SKABELON TIL UDFORMNING AF BESKRIVELSE AF LITTERATURSØGTE OMRÅDER



Relaterede dokumenter
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi. Aktivitet og rekonvalescens

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Pneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende

Evidensbaseret praksis Introduktion

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

Evidensbaseret praksiskonference oktober for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Flowchart over udvælgelsen af relevante studier fra den systematiske litteratursøgning om observation af fødder.

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

Krig mod bakterier i munden

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.

Isolation af patienter med hæmatologisk cancer og neutropeni

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

Hvad træning kan føre til

Sygeplejefaglige projekter

VTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Kursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

The Joanna Briggs Institute EBP Database

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU

Embase er en stor sundhedsfaglig database der niveau- og

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

National klinisk retningslinje

Databaserne, indikatorer og forskning

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Søgning. Den regionale baggrundsgruppe

PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer.

Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 2163/4

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Træthed efter apopleksi

Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

The Joanna Briggs Institute Database EBP

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa

Vurdering af kvaliteten af genoptræning på medicinske afdelinger i Danmark.

Indholdfortegnelse for bilag

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær

Neurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling

Kliniske retningslinjer. DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015

Dette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen.

Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

Transkript:

SKABELON TIL UDFORMNING AF BESKRIVELSE AF LITTERATURSØGTE OMRÅDER Titel Forebyggelse af dyb venetrombose (DVT) i underekstremiteterne hos voksne hospitalsindlagte patienter gennem mobilisering Hovedsøgeord: o Aktivitet Søgeord Andre søgeord: o Forebyggelse; tidlig mobilisering; DVT; hospitalsindlagte voksne patienter; underekstremiteterne; Baggrund Venøs trombose (VT) er den tredje største kardiovaskulære sygdom efter akut myokardieinfarkt og apopleksi (1). I et større norsk studie fandt man en incidensrate af VT på 1.43 per 1.000 personår, hvoraf dyb venetrombose (DVT) udgjorde 0.93 per 1.000 personår. Undersøgelsens resultater tyder på, at forekomsten af DVT er tre gange hyppigere hos ældre over 70 år sammenlignet med aldersgruppen 45-69 år, der igen havde en tre gange højere forekomst end gruppen af 20-44 årige (1). Endvidere er udvikling af førstegangs DVT forbundet med en 30 dages mortalitet på 4.6 %, mens den samlede 30 dages mortalitet for VT er 6.4 % (1). En alvorlig komplikation til DVT er udvikling af pulmonal emboli (PE), hvilket er årsag til ca. 10 % af dødsfaldene blandt hospitalsindlagte patienter (2). Frekvensen af ikke symptomgivende PE (stumme) er estimeret til 40-50 % for patienter med DVT (3). Manglende forebyggelse af DVT resulterer i en forhøjet risiko for langtidsmorbiditet grundet udvikling af post-trombotisk syndrom og tilbagevendende tromboser. Dette giver forringet livskvalitet og påfører samfundet anseelige økonomiske udgifter (2-4). Måling af patienters helbredsrelaterede livskvalitet (SF-36) henholdsvis én og fire måneder efter indlæggelse med DVT viste, at forværring af symptomer i follow-up perioden var associeret med en signifikant lavere livskvalitet (5). Der er påvist sammenhæng mellem nedsat mobilitet i forbindelse med hospitalsindlæggelse og udvikling af DVT særligt hos ældre, medicinske patienter. Let begrænset mobilitet vs normal mobilitet har vist en forhøjet risiko på 1.7 (OR 1.73), mens forlænget sengeleje op til 14 dage resulterede i en forhøjet risiko på 5.6 (OR 5.64) (3). Behandlingsmæssigt anbefales farmakologisk og mekanisk intervention hver for sig eller sammen. Ligeledes anbefales mobilisering så tidligt som muligt i

indlæggelsesforløbet (3,4,6). Spørgsmålet er hvornår, hvor meget og hvordan mobilisering skal foregå for at opnå den bedste effekt. Formålet med denne litteraturgennemgang var derfor at afdække, hvorvidt der er evidens for, at tidlig mobiliseringsindsats kan reducere forekomsten af DVT hos voksne, hospitalsindlagte patienter. Fokuserede spørgsmål Kan tidlig mobilisering reducere forekomsten af DVT i underekstremiteterne hos voksne, indlagte patienter? Definition af begreber Mobilisering Handling der bringer bevægelighed til stede (7) Early ambulation Procedure to accelerate the ability of a patient to walk or move about (by reducing the time to ambulation) [MeSH Term, PubMed]. En fremgangsmåde, som kan fremme patientens evne til at gå eller bevæge sig rundt. Fokuserede spørgsmål Tidlig Hurtigst muligt og senest 24 timer efter indlæggelsestidspunkt. Dette forventes præciseret gennem litteratursøgningen. Dyb venetrombose En blodprop i de dybtliggende vener, oftest i benene (8). Exercise therapy A regimen or plan of physical activities designed and prescribed for specific therapeutic goals (PubMed). Et regime/ en plan designet til at opnå et specifikt terapeutisk mål gennem fysisk aktivitet. Voksne Alder +19 år Metode Litteratursøgning Søgeord Søgeordene var afgrænset og udvalgt i forhold til det fokuserede spørgsmål. Ordene blev valgt med udgangspunkt i søgeord, og MESH termer har været anvendt, hvor det har været muligt.

