Tanja Tibell Maria Kornum April 2013. Indholdsfortegnelse



Relaterede dokumenter
Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune.

It i dagtilbud. 3. Kursusgang for It-inspiratorer i Favrskov Kommune

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov Kommune

Digital handleplan for område Tønder

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Digital strategi i paddehatten

Digitale medier i Valhalla

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Evaluering af indsatsområder2014/15

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Udvikling af digital kultur

Indledning. Lovgivning

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Digital strategi i paddehatten

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

Solstrålen Læreplaner, 2013

Faktaoplysninger. Pædagogisk leder Sjelborg Børnehave. Navn Mie Rasmussen Lisbeth Klemmensen. Billede

Evaluering af læreplan Børneuniverset

Faktaoplysninger. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen. Billede

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

De pædagogiske læreplaner og praksis

BØRNEHAVEN SNAREMOSEN. Digital teknologi som redskab i pædagogiske aktiviteter! Vision:

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Afsluttende opgave. It-inspirator i Favrskov kommune. Winni Herlev Frisch Annie Skov Andersen Agnethe Ravnsbæk Lone Gade SKOVVANGSOMRÅDET

sproglige kompetence, sociale kompetence

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Science og digital læring Indsatsområde

Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jesperseen

ipads, pædagogiske læreplaner, læring og digitale medier.

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Digital Læring Indsatsområde

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

9 punkts plan til Afrapportering

Mediepolitik for SFO Bølgen 2017/2018.

STRATEGI FOR IT OG MEDIER I SFO LINDEBJERG 13/14

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

Indledning og baggrund Mission Vision It i den pædagogiske praksis It i arbejdet med inklusion... 4

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Science indsatsområde

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Børnehuset Delfinen. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Evaluering af læreplan Børneuniverset

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Afsluttende opgave for IT inspiratorer Favrskov kommune

Til. Sagsnr Vision og strategi for digital daginstitution. Dokumentnr Sagsbehandler Sadedin Jepsen

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Musik og digital læring Indsatsområde

SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.

Digitalt det er for børn

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Afsluttende opgave for it-inspiratorer. Favrskov kommune

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud

Børnemiljørapport for Kridthuset Indledning. Børnemiljøvurdering

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse

RESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Virksomhedsplan 2014

Forord til læreplaner 2012.

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

] Adelaide Børnehave Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Evaluering af læreplan Børneuniverset

Transkript:

IT OG PÆDAGOGIK Maj 2013 Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune Børnehaven Nørreskoven Maria Kornum & Tanja Tibell Vejleder: Line Skov Hansen

Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Digitale færdigheder:... 2 Digital dannelse og kompetencer:... 3 Pædagogens forskellige roller i arbejdet med IT:... 4 Pædagogisk IT og læreplaner:... 5 Dokumentation:... 6 Inkluderende læringsmiljø og pædagogisk IT:... 7 IT inspiratorer:... 8 imotion:... 9 1

