Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Historie b MNI 2hib114 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Introduktion Titel 2 Hovedlinjer i Europas historie fra antikken til renæssancen med særligt henblik på sygdom, sygdomsopfattelse og sygdomsbekæmpelse Titel 3 Muslimske imperier. Titel 4 Demokrati og menneskerettigheder, herunder indførelse af demokrati i Danmark. Titel 5 Imperialisme, verdenskrige og kold krig. Titel 6 Flygtninge og indvandrere i Danmark efter 1945 Titel 7 Mellemøstkonflikten fra 1. verdenskrig til i dag. VUC Hvidovre-Amager Dokument 1 Side 1 af 8
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Introduktion Supplerende stof: Bekendtgørelsen. Forskellige øvelsesopgaver om kildekritik og historiesyn. Introduktion til Fronter m.m.. Ca. 10 timer Faglige mål: Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. Forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien Klasseundervisning/gruppearbejde, virtuelle VUC Hvidovre-Amager Dokument 1 Side 2 af 8
Titel 2 Indhold Hovedlinjer i Europas historie fra antikken til renæssancen med særligt henblik på sygdom, sygdomsopfattelse og sygdomsbekæmpelse. Kernestof: Hovedlinjer i Europas historie Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv. Grub, Ulrik m.fl.: Overblik, 2005, s 22-44 + 47-67. Supplerende stof: Sygdom, sygdomsforståelse og sygdomsbekæmpelse. Thiedecke, Johnny: Pokker, pest og piller, 1995, s 13-19+25-35. Ørsted, Peter: Romerne, 1999, s 110-112+244-245. Harding Sørensen, Carl og Esben: Danmark i vikingetiden, 1979, s 61-63. Uddrag af filmen Den 13. kriger. Film om pesten. Ca. 18 timer. Centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie. Samspillet mellem natur, individ og samfund i historisk perspektiv. Sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund. Anvendelse af en analytisk /metodisk tilgang til forskelligartet materiale. Klasseundervisning, gruppearbejde, synopsisøvelse, kursistfremlæggelser. Tur til medicinsk Museion. VUC Hvidovre-Amager Dokument 1 Side 3 af 8
Titel 3 Indhold Muslimske imperier Kernestof: Centrale kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv. Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv. Ulrik Grub: Overblik: s 50-53. Faktalink om det osmanniske rige Supplerende stof: om kalifatet: 1. Kort over den arabisk-muslimske ekspansion 632-850. 2. Kort over det osmanniske rige. 3. Oversigt over kalifater, fra Kjeld Mazanti Sørensen: Muslimske imperier, 2009. 4. Opslag om kalifatet fra Wikipedia, 5. Fred Donner om årsager til den muslimske ekspansion, 1981. 6. Ikke-muslimers status under muslimsk styre. Umars pagt o. 637. (fra K. Mazanti Sørensen: Muslimske imperier, 2009.) 7. Den gode muslimske leder. Brev fra guvernør i Khorasan til søn, o. år 800. 8. K. Mazanti Sørensen: Muslimske imperier, 2009.) Supplerende stof om det osmanniske rige: 1. Konstantinopels befrielse. Et muslimsk syn på Konstantinopels fald, overleveret fra traditionen, nedskrevet af Muhammed El-Halaby, offentliggjort 1996. 2. Den endelige kamp om Konstantinopel. Af den samtidige byzantinske historiker Michael Ducas. 3. Uddrag af den venetianske skibslæge, Nicolo Barbaros dagbog. Fra Politikens Verdenshistorie Bd. 10, 1984. 4. Plan over Konstantinopel, fra Jørgen Metz: Krudtimperierne, 1981. 5. Plan over Istanbul, 1537, udført af Nasuh. Fra J. Metz: Krudtimperierne, 1981. 6. Blodskat og Janitsharkorps. Beretning af englænderen James W. Ludlow, 1493. 7. Blodskat og Janitsharkorps. Af den osmanniske historiker Sadedin, fra 1500- tallet. 8. Lene Jeppesen og Peter Seeberg: Mellem øst og vest. Fra osmannerriget til det moderne Tyrkiet, 1998. 9. Den danske officer Niels Christian Øst, i 1820-erne. 10. Danske Arne Lütken om den tyrkiske kvindes stilling, fra slutningen af 1800- tallet. 