Bedre vandmiljø - hvorfor vandområdeplaner? Bedre vandmiljø
2 Bedre vandmiljø
Bedre vandmiljø - hvorfor vandområdeplaner? Bedre vandmiljø 3
4 Bedre vandmiljø
Indhold Forord 7 Indledning 8 Kvælstof 9 Fosfor 11 Vandløbene 12 Grundvandet 14 Punktkilder 15 Miljøfarlige forurenende stoffer 16 Klimatilpasning 17 Presfaktorer 18 Tidsplan 19 Note og ordforklaringer 20 Bedre vandmiljø 5
6 Bedre vandmiljø
Forord Det er næppe for meget sagt, at vores vandmiljø er et emne, der kan føre til en endog meget engageret debat blandt de mennesker, som er i kontakt med rigets vand i dets forskellige forekomster - havet, fjordene, søerne, vandløbene, grundvandet og drikkevandet. Vi er alle afhængige af vandet på samme måde, som naturen under et er det. De fleste af os skænker det måske knap så mange tanker, og vi overlader gerne ansvaret for et godt vandmiljø til de ansvarlige. Men de direkte berørte har det anderledes. Grundlæggende er alle enige om, at naturen og herunder vandmiljøet skal have det godt, være rent, livskraftigt og i balance. Uenighederne opstår, når interesserne er forskellige og måske direkte modstridende, og det kan selvsagt ikke være anderledes. Men vi er nødt til at deles om vandet, og netop derfor må vi også indgå kompromisser og arbejde fælles om at indfri de mål, som er sat for vandmiljøet - nemlig at det skal være godt! Det er vedtaget af EU-landene og det danske folketing senest med den nye lov om vandplanlægning. Et enigt Folketing har her endnu en gang bekræftet målene om god tilstand i de danske vandområder, og vedtaget en ny planproces, der bl.a. giver mulighed for nedsættelse af lokale vandråd, som skal være med til at give arbejdet for et godt vandmiljø lokal forankring. Nøgleordene i vandmiljøarbejdet er fællesskab, fælles forståelse og fælles indsats. Det kan bedst lade sig gøre, når vi i videst muligt omfang er enige om både problemerne og løsningerne. Derfor udgiver Naturstyrelsen denne publikation, hvor vi fremlægger de miljømæssige udfordringer, der er forbundet med vandplanlægningen netop nu og fremover. Erfaringerne fra arbejdet med de første vandplaner har vist os, at det er i en smeltedigel af konfliktstof, interessenter, videnskabelighed, lovgivning, økonomi og politik, at vandområdeplanerne skal skabes, og uden en folkelig forankring og forståelse bliver vejen hullet og svær at færdes ad. Jeg håber derfor, at denne publikation vil bidrage til at fremme en fælles forståelse af de vandmiljøproblemer, som vi skal løse sammen. Miljøminister Kirsten Brosbøl. Foto: Rune Johansen Bedre vandmiljø 7
Indledning Ved indgangen til 2014 er vi mere end halvvejs inde i processen med forberedelsen af de næste vandområdeplaner. På nuværende tidspunkt foreligger der et endeligt vedtaget Arbejdsprogram for vandområdeplanerne 2015-2021, og en ny opdateret basisanalyse er offentliggjort. Samtidig har Naturstyrelsen fremlagt en Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver i 6 måneders offentlig høring. I denne publikation uddyber Naturstyrelsen, hvilke miljømæssige problemer, som skal adresseres i de kommende vandområdeplaner. Det fremgår af de enkelte kapitelemner, at der stadig er mange udfordringer og problemer, der skal løses, men også at meget er opnået, og at en fælles indsats og en mere lokal forankring kan sende vandmiljøet det næste stykke fremad. Vandområdeplanerne udarbejdes med udgangspunkt i EU s vandrammedirektiv, og formålet med planerne er at sikre god tilstand i vores kystvande, vandløb, søer og grundvandet. For at det mål kan nås, skal der bygges videre på indsatserne i de første nu ophævede vandplaner*. Det betyder bl.a., at der for at sikre god tilstand i kystvandene og søerne skal arbejdes videre med problemstillingerne i forhold til udledningerne af kvælstof og fosfor, og at der skal iværksættes yderligere indsatser for at sikre god tilstand i vandløbene og grundvandet. Samtidig skal det nye plankoncept, som netop er vedtaget af Folketinget med lov om vandplanlægning, realiseres. Med muligheden for at nedsætte lokale vandråd er der nu givet mulighed for en stærkere lokalindflydelse på vandområdeplanernes indhold. Yderligere informationer om vandplanlægningen kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside, hvor også arbejdsprogrammet, basisanalysen, og Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver kan findes ved at følge nedenstående links. http://www.naturstyrelsen.dk/vandet/vandplaner/basisanalyser-vp2/arbejdsprogram/ http://www.naturstyrelsen.dk/vandet/vandplaner/basisanalyser-vp2/basisanalysen/ http://www.naturstyrelsen.dk/vandet/vandplaner/basisanalyser-vp2/vvo/ Sidst i publikationen findes en tidsplan for vandplanlægningen, en note og en liste med en nærmere forklaring på de fagbegreber, der i teksten er markeret med en stjerne. 8 Bedre vandmiljø
