Lokalplan LK 24. - for Vester Såby landsby

Lokalplan LK 24 - for Vester Såby landsby

Om lokalplaner Hvad er en lokalplan? Lokalplanens indhold En lokalplan er en samling detaljerede bestemmelser, der gælder for et lokalt område i kommunen. Det kan typisk være en bydel, et lokalt afgrænset område og i nogle tilfælde blot en enkelt ejendom. Lokalplanen fastsætter forskellige bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere af området. Det drejer sig hovedsageligt om regulering af den fremtidige arealanvendelse og regulering af den fremtidige bebyggelse på de enkelte ejendomme. Det vil sige, om der må bygges boliger, erhverv, offentlige institutioner, hvor der må bygges, hvordan bebyggelsen skal se ud, og om der eventuelt slet ikke må bygges. En lokalplan kan tillige indeholde bestemmelser om vej-, sti- og parkeringsforhold og eventuelle forudsætninger for at tage ny bebyggelse i brug. Det kan eksempelvis dreje sig om udført kloakering, tilslutning til fællesanlæg eller etablering af fælles opholdsog parkeringsarealer. Eksisterende lovlig anvendelse Tilvejebringelse af en lokalplan medfører ikke forbud mod fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse af ejendommen. Men hvis en ejer, lejer eller bruger af en ejendom ønsker at ændre i de eksisterende forhold, må dette ikke ske i strid med lokalplanen. En lokalplan er således ikke en handlingsplan, der medfører handlepligt for grundejerne. Af samme grund kan man ikke se af planen, hvornår en given foranstaltning gennemføres. Lokalplanpligt Kommunalbestyrelsen har pligt til at udarbejde en lokalplan inden et større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning sættes i gang. Hensigten med denne pligt er at sikre, at kommunalbestyrelsen foretager en planlægningsmæssig vurdering af projektet og samtidig sikre offentlighedens kendskab til den kommunale planlægning. Overførsel af arealer fra landzone til byzone sker også ved en lokalplan. Derudover kan Kommunalbestyrelsen skønne, at der er behov for at udarbejde en lokalplan for et givent område, f.eks. for at løse nogle konkrete problemer. Forholdet til anden planlægning En lokalplan må naturligvis ikke være i strid med kommuneplanen eller anden overordnet planlægning eller sektorplanlægning. Hvis en lokalplan ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, kræver lokalplanens vedtagelse en ændring af kommuneplanen. Dette kan ske ved at udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillæg er også omfattet af en lovbestemt procedure. Dispensation En lokalplan kan kun ændres ved, at der udarbejdes en ny lokalplan. Man har dog mulighed for at søge en dispensation fra lokalplanens bestemmelser. En dispensation forudsætter, at der er tale om mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, og at det ansøgte ikke strider mod formåls- og anvendelsesbestemmelserne. 2

Indholdsfortegnelse Redegørelse...5 Lokalplanens beliggenhed og afgrænsning...5 Lokalplanens baggrund og formål...6 Lokalplanens indhold...7 Det gamle Vester Såby...7 Vester Såby i dag og i fremtiden...11 Definition af den lokale byggeskik...16 Byggeskik i Vester Såby...17 Tilpasning til den lokale byggeskik...20 Forholdet til anden planlægning og lovgivning...22 Lejre Kommuneplan 2009...22 Rammebestemmelser...22 Fingerplanen...23 Miljøklasser...23 Zoneforhold...24 Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer...24 Naturbeskyttelsesloven...24 Miljøvurdering af planer og programmer...24 Lokalplanens bestemmelser...26 1 Formål med lokalplanen...26 2 Lokalplanens område, ejendomme, bygninger og zonestatus...26 3 Lokalplanområdets anvendelse og bevaring...27 4 Udstykning...28 5 Veje og stier...28 6 Parkering...28 7 Tekniske anlæg...28 8 Bebyggelsens omfang og placering...29 9.1 Bebyggelsens udseende i Delområde A...30 9.2 Bebyggelsens udseende i Delområde B...34 9.3 Bebyggelsens udseende i Delområde C...36 9.4 Bebyggelsens udseende i Delområde D...38 9.5 Bebyggelsens udseende i Delområde E...40 9.6 Bebyggelsens udseende i Delområde F...42 9.7 Farveholdning...44 10 Ubebyggede arealer... 11 Forudsætning for dyrehold...46 12 Bylaug...46 13 Deklarationer...46 14 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger...46 15 Lokalplanens retsvirkninger...46 Vedtagelsespåtegning...47 Kortbilag 1. Lokalplanens afgrænsning og nye udstykningsmuligheder...48 Kortbilag 2. Matrikelkort...49 Kortbilag 3. Bevaringsværdige bygninger...50 Kortbilag 4. Bevaringsværdige træer...51 Kortbilag 5. Mulige placeringer af solenergianlæg og udestuer...52 Kortbilag 6. Adresser husnumre...53 Bilag 7. Dyrehold...54 3

Godkendt af Kommunalbestyrelsen til udsendelse i offentlig høring:...25. juni 2012 Offentlig høring:...3. juli til 3. oktober 2012 Fornyet høring...10. juni til 28. juni 2013 Endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen:...30. september 2013 Offentligt bekendtgjort:...15. oktober 2013 4

Redegørelse Lokalplanens beliggenhed og afgrænsning Beliggenhed Landskabeligt ligger Vester Såby i det bølgende agerlandskab med Aastrup Skov mod syd og vest. Agerjord er den altoverskyggende produktionsressource, mens udnyttelse af sø, skov og mose er af historisk betydning. Sydvest for Vester Såby på Aastrup Lyng (Lyngvejen) lå Skov Aastrup Teglværk. Hullerne fra de gamle lergrave kan antydes på luftfotoet. Landskabeligt ligger Vester Såby i det bølgende agerlandskab med Aastrup Skov mod syd og vest. Agerjord er den altoverskyggende produktionsressource, mens udnyttelse af sø, skov og mose er af historisk betydning. Luftfoto af området Zonestatus Vester Såby landsby er beliggende i landzone, og vil efter nærværende lokalplans tilvejebringelse fortsat ligge i landzone. Lokalplanen giver Bonusvirkning i forhold til Planlovens 35, stk. 1, hvad angår bebyggelse, ændret anvendelse og udstykning. Det betyder, at lokalplanen erstatter en ellers nødvendig landzonetilladelse. Lokalplanens afgrænsning Lokalplanens afgrænsning følger landsbyens naturlige afgrænsning der hvor haverne holder op, og det åbne land og markerne starter. Desuden er der med afgrænsningen - vist på side 6 - givet mulighed for udstykning af 3 grunde i forlængelse af Nellikevej mod øst. 5

