VIRKSOMHEDSPLAN 2013-2015



Relaterede dokumenter
VIRKSOMHEDSPLAN

VIRKSOMHEDSPLAN

Hammeren Produktionsskolen Vest

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for Ejendomsservice

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital

Vision, strategi og handlinger for de kommende 4 år. ( )

Virksomhedsplan 2018

Erhvervs- GrundUddannelsen

STU på Synscenter Refsnæs

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Metal

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Virksomhedsplan 2014/15

Håndbog for offentlige EGU-elevpladser. Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik

Virksomhedsplan for Produktionsskolen i Herning Kommune.

Sammenhængende Børnepolitik

Velkommen til Fugleviglund Produktionshøjskole

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider.

Ultimo 2011 primo 2012 Rapport vedrørende undervisningsmiljøet på Produktionsskolen Mimers Brønd

Ydelseskatalog Udvikling og vurdering af arbejdsevne

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Udslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en anden vej til job og uddannelse via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb.

Den overordnede uddannelsespolitik for Næstved Kommune. Bilag 3

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018

Introduktion. Hvad enten du vælger Dronningelund eller Brønderslev, så sættes der fokus på det sociale, faglige og personlige.

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

- En helhedsorienteret STU

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

[1] Ved afklaringen benyttes Undervisningsministeriets ordblindetestværktøjer Niveau

Hotel- og Restaurantskolen Opfølgningsplan 2017

Specialklasserne på Beder Skole

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

Politik for mad, måltider og bevægelse

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf

Skabelon for fagbilag

Praktikbeskrivelse og Uddannelsesplan for pædagogstuderende i 1.praktikperiode Sorø Privatskole.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Basismodul. Produktionsskoleforeningen Indhold på de tre linjer Uddrag fra rapportens bilag 6

Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

Klemmenstrupgård. Produktionshøjskole - PBE - STU - EGU - KUU - Campus. Klemmenstrupvej Køge Tlf.: klemmenstrupgaard.

Vejledning på Varde Produktionsskole.

Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

GRIBSKOV PRODUKTIONSSKOLE

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme

STU på Læringsakademiet

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) ? Fortsat udvikling mod mere inklusion

Håndbog for. offentlige elevpladser

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Håndbog for private EGU-elevpladser. Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Onsdag den Kl. 15:30 Faaborg Gymnasium

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Bilag om produktionsskoler 1

Virksomhedsplan CUP`s Virksomhedsplan 2013.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Produktionsskolen På sporet Produktionsskolen Sandagergård

Vision, værdier og menneskesyn

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

VIRKSOMHEDSPLAN

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Fælles - om en god skolestart

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Politik for mad, måltider og bevægelse

Undervisningsplan for STU

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Aktivitets- og Handleplan 2014 Musik

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

STU Greve Målgrupper og takster 2015

Værkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik

Transkript:

VIRKSOMHEDSPLAN 2013-2015

Indeks Indledning... 2 Skolens organisation... 3 Oversigt over Produktionsskolen Sydfyns ErhvervsForskoles uddannelsestilbud... 8 Samlet beskrivelse af produktionsuddannelsens kerneydelser... 9 Kontorlinjen... 10 Pædagog, SOSU & Sundhedslinjen... 12 Grafik, Foto og Medielinjen... 14 Ejendomsservice & Håndværk... 16 Metal- og Autolinjen... 18 Levnedsmiddellinjen... 21 Natur & Friluftlinjen... 23 Bygge & Anlægslinjen... 27 Musiklinjen... 30 Praktik... 32 Ekskursioner... 33 Almenundervisningen... 34 Ord- og talblindeundervisningen... 37 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse... 39 Sundhedsindsatsen... 40 Uddannelsessamarbejde og kombinationsforløb... 41 Almenvejledningen... 42 Erhvervsgrunduddannelsen (EGU)... 45 Skolens finansiering, økonomi og succeskriterier... 48 Skolens administration og administrative systemer... 49 Kompetenceudvikling af personalet... 50 Ejendommen - Nuværende og kommende etableringer... 51 Energiindsatsen... 52 Der henvises i øvrigt til følgende materialer: Bekendtgørelse om Produktionsskoler (www.retsinformation.dk) Skolens vedtægter (www.se-f.dk) Produktionsskolediskursen (www.fpp.dk/2007/08_publikationer/diskurs.pdf) Informationsfolder (www.se-f.dk) Skolens hjemmeside (www.se-f.dk) Virksomhedsplan 2013-2015 Side 1/52