Indledning: Favrskov Kommune har udarbejdet en IT-strategi for perioden 2013-2016, hvor det overordnede formål med pædagogisk IT er at skabe optimale læringsforhold for alle børn, således at børnene lærer nye sider af IT som en naturlig del af lege- og læringskulturen på samme måde, som andre redskaber inddrages. 1 I den forbindelse er der udvalgt 4 område institutioner som skal fungere som IT-spydspids. I den indledende fase, foråret 2013, har vi som IT-inspiratorer deltaget i et opkvalificeringskursus, som afsluttes med denne opgave. Kurset har givet os en grundlæggende viden og stor portion inspiration til det videre arbejde i institutionerne. Vores børn er i færd med at uddanne sig til multimodale borgere, som udtrykker sig ikke kun gennem det verbale sprog men i højere grad igennem andre kanaler, så som billeder, farver, lyd, tekst, film osv. Det er i dag gennem de sociale medier som Facebook, Instagram, YouTube osv. at det moderne menneske er socialt. I denne opgave vil vi arbejde med digital dannelse, ligeledes vil vi beskrive vores rolle som ITinspiratorer og den rolle, vi som pædagogisk personale skal varetage. Vi vil også skitsere, hvordan vi kan bruge IT som redskab i arbejdet med de 6 læreplanstemaer. Afslutningsvis vil vi beskrive et forløb, hvor vi har brugt IT som pædagogisk redskab. Digitale færdigheder: Inden vi kan begynde at arbejde med det digitale medie som et pædagogisk redskab, skal vi arbejde med det helt grundlæggende, nemlig at navigere rundt på de enkelte digitale værktøjer. Derved får børnene kendskab til, og fortrolighed med, de forskellige digitale værktøjer, vi tilbyder i institutionen. Barnet skal tilegne sig en basal viden om, hvordan man tænder og slukker, kommer rundt mellem spil og programmer på mediet, skruer op og ned for lyden, tager billeder osv. Når barnet har kendskab til en stor del af alle de funktioner, der er på mediet, og selvstændigt kan navigere rundt, kan vi bevæge os frem i læreprocessen og gå i dybden med mediet, en app eller programmets særlige pædagogiske muligheder. De digitale medier, vi kan tilbyde i vores institution, er: Computer, tablet, nintendo, digital kamera og projektor. 1 IT- strategi for børn og unge i Favrskov Kommunes institutioner 2013-2016. Bilag dagtilbud side 3. 2

Digital dannelse og kompetencer: Definitionen på digital dannelse er: Digital kompetence skal her ses som mere end bare færdigheder i brugen af digitale redskaber. Det er en sammensat kompetence, som indebærer refleksion og holdninger til brugen. Digital kompetence er færdigheder, kundskaber og holdninger, som alle behøver for at kunne anvende digitale redskaber og medier i forhold til læring og beherskelse i et moderne og teknologisk samfund 2 Digital dannelse er et begreb vi skal forholde os til, da det er en stor del af børns hverdag, og de fleste er allerede digitale mediebrugere, når de starter i børnehaven. Det er vores job i dagtilbuddene at udvikle og styrke barnets digitale dannelse. Digitalisering er et vilkår, derfor bør digitale kompetencer ligestilles med almene kompetencer som læsning, skrivning, matematik og fremmedsprog. I et moderne samfund er det lige så vigtigt at kunne håndtere digitale teknologier, som det er at kunne læse og skrive, regne osv. 3 Fremtiden skal imødekommes, og vi kan ikke fastholde vores gamle pædagogik, da de krav, der er på den anden side af institutionslivet, er langt større ift. IT. 4 Fremtiden er ikke så forudsigelig, som da vi var børn, og vi kan ikke forberede vores børn på én bestemt fremtid. Den hurtige udvikling inden for teknologi, informations- og kommunikationsteknologi giver komplekse forandringer, der påvirker både vores samværsformer og samfundets indretning og struktur. I forhold til daginstitutionsarbejdet handler det om, at vi som voksne er åbne i forhold til, hvad der er væsentligt eller relevant, og at vi forholder os til, at de digitale kompetencer er foranderlige i takt med den teknologiske udvikling. For de 3-6 årige, som vi arbejder med, er det en udfordring for os pædagoger at være medskaber i deres digitale dannelse. Især når det handler om refleksioner og holdninger til, hvordan mediet bruges. Det stiller store krav til os som digitale forbilleder. Vi må på børnenes vegne være reflekterende omkring de app s, vi gør tilgængelige på ipad en, de spil vi har på pc en osv. Vi kan tale med børnene om, hvad der føles godt, og hvad der sætter dårlige følelser i gang. Vi kan tage 2 Erstad 2005: 101, UVM 2010, OECD 2008 3 Det drejer sig om digital dannelse - et nyt udsigtspunkt i dagtilbud og skole. Ole Christensen mfl. side 3 4 Kim Byrding. 1. kursusgang den 15 Januar 2013 3