6 Lokalplanområdet er afgrænset til den del øst for Blakledsvej/Dyvelslystvej, som ligger i landzone, hvilket udgør den oprindelige landsby. Den gamle del af Vester Såby landsby består af 52 ejendomme, hvoraf de 5 er landbrugsejendomme. Lokalplanens baggrund og formål Hvalsø Kommune var i 2006 i gang med forarbejdet til udarbejdelse af en bevarende lokalplan for Vester Såby, men grundet kommunesammenlægningen og højkonjunktur i byggeriet blev lokalplanarbejdet sat i stå. Udvalget for Teknik og Miljø godkendte en rækkefølgeplan for udarbejdelsen af bevarende lokalplaner i august 2009, hvor Vester Såby er nummer 2 på denne liste. Vester Såby er i Roskilde Amts redegørelse Kulturmiljøer (2000) udpeget som et landsbyejerlaug, som udgør en helhed, der er prioriteret som et bevaringsværdigt kulturmiljø. Roskilde Amt vurderer i denne redegørelse, at kulturmiljøet i Vester Såby er sårbart over for: Nedrivning eller manglende vedligeholdelse af bygninger samt til- og ombygninger, der ikke i stil og materialevalg harmonerer med lokal byggeskik. Byggeri og anlæg uden for den nuværende bebyggelsesstruktur. Opfyldning af gadekæret. Skovrejsning på eller tilgroning af mark- og engarealer, hvor det hindrer opfattelsen af den nuværende skov- og agergrænse. Lokalplanens formål er at sikre, at ombygning og vedligeholdelse af den eksisterende bebyggelse og nybyggeri sker i overensstemmelse med de traditioner, der kan bevare de stedlige kulturmiljøværdier og den lokale byggeskik. Desuden skal lokalplanen sikre, at karakteristisk og værdifuld bebyggelse og bevoksning bevares, at sammenhængen med det omgivende landskab bevares og styrkes. 3 m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 22 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g g f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f f n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d d l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k k ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z z Lokalplanens afgrænsning

Lokalplanens indhold Redegørelsen indeholder en karakteristik af den lokale byggeskik i Vester Såby. Karakteristikken af den lokale byggeskik har både dannet baggrund for vurderingen af, hvilke bygninger, der skal bevares for at understøtte den fremherskende lokale byggeskik og grundlaget for fastsættelsen af de bygningsregulerende bestemmelser. Lokalplanen indeholder desuden en udpegning af bevaringsværdige bygninger i Vester Såby. Følgende 5 kriterier har ligget til grundlag for en vurdering af bevaringsværdien: Arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand. For at sikre at de bygningsregulerende bestemmelser er målrettet til bygningernes arkitektur og epoke, er Vester Såby landsby opdelt i 7 delområder i lokalplanen. Lokalplanområdet er opdelt i følgende delområder: Delområde A = Oprindelige stråtækte ejendomme frem til ca. 1850 Delområde B = Gårde med fast tag fra ca. 1850 til 1900 Delområde C = Huse med fast tag fra ca. 1850 til 1900 Delområde D = Aastruphusene Delområde E = Murermestervillaer fra 1900 til 1940 Delområde F = Huse efter 19 Delområde G = Det grønne område omkring gadekæret og fællesarealet på matr.. Det gamle Vester Såby Landsbyen Vester Såby er en vejforteby, nævnt første gang i 1341 i formen Wæstræsauhæby. Navnets betydning er usikker, men menes at betyde noget i retning af byen ved mosen, hvilket passer meget godt med søen mellem Såbyerne. Ordet by kommer af bo, altså boplads og er oldnordisk. Byer er meget gamle, og landsbyer, der ender på by, har normalt været store. Vester Såby var oprindelig den største af Såby erne. Gadekæret i Vester Såby fra ca. 1890-1920 med Nellikevej 3 i baggrunden 7

I 1682 var der 21 gårde og 6 huse med jord i Vester Såby. Vester Såby har bevaret flere træk fra ældre tid, for eksempel gadekærets beliggenhed, flere af vejenes forløb og placeringen af gårdene inde i byen. I 1700-tallet var bygaden meget bred med gårdene tilbagetrukket, hvilket antyder, at byen havde en bred forte. Forten var i landsbyfællesskabets tid et fællesejet græsareal med gadekær. Arealet blev gennemskåret af hjulspor fra de veje, der gik til og fra byen. Gadekæret benyttedes som drikkested for kreaturerne, som blev gennet ind på forten om natten. Om morgenen drev byhyrden kreaturerne ud på landsbyens fælles græsningsareal. Der har sandsynligvis oprindeligt været to gadekær i Vester Såby, hvoraf kun det ene er bevaret. Forten har desuden været byens og omegnens samlingssted, og her holdt oldermandslauget rådslagning. I landsbyfællesskabet var landbruget organiseret som fællesdrift. Bymarken, som lå udenom bykernen, bestod af et antal vange, hvor der blev dyrket korn. Hver vange var opdelt i flere åse efter jordens dyrkningsmæssige bonitet. Hver ås var opdelt i et antal agre, der svarede til antallet af gårde i byen. I bymarkens periferi lå et fælles overdrev, som bestod af uopdyrket jord. De mange spredte agre forudsatte, at der var et vist arbejdsfællesskab, heraf betegnelsen landsbyfællesskabet. På det oprindelige udskiftningskort fra ca. 1794 er de udskiftede gårde optegnet i landsbyen. Bagved de optrukne linjer af jordfordelingen ved udskiftningen ses de oprindelig agre som et fint patchwork i landskabet. Kortets gyldighedsperiode: 1808-1859, Kortets oprindelige målestok: 1:4000, Ejerlav registreret på kortet: 'V. Såby By, Kirke Såby' (00610) Dato for udskrift: 01-06-2011, Kortet er printet i målestok: 1:4000 Udskiftning af fællesskabet Reformtidens udskiftninger indebar blandt andet en ophævelse af landsbyfællesskabet, udflytning fra landsbyen og en samling af hver enkelt gårds ager- og engjord, så hver gård nu fik ét stort samlet stykke jord. Fæsterne blev ophævet, og bønderne kunne købe jorden til selveje. Formålet var at skabe et mere rationelt landbrug, når gården lå på egen jord og fik kortere transporttid. Der var i perioden et øget behov for arbejdskraft. For at imødekomme behovet for arbejdskraft, blev der oprettet et antal husmandssteder. Udskiftningen af Vester Såby startede i 1794, hvor landsbyens 18 gårde blev udskiftet. Landsbyen havde indtil dette tidspunkt været fæstegods under Aastrup Gods, og selve udflytningen af gårdene skete, på nær én, ved tvang gennem lodkastning. 8

