Overgangen i geografiundervisningen fra folkeskolen til gymnasiet - et analyse projekt

Overgangen geografundervsnngen fra folkeskolen tl gymnaset - et analyse projekt The transton n geography from elementary school to secondary school - an analytcal project Den Naturvdenskabelge bassuddannelse, Rosklde Unverstetscenter, Hus 13.1 3. semester, efterår 006 Krstne Bruun-Schmdt, Lykke Hodal og Louse Stenander Vejleder: Eva Bøgh, RUC

Abstrakt Projektets formål er at tage stllng tl om der er brug for en optmerng af overgangen geografundervsnngen fra folkeskolen tl gymnaset. Projektet belyser de undervsnngsreformer, der er ndført folkeskolen og gymnaset nden for de sdste par år og som udgangspunkt arbejder v med 1.g klasser fra Ørestad Gymnasum. Ved ntervews med to geograflærere præcseres de problemstllnger der er ved overgangen. Dsse belyses yderlgere ved et uddelt spørgeskema tl 1.g-elever. Spørgeskemaet ndeholder en pop-quz, der tester den vden eleverne burde have fra folkeskolen. V dskuterer på baggrund af resultaterne fra pop-quzzen om det er nødvendgt at forbedre elevernes geografske vden, samt deres evne tl at kombnere data med teor. Dette blver yderlgere sammenholdt med de ntervewede geograflæreres holdnnger tl elevernes kompetencer. På baggrund af ntervew, spørgeskema, pop-quz og de statstske beregnnger heraf, kan v konkludere, at der efter ndførelsen af reformer 006 og 005, henholdsvs folkeskolen og gymnaset kke er behov for yderlgere optmerng af overgangen fra folkeskolen tl gymnaset. Abstract The purpose of ths project s to consder f there s a need for an optmzaton of the transton n the geography teachng from elementary school to secondary school. The project wll shed lght on the educaton reforms whch have been ntroduced n both elementary school and secondary school wthn the last couple of years. We have chosen to work wth the frst year students of the secondary school, Ørestad Gymnasum. The problems concernng the transton are specfed by ntervews wth two geography teachers. Furthermore, the problems are specfed by a questonnare gven to the students. Ths questonnare contans a pop-quz, wth the purpose of testng the geography sklls they should have brought wth them from elementary school. Based on the results of the pop-quz, t s dscussed whether t s necessary to mprove the students geography knowledge and ther ablty to combne data wth theory. Furthermore, Sde af 89

ths s compared to the ntervewed geography teachers opnons on the students competence. In lght of ntervews, questonnares, a pop-quz and statstc calculaton hereof, we can conclude that after the ntroducton of the reforms n 006 and 005, n elementary and secondary school respectvely, there s no need for further optmzaton of the transton between elementary and secondary school. Sde 3 af 89

Forord Dette projekt er lavet tredje semester på den Naturvdenskabelge Bassuddannelse på Rosklde Unverstetscenter. Dette projekt er skrevet af tre studerende, men på grund af pludselg sygdom mdt projektntensvperoden, er det blevet færdggjort med mndre arbejdsstyrke. I dette projekt ndgår en pop-quz, som er taget af en gruppe 1.g elever på Ørestad gymnaset København. Dem vl v gerne rette en tak tl for deres samarbejde. Denne kontakt er gjort på baggrund af henvendelse fra Johanne de Leon fra Ørestad gymnaset. Derudover ndgår der også to ntervew med undervserne Brtta Frer og Bjørn Karrebæk, fra henholdsvs Ørestad gymnaset og Østre Borgerdyd gymnasum København. Dem vl v også gerne rette en stor tak tl for deres hjælpsomhed. Tl sdst vl v gerne takke vores vejleder Eva Bøgh, som har været en stor hjælp gennem hele forløbet. Sde 4 af 89

Indholdsfortegnelse 1.0 Indlednng... 7.0 Semesterbndng... 8 3.0 Motvaton... 8 4.0 Problemformulerng... 9 5.0 Metode... 9 5.1. Pop-quz og spørgeskema... 9 5.. Intervew... 9 6.0 Afgrænsnng... 10 7.0 Læsevejlednng... 10 8.0 Målgruppe... 10 9.0 Teor... 10 9.1. Fagbekendtgørelsen for folkeskolen... 11 9.. Fagbekendtgørelsen for gymnaset... 14 9..1. De faglge mål... 14 9... Andre krav tl gymnaseuddannelsen... 16 9.3. Teoren bag pop-quzzen... 17 9.3.1. Kortlære... 18 9.3.. Danmark... 0 9.3.3. Lande ndenfor Europa... 1 9.3.4. Lande udenfor Europa... 9.3.5. I- og U- lande... 3 9.3.6. Vejret... 3 9.3.7. Mljø... 5 9.3.8. Jorden og dens opbygnng... 6 9.4. Baggrund for senere statstske beregnnger... 7 10.0 Resultater... 33 10.1. Elevernes svar... 33 10.. Intervewene... 34 10.3. Pop-quzzen... 34 10.4. Statstske beregnnger af pop-quz resultater... 35 Sde 5 af 89

11.0 Uskkerheder... 40 11.1. Pop-quzzen... 40 11.. Intervewet... 41 1.0 Analyse og dskusson... 4 1.1. Analyse og dskusson af pop-quz og spørgeskema... 4 1.. Intervew... 44 13.0 Konkluson... 46 14.0 Perspektverng... 46 15.0 Ltteraturlste... 48 15.1. Bøger... 48 15.. Internet adresser... 48 16.0 Ordlster... 5 16.1. Ordlste tl kaptel 9.4 og 10.4... 5 16.. Ordlste tl resterende kaptler... 53 17.0 Appendks... 54 17.1. Elevernes spørgeskema... 54 17.. Elevernes svar på pop-quzzen og spørgeskemaet... 61 17.3. Intervewet med lærerne... 64 17.4. Intervew med Brtta Frer... 65 17.5. Intervew med Bjørn Karrebæk... 69 18.0 Blag... 7 18.1. Blag 1... 7 18.. Blag... 83 18.3. Blag 3... 87 18.4. Blag 4... 88 Sde 6 af 89

1.0 Indlednng Geograf er et fag, der ofte blver betragtet som et bfag. Det vl sge, at det ofte lgger skyggen af de mere domnerende naturvdenskabelge fag matematk, fysk og bolog. Dette kan skyldes, at geograf, for det meste, blver anvendt sammenhæng med dsse fag og sjældent som et ndvduelt fag. Geograf er dog et lgeså relevant fag, da det beskrver den verden, der omgver os. Ved at kunne forstå og bruge geografen, kan man nemmere forholde sg tl omverdenen. For eksempel er lærng om mljøet og vores omgvelser vgtgt. Det er derfor vgtgt at forstå, at mennesket har stor ndflydelse på mljøet og hvad konsekvenserne kan være, hvs v kke passer på. Der kan allerede ses tydelge tegn på, at v kke har været påpasselge nok. Temperaturen stger og dette kan med tden forårsage, at ndlandssen smelter og verdenshavene derved stger. Dette kan have store konsekvenser for landområder og dyrearter 1. Geografundervsnngen folkeskolen og gymnaset, har v selv erfaret, kan være usammenhængende. Hvor man folkeskolen lærer at fnde hovedstæder på et kort og aflæse et barometer fra et stykke papr, sprnger man drekte over pladetektonk, meteorolog og samfundsproblematk gymnaset. Geograf har længere td været underprorteret. Det ses for eksempel ved det teknske gymnasum, hvor geograf slet kke er oprettet som fag. Dette kan være et problem, da geograf kan være et vgtgt sprngbræt tl flere naturvdenskabelge og samfundsvdenskabelge nteressefelter. Dog er der nu tltag fra regerngens sde, det der for eksempel dskuteres hvorvdt undervsnng GIS (Geografsk Informatons system) folkeskolen er realstsk. Desuden er der de sdste par år ntroduceret nye reformer både folkeskolen og gymnaset hvor faget geograf, forventes at få en større rolle den samlede undervsnngsplan. V forestller os at starte med at danne et overblk over, hvlke emnefelter, v mener, det er vgtgt at berøre gennem folkeskolen og gymnaset. Derudover er det nødvendgt at sætte os nd allerede ekssterende pensumlster og krav, samt den nye folkeskole- og gymnasereform. 1 http://www.dm.dk/dm/ndex/vden/stormflodstema-/fremtden.htm Sde 7 af 89

.0 Semesterbndng Reflekson over naturvdenskab og naturvdenskabsformdlng Formålet med projektet tredje semester er, at de studerende gennem arbejdet med et repræsentatvt eksempel får erfarng med naturvdenskab som kulturelt og samfundsmæssgt problem. Som tredje semester projekt er dette nteressant, da det er et analytsk projekt, hvor der kgges på overgangen geografundervsnngen fra folkeskolen tl gymnaset, som opfylder den samfundsmæssge del af semesterbndngen. Den naturvdenskabelge del af semesterbndngen vl blve opfyldt gennem teoren. Her vl v komme nd på teoren, der lgger tl grund for pop-quzzen, samt teoren bag de statstske beregnnger af svarene på pop-quzzen. 3.0 Motvaton Denne projektgruppe valgte som udgangspunkt at projektet skulle omhandle geograf, enten med henblk på formdlng eller analyse og vurderng af en relevant problemstllng. Det er alle tre gruppemedlemmers erfarng, at geografundervsnngen folkeskolen og gymnaset har været usammenhængende og nedprorteret. Det lagde op tl en dskusson, det der for nylg er ndført nye reformer både folkeskole og gymnaset. Geograf kan være et sprngbræt tl flere forskellge naturvdenskabelge og samfundsvdenskabelge retnnger, da den sammenfletter den almene vden med blandt andet fysk, matematk og samfundsfag. Dette motverede os tl et projekt der beskæftger sg med den nødvendge prorterng af geograf. Kort efter projektopstart blev vores vejleder kontaktet af geograflærer Johanne de Leon fra Ørestad Gymnasum, der forhørte sg om projektgrupper på RUC. Hun undervser det naturvdenskabelge grundforløb, hvor geograf ndgår og var nteresseret at høre om der foregk projekter med geograf som emne. Ørestad Gymnasum er som prncp nteresseret alt samarbejde der gavner gymnaset selv. V optog derfor hurtgt kontakt tl geograflærerne på Ørestad Gymnasum og satte et samarbejde gang. Sde 8 af 89

4.0 Problemformulerng Hvordan forløber overgangen mellem folkeskolen og gymnaset med hensyn tl geografundervsnngen? Er der behov for en optmerng denne overgang? 5.0 Metode Denne rapport vl blve udformet på baggrund af pop-quzzen, med tlhørende spørgeskema tl eleverne, ntervew med geografundervserer, den bagved lggende teor, tl pop-quzzen, samt teoren bag statstske beregnnger. Pop-quzzen, spørgeskemaerne og ntervewene vl blve anvendt tl statstske undersøgelser og analyser, der tl sdst vl danne grundlag for dskussonen af overgangen geografundervsnngen fra folkeskolen tl gymnaset. På baggrund af dsse dskussoner vl v tage stllngen tl, om en eventuel optmerng af denne overgang er nødvendg. Hvs dette er tlfældet, vl v gve vores udkast tl, hvordan denne optmerng kunne være. 5.1. Pop-quz og spørgeskema En pop-quz er en test, hvortl eleverne kke har haft mulghed for at forberede sg og ngen hjælpemdler må bruges under selve prøven. I forbndelse med dette projekt gves den, for at fnde ud af hvad elevernes kompetencer, ndenfor geograffaget, er og for at undersøge om dsse kompetencer stemmer overens med, hvad de bør være, følge fagbekendtgørelserne. Hovedemnerne pop-quzzen, er udarbejdet på baggrund af emner nævnt fagbekendtgørelsen for folkeskolen, se kaptel 9.1. Formålet med spørgeskemaet er, at kende elevernes holdnng tl overgangen geografundervsnngen fra folkeskolen tl gymnaset, samt at se om der er en sammenhæng mellem for eksempel deres holdnng tl overgangen og deres evne tl at svare rgtgt pop-quzzen. 5.. Intervew Formålet med ntervewene er at kende lærernes holdnng tl overgangen geografundervsnngen fra folkeskolen tl gymnaset. Her kan v undersøge hvad der følge lærerne er elevernes svage punkter, samt deres forslag tl løsnng af eventuelle problemer. Sde 9 af 89