Kvælstof Kvælstof er et problem, men det mindskes. En af de absolut største udfordringer på vandmiljøområdet er tilførslen af kvælstof, som bl. a. har sit udspring i landbrugets anvendelse af gødningstoffer. Når fjorde og kystvande tilføres store mængder af kvælstof, sker der en opblomstring af alger. Også for nogen søer kan kvælstof være et problem. Algeopblomstring gør vandet uklart og betyder, at flerårige planter ikke kan vokse på dybere vand og indebærer risiko for iltsvind. Kvælstoftilførslen har generelt været faldende i de sidste 20-25 år takket være en stor indsats i landbruget som følge af skiftende regeringers vandmiljøindsats - herunder spildevandsrensningen. Ifølge DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi er der i perioden 1990-2012 sket en nedgang i mængden af kvælstof, der ender i havet hvert år - fra over 100.000 tons kvælstof i starten af perioden til 55.000-60.000 tons kvælstof pr. år i perioden 2008-2012. Tilførslen fra landbrug og naturområder, de diffuse kilder*, er reduceret med ca. 40 procent, mens bidraget fra spildevandsanlæg, dambrug og andre punktkilder* er reduceret med ca. 75 procent. Naturstyrelsen har i begyndelsen af 2014 offentliggjort den såkaldte basisanalyse, der for fjorde og kystvande nu viser en forbedring i de marine områders tilstand. Hvor der tidligere overhovedet ikke var nogen fjorde og kystvande, der havde god økologisk tilstand, kan vi nu konstatere forbedret tilstand i flere vandområder - fx i Isefjord og Roskilde Fjord. Det viser, at indsatserne virker, Men samtidig viser basisanalysens risikovurdering for kystvande målt på ålegræs, klorofyl og bundfauna, som er de samlede kvalitetselementer* for måling af vandkvaliteten, at 81 vandområder ud af i alt 85 vurderes at være i risiko for manglende målopfyldelse i 2021. Tilstandsvurderingen viste også at de samme 81 vandområder ikke opfyldte målene i 2012. Så problemerne er stadig langtfra løst, og en af de væsentlige udfordringer fremover er at sikre en yderligere nedbringelse af kvælstoftilførslen til vores vandmiljø. Iltsvindet i de indre danske farvande var i september 2013 generelt værre end i de seneste tre år. Især Limfjorden, Mariager Fjord, nordlige Lillebælt, sydlige Lillebælt med tilstødende farvande samt sønderjyske fjorde var ved målingerne i august-september kraftigt påvirket af iltsvind, som primært er en konsekvens af for høj tilførsel af næringsstoffer. Bedre vandmiljø 9
Når fjorde og kystvande tilføres næringsstoffer opstår der algevækst i form af mikroskopiske alger. Når algerne dør, synker de til bunds. Her bliver de nedbrudt af bakterier under forbrug af vandets ilt. Nedbrydningsprocessen er helt naturlig, men tilførsel af store mængder næringsstoffer medfører opblomstring af store mængder alger, der igen skaber et stort iltforbrug, når de nedbrydes på havbunden. Er vejret samtidig varmt og uden vind til at blande nyt ilt fra atmosfæren ned i vandet, opstår der iltmangel ved bunden. Kommer iltkoncentrationen i vandet under 4 mg pr. liter, taler vi om iltsvind. Af de mellem 55.000 til 60.000 tons kvælstof, der hvert år i perioden 2008-2012 blev tilført fra land til de kystnære områder, kom cirka 90 procent fra det åbne land og cirka 10 procent fra renseanlæg, dambrug og virksomheder, de såkaldte punktkilder*. Billedligt talt svarer tilførslerne til, at 2000 lastbiler hver dumper op til 30 tons kvælstof direkte i havet på et år. Omsat til gennemsnit betyder det, at der i 2012 endte ca. 14 kg kvælstof fra hver hektar landbrugsjord i vandmiljøet. Men der er store afvigelser i dette gennemsnit alt efter, om der er tale om sandjord eller lerjord, hvor mange husdyr, der er, og om markerne ligger umiddelbart ud til fjordene, eller længere inde i landet. Der er en tæt sammenhæng mellem landbrugets overskud af kvælstof på markerne og tilførslen til vandmiljøet. Gennemgående er der en større belastning fra arealerne i Jylland i forhold til på øerne. Især i Limfjordsområdet og Sønderjylland er belastningen høj på grund af blandt andet forskelle i nedbørsforhold, jordbundsforhold og husdyrtæthed. Ikke desto mindre reguleres udledningerne fra landbruget i dag til en vis grad