Udskiftningen var en stjerne-blokudskiftning. Ved omfordeling af jorden blev der udmålt lige så mange jordlodder, som der var gårde. For at gårdene skulle kunne ligge på egen jord, var det nødvendigt, at udflytte 6 gårde fra landsbyen. Udflytningen fik form af en blokudstykning, hvor marken blev opdelt i rektangulære lodder, en til hver gård. To gårdlodder blev sammenlagt til én op imod Aastrup skov (Venneslyst), en gårds lod blev henlagt til Skomagerkroen. Der blev således plads i byen til at 9 gårde kunne beholde deres oprindelige placering og få tildelt jord efter stjerneudskiftningsprincippet; deriblandt Fredenslyst, der bestod af to sammenlagte gårde. Ved stjerneudskiftningen blev jorden opdelt i ligebenede trekanter, der strålede ud fra landsbyen på den tidligere bymark. To gårde blev nedlagt og deres jordandel blev udlagt til husmandssteder. De husmænd, som før udstykningen var jordløse, havde under landsbyfællesskabet græsningsret på bøndernes overdrev. Da fællesjorden forsvandt, fik nogle af husmændene et stykke jord og et nyt hus i landsbyejerlaugets udkant. Der blev i alt udlagt 22 huslodder, på hver ca. 5 tdr. land. Disse blev til Vester Såby Mark, senere kaldet Såby Huse. Udskiftningen gav en helt ny struktur i form af nye markskel og veje samt gårde og huse i det åbne land. Markskellene ses stadig i landskabet omkring Vester Såby, adskilt af markveje, levende hegn eller blot ved forskellige afgrøder. Efter udskiftningen blev der mere plads mellem bygningerne i landsbyen. Samtidig ophørte forten med at fungere som fællesareal. I løbet af 1800-tallet blev fortejorden og de tofter hvorpå de udflyttede gårde havde ligget, inddraget som privat ejendom for nyopførte huse, hvor håndværkere, købmand og landarbejdere bosatte sig, bl.a. en købmand (Tulipanvej 2). Der har været fire smedjer i byen; i en periode endda to på samme tid. Der har ud til bygaden ved Tjørnehøjgård, Nellikevej 9, ligget er fattighus, kaldet Vester Såby Hospital. På den udflyttede gård Venneslyst blev der med støtte af provst Heiberg anlagt en urfabrik. I 1784 blev der anlagt en båndfabrik der også gav bolig for tre familier med tilknytning til virksomheden. Derudover blev der i 1700-tallets sidste halvdel opført en smedje. Bygningen fungerer i dag som privat bolig. 9

Veje Det gennemkørende landevejsforløb er præcist markeret i kortet fra 1894. På dette tidspunkt er vejen rettet ud i vestlig ende, hvor der før udskiftningen lå en gård. Kort fra 1894 Gadekæret er reduceret i størrelse, og tæt op ad det, blev der i 1811 opført et traditionelt bindingsværkshus, der fungerede som Vester Såbys tredje skole. Senere fungerede huset som lærerenkesæde. Vester Såbys gadenavne blev sidst i 60`erne ændret til blomsternavne. Postvæsenet pålagde de sognekommuner, der endnu ikke havde fået givet vejene navne, at finde nogle vejnavne. Sognet udbad sig forslag fra borgerne. Der kom ingen, for som købmanden sagde: Sikke noget pjat. De ved da godt selv, hvad vejene hedder i forvejen. Derpå gav Sognerådet i sin uudgrundelige visdom: Kirke Såby ø-navne, Torkilstrup gude-navne og Vester Såby blomster-navne. Det vakte vild bestyrtelse, og i mange år nægtede rigtig mange at bruge vejnavnene. I 1972 samlede købmanden og Bent Gottfredsen underskrifter ind, i håb om at få den nye kommune til at genindføre de lokale navne. Der blev kampafstemning i Kommunalbestyrelsen. Borgmesteren støttede Vester Såbys borgere, men forslaget faldt med én stemmes flertal med henvisning til, at det var for besværligt. Før hed Nellikevej bare Gaden eller Bygaden. Hortenziavej hed Hvalsøvej. Tulipanvej hed Dyvelslystvej. Anemonevænget hed Vænget. Åkandevej hed Aastrupvej og Aastrupvej hed Aastrup Allé eller bare Alléen. Lyngvejen hed rent faktisk Lyngvejen. Bevoksning Bevoksningen udgør et væsentligt træk i landsbymiljøet. I tiden efter udflytningen 1794-1880 blev det almindeligt at markere indkørslen, ofte markeret med et stendige, en række sten, en klippet hæk eller en kort allé. Skoler I 1733 blev den første skole i Vester Såby grundlagt på foranledning af herskabet på Aastrup Gods. Det vides ikke hvor skolen lå. I 1794 blev den anden skole opført med en beliggenhed der svarer til adressen på Tulipanvej 4. I 1811 blev der opført en ny skolebygning, sandsynligvis på Nellikevej 3. Vester Såbys fjerde skole blev bygget i 1820. Den lå som en vinkelfløjbygning op ad Vester Såbys femte og sidste skole på Nellikevej 1. Den femte skole blev bygget i 1878. Skolen blev nedlagt i 1961 under kraftige lokale protester. 10