6.0 Afgrænsnng Vurderngen vedrørende overgangen geografundervsnngen fra folkeskolen tl gymnaset vl udelukkende blve foretaget på baggrund af svarende fra henholdsvs, popquzzen, spørgeskemaet og ntervewene. Der vl derfor kke blve foretaget undersøgelser vedrørende specfkke undervsnngsformer ndenfor geografundervsnngen. Derudover vl der kke blve foretaget undersøgelser vedrørende folkeskolelærer og deres eventuelle holdnnger tl denne problemstllng. Dette er gjort da fokus lgger på problemstllngerne efter overgangen, dvs. gymnaset. For optmal og ubegrænset behandlng af problemformulerngen, se Perspektverngen kaptel 14.0. 7.0 Læsevejlednng Dette projekt er baseret på to dele; pop-quz med tlhørende spørgeskema og ntervew. Derfor vl flere af kaptlerne være undernddelt efter dsse for at gøre beskrvelser og resultatbehandlng mere overskuelgt. Kldehenvsnnger vl blve angvet med reference numre og kan aflæses nederst på de pågældende sder. Der lavet en ordlste der dækker hele rapporten, undtaget kaptlerne 16., der vedrører statstk. Dsse har deres egen separate ordlste, denne kan fndes kaptel 16.1. 8.0 Målgruppe Denne rapport vl prmært henvende sg tl geograflærere både gymnaset og folkeskolen. Dette skyldtes at rapporten omhandler overgangen geograf undervsnngen fra folkeskolen tl gymnaset. Derfor vl denne rapport kaste lys over nogle problemstllnger, der kan være forbundet hermed og derved mulgvs hjælpe geograflærere, at få denne overgang tl at forløbe mere gldende. Derudover vl denne rapport også henvende sg tl undervsnngsmnsteret, som eventuel gude eller nspraton tl fremtdge ændrnger både folkeskole- og gymnasereformerne. 9.0 Teor I dette afsnt vl der blve gennemgået fagbekendtgørelserne for folkeskolen og gymnaset, for at gve et samlet ndblk målene og kompetencerne som eleverne skal have opnået løbet af deres skolegang. Dette udmunder senere en analyse af overgangen mellem folkeskolen og gymnaset. Sde 10 af 89

Derudover vl der følge et teoretsk afsnt om geografen, der lgger tl baggrund for popquzzen, samt teoren bag de statstske udregnnger. 9.1. Fagbekendtgørelsen for folkeskolen Den 1. oktober 003 trådte en bestemmelse* kraft, der satte fokus på trnmål. Dsse er fastsatte mål for hvert fag folkeskolen delt op klassetrn. Målene ndeholder oblgatorske emner, der skal gennemgås de enkelte fag. Derudover sættes slutmål der beskrver de centrale kundskabs- og færdghedsområder der forventes efter endt folkeskoleuddannelse. Både trn- og slutmål er natonalt oblgatorske, fastsat af undervsnngsmnsteren. Denne lovbestemmelse er nu forældet. Den 1. august 006 trådte en ny bestemmelse** kraft. Det betyder at eleverne folkeskolen skal undervses geograf på 7.-9. klassetrn, modsætnng tl tdlgere hvor faget kun blev undervst på 7.-8. klassetrn. Ved afslutnngen af 9. klasse kan eleven selv vælge at ndstlle sg tl en afgangsprøve der omfatter fysk/kem, bolog og geograf. 3 Fysk/kem, bolog og geograf bygger på faget natur/teknk, der undervses på 1.-6. klassetrn. Allerede her er det oplagt med et fortsat samarbejde mellem de tre fag. Målet er større faglghed og dynamk undervsnngen. Det er desuden bestemt at danske elever skal klare sg bedre naturfagene på nternatonalt plan. Dette opnås bl.a. ved ændrngerne af prøveformerne. Der er sden 00 blevet foretaget forsøg med kombnaton af nternettet og almndelge skrftlge prøver for enkelte elever eller en gruppe elever. 4 Stoffet der ndgår undervsnngen skal have en betydnng for eleverne sådan at de kan genkende og relatere tl verden omkrng dem. http://147.9.40.90/_link_0/0&accn/a003008709 (hentet 0/1-06) 3 http://147.9.40.91/_getdoci_/accn/a006011959-regl (hentet 30/11-06) 4 http://presse.uvm.dk/nyt/pm/folkeskoleforlg.htm?menud=0515 (Senest redgeret den 18/11-0 af pressefunktonen.) * LBK nr 870 af 1/10/003 (Hstorsk) ** LBK nr 1195 af 30/11/006 (Gældende) Sde 11 af 89

Ifølge undersøgelsen Geo-spørg 98 udgvet af geografforlaget 000 undervses der hovedsagelgt følgende emner: Lande Europa Verdensdelene Vejr og klma Klma og plantebælter Kortlære I-lande / Ulande Lande uden for Europa Danmark Danmarks landskaber Befolknng Ud fra dette, og lgnende undersøgelser for fagene fysk/kem og bolog, er der udvklet en forslag tl en del tværfaglge emner, der berører alle naturfagene 5. Se eksempler blag 1. For at opfylde de krav der dag blver sat tl undervsnngen dag, er det også nødvendgt at se på lærere og elevers kompetencer. Dsse er beskrevet publkatonen Fremtdens naturfaglge uddannelser. Naturfag for alle vson og oplæg tl strateg, hæfte nr. 7-003 Uddannelsesstyrelsens temasere. Hæftet tager udgangspunkt tre udfordrnger der fndes nden for det naturfaglge uddannelsessystem 6 ; Demokratudfordrngen. Denne udfordrng drejer sg om den brede befolknngs naturvdenskabelge og teknologske almendannelse og deltagelse demokratske beslutnnger samfundet. Indvdudfordrngen. Denne udfordrng drejer sg om at ruste eleverne på det personlge plan. Dels personlgt erkendelsesmæssgt, mod forståelse af mennesket som en organsme vekselvrknng med omgvelserne, hvor naturvdenskaben får dyb, personlg relevans for den enkelte og yder et unkt bdrag tl at udvkle et alsdgt menneske og dels forhold tl ndvdets handleberedskab daglgdagen, fx forhold tl sundheds- og mljøspørgsmål. Konsekvenser af sådanne personlge valg kan kun vurderes med en betydelg grad af naturfaglg kompetence. 5 http://us.uvm.dk/grundskole/folkeskolen/enskolebevaegelse/naturfag/vejl.stofogtvarfaglgeemner.htm (Senest redgeret den 1/05-04) 6 http://us.uvm.dk/grundskole/folkeskolen/enskolebevaegelse/naturfag/vejl.kompetencer.htm (senest redgeret den 1/05-04) Sde 1 af 89

Rekrutterngsudfordrngen. Denne udfordrng drejer sg om mangel på arbejdskraft med naturfaglg kompetence nden for vsse områder. Opgørelser vser, at vsse naturfag vd udstræknng fravælges af mange på ungdomsuddannelserne. På flere af de ramte fagområder konstateres endog en skæv kønsfordelng kvoterngen. http://us.uvm.dk/grundskole/folkeskolen/enskolebevaegelse/naturfag/vejl.kompetencer.ht m (senest redgeret 1/05-04) Inden for det naturfaglge uddannelses system er der fremsat fre delkompetencer; Emperkompetence: observaton og beskrvelse, ekspermenter, klassfkaton, manuelle færdgheder, datandsamlng og behandlng, skkerhed, vurderng af uskkerhed og hensgtsmæssghed, metodekrtk, generalserng mellem prakss og teor, Repræsentatonskompetence: symboler og repræsentatoner, agttage, præsentere, skelne og skfte mellem forskellge repræsentatonsnveauer, analysere, forstå forklarngskraft, abstrahere, reducere,... Modellerngskompetence: problemformulere, opstlle, skelne mellem model og vrkelghed, reducere, analysere, præcsere, anvende hensgtsmæssgt, verfcere, falsfcere, bestemme kausaltet, krtsere, vdereudvkle, Perspektverngskompetence: ndre sammenhæng, sammenhæng med kke-naturfag, hstorsk/kulturel sammenhæng, relaton tl den nære og den fjerne omverden, reflektere over naturvdenskabernes og teknologens roller samfundsudvklng, krtsk vurdere naturfaglg vden forhold tl anden vden, http://us.uvm.dk/grundskole/folkeskolen/enskolebevaegelse/naturfag/vejl.kompetencer.ht m (senest redgeret 1/05-04) Ovenfor nævnte udfordrnger og delkompetencer skal ndgå alle naturfaglge fag, men hvor stor vægt de forskellge dele skal have, er op tl uddannelsesstedet og deres vurderng af relatonen mellem dsse delkompetencer og undervsnngen det enkelte sted. 7 7 http://us.uvm.dk/grundskole/folkeskolen/enskolebevaegelse/naturfag/vejl.kompetencer.htm (Senest redgeret 1/05-04) Sde 13 af 89

9.. Fagbekendtgørelsen for gymnaset Den 8. maj 003 blev der ndgået en bred poltsk aftale om at samle alle de gymnasale uddannelser. Dette blev gjort og de første elever startede den nye reform 1. august 005. Formålet for gymnaset er at opnå almen og specfk naturvdenskabelg vden nden for geofaglge områder, som skal tjene dem ved at gve dem globalt perspektv og metodske forudsætnnger de kan bruge deres vdere studer. Der skal være en struktureret og sammenhængende omverdensforståelse, som gør at de kan forholde sg tl aktuelle geofaglge emner på et lokalt og globalt nveau. Dette skal gøres ved at eleverne agttager og beskæftger sg med drekte observerbart materale. De skal have kendskab tl relevante nformatonsklder og samtdg opnå ndsgt geofaglge metoder. Eleverne skal tlegne sg kundskaber der gør at de ved hvordan ny vden og teknologske nnovatoner har betydnng for udnyttelsen af naturens resurser og den samfundsøkonomske udvklng. Dette gælder for geografundervsnngen gymnaset. 8 9..1. De faglge mål Der kgges her på de 3 metodske tlgange tl at opnå faglge mål, der er gældende for geografundervsnngen gymnaset: 1. Den generelle hypotetsk-deduktve metode, hvor data, observatoner og målnger ndgår forklarnger af enkeltfænomener eller delprocesser naturen og menneskets omgvelser, analyseres og fortolkes og sættes nd overskuelge sammenhænge.. Den nduktve naturhstorske metode, hvor data, observatoner og målnger benyttes tl at beskrve, analysere og fortolke udvklngsprocesser naturen og menneskets omgvelser. 3. Den problemformulerende metode, hvor væsentlge geofaglge problemstllnger ndkredses analysen af naturen og menneskets omgvelser. http://us.uvm.dk/gymnase//vejl/ndex.htm?menud=15 (Senest redgeret den 9/8-06 af Område for gymnasale uddannelser) 8 http://us.uvm.dk/gymnase//vejl/ndex.htm?menud=15 (Senest redgeret den 9/8-06 af Område for gymnasale uddannelser) Sde 14 af 89

Derudover er det menngen at eleverne skal tlegne sg forskellge kompetencer, nemlg emprkompetencer, repræsentatonskompetencer, analytske kompetencer, modellerngskompetencer, perspektverngs- og kontekstkompetencer og kommunkatonskompetencer. Dsse blver forklaret herunder; Emprkompetencer: De skal gøre sådan at eleven kan dentfcere, genkende og klassfcere rumlge mønstre geofaglge sammenhæng. Derudover skal de kunne udføre smple former for ekspermentelt arbejde, hvor systematske feltobservatoner og feltmålnger vedrørende geofaglge fænomener kommer under. 9 Repræsentatonskompetencer: Her skal de kunne opsøge og forholde sg tl og anvende et spektrum af geofaglge repræsentatonsformer såsom tekster, data, kort, dagrammer, profler, fgurer, analoge og dgtale blleder. 10 Analytske kompetencer: Eleverne skal ud fra konkrete data og observatoner gve en samlet beskrvelse af udvklngsforløbet naturen og menneskets omgvelser. De skal derudover udsklle og redegøre for væsentlge naturfaglge enkeltfænomener og delprocesser naturen og menneskets omgvelser. De skal sættes nd overskuelge sammenhæng. Samtdg skal de kunne ndkredse geofaglge problemstllnger og opstlle og anvende enkle problemformulernger analysen af naturen og menneskets omgvelser. 11 Modellerngskompetencer: Skal gøre at de forstår og krtsk kan anvende enkle geofaglge modeller, som repræsentaton af vrkelgheden. 1 9 http://us.uvm.dk/gymnase//vejl/ndex.htm?menud=15 (Senest redgeret den 9/8-06 af Område for gymnasale uddannelser) 10 http://us.uvm.dk/gymnase//vejl/ndex.htm?menud=15 (Senest redgeret den 9/8-06 af Område for gymnasale uddannelser) 11 http://us.uvm.dk/gymnase//vejl/ndex.htm?menud=15 (Senest redgeret den 9/8-06 af Område for gymnasale uddannelser) 1 http://us.uvm.dk/gymnase//vejl/ndex.htm?menud=15 (Senest redgeret den 9/8-06 af Område for gymnasale uddannelser) Sde 15 af 89

