INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 21 Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet fokusgruppeinterviews med elever på Hotherskolen, Store Heddinge Skole og Strøbyskolen. Rapporten er et led i evalueringen skolereformen og Stevns Kommunes skolepolitik 21. Børn & Læring
Fokusgrupper med elever 21 Evaluering af skolereformen Stevns Kommune har i oktober og november 21 gennemført en evaluering af Stevnsskolernes implementering af skolereformen. Formålet med evalueringen er, at vurdere status for implementering af skolereformen og pege på kommende fokusområder samt vurdere aktualitet og retning for Stevns Kommunes skolepolitik. Evalueringen har omfattet både elever, lærere og pædagoger, teknisk/administrativt personale samt skolebestyrelserne. Skolereformen evalueres fremadrettet. Der er udvalgt en række områder, som der har været fokus på blandt forældrene, politikerne og i den offentlige debat om reformen. Samtidig medtages en evaluering af enkelte interne områder om undervisernes arbejdsorganisering, aktualiseret af den ændrede lovgivning herom. Sidstnævnte evaluering vil udelukkende omfatte medarbejderne på skolerne. Den åbne skole Motion og bevægelse Lektiehjælp/faglig fordybelse Understøttende undervisning Organisering af dagligdagen Nye fagområder Samarbejde mellem Skole og SFO 1 & 2 Særlige områder for underviserne: Undervisningstid til andre opgaver Tilstedeværelse Medarbejderarbejdspladser Efter- og videreuddannelse (indgår i separat undersøgelse om kompetenceudvikling) Særligt for eleverne i 8. og 9. klasse: Oplevelse af vejledning i forbindelse med overgang til ungdomsuddannelse Evalueringen udmønter sig i skolerapporter til de enkelte skoler samt en samlet rapport, som tilgår medudvalget, skolebestyrelserne samt de enkelte skoler. Denne rapport omhandler elevernes syn på, hvordan skolereformen er blevet implementeret på de enkelte skoler. Intentionen Intentionen med elevevalueringerne er at indsamle viden om elevernes oplevelse af faglig kvalitet efter implementeringen af reformen. Om evalueringen Elevevalueringen er gennemført som fokusgruppe-interviews på Hotherskolen, Store Hedninge Skole og Strøbyskolen. På hver skole er gennemført 3 fokusgruppeinterviews med ca. 1 deltagere i hver gruppe med henholdsvis yngste elever fra 1.-. klasse, ældste elever fra 6.-9. klasse og elevrådet med elever fra 4.-9 og 2.-9. klasse. Interviewene giver således ikke det fulde billede af status på skolerne. Den går i dybden med udfordringer og udviklingsmuligheder set fra forskellige perspektiver, som tilsammen giver værdifulde input til de kommende års udvikling. Grupperne er bredt sammensatte med spredning socialt og fagligt og af begge køn. Interviewets indhold er udsagn for den yngste gruppe og de samme udsagn + 2 ekstra udsagn for den ældste gruppe og elevrådet. Alle interviews er gennemført af Nils Stahlschmidt, KommuneCoaching, på baggrund af et fastlagt interviewkoncept. Metode Evalueringen er gennemført som åbne semistrukturerede interviews på baggrund af skriftlig udfyldelse af 1
Fokusgrupper med elever 21 målskiver, som giver elevernes spontane tilbagemelding på deres opfattelse af skoledagen, herunder understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse, motion og bevægelse, udskoling og brobygning til ungdomsuddannelse, herunder valgfag og uddannelsesvejledning. Den semistrukturerede form gør at temaerne sætter rammerne for respondenterne, men han/hun bestemmer selv, hvilken vej interviewet skal gå indenfor det enkelte tema. Den semistrukturerede form er samtidig en god form for arbejdet med børn, da interviewer har mulighed for at styre processen. Formen kræver særligt, når der arbejdes med børn, at interviewer er opmærksom på ikke at påvirke til bestemte svar. Umiddelbart er alle elever hurtige til at forstå metoden og det er interviewers indtryk, at der er stor overensstemmelse imellem metodens intention og elevernes oprigtige besvarelser. Punkt 6 og 7 om Valgfag og Vejledning skal tages med et vist forbehold. Her deltager elever fra 6.-og 7. klasse samt elevrådets elever. I gruppen blev 6.