Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Skibbyssens Børnehave 2010 Målgruppe: 3-6 år Antal børn: skiftende 40/26/35 Tema: Personlig udvikling Målgruppe: 3-6 år Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Børnene skal erfare at være med og selvbestemmende i fællesskabet Hvilke resultater forventede I? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? Børnene skal inddrages og opfordres til at vælge lege og fællesaktiviteter indenfor overordnede rammer. Fælleslege, lege i små grupper, ture og temaer/projekter. Der er særligt fokus på de 5-6 årige. Der nedsættes et børneudvalg (1.maj) i denne aldersgruppe som skal tage stilling til aktiviteter o.a i hverdagen med støtte fra en voksen - Vi har holdt børnemøde 1. gang pr. måned med gruppen af 5 6 årige. Børnene var med til at tage beslutninger om aktiviteter i inst. - Vi har inddraget børnene og opfordret til at vælge lege og fællesaktiviteter. - Vi har holdt morgensamlinger, hvor børnene selv bestemmer, hvilke sange der synges og hvilke historier der skal læses. - Vi har haft planlagte projekter, aktiviteter og ture, hvor børnene har været medstemmende om indholdet. (Nogle af disse er beskrevet under andre temaer). Gruppen 5-6 år: Børnene deltager nu aktivt på børnemøderne, hvor de i starten var tilbageholdne og måske ikke helt forstod formålet. Børnegruppen som helhed kommer nu med flere ideer og forslag til børnemøderne. Børnene er begyndt at spørge til, hvornår vi skal have de aktiviteter de har besluttet. Gruppen 4 5 år. Børnegruppen som helhed tager større initiativ til at vælge (fælles) lege og legetøj når de bliver spurgt. Børnegruppen udtrykker stor interesse for nu at deltage i børnemøder og være medbestemmende om gruppens aktiviteter m.m. Gruppen 3 4 år: En stor del af denne børnegruppe viser en spirende forståelse for medbestemmelse, men har stadig brug for voksenstøtte. I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Ved observationer af børnegrupperne og de enkelte børn samt drøftelser i personalegruppen kan konstateres at: Fokusgruppen de 5 6 årige er målet nået i høj grad (se læreplan) For de to andre grupper er målet nået i middel grad (se læreplan) Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Gruppen 5 6 årige: -Vi har givet denne børnegruppe større kompetencer til at tænke over og fremsætte ideer og forslag. -Vi har støttet børnene i at få udtrykt og fremsat ideer og forslag. Generelt: -Vi har skabt mulighed for med og selvbestemmelse 1
-Vi har støttet og respekteret børnenes forslag -Vi sætter ord på deres med og selvbestemmelse Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? For de 3 5 åriges vedkommende skal vi være mere opmærksomme på deres udviklingsniveau. Der er brug for voksenstøtte i højere grad. Gruppen 5 6 årige: Denne gruppe har profiteret meget af børnemøderne ligesom de har set resultaterne af det de har været med til at bestemme. I 2011 vil vi fortsætte med børnemøderne for denne gruppe. Gruppen 4 5 årige: Denne børnegruppe har brug for mere støtte til at skelne mellem, hvad de bestemmer og, hvad de voksne bestemmer. Dette har ikke været tydeligt nok for børnene. Vi skal være mere fokuserende på at justere aktiviteterne, hvis vi ikke ser tegn på læring eller der er manglende interesse hos børnene. Gruppen 3 4 årige: Denne børnegruppe har mere brug for støtte til at forstå, hvad med og selvbestemmelse går ud på. Arbejdet med denne gruppe skal målrettes deres udviklingsniveau i højere grad. Der skal justeres på planlægning og udførelse for denne gruppe. Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? - Vi har skrevet referater til børnemøderne sammen med børnene - Vi har skrevet og beskrevet i doku mappen sammen med børnene (tegnet og malet) - Vi har iagttaget børnegruppen og det enkelte barn: Deltager børnene aktivt på børnemødet? Er der tegn på, at børnene opfatter sig selv som med og selvbestemmende? - Vi har løbende reflekteret over og vurderet aktiviteterne på evalueringsmøderne 2
