Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune



Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2012

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Kvalitetsrapporten 2012

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2

Den kommunale Kvalitetsrapport

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Guldborgsund kommunes skolevæsen

Kvalitetsrapport 2008

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Lokal kvalitetsrapport

Kvalitetsrapport. Skoleåret

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune. Børne- og Familieservice

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Kvalitetsrapport 2011

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Kvalitetsrapport 2015

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

Kvalitetsrapport Andkær skole

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Bilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Engstrandskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice

Kvalitetsrapport 2010

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport 2013

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Kilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale.

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Frydenhøjskolen

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Kvalitetsrapport 2010

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Dragør Kommunes. Kvalitetsrapport 2012/2013. Datamateriale med bemærkninger. c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_517_ e6.

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Fællesskolen Hammelev Sct. Severin

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport Ferslev Skole 2012

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder

Kvalitetsrapport Gandrup Skole 2011

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Kvalitetsrapport 2011

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for >skolenavn< Faxe Kommune i skoleåret

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011

Dragør Kommunes. Kvalitetsrapport 2011/2012. Datamateriale med bemærkninger. c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_301_ e14.

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Kvalitetsrapport 2011

Bilag til Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2013

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

Dragør Kommunes. Kvalitetsrapport 2010/2011. Datamateriale med bemærkninger. c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_210_ e23.

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Præstemoseskolen

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten

Transkript:

Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1

1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr. klassetrin - antal elever pr. klasse, - tabel. Antal elever pr. lærer Eleverne Antal elever i alt Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Antal 2-sprogede elever Andelen af elever, der går i SFO i forhold til det samlede antal elever 0.- 3. klasse. Elevernes fravær på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister. Antal elevfraværsdage på elevdage, hvor elever spørges fri. Lærerkompetancer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller tilsvarende kompetencer) i forhold til lærere i specialklasser i forhold til dansk som andet sprog Udgifter til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer. Ressourcer Antal elever pr. lærer (+note 1) Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) Planlagte timer Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført Andel af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning. Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev anvendelse af regnskabstal pr. 31.12.2008. Fagligt niveau Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse, prøvetermin majjuni 2011. Overgang i procent til ungdomsuddannelserne. 3. Fagligt niveau helhedsvurdering af det faglige niveau. 4. Pædagogiske processer. 5. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport. 6. Indsatsområder i skolens udvikling. 7. Overordnet status og konklusion. 0-0-0-0-0 2

Kapitel 1 Resumé med konklusioner Overordnet kan det konstateres, at Favrdalskolen er en folkeskole, der afspejler samfundet. Langt de fleste elever der går på skolen, er børn der bare går i skole, derudover er der på skolen børn med handicap, børn af anden etnisk herkomst og børn der har generelle indlæringsvanskeligheder og går i specialklasse. Denne sammensætning er skolen glad for. Vi tror, det giver alle børn mulighed for at lære at begå sig i den virkelighed, de senere kommer ud i. Skolen har en stabil og god medarbejderstab, der er glade for at være på skolen, hvilket der blev givet udtryk for i en arbejdsmiljørapport udarbejdet forår 2011. Medarbejderne er engagerede og udviklingsorienterede, hvilket giver sig udtryk i en stadig interesse for nytænkning og nyudvikling. Der er satset meget på brug af digitale midler, både på det tekniske plan (smartboard bærbare computere mm.), men lige så meget på uddannelse af medarbejdere med blandt andet smartboard kurser. Begge dele med det formål at være bedst muligt forberedt, når det drejer sig om at give eleverne de bedste muligheder, når det drejer sig om at klare sig i det digitale samfund. Herudover satser vi på at faglig læsning bliver en del af al undervisning fra skoleåret 2011-2012. Lige nu arbejder en udviklingsgruppe med dette. Sideløbende er der sat fokus på faget N/T, to-sprogsområdet, indskoling og kommunikation skole/hjem. Læs mere under pædagogiske processer. I efteråret fik vi formuleret en trivselspolitik (= mobbepolitik), der nu er at læse på skolens hjemmeside. Politikken indeholder en del aftaler om forebyggende arbejde. Samtidig med blev der foretaget en trivselsundersøgelse i alle klasser fra 1. 9. klasse og Favrdalskolen kom på DCUMs landkort. Det vigtigste for os var at få lavet en handleplan, som følges op gennem de næste 3 år. 3