Perspektverng og kontekstkompetencer: Gør eleverne stand tl at sætte geofaglge problemstllnger nd en bredere samfundsmæssg sammenhæng og udnytte geofaglg vden, sammen med vden og kompetencer opnået andre fag. Kommunkatonskompetencer: Eleverne skal kunne ndsamle og vurdere nformaton fra forskellge nstanser og mljøer og kunne formdle den faglge vden og argumentere logsk, mundtlgt og skrftlgt vdere henvendt tl forskellge målgrupper. Derudover skal de kunne forholde sg tl den aktuelle samfundsdebat om geofaglge emner. 9... Andre krav tl gymnaseuddannelsen Kernestof: Emner som geografpensummet for gymnaset skal ndeholde er: 1. Jordens, lvets og landskabernes udvklngsprocesser og udvklngshstore. Under dette emne er det menngen at læreren skal komme nd på jordens udvklng herunder den pladetektonske model, jordskælv og vulkaner, samt landskabers dannelse og udvklng.. Klmaet og dets betydnng for menneskets lvsvlkår. Her skal lærerne komme nd på klmasystemet, derunder klmazoner og plantebælter. Klmaets betydnng for menneskets lvsvlkår. Klmaændrnger på forskellge tdsskalaer. 3. Vand, vandresurser og deres udnyttelse. Eleverne skal undervses vandets kredsløb. Vandresurser og deres udnyttelse og forvaltnng. 4. Energ energstrømme, energresurser og energteknolog. Læreren skal komme nd på det globale kulstofkredsløb, energteknologernes udvklng og den samfundsmæssge betydnng. 5. Produkton, forbrug, teknolog, resurser og bæredygtghed. Undervsnng produktonen og dens afhængghed af resursegrundlag og teknologsk udvklng. Samt undervsnng produktonens mljøkonsekvenser og bæredygtghed. 6. Analyse og tolknng af rumlge mønstre på baggrund af kort og blledmaterale. Ovenfornævnte emner skal fungere som en ramme tl læreren. 13 13 http://us.uvm.dk/gymnase//vejl/ndex.htm?menud=15 (Senest redgeret den 9/8-06 af Område for gymnasale uddannelser) Sde 16 af 89

Arbejdsformer: Der skal være varerende arbejdsformer, dsse skal anvendes for at skre at eleverne opnår de faglge mål og at den samlede lærerproces styrkes. De forskellge arbejdsformer der skal være er klasseundervsnng, gruppe- og projektarbejde, feltarbejde og ekskursoner. Det der skal præge undervsnngen mest er det praktske, emprske og data-analytske. 14 IT: Der skal nddrages IT undervsnngen med det formål, at udnyttelse af nternettet bruges tl at opnå adgang tl undervsnngsmaterale, andet geofaglgt materale og data. Derudover kan IT benyttes tl vsualserng og analyse af data samt tl kommunkaton og formdlng. 15 Evaluerng: Der er en løbende evaluerng af eleverne med henblk på at optmere og tlpasse undervsnngen og arbejdsformerne sådan at de får mest ud af undervsnngen. 16 Prøven: Der afholdes mundtlgt prøve på grundlag af en opgave som eksamnatoren har udarbejdet. Der er ca. 4 mn. forberedelsestd og 4 mn. eksamnaton nklusv summerngstden. 17 9.3. Teoren bag pop-quzzen Pop-quzzen er opbygget på antagelsen om at eleverne har haft geografundervsnng folkeskolen et omfang, der lever op tl kravene fagbekendtgørelsen for folkeskolen. Mange af spørgsmålene bygger samtdgt på spørgsmål almen vden. Udarbejdelsen af pop-quzzen er baseret på emnerne nævnt undersøgelsen Geo-Spørg 98 omtalt kaptel 9.1. Som udgangspunkt lavede v spørgsmål ndenfor alle nævnte emne, af flere sværhedsgrader og bredt dækkende. Dette resulterede over 50 spørgsmål. Da v gerne 14 http://us.uvm.dk/gymnase//vejl/ndex.htm?menud=15 (Senest redgeret den 9/8-06 af Område for gymnasale uddannelser) 15 http://us.uvm.dk/gymnase//vejl/ndex.htm?menud=15 (Senest redgeret den 9/8-06 af Område for gymnasale uddannelser) 16 http://us.uvm.dk/gymnase//vejl/ndex.htm?menud=15 (Senest redgeret den 9/8-06 af Område for gymnasale uddannelser) 17 http://us.uvm.dk/gymnase//vejl/ndex.htm?menud=15 (Senest redgeret den 9/8-06 af Område for gymnasale uddannelser) Sde 17 af 89

vlle undgå at eleverne mstede modet undervejs besvarelsen valgte v at nedskære antallet tl 31 spørgsmål. Dette gjorde v samarbejde med geograflærer Brtta Frer, hvor hun hjalp os med at tage stllng tl, hvorvdt sværhedsgraden af de enkelte spørgsmål var passende. Den færdge pop-quz fndes appendks kaptel 17.1. 9.3.1. Kortlære En globus er den eneste måde jordens overflade kan gengves, uden at størrelsesforholdet mellem de forskellge landområder blver forvredet. Flade landkort er oftest lavet med Mercator-projekton. Problemet med denne projekton af tredmensonalt bllede på en todmensonal overflade er, at områder ved polerne fremstår langt større end områder ved ækvator. På fgur 1 ses hvordan grønland er gengvet større end Australen. I vrkelgheden er Australen ca. 4 gange større end Grønland. Dette sker ved, at længdegraderne rettes ud, sådan at de står vnkelret på breddegraderne, og herved trækkes de overlggende landområder ud af proporton. Fgur 1: Mercator-projekton (http://www.rummet.dk/38000c Senest opdateret /11-00) Når der angves et punkt på en globus, nævnes placerngen ved hjælp af længdegrader og breddegrader. Længden fortæller om vnklen mellem Greenwch-merdanen og punktets merdan. Bredden fortæller om vnklen mellem normalen tl lnjen, der rører jordens overflade punktet, og ækvator, se fgur. 18 18 http://www.rummet.dk/38000c (Senest opdateret: /11-00) Sde 18 af 89

Fgur : Jordkloden ndsat koordnatsystem (http://www.rummet.dk/38000c Senest opdateret: /11-00) Den nordlge vendekreds, 3,5, er den højeste nordlge breddegrad hvor solen står zent og kun en dag, nemlg d. 1. jun. Denne vendekreds afgrænser sammen med den sydlge vendekreds det tropske klmaområde. I dette område er dag og nat begge 1 tmer lange og der er ngen forskel på sommer og vnter. 19 Den nordlge polarcrkel/kreds, 66,5, er den laveste nordlge breddegrad hvor det opleves en enkelt dag om året at solen aldrg går ned, d. 1. jun, og solen en hvor aldrg står op, d. 1. december, derudover er dsse to dage de dage hvor solen står højst på hmlen, kaldet zent. Dette medfører at de henholdsvs er den længste og den korteste dag på året. 0 Fgur 3 De vgtgste breddegrader (www.emu.dk Redgeret af Hans Jørn Schmdt 0/11-06) 19 http://nsdc.org/arctcmet/bascs/arctc_defnton.html (hentet 30/11-06) 0 Poltkkens bog om Astronom s78 Sde 19 af 89

Klmaområdet over denne crkel kaldes polarområde og klmaområdet mellem den nordlge vendekreds og den nordlge polarcrkel kaldes det tempereret klmaområde. Tlsvarende fndes de samme kredse og klmaområder på den sydlge halvkugle. Der fndes fre ekstremer som fastlægger kalenderen. De to første er de tdlgere nævnte Fgur 4: Fguren vser solens ndstrålng på jorden. http://www.hort.purdue.edu/newcrop/tropcal/lecture_0/03m.jpg (hentet 30/11-06) den længste og den korteste dag. Derudover er der to jævndøgn, hvor dag og nat er lge lange. De falder på 0. eller 1. marts og eller 3. september, på dsse to dage hælder ngen af polerne mod solen. Dette gælder for begge halvkugler på samme td. 1 På grund af hældnngen af Jordens akse på 3,5 er der varaton årstderne, og kke på grund af jordens afstand tl solen. Dette afhænger desuden af, hvor på jorden der er tale om. På den nordlge halvkugle falder den astronomske vnter januar, februar og marts. 3 Her er den del af jorden længere væk fra solen, end månederne jul, august og september, den astronomske sommer. 4 Det betyder at årstderne på den sydlge halvkugle er modsatte end de på den nordlge halvkugle. Se Fgur 4. 9.3.. Danmark Danmarks befolknng lgger 006 på 5.450.661. Den naturlge vækstrate lgger på 0, % 5 og befolknngstætheden på crka 0,8 per m 6. Der fndes ngen bjerge Danmark, men kun bakker og høje. Bjerge blver dannet ved tektonsk aktvtet og for at kunne kaldes et 1 Poltkkens bog om Astronom s79 Poltkkens bog om Astronom s77 3 Poltkkens bog om Astronom s78 4 http://www.tycho.dk/artcle/prnt/3640 5 https://www.odc.gov/ca/publcatons/factbook/geos/da.htm l (hentet 11/1-06) 6 http://www.prb.org/templatetop.cfm?secton=data_by_country&template=/customsource/countryprofle/ countrypr ofledsplay.cfm (hentet 11/1-06) Sde 0 af 89

bjerg skal det mnmum være hævet 00m over havnveau 7. Danmarks højeste naturlge punkt er Møllehøj på 170,86 m, belggende Mdtjylland. I lang td er Ydng skovhøj blevet anset for at være det højeste, men 005 blev det fastslået at Møllehøj er 9 cm højere. Dsse to er naturlge højdepunkter. Hvs der medregnes menneskeskabte elementer er Ejer bavne høj, med et 13 meter højt tårn, ca. 183 m. Det er, på grund af navnet, en almndelg msforståelse at Hmmelbjerget er Danmarks højeste punkt. Hmmelbjerget er 147 m og lgger Jylland. 8 Danmarks tredjestørste by er Odense og det er samtdgt Fyns største by, med et ndbyggertal på 146.40 006. 9 I de sdste 50 mo. år har der været skov på jorden. Danmark har næsten været totalt dækket af skov, men med den øgede befolknngstlvækst var skovarealet omkrng 1600- tallet på 0-5 %, omkrng 1750 var det på 8-10 %, derefter nåede det bunden med 4 % 1800-tallet. 30 I dag er ca. 11 % af hele Danmark dækket af skov, af de 11 % er crka 8 % naturskov. Det vl sge at de stammer fra naturlgt ndvandrede skove og er selvgroet. Der er kun 1 % urørt skov tlbage, som er defntonen på urskov og da det kke har været urørt længe nok, kan det kke kaldes for urskov. Der er dog stadg steder Danmark der mnder om urskov. 31 Den mest udbredte løvskovstype Danmark er bøgeskoven, den fylder crka 17 % af det bevoksede areal. 3 Fyrreskoven er også en udbredt skov Danmark. Den fylder crka 8 % af det bevoksede areal. 33 9.3.3. Lande ndenfor Europa Rusland er med ca. 143 mo. ndbyggere, det højst befolkede land Europa. Samtdgt er det også det arealmæssge største land, på ca. 17.075.00 km². Ruslands hovedstad er Moskva med 10, 4 mo. ndbyggere. Sden opbruddet med Sovjetunonen 199 er Ruslands ndbyggertal faldet drastsk. Dette skyldes at mmgratonen tl landet er faldet støt sden 1994 og kke har været stand tl at modregne det stgende antal dødsfald per fødsler og den faldende totale fertltetsrate. 7 http://www.gyldendalslekskon.dk/lekskon/lekskon.htm (hentet 11/1-06) 8 http://www.hmmelbjerget.dk/ 9 http://www.vstodense.com/ 30 Danmarks skove s. 11 31 Danmarks skove s. 30 3 Danmarks skove s. 30 33 Danmarks skove s. 34 Sde 1 af 89

Det regnes derfor med at befolknngen allerede 050 vl være faldet tl 110,5 mo. ndbyggere. 34 Berln har sden 1700-tallet og frem tl efter Anden Verdenskrg været hovedstad Tyskland. Efter krgen blev byen delt to. Østberln blev hovedstaden DDR. I Vesttyskland blev hovedstaden byen Bonn. Ved genforenngen af øst og vest 1990, blev Berln gen udnævnt tl hele Tysklands hovedstad. Det blev besluttet at flytte regerngssædet tlbage tl Berln, men Bonn betegnes stadg dag som Bundesstadt, Forbundsstad. 35 9.3.4. Lande udenfor Europa USA er et land. Et land er defneret ved at der er en regerng. Da hver stat kke har deres egen regerng hører de alle under de forenede stater. USA består af 50 delstater og et dstrkt, nemlg Dstrct of Columba. Dstrktet, også kaldet Washngton DC, er USA s hovedstad. Dette er også stedet, hvor Det Hvde Hus med præsdenten befnder sg. 36 Mount Everest lgger både Kna og Nepal Hmalaya bjergene. Mount Everest på 8.848m blev mdten af 1800-tallet erklæret for verdens højeste bjerg. 37 Verdens befolknng består af ca. 6,5 mllarder mennesker og den stger. Det antages at år 050 vl der være tæt på 10 mllarder mennesker verden. Sden 1930 har den globale menneske-tlvækst eksploderet, før det var den relatv langsom. Det er blevet udregnet at hvs fødselsraterne forblver uændret vl jordens befolknngstal år 150 være på 96 mllarder mennesker. Kna er det eneste land der har lavet en befolknngspoltk, med etbarns-poltkken, som de lavede omkrng 1970. Dog vl det tage nogle år før befolknngen vl stoppe med at vokse. Først 040, vl dette ske. Det område med de største befolknngsproblemer 050 blver Nordafrka og Mellemøsten. 38 34 http://www.prb.org/templatetop.cfm?secton=data_by_country&template=/customsource/countryprofle/ countryprofledsplay.cfm&country=470 (hentet 30/11-06) 35 http://www.dhm.de/lemo/home.html (hentet 15-1-06) 36 http://www.dc.gov (hentet 30-11-06) 37 http://www.nepalmountannews.org/hstory.php (hentet 8-1-06) 38 Danmark verden s. 3-9 Sde af 89