praksiseksempler fra vores hverdag og tale med børnene omkring de tanker, både de og vi gør os i forbindelse med brugen af de digitale medier. Pædagogens forskellige roller i arbejdet med IT: Vi er inspireret af Kim Byrdings model om de voksnes forskellige roller og Stephen Plowmans teorier om distalt og proksimaltvejledt samspil. 5 Vi finder det vigtigt, at vores rolle varierer afhængig af situationen og formålet med aktiviteten. Vi synes, børnene skal have mulighed for selv at lege og eksperimentere med de digitale værktøjer men samtidig også være med i eller tilbydes pædagogiske forløb, hvor der arbejdes med IT inden for en bestemt ramme. I vores institution vil vi gerne, at børnene oplever, at det er muligt både at få den frihed, men også den hjælp de har brug for. Gennem egen leg med f.eks. en tablet bruger barnet sin nysgerrighed og sin kunnen og afprøver måske nogle af de tricks eller spil, det aflurede, sidst det kiggede over skulderen på en kammerat, der spillede. Denne form for lærende fællesskab er også en slags mesterlære. I Favrskovs IT-strategi pointeres det, at IT ikke er et mål i sig selv, men endnu et middel i det pædagogiske arbejde. 6 Vi skal som pædagoger være meget kritiske over for, hvad vi har af tilbud på vores medier. Vi skal have en pædagogisk tanke bag hvert spil eller opgave. Der skal være noget at hente for barnet, når barnet bruger App en. Det er vigtigt, at de app s, vi præsenterer for børnene i børnehaven, ikke er tidsfordriv-spil, men derimod spil eller programmer der giver barnet viden og udfordringer. Der tales om åbne og lukkede app s. Et eksempel på en åben app er Puppet Pals, som er et digitalt dukketeater. Brugeren har mulighed for at vælge eksisterende dukker eller selv kreere dem i forskellige baggrunde. Barnet bliver her medproducent og medskaber af noget nyt. Som eksempel på en lukket app kan nævnes Angry Birds, som ikke giver brugeren mulighed for at have indflydelse på spillets indhold. Den lukkede app har kun det indhold, som allerede er skabt. Med tiden, når de digitale færdigheder er på plads hos både børn og voksne, er vores drøm, at det primært er de åbne spil, der anvendes og til vælges i vores institution. Det er her udviklingen og potentialet ligger for at være medproducent og medskaber. Som digitale forbilleder skal vi være det gode eksempel for børnene. Vi skal vise og lære børnene om den gode etik omkring de digitale medier. F.eks. at det er god skik at bede om lov, inden man 5 Undervisnings noter fra Kursusgang 3 d. 30 januar 2013 i Hvorslev med Line Skov Hansen 6 IT- strategi for børn og unge i Favrskov Kommunes institutioner 2013-2016. Bilag dagtilbud. side 3 4

