den baggrund tillægges væksten i udskrivningsgrundlaget i Aarhus 1,0 side 7 af 11
procentpoint i 2014 og 0,4 procentpoint årligt i 2015-2018 i forhold til KL s skøn for landsplan. Budgetforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i selvbudgettering. Ligesom sidste år budgetteres der med et udskrivningsgrundlag svarende til statsgarantiniveau. Det betyder, at en eventuel positiv efterregulering skal ses i sammenhæng med udviklingen i den øvrige økonomi. For en nærmere beskrivelse af forudsætningerne på indtægtssiden henvises til bilag 1. Hvad er indregnet i nøgletallene på udgiftssiden I budgetforslaget baserer udgifterne til overførselsområdet sig på de gennemsnitlige resultater på overførselsområdet i de seneste 10 kendte regnskaber. I 2015 anvendes gennemsnittet af resultaterne i 2004-2013, som er et tab på 29 mio. kr. årligt. Dette er dog justeret med virkningerne af investeringsmodellerne på beskæftigelsesområdet. I budgetforslaget er der budgetteret med et forventet tab på beskæftigelsestilskuddet vedrørende 2014 i 2015 på 117 mio. kr. Det er 86 mio. kr. mere end det tab, der var budgetteret med i 2015 i budgettet for 2014. Samtidig er der forudsat mindreudgifter på overførselsudgifterne i 2014 på tilsvarende 86 mio. kr. Baggrunden herfor er, at der i økonomiaftalen for 2015 blev aftalt, at der ikke vil ske en midtvejsregulering af overførslerne i 2014. Et mere præcist skøn for mindreudgifterne i 2014 vil blive fremlagt på 1. fællesmøde sammen med den samlede forventning til regnskabet for 2014. Det er forudsat, at de effektiviseringer på 0,5 % af lønsummen, der er besluttet i budgetproceduren anvendes til at finansiere de udfordringer, der er beskrevet i budgetforslaget. Med økonomiaftalen følger 20,3 mio. kr. årligt til sundhedsområdet. De 20,3 mio. kr. er foreløbigt optaget på en reserve. Jævnfør økonomiaftalen forudsættes beløbet til sundhed finansieret delvist af besparelser på befordringsområdet. side 8 af 11
Det er derfor forudsat, at Aarhus Kommune skal aflevere 1,6 mio. kr. i 2015 og 3,8 mio. kr. i de efterfølgende år som følge af besparelser på befordringsområdet. I budgetforslaget er det jf. økonomiaftalen forudsat, at der på beredskabsområdet som udgangspunkt kan realiseres besparelser på 2,9 mio. kr. i 2015 og 4,4 mio. kr. de efterfølgende år. Jævnfør bilag 1 foreslås en udmøntning af besparelsen dog at afvente en analyse af området. Der er i budgettet optaget en reserve på 30 mio. kr. årligt til vejområdet. Reservationen sker på baggrund af den analyse (resume i bilag 5), som er lavet af budgetterne til vejvedligeholdelse. Borgmesterens Afdeling har analyseret og berigtiget de sidste fem års momsrefusion. Analysen indebærer en nettogevinst på 6,9 mio. kr. På reserven er der afsat penge til at Business Region Aarhus styrkes med 0,67 mio. kr. årligt. I budgetforslaget er der også reserveret 35 mio. kr. til Aarhus Lufthavn til gennemførslen af en ny forretningsplan, investeringer samt underskudsdækning. I nøgletallene er der som følge af magistratens beslutning i afdelingernes budget reserveret 5 mio. kr. årligt til merudgifter som følge af tilsynsreformen på det sociale område. De forventede renteudgifter til lånefinansiering af Aarhus Kommunes andel af merudgifterne til anlæg af Aarhus Letbane er indarbejdet i budgetforslaget. Da Region Midtjylland har afsat 5 mio. kr. til et ekstraordinært indskud i driftsselskabet i 2015 (uddybet bilag 1), foreslås der i forbindelse med 1. Fællesmøde afsat et tilsvarende beløb i Aarhus Kommune. Herudover er der indregnet en række mindre mer- og mindreudgifter blandt andet på reserven. Ændringerne er nærmere beskrevet i bilag 1 samt i budgetbemærkningerne til reserven. side 9 af 11
De økonomiske nøgletal med budgetmodeller Hvis konsekvenserne af budgetmodellerne lægges ind i budgettet, vil der skulle tilføres serviceområderne 177 mio. kr. i årligt gennemsnit i perioden 2015-2018. Herefter vil nøgletallene se ud som i tabel 2. Tabel 2: Nøgletal i budgetperioden MED budgetmodeller R 2013 KB 2014 B 2015 2016 2017 2018 - mio. kr. / løbende priser - Overskud på skattefinansierede driftsområder 705 909 314 646 650 702 Skattefinansierede netto anlægsudgifter 546 1.316 872-14 568 777 Resultat: skattefinansierede områder i alt 159-407 -557 660 83-75 Finansiel egenkapital -2.782-3.189-3.746-3.086-3.003-3.079 Egenkapital 17.001 Det gennemsnitlige overskud på de skattefinansierede driftsområder vil herefter være 654 mio. kr., hvilket er over det fastsatte måltal på 505 mio. kr. Den finansielle egenkapital vil være -3.079 mio. kr. ved udgangen af perioden, hvilket er 46 mio. kr. bedre end det mål, der er fastsat for denne. Resultatet betyder, at der i årligt gennemsnit er et råderum på 11,5 mio. kr. Hvis budgetmodellerne indregnes og der samtidig ønskes igangsat nye initiativer i budgetperioden for mere end de 11,5 mio. kr. årligt, skal der findes finansiering hertil i den videre budgetlægning. Jacob Bundsgaard / Niels Højberg side 10 af 11
Bilag Bilag 1: Budgetforudsætninger, resultatopgørelsens poster og serviceudgifter i magistratens budgetforslag for 2015-2018 Bilag 2: Ændringer i økonomien siden budget 2014-2017. Bilag 3: Indstillinger hvor finansieringen er henvist til budgetdrøftelserne Bilag 4: Måltal for den finansielle egenkapital Bilag 5: Analyse af vejområdets vedligeholdelsesbudgetter (baggrundsanalyse findes på hjemmesiden) Bilag 6: Analyse af de styringsmæssige rammer for BPAområdet (baggrundsanalyse findes på hjemmesiden) Bilag 7: Analyse af kommunens hjemtagning af moms (baggrundsanalyse findes på hjemmesiden) Bilag 8: Etablering af en udendørs skøjtebane Bilag 9: MSB s anlægsplan 2015-24 for det sociale område (baggrundsanalyse findes på hjemmesiden) Bilag 10: Befordringsområdet (baggrundsanalyse findes på hjemmesiden) Tidligere beslutninger Budgetproceduren for budget 2015-2018; Byrådsvedtaget 5. marts 2014 Budget og Planlægnings bemærkninger til afdelingernes budget 2015-2018; Magistratsvedtaget 10. juni 2014 Sagsnummer: 14/017406-1 Tlf.: 89 40 20 00 E-post: budget@ba.aarhus.dk Lix: 37 Sagsbehandler: Troels Rottbøll Tlf.: 89 40 21 43 E-post: tr@aarhus.dk side 11 af 11