Investering i øget virksomhedssamarbejde og STU

Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2014 Investering i øget virksomhedssamarbejde og STU Provenuet fra øget virksomhedsindsats anvendes til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov 1. Resume Denne indstilling omhandler en øget investering i det virksomhedsvendte arbejde. Overskuddet herfra skal bidrage til finansiering af Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Et område der er under stort økonomisk pres. Styrket samarbejde med virksomhederne Et centralt element i det forlig der i juni 2014 blev indgået om en reform af beskæftigelsesindsatsen, er kommunernes samarbejde med virksomhederne. Et væsentligt punkt er, at virksomhedsservice og jobformidling bliver en kerneopgave i jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for. Det skærpede fokus på samarbejdet med virksomhederne ligger derfor fint i tråd med budgetforliget for 2014, der netop retter fokus på en aktiv beskæftigelsesindsats med virksomhederne som en central aktør. Centralt for indsatsen er det også at understøtte virksomhederne i forhold til at fastholde sygemeldte medarbejdere. Med Strategi for samarbejde med virksomheder vedtaget sammen med Beskæftigelsesplan 2014 for Jobcenter Aarhus - har Beskæftigelsesforvaltningen sat yderligere fokus på at styrke samarbejdet med virksomheder i og omkring Aarhus. I løbet af 2014 har Beskæftigelsesforvaltningen arbejdet intenst på at føre den virksomhedsrettede strategi ud i livet Klik her for at angive tekst. side 1 af 10

på alle niveauer i organisationen og i tæt dialog og samarbejde med bl.a. virksomheder og a-kasser. Hvis strategien for alvor skal lykkes, kræves der dog tilførsel af flere ressourcer til området. Med henblik på at styrke resultaterne af det virksomhedsvendte arbejde foreslås derfor ansættelse af ca. 22 medarbejdere, som skal professionalisere, udvikle og vedligeholde virksomhedskontakt- og service yderligere. Det vurderes, at denne investering på godt 12 mio. kr. kan tjene sig hjem ved besparelser på overførselsudgifterne. Besparelserne foreslås anvendt til at løfte kommunens udfordringer med at sikre de nødvendige uddannelsesmæssige tilbud til unge med særlige behov (jf. nedenfor). Finansiering af Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) I forbindelse med budgetforliget for Budget 2013 anerkendte forligspartierne de økonomiske udfordringer, som Sociale Forhold og Beskæftigelse har i forhold til STU en. Siden ordningen blev indført i 2007-2008, har der været en markant øget efterspørgsel på tilbuddet og dermed et markant øget udgiftspres. Tilbuddet står overfor en økonomisk udfordring de kommende år med et forventet budgetunderskud på 25 mio. kr. i 2015 faldende til 18 mio. kr. fra 2018 og frem. Sociale Forhold og Beskæftigelse har i forbindelse med budgetlægningen for 2015 udarbejdet en analyse af STU området, hvor der peges på en række yderligere effektiviseringstiltag, som vil kunne reducere budgetudfordringen i 2015 og frem (jf. bilag 1). Der kan ikke umiddelbart anvises alternativ finansiering, hvis der ikke tilføres de nødvendige midler til STU (12 mio. kr.). Vurderinger er, at der ikke kan overføres midler fra øvrige aktiveringsbudgetter, da disse er under hårdt pres. Der vil dermed ske en betydelig serviceforringelse over for målgruppen. 2. Beslutningspunkter At 1) Sociale Forhold og Beskæftigelse fra og med 2015 tilføres et budgetløft på 12 mio. kr. årligt med henblik på at styrke det virksomhedsvendte arbejde. At 2) Sociale Forhold og Beskæftigelse på overførselsområdet reducerer budgettet med 18 mio. kr. Klik her for at angive tekst. side 2 af 10