tager et billede eller optager en video af nogen, at man også spørger om lov, inden man evt. lægger noget ud på nettet, og at der tales om, hvornår der må kommenteres og vejledes på én, der spiller. Den fysiske håndtering af medierne er også en vigtig del af vores overlevering. F.eks. har elektroniske medier ikke godt af kontakt med vand, det er ikke ok at smide med sin ipad, opladeren kan ikke holde til at blive hevet ud osv. Vi tænker, at børnedilemmakort omkring IT kan være en god metode til at give vores børn ejerskab til den digitale dannelse og den kultur, vi ønsker i institutionen. Vi er alle i opstartsfasen, og det ville være dejligt med et børneperspektiv på vores fælles fremtidige regler og rammer omkring IT. Vi forestiller os f.eks., at nogle eksempler kunne handle om foto: hvornår er det ok at tage billeder af sine venner? Er det okay at Line tager et billede af John, når han græder? Pædagogisk IT og læreplaner: I vores dagligdag i institutionen har vi fokus på de 6 læreplanstemaer 7 og vi planlægger, udfører og evaluerer projekter med disse for øje. Med Favrskovs IT-strategi både kan og skal vi tilføre disse læreplanstemaer endnu en ny dimension nemlig muligheden for at arbejde pædagogisk med IT. Vi anskuer denne dimension positivt og glæder os over at kunne bruge IT som et pædagogisk værktøj, dog skal det pointeres, at IT er et middel og et værktøj, og vi skal bruge dét, som vi bruger andre tiltag i det pædagogiske arbejde. Børnene har en stor interesse i at arbejde med digitale medier, og der er et naturligt fokus og en nysgerrighed, lige så snart der bliver fundet f.eks. en tablet frem. Med tilgængelige medier har vi en mulighed for at gribe situationen og møde børnene lige der, hvor interessen opstår. Dette er afgørende for, om det videre forløb sker i voksen- eller børneperspektiv. En måde at arbejde på kunne være igennem de forskellige app s. Her kan vi finde, afprøve og eksperimentere med app en eller videreudvikle på den, så den rammer det udvalgte læreplanstema. Mange af de lukkede app s giver sig selv da de er kategoriseret under et vist tema men de åbne app s giver mulighed for, at vi selv kan konstruere dem, så de passer til lige netop vores pædagogiske aktivitet. Det er her vigtigt, at vi forholder os til præcis hvad det er, de lukkede 7 De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer, Sprog, Krop og bevægelse, Natur og naturfænomener og Kulturelle udtryksformer og værdier. Dagtilbudsloven 5

app s har at byde på. De lukkede app s er ofte edutainment 8 og spillebaseret, hvorimod de åbne app s giver rum og mulighed for, at børnene bruger deres fantasi og kreativitet inden for de forskellige læreplanstemaer. I App Store er det nemt at finde materiale til de forskellige læreplanstemaer, da man kan bruge et specifikt søgeord inden for hvert læreplanstema og ud fra det vælge relevant materiale. Der er uendelige muligheder for at søge information på internettet, og nogle af de mest kendte sider er Google og YouTube. En portion sund fornuft er nødvendig, da internettet er globalt og alle kan lægge information op. Blandt andet er en side som Wikipedia åben, hvilket gør, at der ikke er nogen formelle krav til kildekritik. Vi ser Youtube som en inspirationskilde, som aldrig udtømmes. Der vil altid være stof at hente til inspiration eller konkrete projekter inden for de forskellige læreplanstemaer. Derudover er IKT 9 et godt sted at søge, da hjemmesiden beskriver meget konkret, hvordan man hurtigt kan komme i gang med f.eks. digital fortælling osv. Som den praktiske del af denne opgave har vi valgt at arbejde med app en imotion sammen med en gruppe børn, og vi vil senere beskrive vores proces, og hvordan vi har arbejdet i forhold til læreplanerne. Dokumentation: Institutionens forskellige medier som ipads, digital kamera m.m. giver os mulighed for at dokumentere vores hverdag. Vi kan vælge at gøre dette ud fra enten et voksen- eller barneperspektiv afhængig af, hvilken virkelighed vi ønsker at synliggøre for forældre, børn eller kollegaer. Når det er børnene selv, der dokumenterer, giver det os pædagoger en pejling på, hvad det er der interesserer børnene lige nu, samtidig med, at det giver os mulighed for at arbejde med noget, der er aktuelt for børnene. En sidegevinst ved den lettilgængelige dokumentation er, at vi har mulighed for at bruge den som kollegial sparring. Vi kan let filme situationer i dagligdagen og sammen med kollegaer gennemgå 8 Edutainment er en sammentrækning af Education og Entertaintment. Søren Gundelach workshop 19. juni 2012 Hotel Årslev 9 iktsenteret.no/ 6