Foto af Nellikevej 1. Den femte skole, som i dag er privat bolig. Sammenfattende oprids af byens udvikling Siden midten af 1800-tallet er der sket store forandringer i Vester Såbys bebyggelsesmønster. I krydset af de to gennemkørende landeveje, Nellikevej-Åkandevej og Tulipanvej-Hortenziavej, blev Vester Såby i sidste halvdel af 1800-tallet og start 1900-tallet udvidet. Flere af de nyopførte huse indeholdt butikker eller håndværksvirksomheder. Åkandevej 2 (opført i 1907) har været manufakturhandel/brødudsalg, og Tulipanvej 2 (opført i 1850) har igennem tiden både været høker, købmand og foderstofhandel. Åkandevej 1 (opført i 1922) var tømrer- og snedkerværksted. I landsbyens østlige ende blev gården Fredenslyst nedlagt, og i 1950 erne og 1960 erne blev der udstykket grunde til parcelhuse. Endnu en gård er nedrevet mellem Nellikevej 24 og 26. Den tilbageværende grund har siden 1960 erne henligget som landsbyens fællesareal, hvor man hvert år afholder fællesarrangementer for landsbyen. Den største forandring for Vester Såby kom imidlertid med den store parcelhusudstykning i 1970 erne. Udstykningen ligger som en udvækst/gevækst på det gamle Vester Såby, adskilt fra landsbyen af den nord-syd gående landevej, der på samme tid fik et nyt forløb uden om det gamle Vester Såby. Vester Såby i dag og i fremtiden Vester Såby landsby år 2012 De kvaliteter, som præger Vester Såby i dag, er resultatet af en lang udvikling, hvor stadig nye elementer er kommet til. I det 20. århundrede var landbruget og lokale småhåndværk de bærende erhverv i landsbyen. I dag er der 5 aktive landbrug tilbage, som fortrinsvis er plantebrug. Alt håndværk er næsten forsvundet; der er dog en enkelt brolægger tilbage. De fleste erhvervsaktive arbejder udenbys, men der er kommet flere mindre konsulent- og rådgivningsvirksomheder til, som arbejder hjemmefra via internettet. Den 1. januar 2012 var der 154 borgere indenfor lokalplanområdet, hvoraf 25 % var under 18 år, mens 60 % var i den erhvervsaktive alder og 15 % var pensionister over 65 år. Vester Såby er blevet et samlingspunkt i fritiden, hvor der holdes forskellige årstidsarrangementer. Bygningerne Vester Såby er karakteriseret ved at indeholde bygninger opført i forskellig stilperioder: Oprindelige stråtækte ejendomme frem til ca. 1850 Gårde med fast tag fra ca. 1850 til 1900 Huse med fast tag fra ca. 1850 til 1900 Aastruphuse 1885-1917 Murermestervillaer fra 1900 til 1940 Huse efter 19 11

Noget af det der er karakteristisk, og som samtidig gør Vester Såby interessant, er netop, at landsbyen afspejler skiftende håndværksmæssig kunnen og stilperioder. For at bevare dette karakteristiske træk ved Vester Såby er det vigtigt, at hvert enkelt hus bevares eller genskabes med de oprindelige karakteristika. Landsbyens grønne områder Landsbyforten er i dag begrænset til et gadekær ved Nellikevej. Nellikevej er den gamle hovedgade, der løber gennem landsbyen der hvor forten førhen lå. Vejen er rettet ud, og vejkassen er hævet til glæde for trafikken. Den ændrede vejføring betyder, at gadekæret i dag ligger ca. 1,5 meter under vejens niveau og ikke længere direkte knytter sig til vejen. Desuden har landsbyen et fælles grønt område på matr., som fungerer som legeplads og boldbane, og bliver brugt til afholdelse af landsbyens fællesarrangementer. Præcise og typiske afgrænsninger mod vej Et af de træk, der er vigtige i Vester Såby, er afgrænsningerne mellem vej og privat grund. Når man vandrer gennem landsbyen, er der mange fine eksempler på det. Noget af det, der falder i øjnene, er de mange stengærder, og der findes både gamle og nyere. Historisk er stengærdet en form for afgrænsning, der går meget langt tilbage i tiden, så derfor har det en historisk værdi for landsbyen, at de stadig findes. Derudover er der fint klippede hække og det traditionelle hvidmalede stakit. Alle disse typer af afgrænsninger er de fleste steder med til at skabe en præcis afgrænsning mellem det fælles og det private rum, hvilket betyder, at selve vejprofilet ikke flyder ud på tværs af veje fra hus til hus, men holdes helt ude ved vejkanten. Træer I landsbyen findes flere store træer. Træerne er plantet af forskellige grunde. Nogle steder fungerer de som læbælter, andre er lyntræer, og nogle er plantet som allé op til en gård. Andre igen var en del af landbrugshavens 12

beplantning. Fælles for dem er, at de har en stor visuel betydning for landsbyen. Træerne er med til at skabe orienteringspunkter i landskabet og giver landsbyen volumen set udefra. Inde i landsbyen skaber de en oplevelsesmæssig variation med læ og skygge. Nogle steder vokser træerne så tæt på husene, at det ser ud som om de støtter huset. Andre steder markerer de, og skaber en skalamæssig sammenhæng til et flot stort stuehus. Bevaringsværdige træer Ved klassificeringen af træers bevaringsværdi er der primært lagt vægt på følgende forhold: Størrelse og alder, placering i forhold til landsbyen og landskabet, tilstand, levealder og træart. Bevaringsværdige træer må ikke fældes uden tilladelse fra Lejre Kommune i hvert enkelt tilfælde. Lejre Kommune vil vurdere, om træet kan fældes, hvis det er til skade for bygninger, har en uhensigtsmæssigt placering, er ramt af en sygdom eller er til gene for en effektiv udnyttelse af solenergi. Lejre Kommune vil i de fleste tilfælde kræve, at der bliver plantet et erstatningstræ med nogenlunde samme placering, dog således at det ikke kommer til at skade bygninger. 13

Vester Såby set indefra og ud mod landskabet De to grønne fællesarealer i landsbyen, gadekæret og det grønne område med boldbanen og legepladsen, er to vigtige steder i Vester Såby. Det er her man samles til fællesarrangementer. Begge steder er beplantningen holdt væk ud mod marken, således at man synliggør det flotte udsyn ud over landbrugslandskabet. Ved det grønne område flyder overgangen mellem græsareal og mark noget sammen; her ville en lav hæk eller nogle få træer kunne markere overgangen bedre end stålhegnet, som burde fjernes. Vester Såby set udefra Vester Såby er en velbevaret landsby, hvor både det gamle bebyggelsesmønster og det meste af vejforløbet er bevaret. Vester Såby fremstår derfor stadig som en vejforteby. Man har i tidens løb fyldt huller ud på landsbyforten imellem de oprindelige gårde og arbejderhuse. På den måde er bebyggelsen blevet tættere. Men den typiske en-række bebyggelse omkring den gennemgående vej erkendes stadig i landskabet. Betragter man Vester Såby ude fra landskabet, ses fortsat endnu et traditionelt træk for måden at bygge på. Gårdene er alle opført med front, dvs. med stuehuset ind mod forten, senere vejen, og ryggen, driftsbygninger, ud mod landskabet. Landsbyens karakter af vejforteby er sårbar overfor ændringer, der forringer den en-rækkede bebyggelsesstruktur. Lokalplanen søger derfor ved bestemmelser at hindre ny bebyggelse på ydersiden af den eksisterende bebyggelse, samt ved udpegning af mulige udstykningsarealer, at sikre landsbyens karakter af vejforteby. 14