-7. klasse i nogle tilfælde sat i gruppen ved ikke og i andre tilfælde kom de ikke med. I kommende fokusgruppeundersøgelser bør gruppestørrelsen være 7 max 1 elever. Til hvert interview er afsat 1 time og 1 minutter. Spørgsmålene gav anledning til spændende samtaler, som ville være blevet dybere og mere spændende, hvis der kun havde været ét eller to hovedspørgsmål med udgangspunkt for cirkulære- og strategiske underspørgsmål. Vi skulle lære selvforsvar, men har spillet fodbold i tre uger Observationer Brændpunkter: Ud fra samtaler med eleverne er det muligt at uddrage nogle brændpunkter i forhold til, hvad eleverne nævner, som virkningsfuldt og som mindre virkningsfuldt. Det er virkningsfuldt: - De motiverede elever angiver som grund til motivation: Skift i aktiviteter, bevægelse, frisk luft og udfordringer i opgaver. - Lærerens virkning. Eleverne beskriver den lærer som modtager eleverne med et smil, med energi og udtrykker, at nu skal vi i gang med noget spændende. Den samme lærer lytter til eleverne og er i dialog med dem. - Blandt de yngste opleves, at lærerne taler sammen om fælles dagligdag fx. lektielæsning. - Hos de ældste elever opleves, at der er samarbejde i forbindelse med fælles projekter. Det er mindre virkningsfuldt - De mindre motiverede elever angiver at - Vi laver det samme hele tiden læser i en bog og løser de samme opgaver på et papir. Vi bevæger os ikke og vi har ingen skift. Den lange skoledag gør, at vi bliver trætte. - I motion og understøttende undervisning oplever mange elever, at det er det samme 2
Fokusgrupper med elever 21 meget begrænsede udbud af aktiviteter. - I de ældste klasser oplever eleverne ikke, at lærerne taler sammen om lektiehjælp og når de giver lektier for. - I lektiecafé oplever eleverne, at: tanken er grundlæggende rigtig god, mange synes lektiecafeen skal være frivillig. der kan være to lærere til 74 elever. Det betyder, at hjælp er vanskelig at opnå. læreren er optaget af andre ting, og ikke af opgaven med at hjælpe i nogle lektiecaféer. I nogle lektiecafeer kommer læreren senere end eleverne. I nogle lektiecaféer er der pædagoger eller vikarer, som ikke har kompetencer til at hjælpe især de ældste elever. - Især de ældste elever oplever ofte, at de spilder deres tid med at løse opgaver, som ikke altid giver mening - Mange elever oplever, at de sidder og er passive lyttere til læreres envejskommunikation igennem meget lang tid. - Opgaverne opleves som meget ens - Både yngre og ældre elever synes godt om en varieret undervisning. Der ønskes aktiviteter, som hele tiden udfordrer den enkelte elev og aktivitetsskift imellem at sidde stille og at bevæge sig. - Elever, som ikke er uddannelsesparate, og som har udtalt sig, har oplevet vejledningen som ikke afklarende. Et elevråds 4 gode råd til lærerne: Tag imod forslag fra eleverne. Få eleverne mere med, så vil vi give vores egne meninger. Varieret undervisning fx. tysk frugtsalat. Når læreren kommer til timen, skal hun/han: smile, vise sin energi og sige Kom så!! Samlet Konklusion Tre positive forhold som eleverne lægger vægt på: 1. De fleste elever er meget tilfredse og de oplever at de lærer i skolen. 2. Både yngste og ældste elever oplever den understøttende undervisning som et vigtigt afbræk til traditionel undervisning. Understøttende undervisning giver mulighed for at skabe nye relationer i et fællesskab, hvor eleverne oplever sig inkluderede. 3. Den yngste gruppe synes at motion og bevægelse, giver en mere spændende skoledag, og at det giver eleverne mulighed for at brænde deres krudt af. Tre fokusområder som kan udvikles: 1. De ældste elever oplever skoledagen for lang og ikke varieret nok. 2. Den enkelte lærers virkning for elevernes læring og for at få en spændende skoledag er afgørende. Lærerens eget mindset, samspil med eleverne, tilbud af aktiviteter, viden om 3
Fokusgrupper med elever 21 elevernes standpunkt og tilgang til læring er vigtig. Elevernes fokus har været på lærerens energi og indstilling, envejskommunikation, bog, oplæsning, papir og hjælp, som ofte kun gives til de elever, som har svært ved opgaverne. 3. Lektiehjælp hos de yngste elever virker overvejende godt, mens mange af de ældste elever demotiveres. De ældste elever synes, at dagen i forvejen er for lang og ikke spændende nok. Flere elever bliver hurtigt færdige og sidder herefter og venter på, at tiden går. Det er indtrykket, at mens lærerne forbereder sig sammen om lektiehjælp blandt de yngste, så er samarbejdet mellem lærerne hos de ældste af mindre omfang i forhold til lektiehjælp. Det kan være en stor udfordring for den enkelte lærer at matche elever med særlige udad- reagerende eller indadvendte egenskaber eller teenageelever, som er ved at finde sig selv og de andre i fællesskabet. Samtidig er udfordringen om den enkelte elevs læring et fælles ansvar og aldrig den enkelte lærers/pædagogs alene ansvar. Yderligere anbefalinger I forhold til mål viser nedslaget hos elevfokusgrupperne, at følgende bør overvejes, når der opstilles et mål: Der skal sættes mål for- og sammen med eleverne og undervejs give eleverne feedback på de enkelte elevers