situationen langt mere kvalificeret, end hvis vi bruger skriftlige beskrivelser, som kan være vanskelige at gøre objektive. Dette giver mulighed for at højne vores faglighed og forbedre det pædagogiske arbejde, der foregår i institutionen. Med billeder, videoklip, film osv. har vi fået en nem og hurtig måde at dokumentere vores pædagogiske arbejde på over for forældrene. Det kan enten være os som pædagoger eller børnene, der dokumenterer. Begge dele har stor værdi, og er en efterspurgt vare i de fleste daginstitutioner. Inkluderende læringsmiljø og pædagogisk IT: Inklusion er en del af Favrskov kommunes børn og unge politik 10, og ydermere indeholder Favrskovs IT-strategi også et indsatsområde, der har som mål at styrke inklusion. 11 I vores kommune er inklusion prioriteret og velbeskrevet, og det er uundgåeligt for ansatte i Favrskov kommune ikke at beskæftige sig med det. Inklusion karakteriserer en social situation, hvor barnet er en synlig del af gruppen, og både gruppen og barnet oplever en gensidig forståelse socialt og intellektuelt. 12 Med pædagogisk IT kan vi tilrettelægge den pædagogiske aktivitet, afhængig af hvor barnet befinder sig, og hvilke kompetencer, der ønskes styrket. I sammensætningen af gruppen kan vi tage hensyn til den enkeltes læringsproces ved at vælge børn med forcer og kompetencer, som kan supplere hinanden. Gennem pædagogisk IT giver vi børnene mulighed for en anderledes lærings- og legeoplevelse, hvor de er i centrum og har hands on på projektet og derved både er medproducent og medskaber. Hos de børn, som mangler personlige eller sociale kompetencer, er der mulighed for at tilbyde dem en anderledes måde at udtrykke sig på. De får her muligheden for at tale et andet sprog, som kan forenkle deres samspil med de andre børn. IT kan kompensere for nogle af de funktioner, som måske er svækket eller ikke eksisterende hos et barn. Men IT kan også motivere eller give den enkelte nye muligheder for at udtrykke sig eller deltage på, og der er mulighed for at inkludere nogle af de børn, som ellers ville være ekskluderet, da de af forskellige årsager har svært ved at rummes i den normale pædagogiske hverdag. 10 Børn- og ungepolitikken i Favrskov Kommune. http://www.favrskov.dk/dokumenter/bogu_politik_pixi_net.pdf 11 IT- strategi for børn og unge i Favrskov Kommunes institutioner 2013-2016. Bilag dagtilbud. side 3 12 IT- strategi for børn og unge i Favrskov Kommunes institutioner 2013-2016. Bilag dagtilbud. side 6 7

IT inspiratorer: Som en del af Favrskovs IT strategi er der opstillet nogle forventninger til de forskellige itinspiratorer i de forskellige institutioner. De pædagogiske IT-inspiratorer skal: Udvise en proaktiv vejlederrolle i forhold til det øvrige pædagogiske personale Være institutionens vågne øje og fremme praksisudvikling i forhold til digitale lege og læringsformer. Deltage aktivt i udarbejdelsen af en IT-handleplan for enheden. 13 Vores refleksioner omkring, hvordan vores IT-inspiratorrolle i praksis kunne komme til udtryk, er som følgende: Formidler til kollegaer informerer om IT handleplan, artikler, app s, blogs osv. Gøre os tilgængelige sådan at vores kollegaer kan gå i mesterlære hos os. Formidler til forældre. Evt. have en væg i huset med gode råd til forældre om gode app s, artikler og ting, der er relevante for børn. Har overblikket over opdateringer, IT værktøjer og sørger for, at det fungerer optimalt. Har den primære kontakt med IT afdelingen. Følger med i hvad der sker af udvikling på området. Tilegner sig basisviden og kendskab til de forskellige medier i huset. Tager til England på BETT, Power learning Laver idekatelog til personalegruppen med forslag til aktiviteter med digitale medier, så det er nemt og tilgængeligt for en kollega at gå i gang med en aktivitet med medierne og børnene. Har interesse for arbejdet med IT. En god inspirationskilde til det pædagogiske arbejde med IT er blogs. I forbindelse med dette opkvalificeringskursus er der oprettet en blog 14, hvor vi som deltagere på kurset bidrager med spørgsmål, viden og erfaringer omkring pædagogik og IT. I Norge, hvor man længe har arbejdet 13 IT- strategi for børn og unge i Favrskov Kommunes institutioner 2013-2016. Bilag dagtilbud. side 5 14 dagtilbud.favrskov.dk/it 8