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Skibbyssens Børnehave 2010 Målgruppe: 3 6 år Antal børn: skiftende 40/26/35 Tema: Målgruppe: Sociale Kompetencer 3-6 år Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Hvilke resultater forventede I? Børnene skal opleve sig som en del af fællesskabet samt lære at behandle andre, respekt og empati Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Der skal fokuseres på alle aldersgrupper i aldersopdelte grupper. Der bruges FRI FOR MOBBERI kuffert. Forældrene bliver inddraget FRI FOR MOBBERI KUFFERT er blevet brugt i 2 projekter - De sociale praksisser - Børnemødet - Samtaletavler - Musik og leg - Drama - Massage Der er arbejdet med temaet i dagligdagen. Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? I hvilken grad er mål blevet Opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes i det - Børnene udtrykker nu forståelse for, hvad drilleri/mobning er. - Børnegruppen kan nu bedre sætte ord på svære situationer. Hvordan man selv har det, når man bliver drillet, hvordan de andre har det i situationen, hvad man selv kan gøre for at løse konflikter. Hvad man kan gøre for at hjælpe de der bliver drillet - Børnene forklarer sig mere overfor hinanden, når de misforstår hinanden. - Børnene udviser større forståelse for andres grænser - Børnene er bedre til at bede om hjælp Generelt er drilleriet blevet mindre i perioden. Børnene skubber og slår meget sjældent. Børnene bruger ikke mere øgenavne. Der er nogen større grad af accept, respekt og empati. Ved observationer af børnegruppen og de enkelte børn samt drøftelser i personalegruppen kan konstateres at: Målet er opfyldt i middel grad (se læreplan) - Fri for mobberi konceptet har været inspirerende for personale og forældre. Det har virket efter hensigten. - Vi har skabet rum og tid til projektet, hvilket har styrket fællesskabet i børnehaven - Vi har øvet os i at sætte ord på problemstillinger og eventuelle konflikter Det har været positivt for fællesskabet at arbejde med dette projekt. Ligeledes kan det tydeligt observeres, at børnene udviser større tolerance overfor hinanden. Der skal dog mere fokus på temaet i alle situationer. Der spores en tilbøjelighed til at drilleri tager til i perioder, hvor fokus er rettet andre steder. 3
kommende pædagogiske arbejde? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Vi vil fortsætte arbejdet med mobberi i 2011 med den justering, at de voksne skal være mere fokuserede på temaet i alle situationer. - Sammen med børnene har vi skrevet og beskrevet drilleri vi har oplevet - Sammen med børnene har vi skrevet og beskrevet de positive historier vi har oplevet - Vi har opført drama om mobning, hvor forældrene var inviteret - Vi har fotograferet og beskrevet projektet til doku mappen - Vi har observeret børnegrupperne og det enkelte barn: Er der tegn på forståelse for hvad drilleri er og hvordan det føles? Er der tegn på at drilleriet formindskes? Udvises der tegn på større accept og respekt og empati for hinanden? - Vi har reflekteret over den pædagogiske praksis og løbende justeret aktiviteterne på evalueringsmøderne 4
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Skibbyssens Børnehave 2010 Målgruppe: 3 6 år Antal børn: Skiftende 40/26/35 Tema: Sprog Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Hvilke resultater forventede I? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? 3-6 år Børnene skal udvikle en alderssvarende sprogforståelse og et varieret ordforråd Børnene opdeles i alderssvarende grupper. Der er særligt fokus på de 4-5 årige Alle børnene deltager i: Sprog og bogstavlege Rim og remser Historiefortælling og genfortælling Samtaler Den lille daglige dosis De 5 6 årige - Vi har brugt sproget meget i de mdl. Børnemøder (se personlig udvikling) - Vi har arbejdet med sproget på alle områder i førskolegruppen. Herunder også bogstaver og tal. De 4-5 årige: - Vi bruger den lille daglige dosis i morgensamlingen - Vi læser rim og remser bøger i morgensamlingen - Vi øver os i at kunne rim og remser udenad - Vi synger og leger sanglege i morgensamlingen og til frugt - Vi har historiefortælling i morgensamling og til frugt - Vi samtaler med børnene i morgensamlingerne og i det daglige - Vi laver vores egne rim, remser og historier (leger med sproget) - Vi holder samtaler med børnene, når vi udfylder TRAS skema - De 3 årige - Vi bruger den lille daglige dosis i morgensamlingen - Vi synger fagtesange - Vi leger sanglege - Vi øver os i at fortælle oplevelser og stille spørgsmål - Vi fortæller historier og taler om dem De 5 6 årige: - Børnegruppen kan som helhed føre en samtale - Børnegruppen kan rime på nemme ord - Børnegruppen løser små enkle opgaver med bogstaver, tal, farver - Børnegruppen viser ivrighed for at drøfte deres indbyrdes samarbejde om aktiviteter og opgaver De 4-5 årige: - Børnene deltager meget aktivt i sprogaktiviteter. - Børnene kommer med mange forslag til rim og remser - Børnene leger med rimord - Børnene kan selv fortælle historier og oplevelser 5