9.3.5. I- og U- lande Verden er delt op I- og U- lande. I står for ndustr og repræsenterer lande med en stabl økonom og et højt regstreret værd for bruttonatonalproduktet, BNP. U står for udvklng og er også kendt som den fattge del af verdenen, med et lavt bruttonatonalprodukt. En af grundene tl deres lave bruttonatonalprodukt kan være at der ofte kun er tale om en eller få varer som blver produceret og eksporteret og dsse varer er ofte råvarer. Selve denne kultur, som U landene lever, blver også kaldt for monokultur. En del af U- landene er gang med at blve ndustralseret og er kke længere kun afhængg af en eksportvare. 39 Bruttonatonalproduktet blver målt ved at man kgger på de forskellge landes ens produkter og ser hvor meget det koster. Det er en af grundene tl at der er mange, der producerer varer U- lande da der er bllg arbejdskraft og produktet kan derved sælges bllgere I-landene. Afrka er den verdensdel, hvor der er flest U- lande. 40 9.3.6. Vejret For at kunne forstå den dybere teor bag dette afsnt er det vgtgt at have styr på begreberne, vejret og klma. Dsse to begreber blver ofte blandet sammen, derfor blver forskellene på dem lge oprdset. Klma er den betegnelse man bruger om det gennemsntlge vejr over en længere perode, som efter nternatonale vedtægter er på 30 år. Klma kan man strengt taget antage, ndenfor denne 30 års perode, at være uforanderlg. Det modsatte gælder dermod for begrebet vejret, som er foranderlgt. Vejret er nemlg en betegnelse for atmosfærens øjeblkkelge tlstand. 41 For at forklare hydrotermfgurer skal begrebet klma anvendes, da hydrotermfgurer er statstske fgurer, der oplyser om et gvent områdes klmatske forhold, da de blandt andet beskrver den gennemsntlge dag og nattemperatur samt den gennemsntlge nedbør over en måned. Cykloner er vnde der opstår på grund af lavtryksområder. Der fndes to typer af cykloner, polarcykloner og tropske cykloner. 4 39 http://www.gf.dk/levekaar.htm (hentet 1/1 006) 40 http://www.gf.dk/levekaar.htm (hentet 1/1 006) 41 Vejret og uvejret s. 18 4 http://www.dnlb.dk/ressource.php?d=8945 (hentet 30/11-06) Sde 3 af 89

Polarcykloner er som navnet ndkerer, cykloner der dannes forbndelse med polarfronten, på henholdsvs den nordlge og sydlge halvkugle. Da de er mndre end Rossby bølgerne overlapper de to systemer hnanden og smedes langsomt sammen langs polarfronten. Da de kredser om et lavtryk, opstår der et dynamsk lavtryk der hvor den varme luft presses over den kolde, med en relatv høj hastghed. Tropske cykloner kan alt efter hvor de forekommer og på hvlken årstd, skfte navn mellem, orkaner, tafuner og cykloner. 43 Ved havområder, hvor vandets temperatur er over 7º C, opstår der tropske cykloner. Det er det eneste sted de kan opstå. Derudover kan de tropske cykloner kke udvkles tættere end 5 grader fra ækvator, da corolskraften her kke er stærk nok tl at afbøje vndene. Tropske cykloner opstår ved at de store mængder af opvarmet vand fordamper. Det forårsager at der ved havoverfladen opstår en fugtg og meget varm luftmasse. Da varm luft er lettere end kold luft, stger denne tl vejrs, og et kraftgt lavtryk ved havoverfladen dannes. Dette lavtryk vl trække luft nd fra sderne og corolskraften vl afbøje dsse vnde, hvorved en kraftg hvrvel vnd vl opstå. Luften er påvrket af at jorden roterer. Dette betyder, at der på den nordlge halvkugle bøjes luften tl højre forhold tl bevægelsesretnngen. Denne afbøjnngskraft kaldes corolskraften. 44 Denne kraft tltager jo tættere på polerne man kommer. Den er lg nul på ækvator da der ngen forskel er på breddekredsenes længder der. 45 Tropske cykloner kan udvkle sg tl tropske orkaner og herved være stand tl at forårsage mere skade. Det modsatte af en cyklon er en antcyklon som opstår højtryksområder, stedet for lavtryksområder. 46 Jordens skovarealer, optager CO fra atmosfæren og ved processen fotosyntese udsklles der O tl atmosfæren. Under denne proces, ved hjælp fra solens energ, dannes glukose. Dette foregår gennem små åbnnger på bladets overflade kaldet stomata. Størrelsen af CO- koncentratonen afhænger af åbnngsgraden for stomata. 47 43 http://www.emu.dk/sem/fag/geo/tekster/motvsep04.doc (hentet 30/11-06) 44 http://www.geografforbundet.dk/vejret/lavtryk.htm (hentet 30/11-06) 45 Vejret og uvejret s. 43 46 Vejret og uvejret s. 88-89 47 Global clmate s. 107 Sde 4 af 89

6CO + HO + lysenerg C6H1O6 + 6 O 48 Denne proces kaldes fotosyntesen og er afgørende for mennesket og dyrenes eksstens. Da v udskller CO ved udåndng og optager O ved ndåndng, er mennesket afhængge af planterne og planterne er afhængge af mennesket. Udover at solens energ medvrker tl dannelsen af glukose, bnder solens energ sg tl klorofylet, som er det stof der gver bladene deres grønne farve. 49 Om natten er stomata lukket og derved forløber fotosyntesen heller kke, da der kke er noget lys 50. Under stden var det meste af Danmark dækket af s. Dette har sat sne spor Danmarks landskab. De højeste bakker fndes Jylland. Dette skyldtes bevægelsen af sgletcheren, der trak sg tlbage op over Jylland. Dsse bakker ses dag som nord - syd gående bakkekæder med højder optl 170m. Et andet spor fra stden er den sandede jord dele af Jylland. Dette skyldtes de store smeltefloder, der løb fra gletscherne. Dsse forårsagede også at landskabet, nogle steder, blev fladt. 51 Vandfordampnngen, evaporatonen, er størst fra havet, da det er det sted, hvor der er mest vand tlgængelgt. 5 9.3.7. Mljø Regnskoven er de skovområder som lgger et 5.000km bredt bælte omkrng ækvator. For at der er tale om en regnskov skal mnmum være en årlg nedbør på mnmum m, da den ellers kke vl kunne overleve. Samtdgt må der kke opstå frost. De m nedbør er kun et mnmum, der kan falde helt op tl 11m nedbør årlgt. 53 Verdens skove reduceres hastg fart, og den prmære årsag tl dette er mennesket. Tdlgere var jorden dækket af ca. 50 % skov, nu er der ca. 7 % tlbage. Det antages at man fælder og afbrænder et areal af regnskoven tl landbrug, hvert år som svarer tl 3-4 gange Danmarks størrelse. 54 48 http://www.ahorn.dk/emner/uv-de/co/co-kreds3.htm (hentet 30/11-06) 49 http://www.netbologen.dk/molekyl/fotosyntese.htm (hentet 30/11-06) 50 Boundary layer clmates s. 113-114 51 http://bobent.dk/dankldk.html#dk%0geolog (hentet 30/11-06) 5 Boundary layer clmates s. 8 53 http://www.nepenthes.dk/ndex.php?dd=10&ld=1&md=91#skov (hentet 30/11-06) 54 http://www.geoctes.com/regnskoven/odeloggesen.htm (hentet 30/11-06) Sde 5 af 89

Konsekvenserne af dsse fældnnger og afbrændnger, er at mange dyre og plantearter er truet og uddør. I regnskoven bor to tredje dele af verdens dyr og derudover optager regnskovens træer halvdelen af al kuldoxden som udsklles tl atmosfæren fra bl.a. udåndng eller blforurenng. 55 Drvhuseffekten blver forstærket ved afbrændng af planter, da de ved afbrændng udskller CO. Denne optager solens varme og er medvrkende tl at temperaturen atmosfæren langsomt stger. Samtdgt er der er færre træer tl at optage den ekstra CO, der blver dannet. 56 Vndenerg er den energ, der belaster mljøet mndst mulgt, da vnd ngen skadelge bprodukter har. Vndens bevægelsesenerg kan nemt omformes tl elektrctet og da vnden er afhængg af jordens rotaton vl den kke slppe op lge forløbg. 57 Tl at ndfange vnden og omforme den tl elektrctet kan en vndmølle anvendes. Vngerne på møllen blver påvrket af vnden, som får dem tl at dreje rundt og ved hjælp af dynamoeffekten omformes det tl elektrctet. 9.3.8. Jorden og dens opbygnng Inde jordens centrum fndes kernen, også kaldet for den ndre kerne. Denne er omrnget af den ydre kerne. Herefter følger kappen og skorpen. Skorpen er det tyndeste lag på kun 350km. Dette lag består af sten med en lav denstet og er meget uensartet og varerer meget tykkelsen. De øverste 100km kaldes Lthosfæren og er yderlgere opdelt den kontnentale skorpe og den Fgur 5 Jordens opbygnng http://www.frberg-hf.dk/fagene/otto-geo/geolog/jordens_opbygnng.htm 55 http://www.nepenthes.dk/ndex.php?dd=10&ld=1&md=91#skov (hentet 30/11-06) 56 http://www.geoctes.com/regnskoven/konsekvenserne.htm (hentet 30/11-06) 57 http://www.gyldendalslekskon.dk/lekskon/lekskon.htm (hentet 30/11-06) Sde 6 af 89

oceanske skorpe. Anden og sdste del af skorpen kaldes Astenosfæren og lgger på 100-350km s dybde. Bjergarterne er her blødgjorte på grund af tryk og temperatur forhold, men det er dog stadg fast form. Kappen, også kaldet Mesosfæren, lgger fra 350-880km s dybde. Det er en tyk skal af bjergarter med en høj denstet. Mesosfæren er fast form. Den ydre kerne starter ved 880km s dybde og slutter ved 5140 km s dybde. Den ydre kerne består prmært af jern og nkkel. På grund den høje temperatur er laget væskeform. Den ndre kerne består også af jern og nkkel men på grund af det store tryk er den ndre kerne fast form selvom temperaturen er langt over metallernes smeltepunkter. Den ndre kerne går fra 5140km og slutter ved 6371km. 58,59 Lava består af smeltede sten. Det er kun over jordens overflade denne stenmasse blver kaldt lava. Stadg lggende under overfladen kaldes massen magma. Jordens plader bevæger sg over denne magma. Når dsse plader bevæger sg så sker der jordskælv. Der er forskellge former for jordskælv forhold tl hvordan pladerne bevæger sg. Dsse kan deles op 3 kategorer. Den konstruktve pladegrænse: plader bevæger sg fra hnanden. Ved at de gør dette kommer der magma op som så danner nyt Lthosfærsk materale. Dette magma kommer fra den underlggende kappe. Den destruktve pladegrænse: plader støder nd hnanden. Ved at de gør dette,skubber Lthosfærsk materale ned tl kappen og blver omdannet tl magma. De destruktve og konstruktve pladegrænser gver balance det Lthosfærske materale. Den sdste kategor er den transforme pladegrænse: plader bevæger sg forb hnanden. Denne form for pladebevægelse hverken ødelægger og danner nyt materale. Når der sker et jordskælv kan det ud over at være ødelæggende også skabe kæmpe flodbølger kaldet tsunamer. Dette sker ofte hvs der har været et undersøsk jordskælv. 60 9.4. Baggrund for senere statstske beregnnger En normalfordelng har den egenskab at den beskrver hvordan målngerne varerer tlfældgt omkrng et nveau. Observatonerne behøver kke være præcst på det teoretske rgtge nveau, men kan svnge over og under nveauet. Dette kan præcseres nøjere: 58 Volcanoes and socety s. 5-34 59 http://www.geo.au.dk/besoegsservce/plakat_jordensndre.pdf (hentet 1/1 006) 60 http://www.geo.au.dk/besoegsservce/plakat_jordensndre.pdf (hentet 1/1 006) Sde 7 af 89