Indledning Denne virksomhedsplan udspringer af lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 22. juni 2011, med de ændringer, der følger af lov nr. 270 af 27. marts 2012. Loven kræver, at produktionsskolens bestyrelse udarbejder en plan for skolens virksomhed. Denne virksomhedsplan skal som det mindste give en beskrivelse af skolens mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden ( 1, 2 og 6). Formålet med virksomhedsplanen er dels at sikre skolen et planlægnings- og evalueringsredskab og dels give bestyrelsen mulighed for løbende at følge med i, hvilke aktiviteter skolen påtænker at igangsætte i det kommende år samt baggrunden for valget af disse aktiviteter. Samtidig kan andre interesserede og involverede i produktionsskolens dagligdag (f.eks. forældre) orientere sig om skolens mål og om, hvordan disse opfyldes. I forbindelse med det daglige arbejde på skolen skal virksomhedsplanen medvirke til, at medarbejderne i større udstrækning er i fælles fodslag og har genkendelige, fælles mål. Virksomhedsplanen vil være udgangspunkt for evaluering med henblik på at udvikle og forbedre de forskellige undervisningsaktiviteter i forhold til målene. Virksomhedsplanen er ikke statisk eller udarbejdet én gang for alle. Den er et arbejdsredskab, som revideres og udvikles i forbindelse med, at såvel skolens aktiviteter som omverdenen ændrer sig. Virksomhedsplanen skal være med til at inspirere alle "skolens folk" og være så rummelig, at den giver plads til gode idéer. Ved hjælp af virksomhedsplanen har forstanderen, ledergruppen og skolens medarbejdere mulighed - og også ansvar - for at sikre, at interessenternes (kommunernes, forældrenes, elevernes) forventninger til skolen og dens medarbejdere er realistiske. Realistiske forventninger er en forudsætning for, at skolen kan få succes. Virksomhedsplanen er således et ledelsesredskab for forstanderen, ledergruppen og skolens medarbejdere, som viser, hvordan mål og principper indfries i forhold til planlægningen af aktiviteterne. Virksomhedsplanen tages løbende op på ledermøder, medarbejdermøder og i samarbejdsudvalget. Virksomhedsplan 2013-2015 Side 2/52

Skolens organisation Bestyrelsen Forstander Sekretær Souschef og pædagogisk leder Økonomi- og administrationschef Organisations- og ledelsesstruktur Produktionsskolen Sydfyns ErhvervsForskole er en selvejende institution med egen bestyrelse. Bestyrelsen er skolens øverste myndighed med ansvar overfor undervisningsministeriet. Bestyrelsens sammensætning Udpeget af Svendborg Byråd: Udpeget af Langeland Byråd: 1 person Udpeget af arbejdstagerorganisation: Udpeget af arbejdsgiverorganisation: Personer med særlige forudsætninger: 2 personer 2 personer 2 personer 2 personer På bestyrelsesmøderne deltager i øvrigt skolens forstander, souschef og pædagogiske leder, økonomi- og administrationschef, tillidsmand og en tilforordnet fra Svendborg Kommune. Bestyrelsen konstituerer sig med: Forretningsudvalg: Formand Næstformand Formanden og næstformanden er sammen med et øvrigt bestyrelsesmedlem identisk med skolens forretningsudvalg. Der afholdes 4 årlige bestyrelsesmøder og forretningsudvalgsmøder efter behov. Virksomhedsplan 2013-2015 Side 3/52

Ledelsen Forstanderen har det overordnede pædagogiske, økonomiske og administrative ansvar og varetager det daglige skolepolitiske arbejde med ansvar overfor bestyrelsen. Sekretæren refererer direkte til skolens forstander, hvis opgaver hun primært varetager. Souschefen og den pædagogiske leder er stedfortræder for forstanderen ved dennes fravær. Som pædagogisk leder varetages den daglige drift for vejledning, undervisning og pædagogik med ledelsesansvar overfor forstanderen. Økonomi- og administrationschefen er leder for skolens økonomi, administration og personaleadministration med ledelsesansvar overfor forstanderen. Fællesadministrationen Økonomi- og administrationschef Sekretariat Bogholderi, kasse, elevadministration HR, skoleydelse, EGU, reception Virksomhedsplan 2013-2015 Side 4/52

Organisation over værkstedslinjer, almenundervisningen, erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og vejledningen Virksomhedsplan 2013-2015 Side 5/52

