Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i privat praksis således ud i perioden 2006-2013 (i kr.). (1)(4) Figur 1.1 Udgifter til vederlagsfri fysioterapi i praksis i Vejen Kommune 2006-2014 (årets priser) 5.000.000 4.500.000 4.000.000 3.500.000 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Vederlagsfri fys Ridefys Kilde: Det Fælleskommunale Sundhedssekretariat (2006-2011) og Prisme (2012-2014). Nedenstående viser regnskabsresultaterne for Vejen kommune (2014-priser): (4) 1. 2011: I alt 5.170.499 kr. til både den vederlagsfri fysioterapi samt udgifter til ridefysioterapi. 2. 2012: i alt 5.126.174 kr., 3.901.174 kr. for vederlagsfri fysioterapi og 1.225.000 kr. for ridefysioterapi. Først fra 2012 er der foretaget ændringer i den autoriserede kontoplan, hvilket betyder at udgifterne er opdelt på de to områder i økonomisystemet Prisme. 3. 2013: I alt 5.159.418 kr., 3.978.987 kr. for vederlagsfri fysioterapi og 1.180.430 kr. for ridefysioterapi. 4. 2014: I alt 5.407.898 kr., 4.290.946 kr. for vederlagsfri fysioterapi og 1.116.953 kr. for ridefysioterapi. 5. Herudover er der årligt udgifter til administrationsbidrag til Region Syddanmark og bidrag til fremme af fysioterapeutisk forskning på i alt omkring 100.000 kr. Med udgangspunkt i udgifterne fra økonomisystemet, kostede den vederlagsfri fysioterapi i 2014 i gennemsnit 9.621 kr. per person i ordningen, og dette er højere end i 2013, hvor prisen var 9.211 kr. (i 2014-priser). Ridefysioterapi kostede i 2014 i gennemsnit 13.297 kr. per person i ordningen, hvilket er 1
mindre end i 2013 hvor prisen var 14.795 kr. (2014-priser), jfr. punkt 4 og tal fra tabel 2.1. (Dette er eksklusiv udgifterne fra punkt 5 i ovenstående). Konklusion Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i privat praksis har været stigende i perioden 2006-2014.. Fra 2013 til 2014 ses en samlet stigning i udgifterne på næsten 250.000 kr., svarende til næsten 5 procent. Heraf er udgifterne til den vederlagsfri fysioterpi i privat praksis steget med næsten 8 procent, mens der har været faldende udgifter ved ridefysioterapien på omkring 5 procent., jfr. foregående. 2. Hvilke faktorer forklarer udgiftsniveauet? Tabel 2.1 Antal personer i ordningen 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Vederlagsfri fys. (1)(2) 371 347 347 380 398 421 428 432 446 Ridefys. (2) 69 76 85 80 84 Kilde: Det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og esundhed Figur 2.1 Antal personer i Vejen Kommune der modtager vederlagsfri fysioterapi 2006-2014 500 450 400 350 300 250 200 Vederlagsfri fys. Ridefys. 150 100 50 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kilde: Det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og esundhed Tabel 2.2 Antal ydelser 2011 2012 2013 2014 Vederlagsfri fys. i alt 18.383 17.840 18.226 19.763 Gennemsnit (vederlagsfri fys) pr. person 44 42 42 44 Ridefys. i alt 12.702 13.941 12.962 13.251 Gennemsnit (ridefys) pr. person 167 164 162 158 Kilde: esundhed 2
I 2014 modtog 42 borgere både vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi, hvilket svarer til halvdelen (42 ud af 84). I 2013 var det 46% (37 ud af 80), i 2012 51 % (43 ud af 85), og i 2011 59 % (45 ud af 76). (2) Nedenstående diagram viser fordelingen af udgifterne i 2014 til henholdsvis holdtræning, individuelle behandlinger, ridefysioterapi samt tillægsydeler, der primært er kørsel, jfr. figur 2.3. Figur 2.3 Fordeling af udgifter i 2014 for alle borgere 4% 25% 23% Holdtræning - 215 borgere Individuelbehandling - 377 borgere Ridefys - 84 borgere Tillæg (primært kørsel) - 51 borgere 48% Kilde: Udarbejdet af ASRA og CTD, data fra esundhed. Diagrammet viser udgifter samt hvor mange borgere, der