Fordelngerne skal beskrve målnger på en kontnuert skala. Dvs. målnger fra en kontnuert fordelng. Fordelngerne skal beskrve en tlfældg varaton omkrng et vst nveau. Der skal være en µ parametervarable og en x observatonsvarable. Nveauet skal ndgå som parameteren µ. Denne modelfunkton hedder f(x;µ) µ parameteren beskrver hvor på tallnen koordnatsystemet fordelngen er. Hvs der er ændrng parameterværden skal den svare tl en forskydnng af sandsynlghedsfordelngen. Fordelngens form ændres kke, men blver bare skubbet hen af tallnen. Derudover er der nogle flere krav tl hvordan dataet skal behandles ved brug af analyse. Parameteren beskrver det nveau som observatonerne fordeler sg omkrng, derfor er det nødvendgt at estmere parameteren µ. Dette gøres ved at tage gennemsnttet af observatonerne. Maksmalserngsestmatet for µ skal være gennemsnttet af observatonerne. Der er forskellge metoder tl at tjekke om det er en normalfordelng. Bl.a. er der hstogrammer, der fungere på den måde at der er et antal observatoner der lgger nden for et nterval. Dsse observatoner tegnes nd et koordnatsystem, hvor antallet af observatoner aflæses på y-aksen og observatonen på x-aksen. Der vælges så et nterval og det antal observatoner der er nde ntervallet, tegnes (se Fgur 6). Det er forskellgt hvordan normalfordelnger forekommer. En af måderne hvorpå de kan forekomme er ved at der er nogle målnger af en bestemt egenskab hos et vlkårlgt antal, som hører tl forskellge grupper. Det er forskellgt alt efter hvlken slags målnger der er tale om, hvlken metode der kan bruges tl at beskrve og sammenlgne grupperne. I denne rapport bruges metoden tostkprøveproblemet med uparrede observatoner. I denne metode er der to grupper med et antal observatoner for hver gruppe. Fgur 6 Vser et hstogram hvor antallet for alle eleverne er på x-aksen og den mængde der har svaret det antal rgtg på y-aksen. Sde 8 af 89

Gruppe Observatoner 1 y11, y1 y1j y1n y1, y, yj yn yj er her den j te observaton gruppe. kan enten være 1 eller og aldrg andet da den betegner en af grupperne og der må denne undersøgelse kun være to grupper. Grupperne har n1 og n observatoner. De to grupper behøver kke samme mængde observatoner, da de to er uafhængge af hnanden. yj er observerede værder der er uafhængg af den stokastsk varable Yj. Denne er normalfordelt med den samme varans og mddelværderne er henholdsvs µ1 og µ. Skrevet på en anden måde: Y1 j ~ N( µ 1, Y j ~ N( µ, ) ) µ1 og µ beskrver de to mddelværdparametre også kaldet den systematske varaton altså de to gruppers nveauer. beskrver den tlfældge varaton. I denne undersøgelse er det den samme for begge grupper. Det kan testes senere om dette er den rgtge fremgangsmåde. For at se om de to grupper er ens, opstlles en hypotese der hedder: H0: µ1=µ. Formålet med at sge at de er ens er at forkaste hypotesen. Hvs hypotesen H0 er rgtg, er der tale om et enstkprøveproblem med n = n1 + n observatoner. For at teste om der er brug for enstkprøveproblem metoden skal teststørrelsen for t fndes. Det gøres ved at beregne s n 1 n 1 ( y1 j y1) ( y n j1 j1 y 0 j ) t ( y 1 y ) 1 1 s 0 n1 n og sætte resultatet nd formlen for t Derefter beregnes Q værdenq 1 n n / Q er den aftagende funkton af t. Hvs der er små Q værder er det det samme som store t -værder og det tlfælde skal H0 forkastes. Hvs hypotesen kke kan forkastes kan der tjekkes for varanshomogentet. Dette gøres ved først at opstlle en hypotese, der antager at varanserne er ens. Sde 9 af 89

Dette gøres på denne måde: H: 1. Kvotentstørrelsen er en funkton af R s s 1 For at fnde s 1 og s skal der bruges en formel for s 1 n 1 n j1 ( y j y ) R blver ofte benyttet som teststørrelse og hypotesen om ens varanser skal forkastes, hvs R er meget større eller meget mndre end 1. Hvs varanshomogentet er rgtg, så vl R følge F-fordelngen med (f1, f) frhedsgrader, hvor f1 og f er antal frhedsgrader for s 1 og s. Dette kan aflæses F-fordelngen og dermed kan testsandsynlgheden bestemmes. Denne bestemmes ved P( t n tobs ) Det vl sge at hvs F-fordelngen vser at der er 5 % sandsynlghed for en værre teststørrelse så er det faktsk 5% dvs. 10 % chance for en værre teststørrelse. Dette kan betyde at et resultat som ellers ser ud tl at skulle forkastes kke blver forkastet, da det skal ganges med og på den måde blver større. En anden metode der kan bruges er ensdet varansanalyse. Denne metode bruges hvs der er tale om flere grupper end to. I stedet for to stkprøver tages k stkprøver. Dvs. at der er k grupper af normalfordelte observatoner og det der så skal testes er, om der er markant forskel på dsse k grupper. Metoden sammenlgner mddelværden k grupper af normalfordelte observatoner. Observatonerne skal ordnes dvs. de skal stå numersk rækkefølge. Dsse ordnede observatoner y, de k antal grupper, har n observatoner gruppe nr., = 1,,, k observaton nr. j, fra gruppe nr., blver betegnet som yj. Observatonerne nde for gruppen er tlfældge, men der er systematsk forskel mellem grupperne. Derudover antages det at yj-erne er observerede værder af den uafhængge stokastske varable Yj. Varatonen beskrves ved hjælp af normalfordelng og derfor skal Yj være normalfordelt med en mddelværd µ og en varans. Y ~ N( j µ, ) Mddelværdparameterne µ1, µ, µk beskrver den systematske varaton dvs. de enkelte gruppers nveauer. Varansparameteret beskrver den tlfældge varaton nden for Sde 30 af 89

grupperne. Det antages at den tlfældge varaton er den samme for alle grupperne. Denne påstand kan testes senere. For at lave en ensdet varans analyse kan et analyseskema være en rgtg god de. Var f SS s Teststørrelsen Indenfor grupperne Mellem grupperne Total n-k k-1 (n-k)+(k- 1) k n 1 j1 k n 1 j1 k n 1 j1 ( y j y ) n ( y ( y j y) y ) k n + 1 j1 n ( y y) s 0 s 1 s + 0 s 1 s s 1 0 s 0 kan udregnes på denne måde: s 0 1 n k k n 1 j1 y j y Denne formel kaldes for varansestmatet og denne blver brugt stedet for ˆ, når der er tale om at noget der skal estmeres blver der tlføjet en hat, hvlket er tlfældet Mddelværdparameteren µ den te gruppe, blver estmeret ved gennemsnttet observatonerne gruppen. Den fælles varans antallet af frhedsgrader. s 1 kan udregnes ved at bruge denne formel ˆ. y af estmeres ved resdualkvadratsummen, der blver dvderet med s 1 k 1 Hypotesen går ud på at teste om der er markant forskel mellem grupperne eller om der er homogentet mellem grupperne. Hypotesen H0 blver opstllet: H0: µ1=µ= =µk 1 Oftest opstlles hypotesen med det formål at kunne forkaste den og derved bevse at der er forskel på grupperne. F udregnes tl varansanalyseskemaet og hvs den er stor vl det sge at Q har små værder. k 1 n y y Dette kan tyde på at H0 bør forkastes. F udregnes ved brug af denne formel: s F s 1 0 Q kan også udregnes og det blve den gjort således: Sde 31 af 89

Q 1 k 1 s n k 1 0 s n / F kan forstås som forholdet mellem varatonen mellem grupper og varatonen nden for grupper. Forkastelse af hypotesen om homogentet mellem grupper kan gøres hvs varatonen mellem grupperne er meget større end varatonen ndenfor grupperne. F-teststørrelsen følger F-fordelngen med frhedsgrader (k - 1, n - k) når hypotesen H0 er rgtg. F-teststørrelsen sammenlgner to varansestmater og kan kaldes for analysemetoden og varansanalyse, men da observatonerne er nddelt efter et bestemt krterum blver analysen kaldt ensdet varansanalyse. Testsandsynlgheden blver udregnet ved P ( F k 1, nk Fobs ). Hvs hypotesen om at mddelværden er ens kke kan forkastes, kan der testes for varanshomogentet ved hjælp af Bartletts test. Det er en forudsætnng for at sammenlgnngen skal gve menng, at der er den samme varans. Så hvs der kke er tale om varanshomogentet kan hypotesen om at grupperne er ens også forkastes. Antagelsen om at der er den samme varansparameter blver testet. Dette blver gjort ved at ndlejre den statstske model en større model. Derved testes der om den store model kan reduceres tl den oprndelge model. Denne model blver ndlejret en større model der lader grupperne have deres egen varans. Y ~ N( j µ, ) Hypotesen H0: 1... k, blver testet forhold tl den nye grundmodel. Først skal kvotentstørrelsen omskrves sådan at alle de parameter som kke har noget med hypotesen at gøre, forsvnder. For at slppe af med dsse parametre skal hypotesen testes den betngede fordelng med de gvne estmerede mddelværdparametre. Når dette er gjort, kan kvotentstørrelsen omskrves den betngede fordelng. Ved at gøre dette fndes at Bartletts teststørrelse skal bruges tl hypotesen om varanshomogentet: B k 1 s f ln s 0 s er betegnet som estmatet over varansen den te gruppe. f er her antallet af frhedsgrader for s. s blver da udregnet således: Sde 3 af 89

s 1 f f n n yj y j1 1 s 0 er stadg estmatet over den fælles varans Teststørrelsen B er altd et postvt tal og det er sjældent at der forekommer store værder af B. Hvs dette sker, tyder det på at hypotesen om at der er varanshomogentet er forkert og den skal derfor forkastes. Hvs den dermod er rgtg er B nogenlunde. - fordelt med k-1 frhedsgrader. Den kke helt nøjagtge, men meget tæt på testsandsynlghed kan bestemmes som: P( B k1 obs ) -approksmatonen er god hvs alle f-erne er store. En tommelfngerregel sger at f skal være mndst 5 for alle grupperne. 61 10.0 Resultater I dette afsnt vl resultaterne fra pop-quzzen, spørgeskemaet og ntervewene blve præsenteret. Først vl svarene fra eleverne blve behandlet og dernæst svarene fra lærerne. Dsse svar skal sammenholdes med resultaterne fra pop-quzzen. 10.1. Elevernes svar Gymnaset har 10 1.g klasser med ca. 8 elever hver. Da kun var 4 elever svarede, gver det en svarrate på crka 8,5 %. Skemaet kan ses appendkset kaptel 17.1. Mængden af drenge blandt de besvarede pop-quzzer er på ca. 54 % og pgerne på ca. 46 %. Det ses ud fra skemaet, at der er en overvejende del af eleverne som er tlfredse med overgange fra folkeskolen tl gymnaset, kun omkrng 0 % er utlfredse. Ca. 17 % af eleverne har en 10. klasses afgangseksamen og halvdelen af dsse er utlfredse med overgangen fra folkeskolen tl gymnaset. Der er ngen umddelbar sammenhæng mellem tlfredsheden af overgangen, hvlke folkeskole de har gået på, alder, om de har holdt noget sabbatår, hvorfor de har valgt dette gymnasum og om de har en 10. klasseafgangseksamen. Der er dermod en tendens tl at det er drengene, der er utlfredse med overgangen. Fre ud af de fem elever, der svarede at de var utlfredse er drenge. 61 Bassstatstk s.51 + s. 73-100 Sde 33 af 89

