Human Resources. Ubrugt HRpotentiale. nye medier. Møder er spild af tid. Skat på aftenskole. Apple gør det igen. Indflydelse og indsigt



Relaterede dokumenter
Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

om undersøgelsen Social Media Benchmark semantic eu Undersøgelse udarbejdet i samarbejde med Børsen

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Lederes Behov for Sparring

Markedsføring og e-handel

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

VIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Skab forretning med CSR

Karriereudvikling resultat af undersøgelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

MØDEBOOKING SKAF NYE KUNDER VIA TELEFONEN, SOCIALE. Lær at booke møder pr. telefon. Forstå hvordan sociale medier kan benyttes til at få nye kunder.

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Digital læring i AMU

Efterårets store aktivitetskonkurrence

CV FORM MÅLGRUPPE KOMMENTARER

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

EN RIGTIG LEDER ER ET DUMT SVIN...

HØST ALLE FORDELENE MED DIGITALE VÆRKTØJER

DISTANCELEDELSE for dig, der ikke møder dine medarbejdere dagligt

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Velkommen til Olie Gas Danmark

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/ FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk!

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

FRIE. media partners BLIV KLAR TIL NYE MÅL OG NYE UDFORDRINGER GODE TIPS MEN FIND FØRST UD AF HVAD DU VIL. Frie FIND DIT NYE. Medieinfo 2014 TEMA:

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education

SAND BOX stecherinsti.com/sand-box

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

Sociale medier. Novicell Præsenteret af Martin Skøtt

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

PowerPoints i verdensklasse

Hurtigt, nemt og bekvemt. Ønsker du, som mange andre, at få nye kompetencer. og være opdateret om mulighederne i de produkter

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

Få et professionelt netværk i ryggen. Netværk Danmark P a r t o f Ex ecuti v e s G l o bal Net w o r k

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

10 trin til Digital Læring. En E-bog fra Peak Balance

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

SÅDAN ARBEJDER VI I TAMU. Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere

Josephine Ahm Til id på de sociale medier for B2B virksomheder 1 Inspirationsaften v/ Lasse Ahm Consult 16/03/2017

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Tryksagen er blevet levende!

VIL DU HAVE EKSKLUSIV INDSIGT I HR-branchen?

Årsberetning for året Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

1 of :09

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Lær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige

OVERSKUD MED OMTANKE

Motivation Factor Education SPECIAL

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt

European Employee Index Danmark årgang

sådan får du succes med dit nyhedsbrev

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Kompetencestrategi

innovationsfonden.dk

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

Adwords i praksis annoncer på Google

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

kr. = prisen for en fejlansættelse*

Erfagruppe Matchen Oktober 2013 oktober 2014

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

FRISKOP TUREN. efterår Start 15. september Gå i mål 1. december Gå fra København til Berlin

Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere

Salg med LinkedIn Online kursus 4. Del

Hvor bevæger HR sig hen?

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge

Nyhedsbrev for september 2008

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1

Online Markedsføring SMAGSPRØVE MED TO EMNER FRA KURSET

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Transkript:

5. september 2011 I Nr: 13 Årgang 21 Human Resources NYT OM VIDEREUDDANNELSE, LEDELSE OG LÆRING Ubrugt HRpotentiale i nye medier FOKUS: Sociale medier er et område i vækst ude i virksomhederne. Samtidig peger flere undersøgelser på, at danske HRafdelinger er den afdeling, som har mindst fokus på at udnytte dette. Og der er overraskende, da sociale medier er et værktøj, der ligger lige til højrebenet for HR-funktionen. Det er baggrunden for en konference om, hvordan sociale medier kan gøre en forskel for HR. Human Resources har i dette nummer fokus på HR og sociale medier som optakt til konferencen. Læs: Konference skal professionalisere brug af sociale medier på side 2 Virtuelle klasseværelser giver bedre læring på side 3 Let at komme i gang svært at få succes på side 4 Traditionel rekruttering er på vej i graven på side 5 Møder er spild af tid Tendens - Møder i dag skaber et kompromissøgende klima og dræber enhver fornemmelse af, at ting haster. I virkeligheden er der kun to ting, som berretiger at mødes. Konflikter og koordinering. Det er essensen i ny bestseller managementbog fra USA om møder. Side 6 Skat på aftenskole videreuddannelse - En ny videregående uddannelse i skatter og afgifter er netop godkendt. Udover medarbejdere til skat henvender uddannelsen sig også til revisorer, advokater og ansatter i banker, forsikringsselskaber mv. Side 8 Apple gør det igen VÆrktøj - ipad2 stormer ind i undervisningen, og kan meget vel revolutionere den måde, vi tænker undervisning på. De største skridt er taget i undervisning af børn, hvilket varsler krav om forandring på videregående undervisning og arbejdsmarkedet om ikke så mange år. Side 9 Indflydelse og indsigt kommentar - Der er stadig et stykke vej, før HR for alvor kan betragtes som en strategisk partner i organisationer. Og det på trods af, at den øgede konkurrence og kompleksitet i erhvervslivet giver HR nye muligheder for indflydelse. En vej til indflydelse er indsigt. Bagsiden