læringsmål. Især hos de ældste elever bør underviserne lægge vægt på at lytte til eleverne og i højere grad tage dem med på råd. Lektiehjælp kan med fordel udvikles sammen med eleverne. I forhold til understøttende undervisning og motion og bevægelse, så skal undervisernes samlede viden sættes i spil, og der skal følges op på spændende og udfordrende aktiviteter. Temperaturmålingen Sjældent at vi når 4 minutters motion. Vi arbejder bare videre uden og det bliver kedeligt. Det er dejligt at skifte imellem at være inde og ude. 2 1 1 Min skoledag er spændende og varieret felt 1 felt 2 3 4 Jeg lærer meget og bliver dygtigere Motion er godt. Vi brænder vores krudt af hvis man er træt en dag, så bliver dagen anderledes. 2 1 1 1 felt 2 3 4 4
Fokusgrupper med elever 21 2 1 1 1 1 1 Jeg kan godt lide den understøttende undervisning 1 felt 2 3 4 Yngste elever Ældste elever Motion og bevægelse gør min skoledag spændende 1 felt 2 3 4 Elever Lektiehjælp og faglig fordybelse er godt Om temperaturmålingen Som start på elevernes evaluering udfyldte de med farver et spørgeskema med -7 spørgsmål. Cirkler med blev farvelagt ud fra deres oplevelser af reformen. ene består både af ældre elever samt de ældste to årgange af eleverne i gruppen af yngre elever. For emnerne valgfag og vejledning har mange elever indikeret ved ikke. Disse svar kommer primært fra de elever, der ikke går i 7., 8. og 9. klasse. Det er ikke muligt at konkludere noget ud fra temperaturmålingen, da der er tale om svar fra et meget lille antal elever, men resultaterne kan angive nogle områder, som der måske skal være opmærksomhed på. 1 1 felt 2 3 4 Valgfagene er gode Jeg bliver mere koncentreret, når læreren gør det lidt sjovere. Det er fedt at gå ud i praksis og finde det, som vi er blevet undervist i. 2 1 1 1 felt 2 3 4 Ved ikke Det er godt med lektiehjælp, men hvis jeg ikke har noget for, er det kedeligt! Jeg skal bare være her! 2 1 1 Skolen giver mig god vejledning om min uddannelse efter folkeskolen 1 felt 2 3 4 Ved ikke Vi har mange ture. Til København cykler til Stevns Naturcenter med vores dansklærer
Fokusgrupper med elever 21 Ministeriets analyse Hvad siger temperaturmålingen? Hovedparten af eleverne synes, at skoledagen er mere eller mindre spændende og varieret. Særligt de yngste elever er meget tilfredse med skoledagen. Langt størstedelen af eleverne synes, de lærer meget og bliver dygtigere. Særligt de yngste elever og elevrådsrepræsentanterne synes, de lærer meget. Langt størstedelen af eleverne kan lide den understøttende undervisning, og her ses igen en overvægt at yngre elever og elevrådsrepræsentanter. De ældste elever er mere kritiske. Eleverne er i overvejende grad glade for motion og bevægelse. Dog ses det igen, at de yngste elever er mest tilfredse. Der er ingen ældre elever, der udtrykker rigtig stor tilfredshed. De yngste elever er mest glade for lektiehjælp og faglig fordybelse. Der er ingen ældre elever, der udtrykker rigtig stor tilfredshed, men ca. 2/3 synes at lektiehjælp er ok. Der er stor spredning i svarene om valgfag, ligesom i svarene om uddannelsesvejledning. Der dog kun ganske få af elevgrupperne, der giver topkarakter til vejledningen. Statens Forsknings Institut har i 21 for undervisningsministeriet udarbejdet en rapport om elevernes syn på erfaringer med den nye folkeskole. Rapporten analyserer ca. 16.3 elevers spørgeskemabesvarelser om bl.a. lektier og faglig fordybelse, deres velbefindende og oplevelser af undervisningen. Rapporten konkluderer bl.a.: At eleverne trives rigtigt godt i skolen og mange viser interesse for de faglige aktiviteter i skolen. Forældrebaggrund har betydning for elevernes faglige interesse i. og 7. klassetrin, men ikke den store betydning for elevernes interesse i 9. klasse. Halvdelen af eleverne er i høj grad tilfredse med undervisningens tilrettelæggelse og indhold. De ældre elever er lidt mere kritiske end de yngre. Jo ældre eleverne er, desto mindre fysisk aktive er de i skolen. Ligeledes er elever, der i mindre grad trives i skolen og i mindre grad interesserer sig fagligt i skolen, overrepræsenteret i gruppen af fysisk inaktive elever. Blot 8 % af de elever, hvis højeste uddannelse er grundskolen svarer, at de kan få hjælp til lektierne derhjemme. 86 % af eleverne, hvis forældre har en videregående uddannelse, svarer det samme. Eleverne oplever generelt ikke, at der foregår særligt mange eksterne aktiviteter som fx ture udenfor skolen eller besøg på skolen. Særligt de ældste elever oplever, at der er få eksterne aktiviteter. Kilde: SFI, Statusrapport om elevernes syn på erfaringer med den nye folkeskole, 21. 6