ensartet. Der arbejdes derfor på en mere differentieret og målrettet kvælstofregulering. I Natur- og Landbrugskommissionens rapport fra april 2013 anbefales det, at der udvikles og gennemføres en ny kvælstofregulering for landbruget. Det betyder bl. a., at reguleringen på sigt skal varieres i forhold til arealernes retention, det vil sige deres evne til at tilbageholde kvælstof, så områder med høj retention kan tilføres mere kvælstof end tilsvarende med lav retention. Selv om begrænsningen af kvælstofanvendelsen i landbruget og mange års indsats har virket, er indholdet af kvælstof i vandløb i områder med landbrug stadig 3-4 gange så højt som i vandløb i områder med natur. Resultater fra overvågning viser en tæt sammenhæng mellem landbrugsforhold og udvaskning, og overvågningen blev i 2011 suppleret med flere målinger af kvælstofafstrømningen, så der i dag er god datadækning, men overvågningsprogrammet vil løbende blive vurderet og optimeret. Målet for kvælstoftilførslen er, at EU-målsætningerne for vandmiljøets tilstand opfyldes. Derfor skal der fastlægges krav til yderligere reduktion af kvælstof, som skal indgå i de næste vandområdeplaner. Iltsvindet i indre danske farvande er senest målt i august-september 2013. Gul indikerer moderat iltsvind (2-4 mg/l) og rød kraftigt iltsvind (0-2 mg/l). Grå viser modelleringsområdet. Eksempel: Iltsvind forårsager død havbund - et såkaldt liglagen. 10 Bedre vandmiljø
Fosfor Fosfor kræver nye modeller og virkemidler. Fosforudledningerne kommer fortrinsvis fra landbruget og en række punktkilder* - renseanlæg, industri, dambrug og havbrug, regnbetingede udledninger, regnvand og spredt bebyggelse, og den årlige udledte mængde er omkring 2.600 tons (2011). Udledningen sker til både vandløb, søer og kystvande. Fosforen er væsentlig i forhold til den økologiske tilstand i vores søer, fordi fosfor er et næringsstof, som styrer algevæksten. Meget fosfor giver typisk mange alger, som gør vandet uklart, og det påvirker den økologiske tilstand negativt. De mange alger skygger for lyset til vandplanterne, som forsvinder. Når vandplanterne forsvinder ødelægges den økologiske balance i søen. Samtidig betyder nedbrydningen af de mange alger, at der opstår iltsvind i søbunden. Fosfor har også betydning for miljøtilstanden i en række fjorde, hvor det sammen med kvælstof øger algevæksten. Udledninger fra renseanlæg og ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse udgør stadig en kilde til tilførslen af fosfor til vandløb, søer og kystvande, men er ikke som for år tilbage den dominerende kilde. Landbruget er i dag en lige så væsentlig kilde til fosfor i vandmiljøet. Udledningen af fosfor er på grund af spildevandsrensningen reduceret betydeligt gennem de seneste årtier, men resultatet er ikke tilstrækkeligt, og det vurderes, at omkring 71 procent af de danske søer, som indgår i den seneste basisanalyse på nuværende tidspunkt, ikke opfylder miljømålene. I 2021 forventes det med de besluttede tiltag at være omkring 66%. Basisanalysen baserer sig på målte resultater fra knap 660 søer, hvor tilstanden er vurderet ud fra biologiske kvalitetselementer* som fx klorofyl, planteplankton og fisk. I andre søer kendes miljøtilstanden ikke. Med basisanalysens resultater står det klart, at det er nødvendigt at iværksætte yderligere indsatser for at forbedre tilstanden i søerne. Dette vil indebære indsatser, der fører til yderligere reduktion af fosfortilførslen. Erfaringer fra første vandplanperiode viser, at der er behov for at udvikle nye virkemidler til begrænsning af fosfortilledningerne, så også på dette område er der en væsentlig opgave at løse i årene fremover. Der skal også udvikles nye sømodeller, så vi får ny viden om sammenhængen mellem fosfortilførslen og søernes tilstand. Hermed får vi bl. a. bedre vurderinger af, hvor indsats er nødvendig, og om eventuelle tiltag er omkostningseffektive. I mange søer betyder tidligere tiders store tilførsler af fosfor til søerne, at fosfor har ophobet sig i bunden, hvorfra det ved iltsvind frigives og virker som næringsstof for algerne. Resultatet er, at det naturlige miljø for fisk og vegetation forringes, og søerne kommer i dårlig miljømæssig tilstand. Fosforindsatsen i vandplanlægningen er primært rettet mod vores søer med henblik på at opnå god økologisk tilstand her. Udover den bundne fosfor i søbundene kan søerne være udfordret af ænder og stor tilstedeværelse af karpefisk, som hvirvler op i bunden i deres søgen efter føde og dermed