Afrapportering af mål og pejlemærker fra arbejdsgrupperne

Afrapportering af mål og pejlemærker fra arbejdsgrupperne - I FORBINDELSE MED IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Sagsnummer: 480-2013-3793 Dokumentnummer: 480-2014-53635 Afdeling: Skole- og dagtilbud Udarbejdet af: Rikke Kortermann/ Ulrik Lind Christiansen

Indhold Indledende bemærkninger... 1 Mål, pejlemærker og generel beskrivelse... 2 Delprojekt vedr. sammenhæng førskole-skole... 2 Delprojekt vedr. sammenhæng skole og fritid... 3 Delprojekt vedr. udskoling... 7 Delprojekt vedr. arbejdstilrettelæggelse... 8 Delprojekt vedr. mål - og resultatorienteret læring...10 Opsamling...12 Indledende bemærkninger Denne rapport skal være med til at belyse, hvor langt arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen er, i Nordfyns kommune. De overordnede rammer for arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen i det nordfynske skolevæsen har været organiseret i en række arbejdsgrupper samt en overordnet styregruppe, som besluttet i det godkendte kommissorium (juni 2013). Arbejdsgrupperne har haft en bred deltagelse fra medarbejdere, ledere, samarbejdspartnere og interessenter som eksempelvis Ungdomsskolen, Musikskolen, Klubber, foreninger, erhvervslivet samt kirken. Arbejdsgrupperne bindes sammen af en overordnet styregruppe med deltagelse fra den administrative ledelse og skolelederne. Der har i alt været 5 arbejdsgrupper, som har beskæftiget sig med: 1. Sammenhæng førskole-skole 2. Sammenhæng skole og fritid 3. Udskoling 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Mål - og resultatorienteret læring Side 1 af 14

Mål, pejlemærker og generel beskrivelse Rapporten præsenterer med udgangspunkt i ovenstående arbejdsgrupper en samling af mål og pejlemærker for grupperne, og herefter en generel beskrivelse af gruppernes opgaver og indhold. Delprojekt vedr. sammenhæng førskole-skole Formål: Sikre grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret i skoledistrikterne på Nordfyn med børns trivsel og læring. Mål: Der arbejdes i den Innovations-orienterede pædagogiske retning, som har fokus på barnets ressourcer. Målet er, at sikre barnets trivsel og mulighed for læring, for derved at kompetenceløfte alle børn til deres højeste potentiale. Delmål: Der udarbejdes en ensartet handleplan, til brug for overlevering fra og i førskoleforløbet. Formålet med arbejdsgruppen er, at sikre grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret i skoledistrikterne på Nordfyn med børns trivsel og læring. Opgaven var, at beskrive mål og retningslinjer for distriktssamarbejdet mellem dagtilbud og skoler på grundlag af beslutningerne ved ændring af daginstitutionsstrukturen i marts 2013, herunder: 2-3 mål for indholdet af distriktssamarbejdet, herunder sikring af fælles børne- og læringssyn i distriktet Organisering af distriktssamarbejdet: deltagere, mødehyppighed mv. Sammenhæng til tværfagligt distriktssamarbejde Handleplanen skal i høj grad have karakter af en faglig overlevering. Handleplanen skal indeholde en kompetenceprofil af det enkelte barn, med udgangspunkt i læreplanstemaerne. Den skal fokusere på barnets ressourcer, samt indeholde individuelle udviklings mål for barnet. Handleplanerne udformes kort og præcist, med udgangspunkt i metoden Tidlig opsporing. Èn og samme model bruges i hele kommunen, mens det enkelte distrikt selv beslutter den konkrete overleveringsform. Der overleveres yderligere faglige udviklingspunkter for børn med særlige behov. Data fra sprogvurderinger indgår i den skriftlige overlevering. Side 2 af 14

