TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave
Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er at udvikle undervisernes kompetencer til planlægning og gennemførelse af AMU med øget brug af digital læring, herunder ikke-tilstedeværelsesundervisning. Projektet skal bidrage til at fremme it-baserede undervisnings- og læringsformer, der ud over udvikling af AMU s handlingsorienterede kompetencer, også skal styrke udviklingen af kursisternes basale og faglige digitale kompetencer samt digital dannelse. Projektet skal bidrage til at nedbryde eventuelle barrierer for anvendelse af digital læring, såvel i relation til underviserne som i relation til kursisterne og de virksomheder, de kommer fra. Aktiviteter Udvælgelse af AMU-uddannelser De AMU-uddannelserne, der skal udvikles digitale læringsforløb til udvælges i forbindelse med seminar 1. Uddannelserne skal især have fokus på udvikling af relationskompetencer. Der kan dog også vælges uddannelser, der udvikler mere instrumentelle kompetencer. Arbejdsmarkedsuddannelser kan udvælges i dialog med virksomheder og afstemmes med de øvrige skoler i projektet. Klynger Der skal dannes 6 klynger omkring de udvalgte AMU - uddannelser, således at projektdeltagerne fra 2-4 skoler samarbejder om udvikling og afprøvning af digitale læringsmateriale Aktiviteter i klyngerne Klyngerne har (og eventuelt fordeler) nedennævnte opgaver Sparring/videndeling om udvikling af digitale læringsmaterialer Udarbejdelse af mål og handleplaner og løbende opdatering Fælles udviklingsarbejde o Udvikling af metoder til vurdering af læringsobjekter o Udvikling af metoder til registrering og dokumentation af tilstedeværelse i ikketilstedeværelsesundervisning o Udarbejde specifikke tilfredshedsspørgsmål til vis.kvalitet om digital læring Klyngerne sammensættes på 1. seminar og mødes digitalt i hele projektperioden. Aktiviteter på skolerne Bestemme tilrettelæggelsesform (tilstedeværelse/ikke-tilstedeværelse) Udarbejde didaktisk design til AMU-uddannelse Hvilke mål kalder på hvilke læringsformer og hvilke digitale læringsmidler Hvordan tilgodeses behovet for undervisningsdifferentiering Udvikling af digitale didaktisk design Afdække værktøjer og metoder Konkret udvikling af digitale læringsmaterialer (quiz, video, tests, cases, simulationer, spil m.v.) Side 1
o Afprøve de digitale læringsmaterialer Udvikling af digitalt materiale til test af læringsudbytte Gennemførelse og evaluering af digitale læringsforløb Opsamling i form af samling af undervisningsmaterialet samt udarbejdelse af inspirationsmateriale til den enkelte AMU-uddannelse Afholdelse af videndelingsmøder internt på skolerne (i teams, afdelinger eller på skoleniveau) i fase 2 og 4. Til udviklingsarbejdet er der i projektet afsat følgende pr. projektdeltager: Fase 1: 3 arbejdsdage Fase 2: 4 arbejdsdage Fase 3: 3 arbejdsdage Aktiviteter fælles for hele projektet Seminarer Formålet med seminarerne er, at underviserne får viden om og inspiration til, hvordan de i fællesskab får udviklet metoder og værktøjer til undervisningen i udvalgte eksemplariske AMU-uddannelser. På seminarerne vil der være fokus på at øge projektdeltagernes kompetencer og efter behov være inspiration til: Udvikling af generelle digitale kompetencer i forhold til nyeste web2-teknologier, herunder tekniske færdigheder Digital læringspædagogik og -didaktik Udvikling af didaktisk designs, der integrerer og anvender digitale læremidler, uanset om disse er til synkron eller asynkron læring (e-læring, blended learning, fjernundervisning, tilstedeværelsesundervisning eller flipped learning). Egen udvikling af digitale læremidler designet til faglig læring på en given arbejdsmarkedsuddannelse (video, quiz, dilemmaspil, digital simulation, digitalt forumteater, Ibooks etc.) Opsøgning af digitale læremidler produceret af andre, dvs. digitale læringsmidler, der kan bruges til faglig læring på en given AMU-uddannelse Kobling af ikke-tilstedeværelsesundervisning med simulationsundervisning, med henblik på at inddrage praksisundervisning og udvikling af refleksionskompetencer. Udvikling af metoder til vurdering af digitale læremidler De 3 seminarer planlægges og faciliteres af projektlederen og den eksterne konsulent. Webinarer Formålet med webinarer er at deltagerne får øget viden om digital læring gennem faglige oplæg og ved afprøvning og anvendelse af udvalgte metoder og værktøjer til digital læring. Ønsker om indhold på de enkelte webinarer bestemmes af undervisernes aktuelle behov, som indmeldes på den fælles portal Fronter. Side 2
Webinarer afholdes af skolernes egne digitale eksperter, underviserne i projektet eller eventuelt eksterne undervisere. Underviserne kan deltage i webinarer synkront eller asynkront. Webinarernes varighed er fleksibel, dog således at der maksimalt bruges 14,8 time pr. deltager i hele projektperioden. Webinarerne planlægges af projektlederen i samarbejde med projektdeltagere og/eller andre medarbejdere fra de involverede uddannelsesinstitutioner. Slutprodukter For den enkelte skole/amu-uddannelse - Digitale undervisningsmateriale / læringsobjekter (video, test, quiz, spil, cases, opgaver m.v.) - Inspirationsmateriale - Materiale til test af læringsudbytte For klyngen - Beskrivelse af metoder til registrering og dokumentation af tilstedeværelse i ikketilstedeværelsesundervisning - Specifikke tilfredshedsspørgsmål til www.viskvalitet.dk om digital læring - Skabelon for metode til vurdering af læringsobjekter Organisering Nedenstående er en grafisk fremstilling af organiseringen. De enkelte skoler afgør selv, om der udpeges en projektansvarlig, og i givet fald hvem denne person er i organisationen. SOSU Sjælland Projektleder Janne Bremholm Styregruppe Janne Bremhom Projektsekretatiat Ekstern Konsulent Gitte Lykkebo Lizzie Mærsk Klynge 1 (2-3 Klynge 2 (2-3 Klynge 3 (2-3 Klynge 4 (2-3 Klynge 5 (2-3 Klynge 6 (2-3 Skole 1 Skole 2 Skole 3 Skole 4 Skole 5 Projektansvarlligr Side 3
Fase opdeling Projektperioden er opdelt i 4 faser Fase 1: 1/9 2014 28/2 2015 Fase 2: 1/3 31/8 2015 Fase 3: 1/9 2015 28/2 2016 Fase 4: 1/3 31/8 2016 Etablering og opstart Fokus på undervisernes kompetenceudvikling og udvikling af digitale design, midler, metoder og dokumentationsmetoder. Videndeling. Fortsat udvikling på skolerne og i klyngerne. Gennemførelse af uddannelsesforløb Afslutningsfasen. Evaluering, videndeling og udarbejde inspirationsmateriale Hold altid øje med projektplan og tidspunkter i Fronter der sker løbende opdateringer. Side 4
Bilag Begreber nogle indledende bud på forståelser Synkron: Samtidig webbaseret kommunikation, læring og undervisning (chat, video, facetime, webinar, parallel undervisning/fjernundervisning) Asynkron: Webbaseret kommunikation, læring og undervisning, uafhængig af tid og sted (e-læring, mail, konferencesystemer, læringsplatform m.v.) Digital læring: Læreprocesser tilrettelagt med brug af en eller anden form for digitalt værktøj eller digitalt materiale (computer, tablet, SmartPhone, video, interaktive medier, apps, programmer, digitale spil, simulationer, quiz, tests, e-, i- eller lydbøger, on-line materialer m.v.). Kan være synkrone eller asynkrone og både tilstedeværelse og ikketilstedeværelse. Fleksibel læring: Læring bygget op om forskellige læringsformer, der giver mulighed for fleksibilitet i forhold til tid og sted for deltagere, f.eks. som asynkron eller synkron fjernundervisning, parallel undervisning, e-læring