Konference skal professionalisere brugen af sociale medier Sociale medier ligger lige til højrebenet for HR-afdelingen, men de mange muligheder bliver sjældent udnyttet. Ny dansk konference med en af Europas førende eksperter på plakaten vil sætte sociale medier på HR-dagsordenen Af Jesper Krusell fokus Værktøjerne ligger og venter på at blive taget i brug, men dem, der har de bedste forudsætninger for at bruge dem, lader dem ofte ligge. Sådan ser virkeligheden ud i mange danske HR-afdelinger, hvor sociale medier stadig ikke for alvor har vundet indpas. Det er baggrunden for konferencen HR og sociale medier, som seks virksomheder og organisationer har taget initiativ til i København den 4. oktober. Sociale medier er et område, der er i vækst ude i virksomhederne, men flere undersøgelser blandt andet fra SocialSemantic og fra ASTD og strandgaard & co viser, at HR er den afdeling i virksomhederne, der har det mindste fokus på mulighederne. Det er overraskende, for det er værktøjer, der ligger lige til højrebenet, siger Christian Buch Iversen, social media konsulent, indehaver af WebFuture og en af initiativtagerne til konferencen. Konferencen har tre hovedspor, otte workshops samt en key note speaker, og her har arrangørerne fået en aftale med en af de største kapaciteter inden for branchen i skikkelse af engelske Jane Hart, som er en af Europas førende eksperter i sociale medier og læring. Ledelsen kan bremse udviklingen Jane Hart har over 25 års erfaring, og hun faciliterer i dag et meget stort forum inden for dette felt. Hun kan give os en viden, som vi alle kan lære af, og det er jo hele idéen med konferencen videndeling skal gøre os dygtigere, siger Christian Buch Iversen. Ifølge Christian Buch Iversen er en af de største udfordringer i forhold til at få sociale medier integreret i virksomhedens HR-strategi, at der er en forståelseskløft mellem medarbejderne og ledelseslaget. Et af problemerne er, at det, som de sociale medier er gode til, ikke altid kan aflæses direkte på bundlinjen. Jeg plejer at sige, at sociale medier kan lidt af det samme som en kaffemaskine. Når man mødes ved kaffemaskinen, begynder samtalen måske med at handle om kageklubben eller vinsmagningen, men ofte leder det over i en faglig snak. Sådan er de fleste af os vi er primært sociale væsener, og derefter er vi faglige. Det er det samme med Facebook eller Yammer det tager udgangspunkt i noget ikke-fagligt, men det kan sagtens ende med at bidrage positivt til forretningen. På den måde har det faktisk en betydning for bundlinjen, og det er her, HR har en opgave med at forklare sammenhængen til virksomhedens ledelse, siger Christian Buch Iversen. Et it-værktøj eller hvad? De seks aktører bag konferencen har forskellig baggrund, men fælles for flere af dem er, at de beskæftiger sig med HR. Derfor har HR naturligvis et særligt fokus, men spørgsmålet er, om de sociale medier overhovedet er et HR-tema eller noget, der hører hjemme i itafdelingen? Vi kan konstatere, at en del virksomheder som udgangspunkt ser sociale medier som noget, de klarer nede i it, og det er interessant. Vi synes helt sikkert, at det hører til i HR, men det er jo noget af de, vi kan diskutere på konferencen, siger Christian Buch Iversen. Se mere på www.socialbusinesslearning.dk