Øvrige medarbejdere Skolen har i øvrigt en række medarbejdere ansat med et skånehensyn, som henholdsvis har funktioner på linjer, i vejledningen, administrationen og IT. Herudover har skolen medarbejdere indenfor pedelfunktionen, udendørs anlægsarbejde og en særlig servicefunktion for elever og vikararbejde. Teamorganisation og mødevirksomhed Skolen er organiseret i en række teams, der varetager forskellige ansvarsområder. Medarbejderteam for alle skolens ansatte. Dette team afholder 2 månedlige møder fra kl. 15:00-16:30 samt et kvartalsmøde hver tirsdag om skolens almene drift samt et månedligt temamøde, hvor særlige indsatsområder drøftes og udvikles. Områdeteam, hvor henholdsvis linjeledere, almenvejledere, EGU-vejledere, almenundervisere og administrationen mødes en gang i måneden fra kl. 15:00-16:30. Lederteam, der mødes hver 14. dag. Temateam, der mødes ad hoc for at planlægge og udføre arrangementer og særlige indsatsområder. Skolen har endvidere hvert år afsat en række pædagogiske dage, hvor skolens udvikling er til drøftelse og planlægning. MUS-samtaler Der afholdes medarbejderudviklingssamtaler for hver medarbejder hvert andet år. Linjelederne varetager alene, eller i samarbejde med kollega på linjen, den daglige drift af linjen. Linjen bygger på et praksisfællesskab med særlig fokus på pædagogik, undervisning, arbejdsmiljø, udvikling og økonomi. Linjelederne deltager i fællesskoleudviklingen og refererer til den pædagogiske leder. Vejlederne varetager i fællesskab skolens vejledningsområde. Vejledningen omfatter bl.a. erhvervsvejledning, personlig/social vejledning, visitation samt ind- og udskrivningsarbejde. Vejlederne deltager i fællesskoleudviklingen samt udviklingen af skolens vejledningsindsats. Vejlederne refererer til den pædagogiske leder. EGU-vejlederne varetager i fællesskab skolens EGU-område. EGU-vejlederne deltager i fællesskoleudvikling samt udviklingen af skolens EGU-indsats. EGU-vejlederne refererer til den pædagogiske leder. Almenunderviserne varetager i fællesskab skolens undervisning i dansk og matematik samt den dertil hørende administration. Almenunderviserne deltager i fællesskoleudviklingen samt udviklingen af skolens undervisningsindsats. Almenunderviserne refererer til den pædagogiske leder. Virksomhedsplan 2013-2015 Side 6/52

Skolens samarbejdsudvalg Udvalget har følgende sammensætning: o Forstander o Tillidsmand o Souschef og pædagogisk leder o Økonomi- og administrationschef o 2 øvrige medarbejderrepræsentanter Udvalget afholder ét møde hvert kvartal samt ad hoc møder efter behov. Udvalgets arbejde er organiseret omkring nedenstående årshjul. Årshjul Skolens Elevråd Der er etableret et elevråd på skolen. Elevrådet kan komme med ønsker/forslag til konkrete indsatser. Dette efter drøftelse i elevrådet, hvor også den demokratiske proces drøftes. Ofte vil der være en indstilling til lærerrådet. Det er afgørende, at rådet bruges som et positivt forum med fokus på nye og frugtbare tiltag. Hver linje vælger en repræsentant til rådet. En fast medarbejder indgår i rådet for en periode på minimum1 år. Medarbejderen fungerer som tovholder og er vejledende i forhold til de demokratiske processer. Der afholdes møde i elevrådet ca. hver 6 uge. Virksomhedsplan 2013-2015 Side 7/52

Oversigt over Produktionsskolen Sydfyns ErhvervsForskoles uddannelsestilbud Virksomhedsplan 2013-2015 Side 8/52