med IT, findes der mange gode blogs, og generelt er der meget information at hente på både blogs og hjemmesider. 15 Favrskovs IT-strategi kræver en kobling mellem pædagogik og IT, som vi inspiratorer efterhånden har forudsætningerne for at indfri. Desværre ser vi muligheden for, at der kan opstå et dilemma, hvor vi skal agere politibetjente. Vi har på den ene side Favrskovs IT-strategi med klare mål, og på den anden side har vi kollegaer, som på forskellige niveauer bruger eller ikke bruger IT. Dér, hvor vi ser dilemmaet, er, hvis personalegruppen ikke rykker sig og stadig kun bruger ipads ene til de lukkede spil og dermed ikke får koblet IT og pædagogik. En løsning på dette dilemma kunne være, at der altid var et IT punkt på dagsordenen til personalemødet. Her kunne vi vejlede og inspirere og f.eks. præsente nye app s, som vi synes kunne være relevante ift. en børnegruppe, et specifikt læreplanstema, en aktivitet osv. Vi skal som ITinspiratorer give vores kolleger mulighed for sammen med os at få fingrene i de forskellige app s. Det giver dem større mod på at gå i gang, når de selv har prøvekørt app en, inden den præsenteres for børnene. Det er vigtigt, at vi inspiratorer går foran og er villige til at have vores kollegaer i mesterlære, når det handler om brugen af IT, men det kræver tid, vilje og ikke mindst interesse fra personalet at inkludere IT i huset. imotion Til vores praktiske del af denne opgave har vi haft den didaktiske relations model som udgangspunkt, dog tilpasset et pædagogisk forløb 16 I den didaktiske relations model findes der 6 kategorier, som gensidigt påvirker hinanden: Læringsforudsætninger, Rammerne, Mål, Indholdet, Arbejdsprocessen/læreprocessen og vurderingen/evalueringen. Vores forløb er struktureret, så alle seks kategorier er at finde i nedenstående. Den praktiske del af denne opgave var arbejdet med app en imotion. Vi havde 10, 5-6 årige drenge fra storbørnsgruppen med - 5 fra hver af vores 2 afdelinger. Alle 10 drenge havde fået en invitation med hjem til deres forældre, som kort beskrev forløbet 17, og hvor vi opfordrede drengene til at 15 myrertoppenbarnehage.blogspot.dk/se & www.lege-apps.dk & mors-apps.com/ & IKT 16 (http://www.bevaegelse.dk/page5.html) 17 Se bilag 1. 9