3 Virtuelle klasseværelser giver bedre læring I Grundfos er træning via sociale medier en så integreret del af læringsstrategien, at face-to-face træning aldrig står alene. Online-træning fik for alvor vist sit værd under finanskrisen, og i dag giver strategien masser af fordele i den globale virksomhed Af Jesper Krusell Det, der begyndte som en ambitiøs vision om at skabe mere effektiv og grøn læring, har i dag manifesteret sig i en intern efteruddannelse, der i høj grad er funderet på sociale medier. Ganske ironisk skulle finanskrisen vise sig at være den faktor, der for alvor satte fart i online læring i Grundfos-koncernen. For ligesom resten af verden blev pumpegiganten med hovedsæde i Bjerringbro påvirket af finanskrisen, og det fik blandt andet følger for koncernens trænings- og uddannelsescenter The Poul Due Jensen Academy. Krisen ramte alle sektorer, og vi lukkede træningsakademiet i et år forstået på den måde, at vi stoppede med face-to-face træning. Udfordringen for os var, at vi som global virksomhed med ansatte over hele verden havde nogle voldsomme udgifter forbundet med at flyve medarbejderne ind, og derfor begyndte vi i stedet at undervise via sociale medier, fortæller Mia Louise Rydahl Due, Online Education Consultant i Grundfos. Gode erfaringer Mia Louise Rydahl Dues workshop på HR og sociale medier-konferencen omhandler derfor webinarer, som er undervisning, der foregår i et virtuelt rum. Underviseren leder sessionen bag sin skærm, og så kan deltagerne følge webinaret fra hver deres computerskærm overalt på kloden. Der er mulighed for at stille spørgsmål enten via mikrofon eller gennem chatbeskeder til underviseren, og ifølge Mia Louise Rydahl Due er deltagernes oplevelse af webinarer som værktøj meget positive. Vores erfaring er, at folk er meget skeptiske, indtil de får prøvet det. Men når vi efterfølgende evaluerer forløbet, er folk meget begejstrede. Det har været en øjenåbner, at man kan lære via online træning, siger Mia Louise Rydahl Due, som også peger på, at det har vist sig, at der også bliver socialiseret i cyberspace på trods af de store afstande. Deltagerne har mulighed for at kommunikere med hinanden uden at underviserne griber ind, og på den måde kan de stille spørgsmål til hinanden og hjælpe hinanden uden at afbryde undervisningen for de andre. De kan også sidde og pjatte lidt, men det sociale har jo også en værdi, så det gør absolut ikke noget, siger Mia Louise Rydahl Due. Kommet for at blive I dag er face-to-face træning på akademiet tilbage i fulde omdrejninger, men Grundfos vender ifølge Mia Louise Rydahl Due aldrig tilbage til den rene face-toface læring. Dertil er erfaringerne med den virtuelle læring for god. Vi arbejder i dag meget med blended learning, for vi kan simpelthen måle, at læringsniveauet er rigtig højt. Samtidig ligger det helt i tråd med nutidens krav om læring, når man har brug for det der er ingen grund til at vente fem måneder på et kursus, hvis det udbydes som webinar om tre uger. Sammenholdt med det faktum, at Grundfos har medarbejdere over det meste af verden, betyder det, at det er langt mere effektivt at udnytte teknologiens muligheder på det her område, siger Mia Louise Rydahl Due. På workshoppen vil deltagerne få konkrete tips og tricks til, hvad der skal til for at få det optimale udbytte af webinarer. Se mere om konferencen på side 10 fokus

Let at komme i gang svært at få succes Alle taler om sociale medier, men de færreste har knækket koden til at bruge dem effektivt nok. Workshoppen Hvordan bliver Social Learning til Better Learning sætter fokus på den svære overgang fra den gode intention til den vellykkede læringssituation Af Jesper Krusell fokus Ideen om, at det, der virker for mig, nødvendigvis også virker for Herning Kommune eller Nordea, holder ikke. Sådan er verden ikke indrettet, og før vi accepterer det, får vi ikke det optimale ud af sociale medier i læringssituationer. Sådan lyder det fra Kristian Rude, arbejdende bestyrelsesformand i Effective Learning, som leder en workshop om at udnytte sociale medier til bedre læring på konferencen HR og sociale medier 4. oktober i København. Ifølge Kristian Rude udgør de sociale mediers massive udbredelse paradoksalt nok en af de største barrierer for at få dem brugt rigtigt set med læringsbriller. Det er enormt nemt at komme i gang med at arbejde med sociale medier, og det er der også mange, der gør. Antallet af grupper og communities på Facebook, LinkedIn og andre platforme er enorm, men det er samtidig slående, hvor få af dem der reelt er en succes eller for så vidt bare er aktive, siger Kristian Rude, der drager en parallel til internettets fødsel midt i 1990 erne. Dengang gik alle rundt og talte om, hvor smart nettet var, og der blev lavet et hav af hjemmesider. Men langt hovedparten var ubrugelige, for det var simpelthen ikke gennemtænkt, hvad man egentlig skulle med dem. I de tilfælde hvor man får det optimale ud af mediet, skyldes det netop, at man har tænkt i koblingen mellem det at være der og det at have noget at være der for, siger Kristian Rude. Nye platforme nye muligheder Workshoppen byder på konkrete eksempler på vellykkede læringstiltag gennem sociale medier, og specielt et af eksemplerne illustrerer ifølge Kristian Rude nogle af de muligheder, som de nye platforme giver. En stor amerikansk værktøjsproducent er gået helt væk fra at udsende trykt træningsmateriale, som sæl- gerne i detailleddet ellers har været afhængige af, når de skulle sætte sig ind i de ufattelig mange varianter og produkter. Med udgangspunkt i, at sælgerne typisk er gør-det-selv typer, er de nu gået over til at lade selvsamme sælgere lave træningsvideoer, som alle kan tilgå via et miljø, der minder om Youtube. På den måde sparer de store summer i forhold til tryk af materialer, de kan nemmere følge med, når der kommer nye produkter, og samtidig er det nemt at rette fejl og justere budskaberne, siger Kristian Rude. Unikke fordele Udover de praktiske og økonomiske fordele er det amerikanske eksempel også udtryk for den unikke fordel, som sociale medier har sammenlignet med de fleste andre måder at kommunikere på. Sociale medier giver blandt andet muligheden for at distribuere produktion og dokumentation af viden. I læringssammenhæng er det ekstremt interessant. Ved at forankre kommunikationen og læringen hos sælgerne, sikrede værktøjsproducenten, at de, som kender målgruppen bedst og reelt ved noget om anvendelsen af værktøjet, laver træningsmaterialet. På den måde giver fem procent af medarbejderne noget til de resterende 95 procent, som derpå har muligheden for at interagere og byde ind med kommentarer og forslag. Det er det, sociale medier kan. Får virksomheder også danske tænkt i de her baner, er potentialet ganske stort, vurderer Kristian Rude. Se mere om konferencen på side 10