frigør fosfor fra bundsedimentet. Endvidere kan store fuglekolonier være med til at føje organiske stoffer og fosfor til søvandet Blandt de konkrete tiltag/virkemidler, der kan tages i brug for at hjælpe søerne på vej mod en bedre tilstand, hører sørestaurering som aluminiumsfældning og biomanipulation. Men for en del søer er de nævnte metoder ikke egnede virkemidler på grund af søernes fysiske og biologiske forhold. Her kan vi i første omgang søge at forhindre, at søerne får tilført yderligere fosfor. Og så må vi udvikle andre metoder eller bare vente på, at tilstanden forbedres med tiden. Fosfor er også en ressource, der kan blive en mangelvare, så der er behov for genindvinding af fosfor fra fx husdyrgødning og spildevandsslam. Bedre vandmiljø 11
Vandløbene De fysiske forhold i vandløbene har stor betydning. Et vandløb er i god miljøtilstand, når smådyrssammensætningen er varieret, når fisk kan svømme frit i vandløbet, har ilt nok, gemmesteder og områder hvor de kan gyde, og når der er et sundt og varieret planteliv i vandløbet. I Miljøministeriets basisanalyse er Danmarks mest værdifulde vandløb udpeget i alt ca. 19.000 km. Det fremgår samtidig af analysen, at 62 procent heraf med de nuværende påvirkninger ikke forventes at have god miljøtilstand i 2021. Det betyder, at de næste vandområdeplaner skal indeholde yderligere indsatser, som kan sikre, at målene nås. Der er flere forskellige grunde til, at vandløb ikke har god miljøtilstand. Dårlig tilstand er begrundet i de fysiske forhold og/eller udledning af organisk stof og okker til vandløbene. Udledning af organisk iltforbrugende stof kommer typisk med spildevandet fra ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse og regnbetingede overløb, mens okkerproblemer primært skyldes dræning. De fysiske forhold, der kan forårsage manglende målopfyldelse, er: Udretning og uddybning af vandløb, manglende gydepladser bl. a. på grund af sandtransport, hårdhændet vandløbsvedligeholdelse, rørlægning af vandløbsstrækninger og spærringer i vandløb. Det er disse forhold, der skal sættes ind over for i vandområdeplanerne, og de bedste virkemidler skal tilvejebringes bl. a. under hensyn til behovet for, at vandløb også kan fungere som afvandingssystem. Indsatserne overfor vandløb er det emne, som sammen med kvælstof har givet anledning til mest debat i forbindelse med høringen af de første vandplaner i 2011. Over halvdelen af de mere end 4000 høringssvar handlede den gang om vandløbsindsatserne. Også i dca. en fornyede høring i 2013 har der været stor fokus på vandløbene. Der er bl. a. stillet spørgsmål om, hvorvidt en ændret vandløbsvedligeholdelse vil medføre omfattende oversvømmelser af landbrugsarealer, og om Danmark skal udpege flere stærkt modificerede vandområder. Med udgangspunkt i debatten blev der i 2013 nedsat fem arbejdsgrupper tilsammen benævnt Vandløbsforum. Eksempel: Vandløbsspærring.. 12 Bedre vandmiljø
Grupperne har bl. a. diskuteret, hvilke vandløb der har størst naturmæssig værdi, kriterier for udpegning af stærkt modificede vandområder, nye virkemidler og mulighederne for at sammentænke miljøindsatsen til klimatilpasningstiltag. Den store interesse for vandløbsområdet har også ført til, at der nu, med den nye lov om vandplanlægning som Folketinget vedtog i december 2013, kan oprettes lokale vandråd. De nye vandråd kommer til at bestå af repræsentanter fra relevante landsdækkende erhvervsorganisationer, landsdækkende grønne organisationer og lokale organisationer, der beskæftiger sig med vand. Vandrådene skal bistå kommunerne med at udarbejde forslag til nye vandløbsindsatser, der er afstemt efter de lokale forhold og afspejler det særlige lokalkendskab, der forventes at være repræsenteret i vandrådet. Det er kommunerne, der har ansvaret for at udarbejde forslag til indsatser. Vandrådenes rolle er rådgivende. Der vil kunne nedsættes et lokalt vandråd i hver af de 23 hovedvandoplande, hvis der er interesse herfor. Kommunerne skal senest den 1. 10. 2014 indsende forslag til indsatsprogrammerne på vandløbsområdet. Disse forslag vil indgå ved regeringens udarbejdelse af forslag til indsatser på vandløbsområdet i anden planperiode sammen med indsatser for kystvande, søer og grundvand. Det er en vigtig opgave at få tilvejebragt forslag til indsatsprogrammer, der i samspil med de lokale forslag, kan sikre god tilstand i vandløbene. Det er også vigtigt at sikre de bedst mulige betingelser for, at de lokale vandråd kan komme til at fungere godt. Her spiller især kommunerne en vigtig rolle, da kommunerne skal stille sekretariathjælp til rådighed for rådene. De virkemidler, som kan anvendes for at tilvejebringe en generel forbedring af de fysiske forhold i vandløbene, forventes fortsat at være: Vandløbsrestaurering og genslyngning af vandløb til mere naturlige forløb. Ændret vandløbsvedligeholdelse. Etablering af faunapassage ved en række vandløbsspærringer. Genåbning af rørlagte vandløb. Men det forventes også, at der kommer nye virkemidler, som vil kunne bruges i de næste vandområdeplaner. De nye virkemidler vil komme som resultatet af virkemiddelarbejdsgruppen under Vandløbsforum. Bedre vandmiljø 13