Samlet beskrivelse af produktionsuddannelsens kerneydelser Faglig udvikling gennem arbejde og produktion Det bærende element i produktionsuddannelsesforløbet er, at eleverne deltager i værkstedsundervisningen/værkstedsproduktionen, der foregår på forskellige brancheopdelte produktionslinjer på skolen. På værkstederne indgår eleverne i et forpligtende arbejdsfællesskab og lærer den stil, tone og tradition at kende, der præger et bestemt fagområde. Arbejdet tilrettelægges, så der er arbejdsopgaver både af forskellig art og af en stigende sværhedsgrad. Der tages hensyn til den enkelte elevs forudsætninger og individuelle udviklingstempo. Eleverne lærer ansvarlighed og kvalitetskrav ved udførelsen af de konkrete, praktiske arbejdsopgaver. Dernæst lærer de alsidighed (f.eks. forskellige opgaver/flere værksteder) og at arbejde selvstændigt. Endelig kan værkstederne foretage en mere målrettet, faglig kvalificering af en elev og dermed give eleven bedre muligheder for at komme videre. Ofte arrangeres arbejdspraktikker for eleven i private eller offentlige virksomheder. Produktionsopgaverne er ikke altid begrænset til selve fremstillingen. Eleverne deltager også i længere forløb fra idé, tegning og materialeberegning over indkøb og fremstilling til markedsføring, salg og levering - eller dele heraf. Det er vigtigt, at de fremstillede produkter kan sælges og derfor er af en kvalitet, som kan leve op til almindelig markedsstandard. At varer og tjenesteydelser bliver brugt og solgt, er for eleverne en anerkendelse af, at de har udført reelt arbejde - at der er brug for deres indsats på arbejdsmarkedet. Ved afslutningen af et skoleforløb får eleven et kompetencebevis, der dokumenterer de faglige kompetencer, eleven har erhvervet sig indenfor værkstedsarbejdet. De sociale og personlig kompetencer, undervisningen i dansk og matematik samt deltagelse i aktiviteter i øvrigt beskrives i kompetencebeviset. Social og personlig udvikling gennem arbejde og produktion I produktionsskolens værkstedsundervisning handler det om at skabe et dynamisk og anderledes skolemiljø for unge, der har behov for et nyt syn på betydningen af at have kompetencer og viden. For produktionsskolerne er det en hovederfaring, at så godt som alle unge har betydelige læringsmæssige resurser, når blot de får de rette læringsbetingelser. Der lægges derfor i høj grad vægt på at undgå yderligere marginalisering af uddannelsessvage elever. Værkstedsarbejdet tilbyder deltagerne at indtræde i forpligtende arbejdsfællesskaber, hvor de både skal bidrage fagligt til løsning af værkstedsopgaver og samtidig bidrage socialt til fællesskabet og samarbejdet i værkstedet. Produktionsskolen tager med andre ord udgangspunkt i, at læring skal ses som en social praksis. Virksomhedsplan 2013-2015 Side 9/52

Kontorlinjen Linjeledere: Birgitte Gibe Pedersen: Elevløn, medarbejderløn, indberetning til ministeriet, INFO en. Trine Møller Larsen: Bogholderi, statistisk materiale, udslusningstaxameter, support ERS og skolens intranet, referater. Niels Christian Bie: Bogføring, forsikringer, fleksjobrefusion, anlægskartotek, postadministration, referater. Kontorlærling: Ordinær allround kontorlærling (se beskrivelse under lærlinge nedenfor). Fælles for alle på kontorlinjen er reception- og telefonbetjening. Elevnormering To elever og en kontorlærling Arbejdsopgaver På kontoret arbejdes der med forskellige opgaver indenfor faget. Kontoret har en bred basisproduktion, da linjen varetager skolens administration, herunder skolens daglige drift i form af lønadministration, administration af ind- og udgående fakturaer, bogføring af kasse, bank, kreditorer og interne fakturaer, reception og telefon, kopiering, post, servicering i forbindelse med møder hos skolens forstander mm. Alle elever skal i så stort et omfang som muligt arbejde med linjeområdets forskellige faglige dele, derfor vil eleverne og lærlingene rotere blandt linjelederne på kontoret, så de hver især får indsigt i de forskellige linjelederes funktioner. Færdigheder For at være elev på kontoret kræves det, at eleven har interesse for faget og har grundlæggende tal- og ordforståelse. Kontoret er skolens ansigt udadtil, og det første man møder, når man kommer til skolen. Eleverne skal derfor lære at servicere de gæster, kunder og elever, der kommer på skolens kontor. Eleverne på kontoret arbejder ved egen pc og bliver fortrolige med at bruge tekstbehandling, regneark og internet. Eleverne tilegner sig erfaringer og viden indenfor følgende områder: o Reception- og telefonbetjening o Betjening af tekniske hjælpemidler som kopimaskine, fax, frankeringsmaskine og it-anvendelse o Ind- og udgående postbehandling o Intern og ekstern korrespondance på brev og mail o Tjekke elevers timesedler o Oprettelse af elevmapper og oplysninger til lønkontoret o Administration af diverse lister o Bogføring bank, kreditorer og interne fakturaer o Administration af ind- og udgående fakturaer o Serviceopgaver, rengøring, kaffe til møder o Afstemning og bogføring af kasse o Statistikker Virksomhedsplan 2013-2015 Side 10/52