Kapitel 2 Tal og tabeller Skolen opgjort pr. 1.9.2010 Hvor mange klassetrin har skolen 33 Antal spor pr. klassetrin Antal spor pr klassetrin Antal elever pr klasse 0.årgang 3 18/18/20 1.årgang 2 20/22 2.årgang 2 21/23 3.årgang 3 17/18/17 4.årgang 3 15/16/17 5.årgang 3 18/17/17 6.årgang 2 25/25 7.årgang 2 21/20 8.årgang 3 25/16/24 9.årgang 3 16/19/18 Modtage 1 2 Klasse 2e spec.kl. 1 6 4.5e spec.kl. 1 5 6-7e spec.kl 1 8 7-8e spec.kl 1 8 8-9e spec.kl 1 6 9-10e spec.kl 1 8 Antal elever pr. klasse Se tabel Antal elever pr. lærer * note 1 10,6 * note 1: I forbindelse med antal elever pr. lærer skal bemærkes at skolen udover normklasserække har en specialklasserække med en noget lavere klassekvotient, en modtageklasse også med mindre klassekvotient, 3 handicappede elever, der hver har tilknyttet hvad ca. svarer til en lærerstilling. Endvidere er der i normalklasserne integrerede elever, der modtager særlig støtte, og skolen har tosprogede elever, der modtager særlig sprogundervisning. Eleverne Antal elever i alt 546 - antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 41 - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, 74 Antal 2-sprogede elever 117 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever 0.-3. klasse. 81,5 % Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister 6285 Antal elevfraværsdage på elevdage, hvor elever spørges fri 586 Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller tilsvarende 81,7 % kompetencer) Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser 88 % Varetagelsen af dansk som andet sprog 60 % Udgifter til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer 27 timer 4

Ressourcer Antal elever pr. lærer 10,6 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 6,1 Planlagte timer (undervisningstimer) 34.527 Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført 87 % Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning 40 % Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr. 31. december 2.479 2010. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. Dansk læsning 6,13 - tosprogede 5,07 Dansk, retskrivning 6,21 - tosprogede 5,00 Dansk, skriftlig fremstilling 7,50 - tosprogede 5,87 Dansk orden 6,21 - tosprogede 5,00 Dansk, mundtligt 7,44 - tosprogede 6,13 Matematik, færdigheder 6,90 - tosprogede 5,67 Matematik, problemløsning 6,27 - tosprogede 5,33 Fysik/kemi, praktisk/mundtlig 7,61 - tosprogede Overgang til ungdomsuddannelse Overgang i procent til ungdomsuddannelserne 44 % Kapitel 4. Pædagogiske processer Skolen har gennem flere år arbejdet med at opkvalificere undervisningen i N/T. Da der er ganske få liniefagudannede lærere i faget, har skolen valgt at sætte ind med et undervisningsforløb der over et treårigt forløb gør at skolen nu har en stab af uddannede N/T-lærere. Dette sammen med et nyindrettet N/T faglokale giver faget optimale vilkår. På Favrdalskolen arbejder vi overordnet med altid at have en anerkendende tilgang til arbejdet. I den forbindelse har skolen i skoleåret 10/11 afsluttet et treårigt kursusforløb, hvor alle medarbejderne er blevet introduceret i forskellige arbejdsformer, hvori der indgår kollegial sparring. Dette er en del af det arbejde skolen arbejder med i forhold til relationskompentence, der er den arbejdsform, vi tror giver det mest optimale i forhold til samarbejde mellem elev-lærer-forældre Der arbejdes løbende med udvikling af det tosprogede område, så vi bedst muligt tackler de problemer der skal løses. Vi er i gang med en organisatorisk omstrukturering, hvor vi blandt andet fokuserer på den måde den enkelte elevs tosprogsundervisning er organiseret på set i relation til såvel holdundervisning og enkeltmandsundervisning. I samme sammenhæng forsøger 5