Grundvandet Rent grundvand er ikke til diskussion. Det er ikke mange steder i verden, man kan drikke urenset grundvand fra vandhanen. Men det kan vi i Danmark., og der er bred enighed om, at det skal fortsætte sådan. Grundvandet er vores fælles lager af vand, og det er generelt udfordret af indvinding og af risikoen for forurening i form af nitrat, pesticider/sprøjtegifte og tilførsel af miljøfarlige forurenende stoffer* fra bl. a. punktkilder.* Derfor har vi en veludviklet lovgivning, som tager hånd om det. Overordnet er grundvandsbeskyttelsen inddelt i to kategorier - i grundlæggende og supplerende foranstaltninger. De grundlæggende foranstaltninger følger af en række love og direktiver og skal sikre forbrugernes sundhed mod»skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent«. Indsatserne her sker uafhængigt af vandplanlægningen.. Der hvor vandplanlægningen efter vandrammedirektivet har en rolle at spille på grundvandsområdet er, når der er behov for yderligere indsatser end det, der allerede gennemføres efter den eksisterende og grundlæggende beskyttelseslovgivning, og formålet er at sikre god tilstand. Af den seneste grundvandsovervågning fremgår det, at grundvandets kvalitet er god, men at der stadig er opmærksomhedspunkter bl.a. i forhold til de terrænnære grundvandsmagasiner. Grundvandets kvantitet handler om, at der skal være nok af det til indvinding og til forsyning af vores vandløb. Det generelle vandforbrug er faldet de senere år, så frygten for vandmangel og overindvinding er ikke stor. Men der er lokale forskelle og risikoen for udtørring af vandløb og vådområder på grund af bl. a. markvanding, er et fokusområde, og det er en væsentlig vandplanopgave at sikre, at indvinding af grundvand ikke påvirker kvantiteten, og at der fremover er en tilstrækkelig vandføring i vandløbene. I EUs vandrammedirektiv er det et krav, at medlemsstaterne»beskytter, forbedrer og restaurerer alle grundvandsforekomster, sørger for balance mellem indvinding og grundvandsdannelse med henblik på at opnå god grundvandstilstand«. Medlemsstaterne skal endvidere»iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at vende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet med henblik på en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet«. Grundvandsbeskyttelsen er helt afhængig af viden og overvågning af forholdene, og frem til udgangen af 2015 gennemfører Naturstyrelsen en detaljeret geologisk kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Kortlægningen dækker i alt 40% af det danske landareal. Desuden arbejder Naturstyrelsen med at forbedre vidensgrundlaget om sammenhængen mellem overfladevand og grundvand med henblik på at vurdere grundvandets kemiske påvirkning af overfladevand og tilsvarende at vurdere vandindvindingens påvirkning af overfladevand. Desuden revurderes udpegningen/afgrænsningen af grundvandsforekomsterne. Endelig er det meldt ud, at en regulering af markvanding kan indarbejdes i de kommende vandområdeplaner i områder, hvor indvindingen til markvanding fører til, at vandføringen af vandløb ikke lever op til miljømålene. Tilstanden i vores grundvand er på nogle områder forbedret. Nitratindholdet i den yngre del af grundvandet er således faldende., men der findes fortsat sprøjtemidler og miljøfarlige forurenende stoffer* i grundvandet. Det skyldes bl. a. fortidens synder i forhold til anvendelse af sprøjtemidler og lemfældig brug af undergrunden til affaldsdeponering. Derfor skal udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer begrænses*. Desuden skal vandindvindingen sikres og holdes i balance med tilgangen af nyt grundvand, og vandindvindingen skal reduceres, hvor det har en uhensigtsmæssig indvirken på overfladevandet, bl. a. vandføringen i vandløb. Endelig er der generelt behov for bedre og mere viden om sammenhængen mellem grundvand og overfladevand. 14 Bedre vandmiljø