svarende til den forventede besparelse på overførselsindkomster som følge af en styrket virksomhedsvendt indsats. At 3) Budgetudfordringen på i alt ca. 25 mio. kr. i 2015 faldende til 18 mio. kr. i 2018 og frem på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse finansieres ved provenuet på investeringen i den virksomhedsvendte indsats på 6 mio. kr. og et budgetløft på 6 mio. kr. Mankoen på 13 mio. kr. i 2015 faldende til 6 mio. kr. i 2018 finansieres ved yderligere effektiviseringer på STU-området samt interne omprioriteringer i Sociale Forhold og Beskæftigelse. At 4) Indstillingen henvises til budgetdrøftelserne vedr. budget 2015-2018 3. Baggrund En styrket beskæftigelsesindsats som én af grundpillerne for vækst i Aarhus Kommune var et dominerende og gennemgående tema i forbindelse med budgetforliget for 2014: Høj beskæftigelse er en betingelse for velfærd og velstand ( ). Derfor skal Aarhus til stadighed stå for en aktiv jobskabelses- og beskæftigelsesindsats ( ). Samtidig er det en afgørende del af beskæftigelsesindsatsen, at den er målrettet virksomhedernes og de lediges behov. Jo bedre forståelse for virksomhedernes behov, jo bedre mulighed for at sikre varig beskæftigelse (Budgetforlig 2014). Flere analyser peger på, at løntilskud og virksomhedspraktik har en væsentlig reducerende effekt på ledighedslængden for arbejdsmarkedsparate ledige. 1 Samtidig er det belyst i mange studier, at (hyppige) samtaler har en gunstig effekt. Disse erfaringer fra virksomhedsvendte indsatser har medvirket til en styrkelse af netop disse områder via investeringsmodeller i de seneste to budgetforlig. Ideen bag investeringsmodel-metoden er, at det - via investering i øget virksomhedssamarbejde er muligt at afkorte ledigheden blandt borgerne. Dette vil isoleret set betyde færre udgifter til offentlig forsørgelse. Samtidig vil en øget beskæftigelse bidrage til vækst i kommunen. Og her er flere virksomhedsrettede forløb til ledige et meget vigtigt redskab. 1 Se blandt andet www.jobeffekter.dk Klik her for at angive tekst. side 3 af 10

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2013 er de første erfaringer med investeringsmodellerne afrapporteret. De positive erfaringer har medført, at modellerne fortsættes. Det er vurderingen i Sociale Forhold og Beskæftigelse, at investeringstankegangen fortsat kan udbygges med positive resultater. Investering der skaber flere job til ledige En øget investering i den direkte virksomhedskontakt og jobformidling er et meget centralt element i indsatsen for at understøtte virksomhedsstrategien og skabe flere jobåbninger til kommunens borgere. Også med henblik på at opnå en tidlig gevinst af opsvinget og få flere borgere ud af ledighed. En gevinst der vil kunne bidrage til at løfte de økonomiske udfordringer på STU en Virksomhedsstrategien indeholder en række mål for samarbejdet med virksomhederne og hvordan jobformidlingen kan styrkes herunder at flere ledige skal i virksomhedsrettede tilbud. Derudover skal jobeffekten øges. Det vil sige, at flere ledige skal opnå en varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Aarhus Kommune skal også hjælpe virksomhederne med at få en let og smidig adgang til den arbejdskraft, som de har brug for. Samtidig vil implementeringen af strategien styrke Aarhus Kommunes image som erhvervsvenlig kommune. En pro aktiv indsats gennem øget investering skal også sikre ledige del i det kommende opsving på arbejdsmarkedet. Visionen for samarbejdet med virksomhederne er, at virksomhederne og Aarhus Kommune har Danmarks stærkeste partnerskab, når det gælder job, socialt ansvar og vækst. Strategien implementeres nu på alle niveauer i organisationen og i samarbejde med eksterne interessenter. Konkret betyder det, at der arbejdes med følgende initiativer (uddybet i bilag 2): Key account managers til udvalgte virksomheder Øge viden om virksomhederne og det østjyske arbejdsmarked hos alle medarbejdere i forvaltningen Fokus på ledere og ledelse Opkvalificering af virksomhedskonsulenter med øget fokus på service, relationsopbygning og salg Nye redskaber, der skal lette arbejdsgange internt i forvaltningen Skærpe forvaltningens kommunikation med virksomhederne Etablering af advisory board/tænketank og øget kontakt med erhvervsnetværk Klik her for at angive tekst. side 4 af 10

I forlængelse af dette arbejde og til styrkelse af implementeringen foreslås det, at det virksomhedsvendte arbejde opprioriteres markant ved ansættelse af ca. 22 virksomhedsvendte medarbejdere. Stigende udgifter til STU Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov blev indført af Folketinget ved lov i sommeren 2007. Opgaven blev placeret i kommunerne og har udfordret kommunerne på flere områder. Det har vist sig, at økonomien i tilbuddet er vanskelig at styre, og det er et kendt problem, at udgifterne til uddannelsen ofte bliver højere end forventet, hvilket er en stor udfordring for landets kommuner. Målgruppen for STU består som oftest af unge udviklingshæmmede, svært bevægelseshandicappede, multihandicappede, unge med autisme eller ADHD samt unge med erhvervet hjerneskade. Tilbuddet er dermed til de uddannelsesmæssigt mest truede unge men samtidig også et bidrag til opfyldelse af 95 % målsætningen. Hovedparten af de unge i målgruppen modtager førtidspension. Andre modtager kontanthjælp eller forsørges af forældre. Antallet af STU-forløb er siden ordningens indførelse steget markant: Fra 73 helårsforløb i 2009 til 147 helårsforløb i 2013. Pr. august 2014 er antallet steget til 168 helårsforløb. Der skønnes på sigt at være behov for i underkanten af 200 helårspladser jf. tabel herunder. Udviklingen i STU-forløb i Aarhus Kommune fra 2009-2013 samt det forventede antal fra 2014-2018 Realiseret 2009 2010 2011 2012 2013 Helårspersoner i aktivitet 73 104 105 127 147 Forventet 2014 2015 2016 2017 2018 Helårspersoner i aktivitet 180 202 198 183 177 Udgifter 45,9 51,5 50,5 46,7 45,1 Budget 26,5 26,5 26,5 26,5 26,5 Budgetunderskud 19,4 25,0 24,0 20,2 18,6 Antallet af STU forløb varierer 6-byerne imellem. Aarhus havde pr. november 2013 et antal STU elever i gang, svarende til 159 helårspladser. Dette er set i forhold til befolkningens størrelse (16-19 årige) under niveauet i de øvrige 6-byer. Figuren herunder viser f.eks., at København har en andel unge borgere på STU, der er knap dobbelt så høj som i Aarhus. Klik her for at angive tekst. side 5 af 10