- Børnene synger de sange de har lært. - Børnene kan føre en samtale med flere ord og sætninger - Børnene fortæller spontant om oplevelser - Temperaturmåling af de 4-5 årige: er højre end i år 2010 De 3 årige: - Børnene bruger sprog til at skabe kontakt - Børnene øver sig i sproget - Børnene fortæller oplevelser - Børnene lytter til sangene de efterligner fagterne og synger med, når de kender sangene. - Børnene deltager aktivt i de sproglige aktiviteter. - Børnene bruger sprog i konflikter med voksenstøtte I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Ved observation af børnegrupperne og det enkelte barn samt drøftelser i personalegruppen kan konstateres at: for alle børnegrupperne er målet nået i høj grad (se læreplan) Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Vi understøtter børnenes sproglige udvikling ved at sætte ord på handlinger og praktiske gøremål Vi taler om forskellige emner, hvor der er anledning til det på børnenes præmisser for eks. italesætter følelser, taler om fællesoplevelser, billeder osv. Vi skaber rum og tid til genfortælling og digtning af historier Vi hjælper barnet til den rigtige ordstilling og udtale ved at gentage sætninger og spørge videre for at få barnet til at bruge ordene igen Vi fortæller og lytter Vi tilrettelægger aktiviteter ud fra børnenes udviklingsniveau og alder. Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Vores målrettede måde at arbejde med den sproglige udvikling på er en arbejdsform vi vil holde fast i Vi vil gerne foresætte arbejde efter samme motode i læreplan 2011 med fokus på 4-5 år og leg med sprog ved at bruge SOL. sprog og leg, hvor aktiviteterne støtter til udvikling af sprogstimulerende øjeblikke i samarbejdet med børn I 2011 skal der mere fokus på sprogforståelse og fortælling i storgruppen. Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet?. Der er opsamlet løbende dokumentation til doku mappen sammen med børnene. Vi har observeret børnegruppen og det enkelte barn: Er der tegn på, at børnene udvikler kommunikative kompetencer? Undersøger de og eksperimenterer med sproget? Benytter de forskellige sprogformer? Der har været en løbende vurdering og refleksion på evalueringsmøderne 6
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Skibbyssens Børnehave 2010 Målgruppe: 3 6 år Antal børn: 40/26/35 Tema: Målgruppe: Krop og bevægelse 3-6 år Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Hvilke resultater forventede I? Børnene skal have kendskab til deres krops muligheder og betydningen af bevægelse (motion). Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Vi har især fokus på de 3 åriges grovmotorik Krybe, kravle, klatre Hoppe, danse, snurre, trille Alle børn i børnehaven skal deltage i indendørs gymnastik Udendørs skal være fælles bevægelseslege Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? De 3 årige: - Vi har gjort gymnastik hver uge i skolens gymnastiksal, i børnehaven og på legepladsen fokus på krybe, kravle, klatre, hoppe, snurre og trille) - Vi har rytmik hver uge i forbindelse med morgensamlingen (fokus på dans og musik) - Vi har gået ture i skoven og på stranden - Vi har brugt legepladsen dagligt (cykle, gynge, løbe og balancebane m.m.) - Vi har leget bevægelseslege udendørs De 4 6 årige: - Alle børnene har gymnastik, rytmik eller bevægelseslege ugentligt. - Alle børnene deltager i udendørs leg med fokus på motion - Alle børnene har været på traveture i nærområdet Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? 3 årige: - Vi kan observere at børnegruppen er blevet mere bevidste om deres krops muligheder. De har fået bedre balance og bedre forståelse for rum og retning. - Børnene deltager meget aktivt i gymnastik og bevægelseslege - Udtrykker ønsker om at høre musik og hoppe og danse - Børnegruppen som helhed vil gerne på gåture (hvor der før kunne observeres manglende interesse for at gå) Som helhed er de 3 årige alderssvarende motorisk. 4 6 årige: - Vi kan se, at børnene bruger deres krop aktivt og varieret dagen igennem ude og inde. - Børnene udtrykker interesse for at prøve nye fysiske udfordringer med voksen støtte i gymnastik. - De viser glæde over rytmik/gymnastik og spørger om, hvornår det er deres tur - Børnene spørger tit om, hvornår de kan få lov at lege i tumlerrummet, og gymnastiksalen. - Børnene gentager de bevægelseslege de har haft og er bevidste om, hvilke redskaber de skal bruge 7