5 Traditionel rekruttering er på vej i graven Sociale medier sejler klassiske rekrutteringsmetoder agterud og vende processen på hovedet. Ikke mindst de højtuddannede vil nemlig selv vælge, og det stiller krav til virksomhederne, der skal lære at bruge de sociale medier til at gøre sig selv attraktive Af Jesper Krusell Danske virksomheder, der efterspørger højtuddannet arbejdskraft, bliver nødt til at indstille sig på, at den klassiske måde at rekruttere medarbejdere på er ved at være en saga blot. Fremover kommer det ikke til at handle om at lede efter den rigtige medarbejder det handler om at få ham til at lede efter dig. Det mener Henrik Christensen, der er vicedirektør i Jobindex A/S, og leder af workshoppen Sociale medier til rekruttering ved HR og sociale medier-konferencen i København den 4. oktober. Sociale medier er ikke noget nyt. Det nye er, at vi skal til at lære at bruge dem rigtigt. Jeg arbejder med at koble arbejdsgivere og medarbejdere, og vi har et ret godt overblik over hele denne branche. Noget af det, der slår mig, er, hvor få virksomheder der bruger sociale medier som eksempelvis Facebook eller LinkedIn til det, sociale medier er skabt til, nemlig markedsføring, siger Henrik Christensen. Træd i baggrunden Ifølge vicedirektøren er problemet, at virksomhederne har svært ved at skubbe sig selv i baggrunden og i stedet lade arbejdsopgaverne, ansvaret og nysgerrigheden arbejde for sig. Virksomhederne skal blive bedre til at turde slippe håndbremsen og Kan du skabe interaktionen, sår du et frø hos nogen, som befinder sig i det felt, du søger, og dermed er du tættere på dit mål. Og du skal ikke gøre ret meget for det. slippe kontrollen. En virksomhed skal ikke lave en Facebook-side, der fortæller om virksomheden fra A til Z. Hvis vi tager en energivirksomhed som eksempel, skal de ikke lave en side om sig selv, men i stedet en side om grøn energi. En side, der appellerer til den målgruppe, du er interesseret i i dette tilfælde ingeniører og en side, der giver målgruppen lyst til at diskutere de ting, du har på siden. Kan du skabe interaktionen, sår du et frø hos nogen, som befinder sig i det felt, du søger, og dermed er du tættere på dit mål. Og du skal ikke gøre ret meget for det, siger Henrik Christensen. Samtidig understreger han også, at massebetegnelsen sociale medier ikke betyder, at man skal være over det hele snarere tværtimod. Det handler om at tænke klart og overveje, hvor målgruppen er. Det kan godt være, at de fleste er på Facebook, men er Facebook det bedste sted at lede efter din næste ingeniør, eller er der andre medier, der er bedre at satse på? Du skal Henrik Christensen, vicedirektør i Jobindex A/S lave dit forarbejde og sørge for, at der bliver arbejdet med og holdt øje med den eller de platforme, I vælger, og at HR-afdelingen er inde over hele processen, siger vicedirektøren. Den rigtige kommer selv I perioder med lavkonjunktur kan pointen om, at virksomhederne skal lægge sig i selen for at rekruttere medarbejdere, synes noget teoretisk, men intet kunne ifølge Henrik Christensen være mere forkert. Det er jo et synspunkt, der ofte er fremme, men problemet er jo aldrig at få medarbejdere. Udfordringen består i at få de rigtige medarbejdere. Lige netop derfor er sociale medier en gave, for gennem den faglige interaktion og dialog i grupper og fora kan man som virksomhed spotte den eller de profiler, som man lige står og mangler, siger Henrik Christensen. Læs mere om sociale medier og rekruttering på www.jobindex.dk og www.dotcome.dk fokus