300 200 100 Antal STU elever målt i forhold til antal 16-19 årige, Aarhus=indeks 100 198 162 270 106 100 171 0 København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg Kilde: Indberetning fra 6-byerne Med den eksisterende gennemsnitspris er budgetunderskuddet betydeligt. Som det fremgår af tabellen øverst er budgetunderskuddet gennemsnitligt på over 20 mio. kr. årligt i budgetperioden. Der arbejdes løbende med at effektivisere området ligesom området allerede er blevet analyseret nøje - jf. bilag 1. På trods af, at STU-området i forvejen er genstand for effektiviseringer mhp. at afbøde budgetudfordringerne, kan opgaven dog ikke løses for det nuværende budget på 26,5 mio. kr. Gennemsnitsprisen pr. STU forløb var i 2013 på 255.000 kr. Pr. nov. 2013 Gnsn. pris, kr. Aalborg Randers Esbjerg Odense København Aarhus 189.560 203.871 213.394 217.000 306.900 255.000 i Aarhus Kommune. Til sammenligning lå gennemsnittet i de øvrige 6 byer - København undtaget - lavere end i Aarhus (jf. tabel herunder). Med den foreslåede øgede effektivisering på 6 mio. kr. vil gennemsnitsprisen blive reduceret med ca. 30.000, dvs. til omkring 220.000. Kommunernes landsforening (KL) anbefaler at kommunerne budgetterer og styrer økonomien efter en gennemsnitlig årlig enhedspris på 213.600 kr. 2 Dvs. at med øget effektivisering vil Aarhus Kommune komme ned i nærheden af det niveau, der svarer til anbefalingen fra KL samt tættere på det generelle niveau blandt 6-byerne. Området foreslås altså tilført 12 mio. kr. (fra hhv. investeringsmodellen og et budgetløft), som sammen med en yderligere effektivisering på 6 mio. kr. kan løse den forventede permanente budgetudfordring på ca. 18 mio. kr. 2 Den kommunale vejledning om STU - Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Kommunernes Landsforening, marts 2012 Klik her for at angive tekst. side 6 af 10

De midlertidige budgetudfordringer derudover på 7 mio. kr. i 2015 faldende til ca. 2 mio. kr. i 2017 findes ved interne omprioriteringer i Sociale Forhold og Beskæftigelse. 4. Effekt Virksomhedsstrategien indeholder en række konkrete mål, som der følges op på løbende. Det vigtigste er, at den styrkede professionalisering og mere proaktive tilgang til virksomhedssamarbejdet giver en forstærket jobeffekt for ledige borgere. Dette skal bl.a. ske via implementering af de nye koncepter for virksomhedssamarbejdet. Koncepterne forventes alle at have et konkret afkast i form af flere i job, en øget volumen i antal virksomheder, tættere samarbejder samt større tilfredshed hos virksomhederne. Implementeringen af strategien forventes derfor også at have en positiv effekt på Aarhus Kommunes image som erhvervsvenlig kommune. Virksomhederne skal opleve en bedre, en mere smidig og sammenhængende service. En merbevilling på 12 mio. kr. til STU området vil sammen med interne omprioriteringer i Sociale Forhold og Beskæftigelse betyde, at Aarhus Kommune vil have mulighed for årligt at tilbyde en mulighed for uddannelse til ca. 60-70 unge, der ellers sandsynligvis ikke ville kunne opnå en ungdomsuddannelse. Det skal bemærkes, at der i forbindelse med visiteringen af målgruppen til et uddannelsestilbud sker en individuel vurdering af, om den unge kan profitere af andre uddannelsestilbud, der er tættere på normalsystemet. Her kan Erhvervsgrunduddannelsen ( EGU) være relevant. Tabellen herunder indikerer, at Aarhus Kommune i højere grad end flere andre af de store kommuner anvender EGU som et alternativ til STU. Antal unge i gang med et EGU-forløb pr. august 2014 Aalborg Randers Esbjerg Odense Københa vn Aarhus Antal 45 35 70 68 156 103 Mål for Aarhus En investering i flere arbejdspladser understøtter de af Byrådet vedtagne Mål for Aarhus, herunder: - At skabe 2.000 flere arbejdspladser årligt frem til år 2030 Klik her for at angive tekst. side 7 af 10