benytter de enkelte tilbud flere borgere modtager ydelser ved flere tilbud. Konklusion Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i privat praksis følger antallet af personer som bruger ordningen. Disse personer modtager i gennemsnit lidt flere ydelser i 2014 end i 2013. Det øgede antal personer i ordningen samt at hver borger i gennemsnit modtager flere ydelser er med til at forklare den øgede udgiftsstigning fra 2013 til 2014. Udgifterne til ridefysioterapi i 2014 er lavere end i 2013, på trods af at flere personer benytter sig af tilbuddet. Antallet af ydelser pr. person er faldende, og dette ses i gennemsnitsprisen på området. Andelen af personer som modtager både ridefysioterapi og vederlagsfri fysioterapi er steget fra 46% i 2013 til 50% i 2014, efter 2 år med faldende andel. 3. Tillægsydelser Baggrund Det samlede antal ydelser i speciale 62, vederlagsfri fysioterapi, omfatter: Individuelle behandlingsydelser 1 Holdtræningsydelser 2 Tillægsydelser 3 1 620110, 620111, 620112, 620113, 620114, 620120, 620121, 620122, 620124. 2 624xxx, 625xxx, 626xxx, 627xxx. 3
Tillægsydelser kan være: Tværfaglige konferencer Tillæg for behandling udenfor normal arbejdstid Afstandstillæg I dette års analyse vælges at belyse i hvilket omfang de forskellige tillægsydelser benyttes. Det kan blive interessant da den individuelle behandlingsydelse særligt tidskrævende behandlig pr. 1.1.2015 ikke længere findes, og det kan give anledning til øget brug af andre ydelser. Resultater Tillægene for tværfaglig konference, behandling udenfor normal arbejdstid og afstandstillæg udgør tilsammen 4% af de samlede udgifter til vederlagsfri fysioterapi i privat praksis og ridefysioterapi. Afstandstillægene er i alt registreret 1970 gange i 2014. 373 gange har der været tale om en afstand over 10 km. Tværfaglig konference er anvendt 19 gange i 2014. Tillæg for behandling udenfor normal arbejdstid bliver ikke anvendt. Konklusion Tillæggene udgør kun en lille del af de samlede udgifter. Det er relevant at følge udviklingen når ydelsen særligt tidskrævende behandling bortfalder. Afstandstillæggene er de tillægsydelser som oftest bliver brugt. Tillæg for deltagelse i tværfaglige konferencer og for behandling udenfor normal arbejdstid er stort set ikke brugt. 4. Hold- og individuelle ydelser, antal gange I Sundhedsstyrelsen vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi lægges vægt på, at fysioterapien kan foregå på hold. Såfremt lægen og fysioterapeuten er enige om, at personen har behov for individuel fysioterapi mere end 20 gange på samme henvisning (pr. år), skal behovet dokumenteres i en redegørelse ( undtagelsesredegørelse ) udarbejdet af fysioterapeuten. Tabel 4.1 Hold- og individuel træning i praksis og kommune Praksis (2) Kommune (3) 2013 2014 2013 2014 Kun individuelle ydelser 229 (53,0 %) 227 (50,9%) 35 (76,1 %) 43 (84,3 %) Kun holdydelser 62 (14,3 %) 65 (14,6 %) 6 (13,0 %) 6 (11,8 %) Hold- og individuelle ydelser 136 (31,5 %) 150 (33,6 %) 5 (10,9 %) 2 (3,9 %) Ingen ydelser registreret 5 (1,2 %) 4 (0,9 %) 0 (0,0 %) 0 (0,0 %) I alt 432 (100,0 %) 446 (100,0 %) 46 (100,0 %) 51 (100,0 %) Kilde: esundhed og egne tal 3 622001, 622002, 622003, 622101, 622102, 622103, 623001, 623002, 623201, 623301, 623410. 4