Den modtagende skole/daginstitution giver feed-back på såvel sprogvurdering som på den samlede handleplan, til den institution, barnet kommer fra, med henblik på at dagplejen/ daginstitutionerne/ Mini-SFO kan arbejde med at udvikle og forbedre indsatsen fremadrettet. Organisering af og sammenhæng til tværfagligt distriktssamarbejde: deltagere, mødehyppighed mv. I distriktssamarbejdet deltager Sundhedsplejen, dagplejen repræsenteret ved den tilsynsførende dagplejepædagog, Vuggestuer, Børnehaver, Mini-SFO, Børnehaveklasse og Skole. Ved særlige behov også PPR, sagsbehandlere mv. Det enkelte distrikt tilrettelægger selv møderne samt hyppighed, dog skal der min. afholdes distriktsmøde fire gange årligt i hvert distrikt. Samtykkeerklæring Der indhentes samtykke til udveksling af oplysninger i forbindelse med en hver indskrivning i en kommunal institution eller skole. Der udarbejdes en ensartet samtykkeerklæring til brug ved digital og manual indskrivning. Delprojekt vedr. sammenhæng skole og fritid Formål: Arbejdsgruppen skal sikre grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret på Nordfyn med en sammenhængende skoledag mellem skole og fritid ved implementering af Folkeskolereformen Pejlemærker: 1. Den lokale skole skaber rammerne for forpligtende fællesskaber mellem skole og fritid til gavn for børnenes almene dannelse. Et lokalt forankret samarbejde kendetegner skolens åbenhed mod det omgivne samfund. Dette sker gennem skolens invitation til et aktivt samarbejde mellem skole og øvrige interessenter. 2. Skolens understøtning af børn og unges udvikling kendetegnes gennem en helhedsorienteret indsats i forhold til, at alle børn og unge skal have mulighed for inddragelse og deltagelse i fritidstilbud. 3. Valgfrihed og mangfoldighed er væsentlige værdier i aktiviteter, som indgår i sammenspillet mellem skole og børnenes aktive fritid. Side 3 af 14

Opgaven var at sikre grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret på Nordfyn med en sammenhængende skoledag mellem skole og fritid ved implementering af Folkeskolereformen. Konkret var arbejdsgruppens opgave at: Opsætte 2-3 pejlemærker for at sikre sammenhæng mellem skole og fritid på Nordfyn. Rammesætte inddragelsen herunder beskrive muligheder og begrænsninger for at inddrage fritidsaktører i skolens hverdag Inspirere til inddragelsen Sikre at relevante interessenter bliver inddraget i arbejdet. Inspiration til inddragelsen Projektgruppen har iværksat en konference med bred inddragelse af aktører på skole og fritidsområdet. Konferencen indeholdt to oplæg i forhold til muligheder og begrænsninger i samarbejdet mellem skole og fritidsaktører. Konferencedeltagerne havde via brainstorm mulighed for input omkring deres drømmescenarie for sammenhæng mellem fritid og skole og de begrænsninger, som de så i den forbindelse. Konferencen har dannet baggrund for projektgruppens udarbejdelse af pejlemærker, og et idé-katalog der skal give skolerne et redskab og ideer til inddragelse til samarbejde med de frivillige organisationer. Idékatalog: Invitere forenings - og erhvervsliv ind, som en del af skolebestyrelsen. Iværksætte årlige temadage for interessenter i skoledistriktet, hvor et af fokusområderne er forventningsafstemning. Iværksætte et årligt samarbejdsmøde i distrikterne, hvor distriktet forpligtes til at lave en beskrivelse af samarbejde mellem skole og fritid, herunder forventningsafstemning, kvalitet hvad er godt/skidt? Hvem tilrettelægger undervisningen, vælger fra paletten af tilbud og beslutter?, - samt hvordan videndeling sikres. Iværksætte dialogmøder ml skolebestyrelse, folkeoplysningsudvalg, EKFudvalg, Børne- og Unge-udvalget, med henblik på videndeling. (Fælles kommunalt perspektiv) Side 4 af 14