Punktkilder Øget miljøindsats mod udledninger. Punktkilderne* har i mange år været blandt de værste miljøsyndere i forhold til vandmiljøet, men indsatsen mod problemerne har medført gode resultater. Det er lykkedes at nedbringe udledningerne betydeligt ikke mindst fra renseanlæg og industrivirksomheder. Der er imidlertid stadig et godt stykke vej til indfrielse af miljømålene i de vandområder, der er negativt påvirket af punktkilder,* som omfatter spildevand fra spredt bebyggelse, renseanlæg, regnbetingede udløb og dambrug. Stofferne, der udledes fra punktkilder,* er kvælstof og fosfor, organisk materiale og andre miljøfarlige forurenende stoffer* fra for eksempel veje, medicinrester m.m. Udledningen af let omsætteligt organisk materiale forbruger ilten i vandløbene og medfører forringede levevilkår for fisk og smådyr. Ifølge den seneste basisanalyse er der stadig vandløb, der er påvirket af organisk materiale, og som derfor ikke er i god økologisk tilstand. En af kilderne til udledning af organisk materiale er ukloakerede ejendomme, der ligger som spredt bebyggelse, og som ikke får renset deres spildevand tilstrækkeligt. Allerede tilbage i 1997 blev det besluttet, at kommunerne skulle sikre, at ca. 96.000 ejendomme, primært helårsbeboelser, fik forbedret rensningen af deres spildevand. Mange af disse ejendomme ca. 56.000 har fået bedre rensning siden da, men der udestår endnu en indsats overfor ca. 40.000 ejendomme. Indsatsen overfor de sidste ca. 40.000 ejendomme forventes at føre til, at mange kilometer vandløb vil opnå god miljøtilstand. Der findes også et mindre antal renseanlæg, primært mekaniske af ældre dato, som ikke kan rense spildevandet tilstrækkelig godt. Her er det ligeledes nødvendigt at gennemføre en indsats, især til begrænsning af udledningen af organisk materiale. Blandt punktkilderne* er de regnbetingede udløb en af de væsentligste vandforvaltningsmæssige udfordringer. De mere og mere voldsomme regnmængder belaster kloaksystemet og fører til overløb. De største udfordringer kommer fra fælleskloakerede områder, når spildevand løber over ved kraftig regn. Her er spildevandet en blanding af overfladevand, der er afledt fra befæstede arealer og helt urenset spildevand fra bl. a. husholdningerne. Indsatsen overfor regnbetingede udløb er investeringstung, fordi der skal etableres opsamlingsbassiner i tæt bebyggede områder. Kommunerne vælger derfor i mange tilfælde i stedet at separatkloakere, så regnvand og spildevand skilles ad samt at øge kloakkernes størrelse. Det er i den forbindelse oplagt, at der vælges løsninger, der er klimarobuste. For dambrug gælder, at udledningen af næringsstoffer herfra er nedbragt gennem årene, men der er fortsat behov for en miljøindsats over for nogle brug. Indsatsen vil ske ved miljøgodkendelser efter miljølovgivningen. I de første vandplaner blev det fastsat, hvor mange spildevandsindsatser over for spredt bebyggelse, renseanlæg og overløb, der skal gennemføres i 1 planperiode, og hvor mange der først skal gennemføres i 2. eller 3. planperiode. Selvom de første vandplaner senere blev ophævet, og nu har været i fornyet offentlig høring, har kommunerne arbejdet for at gennemføre indsatserne overfor de mange ejendomme, der skal have forbedret deres rensning. Forud for de næste vandområdeplaner er de vigtigste opgaver, at arbejdet med gennemførelsen af de udestående indsatser overfor spildevand fra spredt bebyggelse - ca. 40.000 ejendomme gennemføres efter den fastsatte takt. Der skal desuden arbejdes videre med de spildevandsindsatser, som er udskudt i forhold til vandplan 1, og det skal afklares, om der er behov for at gennemføre yderligere indsatser. Generelt kan det siges, at når de nævnte spildevandsindsatser er gennemført, er vi i Danmark meget langt fremme i forhold til at begrænse udledninger af organisk materiale fra renseanlæg, regnbetingede overløb og ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse. Det vil medføre væsentlige forbedringer af miljøtilstanden i vandløbene. Bedre vandmiljø 15