Tiden spildes ved almindelige møder Ny bog, der er sprintet til toppen i USA, forslår helt nye regler for møder Af Claus Hellmann TENDENS Sådan er det i dag: For mange og for dårlige møder, som skaber et kompromissøgende klima og som dræber enhver fornemmelse for, at ting haster. Disse bureaukratiets dinosaurusser må stoppes, mener forfatteren til en meget populær bog, The Modern Meeting Standard. Møder der kun tjener til bekvemmelighed, formaliteter og tilfredsstillelse af sociale behov, bør stoppes. Disse møder er for dyre til at anvendes til information. Møder skal være sidste udvej, efter at en beslutning er truffet, og de skal tjene til at understøtte beslutningerne. Sådan skriver Al Pittampalli, som har et enkelt budskab bygget op omkring syv principper. Møder handler om konflikter og koordinering Der er i virkeligheden kun to temaer, som berettiger til, at der holdes et møde: konflikter og behov for koordinering. Mødet har som sin forudsætning, at områder, hvor der ikke er enighed, bringes ud i det åbne. Disse konflikter er forventede og mødet arbejder sig hen imod en enighed. For at kunne etablere de rette handlingsplaner er det nødvendigt at koordinere, hvorfor det er det andet væsentlige tema. For at sikre en fremdrift ved møderne anvendes brainstorming. Deltagerne skal derfor trænes i at arbejde med brainstorming. Modstand mod det nye Det er naturligvis en stor udfordring, at det ofte er vanskeligst at indføre disse mødeformer øverst i organisationen. Her er konformiteten størst. Derfor kan det være en ide at gennemføre pilotprojekter væk fra ledelsen. Der er penge i det her. Hvis det udregnes hvor mange penge der går spildt til dårlige møder, så ville de fleste ledere overraskes. Vi har fået indarbejdet en meget kostbar mødekultur, der ikke fremmer effektivitet. Bogen, The Modern Meeting Standard skrevet af Al Pittampalli er blevet bestseller på meget kort tid i USA. Forfatteren skriver ud fra egne erfaringer fra observationer af mange tusinder møder. Hans konklusioner passer meget fint sammen med en række andre tiltag, der de senere år er set indenfor forsøg på at ændre vores mødekultur. Måske er denne bog det afgørende værktøj, der kan vække alverdens mødeledere. Hurtige, målrettede og til tiden Møderne er hurtige, hvorfor de ofte foregår stående. Kun de personer der er nødvendige inviteres, og der lægges op til, at den enkelte overvejer om deltagelse er nødvendig. Hvis det kan konkluderes, at den enkelte ikke bidrager med værdi til det konkrete møde, er der ingen grund til deltagelse. Mødelederen har klart beskrevet problemet, alternativerne, beslutningen og slutter med at beskrive mødets formål. Deltagerne er forberedte, og er de ikke det, så aflyses mødet eller afholdes uden dem, som ikke er forberedte. Det er forbudt at anvende møderne til at overbringe information. Derfor foreslås det at disse møder aflyses. Det kræver på den anden side at alle lover at læse forberedende materiale. Principperne for den nye mødetype De nye møder støtter allerede trufne beslutninger De bevæger sig hurtigt, begynder og slutter til tiden Deltagere begrænses til de nødvendige De, som ikke er forberedte, bør ikke deltage Mødet bevæger sig hen imod handlingsplaner Mødet er absolut ikke informativt, og det er en pligt at have læst de til mødet hørende notater Mødet anvender brainstorming www.modernmeetingstandard.com

7 Nye diplomuddannelser inden for design og digital kommunikation Med to nye diplomuddannelser i henholdsvis design og business samt e-konceptudvikling, er der nu mulighed for at videreuddanne sig inden for to områder i konstant udvikling Af David Erichsen Designbranchen har efterspurgt videreuddannelse, der kombinerer design med business. Det ønske imødekommes nu med en ny diplomuddannelse i netop design og business. Virksomheder og organisationer, der ønsker nyudvikling eller forbedring af deres digitale kommunikationsløsninger, kan til gengæld hilse den nye diplomuddannelse i e-konceptudvikling velkommen. Ud over de to diplomuddannelser har undervisningsminister Troels Lund Poulsen godkendt to nye udbud af eksisterende uddannelser. Erhvervsakademiuddannelse inden for global entrepreneurship og virtuel design og logistik (e-designer AK) udbydes nu på Erhvervsakademi Kolding. Diplomuddannelsen i vurdering udbydes nu på Erhvervsakademi Aarhus. Undervisningsministeren fremhæver, at de nye diplomuddannelser og udbud bidrager til at udvide bredden inden for diplomuddannelserne. Udviklingen inden for designbranchen og den digitale kommunikation går hurtigt. Det er vigtigt, at uddannelserne understøtter denne udvikling og bidrager til nytænkning og bedre løsninger. Diplomuddannelserne har i 2011 gennemgået en større revision, og de nye uddannelser er resultatet af den tætte dialog og kontakt mellem uddannelserne og erhvervslivet, som afspejles i revisionen. Uddannelserne henvender sig til færdiguddannede, der vil videreudvikle sig inden for en branche med et stort vækstpotentiale, siger Troels Lund Poulsen. Diplomuddannelsen i design og business udbydes af Københavns Erhvervsakademi i Hellerup. Diplomuddannelse i e-konceptudvikling udbydes af Københavns Erhvervsakademi i København Mere information om indhold og udbud findes på www.diplomguiden.dk. nyheder Videregående uddannelse i skatter og afgifter En ny videregående efteruddannelse i skatter og afgifter er netop godkendt. Uddannelsen er praktisk og anvendelsesorienteret på et teoretisk grundlag Ud over SKATs medarbejdere henvender uddannelsen sig til statsautoriserede og registrerede revisorer, advokater og ansatte i bank og forsikringsselskaber, der har arbejdsopgaver inden for skatteog afgiftsområdet. Ambitionen med den nye uddannelse er at medvirker til at skabe sammenhæng i efter- og videreuddannelse inden for skatter og afgifter. En videreuddannelse på dette niveau skal imødekomme et kompetencebehov på området. Den nye uddannelse skal supplere den eksisterende diplomuddannelse i skat og henvender sig til medarbejdere, som ikke hidtil har haft mulighed for at uddanne sig på et videregående niveau inden for skatter og afgifter, siger han. Den videregående voksenuddannelse i skatter og afgifter udbydes fra september 2011 af Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi Århus og Erhvervsakademi Copenhagen Business Academy.