10.. Intervewene Intervewene der blver henvst tl dette afsnt lgger appendkset, kaptel 17.0, afsnt 17.4 og 17.5. Der blev som tdlgere nævnt ntervewet to gymnaselærer, Brtta Frer og Bjørn Karrebæk. Den første tng at bemærke ved ntervewene er forskellen på de to lærers uddannelse og undervsnngsperode. Brtta Frer er uddannet mljøngenør med supplerende matematk og har undervst gymnaset ldt over et år. Bjørn Karrebæk er uddannet geograf og har undervst gymnaset sden 1973. Det andet at bemærke er at Bjørn Karrebæk kun undervser geograf, mens Brtta Frer, som hovedfag, undervser matematk. De er enge om, at en bredere almen vden fra folkeskolen af, vl hjælpe en del gymnaset og at der kke nødvendgvs skal være mere geograf folkeskolen. Ifølge Bjørn vlle det kke skade hvs der var mere geograf både folkeskolen og gymnaset med mere mulghed for fordybnng. Derudover er der en enghed om, at de ngen særlge forventnnger har tl eleverne, ndenfor geografen, når de starter gymnaset. Det eneste Brtta forventer, er at de kan det basale, dvs. kunne orentere sg på et kort og ved hvor de forskellge lande lgger forhold tl hnanden. Både Brtta Frer og Bjørn Karrebæk nævner emnet Klma som værende det fag eleverne har sværest ved. Grunden tl dette er, den forholdsvs store mængde fysk, der ndgår dette emne, der kan gøre forståelsen vanskelg. 10.3. Pop-quzzen Resultaterne af elevernes svar på pop-quzzen, lgger fra 16 rgtge tl 8 rgtge, altså fra 51,6 % tl 90,3 % rgtge. Det er en dfference på 38,7 %. Det kan ses ud fra antallet af rgtge svar at der er en stor sprednng på elevernes kompetencer. Gennemsnttet af deres resultater lgger på,333 rgtge. Det er en svar procent på 7 % rgtge svar prøven. Dette er et nveau der lgger ldt over mddel. Skemaet vser en kønsfordelng på 45,8 % pger og 54, % drenge. Pgernes svar lgger fra 17 tl 6 rgtge altså fra 54,84 % tl 83,87 %. Det gver en dfference på 9,03 %. Drengenes svar lgger fra 16 tl 8 rgtge dvs. fra 51,6 % tl 90,3 %. Der er en dfference på 38,7 %. Sde 34 af 89

Sammenlgnes dfferencen af pgerne og drengene, ses det at pgernes kompetencer lgger tættere end drengenes. Drengene har både den højeste og laveste antal rgtge svar. Taget betragtnng at alle elever gerne skulle starte med de samme kompetencer, synes en dfference på 38,7 % at være forholdsvs stor. 10.4. Statstske beregnnger af pop-quz resultater Efter at have fået resultater fra pop-quzzen, testede v på dsse observatoner hvlken slags fordelng der var tale om. Ved hjælp af hstogrammer fandt v at det var en normalfordelng. Derudover lavede v et skema for at se, hvad de forskellge elever havde svaret og hvor mange rgtge svar de havde ud af 31 mulge. Da der er symmetr omkrng gennemsnttet af svarene, er der tale om en normalfordelng. Udover dette vl v gerne vde mere om sammenhængen mellem elevernes holdnng tl overgangen fra folkeskolen tl gymnaset og deres antal rgtge svar. Det gjorde v ved først at dele dem op to grupper; en ja-gruppe og en nej-gruppe. V testede så grupperne ved at bruge tostkprøveproblemet for uparrede observatoner. Gruppe Observaton 1 (nej) 4, 5,, 4, 17 (ja) 8,, 6, 4, 3,, 4,, 3, 19, 17, 19, 1, 3, 6, 3, 16,, 4 Fgur 7 Hstogram over alle elevernes antal rgtge besvarelser. V opstller hypotesen H: µ1=µ V beregner gennemsnttet af alle observatonerne fra begge grupper ved at bruge denne formel: n 1 n y y j y n j1 j1 j 1 (4 4 6 316 4,333 Gennemsnttet af hver gruppe udregnes 5 4 17 8 6 4 3 4 319 17 19 1 3 Sde 35 af 89

y y 4 5 4 17 5 1,4 8 6 4 3 4 319 17 19 1 3 6 316 4 19,3 For at kunne beregne teststørrelsen t skal v udregne Formlen for den lyder således: s n 1 s 0. 1 ((4,4) n1 n 0 ( y1 j y1) ( y j y ) (5,4) (,4) (17, 4 j1 j1 (8,3) (3,3) (16,3) (,3) (19,3) (,3) (6,3) (17,3) (4,3) (19,3) (4,3) ) 9,365 (3,3) (1,3) (,3) (3,3) (4,3) (6,3) (,3 (3,3 Efter at have udregnet s 0 og v har alle de forskellge oplysnnger v skal bruge for at kunne fnde t-værden: t y1 y 1 1 s 0 n1 n,4,3 1 9,365 5 1 19 0,0537 Når v har fundet t-værden kan v fnde Q-værden ved at bruge formlen for Q: t Q 1 n n / 0,0537 1 4 4 / 0,998505 Da t kke er en stor værd kan hypotesen kke forkastes derfor tester v for varanshomogentet ved at opstlle en hypotese om at varanserne er ens H 0 : 1 Derefter udregner v s 1 s 1 og s 1 da dsse skal bruges tl formlen for R: n 1 yj y (4,4) (5,4) (,4) (4,4) (17,4) 1 n 1 j1 4 n 1 1 s ( yj y ) ((8,3) (,3) (6,3) (4,3) (3, 3 n 1 18 j1 (,3) (4,3) (,3) (3,3) (19,3) (17,3) (19,3 ( 1,3) (3,3) (6,3) (3,3) (16,3) (,3) (4 9,005867 Dsse resultater blev derefter sat nd formlen for R,3 Sde 36 af 89

R s s 1 10,3 9,005867 1,144 Hvs tallet er meget tæt på 1, hvlket det er, kan hypotesen om at der er ens varans kke forkastes. Begge hypoteser godtages derfor. Dvs. at selvom der er nogle elever der kke er tlfredse med overgangen, er det kke ford de kke kan det samme, som dem der er tlfreds med overgangen. Den tredje tng v vlle undersøge, er om der er forskel på elevernes kompetencer alt efter hvor de kommer fra. V startede med at dele eleverne op grupper. Gruppe 1 er de elever der kommer fra København, gruppe er de elever der kommer fra Amager og den sdste gruppe er de elever der kommer fra Københavns forstæder. Gruppe Observaton 1 (KBH) 16, 17, 19, 19, 1,,,,, 3, 8 0,9 (Amager) 17,, 3, 3, 3, 4, 4, 4, 6, 6 3, 3 (Forstæder) 4, 4, 5 4,333 y V brugte dette analyseskema: Var f SS s Teststørrelsen Indenfor grupperne Mellem grupperne Total n-k k-1 (n-k)+(k- 1) k n 1 j1 k n 1 j1 k n 1 j1 ( y j y ) n ( y ( y j y) y ) k n + 1 j1 n ( y j y ) s 0 s 1 s s 0 + 1 s s 1 0 Først fandt v SS nden for grupperne og derefter mellem grupperne Indenfor grupperne: Gr1) SS k n 1 j1 ( y j y ) ((16 0,9) (17 0,9) (19 0,9) (19 0,9) (1 0,9) Sde 37 af 89

( 0,9) ( 0,9) ( 0,9) ( 0,9) (3 0,9) (8 0,9) ) 106,11 Gr) SS k n 1 j1 (4 3,) ( y j y ) (4 3,) ((17 3,) (4 3,) ( 3,) (6 3,) (3 3,) (3 3,) (6 3,) ) 19 (3 3,) Gr3) SS k n 1 j1 ( y j y ) ((4 4,333) (4 4,333) (5 4,333) ) 0,66667 SS ndenfor grupperne: I alt = 95,7767 Derefter udregnede v SS mellem grupperne Gr1) SS k n 1 j1 n ( y y) 11 0,9,333,5883 Gr) SS k n 1 j1 n ( y y) 10 (3,,333) 7,51689 Gr3) SS k n 1 j1 n ( y y) 3 (4,333,333) 1 SS mellem grupperne: I alt = 4,10519 V udregnede s 0 : s 0 1 k 1 k n 1 y j y (0,666) (19) (106,11) 1 j1 1 3 1 1147,38835 V udregnede 1 s 1 : k 1 1 s1 n y y (,5883) (7,51689) (1) 1, 056 k 1 3 1 Teststørrelsen kunne så beregnes s s 1 0 1,056 1147,38835 0,0183 Alle dsse oplysnnger blev sat nd analyseskemaet Sde 38 af 89

Var f SS s Teststørrelsen Indenfor grupperne Mellem grupperne Total n- 3=1 k- 1= k=4-1=3- (n- k)+(k- 1)=3 k n 1 j1 k n 1 j1 k n 1 j1 ( y j y ) = 95,7767 n ( y y) = 4,10519 ( y j 337,88189 y ) k n + 1 j1 n ( y y ) = j s 0 =1147,38835 s 1 =1,056 s 0 + s 1 = 1168,44095 s s 1 0 =0,0183 Teststørrelsen blev tjekket ved at gå nd på F-fordelngen, som er vedlagt se kaptel 18., ved frhedsgraderne (k-1;n-k) = (;1) Dette gav et resultat på under 90%. Dvs. at hypotesen om at mddelværden er ens kke kan forkastes, da der er over 10% sandsynlghed for en værre teststørrelse og dette er kke en llle nok procent tl at forkaste hypotesen. Dette betyder at ndtl vdere kan v kke sge at de 3 grupper kke er ens. Dette kan så undersøges nærmere ved at teste for varanshomogentet. Hvs kke den er ens for dem alle, forkastes begge hypoteser og dermed kan det sges at grupperne er ens. For at teste om der er varanshomogentet brugte v Bartletts test. V opstllede en hypotese om at varanserne for hver gruppe var ens: H 0 : 1 3 For at fnde B skal følgende udregnes: Gr1) f n 1 111 10 1 1 s1 106,11 10, 611 f 10 Gr) f n n yj y j1 1 101 9 1 1 s 19 43, 5556 f 9 Gr3) n yj y j1 Sde 39 af 89

f n 1 31 1 1 s3 0,6667 0. 3333 f s n yj y j1 0,333 43,555610,611 3 0 B k 1 s f ln s 0 84,833 10,611 43,5556 10 ln 9 ln 84,8333 84,8333 0,333 84,8333,3767 Da B er stor, vl det sge at hypotesen om at grupperne har den samme varans, er forkert. Dette betyder at hypotesen om varanshomogentet skal forkastes, da det kræves at der er den samme varans, hvs grupperne er ens. Dette betyder at den først antagelse om at grupperne var ens og denne antagelse om ens varans skal forkastes og dermed kan der drages den konklusson, at der er forskel på hvorfra eleverne de kommer og hvor godt de svarer på pop-quzzen. 11.0 Uskkerheder Uanset hvad man laver, vl der altd være en eller flere uskkerhedsfaktorer tl stede, som man skal korrgere for, når den endelge konkluson skal laves. Uskkerheder er uundgåelge, men kan man opdage sne uskkerheder, vl de kke længere repræsentere en svaghed. De vl dermod være en styrke, da man kan tage ved lære af dem og på den måde vende dem tl noget postvt. 11.1. Pop-quzzen For at undersøge elevernes kompetencer ndenfor geografen, valgte v at gve dem en popquz, som ndeholder emner, der dækker et bredt spekter af geografen, på henholdsvs folkeskole og starten af gymnasum nveau. For kke at forstyrre undervsnngen, skulle eleverne svare onlne på pop-quzzen. Det vl sge, der blev oprettet et rum på skolens webportal, Fronter. Her kunne eleverne svare på pop-quzzen, når de havde td. Fordelen ved at gøre det på denne måde er, at v forstyrrer mndst mulgt og eleverne kan tage popquzzen, når de har td og lyst. Denne måde gver dog også mulghed for større uskkerheder. For det første kan eleverne vælge kke at tage pop-quzzen, da der kke er noget oblgatorsk krav og det derved er helt op tl dem selv. Dette kan tydelgt ses ud fra svarraten. Der skal dog tages højde for, at den Sde 40 af 89

uge, hvor de skulle tage pop-quzzen, havde de tværfaglg uge og befandt sg derfor kke så meget på skolen. Dette gjorde, at deres lærer havde sværere ved at nformere dem om popquzzen. Derudover havde eleverne også mulghed for at anvende hjælp fra andre og nternettet, da der kke var nogen tl at holde øje med dem. Dette er også en stor uskkerhed, da man samtdg ved, at nternettet er meget anvendt af unge. V dskuterede problemet med Brtta Frer. Prøverne foregår anonymt og det er usandsynlgt at eleverne vl bruge ekstra af deres frkvarter/frtd på en frvllg opgave, der ngen betydnng har for deres karakterer. På den baggrund blev v enge om at metoden stadg er skker nok, tl at basere en dskusson på. Som den sdste faktor var det kun elever fra et gymnasum, der blev testet. Dette gver også en uskkerhed, det kun er en llle del af landets elever er repræsenteret. Derudover er det de færreste elever der rejser tværs gennem landet, for at gå på gymnaset. Det vl sge, at der er stor sandsynlghed for, at eleverne kommer fra samme folkeskoler og endda samme klasser og på denne måde har fået samme eller meget ens undervsnng. I vores dskusson og konkluson tages der hensyn tl ovenfor nævnte faktorer. 11.. Intervewet Udover at teste elevernes kompetencer, og på den måde få deres synsvnkel på overgangen, var det også relevant at spørge lærerne, hvordan de føler overgangen forløber. Da der kun var to lærere der skulle spørges, valgte v, at det skulle foregå som et ntervew stedet for et spørgeskema. På denne måde kunne v spørge dybere nd tl nogle tng og få svar på alle spørgsmål. Ulempen ved kun at ntervewe to lærere, er at det kan gve et snævert syn på problemstllngen, da de på denne måde kommer tl at repræsentere samtlge geografundervsere gymnaset. For at udbedre dette problem er den ene af lærerne nyuddannet, ung, kvnde og matematklærer. Den anden er en ældre og mere erfaren mandlg lærer, der har undervst sden 1973 og kun er geograflærer. En anden faktor der skal tages højde for er, at den unge lærer har været pædagogkum hos den ældre lærer. På den måde kan han have haft ndflydelse på nogle af hendes holdnnger og det kan derfor dskuteres hvorvdt hun er fuldstændg objektv.. Sde 41 af 89