- Børnene kommer med ideer, når vi har bevægelseslege Generelt er de fleste børn i god form. Det kan observeres, at børnene får bevæget sig mere end før i løbet af dagen både inde og ude. I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Ved observationer af børnegruppen og det enkelte barn samt drøftelser i personalegruppen kan vi konstatere: At målet er nået i høj grad (se Læreplan) Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? - Vi giver børnene sjove ideer til fysisk udfoldelse og understøtter deres egne initiativer. - Vi giver børnene et skub, og støtter dem i at udfordre sig selv fysik - Vi opmuntrer børnene og viser dem glæden ved at lave rytmik og bevægelseslege. Det skal være sjovt og ballade! - Aktiviteter er tilpasset børnenes udviklingsniveau. - Aktiviteter er i høj grad baseret på børnenes interesser Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Vi har observeret, at børnene nemmere kan at mestre deres bevægelser, når de bliver delt i grupper efter alder. Når børnene er i små grupper, er det nemmere for voksne se det enkelte barns behov. Det vil vi gerne fortsætte med. I 2011 skal der igen være fokus på de 3 4 åriges grovmotorik. Grovmotorikken er grundlag for senere læring. Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Vi har beskrevet aktiviteter og tegnet i doku mappen Vi har observeret børnegruppen og det enkelte barn: Er de 3 årige aldersvarende grovmotorisk? Bevæger børnene sig mere indendørs? Er børnene i god form? Vi har reflekteret over pædagogiske praksis og løbende justeret aktiviteterne 8
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Skibbyssens Børnehave 2010 Målgruppe: 3 6 år Antal børn: skiftende 40/26/35 Tema: Målgruppe: Natur og naturfænomener 3-6 år Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Hvilke resultater forventede I? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Børnene skal lære om planter og dyr samt lære at udvise respekt for naturen. Vi planter/sår/høster. De 3 årige har fokus på bondegårdsdyr Besøge en bondegård Lave en bondegård Bevægelseslege om dyr Dyre lyde Tale om dyr Tegne/male dyr De 4-6 har fokus på skovens og fjordens dyr: Ture til skov og fjord Lave en skov og en fjord Bevægelseslege om dyr Dyre lyde Tale om dyr Tegne/male dyr Vi har plantet og sået: tomater, pralbønner, jordbær, gulerødder, krydderurter. Vi har høstet vores afgrøder 3 årige: Vi har lavet plancher om bondegård og dyr Vi har haft bevægelseslege, hvor vi forstillede dyr Vi har efterlignet dyrelyde Vi har læst og talt om dyr Vi har tegnet og male dyr Vi har snakket om hvordan vi behandler dyrene Vi har lært hvordan man planter grønsager og blomster og hvordan man passer dem 4-6 årige: Vi har været på ture til skov og fjord Vi har lavet bevægelseslege, hvor vi forestillede dyr Vi har efterlignet dyre lyde Vi har talt om dyr, vi har læst bøger om insekter og andre små dyr, Vi har fundet insekter på legepladsen Vi har tegnet og malet dyr Vi har snakket om, hvordan vi behandler dyr og planter Vi har lært hvordan man planter grønsager og blomster og passer dem Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? 3 årige: - Børnene stiller spørgsmål om dyr - Børnene beder om at få læst bøger om dyr - Børnene sætter lege i gang, hvor de er bondegårddyr 9