Pas på ipad2 stormer ind i undervisningen Apple har gjort det igen med ipad2, som kan revolutionere undervisningen Af Claus Hellman VÆRKtøj Da den første ipad blev sendt på markedet var den amerikanske læringsguru, Elliott Masie, straks ude for at afprøve det nye vidunder i forhold til læring. Han så nye muligheder uden helt at vide, hvad disse var. Og han tog ikke fejl. Nu ca. 1 1/2 år senere har ipad2 invaderet skoler over hele verden til stor begejstring for både undervisere, studerende og elever. Det er mest i undervisningen af børn at disse skridt er taget. Men tænk lige over hvad det betyder, når om føje år ipad-generationer kommer ind i den videregående undervisning eller på arbejdsmarkedet. Deres forventninger til brug af ny teknologi vil være tårnhøje. ipad er en underlig en Det er lidt vanskeligt at kategorisere en ipad, fordi den kan så mange ting. Den er på en måde en laptop og på den anden side er den en udvikling af en iphone. Den er ved at blive skolens videotek, bibliotek, lærebog, sociale medie, musikafspiller, instrument, øvelsesrum, notesbog, tavle, eksamensinstrument, det sted hvor underviseren organiserer læringen og meget meget mere. Den fylder næsten ingenting og får en laptop til at minde om en overvægtig elefant. Den dirigeres via touchscreen og har en superflot LED-skærm. Batteriet kan vare op til ti timer. Og den er lynhurtig. På få sekunder kan eleven veksle mellem en film til geografiundervisningen, til en opgave der kræver en brainstorm, en slideserie til historieundervisningen, foredrag om en forfatter og en eksamensopgave. Og selvfølgelig er der lette adgange til Facebok og Twitter, så den sociale kontakt mellem eleverne fastholdes. ipad styrker individuel læring Vi har fået et helt nyt instrument, som kan individualisere undervisning, hvor den enkelte studerende kan følge egne interesser og behov. Både den information, der skal tilegnes såvel som egne notater, er altid til stede. Individualiseringen betyder også, at læring kan tilpasses læringsstil og evt. forskellige handikaps, som høre- eller synsbesvær. Herudover er det næsten en naturlighed, at eleven har dagens medier her-og-nu. Rækkende fra avis, over lydmedier til TV. Og med kameraet kan de selv optage film eller billeder og på god gammeldags maner kontakte lærere eller medstuderende via telefon (Skype). Alt sammen på ca. 600 gram. Apps er nøglen til succen En af hemmelighederne ved ipad ens succes er de allerede mange tusinde applikationer (apps). De gør det legende let at få adgang til informationer eller processer, som kan styrke enhver læringsproces. Ved at anvende en applikation som for eksempel flipboard vil populære platforme som Facebook og Twitter få helt nye kvalitative dimensioner. Også søgning og opbevaring af data kan gøres meget lettere end ved at skulle Google, specielt hvis eleven i forvejen ved hvilke områder, der skal søges indenfor. Desuden er den lette adgang til itunes samtidig adgang til de mest brilliante foredrag og film. Endelig kan ipad også betyde endnu et skub til udbredelsen af e- bogen. Ved anvendelse af Amazons applikation, Kindle, er der adgang til alverdens litteratur. Specielt faglitteratur kan drage fordel af de fleksible muligheder, som ipad byder på. Selvfølgelig er der begrænsninger. ipad er ikke en PC, ikke et kamera, ikke en telefon og kan ikke arbejde med Flash. Men det glemmes når man sidder med det lille vidunder i sine hænder.