Af Tabel 4.1 fremgår at flere end 4 ud af 5 borgere modtager individuel behandling, såvel i praksis som i kommunen. I Praksis er man bedre til at kombinere individuel med holdtræning (33,6 % i praksis mod 3,9 % i kommunen). Dermed får flere borgere i kommunen udelukkende individuel behandling (84,3 % i kommunen mod 50,9 % i praksis). Andelen af borgere som udelukkende går på hold er stort set ens for begge sektorer (14,6 % og 11,8 %). Disse tendenser er de samme i 2014 som i 2013, men hvor der i privat praksis er sket en lille ændring i retning af mere holdtræning og mindre individuel behandling, er der i kommunens tilbud sket en mere markant ændring i modsatte retning. I tabel 4.5 og 4.6 søges forklaringen på denne forskydning i kommunens tilbud. Tabel 4.2 Behandling udover 20 gange i alt (individuel + hold) Praksis (2) Kommune (3) 2013 2014 2013 2014 Under 20 156 (36,1 %) 155 (34,8 %) 26 (56,5 %) 21 (41,2 %) Over 20 276 (63,9 %) 291 (65,2 %) 20 (43,5 %) 30 (58,8 %) I alt 432 (100,0 %) 446 (100,0 %) 46 (100,0 %) 51 (100,0 %) Kilde: esundhed og egne tal Tabel 4.3 Behandling udover 20 gange i alt (kun individuel) Praksis (2) Kommune (3) 2013 2014 2013 2014 Under 20 110 (48,0 %) 102 (44,9 %) 19 (54,3 %) 19 (44,2 %) Over 20 119 (52,0 %) 125 (55,1 %) 16 (45,7 %) 24 (55,8 %) I alt 229 (100,0 %) 227 (100,0 %) 35 (100,0 %) 43 (100,0 %) Kilde: esundhed og egne tal Tabellerne 4.2 og 4.3 viser andelen af borgere som modtog mere end 20 behandlinger i 2013 og 2014 i hhv. praksis og kommunen. De kommunale data tillader ikke at antallet af behandlinger gøres særskilt op for hold- og individuelle behandlinger. Derfor kigges i tabel 4.2 på alle borgere, og andelen af dem som får mere end 20 behandlinger i alt, uanset om disse behandlinger foregår på hold eller individuelt. Det skal understreges at der i vejledningen ikke lægges op til at begrænse antallet af holdbehandlinger. I tabel 4.3 undersøges hvor stor en andel af borgerne, som udelukkende modtager individuelle behandlinger, får mere end 20 individuelle behandlinger. For begge sektorer og begge opgørelsesmetoder gælder i 2014 at mere end 20 behandlinger snarere er reglen end undtagelsen. Ser man på alle borgere i ordningen, er der lidt flere borgere i privat praksis end i kommunens tilbud som modtager mere end 20 behandlinger (hhv. 65 % og 59 %). Betragter man de borgere som kun modtager individuelle behandlinger, er andelen ens: 55 % modtager mere end 20 behandlinger Også her ses en markant udvikling i kommunens tilbud i retning af flere borgere som modtager mere end 20 behandlinger: fra ca. 45 % til ca. 55 % (alt efter opgørelsesmetode). I privat praksis ses ligeledes en lille 5
stigning i andelen af borgere som modtager flere end 20 behandlinger. I tabel 4.5 og 4.6 søges forklaringen på forskydningen i kommunens tilbud. Aldersfordeling i ordningen Tabel 4.4 viser, at der lige som i 2013 er stor forskel på aldersfordelingen mellem de 3 tilbud. Borgere der benytter ridefysioterapi er fortrinsvis under 65 år, med en hovedvægt på 19-64-årige. For den vederlagsfri fysioterapi i privat praksis er det tilsvarende de 19-64-årige, der fylder mest med omkring 57 procent, efterfulgt af de 65+, der udgør omkring 38 procent af patienter i ordningen. I det kommunale tilbud ligger hovedvægten på de 65+ med omkring 55 procent. Andel af børn og unge under 18 år udgør her 27,5 procent. Denne kommunale aldersfordeling er i 2014 endnu tydeligere end i 2013. Tabel 4.4 Aldersfordeling 2014 Ridefys.(2) Vederlagsfri fys. (2) Komm.tilbud (3) 2013 2014 2013 2014 2013 2014 0-18-årige 31 (38,8 %) 34 (40,5 %) 19 (4,4 %) 22 (5,0 %) 10 (21,7 %) 14 (27,5 %) 19-64-årige 44 (55 %) 44 (52,4 %) 227 (52,5 %) 253 (56,7 %) 15 (32,6 %) 9 (17,6 %) +65-årige 5 (6,2 %) 6 (7,1 %) 186 (43,1 %) 171 (38,3 %) 21 (45,7 %) 28 (54,9 %) I alt 2013 80 (100 %) 84 (100 %) 432 (100 %) 446 (100 %) 46 (100 %) 51 (100 %) Kilde: esundhed og egne tal I tabellerne 4.5 og 4.6 undersøges det om stigningen i andelen af individuelle behandlinger og andelen af borgere som modtager flere end 20 behandlinger i kommunens tilbud kan forklares ud fra den ændrede alderssammensætning. I 2013 fandt