Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere perioder. Arbejdet med tematisk sprogarbejde er derfor ikke nyt i den pædagogiske verden men snarere en videreudvikling af emnearbejdet med fokus på sprog. Det tematiske sprogarbejde giver mulighed for at arbejde mere direkte og eksplicit med sprog. Hvis et dagtilbud fx vælger at arbejde med emnet Min krop, kan et mål være at udvide børnenes ordforråd. 2 Hvad kan tematisk sprogarbejde? Det strukturerede tematiske sprogarbejde kan være en strukturerende ramme for sprogarbejdet åbne mulighed for at barnet eksplicit lærer om sprog fokusere på enkelte sproglige områder inddrage tidlige læse- og skriveforudsætninger i sprogarbejdet skabe en righoldig læringsramme for arbejdet med sprog forbinde de forskellige læreplaner Tematisk sprogarbejde hvad er praksis? 1. Hvordan praktiseres tematisk sprogarbejde i jeres dagtilbud? Hvad gør I? 2. Varierer I mellem temauger, månedsplaner, ugeplaner, årstidsplaner, årshjul, det enkelte barns behov? Andet? 3. Hvad er udfordringerne og fordelene ved de forskellige former for tematisk sprogarbejde? 4. Hvordan inddrages forældrene i temaarbejdet? 5. Hvordan kan læreplanerne tilgodeses? 3 4 1
Hvordan lærer børn sprog? Børn lærer overordnet sprog og andet på to måder: implicit og eksplicit (jf. dag 1) Implicit henviser til, at børn, som vi ved, er i læringsprocesser i alle døgnets 24 timer i både de spontane og i de mere strukturerede aktiviteter børn lærer i legen med andre børn, i det sproglige samspil med voksne og i de daglige rutiner, fx når de skal tage tøj af/på osv. den sproglige læring foregår, uden at barnet er bevidst om, at det lærer noget, og læringen betegnes derfor implicit læring. Implicit læring foregår dermed både i strukturerede og spontant opståede forløb. Hvordan lærer børn sprog? Eksplicit betyder, at barnet konkret får at vide, hvad det skal lære. Herved bliver barnet opmærksom på, hvad det skal lære, på, hvad det lærer og er bevidst om, at det skal lære noget. Det kan fx være, når barnet skal lære at begå sig i trafikken, eller når det får at vide, at det skal lære nogle nye ord om fx kroppen, eller får at vide, at hus og mus rimer. Nyere forskning har vist, at det har en positiv effekt på børns sproglige udvikling, når der arbejdes eksplicit med sprog. Den eksplicitte læring giver barnet mulighed for at lære noget, som barnet ikke lærer implicit. Man kan også arbejde eksplicit og struktureret med Samtaler i hverdagen og Dialogisk læsning. 5 Tematisk sprogarbejde Opsummering det særlige ved struktureret tematisk sprogarbejde Man kan arbejde eksplicit med sprog arbejde med udvalgte sproglige områder arbejde i strukturerede forløb i forhold til sprog forbinde sproget med andre læreplansområder Læringsrummet er udvidet (bl.a. via indretning af stuen og ture ud af huset) Sproglige områder (jf. dag 1) Fokus på sprog Talesproglige elementer (semantik) Sproglig kompleksitet (grammatik og syntaks) Historiefortælling Kommunikative kompetencer Læse- og skriveforudsætninger Skelnen af sproglyde Bogstavkendskab Ordkendskab Skriftsproglige begreber 7 8 2
En mangfoldighed af aktiviteter Valg af aktiviteter Dialogisk læsning Samtaler i hverdagen Tematiske oplevelser: ture ud af huset og gæster Sang, musik og rim Rollelege Billedkunst Samling Aktivitet Inspirationsmodel Udvalgte aktiviteter og Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Oplevelser Sang, musik og rim Rollelege Kreative aktiviteter Samling Indretning af stuen Talesproglige Sproglig kompleksitet Narrative Kommunikative Tidlige læse- og skrive Lydlig opmærksomhed Bogstaver Ord Skriftsproglige begreber 9 10 Den enkle udgave Kan ikke udnytte alle muligheder på én gang, men man kan tage fat på dem en ad gangen. Kan også have afsæt i en mere enkel udgave, der har fokus på børn med fokuserede behov hvad tematisk arbejde er særlig godt til Særlige fordele ved struktureret tematisk sprogarbejde Indsatsen er struktureret og eksplicit Læringsrummet er udvidet (bl.a. via indretning af stuen og ture ud af huset) Der er et fælles tematisk fokus Det gør det oplagt at arbejde med følgende sproglige områder i forhold til fokuserede behov Arbejde med ordforråd i forhold til et tema (receptive og produktive kompetencer) Eksplicit arbejde med læse- og skriveforudsætninger (lydlig opmærksomhed) 11 3