9 Forskere usikre på karrieren En fjerdedel af forskerne på danske universiteter er usikre på, hvilke krav de skal opfylde for at komme videre i deres karriere. Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen af forskeres karriereveje. 24 procent af 1626 adspurgte forskere på alle niveauer svarer, at de slet ikke eller i mindre grad er bekendt med de kriterier, der vil blive lagt vægt på ved en ansættelse på næste karrieretrin i deres organisation. Især postdocer er en udsat gruppe, der ofte føler sig ladt alene af universiteterne. Postdocer er forskere, som inden for de seneste år har tages deres ph.d., og som udfører tidsbegrænsede forskningsprojekter, typisk for midler som kommer til universiteterne udefra. Der bliver i disse år givet mange penge til postdocer, især inden for naturvidenskaberne. Og det er meget kærkomment på universiteterne, at de kommer med deres eksterne midler. Men de mangler ofte en tilknytning til instituttet. Kilde: Berlingske Danskerne arbejder mindst i EU I Danmark arbejder vi i gennemsnit 37,7 timer om ugen. Det er langt under rekordholderne i England, der med en arbejdsuge på 42,2 timer, knokler 4,5 time mere end danskerne. Det skriver Magasinet Arbejdsmiljø. Vi ligger også et godt stykke under europa-gennemsnittet på 40,4 timer. Hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) mener man, at det lave timetal på arbejdspladsen er positivt. Centret mener, at tallet er et tegn på ligestilling. For modsat andre europæiske lande arbejder mænd og kvinder i Danmark næsten lige meget. Hvis man kigger på det samlet, har vi faktisk opnået det, vi gerne ville. Vi er lykkedes med at have kvinderne ude på arbejdsmarkedet, samtidig med at vi som familier selv tager os af vores børn. For godt nok har vi daginstitutioner, men vi har jo ikke udliciteret al børnepasningen til barnepiger og den slags, siger forsker ved SFI, Mette Deding, til Magasinet Arbejdsmiljø. Danske mænd arbejder kun en halv time mere om ugen, end kvinderne. I EU har mændene i gennemsnit to timer længere arbejdsuger. Og der skal ikke laves meget om på de danske arbejdstider, før vægten tipper for kvinderne, mener Mette Deding. Kilde: Magasinet Arbejdsmiljø Åbent seminar om innovationsstrategi Torsdag den 8. september giver Henrik Jørgen Andersen, Head of Corporate Research ved Arla Foods, en præsentation om vigtigheden af innovationsledelse, -strategi og produktudvikling. Bagefter er der debat mellem forskere, studerende og erhvervsliv. Seminaret er åbent for alle. Seminaret er det første i en række af seminarer for erhvervsliv, forskere og studerende vedrørende innovationsledelse, som vil blive afholdt af Aarhus Universitet, Business and Social Sciences i efteråret 2011 og foråret 2012. Formålet med seminarerne er at skabe en platform for dialog, vidensudveksling og nye samarbejder i krydsfeltet mellem erhvervsliv, forskning og studerende. Platformen vil blandt andet søge at være en inspiration for forskere såvel som for iværksættere, policy makers og små og mellemstore virksomheder. Tilmelding på asb.dk Kilde asb.dk Vennerne tier når fyringen rammer Vennerne tier, når fyringen rammer. Det viser erfaringer fra blandt andet Falck Healthcare, der har mere end 30.000 danskere i psykologbehandling hvert år. Det skriver Avisen.dk. I takt med, at flere er blevet arbejdsløse, har Falck healthcare fået et stigende antal henvendelser fra folk, der har mistet jobbet. Berøringsangst fra omgivelserne altid med i problem-posen. Ofte tager den fyrede tavsheden som en form for bekræftelse på, at familien eller vennerne tænker, at man føler sig devalueret. Og så føler man sig faktisk devalueret, siger Rikke Høgsted, chefpsykolog hos Falck Healthcare til Avisen.dk. Eva Hultengren, der er erhvervs- og praktiserende psykolog, nikker genkende til problemet. Den danske kultur om ikke at snakke om det, der gør ondt i arbejdslivet er en vigtig grund til, at fyringen sjældent omtales til familiefrokosten eller middagen med vennerne, mener hun. Kilde: Avisen.dk Ny hjemmeside Human Resources har fået ny hjemmeside. Se mere på humanresources.dk KORT NYT