vi at alder ikke så ud til at betyde noget for antallet af behandlinger. Derimod så det ud til at alder betyder noget for hvilket tilbud man modtager. Fx modtog stort set alle børn, i såvel kommune som praksis i 2013 individuel behandling. I begge sektorer var det gruppen af 19-64-årige som i 2013 oftest kombinerede hold med individuel behandling. Der var i 2013 store forskelle i hvilket tilbud de ældste borgere får mellem sektorerne. For 2014 er kun de kommunale data analyseret, da det er her, de tydeligste ændringer i alderssammensætning er sket. Tabel 4.5 Antal behandlinger ift. alder - kommune Kommune 2014 (3) Antal pers. I alderen i alt maksimalt 20 Over 20 Antal % af aldersgr. Antal % af aldersgr. 0-18-årige 14 5 35,7 9 64,3 19-64-årige 9 5 55,6 4 44,4 +65-årige 28 11 39,3 17 60,7 I alt 51 21 41,2 30 58,8 Kilde: Egne tal. Tallene vedrører både individuel og holdtræning 6
Procentdelen af en aldersgruppe som modtager flere end 20 behandlinger varierer fra 44% til 64%. 64% af børnene og 61% af de + 65-årige modtager flere end 20 behandlinger i det kommunale tilbud i 2014. Disse 2 grupper udgør sammen mere end 80% af borgerne i tilbuddet. Tabel 4.6 Hold- og individuel træning ift. alder - kommune Kommune 2014 (3) Antal pers. i alderen Individuel Hold Hold+Individuel Antal % af aldersgr. Antal % af aldersgr. Antal % af aldersgr. 0-18-årige 14 13 92,9 0 0 1 7,1 19-64-årige 9 8 88,9 1 11,1 0 0 +65-årige 28 22 78,6 5 17,8 1 3,6 I alt 51 43 84,3 6 11,8 2 3,9 Kilde: Egne tal Procentdelen af en aldersgruppe som modtager individuel behandling varierer fra 79 % til 93 %. Børnene modtager lige som i 2013 også i 2014 oftest individuel behandling. Børn under 18 samt borger over 65 år udgør tilsammen end 80 % af alle borgere i kommunens tilbud. De 2 aldersgrupper modtager væsentligt oftere end de 19-64 årige mere end 20 behandlinger. Børnene er den aldersgruppe som oftest modtager individuel behandling Konklusion: Flere end 4 ud af 5 borgere modtager individuel behandling, såvel i praksis som i kommunen. Denne tendens er den samme i 2014 som i 2013, men hvor der i privat praksis er sket en lille ændring i retning af mere holdtræning og mindre individuel behandling, er der i kommunens tilbud sket en mere markant ændring i modsatte retning. For begge sektorer gælder i 2014 at mere end 20 behandlinger snarere er reglen end undtagelsen. Også her ses en markant udvikling i kommunens tilbud i retning af, at flere borgere modtager mere end 20 behandlinger. I privat praksis ses ligeledes en lille stigning i andelen af borgere som modtager flere end 20 behandlinger. Børn under 18 samt borger over 65 år udgør tilsammen end 80 % af alle borgere i kommunens tilbud. De 2 aldersgrupper modtager væsentligt oftere end de 19-64-årige mere end 20 behandlinger. Børnene er den aldersgruppe som oftest modtager individuel behandling. Overvægten af individuelle behandlinger til børn fandt vi også i 2013. Sammenhængen mellem alder og antallet af behandlinger så vi ikke i 2013. Der bør sættes fokus på om kommunens tilbud i højere grad kunne foregå som holdtræning og begrænses til max. 20 behandlinger, selvom udviklingen i aldersfordelingen blandt borgere i tilbuddet kan spille en rolle i den observerede udvikling. 5. Klinikkerne i Vejen kommune I analysen for 2014 har vi valgt, at undersøge nærmere, hvorvidt, der er forskelle på udgifterne samt aktivitetsniveauet for de enkelte klinikker (privat praksis kun speciale 62), og der er her taget udgangspunkt i klinikkerne, der har fysisk placering i Vejen Kommune. 7