1.0 Analyse og dskusson Dette afsnt ndeholder en analytsk gennemgang af spørgeskemaet, ntervewene og statstske beregnnger. På baggrund af dette dskuteres der om skellet geografundervsnngen fra folkeskolen tl gymnaset er for stort. Her tages stllng tl de forskellge faktorer der spller nd. Elevernes svar og holdnnger vl blve stllet op mod lærernes holdnnger og på baggrund af fagbekendtgørelserne vl problemformulerngen blve dskuteret. 1.1. Analyse og dskusson af pop-quz og spørgeskema Den forholdsvs llle mængde af elever der svarede på spørgeskemaet og pop-quzzen, kan skyldes at eleverne havde tværfaglg uge og derfor er eleverne kke blevet godt nok nformeret om det. Derfor skal der tages højde for den begrænsede svarrate. V havde forventet at langt størstedelen vlle være utlfreds med overgangen fra folkeskolen tl gymnaset, men deres besvarelser vser det omvendte. Dette kan skyldes at de kun har gået gymnaset nogle få måneder, da v spurgte dem. På dette tdspunkt er de lge gået gang og gymnaset startes der ofte bldt op, på grund af den nye reform. Reformen ntroducerer, va det naturvdenskabelge grundforløb, alle de naturvdenskabelge fag, herblandt geograf, på sådan en måde at eleverne får et ndtryk af ndholdet af fagene. Reformen kan derfor være årsag tl det uventede svar, på elevernes holdnng tl overgangen. Tl det naturvdenskabelge grundforløb får hver 1.g-klasse tldelt et team af lærere, der repræsenterer de naturvdenskabelge fag bedst mulgt. Problemet kan her være at en gven 1.g klasse kke altd får tldelt en lærer, med geografsk baggrund, tl at føre dem gennem grundforløbet. Det kan derfor også tænkes at de øvrge fag kan være underrepræsenteret grundforløbet. Ifølge geograflærer, Brtta Frer, kan det være svært at ntroducere dem ordentlgt tl for eksempel geograf denne stuaton. Crka 17 % af de spurgte har en 10. klasse afgangseksamen og halvdelen af dem er utlfredse med overgangen. Da 10. klasses elever typsk er ldt ældre end de der kommer drekte fra folkeskolen, kan deres utlfredshed skyldes, at de ved mere om, hvlke krav der vl blve stllet tl dem løbet af deres gymnasetd og derved er klar over, at de mulgvs kke har alle de forventede kompetencer fra folkeskolen. Det kan også tænkes at de løbet Sde 4 af 89

af 10. klasse er nået et højere nveau, rent modenhedsmæssgt, og derved føler at overgangen tl et grundforløb er et skrdt tlbage rent faglgt. Derudover blev der undersøgt om der er en sammenhæng mellem elevernes kompetencer og deres holdnng tl overgangen fra folkeskolen tl gymnaset. Ud fra beregnngerne kunne der kke fndes noget statstsk bevs for at der skulle være nogen betydelg forskel deres kompetencer. Gennemsnttet for deres rgtge svar var så tæt at en hypotese om, at det eventuelt kunne være de elever med de højeste kompetencer, som var utlfredse må forkastes. Ifølge de ntervewede lærere, er elevernes svage punkt emnet klma. Set ud fra vores resultater er emnet vejret det som eleverne fk lavest pont og derved har sværest ved. Dermod er klma det emne som de samlet set fk næst højst pont. En af grundene tl dette kan være, at sværhedsgraden for de to emner kke var ens. Derudover kan det også skyldes at de spørgsmål som er stllet ndenfor emnet klma lgger tæt op ad almen vden og er derfor kke dybdegående teor. Vores forventnnger tl deres kompetencer var at det var emnet pladetektonk som var deres svage punkt. Dette stemmer nogenlunde overens med resultaterne. Grunden tl at det kun var ldt over halvdelen af spørgsmålene ndenfor pladetektonkken som de kunne svare på, kan være at de øvrge emner ndeholder mere almen vden end emnet pladetektonk. Teoren bag pladetektonk er mere specfk end teoren bag for eksempel emnet og ulande. Dette ses også tydelgt ved at kgge på deres svarsucces ndenfor pladetektonk. For eksempel er spørgsmålet vedrørende oceanbundenes aktvtet, det spørgsmål som der er færrest, hele pop-quzzen, der har kunnet svare på. Det første spørgsmål emnet vejret, hvor der skal aflæses på hydrotermfguren kan 96 % af eleverne svare rgtg på, hvormod ved det sdste spørgsmål, som handler om hvad en cyklon er, kan kun 9 % svare rgtgt. Dette ndkerer at der er et stort sprng sværhedsgraden og at de har en basal vden ndenfor vejret. Svarene ndenfor klma lgger nogenlunde jævnt, der er kun et spørgsmål som skller sg ldt ud, spørgsmålet vedrørende vandfordampnng. Dette spørgsmål adskller sg fra de to øvrge og det det er mere teorbaseret end de to øvrge spørgsmål, som omhandler hydrotermfguren. Det kan derfor være grunden tl at eleverne har haft sværere ved det spørgsmål. Om deres svar stemmer overens med den nye folkeskolereform, kan kke dskuteres da dsse elever kke har været undervst under den, da den først trådte kraft år. Men Sde 43 af 89

forhold tl den nye gymnasereform har de et relatvt godt fundament for at kunne leve op tl den. Da få elever kommer fra den samme folkeskole, er det svært at fnde nogle sammenhæng mellem folkeskolen og de øvrge spørgsmål spørgeskemaet. Ved hjælp fra statstske beregnnger er der blevet undersøgt om der er nogen sammenhæng mellem hvor eleverne kommer fra og deres kompetencer. Ifølge dsse beregnnger kommer de elever med den højeste svarsucces, fra forstæderne. Dette er dog kke et repræsentatvt eksempel, da de testede fra denne del kun består af tre elever. Hvs der ses bort fra denne gruppe elever, klarede de fra amager sg bedst. Dette kan skyldes at 38 % af de elever der kommer fra amager har gået på prvatskole. Da man betaler for at gå på prvatskole, er de nødt tl at opretholde et højere faglgt nveau end folkeskoler og dette kan være grunden tl at de klarede sg bedre. I de to øvrge grupper af elever, fra København og forstæderne, var procenten af elever der havde gået på prvatskole på henholdsvs 14 og 0. 1.. Intervew Uden at generalsere er det formentlg de fleste undervseres ønske, at deres elever har en bred almen vden og det er derfor heller kke uforståelgt, at det er hvad de ntervewede undervserer også ønskede. V havde forventet et ønske om mere geografundervsnng både folkeskolen såvel som gymnaset, fra de ntervewede. Dette var kke tlfældet hos Brtta Frer. Det kan skyldes at hun er en ung lærer og har næsten kun arbejde under reformen fra 005. Derudover undervser hun også matematk og ser kke geograf som det vgtgste fag. Hun mener, at elevernes manglende evner skyldes, at mange folkeskolelærere, kun tager denne uddannelse ford der er garant for job. Dette betyder at de ngen begejstrng har for faget og dette påvrker eleverne negatvt. Denne påstand kan v kke gå nd og bekræfte, da v har valgt kke at fokusere på folkeskolen. Brtta Frer er kke mod tanken om mere geografundervsnng folkeskolen og gymnaset, men ønsker kke at der skal skæres på de øvrge fag, som matematk, dansk og hstore. Dette mener v også vlle være en dårlg de, da det netop er vores opfattelse, at geograf, tl dels, er en almen vden der baseres på de kundskaber der formdles dsse fag. Ifølge Bjørn Karrebæk er det kke strengt nødvendgt med mere geograf. Han mener dog at geograf er et vgtgt fag, der hører tl den almene vden og at det derfor kun vlle gavne. Efter lovbestemmelse fra oktober 003 er Sde 44 af 89

geografundervsnngen blevet opprorteret og dette kan man, følge Bjørn Karrebæk, godt mærke. Tdlgere har geografundervsnng folkeskolen kke været koncentreret og målrettet. Eftersom Brtta Frers erfarng stammer fra reformen fra 006, kan hun kke udtale sg om denne forskel. Ifølge hende er det heller kke geograf som fag der skal opprorteres, men elevernes kompetencer. Dsse kompetencer er, blandt andre, model - og dataforståelse. Hvs eleverne lærte dette folkeskolen, vlle geograf, blandt flere fag, være nemmere at forstå. Dette er Bjørn Karrebæk kke eng, da han mener, at for at kunne have modelforståelse er man nødt tl at have forståelse for emnet, og dette er kke noget han forventer af sne elever. I udformnngen af pop-quzzen har v kke haft fokus på de kompetencer Brtta Frer omtaler. Derfor er der kun få spørgsmål der tester dsse. Det er derfor svært at udtale os om hvorvdt der er tlstrækkelg undervsnng på metaplanet. V er dog enge med Brtta Frer, at en opprorterng af undervsnng på metaplan folkeskolen, vlle styrke elevernes kompetencer. Folkeskolereformen fra 006 dkterer at eleverne, deres vdere uddannelsesforløb, skal have mere med empr, repræsentaton, modellerng og perspektverng at gøre. Derfor er Brtta Frers forventnnger tl sne elever kke ude af proportoner, for som tdlgere nævnt bør eleverne på et tdspunkt folkeskolen have stftet bekendtskab med for eksempel modellerng. Derudover er tdsforløbet man har geograf, løbet af folkeskolen også steget. Tdlgere havde man geograf fra 7.-8. klasse, nu har man geograf fra 7.-9. klasse. Efter 9. klasse er der chance for at komme tl skrftlg eksamen faget. Tdlgere sluttede geograf 8. klasse og man havde derfor kke mulghed for en afsluttende eksamen. Ifølge den nye gymnasereform, er de førnævnte kompetencer noget som de skal kunne mestre, når de er færdge med deres gymnase-uddannelse. Da de nye reformer først lge er trådt kraft år 006, er det først tl næste år, når de nye 1.g elever starter, at man kan mærke en eventuel ændrng. Engheden om at emnet klma er det sværeste emne begrundede de ntervewede lærere med at eleverne der kke har helt styr på fysk og matematk, har en tendens tl at gve op på forhånd. Dette problem kan mulgvs løses af den nye folkeskolereform, da den lgger større vægt på tværfaglghed. Der fndes allerede tværfaglghed fra 1.-6. klassetrn mellem fysk/kem, bolog og geograf. Dette samarbejde, vl man forsøge at fortsætte med, da det kan styrke elevernes naturvdenskabelge forståelse. Ifølge Bjørn Karrebæk er geograf et syntesefag, det vl sge, at stort set alt kan sammenkobles med geograf, derfor er der næsten altd noget at hentyde tl, hvs eleven har forståelsesproblemer. Ifølge Brtta Frer er det også tværfaglgheden, som eleverne har problemer med. Deres evner tl at Sde 45 af 89

sammenkoble nformatoner fra forskellge fag er rnge. Dette er som tdlgere nævnt, også et af de områder som den nye folkeskolereform har foretaget ændrnger på. Dette er derfor en af grundene tl at Brtta Frer er tlfreds med de nye reformer. Bjørn Karrebæk er dermod kke tlfreds, følge ham vl den med tden gve både lærer og elever stress, det er smpelthen kke mulgt at nå alt det den forlanger. Tværfaglgheden ser han dermod kke som nogen hndrng. 13.0 Konkluson Som udgangspunkt vlle en drekte optmerng af overgangen geografundervsnngen fra folkeskolen tl gymnaset kke være nødvendg, da det kke lader tl at være der problemet lgger. Ifølge de ntervewede geograflærere, er det kke den manglende vden ndenfor geograf faget der er problemet, men snarere elevernes manglende almene vden og evner tl at tl at tænke udover bøgerne. V gver derfor Brtta Frer ret, at man hellere skal gå nd og fokusere på elevernes evne tl at undre sg og stlle krtske spørgsmål. Dette gælder kke kun geografundervsnngen, men også den verden der omgver dem. Grundet reformerne folkeskolen og gymnaset, mener v derfor at er det kke er nødvendgt at sætte større fokus på geografundervsnngen, hverken folkeskolen eller gymnaset. Eleverne skal dermod lære at forstå data og teor og være stand tl at kombnere dem. Derudover vl en tdlgere undervsnng model- og dataforståelse være en god de, da dette kan hjælpe eleverne tl at forstå geograf bedre senere hen deres uddannelsesforløb. 14.0 Perspektverng Som det fremgår uskkerhedsafsnttet, er der mange tng, der kan ændres på og forbedres, hvs dette projekt skulle vdere arbejdes og udfaldet skulle have mere præcse konklusoner. Der er nogle tydelge faktorer udarbejdelsen af rapporten, som har haft negatv ndflydelse på resultatet. Dette kan enten skyldes tdsmangel eller, at v for overskuelgheds skyld var nødt tl at begrænse vsse områder. For at mndske uskkerheden pop-quz delen, kunne eleverne besvare prøven klasselokalet med nogen tl at holde øje med dem. På den måde elmneres snyd med Internet og hjælp fra andre. Hvs man derudover lagde prøven en af deres tmer, kunne Sde 46 af 89

man antage, at svarprocenten var højere end denne rapport, da mødeprocenten forhåbentlgt er højere end 8 %. Men den mest omfattende ændrng, hvs dette skulle forbedres, vlle være at teste flere elever, hvs mulgt 1.g elever fra flere steder der repræsenterer hele landet. På den måde vlle resultatet blve mere realstsk og brugbart. På baggrund af dette, kunne man undersøge, om der var nogle øjefaldende sammenhænge mellem elevernes besvarelser Dette er så omfattende en proces, at det kke er mulgt at udføre som et semesterprojekt på Bassuddannelsen, men måske nærmere være mere egnet tl et projekt på overbygnngen. Intervewet med geografundervserne kunne også forbedres, hvs dette projekt skulle udarbejdes gen. Som start kunne man lgesom med eleverne, ntervewe geografundervserer flere steder landet og på baggrund af dsse. Dette er også et omfattende stykke arbejde, men vlle gve et realstsk bllede af overgangen, set fra deres sde. Sde 47 af 89

