*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Relaterede dokumenter
*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Evaluering af fællesfaglig undervisning

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019

Tidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder.

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Naturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg på Big Bang konferencen 2016

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Fælles naturfag. Ofte hørte udsagn vedr. fællesfaglige projektforløb. Projektforløb nødvendig høj grad af støtte

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)

Prøver evaluering undervisning

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Vejledning til Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv

Kompetencemål for Fysik/kemi

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Vejledning til folkeskolens prøve i fysik/kemi klasse

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

Fælles undervisning frem mod fælles prøve

Vejledning til toårigt forsøg med. Fælles prøve i fysik/kemi og tilbudsfaget naturfag i 10. klasse. i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016

Lærervejledning Mobil Lab 2

Skrivevejledning for kommunale valgfag

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

Velkommen En naturvidenskabelig undersøgelsesmetode

Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Lærervejledning Mobil Lab 2

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Vejledning til skriftlig prøve i geografi

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Fysik/kemi. Måloversigt

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV

Fysik/kemi Fælles Mål

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Tværfaglighed og sammenhæng

Censormøde Naturfag Dagsorden til fælles naturfagsmøde

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

GRØN BY Lærervejledning

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Geografia rsplan for 7. kl

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi

Vejledning til folkeskolens prøver i fagene fysik/kemi, biologi og geografi - 9. klasse

Naturfag Biologi Naturgeografi Fysik/kemi

Nyt om naturfag Undervisningsministeriet

Et par håndbøger for naturfagslærere

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016

Skabelon for læreplan

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Nyt om naturfag (UVM)

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Livet som børneslave i 2018

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Kompetencemål for Biologi

Lærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Prøver Evaluering Undervisning

På min skole helt praktisk

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Transkript:

Vurdér naturfaglig kompetence

Det har vi lovet... Prøv kræfter med at vurdere elevernes naturfaglige kompetence, inden du skal bedømme eleverne til den fælles naturfagsprøve til sommer. Afprøv et vurderingsskema og få ideer med hjem til, hvordan prøvebekendtgørelsens vurderingskriterier kan bruges som pejlemærker i den løbende evaluering.

Program Præsentation Kompetencebegrebet på 5 minutter Tre gruppeopgaver: - undersøgelse - modellering - perspektivering Opsamling

Præsentation Thomas Sandholm Hald tsh@astra.dk Elzebeth Berg Wøhlk ebw@astra.dk Hvem er I?

Kompetence på 5 minutter Begrebsforvirring på et højere plan... Kompetence Dannelse Viden Færdighed Evne Kvalifikation Skills Literacy

Uddannelsesomra det har behov for at kunne beskrive de uddannedes tilegnede færdigheder, viden og evner med et bredt begreb, der kan indbefatte de komplekse og nuancerede situationer, som moderne mennesker sta r overfor, fx pa arbejdsmarkedet. Kompetence En ma lstyringskultur har bredt sig fra erhvervslivet ind i uddannelsessektoren, og til dette forma l er der brug for et præcist, ma lbart, nedbrydeligt og kvantificerbart begreb, sa en studerende eller en elev lettest muligt hjælpes gennem et uddannelsesforløb trin for trin, og sa underviseren let kan synliggøre for den studerende, hvor hun er, og hvad næste skridt skal være.

Bredt begreb - kompetence som middel Smalt begreb - kompetence som mål

Bredt begreb - kompetence som middel Smalt begreb - kompetence som mål Folkeskolens formål Fagformål for naturfagene Handlekompetence-delen af den fælles naturfagsprøve Færdigheds- og vidensmål Prøvevejledning Lærerne er forpligtede på begge tilgange

Kompetence Naturfaglig kompetence

5 karakteristika i. Knyttet til handling ii. Kræver et personligt valg iii. Kan ikke fuldt udfoldes i træningssituationer iv. Udtrykkes gennem personligheden v. spiller sammen egen formulering, efter Bundsgaard, 2006; DeSeCo, 2009; Kauertz, 2012; Illeris, 2015

Eksempler på tegn

Dvs. i hvor høj grad eleven... Vurderingskriterier Eleven prøves i hvor høj grad denne udviser kompetence inden for alle de naturfaglige kompetenceområder ved inddragelse af færdigheder og viden til at belyse den selvvalgte naturfaglige problemstilling 1 2 3 4 5 kan tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere naturfaglige undersøgelser, herunder ved brug af modeller og med relevante perspektiver kan forklare og begrunde valg af praktiske undersøgelser og modeller kan forklare sammenhænge mellem praktiske undersøgelser, modeller og naturfaglig teori med udgangspunkt i den selvvalgte naturfaglige problemstilling kan argumentere for naturfaglige forhold og anvende relevant fagterminologi fra både fysik/kemi, biologi, og geografi kan anvise og begrunde relevante handlemuligheder i forhold til den selvvalgte naturfaglige problemstilling

Eksempel på vurderingsskema til prøven

Hvordan ser naturfaglig kompetence ud? 3 arbejdsstationer: Undersøgelse: Hvilken citrusfrugt er mest sur? Modellering: Vælg en model og forklar om årsager til og konsekvenser af udledning af CO 2 Perspektivering: Fremstil et mindmap/begrebskort om sukkersyge. Brug de udleverede begreber og suppler gerne med flere. Brug vurderingsskemaerne, der ligger ved stationerne. Stil gerne uddybende spørgsmål - husk bredde og dybde.

Opsamling

Den løbende evaluering Jo mere kompetenceorienterede læringsmål, jo lettere at evaluere på kompetence. Hav fokus på alle (de fire) slags kompetence. Tal kompetencesprog med eleverne. Brug vurderingskriterierne som rettesnor for, hvad eleverne skal kunne - og skalér nedad fra det. HUSK: Kompetenceområder er noget, der skal læres...