Sikre mulighed for videndeling ml. foreninger. Udbygge/etablere partnerskabet som eksempelvis forboldtrænerprojektet i Søndersø. Iværksætte projekter af forskellige karakter med sportsgrene/spejder/musik mv. i kortere forløb. Tæt samarbejde skole/forening. Gøre brug af de fagligheder og kompetencer, som er tilstede i foreningslivet, musikskoler og hos kommunens ergo- og fysioterapeuter til børn og unge. Dette i forhold til sammenhængen mellem skole & fritid, undervisning, idéer, sparring o.s.v. Fokusere på at en vellykket inklusion, blandt andet sikres ved at udnytte muligheder i samarbejdet ml skole og fritid og erhvervsliv, i forhold til at børn og unge med særlige inklusionsbehov sikres bedre trivsel. Lave samarbejdsaftaler imellem foreninger og politikere. Økonomisk incitament skal sikre de frivilliges tilskyndelse til deltagelse. Etablere et nyt udvalg / tænketank, med henblik på en stadig udvikling og udbygning af samarbejdet. Sikre generel inddragelse af eleverne. Medlemmer (ledere). Fokusere på, at kombinationen af musik, idræt og skole løfter det samlede niveau hos alle. Ældre klasser som træneraspiranter/leder valghold være mentorer for yngre elever. Inddrage musical, musik og ungdomsskole i undervisningen evt. sceneopsætning, teknik. Samle elitebørn i én klasse - talentudvikling/elitesatsning fælles interesser giver et fællesskab og samhørighed. Iværksætte motionsuger, hvor idrætsklubberne deltager. Der skabes lige muligheder for transport til fritidsaktiviteter for alle børn og unge i Nordfyns Kommune. Muligheder og begrænsninger for at inddrage fritidsaktører i skolens hverdag Muligheder: Bringe de store elever i spil i forhold til de små elever både i undervisning og fysiske aktiviteter. Mulighed for instruktøruddannelse i samarbejde i skole og forening (valgfag) Bidrager til læring hos store og små. Side 5 af 14

Bred vifte af tilbud ikke kun de traditionelle. De frivillige er kvalificerede høj kvalitet. At børnene oplever sammenhæng i hverdagen på tværs af skole/fritid/klub /lektier m.m. Fleksibilitet der tilgodeser lokale løsninger. Respekt for kirkens tilbud. Repræsentation fra fritidsorganisationer med i skolebestyrelsen og omvendt. Forbedre den gensidige udnyttelse af lokaler, hjemmesider (reklame) m.m. Foreninger og skoler gør brug af hinandens kompetencer. Mulighed for at vælge selv ud fra interesser. Samarbejde ml skole og fritid sker i direkte forlængelse af skoledagen starter evt. i skolen og slutter i foreningen. Temauger/temadage, indtænke alle relevante samarbejdspartnere. Fortsat samarbejde med event, turneringer, intro-dage. Begrænsninger: Frivillighed frivillige aftaler er ikke så bindende. Faren kan være, at alle holder fast i egen kultur mål. Økonomi almindelig slitage. Udgifter til rekvisitter, bolde, anlæg mv. Trænere købes evt. fri fra arbejde. Afklaring af de frivilliges roller; motivation aflønning/honorering. Problem med transport til/fra skoler, hvis de i udkants-nordfyn skal til fritidsaktiviteter væk fra skolen. Ildsjæle i foreningerne kan have arbejde, som de ikke kan frigøres fra. Fleksibilitet angående arbejdstider At der ikke er nok fysiske rammer og kvalificeret personale. Hvis der ikke sikres en tilfredsstillende infrastruktur, så valgmulighederne for børnene bliver flere. Forsikring: Det kan være væsentligt at der i forhold til inddragelsen af frivillige i skolen, laves en risikovurdering omkring forsikringsdækning. Især i forhold til eleverne har skolen en stor forpligtigelse i at risikovurdere, hvilke opgaver der overlades til frivillige. Kommunens forsikringer vil omfatte nogle af de opgaver de frivillige udfører, mens andre vil være et anliggende for foreningen samt som privatperson. Her er der både Side 6 af 14