eller blended learning eller flipped learning. Fjernundervisning: Undervisning, hvor underviser og kursister er adskilte og befinder sig på forskellige lokaliteter. Kan tilrettelægges som synkron, asynkron eller parallel undervisning. Fjernundervisning, e-læring og netbaseret læring bruges ofte synonymt, og anvendes også nogle gange endnu bredere, f.eks. synonymt med blended learning. Parallel undervisning: Fjernundervisning baseret på samme principper og ofte synonym med synkron fjernundervisning, hvor underviser og kursister samtidigt befinder sig på forskellige lokaliteter og deltager via samme aktiviteter via f.eks. internettet, videokonferencesystemer Blended learning: Læringsformer, der består af en kombination af tilstedeværelsesundervisning og ikketilstedeværelsesundervisning tilrettelagt som e-læring, fjernundervisning eller parallel undervisning. E-læring: E-læring er som fjernundervisning et diffust begreb. Nogle forstår e-læring som undervisning, der foregår webbaseret, fx ved hjælp af selvinstruerende undervisningsmaterialer, andre forstår også e-læring som synkron eller asynkron fjernundervisning via internettet. E-læring dækker i andre sammenhænge blot over, at der anvendes teknologi og/eller internet under en eller flere former i et læringsforløb, uanset om det er med eller uden tilstedeværelse altså mere eller mindre synonymt med it-støttet undervisning. Digital læring erstatter mere og mere e-læring som betegnelse. Undervisningsministeriet har i 2009 defineret e-læring: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations- og kommunikationsteknologi (ikt) anvendes som en integreret del af det didaktiske design. I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring således en metode, der kan anvendes såvel i forbindelse med klasserumsundervisning som ved fjernundervisning eller ved en kombination af de to undervisningsformer (blended learning). Det er i foråret 2014 blevet påpeget af en ministeriel arbejdsgruppe, at denne definition er både for snæver og forældet. Webinar: webbaseret seminar, præsentation, oplæg, indlæg, kursus, workshop eller lignende, der foregår virtuelt over nettet. Deltagelse sker synkront gennem egen computer/tablet/smartphone og med mulighed for online kommunikation via f.eks. chat. Webinarer kan optages og streames og ses uafhængigt af tid og sted. It-baseret eller netbaseret undervisning: It-baseret undervisning dækker fortrinsvis over inddragelse og anvendelse af it i en eller anden form i tilstedeværelsesundervisning, mens netbaseret undervisning ofte anvendes synomymt med e- læring, fjernundervisning og blended læring Side 5
Flipped Classroom/learning: Flipped classroom/learning handler primært om, at vende klasserummet og lektielæsning på hovedet, dvs. kursisterne sætter sig ind i nyt stof forud for undervisningen, hvor der i undervisningen arbejdes med cases, opgaver, øvelser, træning, simulation m.v. med feedback. Kan i AMU anvendes som både tilstedeværelses- og ikke-tilstedeværelsesundervisning. Digitale læremidler: Digitale læremidler er en fælles betegnelse for digitale materialer og digitale værktøjer. Digitale læremidler bygger på mange forskellige former og teknologier (video, webside, blog, test, spil, apps, programmer og ofte også værktøjerne: computer, (video)kamera, tablet, SmartPhone). Digitale læremidler kan have forskellige formål (f.eks. repetitive, stilladserende, formidlende, praksisstilladserende) og læremidlerne kan være lærer- eller kursistproducerede, men produceret med et fagligt udgangspunkt og et fagligt sigte. Digitale læremidler og digitale undervisningsmaterialer dækker til dels over det samme og er primært et udtryk for fokusskifte fra undervisning til læring. Side 6