vi at skaffe ressourcer så også de ældste tosprogede elever, i særdeleshed i forbindelse med deres afgangsprøver kan få en form for tosprogsstøtte. Der er i 10/11 nedsat en gruppe der med læsevejlederen i spidsen har til opgave at komme med oplæg til skolens fremtidige læsepolitik. Der arbejdes med udvikling af indskolingsområdet hvor der i skoleåret 10/11 i særdeleshed arbejdes med implementering af brobygning med børnehaverne, derudover arbejdes der blandt andet med samordnet i forbindelse med læsning og matematik Kommunikationsmæssigt arbejde der med udvikling af skole/hjem samarbejdet. Der arbejdes både på det personlige plan og på klasseplan. Et særligt fokusområde er ITkommunikationen, som der på Favrdalskolen er valgt som den kommunikationsform der bruges. Kapitel 5. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport De overordnede projekter der i øjeblikket arbejdes pædagogisk med på skolen er flerårige og skrider fremad i den forventede hastighed. Dog er der lidt træghed i arbejdet omkring skole/hjemsamarbejdet hvilket skyldes at planerne af sammenlægning af Fjelstrup skole og Favrdalskolen har gjort, at de to skolebestyrelser har valgt at udarbejde en fælles plan for samarbejdet. Vi glæder os i øjeblikket over stor velvillighed fra kommunens side med henblik på udskiftning af utætte tage, det går løbende fremad og hvis kommunens økonomi er god (og hvorfor skulle den ikke være det!) vil vi i løbet af de næste par år have udskiftet alle tage. Der mangler så udskiftning af temmelig mange døre og vinduer; men det håber vi kommer efter tagene. Kapitel 6. Indsatsområder i skolens udvikling 1. Andet år af et 3-årigt udviklingsprojekt i indskolingen. Emnet Samordnet indskoling Et teoretisk arbejde, der nu viser sig som et resultat i skoleåret 2011-2012. 2. Der er sat smartboard op. (Vi mangler stadig til 4 specialklasser og M3). Alle lærere fik grundkursus i brug af smartboard og planen er så i 2011-2012 en opfølgning med fagkurser i smartboard. 3. Et 3-årigt N/T kursus blev i dette år færdiggjort. Det betyder, at alle der underviser i N/T har et grundkursus på ca. 70 timer. Det har givet en fælles viden for hele fagudvalget og lærere, der ikke har linjefaget har nu tilegnet sig kompetencer som lærere med linjefaget har. 4. Vi har haft 10 personer på kommunens trivselskursus. 6

Kapitel 7. Overordnet status og konklusion Overordnet kan konkluderes at Favrdalskolen er en skole i god gænge, det er en skole hvor eleverne opnår gode resultater og hvor medarbejderne er glade for at være. Skolen er karakteristisk ved sin store kompleksitet. Det gør, at der på skolen er medarbejdere med mange forskellige kompetencer, der kan række ind over hinandens områder og dermed skabe nye måder at anskue undervisning og samvær på. I særdeleshed den sidste del af skoleåret 2010/11 har været præget af at Haderslev reformen sandsynligvis (og i skrivende stund med garanti) vil skabe store forandringer i skolens måde at arbejde på. Vi vil håbe, at det engagement, den viden og den udviklingslyst, der er karakteristisk for skolen også fremover vil være til gavn både for Fællesskolen Favrdal Fjelstrup og for skolevæsenet som helhed. Kvalitetsrapport 2010/2011 er udarbejdet i december 2011 af ledelse og sekretærer på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup. 0-0-0-0-0 7