Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE

Relaterede dokumenter
Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER

LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi

NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Spirer i skolehaven

Reventlow Lille Skole

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven

Årsplan i Natur og teknik 1 klasse 2018/2019 Rima Soutari

2.A UNDERVISNINGSPLAN NATUR/TEKNOLOGI

Natur/teknologi 2. klasse årsplan 2018/2019

Lav ure med sand og sol

Lærevejledning til klimaplanteskolen

Kompetenceområde Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål. Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål

Kristendomskundskab og dansk Indskolingen, 2. klasse

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER

7. forløb Træets forår

NATUR/TEKNOLOGI 1. KLASSE

Den hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin

Lav smukke saltkrystaller

Årsplan N/T 2. klasse 16/17

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

Udeskoleforløb Naturlyrik

Årsplan for skoleåret 2018/19

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven

Forårsplanter i skoven

Pædagogisk vejledning til skoler

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

Derfor inviterer vi jer til at indgå i undervisningsforløbet ultra:bit Åben Skole og inviterer jer inden for hos en række virksomheder.

Natur/Teknologi Kompetencemål

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation


MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

Tip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.

Årsplan for skoleåret 2018/19

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning

NATURAKTIVITETER FOR NATURAKADEMISKOLER

Årsplan for natur/teknik 2. klasse

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017

KRIBLE KRABLE KURSUS Onsdag d. 23 maj 2018 med Naturskolerne i Sønderborg Kommune

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning

Årsplan for Udeskole 0-3. kl. på Herborg Friskole

Fra saltvand til ferskvand

NATUR/TEKNOLOGI - 2. KLASSE

Spil fødekæde-stratego

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Natur/teknologi Fælles Mål

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.

Undervisningsforløb. - Eventyr i en modtageklasse. Baggrund for forløbet:

Byens træer. Bytræets Historie Livet i Bytræet Bytræet og Bymennesket

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Mål for forløb Skovhugger for en dag

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

Undervisningsforløb til indskolingen

Skraldebanden - Smider du affald i din by?

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Beton, et stærkt materiale

RETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Natur/teknologi 3. kl

Smutter: Stifindere. Formål. Forudsætninger for grønsmutterne. Forudsætninger for lederne. Om trinene Trin 1. Trin 2. Trin 3. Udfordring.

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Insekter og planter Lærervejledning klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Lav jeres egne samtalekort

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

NATUR/TEKNOLOGI 3. KLASSE!

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Læseplan for faget natur/teknik klassetrin

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Vejnoveller fra Sophienborgsskolen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019

Lav flotte mosaikker

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

ROd alarm / R D O MK A E T I

Transkript:

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb er en del af Fredensborg Naturakademi s under og efter. De forskellige mål for N/T for 1. og Naturkanon. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i 2. klasse. Er hentet på EMU.dk forenklede fælles mål. Det er opstillet, så det er identisk med den opstilling man ser på www.emu.dk Rigtig god fornøjelse. FAG: N/T PERIODE: Uge 38-39 KLASSETRIN: 1. klasse TID: 8 lektioner. 2 lektioner hjemme. 4 lektioner på læringsarena. 2 lektioner hjemme. AKTIVIT: Lær de 5 mest alm træer i Danmark at kende Såning af træ frø Indsamling af frø UNDERVISNINGSFORLØB: Såning af træ frø GREJ: fotobakker avispapir engangsbægre jord trækort

Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds og vidensmål Undersøgelse Perspektivering Kommunikation Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål Eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller 1 Eleven kan indsamle og undersøge organismer i den nære natur ORGANISMER dyr, planter og svampe PERSPEKTIVERING I NATURFAG. 1 Eleven kan relatere viden fra natur/ teknologi til sig selv og det nære område 1 Eleven kan fortælle om ændringer i naturen knyttet til årstider 1 Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende enkle fagord og begreber ORGANISMER ORDKENDSKAB natur og teknologi i det nære organismers årscyklus enkle fagord og begreber LÆRINGSMÅL (forslag) Hjemme Eleven kan fortælle hvordan man sår et frø. Eleven kan fortælle om ændringer i naturen knyttet til årstider organismers årscyklus TEGN PÅ LÆRING (i 3 niveauer) (forslag) Niveau 1 Eleven kan nævne hvad der skal til for at et frø kan spire Niveau 2 Eleven kan nævne de 4 årstider og hvad der er karakteristisk for dem. Niveau 3 Eleven kan nævne hvad der sker med træet året rundt. UDFORDRINGSOPGAVE LÆRINGSMÅL (forslag) På turen Eleverne kan deltage i udplantning af planter, og såning af frø. TEGN PÅ LÆRING (i 3 niveauer) (forslag) Niveau 1 Eleven kan nævne en af de planter der er blevet plantet UDFORDRINGSOPGAVE