- At 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse - At andelen af selvforsørgende borgere skal op på landsgennemsnittet 5. Ydelse Udover en forventning om at flere ledige kommer i job, vil virksomhederne i Aarhus med den styrkede indsats opleve et løft i kvaliteten i kommunens beskæftigelsesindsats. Jf. i øvrigt bilag 2. Merbevillingen til STU området vil som nævnt betyde, at endnu flere unge (anslået 60-70) vil få mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dog vil der fortsat være en individuel vurdering af om de unge kan profitere af andre uddannelsestilbud, der er tættere på normalsystemet. 6. Organisering For at sikre at virksomhedsstrategien implementeres med succes, er det vigtigt, at alle tager ansvar, og at det sker i tæt dialog med øvrige interessenter. Der vil på tværs i Beskæftigelsesforvaltningen - bl.a. via MED-system, interne ambassadører for strategien og hos ledelsen - til stadighed være fokus på, at strategien implementeres og at udviklingen fastholdes. Relevante lokale aktører samt øvrige repræsentanter fra det lokale erhvervsliv mv. vil fungere som Advisory Board på strategien og vil følge udviklingen tæt samt rådgive Beskæftigelsesforvaltningen om behovet for yderligere tiltag. Indstillingen har været i høring og høringssvarene er vedlagt (bilag 3). 7. Ressourcer Det forventes, at investeringen på 12 mio. kr. i det virksomhedsvendte arbejde kan indbringe 18 mio. kr. (brutto) via et fald i udgifterne til forsørgelse. Modellen er beskrevet i business-casen herunder (uddybet i bilag 4). Business-case, investering i en styrket virksomhedsrettet indsats Det er i business casen forudsat at den intensiverede indsats vil have en reducerende effekt på det samlede antal ledige svarende til 138 helårspersoner på a-dagpenge. En effekt på ca. 18 mio. kr. Det forudsættes, at hver ekstra jobkonsulent placerer 50 personer i virksomhedsrettet aktivering (1.100 ekstra placeringer årligt i alt) og at denne placering betyder en afkortning af ledighedslængden for hver ledig med 1,5 måned og dermed et fald i udgifterne til forsørgelse. Klik her for at angive tekst. side 8 af 10

Det forventede permanente budgetunderskud på STU på 18 25 mio. kr. foreslås finansieret via tre delelementer: 1. Budgettet til STU tilføres 6 mio. kr. fra investeringsmodellen vedr. øget virksomhedsrettet indsats 2. Budgettet til STU tilføres 6 mio. kr. fra kommunekassen 3. Ved fortsat interne omprioriteringer og omlægninger af tilbud til lavere pris og andre effektiviseringstiltag findes 13 mio. kr. i 2015 faldende til 6 mio. kr. i 2018 Virkning på udgifter (anlæg og drift) og herunder personale 2015-2018 (2015-priser) i 1.000kr. Sektor 2015 2016 2017 2018 Forslag Øget virksomhedsrettet 141 12.000 12.000 12.000 12.000 indsats Besparelse på 144-18.000-18.000-18.000-18.000 overførselsområdet som følge af øget virksomhedsrettet indsats. Budgetløft STU 141 12.000 12.000 12.000 12.000 Netto kasseeffekt 6.000 6.000 6.000 6.000 Virkning på personale 22 22 22 22 Med venlig hilsen Jan Ravn Christensen / Erik Kaastrup-Hansen Bilag Bilag 1: Analyse af STU i Aarhus Kommune Klik her for at angive tekst. side 9 af 10

Bilag 2: Konkrete indsatser til styrkelse af det virksomhedsvendte arbejde i Beskæftigelsesforvaltningen Bilag 3: Høringssvar Bilag 4: Business-case, investering i en styrket virksomhedsrettet indsats Tidligere beslutninger Den 10. oktober 2013 vedtog Aarhus Byråd Strategi for samarbejde med virksomheder sammen med Beskæftigelsesplan 2014 for Jobcenter Aarhus Sagsnummer: 13/007681-41 Beskæftigelsesforvaltningen Tlf.: 89 40 20 00 E-post: beskaeftigelse@aarhus.dk Lix: 36 Sagsbehandler: Peter Risvig Tlf.: 89 40 46 53 E-post: risvig@aarhus.dk Klik her for at angive tekst. side 10 af 10