o Kopiering af avisartikler o Oprettelse af debitorer C5 o Deltagelse i elevrådsmøder og skrive referat o Arkivering Lærlinge Kontoret har en ordinær allround kontorlærling, som indgår i medarbejdergruppen og deltager i den daglige drift på kontoret. I løbet af lærlingens 2-årige uddannelse kommer denne rundt om hele kontorets/administrationens arbejdsområder. Herunder også dele af økonomi- og administrationschefens opgaver i forbindelse med budgetlægning og årsregnskab. Ligeledes arbejder lærlingen med opgaver, som hører under skolens sekretærfunktion. Indsatsområder i 2013 Vi vil i januar 2013 indføre, at eleverne bliver bedre til at synliggøre deres arbejde ved indførelse af en logbog på linjen. I foråret 2013 vil vi etablere et kombinationsforløb indenfor det merkantile område i samarbejde med Svendborg Erhvervsskole og evt. andre linjer på skolen. Emnet i denne forbindelse kunne være opstart af en kommende butik. I januar 2013 skal både planlægningen af de enkelte dages arbejde i større omfang visualiseres, og de faglige områders læringsmuligheder og resultater dokumenteres. Dette vil ske gennem linjeledernes daglige arbejde med linjens kompetencetavle overfor den enkelte elev. I løbet af 2013 vil vi endvidere undersøge baggrunden for etableringen af en butik i Svendborg med salg af varer, der produceres på skolens øvrige linjer. Linjen vil i løbet af 2013 ligeledes fokusere på følgende områder: o Udvikling og beskrivelse af interne og eksterne basisproduktioner og brede produktioner. o Opstilling og fremlæggelse af årsplan for linjens produktion inden 1. juli 2013. o Kvalificering af 14 dages samtalen. o Kvalificering af ungementorordningen. Virksomhedsplan 2013-2015 Side 11/52

Pædagog, SOSU & Sundhedslinjen Antal linjeledere: Kirsten Duelund Hansen og Charlotte Huusfeldt Madsen. Elevnormering: 22 elever Arbejdsopgaver Linjen beskæftiger sig med praktiske opgaver inden for pædagog, SOSU & sundhedsområdet. Pædagog, SOSU o samarbejde med to daginstitutioner samt et dagcenter omkring praktiske opgaver o afholdelse af aktiviteter for børn, unge og ældre o rengøring af skolens fællesarealer Sundhed Vi arbejder med elevernes egen sundhed. Eleven opsætter egne sundhedsmål. Vi arbejder med kost og motion og tager i fitnesscenter to gange om ugen mm. Vi tilbyder sundhedsarrangementer til børn, unge og ældre (f.eks. børnefødselsdage, orienteringsløb for skoler, wellness og sundhed for ældre). Teamleder og ungementor I det daglige, praktiske arbejde deles eleverne op i teams, og der udpeges en teamleder blandt eleverne til hvert team. Det er teamlederen, der leder og fordeler arbejdet og har ansvaret for, at arbejdet bliver udført korrekt samt oplæring af nye elever. På linjen arbejder vi også med ungementor for nye elever. Personlige og sociale kompetencer Vi arbejder med elevernes personlige kompetencer, da de er en del af fagligheden i uddannelserne som Pædagog, SOSU og sundhedshjælper. Følgende arbejdsopgaver er udviklende for elevens personlige og sociale kompetencer: o Eleverne bliver gjort medansvarlige for uddelegeringen og planlægningen af arbejdsopgaver i størst muligt omfang. o Eleverne udarbejder egne arbejdsplaner. o Eleverne beslutter, planlægger, forbereder og udfører selv aktiviteter for linjens kunder med støtte fra linjelederne. o Eleverne er medansvarlige for linjens økonomi. o Eleverne er medansvarlige for modtagelsen af og oplæring af nye elever. Færdigheder: Eleverne udvikles fagligt, personligt og socialt igennem linjens praktiske opgaver samt skolens sundhedsindsats. Eleverne opnår færdigheder i og faglig viden omkring: Pædagog, SOSU: o Aktiviteter for børn, unge og ældre o Rengøring, herunder rengøringsmidler, korrekt dosering samt brug og vedligeholdelse af støvsuger o Håndtering af vasketøj, vaskemaskine samt tørretumbler o Planlægning og gennemførsel af en aktivitet, herunder også budgetlægning o Kommunikation o Alt praktisk arbejde i et institutionskøkken. Virksomhedsplan 2013-2015 Side 12/52

