Evaluering af skoleåret 2014-15. SE som skole. Status Hvor står vi?

Relaterede dokumenter
Evaluering af den samlede undervisning skoleåret Sydvestjyllands Efterskole

Sydvestjyllands Efterskole som kristen efterskole. Selvevaluering 2004/05

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Nordvestskolens værdigrundlag

VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Q1 Hvilket klassetrin er du på?

frem. MASSER AF VALGFAG

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

LINJER I UDSKOLINGEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

14. jan U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Filskov Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Undervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole

Folkeskolereform 2014

Oplæg for deltagere på messen.

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode

Evaluering 2006 Kilde: CUR evaluering af kristne efterskoler

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

VELKOMMEN. Søholmskolen

Specialklasserne på Beder Skole

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Skolereform på Herstedvester Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Evaluering af Den samlede undervisning. Efterskolen Solgården. Indsamlet og rediget af Peter Jensen

Vi har glade og dygtige børn på Hee Skole - og vi har plads til flere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Generelt om klasse(indskoling)

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG

Assentoftskolen skoleåret

Antimobbestrategi Gedved Skole

Tonede linjer. Hjerting Skole - 8. og 9. årgang

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Skole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Spørgsmål og svar om den nye skole

UDSKOLINGEN årgang

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Evaluering af værdigrundlaget på Løgumkloster Efterskole 2016

Sunds-Ilskov Skoles. kerneværdier

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Børne- og Ungepolitik

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Mere folkeskole for pengene

Kloden. -klar til folkeskolereformen

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b

Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor?

Evaluering af den samlede undervisning 2015/16 Spørgsmål 1-82

ANSWER CHOICES RESPONSES

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

En fælles bestræbelse

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Hyllehøjskolens codex /2017

En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed. Velkommen til Ugelbølle Friskole!

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

FÅ ET FAGLIGT FORSPRING TIL UNGDOMSUDDANNELSERNE

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

Globalisering, multikulturelle samfund, klimakonferencer Ordene indgår naturligt i dialogen, her hvor vi står ved begyndelsen af det 21. århundrede.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Søndervangskolen Profilskole. Nærhed Innovation Globalt udsyn

Planen for infoaften november :00

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Evaluering af den SAMLEDE UNDERVISNING 2018/19 Med udgangspunkt i hovedpunkter i indholdsplanen for skoleåret 2018/19

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Principper for skolehjemsamarbejdet

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

En sammenhængende skoledag

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Indholdsfortegnelse. Levring Efterskole, Bygaden 65, 8620 Kjellerup, ,

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Evaluering i forhold til UV og værdigrundlag 2018

Transkript:

Evaluering af skoleåret 2014-15 SE som skole Erhvervsklasse: Vi har en erhvervsklasse med 5 elever med særlige behov. Som noget nyt har fire ud af fem elever været til FP9 i dansk og matematik. De har desuden modtaget undervisning i kristendom, engelsk, naturfag, projekt og værkstedsfag. Eleverne indgår derudover i linjefag og valgfag med de andre klasser. I projektopgaven var de sammen med 9. klasse. Der har været en støttelærer på i størstedelen af deres undervisningstimer i dansk, matematik og engelsk. 9.årgang: Vi har tre 9.klasser fordelt med 22 elever i hver, som afslutter med FP9. I 2014-15 har idræt været nyt prøvefag. Vi har haft almindelige fagopdelte og klasseopdelte lektioner, i perioder har vi kørt samlæst på hele årgangen i nogle fag, hvilket har givet eleverne mulighed for at vælge efter emne eller niveau. Vi har haft fagdage og tværfaglige dage, og en projektuge. For at udligne timetab har vi haft flexfredage. Ud over obligatoriske fag, har 9.årgang haft valgfag og linjefag. Projekt 10: Indholdet er godt! Hovedemnerne er menneske, Samfund og Verden. 1