Størstedelen af aktiviteten og udgifterne til vederlagsfri fysioterapi afholdes af disse klinikker. Nærmere bestemt er det lidt over 90 procent af udgifterne, der går til klinikkerne i Vejen Kommune, svarende til ca. 3,8 mio. kr. ud af ca. 4,2 mio. kr. Tilsvarende ses at størstedelen af aktiviteten (93 procent) også afholdes her, svarende til 18.308 ydelser ud af i alt 19.763 ydelser, jfr. afsnit 1. Klinikkerne i Vejen Kommune er fordelt på følgende adresser i alfabetisk orden: Jels Vestergade 13, Jels (tilknyttet 2 fysioterapeuter) Kongevej 6, Rødding (tilknyttet 2 fysioterapeuter) Nørregade 58, Vejen (tilknyttet 2 fysioterapeuter) Plantagevej 2 B, Vejen (tilknyttet 4 fysioterapeuter) Skolegade 14, Brørup (tilknyttet 4 fysioterapeuter) Søndergyden 15, Rødding (tilknyttet 1 fysioterapeut) I nedenstående præsentation forekommer klinikkerne anonymiserede som klinik A-F. For at foretage sammenligning af de enkelte klinikker, er der taget udgangspunkt i udgifter/ydelser per borgere, der er tilknyttet den enkelte klinik. Af nedenstående diagram 5.1 ser man, at der er forskelle mellem udgifterne per borger for de enkelte klinikker. Ved det laveste niveau (klinik E) er udgiften i 2014 6.531 kr. per borger, og ved det højeste niveau (klinik B) er udgiften væsentlig højere med 10.696 kr. per borger. Udgifterne per borger ved den dyreste klinik, er altså næsten 64 procent højere end ved den billigste. I gennemsnit kostede den vederlagsfri fysioterapi 9.621 kr. for alle behandlinger, jfr. afsnit 1. Diagram 5.1 Udgifter pr. borger pr. klinik i 2014 (i kroner) 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 - Klinik A Klinik B Klinik C Klinik D Klinik E Klinik F Kilde: Udarbejdet af CTD, Økonomi, data fra esundhed. De enkelte ydernummer er klynget, svarende til de fysioterapeuter, der har virke på den samme klinik. Diagram 5.2 viser, en sammenligning af antal ydelser per borger på de enkelte klinikker. Den klinik med det laveste antal ydelser er her klinik E, med 31 ydelser per borger. Modsat ses klinik B, hvor der i 2014 var registreret 53 ydelser per borger. Dette betyder, at den dyreste klinik, registrerer omkring 70 procent flere ydelser per borger end den billigste klinik. 8
Diagram 5.2 Antal ydelser pr. borger pr. klinik i 2014 60 50 40 30 20 10 - Klinik A Klinik B Klinik C Klinik D Klinik E Klinik F Kilde: Udarbejdet af CTD, Økonomi, data fra esundhed. De enkelte ydernummere er klynget, svarende til de fysioterapeuter, der har virke på den samme klinik. Fra diagram 5.3 fremgår det gennemsnitlige antal gange, den pågældende klinik har registreret ydelser, der relaterer sig til en individuel behandling, holdtræning eller tillægsydelser. Sidstnævnte er primært tillæg for kørsel, hvis terapeuten kører hjem til borgeren. Generelt set, er det ydelser vedrørende individuel behandlinger, der anvendes oftest (mellem 19-30 gange årligt pr. borger). Det er alle klinikker, der tilbyder holdtræning, men det er ikke ved alle klinikker, at denne type træning registreres lige ofte (3-18 gange årligt i gennemsnit per klinik). Det ses endvidere, at det ikke er alle klinikker, der anvender tillægsydelser, og anvendelsen heraf varierer mellem 0-8 tillægsydelser per borger fordelt per klinik, jfr. diagram 5.3. Diagram 5.3 Individuelle behandlinger, holdtræning og tillægsydelser pr. klinik i 2014 35 30 25 20 15 10 5 0 Klinik A Klinik B Klinik C Klinik D Klinik E Klinik F Antal individuelle ydelser per borger Antal holdtræningsydelser per borger Tillægsydelser per borger Kilde: Udarbejdet af CTD, Økonomi, data fra esundhed. De enkelte ydernummere er klynget, svarende til de fysioterapeuter, der har virke på den samme klinik. Individuelle ydelser er: 620110-620114, 620120-620122, 230124. Ydelser vedr. hold: 624*, 625*,626*, 627*. De resterende ydelser er tillægsydelser. 9