Sundhed: o Motorik o Kropsbevidsthed o Formidling af sundhed og motion o At træffe sundere valg inden for KRAMS områderne (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Sex, Stress og Søvn) o Uddannelsesparathed o Netværksdannelse o Mestring af eget liv. Teamleder og ungementor: o Samarbejde o Ansvar o Kommunikation o Overblik Personlige og sociale kompetencer: o Personlig hygiejne o Ansvarlighed o Kommunikation o Samarbejde o Stabilitet Lærlinge: Vi forventer at udbyde lærlingeuddannelsen som serviceassistent på linjen ultimo 2013. Indsatsområder i 2013 Lærlinge: Se afsnittet vedr. Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse side 39. Glaskunst: Deltage i kurser, indkøb af ovn og materialer, finde lokale samt opstart af produktion af glaskunst. Basisproduktion: Vi afsøger yderligere muligheder for et bredere basisproduktionsgrundlag. Krolfbanen (Krolf = pensionistgolf): Samarbejde med Ejendomsservice & Håndværk og Metal om etablering af krolfbanen samt fremstilling af skilte og køller. Udvide samarbejdet med plejehjemmet, Aldersro Årsplan for linjen forventes færdig inden sommerferien 2013 Omfang og indhold af skolens naturlegeplads vil blive fremlagt inden udgangen af året. Linjen vil i løbet af 2013 ligeledes fokusere på følgende områder: o Udvikling og beskrivelse af interne og eksterne basisproduktioner og brede produktioner. o Opstilling og fremlæggelse af årsplan for linjens produktion inden 1. juli 2013. o Kvalificering af 14 dages samtalen. o Kvalificering af ungementorordningen. Indsatsområder i 2014 Endelig etablering af naturlegeplads på grundlag af den vedtagne plan i 2014. Virksomhedsplan 2013-2015 Side 13/52

Grafik, Foto og Medielinjen Linjeledere og arbejdsområder Hans Løgeskov-Eriksen: o Hjemmesideproduktion o Digitalisering af analoge medier o Foto o Diverse tekniske og praktiske opgaver Kirsten Svensson: o Grafisk opsætning o Print og efterbehandling o Billedbehandling og manipulering o Foto Elevnormering: 22 elever Arbejdsopgaver På værkstedet arbejdes der med opgaver inden for en række mediegrafiske områder. Vi trykker og opsætter plakater, postkort og visitkort, laver mindre hjemmesider, trykker og samler blade, overspiller videobånd til dvd, portrætfotograferer elever til skolens elevkartotek, skærer og monterer folie mm. Da linjen i samarbejde med vores it-medarbejder er involveret i skolens drift af computere og netværk, kan der også forekomme opgaver med tilslutning af computere, installation af nyt software, fremstilling af diverse kabler o.lign. Færdigheder: Vi arbejder med forståelse for kommunikation via de elektroniske medier, herunder forståelsen for, hvordan plakater, hjemmesider mm. opsættes for at få den ønskede kommunikation med læseren, og den ønskede historie ud over kanten. Vi arbejder også med elevernes personlige og sociale kompetencer i forbindelse med mødestabilitet, aktivitetsniveau, overholdelse af tidsfrister, aflevering af opgaver, når de er færdige, samarbejde omkring opgaver, modtagelse af nye elever og ledelse af en mindre gruppe omkring en opgave. Lærlinge Den første lærling påregnes at starte senest 1. januar 2014 og den næste 1. januar 2015. Der påregnes at skulle være 2-4 lærlinge på linjen. Indsatsområder i 2013 o Kvalificering af lærlingeoptag i 2014, jf. afsnit om Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse side 39. o Linjerne Grafik & Foto og Multimedie slås sammen til en linje. o Der skal inden sammenlægningen foreligge følgende: - 3-5 basisproduktioner - Lokalerne indrettes til den nye situation - Udarbejdelse af en detaljeret årsplan. - Afklaring af hvilke brede produktioner, vi skal have på linjen i forhold til fagområderne - Definition af en række fagområder (opsætning, tryk, foto, hjemmeside etc.) linjen skal arbejde med. Virksomhedsplan 2013-2015 Side 14/52

o Udarbejdelse af en plan for brug af teambaseret arbejde på linjen med henblik på at afklare, om dette er en farbar vej for linjen. Vi vil arbejde på at skabe et miljø omkring vores arbejde som linjeledere, hvor vi i højere grad end i dag har mulighed for at være omkring og med eleverne i den daglige produktion. Dette bl.a. forårsaget af mange udefra kommende opgaver, som enten af tidsmæssige årsager eller kompleksitet ikke bliver en del af linjens produktion. o I 2013 tilegner linjelederne sig yderligere fotokvalifikationer. o I 1. kvartal 2013 afholdes en besigtigelsestur til udvalgte skoler med henblik på yderligere inspiration til linjen. o Der skal planlægges og gennemføres et 5-ugers kombinationsforløb. Linjen vil i løbet af 2013 ligeledes fokusere på følgende områder: o Opstilling og fremlæggelse af årsplan for linjens produktion inden 1. juli 2013. o Kvalificering af 14 dages samtalen. o Kvalificering af ungementorordningen. Virksomhedsplan 2013-2015 Side 15/52