15.0 Ltteraturlste 15.1. Bøger Burnham, R. : Poltkkens bog om Astronom (1. udgave). Poltkkens Forlag A/S, 003, Danmark Cattermole, P.J. : Buldng planet Earth (1. udgave). Cambrdge Unversty Press 000, Storbrttanen Chester, D. : Volcanoes and socety (1. udgave). Edward Arnold, 1993 Holden, J.: An Introducton to Physcal Geography and the Envronment (1. udgave). Pearson [4] Educaton Lmted, 005, Storbrttanen Jensen, M.L. m.fl : Geo-spørg 98 (1.udgave). Geografforlaget 000, Danmark Johansen, E. : Vejr og Uvejr (1. udgave). Sabon og Scanprnt, 1996, Danmark Larsen, Jørgen, Bassstatstk tekst nr 435(1. udgave), Rosklde Unverstetscenter, tekster fra Imfufa, år 004, Danmark. Larsen, Jørgen, Statstknoter tekst nr. 304e/1995 (1.udgave), Rosklde Unverstetscenter, Imfufa, år 1999, Danmark Møller, P.F., Staun, H. : Danmarks Skove (1. udgave). Poltkkens Forlag A/S, 1995, Danmark. Oke, T.R. : Boundary layer clmates (. udgave). Routledge Taylor & Francs Group, 001, USA Rodó, X., Comín, F.A. : Global Clmate (1. udgave). Spnger-Verlag Berln Hedelberg, 003, USA Stehen, J. : Ny geograf 1 (1.udgave). Gyldendals undervsnng, Nordsk Forlag, 1994, Danmark 15.. Internet adresser Ahorn Scence Unvers (006). CO -kredsløb http://www.ahorn.dk/emner/uv-de/co/co-kreds3.htm Hentet 30/11-06 CIA USA Goverment (006). World Fact Book http://www.odc.gov/ca/publcatons/factbook/geos/da.html Hentet 30/11-06 Sde 48 af 89

Clark, Lars A. (006). Fotosyntese http://www.netbologen.dk/molekyl/fotosyntese.htm Hentet 30/11-06 Clausen, Jacob (000). Regnskov http://www.geoctes.com/regnskoven/odeloggesen.htm Udarbejdet Foråret 00 Clausen, Jacob (000). Regnskov og konsekvenser http://www.geoctes.com/regnskoven/konsekvenserne.htm Hentet 30/11-06 Danmarks Meteorologske Insttut (006). Stormflod http://www.dm.dk/dm/ndex/vden/stormflodstema-/fremtden.htm Hentet 1/1-06 Danmarks Rumcenter (00). Geografske koordnater http://www.rummet.dk/38000c Senest opdateret: /11-0 Deutsches Hstorsches Museum (006) Tysklands og Berlns hstore http://www.dhm.de/lemo/home.html Hentet 15-1-06 Dstrct of Columba (006) http://www.dc.gov Hentet 30-11-06 EMU Danmarks undervsnngsportal (006) http://www.emu.dk Redgeret af Hans Jørn Schmdt 0/11-06. EMU Danmarks undervsnngsportal (006) Tropsk Cyklon http://www.emu.dk/sem/fag/geo/tekster/motvsep04.doc Hentet 30/11-06 Frsberg, Gregers (006). Levevlkår http://www.gf.dk/levekaar.htm Hentet 1/1-06 Geografforbundet (006). Lavtryk http://www.geografforbundet.dk/vejret/lavtryk.htm Hentet 30/11-06 Sde 49 af 89

Geologsk Insttut Aarhus Unverstet (006). Jordens ndre http://www.geo.au.dk/besoegsservce/plakat_jordensndre.pdf Hentet 1/1-06 Gyldendals onlne lekskon (006). http://www.gyldendalslekskon.dk/lekskon/lekskon.htm Hentet 11/1-06 Københavns Unverstetsbblotek Nord (006). Tropske cykloner http://www.dnlb.dk/ressource.php?d=8945 Hentet 30/11-06 Natonal Snow And Ice Data Center (006). What s the Arctc? http://nsdc.org/arctcmet/bascs/arctc_defnton.html Hentet 30/11-06 Nepal Mountan News (006). Hstory of Mount Everest http://www.nepalmountannews.org/hstory.php Hentet 8-1-06 Nepenthes, mljøorgansaton (006). Regnskov http://www.nepenthes.dk/ndex.php?dd=10&ld=1&md=91#skov Hentet 30/11-06 Odense turst bureau (006) http://www.vstodense.com/ Hentet 11/1-06 Petersen, Bent Vestergaard (006). Danmarks klma og geolog http://bobent.dk/dankldk.html#dk%0geolog Senest redgeret 18/11-06 Populaton Reference Bureau (006). Denmark http://www.prb.org/templatetop.cfm?secton=prb_country_profles&template=/custom source/countryprofle/countryprofledsplay.cfm&country=474 Hentet 30/11-06 Populaton Reference Bureau (006). Russa http://www.prb.org/templatetop.cfm?secton=prb_country_profles&template=/custom source/countryprofle/countryprofledsplay.cfm&country=470 Hentet 30/11-06 Purdue Unversty (006). Jpg-fl: Sol-ndstrålng på Jorden http://www.hort.purdue.edu/newcrop/tropcal/lecture_0/03m.jpg Hentet 30/11-06 Sde 50 af 89

Retsnfo (003). Folkeskoleloven (gældende) http://147.9.40.91/_getdoci_/accn/a006011959-regl. Hentet 30/11-06 Retsnfo (003). Folkeskoleloven (hstorsk) http://147.9.40.90/_link_0/0&accn/a003008709. Hentet 0/1-06 Slkeborg Statsskovdstrkt (006). Hmmelbjerget http://www.hmmelbjerget.dk/ Hentet 11/1-06 Tycho Brahe Planetarum (006). Forårsjævndøgn http://www.tycho.dk/artcle/prnt/3640 Hentet 14/1-06 Undervsnngsmnsteret (00). Fornyelse af folkeskolen http://presse.uvm.dk/nyt/pm/folkeskoleforlg.htm?menud=0515 Senest redgeret 18/11-0 af pressefunktonen. Undervsnngsmnsteret (004). Grundskolen og tværfaglghed http://us.uvm.dk/grundskole/folkeskolen/enskolebevaegelse/naturfag/vejl.stofogtvarfaglg eemner.htm Senest redgeret den 1/05-04 Undervsnngsmnsteret (004). Kompetencer hos lærere og elever http://us.uvm.dk/grundskole/folkeskolen/enskolebevaegelse/naturfag/vejl.kompetencer.ht m Senest redgeret den 1/05-04 Undervsnngsmnsteret (005). Grundskolen http://us.uvm.dk/grundskole/folkeskolen/enskolebevaegelse/naturfag/vejl.kompetencer.ht m Senest redgeret 1/05-04 Undervsnngsmnsteret (006). De gymnasale uddannelser http://us.uvm.dk/gymnase//vejl/ndex.htm?menud=15 Senest redgeret den 9/8-06 af Område for gymnasale uddannelser Sde 51 af 89

16.0 Ordlster 16.1. Ordlste tl kaptel 9.4 og 10.4 Bartletts test: Estmat: Er et test for om et antal forskellge normalfordelte observatonssæt kan antages at have samme varans (Larsen, Jørgen, Statstknoter tekst nr. 304e/1995 (1.udgave), Rosklde Unverstetscenter, Imfufa, år 1999, Danmark) Er et estmat over en bestemt ukendt parameter er den talværd man på baggrund af et gvet sæt observatoner udregner som skøn over den pågældende parameter. (Larsen, Jørgen, Statstknoter tekst nr. 304e/1995 (1.udgave), Rosklde Unverstetscenter, Imfufa, år 1999, Danmark) Hstogram: Et hstogram er en art emprsk tæthedsfunkton. Et hstogram tegnes på den måde at man nddeler observatonsaksen et antal delntervaller, og for hvert af dsse ntervaller tegnes et rektangel med ntervallet som nederste sde og med et areal som er lg med den relatve hyppghed af observatoner det pågældende nterval. (Larsen, Jørgen, Statstknoter tekst nr. 304e/1995 (1.udgave), Rosklde Unverstetscenter, Imfufa, år 1999, Danmark) Lkelhoodfunktonen: Lkelhoodfunktonen svarende tl et bestemt sæt observatoner fås ved at man modelfunktonen ndsætter dette sæt observatoner og betragter udtrykket som en funkton af de ukendte parametre. (Larsen, Jørgen, Statstknoter tekst nr. 304e/1995 (1.udgave), Rosklde Unverstetscenter, Imfufa, år 1999, Danmark) Maksmalserngsestmat: Den værd der maksmalserer lkelhoodfunktonen (eller log-lkelhoodfunktonen). (Larsen, Jørgen, Statstknoter tekst nr. 304e/1995 (1.udgave), Rosklde Unverstetscenter, Imfufa, år 1999, Danmark) Sde 5 af 89

16.. Ordlste tl resterende kaptler Geofaglge: Hypotetske-deduktve: Induktve metode: En betegnelse for noget der skal behandles va geograf. Et udtryk der er brugt ndenfor vdenskabsteor. Ofte er det postvsterne der benytter sg af begrebet. Det er en metode der blver brugt tl at efterprøve hypoteser. Er en metode, der blver benyttet ndenfor vdenskabsteor. Denne metode blver brugt som en slutnngsform og den er benyttet af mange vdenskabsteoretkere bl.a. Karl Popper. Sde 53 af 89

17.0 Appendks 17.1. Elevernes spørgeskema Skrv x den llle boks tl venstre for svarmulghederne. Sæt kun ét x ved hvert spørgsmål 1. USA er: Et land Et kontnent En verdensdel En stat. Hovedstaden USA er: New York Washngton Washngton D.C. Los Angeles 3. Hvlke to lande lgger Mount Everest : USA og Canada Kna og Nepal Inden og Nepal Inden og Pakstan 4. Hvor mange mennesker er der verden:,3 ma. 3,5 ma. 6,5 ma. 7,8 ma. 5. Danmark er et: I-land U-land 6. Hvad står henholdsvs I og U, når man snakker om I og U lande: ndustr og underudvklede nterne og udvklngs ndustr og udvklngs ndenrgs og udenrgs 7. Hvlken verdensdel har flest U lande: Asen Europa Sde 54 af 89

Afrka Sydamerka 8. Hvad er karakterstsk for U- lande: lavt regstreret værd for bruttonatonalproduktet en varerende værd for bruttonatonalproduktet højt regstreret værd for bruttonatonalproduktet ngen værd for bruttonatonalproduktet 9. Aflæs hydrotermfguren og sæt 1 kryds, ved det rgtge svar: Der falder mest nedbør jul Der er varmest marts Der er koldest februar Der falder mest nedbør oktober 10. Temperaturen en hydrotermfgur, som ovenfor, er: Et gennemsnt af alle dag- og nattemperaturer over uge Et gennemsnt af alle dagstemperaturerne over en måned Den oftest forekommende temperatur den pågældende måned Et gennemsnt af alle dag- og nattemperaturer over en måned 11. Hvad er en cyklon: Et lavtryksområde Et andet ord for tornado En nedbørssky Et andet ord for nordlys 1. Hvad består lava af: Sde 55 af 89