11. Den franske maler Ingres maleri: La Grande Odalisque, 1814. film: Fra Osmannerriget til Tyrkiet. 55 minutter. Ca. 15 timer Centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie. Samspillet mellem natur, individ og samfund i historisk perspektiv. Sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund. Anvendelse af en analytisk /metodisk tilgang til forskelligartet materiale. Klasseundervisning, gruppearbejde, synopsisøvelse, kursistfremlæggelser. VUC Hvidovre-Amager Dokument 1 Side 4 af 8
Titel 4 Indhold Demokrati og menneskerettigheder, herunder demokratiets indførelse i Danmark. Kernestof: Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv Dansk historie og identitet. Ulrik Grub: Overblik, 2005, s 102-104 +110-111 +113-122 + 131-132 +140-42. Illeborg, Steen m.fl.: USA s historie, 1986, s 15+17+ 19--24. Kort over de 13 oprindelige kolonier, 1775. Skematisk oversigt over USA s forfatning. Anders Bjørn: Leve revolutionen! 1988. s 24-26 (klagebreve) + s 44-45 + 48-51 + 58-66 + 108-109 (sansculotternes klager)+134-135 (vurderinger af Søren Krarup og A Soboul) Ebbe Kühle: Danmarkshistorie i et globalt perspektiv, 2008, s168-197 + 211-218 Resolutioner vedtaget på Casinomødet 20 marts 1848. Den provisoriske regerings proklamation 24 marts 1848 Den tapre landsoldat. Sang af Peter Faber, 1848. Det haver så nyligen regnet. Sang af Johan Ottosen, 1890. Venstres program 1872. Socialdemokratiets program 1876 (Gimleprogrammet) Program for Højres Arbejder- og vælgerforening, 1882 Det radikale venstres program 1905. Supplerende stof: Kvindehistorie Video: Frihed lighed stemmeret, film af Mette Knudsen1990 Ca 30 timer + ca. 20 timers historieopgaveskrivning. Kunne gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks,Europas og verdens historie. Indsigt i samspillet mellem natur, individ og samfund i historisk perspektiv. Kunne gør rede for sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund. Kunne opstille og formidle historiske problemstillinger mundtligt såvel som skriftligt. Kunne anvendelse en analytisk /metodisk tilgang til forskelligartet materiale Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Klasseundervisning/ synopsisøvelse, kursistfremlæggelser, virtuelle / skriftligt arbejde.. Titel 5 Imperialisme, verdenskrige og kold krig VUC Hvidovre-Amager Dokument 1 Side 5 af 8
Indhold Kernestof: Hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag. Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv. Brud og kontinuitet i dansk og europæisk historie. Ideologiernes kamp i det 20. århundrede. Grub, Ulrik m.fl.: Overblik, 2005, s 138-140 +141-143+146-148 + 150-163 + 166. Rudyard Kipling: Hvid mands byrde, 1899. A. J. P. Taylor: Uddrag fra : Første verdenskrig 1963. Borring Olesen, Thorsten m.fl.: Verdenshistorie 2, 1989, s 194-200+203-209. Kühle, Ebbe: Danmarkshistorien i Globalt perspektiv, 2008, s 260-265. Bender, Johan og Gade Hans-Kurt: Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig, 1984, s120-139(om forbrydelser mod menneskeheden). Trumandoktrinen 1947. Kort over Berlin-muren. Billede af Honecker og Gorbatjov ved DDR s 40-årsjubilæum 1989. Lothars de Maiziéres sidste tale som DDR s ministerpræsident, holdt i Berlin til en fællestysk forsamling inden festlighederne natten mellem d. 2. og 3. oktober 1990. Fra Knud Ryg Olsen m.fl.: Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering, s 174-175. David H. Shumaker: Sovjetunionen havde flere valgmuligheder, 1995. Fra Mai Valentin Nielsen: Da verden blev ny, 2001. Supplerende materiale: Forskellige historieopfattelser. Hemmersam, Karl-Johan m.fl.: Verden i konflikt, 1991, s 273-276. Ca. 20 timer Centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. Anvendelse af en analytisk /metodisk tilgang til forskelligartet materiale Forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien Klasseundervisning/virtuelle /gruppearbejde/synopsisøvelser/ kursistfremlæggelser. Titel 6 Flygtninge og indvandrere i Danmark efter 1945. VUC Hvidovre-Amager Dokument 1 Side 6 af 8
