Resenbro Skole s vision. 1 Hvad arbejder vi hen imod? Strukturen i fremtidens skole Tænkt af skolebestyrelsen 2011 2013 Pædagogikken / Fagligheden Tænkt af personalet og n på skolen, fritidsdelen Vision for Resenbro Skole, hvor fagligheden er i højsædet! 2
Mulighed 1 Bliv hvor vi er: Lade stå til med hensyn til struktur, undervisningsform mv. Altså bliver som vi er i dag, hvor skolen er sund nok med fin kvalitet i undervisningen. Problem: Hvornår kommer vi igen ud i en ny lukningstruet debat? Kan den nødvendige faglighed opretholdes på sigt med den struktur og den økonomi der er i dag? 3 Tidligere argumenter vi har gjort brug af : Skolen har høj indskrivningsprocent Klassekvotienten i 2008/2009 lå over kommunens gennemsnit Lukkes Resenbro Skole står kommunen tilbage med en årlig haludgift på ca. 300.000 kr. Lukkes Resenbro Skole står kommunen tilbage med transportudgifter til stort alle eleverne, idet Skærbækvej er trafikfarlig skolevej Vor skole er rummelig og tryg Stor forældreopbakning Læseprøver der ligger over kommunegennemsnittet Vækst i området med byggegrunde Nuværende indbyggertal = 6. største landsbysamfund i Silkeborg Kommune Skolen er byens samlingspunkt / grundstenen for en række netværk, som tilsammen giver en stærk drivkraft og sammenhængskraft i lokalsamfundet. Uden skolen vil en lang række af disse netværk forsvinde og med det, det lokale engagement og initiativ. F.eks. er 90% af eleverne på Resenbro Skole aktive i idrætsforeningen. Dokumentation på at kommunens prognose tal er fejlbehæftet (manglede f.eks. 48 nye andelsboliger) Bliver byudvikling i stedet til byafvikling vil det medføre fald i huspriser og grundpriser. Beregninger på et fald på 7% af de gns. huspriser og grundpriser vil medføre en faldende indtægt i ejendomsskat og ejendomsværdiskat på omkring ¾mio. kr. til kommunen. 4
Mulighed 2: sammenlægning med andre skoler Gå sammen med de øvrige skoler i nærområdet for at bygge en ny fælles skole, således at alle skolerne starter på ens vilkår og får samme ejerskab overfor skolen. Resenbro, Voel og Linå (placeres mellem byerne) Totalløsning med vuggestue,, skole, fritidsdelen. Problem: Ikke realistisk rent økonomisk på nuværende tidspunkt 5 Mulighed 3 vores foretrukne: De små skoler skal bestå til gavn for elever, forældre, lærer, lokalsamfundene og alle andre. 0. 6. klasse lokalt og decentralt. på sigt samles dagpleje, vuggestue og omkring den lokale skole. Vigtigt for de mindste at der er kort afstand til skolen 7. 10. klasse centralt og samlet ren overbygningsskole med gode kantineforhold/opholdssted/spændende ungdomsmiljø Mulighed for forskellige linjer med idræt, naturfag, international Afstanden til skolen er ikke helt så afgørende, da de kan transportere sig selv. 6
Lærer Lærer Overbygning 7. 10. årgang 7 I hvert lokalområde er en fælles afdelingsleder, der således har skole, SFO, klub, mv. under sin paraply. Der er en fælles øverste leder for måske 2, 3 el. 4 skoler, som det nu kommer til at passe ude i de geografiske områder, og den øverste leder skal rent fysisk sidde på en af de små lokale skoler. Specialteams vedr. økonomi, sekretæropgaver, ansættelsesvilkår, IT opgaver som fremover skal styres centralt af et team der har ansvaret for flere skoler i samme område, således at skoleinspektørerne altid har et godt fagligt sparringsteam at drive skolen på. Fælles faglige lærer mellem skolerne, der således underviser på flere skoler, f.eks. musik, N/T, sløjd, hjemkundskab, billedkunst osv. Fordel stordrift, men skolerne bevares lokalt! 8
Optimale klassestørrelse med fleksible skoledistriktsgrænser (både af hensyn til det økonomiske, sociale og faglige). Forældre vælger som udgangspunkt altid den lokale skole til ikke fra!!! Når der lukkes en folkeskole i lokalområdet, skyder der en friskole op. Vigtigt at der i folkeskoleregi bliver lavet de læringsmiljøer som forældre, elever og lærer efterspørger, for det er i sidste ende læringen det handler om. Samtidig også for at undgå at der skyder friskoler op overalt, og som økonomisk vil være en belastning for kommunen. 9