o Eleverne oplever, at menneske er mest interessant. Længere fra navlen = mindre oplevelse af relevans. o Eleverne i år har i nogle tilfælde haft sværere end tidligere ved at gribe indholdet. Strukturen er hensigtsmæssig. o God tid til fordybelse. o Vi har været bekymrede for, hvordan det vil være med opdeling af timer fredag (2+2 timer med pause imellem) - men det har fungeret fint. 10.årgang er måske ikke nok erhvervsrettet. Det er måske mest rettet mod boglige fag/udd. Linjefag og valgfag: Fungerer fint, hvor alle elever mødes på tværs af klasser og årgange. Det er vellykket når når det lykkes eleverne at udvikle sociale og faglige kompetencer når de oplever glæde ved at gå i skole når de kan rumme hinanden og deres forskellighed - det lykkes at udvikle elevernes faglige kompetencer eleverne forstår vigtigheden af ansvar for egen læring eleverne bidrager til et trygt og rart læringsmiljø eleverne selv oplever at de er blevet fagligt dygtigere. Projekt 10: Engagement - mest muligt ved flest mulige. o Vi ønsker, de erkender, at engagement giver læring. At de kaster sig ud i projekterne - lad dem komme ud af comforzone. At det ikke blot er gymnasierettet. At det har en bred profil fagligt. At mange føler sig klar til det, de skal videre til (uddannelse). At eleverne udvikler deres selvstændighed - politisk, værdimæssig mm. At de udvikler ansvarsforståelse for egen læring, for arbejdsproces og for fællesskab. At eleverne er begejstrede få gode relationer (til hinanden og til lærerne) og opnå ny viden at føre dem op til FP9 i dansk og matematik danne eleverne på det personlige, sociale og faglige plan ny viden og afslutte med FP9 få gode relationer til hinanden danne eleverne til et ansvarligt og meningsfuldt liv give dem forståelse for betydningen af deres eget ansvar for læring Projekt 10 2

Naturvidenskab o Naturvidenskabelig arbejdsmetode - undersøge på baggrund af hypotese. o Relevant empiri-indsamling Projekt o Tekstarbejde o Kommunikation/fortælling/fremlæggelse o Drama o Bevidsthed om værdier - egne og andres. Den Danske arv. o Social arv. o Erkendelse af, at en proces kan lede til flere forskellige mål. sociale aktiviteter og samvær. tydelighed og strukturer i undervisningen. tage udgangspunkt i den enkelte og tilrettelægge undervisningen herefter. tydelighed og struktur i undervisningen en varieret undervisning, med udgangspunkt i den enkelte og med fokus på FP9. Projekt10 Bedre italesættelse overfor eleven af mål og af, hvor læringen ligger. Lære dem både målrettethed (mål er styrende for proces) og procesbevidsthed (Processen er styrende for mål) Elever som selvstændige i processen, Lærere som guides. Storholdsundervisning, så lærere kan sparre med hinanden og elever har flere resurser at trække på. Der skal undervises i konkret, ægte og dybt indhold, så eleverne kan inspireres til at føre diskussioner med indsigt. Evaluering Hvordan skal vi evaluere? Projekt10 Elevernes eval. o Vi skal evaluere på en måde, så 9. kan mærke, at 10. lærer noget, så 9.klasse kan se frem til deres ophold på projekt10. o En evaluering, der kan kombineres med perspektivering - for eksempel demokratispil, der kan kombineres med et folketingsvalg, folkemøde el.lign. o Lærernes eval o Besøge gl.elever på uddannelser. o Kan dannelse måles? 3

