PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

Relaterede dokumenter
Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar

Rekrutteringsopgave Efterår 2014

Kompetencestrategi

Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Forskning og udvikling

UCSJ revideret 4/

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Vejen mod mål for rejsen

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Arbejdsfællesskaber

Strategisk partnerskabsaftale

Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade Søborg T UCC Velfærdsuddannelser i vækst

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende grunduddannelse

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Velkommen! Fyraftensmøde for uddannelsesudvalgene, 4. september 2014

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende support og service

HANDLEPLAN 2017 Institut for sundhedsuddannelse

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Seminar om Campusutvikling

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende efter- og videreuddannelse

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

UDDANNELSER DER STYRKER VELFÆRDEN

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Studieliv, undervisning og rammer for læring

Forventninger, opgaver og retningslinjer - uddannelsesudvalg Professionshøjskolen Absalon

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 24. maj 2011.

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for [CVU Sjælland og CVU Syd]

Uddannelsesudvalg Sundhedsuddannelserne

Bestyrelse. Rektorat Rektor Jens Otto Kjær Hansen Prorektor Lars Poulsen. Uddannelse og Viden Direktør Trine Nielsen

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis

Stærke uddannelses- og praktikforløb

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Bestyrelse. Rektorat Rektor Jens Otto Kjær Hansen Prorektor Lars Poulsen. Uddannelse og Viden Direktør Trine Nielsen


Samarbejde mellem klinisk praksis og Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

Rikke Maja Kromann (RMK), tlf , 1. Velkommen og præsentation v/karen-lisbet Jacobsen... 2

Opfølgning på bestyrelsesseminar

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Forskning og innovation

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

Uddannelsesudvalget Ergoterapeutuddannelsen

Bestyrelsesmøde REFERAT. 30. september 2014

Referat fra bestyrelsesmødet 15. juni 2016

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 23. april 2013

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Året Indledning

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Tværprofessionalisering. Professionsfaglig uddannelse - Tværprofessionel dannelse? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

1. Uddannelsesstationer

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Kvalitet og decentrale uddannelsesudbud

At styrke sin position som maritim videnaktør og uddannelsespartner gennem øget forsknings- og udviklingsaktivitet.

Kvalitetssikring og udvikling er en organisatorisk refleksionsproces hvor 3 centrale begreber går igen:

Strategi for regional uddannelsesdækning i Region Hovedstaden. Professionshøjskolen UCC Professionshøjskolen Metropol

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland

Samarbejde mellem Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske undervisningssteder. Tillæg til studieordning. Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Dagsorden. Dagsordenspunkter. Mødedato: Tirsdag den 21. september Starttidspunkt: Kl. 15:00. Sluttidspunkt: Kl. 17:00

Nanna Ferslev (NAF), tlf , 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat... 3

Kommissorium for. Uddannelsesudvalg for grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser i Københavns Professionshøjskole

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark

Indsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

INDHOLD. Side 3 Forord. Side 4-7 Ledelsens beretning. University College Sjælland de første 365 dage. Side 8-9 Campus.

Partnerskabsaftale mellem Hjørring Kommune og UCN. Hjørring Kommune. uc:n. Uddannelse i virkeligheden

Ingen nye uddannelser lige om hjørnet - men hvad gør vi så?

EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

København december Jobprofil

Ernærings- og sundhedsuddannelsen Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Nanna Ferslev (NAF), tlf ,

UCC PROFESSIONS- HØJSKOLEN

Strategimøde10. januar 2019 Laborant- og PB i laboratorietek. Københavns Professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole

Mødereferat af ekstraordinært bestyrelsesmøde

MSK Strategi

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 25. april 2012

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Transkript:

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010

Reformer i professionshøjskolesektoren 1990 erne 120 Selvstændige uddannelsesinstitutioner Juli 2000: 23 Centre for Videregående Uddannelser Januar 2008: 8 ( 7) Professionshøjskoler Januar 2015: Lovfastsat fusion med ingeniørhøjskoler (2) og erhvervsakademier (9)

Fra CVU er til professionshøjskoler

Rationalet bag reformen Større og stærke faglige miljøer Enklere institutions- og ledelsesstruktur Tværfaglig uddannelsesudvikling, fleksible uddannelsesforløb Stærkere partnerskaber med aftagerne Regional uddannelsesdækning Økonomisk bæredygtighed

Styrkerne i de nye professionshøjskoler Gennemslagskraft Kvalificeret og attraktiv samarbejdspartner Fokus på professionsuddannelsernes videngrundlag Aktør i europæisk sektorsamarbejde

Professionshøjskolernes udfordringer Kultur og identitet Ledelse og styring Regional forsyningsforpligtelse Relationer til ministerier, regioner, kommuner Udviklingskraft og ressourcer

Regional uddannelsesdækning UCC Pædagoguddannelse Læreruddannelse Tegnsprogstolkeuddannelse Tekstilformidleruddannelse Sygeplejerskeuddannelse Fysioterapeutuddannelse Afspændingspædagoguddannelse