Ankomst til Vester Såby Ankomsten til Vester Såby sker fra øst eller vest, henholdsvis fra Kirke Såby eller Aastrup. Den østlige ankomst opleves som den mest uspolerede ankomstvej til landsbyen, fordi vejfortebyen fremstår tydeligst fra denne side. I denne ende af landsbyen opleves, til forskel fra landsbyens vestlige del, en klar grænse mellem landsby og landskab, fordi bebyggelsen forholder sig til den gennemførende vej og ikke bevæger sig væk i nyere udstykkede matrikler ud på markerne. Når man ankommer til Vester Såby fra Kirke Såby, sker det på den svagt slyngende Nellikevej. Terrænet falder markant ned mod Vester Såbys front, der markeres af de store træer i landsbyens yderkant. Her spiller en fin allé, der fører op til Alehøjgård, og store frodige træer, en væsentlig rolle. Landsbyens naturlige afgrænsning Som et resultat af den historiske udvikling ser landsbyen sådan ud i dag, som vist på luftfotoet på næste side; primært med huse eller gårde i én række omkring den gennemkørende Nellikevej. Flere steder kan man stadig se stjerneudskiftningsmønstret. Vest for landsbyen, på modsat side af den nyere landevej, er den store udstykning fra 1970 erne og Israelsens gård. Struktur Flere af gårdene i landsbyen er i tidens løb revet ned og genopbygget i anden stil og nye dimensioner af bedre materialer. Nogle fik omtrentlig den oprindelige placering som før udskiftningen. De er givetvis placeret ovenpå grundsten fra ældre bygninger. Eksempler på dette er Vestervang, Agersøgaard, Toftekærgaard, Tjørnehøjgaard, der alle er opført i sidste halvdel af 1800-tallet. Havsmosegaard og Alehøjgaard er flyttet længere væk fra forten, og der er efterfølgende udstykket et par parcelhusgrunde, hvor Havsmosegaard lå før, og Alehøjgaard lå tidligere på den grund, som i dag er grønt område. 15

Definition af den lokale byggeskik Hvorfor er det vigtigt at få defineret den lokale byggeskik? Når kommunen behandler en ansøgning om byggeri i landzone, bliver ansøgningen vurderet i forhold til, om byggeriet vil være i harmoni med den lokale byggeskik. Den lokale byggeskik er ikke altid entydig. Ofte vil der være tale om en fremherskende byggeskik. Begrebet lokal byggeskik skal opfattes som måden at bygge på i en bestemt egn. Som udgangspunkt er lokale eller regionale forskelle ofte opstået som følge af forskellige naturgivne vilkår: Knaphed på bygningstømmer, let adgang til ler m.m. Byggeskik er som regel beskrevet og karakteriseret ved konstruktion og materialer, og gerne relateret til de lokale materialeforekomster og håndværkstraditioner. Tidsforskydning - forsinkelse Det har fortrinsvis været kongens embedsmænd som har indført tidens mode, som følge af offentlige byggerier med hjælp fra arkitekter, bygmestre eller håndværkere. Det er typisk, at tidens mode, stilen, breder sig til det bedre borgerskab i købstæderne og derefter til bøndergårdene, og senere til husmandsstederne. Efter denne model ændres de klare stiltræk til at blive anonym byggeskik/ arkitektur, idet formerne forfladiges, bliver enklere og mindre elegante end oprindelsen, - og billigere at udføre. Dette er selvfølgelig også årsagen til den forskydning eller udfasning, som kommer til udtryk i ændringen i stilarterne. 16

Byggeskik i Vester Såby Den lokale byggeskik i Vester Såby I Vester Såby er der 3 markante stilperioder, som må betragtes som den fremherskende lokale byggeskik i Vester Såby: 1. De oprindelige stråtækte ejendomme fra før 1880 2. Gårdene fra 1860 til 1900 3. Murermestervillaerne fra 1900 til 1940 Dertil kommer Aastruphusene, som ikke er så talrige i Vester Såby, men skal ses i sammenhæng med de øvrige Aastruphuse i Lejre og Holbæk Kommune, som i alt udgør 22 lejeboliger, der alle, på nær en enkelt, fremstår som gule huse med røde vinduer. Der er således ikke én byggeskik, som er den eneste fremherskende i Vester Såby. De oprindelige stråtækte ejendomme I tiden før udskiftningen blev bygninger opført i bindingsværk. Efter udskiftningen afløser grundmur gradvis bindingsværk. Bygningerne blev udført som længehuse med en husdybde på op til 6 meter, en facadehøjde på 2,2-2,5 meter og en højde til rygningen på knap 6 meter - 1 til 1½ etage. Gavltrekanterne er enten murede eller træbeklædte i brun eller sort farve mørk bejdse eller tjære. Tagene er belagt med strå, som i nogle tilfælde er blevet afløst af grå eternit. Tagene blev udført med sadeltag med -50 hældning. De fleste bygninger var hvidkalkede, også bindingsværket var kalket over, dog var smedjen gulkalket. Vinduerne var bondehusvinduer, torammede vinduer med to vandrette sprosser. Dørene var udført som fyldningsdøre eller bræddebeklædte. Vinduer og døre var malet i forskellige jordfarver, ofte mørkerøde eller mørkegrønne. Vinduerne kunne være tofarvede f.eks. grøn og hvid eller rød og hvid som vist neden for. Der eksisterer i dag kun 3 bygninger fra før udskiftningen i Vester Såby: Tulipanvej 4, Nellikevej 7 og Den gamle smedje på Tulipanvej 1. Den gamle smedje Tulipanvej 1 og Tulipanvej 4 17