medbringe LEGO mænd og biler, som kunne være med i Stopmotionsfilmen. Vi havde afsat 3 timer til vores forløb. Alle vores børn har interesse for LEGO og nyder at bygge og lege med det og har desuden erfaringer med både LEGO og brugen af ipads. Få af dem har tidligere, sammen med deres forældre eller større søskende, stiftet bekendtskab med app en imotion. Vi havde tømt vores p-stue for møbler, så alle kunne sidde på gulvet og bygge og konstruere. Der var rigeligt med ipads og LEGO. For at give drengene en ide om hvad Stopmotionsfilm var, viste vi drengene et par eksempler fra YouTube. Børnene gik i gang med at bygge LEGO og trække på hinandens erfaringer på de forskellige Ninjagoers navne og evner. Nogle børn ønskede at lave et landskab, som skulle danne baggrund for deres LEGO univers, så vi måtte hente papir, sakse, tape og farver, hvorefter nogle gik i gang med at tegne og klippe både rummet og bjerglandskaber. Dette var på egen opfordring og en dimension, vi ikke havde tænkt med ind i projektet. De næste 3 timer blev der bygget, tegnet og knipset en masse billeder via app'en imotion. Én gruppe havde bygget et LEGO hus, hvor en mand skulle gå rundt. En anden gruppe tegnede en kulisse med planeter og lavede en film om Ninjagoer i rummet. En tredje gruppe sloges med sværd og skjold, mens der blev knipset mange billeder af. Disse slås film blev meget livagtige og var genstand for meget stolthed. Fjerde gruppe lavede bevægelses film, hvor de f.eks. kravlede hen ad gulvet og knipsede løs og fik sjove film ud af det. Alle grupper fik hjælp og guide i forhold til, hvordan ipaden skulle holdes, afstand til det de tog billeder af, og f.eks. hvor lidt de skulle flytte rundt på deres LEGO osv. Alle grupper blev hurtigt fanget af at tegne, bygge og tage billeder. Vores primære mål var selve processen, da vi som voksne var optaget af hvor børnenes interesse og fantasi ville føre os hen. Vores sekundære mål var at ende ud med en film fra hvert hold og dermed et større kendskab til ipaden og app en imotion. Begge dele lykkedes super godt, og tilmed fik alle mere med i læreprocessen end forventet. Da vi lavede projektet var vores fokus i forhold til læreplanstemaer følgende: Sproglig udvikling: Sætte ord og begreber på hvad de fremstillede af LEGO og tegnede til deres kulisser. Brugte det kropslige sprog via slås og kravle 10

Gennem dialog samarbejde og blive enige om hvad de ville gøre med deres LEGO Bruge kroppen som udtryksmiddel gennem slåskampe og forskellige måder at kravle frem på. Krop og bevægelse: Fin motorikken- bygge biler og hus med LEGO, tegne og farve og arbejde med ipaden. Slås med sværd; at kunne lave slås kampe i slowmotion, styre sine bevægelser og holde dem. At kunne slås for sjov. At opleve med kroppen gennem slåskampe og det at kravle. At bruge sine muskler At mærke sig selv gennem sine bevægelserne At have en forståelse af sine bevægelser og sætte dem sammen, til f.eks. en slås kamp med både sværd og modstander. Nye bevægelser bliver afprøvet og testet. Kropslig udtryk gennem slåskamp Alle 10 drenge har været tændte og oplagte på vores projekt. De opfangede hurtigt, hvad det var, de skulle gøre med app en og fangede de muligheder, app'en giver. Børnene blev grebet af at bruge imotion app en og begyndte på egen hånd at finde på nye ideer til små film. Faktisk blev nogle af dem så gode, at de blev producenter af deres egen film uden hjælp fra os. Det var langt mere end vi havde forventet og gav en enorm oplevelse af, at der var flow i vores projekt. Super fedt! Ydermere gav processen nogle gode snakke om fiktion kontra virkelighed og en forståelse for, hvordan rigtige film bliver til. 11

Bilag 1 Kære forældre Skoven d. 15-4 2013 Vi er i gang med at uddanne os til it-inspiratorer, inspiratorer, hvor vi arbejder med it, pædagogik og forskellige læreplanstemaer. Fredag d. 19/4 fra 8.00 til 11.00, vil vi gerne låne til at deltage i vores projekt. Vi skal lave en lille film med Lego mænd og biler. Hvis I har nogle Lego mænd derhjemme, må I meget gerne medbringe dem. Resten bygger vi sammen hernede i børnehaven. Til at lave vores lille film, vil vi bruge app en, imotion, som er en app der tager billeder og derefter kan sammensætte billederne til en film. Vi filmer forløbet hvor vi konstruere Lego,, da vi skal bruge projektet i vores afsluttende fremlæggelse, Vi glæder os til at bygge, filme og hygge med jeres drenge. Med venlig hilsen Maria, Lunden og Tanja, Skoven 12