tale om personskader/arbejdsskader og ansvarsskader. Ikke alle privatforsikringer vil som standarddækning dække skader sket i forbindelse med frivilligt arbejde, og ikke alle foreninger er opmærksomme på deres forsikringspligt i visse situationer. Delprojekt vedr. udskoling Formål: Arbejdsgruppen skal sikre grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret på Nordfyn med udskolingen ved implementering af folkeskolereformen med henblik på at sikre at de unge er uddannelsesparate ved afgang fra folkeskolen. Pejlemæker: 1. Lokal forankring. Udskolingstilbuddet bygges op omkring de lokale forhold og den enkelte skoles muligheder. Tilbuddene skal være realistiske og opnåelige for skolen. Den enkelte skole har en forpligtigelse til at invitere og involvere det omkringliggende samfund gennem samarbejde og inddragelse. 2. Motivation til livet. Skolen skal sætte fokus på den enkelte elevs motivation for læring, således at den enkelte elevs faglige niveau hæves, og at den enkelte får viden og kompetencer til at træffe begrundet valg. 3. Sikre at alle elever bliver gjort uddannelsesparate. Arbejdsgruppen skal sikre grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret på Nordfyn med udskolingen ved implementering af folkeskolereformen med henblik på at sikre at de unge er uddannelsesparate ved afgang fra folkeskolen. Udarbejde forslag til eventuelt toning af udskolingsforløb og disses placering på de seks udskoling skoler Toning af valgfagsforløbet kan ske gennem de fagfaglige fag, de konkrete valgfag, og den understøttende undervisning. Det er vigtigt, at der er kant på udbudte valgfagsforløb. Toningen skal være tydelig og entydig for det enkelte forløb. Valgfagene og indholdet i den understøttende undervisning kan tilbydes på tværs af årgangene. Skolerne bør indtænke mulighederne for niveau og holddeling. Side 7 af 14

Hvis der skal være en tydelig og entydig toning i et valgfags forløb, kan det være nødvendigt at øge det ugentlige valgfags timetal. Give mulighed for at elever kan vælge andre linjer på andre skoler end deres distriktsskole, hvis det hænger sammen deres uddannelsesplan, uden eventuelle transportomkostninger. Arbejdsgruppen har haft følgende overvejelser: Mange elever vælger efter lyst og kammeraterne, og ikke nødvendigvis efter, hvad de egentlig har behov for eller er motiveret for personligt. Derfor bør der arbejdes målrettet for at eleverne er bevidste om deres valg. Flere af kommunens skoler har så få elever, at det er svært at sikre mangfoldigheden i linjeudbuddet og dermed omfanget af valgfag. Vi foreslår: At der etableres et samarbejde på tværs af skolerne med henblik på at udvikle linjernes indhold og faglighed, f.eks. gennem afholdelse af tværgående møder og konferencer, netværksdannelse. Udarbejde udkast til kriterier for valgfag på Nordfyn på baggrund af folkeskolereformen: Valgfagene skal primært falde indenfor toningen med mulighed for udbud af ekstra valgfag, hvis det giver mening og har sin berettigelse i den lokale forankring. Eller understøtte den enkeltes elevs uddannelsesplan Delprojekt vedr. arbejdstilrettelæggelse Formål: I forbindelse med den nye skolereform og lærernes nye arbejdstidsregler stiller det krav til indretning af de fysiske rammer og til tilrettelæggelsen af arbejdet. Formålet med arbejdsgruppen er, at etablere grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret hermed på Nordfyn. Side 8 af 14