Pilotsøgningen i PubMed med søgeordet mobilisering korrigerede søgeordene. Der blev søgt på: Early ambultion, exercise therapy, venous thrombosis. Anvendte databaser Systematiske søgninger blev foretaget i: PubMed, Cochrane, Embase, Cinahl og Trip. Limits Alder: Voksne + 19 år Sprog: Engelsk, dansk, norsk og svensk. Tidspunkt for litteratursøgning April - august 2011. Den systematiske søgning resulterede i 515 hits. PubMed: 57 2 artikler Cochrane: 18 3 artikler Cinahl: 22 3 artikler Embase: 166 3 artikler Trip: 252 3 artikler Abstrakts og derudaf 14 artikler blev gennemlæst i henhold til det fokuserede spørgsmål. Ud af disse gav én artikel et muligt svar på mobilisering indenfor første præoperative døgn. Litteraturgennemgang Artiklen, et kohortestudie, omhandler 100 patienter der gennemgår en total knæalloplastik. På trods af at studiet taler for mobilisering mere end 5 meter, 2 gange dagligt det første postoperative døgn, kan resultaterne ikke anvendes, da studiet metodisk er utilstrækkeligt beskrevet. Det er således ikke muligt, ud fra den søgte litteratur, at besvare det fokuserede spørgsmål og dermed ikke muligt at opstille evidensbaserede anbefalinger. Referencer (1) Naess IA, Christiansen SC, Romundstad P, Cannegieter SC, Rosendaal FR, Hammerstrom J. Incidence and mortality of venous thrombosis: a population-based study. J Thromb Haemost 2007 Apr;5(4):692-699. (2) Geerts WH, Pineo GF, Heit JA, Bergqvist D, Lassen MR, Colwell CW, et al. Prevention of venous thromboembolism: the Seventh ACCP Conference on Antithrombotic and Thrombolytic Therapy. Chest 2004 Sep;126(3 Suppl):338S-400S.

(3) Weill-Engerer S, Meaume S, Lahlou A, Piette F, Saint-Jean O, Sachet A, et al. Risk factors for deep vein thrombosis in inpatients aged 65 and older: a case-control multicenter study. J Am Geriatr Soc 2004 Aug;52(8):1299-1304. (4) Kehl-Pruett W. Deep vein thrombosis in hospitalized patients: a review of evidence-based guidelines for prevention. Dimens Crit Care Nurs 2006 Mar-Apr;25(2):53-9, quiz 60-1. (5) Kahn SR, Ducruet T, Lamping DL, Arsenault L, Miron MJ, Roussin A, et al. Prospective evaluation of health-related quality of life in patients with deep venous thrombosis. Arch Intern Med 2005 May 23;165(10):1173-1178. (6) Kaboli PJ, Brenner A, Dunn AS. Prevention of venous thromboembolism in medical and surgical patients. Cleve Clin J Med 2005 Apr;72 Suppl 1:S7-13. (7) Holm-Nielsen N. Klinisk ordbog. 15.udg., 6. opl. ed. København: Munksgaard; 2003. (8) Nørskov AK. www.sundhedsguiden.dk Definition og årsager. Verificeret 30.8.2011. kl. 20.30 Planlagte fremtidige tiltag På baggrund af litteraturgennemgang kan der ikke opstilles anbefalinger for hvornår, hvor meget og hvordan patienterne bør mobiliseres for at forebygge DVT. Det anbefales, at der forskes nærmere indenfor dette områder således, at det på sigt er muligt at komme med evidensbaserede anbefalinger om mobilisering af voksne indlagte patienter med henblik på at nedbringe antallet af DVT. Der arbejdes aktuelt ikke videre med problemstillingen på Aarhus Universitetshospital, men emnet indstilles til forskere indenfor sygepleje og fysioterapiområdet. Jane Overgaard Juncker, specialeansvarlig sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital, Dermatologisk Afd. S e-mail: janejunk@rm.dk Telefon: 8949-1913 Kontaktperson Iben Beyer Sørensen, fysioterapeut, klinisk underviser, Aarhus Universitetshospital, Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen e-mail: ibensoer@rm.dk Telefon: 8949-4496 Baggrundsgruppe: Karen Kring Henneberg, specialeansvarlig sygeplejerske, AUH, Afd. P Karina Lund, ergoterapeut, AUH, Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Susan Larsen, udviklingsansvarlig sygeplejerske, AUH, Afd. R

Jonna Gintberg Jensen, klinisk sygeplejespecialist, AUH, MEA, NBG Tine Nørgaard Bentzen, klinisk sygeplejespecialist, AUH, Afd. E Inge Grundt Larsen, kvalitets- og udviklingsansvarlig terapeut, AUH, Ergoterapi og Fysioterapiafd. Marianne Lisby, klinisk sygeplejespecialist, AUH, Fælles Akutmodtagelse