I Vester Såby er den lokale byggeskik for avls- og driftsbygninger hvidkalkede bygninger, enten udført som bindingsværk eller grundmuret. Gavltrekanterne er enten murede eller træbeklædte i brun eller sort farve. Vinduerne er udført som traditionelle staldvinduer. Tagene var belagt med strå, som i dag er blevet afløst af grå eternit. Bindingsværket på bygninger til beboelse såvel som til avls- og driftsbygninger har været kalket over stok og sten ; dvs. man kalkede både tavl og stolper. Man fremhævede ikke bindingsværket, da træet var af ringere kvalitet, idet det gode tømmer var forbeholdt kongen og godserne. Udover bygningerne, som anvendes til beboelse, landbrug og andet erhverv, findes nogle udhuse, hønsehuse, skure o. lign. Disse småbygninger er af meget varierende ydre fremtræden og bygningsstandard. Nogle af dem er dog opført i samme materialer og med farver som beboelsesbygningerne. Gårdene blev bygget traditionelt som firelængede gårde, hvilket Tulipanvej 5 er et eksempel på. Gårdene fra 1860 til 1900 Stuehusene på gårdene fra denne periode er grundmurede. Det vil sige, at de enten fremstår som pudsede i gul eller hvid farve eller i blank mur i røde tegl sten. Murværket er udført med gesimser, som på de gule stuehuse er fremhævet som hvide bånd. Taget er oprindeligt enten udført i røde lertegl eller skifer. På to af stuehusene er tagene udført med halvvalm og frontkvist. Vinduerne er to-rammede med to vandrette sprosser og malet i forskellige jordfarver. Gavltrekanterne er murede med gesimsbånd. Vestervang Toftekærgård Soklerne på disse stuehuse er højere end på bindingsværkshusene. Soklerne er enten udført i granit eller er pudsede og malet grå eller sorttjærede. Stuehusene fra denne periode har en facadehøjde på ca. 3,2 meter. Hushøjden og dybden er 7,5-8 meter, og taget er udført med sadeltag med en taghældning 40- grader. Bygningerne er opført i 1½ etage. Som på de oprindelig stråtækte ejendomme fremstår avls- og driftsbygningerne hovedsageligt hvidpudsede, og er ofte af ældre dato end stuehusene. I denne periode var det grundmurede byggeri helt almindeligt. Det var en byggeform, der betød, at husdybden kunne øges til 8 meter, bygningerne blev bygget på sokkel og loftshøjden blev større. Man brugte nye tagmaterialer tegl, ler og cementtegl og skifer. Symmetrien blev fastholdt, og for flere af gårdene, der er opført i denne periode, gælder, at stuehuset er rykket væk fra avlsbygningerne. Stuehusenes midterparti blev ofte fremhævet som på ovenstående billeder. 18

Vinduerne og dørene bliver bredere og højere. Man hæver højden på driftsbygningerne ved i nogle tilfælde at bygge en trempelkonstruktion oven på de gamle mure. De hvidkalkede mure var dominerende, men i slutningen af perioden blev der bygget fuldmurede vægge med hulmur af røde mursten eller pudset, som f.eks. stuehuset på Anemonevænget 4. Anemonevænget 4, Havsmosegaard Aastruphusene 1885 1917 Aastrup Gods fremstillede i en periode gule tegl fra eget teglværk på Lyngvejen 4. Det hed Skov-Aastrup Teglværk, og det blev oprettet midt i 1850 erne og nedlagt lige før århundredeskiftet. Alle egnens Aastruphuse er opført af disse mursten, sandsynligvis også Hortenziavej 2, der blev opført som pensionistbolig for Aastrups første stiftsforvalter Georg Oppermann. Aastruphusene på Nellikevej 20B og 22 har fra start være gulkalkede, Hortenziavej 2 er først i nyere tid blevet gulkalket. Desuden har Aastruphusene altid haft røde vinduer og døre. Nellikevej 20B Hortenziavej 2 Murermestervillaer fra 1900-1940 Denne periode var helt domineret af Bedre Byggeskik-stilen. Det var en bevægelse, der gjorde sig gældende fra 1918-47, og arbejdede for at højne og udvikle den almindelige danske bygningskultur, som det hed. Bygningsfacaderne var som regel taktfaste og enkle og med kun få, præcist tegnede, dekorative elementer. Det kunne være gesimsbånd og måske en markering af hoveddøren. Taget var sadeltag med halvvalm, som var beklædt med røde lertegl eller eventuelt cementtegl. Bortset fra Nellikevej nr. 20A, der er pudset, var alle husene i røde mursten. Soklen fremstod i rå sten eller pudsede. Vinduerne var to- eller firerammede med eller uden sprosser; nogle af dem har tidligere haft dannebrogsvinduer, hvilket kan ses på lokalplanens bagside. Man anvendte et ensartet vinduesformat på den enkelte bygning. 19

Dørene var fyldnings- eller revledøre af træ. Ind imellem så man også bygninger med en sen historicistisk arkitektur med nationalromantisk præg; Nellikevej 20A er det eneste eksempel på dette i Vester Såby. Bedre Byggeskik-stilen er repræsenteret af bygninger på Åkandevej 1 og 3 og Nellikevej 18 og 19 og Hortenziavej 1 og 4. Hortenziavej 4 Åkandevej 1 Fra 19 til i dag De nyere huse, som er opført inden for de sidste 100 år er meget forskelligartede udtryk, dels i mursten og dels i beton. Taget kan både være røde teglsten, eternit og skifer. Ejendommene fra denne tid er primært beliggende i byens østlige ende, der hvor gården Fredenslyst lå før. Efter gården forsvandt blev jorden udstykket og bebygget med enfamiliehuse i 1950 og 60 erne. På Anemonevænget blev der i 1960 erne opført to enfamiliehuse i anden række fra Nellikevej ned mod Havsmosegård. Generelt er de øvrige bygninger fra denne periode dels driftsbygninger og dels småbygninger, carporte, garager og udhuse, opført i en periode, hvor behovet for plads blev større. Nellikevej 15A Nellikevej 21 Tilpasning til den lokale byggeskik I Vester Såby kan man på enkelte ejendomme med simple ændringer bringe bygninger tilbage til den oprindelige byggeskik. Nellikevej 18 er oprindeligt opført som et Bedre Byggeskikshus og har lignet Hortenziavej 1 med gesimsbånd og dannebrogsvinduer. Når taget skal udskiftes vil Nellikevej 18 med nogle få tiltag kunne føres tilbage til den oprindelige byggeskik (se næste side). 20