Pejlemærker: 1. For skolens personale opleves et fagligt miljø, hvor indretningen skaber vide rammer for tværgående og projektorienterede samarbejder, udvikling og nytænkning. 2. Skolens personale har mulighed for at arbejde individuelt, i teams og føre samtaler i lukkede rum. Disse rammer behøver ikke at væres samlet i et område, men kan med fordel være tænkt ind i den afdelingsopdelte skole, hvor lærerne i højere grad er ude ved eleverne hele dagen. 3. Personaleafsnit i sammenhæng med elevernes fællesrum kombineres med mere centralt placerede fælles møderum, samtalerum og flexrum. 4. Indretningen skal være fleksibel og understøtte arbejdet i team, projekter og netværk samt sikre den enkelte medarbejders mulighed for fordybelse og ro. 5. Der er arbejdspladser til alle medarbejdere, heraf ca. halvdelen ved skriveborde i særlige lokaler, mens de resterende arbejdspladser findes i store og små lokaler, sofaarrangementer o.lign., så der er mulighed for at arbejde på forskellig vis. 6. Der er mulighed for, at den enkelte kan opbevare egne undervisnings materialer og udstyr på betryggende måde, samt at der eventuelt etableres fjerndepot til medarbejdernes materialesamlinger. 7. Lokalerne skal være handicapegnede, miljø- og energirigtige og understøtte et godt arbejdsmiljø for videndeling, med fokus på sikkerhed, sundhed og trivsel. 8. Der tages højde for den æstetiske indretning, således at lokalerne fremtræder indbydende og venlige. 9. Efter 1 år evaluerer skolerne anvendelsen og effekten af indretningen af arbejdspladserne. Alt pædagogisk personale på skolerne skal fremover - på baggrund af nye arbejdstidsregler og folkeskolereform - som udgangspunkt have deres fulde arbejdstid på skolen. Det stiller krav til indretning af de fysiske rammer og til tilrettelæggelsen af arbejdet. Side 9 af 14

Formålet med arbejdsgruppen er, at etablere grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret hermed på Nordfyn. Konkret skal arbejdsgruppen: Opsætte nogle få overordnede pejlemærker for skolernes arbejde med at tilrettelægge og indrette det pædagogiske arbejde på skolerne Beskrive overordnede løsningsmuligheder for indretning af de fysiske rammer på skolerne så det bliver muligt at udmønte de pædagogiske visioner og pejlemærker i moderniseringsplanen i forhold til lærernes øgede tilstedeværelse, team- og tværfagligt samarbejde ved implementering af folkeskolereformen. Herunder skal beskrives de økonomiske konsekvenser af forslagene. Forslagene skal være så overordnede at de rumme mulighed for lokal indflydelse på den konkrete udmøntning. Arbejdsgruppen har arbejdet tæt sammen med arkitekt Gorm Nielsen i forbindelse med udarbejdelse af forslag til indretning af arbejdsplader på skolerne. Arkitekten har udover møderne i arbejdsgruppen også deltaget i møder og drøftelser på de enkelte skoler med deltagelse af leder, TR, Teknisk personale, AMR og medarbejdere. Arkitektens indretningsforslag tænkes ind i Masterplanerne for moderniseringen af skolerne i Nordfynskommune. Delprojekt vedr. mål - og resultatorienteret læring Formål: Det er et omdrejningspunkt i Folkeskolereformen at skolerne i højere grad skal arbejde med opstilling af mål for elevernes læring og opfølgning på elevernes resultater i forhold hertil. Arbejdsgruppen skal sikre, at der arbejdes målrettet og koordineret på Nordfyn med mål- og resultatorienteret læring ved implementering af Folkeskolereformen Side 10 af 14