- Børnene vælger selv at tegne dyr 4 6 årige - Børnene er nysgerrige og spørgende om dyr og insekter på legepladsen og på ture. - Børnene stiller spørgsmål, når vi læser i naturbøger - Børnene har lært navnene på forskellige små dyr og insekter, - Børnene fortæller og viser hinanden, hvad man må og ikke må, når man er i kontakt med dyr og planter. - Børnene fortæller (også derhjemme) at man ikke må smide sit madpapir andre steder end i skraldebøtten - Børnene deltager aktivt i at så, plante, høste. - Børnene spørger om hvornår tomaterne osv. kommer op ad jorden og hjælper ivrigt med at passe og vande planter Generelt udviser børnene en større viden og respekt for naturen. De deltager ivrigt og aktivt i aktiviteterne og stiller nysgerrige spørgsmål. I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Ved observation af børnegrupperne og det enkelte bars samt drøftelser i personalegruppen kan konstateres: At for de 4 6 årige er målet nået i høj grad (se læreplan) For de 3 årige er målet nået i middel grad (se læreplan) Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? For de 3 åriges vedkommende var det ikke muligt for os at besøge en aktiv bondegård med dyrehold. For de 4 6 åriges vedkommende var der planlagt rammer, der gav mulighed for fordybelse. Vi har stimuleret børnenes nysgerrighed, og støtter deres interesse for naturen. Vi lytter, samtaler, og fortæller om naturen. Vi har skabt rum til bearbejdning oplevelser gennem leg og kreativ udfoldelse Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? For de 3 årige var bondegårdsbesøget meget vigtigt for at læringsmålet skulle kunne opfyldes. For at imødegå dette i 2011 skal planlægges et alternativt projekt, hvis det først planlagte ikke kan gennemføres. - Vi har lavet udstillinger, tegninger, malerier, plancher, og fotos - Vi har skrevet og tegnet og sat fotos i doku.mappen - Vi har observeret børnegruppen og det enkelte barn: Er børnene nysgerrige og interesserede? Deltager de aktivt i projekter og aktiviteter? Udviser børnene mere respekt for naturen? - Vi har reflekteret over pædagogisk praksis og løbende justeret aktiviteterne. 10
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Skibbyssens Børnehave 2010 Målgruppe: 3 6 år Antal børn: skiftende 40/26/35 Tema: Målgruppe: Kulturelle udtryksformer 3-6 år Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Hvilke resultater forventede I? Børnene skal gøre sig erfaringer med drama og teater som kulturel udtryksform Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Cirkusforestilling. Børnene bestemmer selv, hvad de vil være. Børn og voksne var publikun. Dramaforestilling om mobning. Børnene var selv med til at skrive dramaet. Forældrene var inviteret til forestillingen Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? Cirkusforestilling Dramaforestilling om mobning 5-6 årige: - Børnene har deltaget aktivt og interesserede i processerne - Børnene har turdet vise deres nummer /frem foran publikum og indleve sig i deres roller - Børnene er kommet med mange ideer til forløbene. De har bygget videre på og suppleret hinandens ideer - Børnene lyttede efter hinanden for at kunne samarbejde om cirkus og drama - I dagligdagen har nogle af børnene selv leget teater og inviteret tilskuere 4 5 årige: - Børnene har deltaget aktivt og interesserede i processerne - Børnene har indlevet sig i deres rolle - Børnene har turdet vise sig frem for publikum 3 4 årige: - Børnene var meget ivrige for at øve sig på numrene - I forestillingen koncentrerede de sig om deres nummer med lidt voksenstøtte - Alle børnene turde vise stykket for publikum - Børnene øvede sig i at vente på deres tur I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Ved observation af børnegrupperne og det enkelte barn samt drøftelser i personalegruppen kan konstateres: At for alle børnegrupperne er målet nået i høj grad. - Vi har skabt tid og rum til fordybelse. - Vi har kombineret børnenes interesser med planlagt temaer. Vi har brugt de temaer som børnene har være interesserede i - Det har været en fordel at de voksne selv har været engagerede og interesserede 11
Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? I 2010 er vi blevet bedre til at skabe rum og fordybelse for børnene Vi har planlagt aktiviteter/temaer nøje udfra børnenes udviklingsniveau og interesser. Ovenstående har skabt en god stemning så de fleste har synes det var sjovt og spændende at lave drama og cirkus Denne læring (nøje planlagte aktiviteter ud fra børnenes udviklingsniveau og interesser) bringes videre i det generelle læreplansarbejde i 2011 Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? - Vi har skrevet, tegnet og sat fotos i doku mappen - Vi har skrevet og opført drama og cirkus - Vi har iagttaget børnegrupperne og det enkelte barn: Deltager børnene interesseret i processerne? Bliver børnene mere indlevende (for eks. i deres roller og samarbejdet)) Tør børnene være på påtage sig en rolle? Opstår fællesskab? 12