Indhold Kernestof: Dansk historie og identitet. Centrale kulturmøder i europæisk historie Ideologiernes kamp i det 20. Århundrede. Globalisering. Supplerende stof: Menneskerettigheder, myte og realiteter i historien. Blum, Jacques m.fl.: Danmark for danskere, 1985, s 26 + 29-40. Ebbe Kühle: Danmarkshistorie i et globalt perspektiv, 2008, s 345-349+365-369. Coleman, David m.fl.: Indvandringen til Danmark, 1999, s 236-242+249-253 +256. Gammelgaard, Arne: Mennesker i malmstrøm, 1981 s 152-154 + 53-54 + 196 + s 93-96 + 144-151. Flygtning i Danmark 1945-49, udg. af Flygtningeadministrationen, 1950, s 305-307. Havrehed,Henrik: De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949, 1987, s 335. (statistik) Nyt lys på sort dansk kapitel, Politiken 8-1-2003. Læserbreve i Politiken lørd. d. 18-01-03. Fenger-Grøn, Carsten og Grøndahl, Malene: Flygtningenes danmarkshistorie 1954-2004, 2004, s 23, 51,85, 119, 155, 193, 225, 261, 295, 331,367. Håndbog om indvandrere og flygtninge, red. Ole Hammer, 1995 s 60-61+68-70. Et stigende antal syrere søger asyl i Danmark. Fra Netavisen Sameksistens.dk, opdateret 06-10-2014. Uddrag fra: 25 spørgsmål og svar om flygtninge, Dansk Flygtningehjælp 2012. Racismeparagraffen 266 b. Video: Kun en tysker, sendt 8-1-2003 på Dr. 1 Filmserie om indvandringens historie i Danmark, vist søndage aftener på DR 2 af flere omgange i 2003 og 04. Ca. 15 timer Centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie. Opstille og formidle historiske problemstillinger både mundtligt og skriftligt. Forholde sig kritisk og dokumenterende til eks. på brug og misbrug af historien. Klasseundervisning, gruppearbejde, synopsisøvelse, kursistfremlæggelser, virtuelle. Titel 7 Mellemøstkonflikten fra 1. verdenskrig til i dag. VUC Hvidovre-Amager Dokument 1 Side 7 af 8
Indhold Kernestof: Hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag. Centrale kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv. Ideologiernes kamp i det 20.århundrede Hemmersam, Karl-Johan m.fl.: Verden i konflikt og forandring, 1993, s 202-216. Holm-Nielsen, Svend: Retten til Palæstina, 1982, s 45-46(kilde 10e). Bender, Johan: Palæstinaproblemet Krig krise -fredsproces, 1999, s 26-27+29-31+ s 35-39+ 49-50+ 69+ 74-85+ 108-117 + 132-134+ s 148(kilde 7)+s 158-165(kilde12-14)+ s 169-171(kilde 18-19)+ s 176 (kilde 22)+s 187(kilde 29)+ s 195-200(kilde 35-36). Supplerende stof: Globalisering. Terrorisme. Henrik Wiwe Mortensen: Israel en stat i mellemøsten, 2011, s 165-170+175-178+182-190. Video: Dr 2 s tema-aften 2-9-01. Ca. 20 timer Opnå forståelse for baggrunden for problemerne i Mellemøsten. (centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie) Kendskab til vigtige begivenheder og forskellige magtinteresser der har været/er i spil. (samspillet mellem natur, individ og samfund i historisk perspektiv) Kunne bidrage til en kvalificeret debat af, samt vurdere den aktuelle situation. (reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. Opstille og formidle historiske problemstillinger både mundtligt og skriftligt. Anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historis materiale. Forholde sig kritisk og dokumenterende til eksaempler på brug og misbrug af historien. Klasseundervisning/synopsisøvelser/gruppearbejde, kursistfremlæggelser Fredskonference. VUC Hvidovre-Amager Dokument 1 Side 8 af 8