Pejlemærker: 1. Vi arbejder med tydeligt formulerede læringsmål, som er synlige for elever og forældre. Konkrete læringsmål for korte perioder, hvor der er mere fokus på at eleverne ved hvad de skal lære, frem for hvad de skal lave. 2. Vi evaluerer elevernes læring løbende med effektive redskaber. 3. Skolens ledelse sætter læringsmål for skolens / personalets udvikling / progression. 4. Med udgangspunkt i Fælles mål skaber vi sammenhæng mellem læringsmål, årsplaner, den løbende evaluering og elevplaner. 5. Arbejdet med mål- og resultatorienteret læring understøttes og styrkes af intern og ekstern kompetenceudvikling. 6. Vi udvikler læringsmål og eksemplariske læringsforløb i fællesskab og på tværs af skoler og sikre videndeling via faglige netværk. Det er et omdrejningspunkt i Folkeskolereformen at skolerne i højere grad skal arbejde med opstilling af mål for elevernes læring og opfølgning på elevernes resultater i forhold hertil. Arbejdsgruppen blev nedsat for sikre, at der arbejdes målrettet og koordineret i Nordfyns Kommune med mål- og resultatorienteret læring ved implementering af Folkeskolereformen. Opgaven var at: Beskrive og opstille 3 4 pejlemærker for hvordan der skal arbejdes mål- og resultatorienteret med at forbedre elevernes læring. Mindst et af pejlemærkerne skal omhandle den målrettede og individuelle elevlæring og evaluering Beskrive et koncept til den individuelle elevplan på Nordfyn Beskrive et koncept for den samlede kommunale mål- og resultatstyring for skolerne på Nordfyn. Sikre at relevante interessenter bliver inddraget i arbejdet. Inddragelse af relevante interessenter Projektgruppen har iværksat en konference med bred inddragelse af aktører med relation til skolerne i Nordfyns Kommune, herunder; skoleledere, skolebestyrelse, repræsentanter for lærerne, repræsentanter for elevrådet, Ungeråd, Side 11 af 14

kommunalpolitikere, Skole & Dagtilbuds afdelingen m. fl. Formålet med konferencen var både at sikre ejerskab og inddragelse i processen omkring implementeringen af Ny Folkeskolereform. Konferencen indeholdt et oplæg omkring temaet Mål og resultatorienteret læring for eleverne Konferencedeltagerne havde herefter via gruppedrøftelser mulighed for input i forhold til hvordan kan der arbejdes med mål og resultatorienteret læring for eleverne i Nordfyns Kommunes Folkeskoler. Alle grupper afsluttede med at formulere 2 3 pejlemærker, i forhold til den videre proces. Konferencen har dannet baggrund for arbejdsgruppens udarbejdelse af nedenstående pejlemærker, og ideer til en digital værktøjskasse og et idé-katalog, der skal give skolerne redskaber og ideer til det videre arbejde med udvikling af skolerne i Nordfyns Kommune. Inspiration til elevplaner Inspiration kan ske gennem en digital værktøjskasse, åben for alle skoler(pædagogisk Læringscenter er tovholder) læringsforløb læringsmål lavet af fagudvalg. Værktøjskassen kan etableres som konferencer for skolerne på Skolekom, med relevante undermapper. Eksempelvis Elevplaner, Undervisningsforløb, Elevkonkrete læringsmål / progression osv. Desuden understøttes vidensdeling via tværgående netværk for kompetencepersoner fra skolerne. Der etableres flere fagudvalgs-netværk på tværs af skolerne. Mulighederne for mere effektive evalueringsmetoder undersøges og afprøves, eksempelvis Beregneren fra Københavns Kommune til evaluering af progression på baggrund af Nationale test. Der forventes udarbejdet nyt fælles koncept for elevplaner på nationalt plan i tilknytning til folkeskolereformen. Der beskrives derfor ikke et samlet koncept for elevplaner i Nordfyns Kommune. Punktet vedr. beskrivelsen af et koncept for den samlede kommunale mål- og resultatstyring for skolerne på Nordfyn, er flyttet fra arbejdsgruppens opgaver. Opsamling Formålet med denne rapport var, at give et samlet overblik over resultaterne fra de 5 relevante arbejdsgrupper, for hermed at skitsere, hvor langt implementeringen af Side 12 af 14

folkeskolereformen er. Rapporten har præsenteret formål og pejlemærker for hver enkel arbejdsgruppe, samt en generel beskrivelse af hver gruppes arbejdsområde. Formål, pejlemærker og den generelle beskrivelse er skrevet af arbejdsgrupperne. Side 13 af 14