Nellikevej 18 Hortenziavej 1 Nellikevej 16 har formentligt oprindeligt været et bindingsværkshus med stråtag, men facaderne er blevet renoveret flere gange gennem tiderne, og der findes stadig bindingsværksrester på bygningen, som vender med gavlen ud mod Nellikevej. Ejendommen kunne ændres til længehus med stråtag som Nellikevej 34, og derved føres tilbage til den oprindelige byggeskik. Den nuværende facadefarve på Nellikevej 16 er for lys og for orange i forhold til den røde okker, som har været anvendt i landbyerne. Desuden er kvistene forkert dimensioneret i forhold til taget, som formentlig oprindeligt var med stråtag og enten uden kviste eller med stråtagskviste i form af øjenbryn. Nellikevej 16 før Nellikevej 16 efter Nellikevej 34 er et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at rette op på noget byggeri, så det bliver tilnærmet den oprindelige byggeskik. Nellikevej 34 var oprindeligt et bindingsværkshus med stråtag, som efterfølgende er blevet forlænget. Forlængelsen er udført i gasbeton, og der har i den mellemliggende tid været forskellige vinduer i huset og 2 forskellige facadefarver på samme tid, men huset fremstår nu som et pænt pudset hus med stråtag. Nellikevej 34 før 21 Nellikevej 34 efter

Forholdet til anden planlægning og lovgivning Lejre Kommuneplan 2009 I Lejre Kommuneplan 2009 anvendes begrebet landsby, når en bebyggelse består af mere end to gårde. Landsbyerne er opdelt i henholdsvis særlige landsbyer og øvrige landsbyer. Vester Såby er i Lejre Kommuneplan 2009 udpeget som øvrig landsby. I landsbyer og bebyggelsesmiljøer skal byggeri og anlæg, som ikke har tilknytning til anvendelsen af det åbne land, være af begrænset omfang og respektere stedets landskabs-, natur- og kulturværdier. Begrænset nybyggeri i landsbyer vil sige få boliger, enkelttilladelser og som hovedregel byggeri, der kan indpasses i den eksisterende bebyggelsesstruktur. Landsbykernen og dens vejforløb skal bevares intakt, og landsbyernes afgrænsning ud mod det åbne land skal tilstræbes fastholdt. Det betyder, at der ikke må opføres byggeri uden på den oprindelige struktur, der som regel kun består af huse i en enkel række. I overgangen mellem landsby og land skal beplantningen bestå af en blanding af egnstypiske træer og buske. I landsbyerne og bebyggelsesmiljøerne kan manglende vedligeholdelse, nedrivning eller huludfyldning, såvel som opførelse af byggeri med en anden byggetradition, materiale- og farvevalg end områdets øvrige, betyde, at landsbyens struktur og karakter som landsby forsvinder. Eksempelvis kan udstykningen af en gård og dens jorder betyde, at sammenhængen mellem en landsby og det omgivende landskab forsvinder. Lejre Kommuneplans rammebestemmelser for rammeområde L33 Vester Såby Generel anvendelse: Blandet bolig og erhverv. Specifik anvendelse: Landsbyområde. Konkret anvendelse: Boligformål, jordbrug, mindre butikker til områdets daglige forsyning samt erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne eller bevaringsinteresserne. Zonestatus: Landzone. Max. bebyggelsesprocent: 30 % for åben-lav boligbebyggelse. % for erhvervsbebyggelse. Beregningsmetode for bebyggelsesprocent: For den enkelte ejendom. Max. antal etager: 1½ etage. Max. højde: 7,5 m, bortset fra avls- og driftsbygninger, hvor bygningshøjden max. må være 12,5 m, samt 15 m for siloer med tværsnit max. 20 m². Min. grundstørrelse: 700 m² for åben-lav boligbebyggelse. Tilladte miljøklasse (min/max): Klasse 1-2. Eksisterende lokalplaner eller byplanvedtægter: Særlige bestemmelser: Gadekær og gadejord udlægges til fælles friarealer dog således, at mindre arealer kan inddrages til kollektive formål for områdets beboere. 22

Bemærkning: Vester Såby er en forte-rækkeby, som omtales første gang i 1341. Fra tiden før udskiftningen er der visse spor tilbage, blandt andet gårdenes placering, gadekæret og vejens forløb. I Vester Såby er der flere nedlagte butikker, en skole og en smedje, som i dag alle anvendes til beboelse. Da landsbyens afgrænsning mod øst er ændret i nærværende lokalplan i forhold til Lejre Kommuneplan 2009, har det været nødvendigt at udarbejde kommuneplantillæg nr. 3 til Lejre Kommuneplan 2009. Fingerplanen Vester Såby landsby er beliggende i landzone i det øvrige hovedstadsområde, og er således omfattet af kapitel 6 i Fingerplan 2007. Byudvikling må kun ske i begrænset omfang i det øvrige hovedstadsområde, som Lejre Kommune er en del af. Byvækst og udviklingstakt skal være beskeden i forhold til den eksisterende bebyggelse og tage hensyn til landskabet, og som udgangspunkt udelukkende ske ved huludfyldning indenfor landsbyens afgrænsning. Nærværende lokalplan giver mulighed for, at der indenfor landsbyens afgrænsning kan udstykkes 5 grunde; desuden vil gårdene kunne opdeles i flere ejendomme, hvis dette sker i overensstemmelse med lokalplanens principper. Det betyder, at gårdene fortsat vil skulle fremstå som en samlet helhed, og at der ikke må etableres synlige skel på grunden. Lokalplanen giver i 4.2 mulighed for udnyttelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger, og skaber derved en rummelighed for etablering af 18 ekstra boliger i Vester Såby landsby. Denne begrænsede ekstra rummelighed, som udstykningsmulighederne og udnyttelsen af de overflødiggjorte landbrugsbygninger medfører, skal ses som en del af den fortætning i landsbyerne, som der er kalkuleret med i retningslinjerne i Lejre Kommuneplan 2009. Miljøklasser Formålet med miljøklasserne er at forebygge miljøproblemer ved en hensigtsmæssig placering af virksomheder, fritidsanlæg, institutioner og andet, som erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne med bl.a. støj, røg, lugt, rystelser eller trafik. Miljøklasserne bruges til en indledende vurdering af, hvilke typer virksomheder med videre, der kan være plads til i et område, forud for udarbejdelse af en lokalplan. Hver type virksomhed med videre har en miljøklasse ud fra, hvor meget den erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne. Der er betydelig variation i påvirkningerne fra virksomheder indenfor en enkelt virksomhedstype. Derfor er miljøklassen fastsat som et interval, og der er mulighed for at op- og nedklassificere ud fra en konkret vurdering af, om virksomheden eksempelvis indfører renere teknologi. Klasse 1: Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og derfor kan integreres med boliger. Klasse 2: Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og som kan indplaceres i områder med boliger. Klasse 3: Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder eventuelt i randzonen, tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4: Virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. 23