Ejendomsservice & Ha ndværk Linjeleder: Søren Winther Brandt Elevnormering: 10 elever Arbejdsopgaver: Arbejdets indhold appellerer til unge, der kan lide at være både inde og ude og som befinder sig godt med fysisk såvel som manuelt arbejde. Linjens arbejdsopgaver er pt. følgende: o Etablering og vedligeholdelse af skolens lege- og aktivitetsområde, Idasletten, der består af 4 tønder land med skov, eng og sø. o Produktion af legeredskaber i naturmaterialer. o Opskæring af træ fra eget savværk til brug i egne produktioner samt til salg ud af huset. o Løbende udbygning af egne værksteds- og mødefaciliteter. o Produktion og salg af brænde. o Mindre anlægsarbejder på skolen. I løbet af 1. halvår 2013 etableres fundamentet for servicering og vedligehold af skolens bygninger og nære udenoms arealer, hvilket fremadrettet skal være linjens kerneydelse. Færdigheder: Eleverne opnår færdigheder og faglig viden omkring betjening af mange forskellige slags værktøjer og maskiner. Den overordnede planlægning af linjens arbejde ligger hos linjelederen, men eleven vil med tiden lære at tage del i den kreative såvel som den praktiske proces omkring dette. I løbet af et skoleår vil eleven bl.a. få mulighed for at lære: o Håndtering og anvendelse af forskellige håndværktøjer o Betjening af diverse el-værktøjer o Betjening af diverse motorredskaber o Materialelære o Beskrivelse, planlægning og udførelse af en given opgave o Forskellige håndværksmæssige opgaver og malerarbejde o Betjening af savværk o Vedligeholdelsesopgaver, herunder økonomi i forbindelse hermed o Energioptimering af skolen Væsentligt på linjen er den personlige/sociale indsats for den unge. Vi arbejder løbende med at styrke de personlige/sociale kompetencer, ligesom arbejdet med den unges rolle i forhold til fællesskabet er helt centralt. Vi arbejder med ja-kultur på linjen forstået på den måde, at vi øver os i at møde dagen og de udfordringer, den byder på med positiv og deltagende energi. Linjen har lige som skolen en holdning til sundhed, både fysisk og mentalt, og der undervises derfor i yoga og afspænding én gang om ugen. Et jævnt energiniveau er en forudsætning for en stabil indsats i det daglige, hvorfor vi prioriterer god og nærende mad og derfor ikke indtager slik og sodavand i arbejdstiden. Virksomhedsplan 2013-2015 Side 16/52

Lærlinge: Der skal etableres lærepladser for ejendomsserviceassistenter på linjen eventuelt i samarbejde med Bygge & Anlæg, og 2013 bruges derfor til planlægning af alle forudsætninger for dette. De første lærlingeforløb igangsættes 1. januar 2014, de næste 1. januar 2015. Se i øvrigt materialet Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse side 39. Indsatsområder i 2013 2014 Linjens største indsats bliver at etablere sig som ejendomsservicelinje. I første kvartal planlægges besøg på andre produktionsskoler med allerede fungerende ejendomsservicelinjer. Der udarbejdes en service- og vedligeholdelsesplan for alle skolens bygninger. Der vil blive arbejdet med at katalogisere alle tilbagevendende arbejdsopgaver og indføre dem i linjens årshjul. Linjens første lærlingeforløb planlægges. Udvikling og beskrivelse af interne og eksterne basisproduktioner og brede produktioner. Opstilling og fremlæggelse af årsplan for linjens produktion inden 1. juli 2013. Kvalificering af 14 dages samtalen. Kvalificering af ungementorordningen. Virksomhedsplan 2013-2015 Side 17/52

Metal- og Autolinjen Linjeledere og arbejdsområder: Niels Sandholm (Auto) Kim Staus Jacobsen (Metal) o Automekanikker/Automontør - Cykler - Have/park o Metalfagene Elevnormering: Metal: 9 elever Auto: 7 elever Arbejdsopgaver: Metalområdet: o Tegningsforståelse o Pladebearbejdning o Opmåling, opmærkning og afkortning o Fixtur bygning o Sammenføjning o Montage. Autoområdet: Opgaver indenfor autoreparationer for kunder, forsikringsskader samt vedligeholdelse af skolens biler og busser. o Bilernes opbygning o Have/park maskiners opbygning o Cyklers opbygning o Vedligeholdelse o Brug af specialværktøjer. Færdigheder: Efter afsluttet ophold tilstræbes det, at eleverne har opnået: o 26 Uddannelse - Termisk sammenføjning - Slibning o Maskinkendskab (maskinkørekort) i henhold til vores udstyrsliste o Lettere tegningsforståelse o Bilers konstruktionselementer o Grundlæggende kendskab til opmåling o Brug af fagenes specielværktøjer o Lettere materialeforståelse. Lærlinge: Auto har 2 mekanikerlærlinge, der forventes udlært i 2014. Virksomhedsplan 2013-2015 Side 18/52