SE som hjem Eleverne føler sig hjemme. Oplever tryghed og tillid i nærheden af voksne. At man tør blive voksne som sparringpartner som forældreerstatning. Nogle elever udfordrer os på hjem-tanken ved at lave egne rammer for efterskoleopholdet. Vi er nysgerrige på, hvad (hvorfor) der sker, når rammerne prøves af og overskrides. Eleverne er ret konsekvens-beregnende. Man vurderer konsekvensen i stedet for at tage ansvar for helheden og fællesskabet. Det er vellykket når... eleverne tænker, at de skal hjem til SE! når vi oplever at eleverne føler sig hjemme så de har lyst til at blive her i weekenden. For det meste er det ⅔ af eleverne, der bliver på skolen i weekenden. tager ansvar og bidrager til hjemmets opgaver. Vi ønsker, at SE er rammen om elevernes liv med tryghed, omsorg og at man bliver set, som den man er. At den enkelte tager ansvar i fællesskabet. Vi kunne nå længere med at den enkelte tager ansvar for helheden og fællesskabet. vores udfordring ligger i at tage ansvar for fællesskabet: de skal være ydere frem for nydere. Det skal starte allerede fra dag 1. Oplever vi svigt skal der dialog til. Kontaktlærerfunktionen er central her. Lærerværelset kan være åbent ift. elevhygge, men med måde. Det er også vigtigt, at lærerne kommer ud af lærerværelset blandt alle på Torvet. Måske invitere særlige grupper(dem der undgår voksne) til hygge på lærerværelset. Relationer er vigtige. Evaluering Hvordan skal vi evaluere? K-samtaler, hvor den læreren tager op med den enkelte elev, hvad de bidrages til i fællesskabet. Vi har det allerede nu, men der skal sættes mere fokus på det. Lave midtvejs-temperatur om der er grupper, der skal tages hånd om. Der er en stor del opdragelse i det - en stadig udfordring. 4

SE som kristent hjem Skoleordet har slået et tema an: Næstekærlighed og omsorg. Det har udmøntet sig konkret i andagter, musical og og valgfaget Elsk Bramming. Derudover tema på familedag: Elsk Ålborg-besøget. Siden musical har der været mindre fokus på temaet? Klubleder (for juniorer) 2 daglige andagter (incl. 2 måneders frivillig aftenandagt) Kirke om søndagen Bibelweekend Lovsangsaftner (måske lidt for få i år?) Elevandagter (få i år) Smågrupper (volontør-drevet) Gæster udefra: Koncerter, fællestimer (Ordet og Israel, Åbne Døre m.v, Brian) YM- projektet Mange elever, som kommer fra kirkevante hjem. Ledelse, lærere og volontører som er bekendende kristne hvilket ansporer til uformelle samtaler i hverdagen. Eleverne mødes som SE ere til kristne arrangementer som fx. Å-festival, MTC og Event og lign. Det er vellykket når... - når der er plads til spontane samtaler om trosliv. - når den enkelte elev tager personlig stilling. - når den enkelte elev har mulighed for at møde Gud på SE. - når Ånden får plads og kan mærkes på SE. - når det er trygt og frit at være kristen på SE på den måde man ønsker det. Også hvis man ønsker at vælge det fra. - når man ser på elevernes liv, at det har en positiv konsekvens, at de er kristne. At leve op til skolens værdigrundlag: En rummelig kristen skole, hvor eleverne ser sig selv i relation til Gud og udfolder egne potentialer. At eleverne møder autentiske kristne. At eleverne har lyst til at engagere sig frivilligt i kristne tiltag på skolen. (Måske arbejde målrettet med det i kristendom: at holde en andagt). Dermed at det ikke er svært at bekende kulør! At det ikke er farligt at vælge det gode. At man ikke skal leve op til en vis standard (fx til lovsang) At sproget i hverdagen også bliver trossprog. Skabe bro mellem hverdagsliv og trosliv. Formen: Måske arbejde på at formalisere tingene: Oprettet et elev-udvalg som tager initiativ til fx. lovsangsaften - med deltagelse af en volontør (men det skal ikke være dennes projekt). Bibelweekenden sætter tro på dagsordenen. Skabe rum i hverdagen, hvor det også føres ud i livet. Fx kurv med spørgsmål i dagligstuen. 5