Større og stærkere faglige miljøer UCC 2008 2010 2014

Ambition Forskning Campus Flere Hurtigere Bedre Praksis Uddannelse

Ledelsesniveauer i UCC UCC's Bestyrelse Uddannelsesudvalg HSU Rektor Sekretariatschef DSR Direktion Ledelsessekretariat Prorektor Direktør Direktør Udvikling og forskning Grunduddannelser Ressourceområdet Udvikling og forskning Grunduddannelse Ressourceområdet Udviklingsafdeling Fem afdelinger for Fem afdelinger for professionsbacheloruddannelse Økonomi, HR, IT, Afdelingschef studieadministration og Afdelingschef bygninger, drift og service Forskningschef Uddannelsesledere Afdelingschef Chefkonsulenter Faglige, administrative Enhedsledere og tekniske ledere Efter- og videreuddannelse Tre professionsinstitutter, fire CFU'er UCC-biblioteket og UCC-forlaget Afdelingschef Institut-, center- og biblioteksledere

Større og stærkere faglige miljøer UCC 2008 2010 2014

UCC s strategiske udvikling Organisation: fusioner, infrastruktur, tilpasning mv. Samarbejde: udviklingsafdeling, tværprofessionelle tiltag, intern medarbejderudveksling, eksterne partnerskabsaftaler mv. Campus: sammenhæng ml. grund-, efter og videreuddannelse, synergi og videndeling ml. UCC s forskning/udvikling, uddannelser og professioner, tværprofessionelt samarbejde mv. 2008 2010 2014

Økonomimodel UVM Puljemidler STÅ Indtægter (STÅ), grundbevilling Puljemidler Omkostninger UCC UCC Strategiske mål og fokusområder Kapitalomkostninger Investeringer og afskrivninger Finansiering, likviditet Budgetramme Deltagerbetaling mv. Strategiske mål Omkostningsenheder Budgetramme Udviklingskontrakt, ressourceregnskaber (outcomefokus) Omkostninger

UCC s Strategimodel - en strategi i tre niveauer

UCC s Strategimodel - en strategi i tre niveauer

UCC s strategiske udvikling Organisation: fusioner, infrastruktur, tilpasning mv. Samarbejde: udviklingsafdeling, tværprofessionelle tiltag, intern medarbejderudveksling, eksterne partnerskabsaftaler mv. Campus: sammenhæng ml. grund-, efter og videreuddannelse, synergi og videndeling ml. UCC s forskning/udvikling, uddannelser og professioner, tværprofessionelt samarbejde mv. 2008 2010 2014

Incitamenter for tværgående samarbejde Eksempel på tværprofessionel uddannelsesudvikling: Det fælles tværprofessionelle element Obligatoriske studieforløb på tværs af professionsbacheloruddannelserne Udbydes I samarbejde mellem undervisere fra forskellige uddannelser Varighed: 3 uger Vægtning af uddannelsernes tværprofessionelle aspekter Efterspørgsel på dimittender med tværprofessionelle kompetencer Variation i uddannelsestilbuddet til de studerende

Incitamenter for tværgående samarbejde Kriterier for udvælgelse af udviklingsmiddelfinansierede projekter Ny viden: Projektet udvikler ny viden. Strategi: Projektet falder inden for UCC s strategiske satsningsområder, herunder forskningsprogrammerne. Tværgående: Projektet involverer ansatte på tværs af grunduddannelser og institutter i hele UCC. Forankring: Projektet forankres i UCC via fx formidling, udviklingstiltag, seminarer osv. Sammenhæng: Der er en tydelig og velbegrundet sammenhæng mellem projektets formål, teoretisk afsæt, metode og forventede resultater.

UCC s strategiske udvikling Organisation: fusioner, infrastruktur, tilpasning mv. Samarbejde: udviklingsafdeling, tværprofessionelle tiltag, intern medarbejderudveksling, eksterne partnerskabsaftaler mv. Campus: sammenhæng ml. grund-, efter og videreuddannelse, synergi og videndeling ml. UCC s forskning/udvikling, uddannelser og professioner, tværprofessionelt samarbejde mv. 2008 2010 2014

Ny tværgående afdeling for udvikling og anvendt forskning Formålet med den nye afdeling er en styrkelse af UCC s udviklings- og forskningsaktiviteter via: a. Stærkere styring og koordinering samt klare og tydelige kompetenceforhold i forbindelse med fordeling af udviklings- og forskningsmidler, prioriteringer og implementering b. Mere intensivt og fokuseret samarbejde mellem grunduddannelse og institutter mhp. videncirkulation og høj kvalitet i videnudviklingen. c. Mere målrettet og strategisk samarbejde med eksterne (inter)nationale samarbejdspartnere Udviklingsafdelingen skal løse opgaver inden for følgende områder: Grunduddannelsesudvikling Udvikling af diplom- og masteruddannelser Facilitering af forskningsprogrammer Anvendt forskning Partnerskaber Projekt- og organisationsudvikling Kvalitetsudvikling og -sikring Internationalisering Projektledelse og forskningsservice