Indsatsområder i 2013 Metal- og Auto vil arbejde målrettet med afdækning af de individuelle behov og fokus på den enkelte elevs udvikling. Arbejdsparathed og mødestabilitet er vores primære fokuspunkter. Gennem daglig debat og diskussion vil vi arbejde på, at eleven får indsigt i det samfund, der omgiver os, set ud fra fagenes synsvinkel. Vi vil arbejde for at udvikle egne produkter og services, som vi kan videreudvikle, optimere samt producere og afsætte, således der skabes helhed og mening gennem det daglige arbejde. Fra 2013 vil der endvidere blive arbejdet målrettet på at udvikle, fremstille og tilbyde dele indenfor Greentech. Autoområdet har en målsætning om at kunne løse opgaver indenfor have/park maskiner, ligesom afdelingen ønsker at renovere, klargøre og sælge cykler. Endvidere afdækkes mulighederne for at have lærlinge indenfor have/park samt cykelområdet. På Metal vil vi i 2013 arbejde målrettet på at finde den lærlingeuddannelse, der passer bedst muligt til afdelingens udvikling samt fysiske rammer. Der udvikles forudsætninger for at kunne etablere lærlinge. Se afsnittet om Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse side 39. Januar 2014 forventes første elev at starte og anden elev i 2015. Linjen vil i løbet af 2013 ligeledes fokusere på følgende områder: o Kvalificering af 14 dages samtalen. o Kvalificering af ungementorordningen. Virksomhedsplan 2013-2015 Side 19/52

Virksomhedsplan 2013-2015 Side 20/52

Levnedsmiddellinjen Linjeledere og arbejdsopgaver: Lone Høgh Jensen og Silke Lüders Linjelederne har det overordnede ansvar for den daglige drift, bespisning af skolens elever, personale og gæster (ca. 150-200 personer) samt varetagelse af skolens interne og eksterne arrangementer indenfor den kulinariske del. Elevnormering: 20 elever og 4 caterlærlinge Arbejdsopgaver: Vi vægter: o Grundlæggende fødevarefremstilling baseret på friske og sæsonbestemte råvarer o Sund og varieret kost, hvor vi tilgodeser vegetarer samt andre kulturer/religioner, alt baseret på et økonomisk og rationelt grundlag o Egenkontrol, hygiejne og arbejdssikkerhed o Fokus på mødestabilitet, omgangstone og anerkendende tilgang elever og lærere imellem samt elev og elev imellem. o Højt serviceniveau o Fokus på de givne deadlines i forhold til daglige produktioner og arrangementer. Færdigheder: Eleverne får mulighed for at tilegne sig grundlæggende færdigheder indenfor et bredt kulinarisk spekter. Eleven tilbydes basislæring indenfor: o Koldt og varmt køkken o Brødbagning o Egenkontrol, f.eks. hygiejne, rengøring og produktionskontrol o Servicefunktioner o Menu sammensætning og planlægning omkring temaer og arrangementer. Vi arbejder med at styrke og støtte elevens personlige, sociale og faglige udvikling gennem anerkendende, situationsbestemt værkstedsledelse, hvori den individuelle tilgang er i fokus. Vi søger at støtte og motivere eleven til personlig udvikling via praktikker i erhvervslivet, virksomhedsbesøg og fagmesser med henblik på elevens videre stillingstagen til eget uddannelsesforløb. Lærlinge: o Vi udbyder den Produktionsbaserede Erhvervsuddannelse indenfor cater. o Vi er godkendt til 4 caterlærlinge, eventuelt med delmålet gastronomassistent. Vi ønsker at styrke vores lærlinge i deres uddannelsesforløb såvel fagligt som socialt og personligt, således at de tilegner sig så bred en erhvervserfaring som muligt for derigennem at højne deres selvtillid og selvværd og i sidste ende gennemføre den kompetencegivende uddannelse. Vores lærlinge er i praktik hos slagtere, bagere, kantiner, fiskehandlere, delikatesser og på restauranter, idet vi som kantine med vekslende almindelige produktionsskoleelever kan have vores faglige begrænsninger. Som rollemodel for vores elever søger vi at motivere lærlingene til at påtage sig ansvar, udvise initiativ samt udvikle faglig kreativitet og engagement for derigennem at styrke deres frustrations- og robusthedskompetence og ad den vej udvikle en naturlig adfærd. Virksomhedsplan 2013-2015 Side 21/52