Miljøfarlige stoffer Indsatsen overfor de miljøfarlige forurenende stoffer* skal opprioriteres. Der findes et meget stort antal stoffer, som via udledningstilladelser for virksomheder, renseanlæg og andre punktkilder,* optræder i vores spildevand. Fællesbetegnelsen for disse stoffer er MFS, miljøfarlige forurenende stoffer*. Spildevandet renses, men det helt afgørende spørgsmål er, hvor meget der slipper med det rensede spildevand ud i vores vandmiljø. Vandmiljøet tilføres også miljøfarlige forurenende stoffer* fra diffuse kilder*, som befæstede arealer, luften, trafik m.m. Når stofferne først er udledt til overfladevandet og bl. a. ophobet i bundsedimenterne, er de svære at sætte ind overfor, og i for store koncentrationer kan stofferne være giftige for faunaen i vandmiljøet - i vandløb, søer og kystvande. Ikke mindst er havne og havnemiljøer belastet af miljøfarlige forurenende stoffer*, som fortrinsvis kommer fra industriaktivitet og skibsfart. Den seneste basisanalyse og risikovurdering frem til 2021 tegner et usikkert billede men også på visse områder et billede, der giver anledning til øget opmærksomhed. På det foreliggende grundlag viser tilstandsvurderingen for MFS*, at mange søer, vandløb og kystvande vil være i risiko for hverken at være i god kemisk eller økologisk tilstand i 2021. Det skal dog samtidig siges, at der for mange stoffer mangler miljøkvalitetskrav* /grænseværdier, og at der er vandområder, der ikke er undersøgt. Frem til de næste vandområdeplaner skal indsatsen opprioriteres, ikke mindst fordi vurderings- og vidensgrundlaget for de miljøfarlige forurenende stoffer* i forbindelse med 1. generations vandplanlægning generelt har været spinkelt. Udledninger fra diffuse kilder* er primært et statsligt ansvarsområde, mens punktkilderne* fortrinsvis hører under regioner og kommuner. Frem mod de næste vandområdeplaner skal der: Fremskaffes flere data om MFS*. Tages stilling til håndtering af de miljøfarlige forurenende stoffer* baseret på overvågningsresultater, grundlæggende viden om de konkrete stoffer og deres påvirkninger af vandmiljøet. Tilvejebringes miljøkvalitetskrav* for flere stoffer, og foretages analyse af årsag til overskridelse af gældende miljøkvalitetskrav og fastlægges relevante initiativer. 16 Bedre vandmiljø
Klimatilpasning Klimaet ændrer sig, og det er en udfordring for vandmiljøet. Klimaændringerne påvirker også vores vandområder. Stigende temperaturer og mere og kraftigere regn betyder, at vilkårene ændrer sig for vandmiljøet. Med mere og kraftigere regn øges afstrømningen fra land, og det må derfor forventes, at der sker en øget udvaskning af kvælstof og fosfor fra markerne til vandmiljøet. Samtidig stiger risikoen for overløb fra regnbetingede overløb. De stigende temperaturer og de flere næringsstoffer til vandområderne betyder, at risikoen for øget algeopblomstring og iltsvind bliver større. Der er derfor brug for, at der tages højde for klimaforandringerne, når indsatserne fastsættes i de næste vandområdeplaner. I 2009 anbefalede EU-kommissionen, at medlemslandene undersøger klimaændringernes konsekvenser for vandområdernes økologiske tilstand, at overvågningen tilrettelægges så effekten af klimaforandringerne kan påvises, og at der vælges de virkemidler, der sikrer størst mulig robusthed i forhold til klimaændringerne. Der skal nu følges op på anbefalingerne, og det skal sikres, at de næste vandområdeplaner inddrager klimaændringerne i tilstrækkeligt omfang. Naturstyrelsen har derfor igangsat en række forsknings- og udviklingsprojekter for at tilvejebringe det faglige grundlag. Arbejdet omfatter: En faglig analyse og vurdering af hvilken effekt klimaændringerne har på den økologiske tilstand i vandmiljøet, og hvordan effekterne af klimaændringer kan adresseres i kommende vandområdeplaner. En faglig analyse og vurdering af klimarobuste virkemidler i kommende vandområdeplaner, der både sikrer den økologiske tilstand og forebygger effekten af klimaforandringerne. Herudover vil det i forbindelse med de løbende revisioner af overvågningsprogrammet blive undersøgt, om programmet i tilstrækkelig grad belyser klimaændringerne, eller om der er behov for tilpasninger. Valget af virkemidler er et centralt element i klimatilpasningen, og der skal tilvejebringes det bedst mulige grundlag for at vælge de rigtige virkemidler. For det er med valget af virkemidler, at vi sikrer god økologisk tilstand i vandområderne og samtidig kan forebygge oversvømmelser. Listen over klimarobuste virkemidler vil indgå i arbejdet med de kommende vandområdeplaner. En arbejdsgruppe under Vandløbsforum har haft til opgave at belyse, hvordan der sikres samspil mellem vandplanindsatser relateret til vandløb og sikring af byer og land mod oversvømmelser på grund af klimaforandringer. Gruppen udarbejder en eksempelsamling, der viser hvor en strategisk anvendelse af vandløbsvirkemidlerne kunne have en positiv effekt i forhold til risikoen for oversvømmelser af byer og land som følge af klimaforandringer. Eksempelsamlingen foreligger i begyndelsen af 2014. Bedre vandmiljø 17
