Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst Jakob Kjellberg, DSI
Motiveret af et øget pres.
Sund aldring?
Ældreplejeomkostninger (%BNP) Kilde: Tine Rostgaard, 2011
Andel 65+ år der modtager hjemmehjælp Kilde: Tine Rostgaard, KL 2011
Nyt koncept i kommunerne skal hjælpe med at reducere efterspørgslen efter hjemmepleje. Efter svensk inspiration er tanken, at kommunerne gennem øget fokus på genoptræning skal reducere behovet for hjælp Politisk fokus på projektet som fremstår som ny win-win løsning I Danmark kalder vi det hverdagsrehabilitering.
Hverdagsrehabilitering - kært navn med mange børn Længst muligt i Eget liv Fredericia Specialiseret teams for nye borgere Borger mål Trænende Hjemmehjælp - Fredericia Nuværende modtagere trænes af eksisterende hjemmehjælpere Træning som hjælp Odense Ny brugere visiteres tværfagligt, med tidsbegrænsning Gør Borgeren til Mester - Esbjerg Eksisterende borgere Frivilligt for distrikterne om de vil henvise mange forskellige modeller som udvikles undervejs FRI Brønderslev Genoptrænende model i hjemmeplejen
I Danmark er pt. gennemført økonomievaluering af Længst muligt i Eget liv Fredericia Kilde: Kjellberg J, Ibsen R. Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv, 2010 Træning som hjælp Odense Kilde: Kjellberg J, Ibsen R. Træning som hjælp Økonomievaluering, 2012 (Trænende Hjemmehjælp Fredericia- Kilde: Kjellberg J, Ibsen R. Trænende Hjemmehjælp Økonomievaluering, Oktober 2012)
Længst muligt i eget liv (LMIL) i Fredericia Projekt igangsat i 2008 for nye borgere med behov for praktisk hjælp eller personlig pleje Borgerne blev mødt af et tværfagligt team, som målrettet arbejder mod at sætte borgeren i stand til at klare sig selv Altså at vende borgeren i døren / (afslutte forløb) Teamet er specialiseret, med mange terapeuter Der tages udgangspunkt i borgerens egne mål Teamet arbejder med borgeren indtil det vurderes, at rehabiliteringspotentialet er nået.
Evalueringsdesign I Danmark har vi fantastiske data på individniveau undtagen leverancen af kommunale ydelser som ikke er standardiseret I Danmark har vi med vores relativt store medicinal industri en lang tradition for at lave gode kliniske forsøg Før og efter studie Undtaget i kommunerne, som af politiske årsager ikke ønsker RCT Ikke data før 1. oktober 2007 Meste af 2008 uegnet som periode pga. arbejdsnedlæggelser Budgettilpasninger i efteråret 2008 Data til 21. marts 2010 Før-perioden 1. oktober 2007 til 21. marts 2008 Efter-perioden 1. oktober 2009 og slutte 21. marts 2010
Budgettilpasning Krav om en besparelse på 11 mio. kr. Udmøntet som kortere besøg, ikke færre besøg Indregnet som en del af evalueringen I Fredericia var der registreret leverede minutter i hjemmeplejen fordelt på visitering, type, distrikt og klokkeslæt i før og efterperioden. Justeret de udmeldte besparelser til egentlig forbrug. Passede (heldigvis) med de realiserede ændringer.
Populationen Analysen er ikke alene baseret på nyvisiterede borgere, men inkluderer også de borgere, som ikke er indvisiteret i før- eller efter-perioderne! ikke muligt præcist at afgrænse, hvilke borgere der er indvisiterede i hvilken periode, samt at det er vanskeligt at sikre en tilstrækkelig opfølgning på nyvisiterede borgere inden for den mulige dataperiode Som konsekvens er det ikke muligt i at afgrænse effekterne til indsatspopulationen Selv hvis man kunne, så kan man argumenterer for, at det ville undervurdere effekten Modsat er øvrig faldene efterspørgsel heller ikke indregnet
Survival distribution function Effekten af længst muligt I eget liv. 1,2 1 0,8 0,6 Besparelsen New in 2007 New in 2008 New in 2009 0,4 0,2 0 0 42 84 126 168 210 252 294 336 378 420 462 504 546 588 630 672 714 756 798 840 882 924 966100810571106 Duration in days
Resultater i kroner i evalueringsperioden Periode Besøgstype Samlede omkostninger, 2010-priser Samlede omkostninger, med offentlige priser Antal besøg Mio.kr Mio.kr Antal Før Akutbesøg 0,3 0,3 3050 Pleje 44,0 43,9 379790 Praktisk 5,8 5,6 38835 I alt 50,0 49,8 421675 Efter Akutbesøg 0,4 0,4 3466 Genoptræning 1,7 1,7 8944 Pleje 33,9 33,7 291047 Praktisk 5,9 5,5 35676 Investeringer vedrørende Rehabilitering* 1,0 1,0 I alt 42,5 41,9 339133
Også undersøgt effekt på: Sygehusforbrug mv. Ingen ændring mellem grupperne af brugere af hjemmehjælp og de der ikke fik Sygefravær Stiller spørgsmålstegn ved, hvad der effekten. Ingen ændring blandt de der arbejdede med hjemmetræning og de der ikke gjorde.