Konklusion Af ovenstående fremgår det, at der er store forskelle for de enkelte klinikker, både i antallet af ydelser og udgifter per borger. Det er primært ydelser vedrørende individuel behandling, der anvendes oftest, og der er stor spredning på, hvor ofte klinikkerne anvender holdtræning samt tillægsydelser. 6. De 50 dyreste borgere i Vejen kommune I analysen for 2014 har vi endvidere set på de 50 dyreste borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi ved privat praksis og ved ridefysioterapi. Den dyreste borger kostede næsten 60.000 kr. for 2014, og de samlede udgifter for disse 50 borgere ligger på omkring 1,6 mio. kr. Nedenstående diagram viser fordelingen af udgifterne for de 50 dyreste borgere disse er fordelt på henholdsvis hold- og individuelbehandling samt ridefysioterapi og tillægsydelser, sidstnævnte er primær udgifter til kørsel, jfr. diagram 6.1. Af de 50 borgere, modtager 20 både vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi, 22 kun vederlagsfri fysioterapi og 8 kun ridefysioterapi. Af disse 8, modtager 2 borgere vederlagsfri fysioterapi i kommunalt regi. Diagram 6.1 Fordeling af udgifter 2014 for de 50 dyreste borgere ift. ydelsestype 7% 6% Holdtræning - 14 borgere 38% 49% Individuelbehandling - 40 borgere Ridefys - 28 borgere Kørsel - 17 borgere Kilde: Udarbejdet af ASRA og CTD, data fra e-sundhed. Diagrammet viser udgifter samt hvor mange borgere, der benytter de enkelte tilbud flere borgere modtager ydelser ved forskellige tilbud. 10
Udgifterne fordeler sig primært mellem Vejen Kommunes klinikker og 3 ridefysioterapeuter på følgende måde: Tabel 6.2 Fordeling af udgifter 2014 for de 50 dyreste borgere ift. behandler Klinikker Antal borgere Udgifter i kr. Klinik A 3 40.081 Klinik B 18 511.846 Klinik C 7 89.257 Klinik D 7 147.245 Klinik E 8 90.435 Klinik F 6 125.649 Ridefysioterapeuter Ridefys 1 11 256.511 Ridefys 2 8 166.495 Ridefys 3 3 70.218 Øvrige behandlere 7 258.561 TOTAL 1.628.996 Konklusion Udgiften til den dyreste borger, er langt højere, end hvad gennemsnitsudgiften er for både den vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi. Næsten halvdelen af udgifterne for disse borgere går til individuel behandling, og dette svarer til nogenlunde samme fordeling af udgifterne som for alle borgere i kommunen. Derimod går en langt større andel af udgifterne til de 50 dyreste borgere, til ridefysioterapi end, når man sammenligner med alle Vejen Kommunes borgere, jfr. diagram 2.3 og 6.1. 7. Perspektivering Denne analyse af den vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi er til dels en gentagelse af de forrige års analyser, og bidrager således til at skitsere den fortsatte udvikling af området over årene, med hensyn til udgifter, antal personer i ordningen og antallet og type af ydelser fra år til år. I analysen for 2014 har vi valgt at undersøge forskellen i antal ydelser og udgifterne per borger, for de klinikker, der har fysisk placering i Vejen Kommune. Vi har endvidere set på de 50 dyreste borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi ved privat praksis og ved ridefysioterapi. Til sidst har vi interesseret os for anvendelsen af tillægsydelser. I de foregående år har analysen været suppleret med en uddybende sammenligning mellem forløbene (antal og type af ydelser) på klinik og i kommunen, sammenholdt med borgernes alder (analysen fra 2013) og henvisningsmønstre (analysen fra 2012). Som udgangspunkt er det ikke planlagt at disse dele af analysen gentages hvert år. Denne analyse tager primært udgangspunkt i data fra esundhed for 2014 samt egne tal vedr. borgere fra Vejen Kommune. 11
Kilder (1) Tal fra Fælles Kommunal Sundhedssekretariatet (FKS) (2) Data fra e-sundhed (3) Egne tal (4) Prisme 12