Klasse 5: Virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og som derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6: Virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og som derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7: Virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed. Der opereres med følgende vejledende afstande i forhold til boliger og lignende: Klasse 1 0 m Klasse 2 20 m Klasse 3 50 m Klasse 4 100 m Klasse 5 150 m Klasse 6 300 m Klasse 7 500 m Der er ikke tale om afstandskrav, der altid skal overholdes. Hvis afstanden skal tillades kortere end den, der fremgår af skemaet, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning. Zoneforhold Lokalplanområdet er beliggende i landzone, og forbliver i landzone ved lokalplanens vedtagelse. Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer De i lokalplanens 2.2 udpegede bevaringsværdige bygninger er udpeget i henhold til Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, kapitel 5. Når bygningerne er udpeget som bevaringsværdige i en lokalplan, betyder det, at de ikke må nedrives. Såfremt Kommunalbestyrelsen alligevel beslutter at give tilladelse til nedrivning, ombygning eller på anden måde ændring af bygningens ydre skal Kulturministeriet høres, hvilket i praksis betyder, at Kulturstyrelsen og Roskilde Museum skal høres. Naturbeskyttelsesloven Gadekæret på matr. er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3., hvilket betyder, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af gadekæret. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder. Miljøvurdering af planer og programmer I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal kommunen gennemføre en miljøvurdering, hvis en given plan må antages at få væsentlig virkning på miljøet. Som hovedregel er planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, omfattet af lov om miljøvurdering, og disse planer skal derfor screenes, dvs. at der skal gennemføres en kort indledende vurdering af, om der skal gennemføres en egentlig miljøvurdering. Ud fra screeningen besluttes det, om en plans virkning på miljøet har en karakter og et omfang, der kræver, at der gennemføres en egentlig miljøvurdering. 24

Konklusion Lokalplan LK 24 for Vester Såby landsby er blevet screenet, og Lejre Kommunalbestyrelse har vurderet, at lokalplanen ikke vil få så væsentlig indvirkning på miljøet, at det er nødvendigt at gennemføre en egentlig miljøvurdering. Lokalplanen forventes at få en positiv indvirkning på oplevelsen af landsbyen, idet lokalplanen skal sikre, at der ikke bliver etableret byggeri, som ikke harmonerer med den lokale byggeskik i landsbyen. Desuden vil udpegningen af bevaringsværdige bygninger og træer sikre, at gamle bygninger ikke rives ned og træer fældes. Derved bevares det gamle kulturmiljø i Vester Såby. 25

Lokalplanens bestemmelser 1 Formål med lokalplanen Med hjemmel i lov om planlægning - lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 - fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1.1 Lokalplanens formål er, at sikre: - at ombygninger og vedligeholdelse af den eksisterende bebyggelse og nybyggeri sker i overensstemmelse med traditioner, der kan bevare de stedlige miljøværdier og den lokale byggeskik. - at karakteristisk og værdifuld bebyggelse og bevoksning bevares. - at vejforløbene ikke ændres. 2 Lokalplanens område, ejendomme, bygninger og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag nr. 1 og omfatter følgende matrikelnumre, alle beliggende i Vester Såby By, Kirke Såby:,,,,, del af 3, del af,,,,,,,,, del af,,, del af,, del af,,,,,,,,,,,,, c,, 1,,, 2,,, 2,, 2, 2,, 2, 3, 3,,, 3, 3,,,,, 4, 4, og 5. 2.2 Der er udpeget bevaringsværdige bygninger i henhold til planlovens 15, stk. 2 nr. 14 på følgende matrikler, alle beliggende i Vester Såby By, Kirke Såby:,,, 3,,,,,,,,,,,,,,, 2,,, 2,, 2, 3,,,, og 4. Se nedenstående kort: Kortet findes også i større format som Kortbilag 3. 26

2.3 Lokalplanens område opdeles i 7 delområder se kortbilag 2: Delområde A = Oprindelige stråtækte ejendomme frem til ca. 1850, bestående af følgende matrikler:,,,, 2,,,,,,, 2, 3,, 2, 2 og 4, alle Vester Såby By, Kirke Såby. Delområde B = Gårde med fast tag fra ca. 1850 til 1900, bestående af følgende matrikler:, 3,,, og, alle Vester Såby By, Kirke Såby. Delområde C = Huse med fast tag fra ca. 1850 til 1900, bestående af følgende matrikler:, 2, 2 og 3, alle Vester Såby By, Kirke Såby. Delområde D = Aastruphuse, bestående af følgende matrikler:, og 3, alle Vester Såby By, Kirke Såby. Delområde E = Murermestervillaer fra 1900 til 1940, bestående af følgende matrikler:,,,,,,,,, 1 og, alle Vester Såby By, Kirke Såby. Delområde F = Huse efter 19, bestående af følgende matrikler:,,,,,,,,,,, c,, 3 og 4, alle Vester Såby By, Kirke Såby. Delområde G = Det grønne fællesområde og gadekæret, bestående af følgende matrikler: og, begge Vester Såby By, Kirke Såby. 2.4 Lokalplanen medfører ingen ændring i områdets zonestatus. Området forbliver i landzone. Lokalplanen giver Bonusvirkning i forhold til planlovens 35, stk. 1, hvad angår bebyggelse, ændret anvendelse og udstykning. Det betyder, at lokalplanen erstatter en ellers nødvendig landzonetilladelse. 3 Lokalplanområdets anvendelse og bevaring 3.1 Delområde A og B skal anvendes til bolig- eller landbrugsformål samt erhvervsformål. Lejre Kommune kan tillade etablering af virksomheder til erhvervsformål under forudsætning af, at de kan indpasses i området, og at virksomheden ikke medfører ulempe for de omkringliggende ejendomme og tilhører miljøklasse 1-2 (Se forklaring på side 23). Det er desuden en forudsætning, at ejendommens karakter ikke forandres (herunder ved skiltning o. lign.), og at områdets karakter ikke brydes. Virksomheden må desuden ikke medføre behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom, virker skæmmende på landsbymiljøet eller medfører trafik i generende omfang. Lejre Kommune kan tillade, at avls- og driftsbygninger, der ikke længere er nødvendige for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, tages i brug til boligformål eller erhvervsformål. 3.2 Delområde C, D, E og F skal anvendes til bolig- samt erhvervsformål. Lejre Kommune kan tillade etablering af virksomheder til erhvervsformål, der kan indpasses i området, og under forudsætning af, at virksomheden ikke medfører ulempe for de omkringliggende ejendomme og tilhører miljøklasse 1-2 (Se forklaring på side 23). 27