Træning som Hjælp - Odense kommune Markant andet design end Fredericia Hjælp fra dag 0 Tværfaglig visitering inden 14 dage i borgerens eget hjem efter servicelove for nye borgere. Herefter bevilges borgeren et max 8 ugers forløb, der afsluttes med et tværfagligt møde i borgerens hjem. Fokus på at give midlertidige bevillinger Der kan trækkes på hjælp fra terapeuter, hvis hjemmeplejen vurderede det. Stærkt ledelsesopfølgning
Ikke nogen kontrolgruppe, så igen før og efter studie. Løbende implementering 1.5.2001 for Område Midtbyen (Distrikt 1) 1.6.2011 for Område Døckerslund (Distrikt 2) 1.7.2011 for Område Blangstedgård (Distrikt 3) 1.8.2011 for Område Hjallese (Distrikt 4) 1.11.2011 for Område Tarup (Distrikt 5). Data for perioden 1.1.2009 til 10.3.2012.
Reelt 5 delevalueringer Område Midtbyen (Start 1.5 2011), 10 måneders opfølgning Før-periode: 1.5.2010-28.2.2011 Efter-periode: 1.5.2011-28.2.2012 Område Døckerslund (Start 1.6 2011) 9 måneders opfølgning Før-periode: 1.6.2010-28.2.2011 Efter-periode: 1.6.2011-28.2.2012 Område Tarup, (start 1.11 2011), 4 måneders opfølgning Før-periode: 1.11.2010-28.2.2011 Efter-periode: 1.11.2011-28.2.2012
Hvem modtager ydelser politiske årsager ville man gerne dele ved 67 år 1.5.2009-28.2.2010 Før Efter % % % Samlet Under 67 år 1 1 1 67+ år 27 26 24 Mænd Under 67 år 1 1 1 67+ år 18 18 17 Kvinder Under 67 år 1 1 1 67+ år 33 32 29
Ændring før efter (timer) 1.5.2001 for Område Midtbyen (Distrikt 1) 67+ : -12,2% 1.6.2011 for Område Døckerslund (Distrikt 2) 67+ : -8,3% 1.7.2011 for Område Blangstedgård (Distrikt 3) 67+ : -8,1% 1.8.2011 for Område Hjallese (Distrikt 4) 67+ : -14,7% 1.11.2011 for Område Tarup (Distrikt 5). 67+ : -3,3%
Samlet for Odense og vurdering af trend Ændring før 2009- Før-2009 Før Efter før Ændring før-efter 2011-priser 2011-priser 2011-priser % % Samlet Under 67 år 87.402.721 83.873.351 81.838.310-4,0-2,4 67+ år 337.918.650 330.073.842 299.659.388-2,3-9,2 Fordelt på ydelser Under 67 år Akut/død mm 220.435 296.009 519.799 34,3 75,6 Fast vagt 2.799.553 951.650 3.814.589-66,0 300,8 Pleje 68.024.569 65.775.361 61.408.375-3,3-6,6 Praktisk hjælp 16.358.164 16.850.330 16.095.547 3,0-4,5 67+ år Akut/død mm 858.050 1.086.432 2.268.481 26,6 108,8 Fast vagt 4.854.901 3.089.573 1.160.383-36,4-62,4 Pleje 280.745.954 274.820.754 247.499.909-2,1-9,9 Praktisk hjælp 51.459.744 51.077.083 48.730.615-0,7-4,6
Logistisk regression for afslutningstype, Klarer selv=1 *: P<0,05 67+ år Oddsratio 95% konfidensintervaller Lav Høj Pleje Kvinde 1,772 0,905 3,471 N=201 Alder 1,003 0,964 1,045 Lavindkomst - - - Mellemindkomst 0,86 0,435 1,701 Højindkomst 1,257 0,526 3,005 Logaritmen til ugentlige omkostninger i 86 perioden 0,579* 0,396 0,845 Praktisk hjælp Kvinde 3,025* 1,218 7,513 N=113 Alder 0,966 0,908 1,028 Lavindkomst - - - Mellemindkomst - - - Højindkomst - - - Logaritmen til ugentlige omkostninger i 86 perioden 1,66 0,937 2,942
Så hvad kan vi lærer af Fredericia og Odense? To meget forskellige forsøg finder begge pæne reduktioner i forbrug af ydelser Administratorerne i kommunerne er meget tilfredse med evalueringerne, men forsker kan man bekymre sig om, hvad det er der giver effekten? Er det træning eller rationering For kort til at se på genhenvisning. Vi skal vide mere om kausaliteten for vi kommer markant videre
Teori og praksis Det er en forudsætning for at realisere den potentielle besparelse, at personalet aftræder i takt med den observerede lavere aktivitet. Dette vil næppe være muligt for ledelsen og administrationen, da en del af aktiviteten kun har ringe sammenhæng med aktiviteten.
Sære observationer Besparelserne er kommet i en periode, hvor der også er kommet flere ældre i Odense og Fredericia Kommune, Men uden at det har medført, at flere borgere reelt har modtaget hjælp fra kommunen. Det er muligt, at LMEL-konceptet har medført, at nogle borgere har undladt at søge om hjælp ved udsigten til, at man alene ville modtage hjælp til selvhjælp eller hjælp i en begrænset periode. I så fald opleves hverdagsrehabilitering af nogle som en servicereduktion
Opsummering? Vigtig overvejelse er, hvor stor besparelse man bør henføre til hverdagsrehabilitering som teknologi - og hvor meget der skyldes ledelsesfokus på kortere forløb? Konsekvenser for den eksterne validitet Pas på med antagelser om kopi af besparelser, da der er meget organisationsudvikling koblet op på projektet Man kan spare på andre måder, men det virker som en begavet måde at gøre det. Men bare vi vidste noget mere om hvorfor vi sparer. Behov for en begrebsstandardisering og bedre indsigt i kausaliteten Hvor meget af teknologien er organisationsfokus.
Konklusion Vigtigt at der bliver forsket mere med at forstå de underliggende processer bag hverdagsrehabilitering, ellers risikerer vi, at det er blot er noget vi siger vi gør, men vi reelt ikke ændre det vi gerne vil ændre.