Eleverne kan på baggrund af observationer i skoven og informationssøgning genkende de fem mest almindelige træarter i Danmark og fortælle lidt om dem. Niveau 2 Eleven kan eleven kan nævne 2 eller flere af de planter der er blevet plantet Niveau 3 Eleven kan forklare hvordan man sår et frø, og planter en plante FORLØBSPLANLÆGNING FØR Tid: 2 lektioner 90 min. i klassen UNDER Tid: 4 lektioner 180 min. ekskl. transport EFTER Tid: 2 lektioner 90 min I klassen 1. Læreren præsenterer forløbet for klassen. Herunder tidsperspektiv og indhold. 2. Læringsmålene for forløbet præsenteres og hænges op i klassen. Eleverne får lov til at orientere sig i dem og kan stille opklarende spørgsmål til læreren 3. Læreren præsenterer det faglige indhold i forløbet. 4. Eleverne fortæller hvilke træer de kender. 5. Eleverne fortæller om hvad de kender til hvad der sker med træerne igennem året. 6. Årets cyklus gennemgås af læreren 7. Læreren gennemgår de fem mest almindelige træer i Danmark. 8. hvad er hvad på træerne (Kopiark 9). 9. Hvad bruger vi træ til. 1. Underviseren præsenterer dagens forløb. 2. indsamling af frø. 3. Vi laver potter af avispapir. 4. Skovhuggerleg + mus og ugler 5. Se frø spire i syltetøjsglas. (Martin har en model med) 1. Dagens program præsenteres, og de ophængte læringsmål repeteres. 2. Lav billeder af de pressede blade fra tidligere i forløbet. 3. lav vendespil med blade eller andet fra de udvalgte træer. 4. spil vendespillet. 5. Lav en tegneserie over hvordan I lavede potter, og såede frø. 6. vande jeres potter.

Til læreren. Såning Det er en videnskab at få frø til at spire kunstigt. Nogle frø skal have kulde, andre skal have mørke, eller en bestem temperatur osv. Den enkleste måde er at simulere natur altså skabe forhold, som dem frøet vil opleve ude i skoven. Det gør I ved at så dem ud i potter udendørs. På dagen: 1. vi skal alle sammen i skoven og samle forskellige frø, de samlede frø ligger vi i foto bakker, hvor i at der er billeder af frøet og det tilhørende træ. 2. ved bålhytten kikker vi på de samlede frø og taler om frøets udvikling. 3. vi laver potter til frøene af avispapir, de små potter sænker vi ned i en engang kop (for sikker transport) vi kommer jord i og det skovfrø eleven gerne vil spire. Der skrives navn og træart på engang kruset. 4. potten får en smugle vand. og er nu klar til at komme med hjem på skolen. 5. hjemme eller på skolen: Stil potterne udenfor, gerne i læ og vendt mod syd 6. Vand regelmæssigt, men ikke for meget. 7. Lad potter og frø stå ude vinteren over og se hvad der sker. 8. Hvis nogle af træerne spirer, skal I give dem deres egne potter og huske at vande dem. Syltetøjsglas dyrkning. Oplev et frø spire Pralbønner Det er ikke alle der har set et frø spire med egne øjne. Det kan eleverne komme til på følgende måde: Hver elev eller elevgruppe får udleveret et syltetøjsglas, hvor der på indersiden klistres et stykke trækpapir (ca. 10 X 10 cm). Mellem glassets inderside og trækpapiret anbringes en pralbønne, og glasset fyldes med jord der holdes fugtig under hele forløbet. Find et syltetøjsglas. Fyld det med køkkenrulle. Kom nogle kerner eller før i, de placeres mellem glasset og papiret

Kom vand i, så papiret lige er gennemblødt. Stil glasset i en vindueskarm med sol. Drej glasset hver dag, hvis der er flere kerner i. Så alle kommer i solen. Efter ca. 8 dage begynder de at spire. Intro til lege, som leges på dagen. Skovhugger legen Skovhuggerlegen er en leg hvor alle elever starter som små frø er der blevet sået af det store gamle træ(læren) frøene ligger på jorden Historie fortælleren fortæller løbende en historie om frøets spiring, frøene spire og vokser op. Så kommer den stor skovhugger, han tynder ud i de opvoksede træer mens han fortæller om hvorfor netop de skal fældes udefra et skov dyrknings øje. Når man er blevet fældet bliver man sået som frø igen af moder træet, og vi vil på den måde se en skov i flere andre. Anden runde er modertræet byttet ud med en gartner i en planteskole som sår en masse frø, de spire og bliver gravet op og plantet ud i skoven og vokser op sammen der fældes og alle træer i skoven er lige store ind til de selv kan smide frø eller fremmede frø kommer ind og bliver sået af sig selv.

Mus og ugler. Der er mange dyr som spiser skovfrø, musen er en af dem, på de store olden år kan man se at bestanden af mus vokser fordi at der er så meget føde til dem, de samler agrene og bog sammen til finter forråd nede i deres huller. Når Musse bestanden vokser har uglerne det også godt for deres hoved føde kilde er nemlig mus. Hvis en mus har samlet sig et dejligt frø forråd og så bliver taget af en ugle så kan det ske at frøene som musen har samlet vokser op og bliver til træer som kommer til at stå i en stor gruppe med en masse stammer. Disse kaldes for musetræer. Legen vi skal lege er en fange leg, der er en ugle. (Læren) alle elever er mus. På jorden ligger der en masse hulahopringe dette er musehuller hvor man har helle, dog kun en mus af gangen. Der spredes et antal bolde ud mellem hulahopringene de er skovfrø som musene gerne vil spise. Musene løber ud og samler frø, hele tiden på vagt for uglen som svæver rundt og fanger mus, når en mus er fanget skal den hen til spilstyren(naturvejledere) som kan leve den op, en mus leves op ved at blive født i et muse hul af en mus som har samlet en masse forråd. Der kan undervejs byttes ugler.