(Børn med receptive og produktive vanskeligheder) Arbejde med øveord på mange måder og i mange sammenhænge, ved at barnet bruger mange forskellige sanser og vha. mange udtryk: billeder, plakater, tegninger de selv laver, konkrete oplevelser l med tingene, historier, i sange, rollelege l m.m. Det mangfoldige arbejde med ordforråd giver mulighed for at: udvide ordenes betydning (jf. fortolke og udvide, hvad barnet siger) styrke forbindelsen mellem ordenes betydning og barnets erfaringsverden (jf. relatere til noget, barnet kender i forvejen) sætte fokus på ordenes konceptuelle indhold Sæt ord på erfaringerne - både ude og hjemme (brug stuen som læringsrum) 13 Læse- og skriveforudsætninger (Børn med særlige behov i forhold til lydlig opmærksomhed) Struktureret t og eksplicit it arbejde med at skelne sproglyde fra hinanden. Børnene kan øve sig i at afkode: lyde som sådan (med lukkede øjne) ordenes begyndelseslyde ordenes stavelser antal ord i sætningen bogstavernes lyde Læse- og skriveforudsætninger Afkodning af skriftsprog afkode ord som en forbindelse mellem et skriftligt udtryk og et indhold forstå at en sætning består af flere adskilte ord forstå at ord kan bestå af flere betydningsdele (bade-bold, mand-en, pige-r) forbinde bogstaver med lyd (og vide at bogstaver kan have flere lyde) Vær opmærksom på, at børnene lærer at skelne sproglyde i en bestemt rækkefølge ((jf. milepæle). Ovenstående følger den rækkefølge. 4
Bogstaver og ord findes Børn skal ikke lære at læse i dagtilbuddet, men de skal have forudsætningerne for at lære at læse. Lav faste lydtimer, ldti ldk lydkvarterer eller ld lydminutter. Det handler om at skabe fornemmelse og forståelse for sprogets lydlige side og for skriftsproget. Spørgsmål Hvad kan man gøre i den følgende malesituation, hvis man vil bruge den til at arbejde struktureret med sprog? Se film 18 Fokuserede behov For alle børn med fokuserede behov gælder: De har vanskeligt ved at benytte implicitte læringsstrategier (de lærer ikke af sig selv). De har behov for eksplicit og struktureret læring. De har brug for gentagelse og tid til at øve sig på det samme over længere tid. Spørgsmål Hvilke muligheder ser I i struktureret tematisk sprogarbejde i forhold til børn med fokuserede behov? Hvordan kan I bruge det? 20 5
smodel Hvordan planlægger man i praksis det strukturerede tematiske sprogarbejde? Man skal overveje: Hvilke talesproglige kompetencer og læse- og skriveforudsætninger skal understøttes? Hvilken slags aktiviteter, strategier og teknikker er udviklingsmæssigt passende for barnet? Hvordan kan aktiviteterne implementeres i børnehaven? Hvordan involverer man forældrene i sprogarbejdet? Hvordan reagerer børnene på indsatsen? 21 22 aktivitetsskema Mål og aktiviteter Udvalgte aktiviteter og Aktivitet Samtaler i hverdagen Dialogisk i læsning Oplevelser Sang, musik og rim Rollelege Kreative aktiviteter Samling Indretning af stuen Talesproglige Sproglig kompleksitet Narrative Kommunikative Tidlige læse- og skrive Lydlig opmærksomhed Bogstaver Ord Skriftsproglige begreber 23 Uge- eller dagsplan for aktiviteter Ugeplan: Aktivitet Mandag: Tirsdag: Onsdag: Torsdag: Fredag: Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Oplevelser Sang, musik og rim Rollelege Kreative aktiviteter Samling Indretning af stuen 24 6
Inddragelse af forældre Informer forældrene om det aktuelle tema. Hold forældrene opdateret om de aktiviteter og strategier, børnehavepersonalet gør brug af for at opnå de opstillede sproglige mål. Præsenter forældrene for begreberne dialogisk læsning og understøttende sprogstrategier på forældre- og informationsmøder. Opmuntr regelmæssigt forældrene til at læse bøger derhjemme, som passer til det aktuelle tema i børnehaven og til at samtale om temaet. Inviter forældrene til at deltage i daginstitutionsaktiviteter af og til. Giv forældrene sproglige øvelser eller øveord med hjem. Evaluering: Hvordan reagerer barnet/børnene på indsatsen? Opstil evalueringspunkter: Hvad skal evalueres? Hvordan ses effekten: Hvilke tegn skal observeres? Lav et skema, hvor det er nemt at notere observationer. Lav evt. evalueringsøvelser med barnet. Brug fx dialogisk læsning til at tjekke øveord Brug fx en lydleg til at tjekke, om barnet kan sige den første lyd i ordet Drøft evalueringen med en kollega Opstil nye mål på baggrund af evalueringen Brug evt. handlearket fra sprogvurderingsmaterialet til den fokuserede indsats 25 26 Gruppeopgave Lav udkast til en plan for struktureret tematisk sprogarbejde: Opstil mål og udvælg sprogligt g område Udvælg aktivitetstyper Lav en ugeplan Tal om, hvordan I vil inddrage forældrene. Tal om, hvordan I vil evaluere forløbet. 7