Presfaktorer Miljøpåvirkninger fra presfaktorer skal afdækkes. Mange menneskelige aktiviteter påvirker vores fjorde og kystvandes miljøtilstand. Ud over tilførslen af næringsstoffer, organisk materiale og miljøfarlige forurenende stoffer* fra land drejer det sig fx om fiskeri med bundtrawl og muslingeskrab, fysiske anlæg som havvindmøller, skibstransport, luftbåren kvælstof, saltvandsbaseret fiskeopdræt og råstofindvinding. Samlet set antages de mange aktiviteter at belaste vandmiljøet i en vis grad - især i de kystnære områder og indre farvande. Natur- og Landbrugskommissionen har i sin rapport påpeget, at der, udover en yderligere regulering af kvælstofudledningen, også er behov for fokus på de fysiske påvirkninger fra rækken af de såkaldte presfaktorer, som er nævnt her. Omfanget og den præcise miljøpåvirkning fra presfaktorerne er i vid udstrækning ukendt, og der skal derfor tilvejebringes nærmere viden om miljøeffekterne af de erhvervsmæssige aktiviteter på de marine områder. 18 Bedre vandmiljø
Tidsplan Arbejdsprogram og tidsplan for processen med udarbejdelse af vandområdeplanerne. Offentliggjort primo 2014 Basisanalysen. Offentliggjort primo 2014 Foreløbig oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver. Offentliggjort primo 2014 Høringsfrist 6 måneder Udkast til miljømål for vandløbsindsatserne, prissat virkemiddelkatalog, vejledende økonomisk ramme og tidsplan udmeldt til kommunerne. 1. april 2014 Kommunernes forslag til indsatsprogrammer på vandløbsområdet sendes til Miljøministeriet. 1. oktober 2014 Forslag til bekendtgørelser og vandområdeplaner offentliggøres. Senest 22. december 2014 Høringsfrist 6 måneder Endelige bekendtgørelser og vandområdeplaner offentliggøres. Senest 22. december 2015 Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammerne, Senest 22. december 2018 Ultimativ frist for opfyldelse af miljømål efter 2 x 6 års fristforlængelse. 2027 Bedre vandmiljø 19
Note: De første - nu ophævede - vandplaner Udkastet til første generations vandplaner blev sendt i offentlig høring med frist for afgivelse af bemærkninger i april 2011. I forbindelse med gennemgangen af de indkomne høringssvar, foretog Naturstyrelsen ændringer i udkastet. Ændringerne blev efterfølgende sendt i 8 dages supplerende høring, og planerne blev herefter vedtaget. I december 2012 kendte Natur- og Miljøklagenævnet de statslige vandplaner ugyldige og hjemviste planerne til fornyet behandling i Naturstyrelsen med den begrundelse, at den supplerende høring var væsentlig for kort. Nævnet fandt ikke andre tilblivelsesmangler ved planerne. Naturstyrelsen har vurderet, at den fornyede høring bør omfatte vandplanforslagene i deres helhed. Styrelsen har derfor besluttet, at der skal gennemføres en ny teknisk forhøring af kommunale, regionale og statslige myndigheder, samt efterfølgende 6 måneders høring af offentligheden over forslagene til vandplaner med tilhørende miljørapporter, jf. miljømålslovens 28, stk. 2 og 29, stk. 1 og 3. Fristen for afgivelse af bemærkninger udløb den 23. december 2013. Planerne skal nu genvedtages. Ordliste/ordforklaring Diffuse kilder: Diffuse kilder defineres som»betydelige kilder herunder flere forskellige og spredte, som ikke omfatter»udledningskilder«dvs. tilfælde, hvor den pågældende forurening ikke er et resultat af en handling, der kan tilskrives»en person«. Punktkilder: Punktkilder defineres af EU som»udledning af enhver handling, der kan tilskrives»en person«, og hvorved et stof direkte eller indirekte bliver tilført vandmiljøet«. Kvalitetselementer: Biologiske, fysiske og kemiske parametre der bruges til at bedømme tilstanden i et vandområde Modelværktøj: Værktøj til at beregne eller vurdere fremtidig udvikling af tilstanden i vandforekomster. Resultatet kan anvendes til at belyse virkningen af forskellige indsatser til forbedring af tilstanden. Miljøkvalitetskrav: Miljøkvalitetskrav er den koncentration af et bestemt forurenende stof eller gruppe af forurenende stoffer, som ikke bør overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet. Miljøfarlige forurenende stoffer, (MFS): Kemiske stoffer eller forbindelser, der kan skade det naturlige dyre- og planteliv og således give uønskede forandringer i omgivelserne. Bedre vandmiljø
Bedre vandmiljø
Bedre vandmiljø