0 Konference om sociale medier Den 4. oktober kl. 13-17 i København inviterer Social Business Learning til konference om, hvordan sociale medier kan gøre en forskel for HR. Social Business Learning er et samarbejde mellem forskellige organisationer, der skal styrke HR s rolle i forhold til sociale medier, videndeling, innovation og læring. Konferencen sætter fokus på HR og sociale medier, dels gennem en række spændende indlæg, dels gennem workshops, hvor deltagerne selv kan blive klogere på hvordan sociale medier kan anvendes i HRsammenhænge. Målgruppe for konferencen: Ansvarlige for Human Resource (HR-direktør, HR-chef, Personalechef, Administrationschef o.l.) Specialister, eksperter eller konsulenter indenfor HR og udvikling af organisationer og deres mennesker Uddannelsesansvarlige, undervisere, uddannelseskonsulenter o.l. Linjechefer med ansvar for medarbejdere og deres udvikling Og selvfølgelig også for alle dem, der ikke ved så meget om sociale medier, men som har indset, at det er vigtigt at komme med på vognen Prisen for deltagelse er kr. 1.480. Abonnenter på Human Resources får 25% rabat. Mere information og tilmelding på www.socialbusinesslearning.dk Human Resources NYT OM VIDEREUDDANNELSE, LEDELSE OG LÆRING Redaktion: David Erichsen, (ansvh.), de@humanresources.dk. Indhold leveres af udvalgte freelancere Udgivere: Torben Kirkegaard, tki@humanresources.dk., telefon 30 23 76 36. David Erichsen, de@ humanresources.dk., telefon 87 55 14 08 Abonnement: Helårsabonnement kr. 2.190 ekskl. moms. Halvårsabonnement kr. 1.290 ekskl. moms. Human Resources kan bestilles på 30 23 76 36 eller online på www.humanresources.dk Annoncer: Det er muligt at indrykke helsides og halvsides annoncer i Human Resources. Kontakt Torben Kirkegaard, tki@humanresources.dk Udkommer hver 14. dag i sæsonen, dvs. 20 gange på et år. Næste gang den 19. september 2011 Tryk: PR Offset ApS, Fredericia Gengivelse kun efter aftale med udgiveren. ISSN 0905-4448 Se tidligere udgaver: Få adgang til denne og tidligere udgaver af Human Resources som pdf. på humanresources.dk. Brugernavn og password ændres hver gang et nyt nummer udkommer. human13 ubrugt

S Human Ressources har indledt et sama FRISKOP TUREN Efterår 2011 Gå fra København til Berlin Start 15. september Gå i mål 1. december 2011 Friskop turen er en enkel, sjov, engagerende aktivitetskonkurrence der giver positive resultater og hvor alle kan deltage. Turen er tilrettelagt som en holdaktivitet gå sammen med dine kollegaer mod et fælles mål. Hver deltager får en personlig side hvor målet visualiseres og hvor du kan følge dig selv, dit hold og dine kollegaer. Pris pr. deltager inkl. login, skridttæller og fuld support er kr. 290,- + moms. I kan også gå jeres egen tur ring og hør mere om de mange muligheder. Friskop.dk. Hjørringvej 180a. 9900 Frederikshavn. Telefon 96 20 00 28. E-mail: info@friskop.dk

Kommentar Strategisk indflydelse kræver indsigt Af Jeppe Vilstrup Hansgaard, partner i Innovisor De seneste ti år har ambitionen om, at HR skal spille en større strategisk rolle været stærkt debatteret. Men selv den største optimist er vel forbeholden ved at erklære målet opnået? Det til trods for, at den øgede konkurrence og kompleksitet i erhvervslivet giver HR nye muligheder for indflydelse. Sat på spidsen kan man anskue HR-opgaverne som en pyramide i tre lag. I det nederste lag findes opgaver som lønhåndtering, kontrakter og arbejdsmiljøregler. I midterste lag er opgaver som rekruttering, uddannelse og facilitering af MUS. Mens der øverst i pyramiden findes alle de strategiske tiltag, som er med til at skabe en effektiv og konkurrencedygtig organisation. Det er på øverste niveau, at HR fungerer som en værdifuld partner, der kan oversætte og understøtte virksomhedens behov for at operere og udvikle sig. Det er her, de fleste HR-funktioner har ambitioner om at spille med. Desværre er der fortsat mange, som har svært ved at synliggøre over for topledelsen, hvordan de aktivt kan bidrage til at optimere forretningen. Organisatorisk overblik og indsigt er en afgørende forudsætning for at skaffe sig ørenlyd og påvirke de strategiske processer. Måden vi typisk skaber overblik og struktur på, er via det formelle organisatoriske design. Vi giver medarbejderne titler og deler virksomheden ind i diagrammer. Men det giver ikke en brugbar indsigt i de reelle relationer og samarbejdsformer blandt medarbejderne - den moderne organisations vigtigste ressource. Det er et område, HR ofrer beskeden opmærksomhed, selvom et større kendskab hertil kan være med til at realisere skjulte gevinster i form af øget produktivitet, konkurrencekraft og effektiv ledelse. Et område, hvor HR for alvor kan skabe sig en platform til at indgå i en strategisk dialog med topledelsen. Ved at analysere de reelle relationer og samarbejdsformer får HR ikke alene adgang til kritiske indsigt i, hvordan viden flyder i organisationen, og hvem medarbejderne går til for at løse deres opgaver. Det sikrer også en indsigt i, hvor robust og sammenhængende organisationen er, og hvilke personer der er kritiske for organisationens succes. Med den synlighed følger også muligheden for struktur, planlægning og opfølgning. Med andre ord strategisk ledelse. Vi vil se, at det bliver en nødvendig HR praksis fremover. Den gode nyhed er, at HR derved får en solid krog at hænge ambitionen om en strategisk rolle op på.