Lillebæltskolen 2011. Lillebæltskolens bidrag til Middelfart Kommunes samlede kvalitetsrapport 2011.

Lillebæltskolen 2011 Lillebæltskolens bidrag til Middelfart Kommunes samlede kvalitetsrapport 2011.

Kvalitetsrapport 2011 Helhedsvurdering af Lillebæltskolen set i forhold til det samlede skolevæsen: Lillebæltskolen rekrutterer primært elever fra det omkringliggende parcelhusområde. Elevgruppen fremstår generelt stabil med en ressourcemæssig stærk baggrund og en engageret og ressourcestærk forældregruppe. Til skolens tiendeklasser rekrutteres eleverne fra hele Middelfart Kommune, hvilket giver en større spredning i elevgruppen både fagligt og socialt. Desuden rummer skolen en specialklasse, som kommunens visitationsudvalg kan visitere til. I netop offentliggjorte tal fra Undervisningsministeriet har 9. klasserne på Lillebæltskolen klaret sig lidt bedre end forventet ud fra demografiske og socialt tilrettede tal. Det til trods for, at skolens 9. kl. i 2010 var en klasse med vanskelige problematikker, hvorfor vores resultater ikke placerer sig så godt, som vi vurderer, at vi kan præstere i forhold til demografiske forhold. I 2012 vil resultaterne placere sig højere. Dette afspejler meget godt, at resultaterne hvert år vil svinge ud fra den givne årgangs problematikker. Hvorfor det ville give et mere retvisende billede, hvis skolernes resultater blev vurderet ud fra gennemsnitsresultater over en 3-5 årig periode. Samlet set er det faglige niveau og resultaterne på skolen forventelige, og vi ser ikke det store udsving, når der sammenlignes over årene. Vi forventer, at vi også i fremtiden ud fra demografiske forhold, kan placere os med et gennemsnit over det forventelige ligesom vores tal afspejler i årets resultat selvom det var en 9. kl. med vanskelige problematikker, der leverede statistikmaterialet. Skolen vil fortsætte den gode udvikling og arbejde målrettet på fortsat at skabe et undervisningsmiljø med høj trivsel samt et undervisningsmiljø, der er med til at sikre gode faglige resultater og give den bedste sociale ballast. I foråret 2011 har skolebestyrelsen udarbejdet et nyt værdigrundlag for Lillebæltskolen. Overskriften på værdigrundlaget er: Lillebæltskolen ønsker overordnet, at være et trygt sted, hvor man kan lide at være og lære. Succes på Lillebæltskolen er, at eleverne har opnået en tro på egne evner og har lyst til efterfølgende at uddanne sig på en ungdomsuddannelse. Derudover er Lillebæltskolen kendetegnet ved: Innovativ læringskultur Ansvarlighed. Innovativ læringskultur: Ved innovativ læringskultur forstår vi et undervisningsmiljø, hvor eleverne bliver udfordret på det niveau, hvor de er, og hvor det er naturligt at have lyst til at lære. Undervisningsmiljøet skal udfordre både stærke og svage elever, idet vi sigter efter, at eleverne udnytter deres potentiale. Skolen har et ansvar for, at eleverne har lyst til at lære, og der skabes en kultur, hvor det er accepteret at lære og tage fat. Ved innovativ læringskultur forstås også et undervisningsmiljø, hvor der er plads til kreativitet og innovation. Undervisningsmiljøet skal være med til at eleverne, udover at skulle udfordres

på det rent faglige, også skal stimuleres ved at skabe plads til nye ideer både med hensyn til læringsmetoder og projektarbejde. En innovativ læringskultur har også en demokratisk og international dimension. En demokratisk tilgang udover at være defineret i folkeskoleloven, er også nødvendig for at være både rummelig og kunne samarbejde. Verden er global og derfor skal eleverne kunne forstå andre kulturer eller evne at sætte sig ind i, hvordan andre tænker. En innovativ læringskultur er også en læringskultur, hvor nyeste teknologi inddrages i forskellige undervisningsformer. Kommunikations- og informationsteknologien er under stadig udvikling, så derfor må skolen inddrage ny teknologi snarere end at forbyde f.eks. mobiltelefoner. Den innovative læringskultur indeholder også tidssvarende undervisningsmaterialer og fysiske rammer. De fysiske rammer skal være således, at de understøtter nye læringsformer, f.eks. læringsstile og bevægelse samt klyngeudviklingsprojekter. Ansvarlighed: Ansvarlighed betyder hos os, at skolen og forældrene i fællesskab tager ansvaret for at grundlægge og fastholde god læring og trivsel. Skolen har et naturligt ansvar, men det er skolebestyrelsens opfattelse, at forældrene har et ansvar for at sikre eleverne får en god skoleoplevelse og får lært noget. Ansvarlighed indebærer også, at eleven lærer at tage ansvar for egen udvikling og læring. Eleven skal være bevidst om sine evner, og være bevidst omkring hvor meget man selv kan være med til at påvirke sin læring. Flid er et plusord. Selvstændighed er et must. Ansvarlighed er også, at eleven lærer at tage ansvar overfor fællesskabet og bidrage til rummelighed. Samtidig skal man være en teamplayer. Der arbejdes mod at have et godt fællesskab. Vi mopper ikke, vi har respekt for andre kulturer og vi tilstræber et godt arbejdsmiljø. Endelig indebærer ansvarlighed også, at eleven lærer at tage ansvar overfor skolens fysiske rammer. Vi passer godt på tingene. En elev, som forlader Lillebæltskolen er derfor kendetegnet ved: At have opnået selvværd og tillid til egne evner. At have udviklet sine evner optimalt. At være social kompetent, ansvarlig og kulturel åben. At være kreativ og innovativ. At være klædt på til at gennemføre en ungdomsuddannelse. At kunne agere i et demokratisk og internationalt samfund. I arbejdet med kvalitetsrapporten har vi sammenlignet Lillebæltskolens resultater med resultaterne fra andre skoler i kommunen. Ved denne sammenligning er vi tilfredse med skolens resultater. Vi har også i analysearbejdet sammenholdt Lillebæltskolens resultater i de nationale test sammenholdt med landsgennemsnittet for de nationale test. Også ved denne sammenligning er vi tilfredse. Lillebæltskolens resultater placerer sig pænt over landsgennemsnittet ved sammenligninger i de fleste nationale tests. Samlet vurderet er vi tilfredse med skolens resultater. Det fremadrettede fokus vil dels være rettet mod at styrke/fremme den faglige kunnen, men også forstærke indsatsen omkring kreativitet, sprog, rummelighed og selvstændighed.

Vurdering af skolens faglige niveau: Lillebæltskolen rekrutterer primært elever fra det omkringliggende parcelhusområde. Elevgruppen fremstår generelt stabil med en ressourcemæssig stærk baggrund og en engageret og ressourcestærk forældregruppe. Til skolens tiendeklasser rekrutteres eleverne fra hele Middelfart Kommune, hvilket giver en større spredning i elevgruppen både fagligt og socialt. Desuden rummer skolen en specialklasse, som kommunens visitationsudvalg kan visitere til. I netop offentliggjorte tal fra Undervisningsministeriet har 9. klasserne på Lillebæltskolen klaret sig lidt bedre end forventet ud fra demografiske og socialt tilrettede tal. Det til trods for, at skolens 9. kl. i 2010 var en problematisk årgang, hvorfor vores resultater ikke placerer sig så godt, som vi vurderer, at vi kan præstere i forhold til demografiske forhold. I 2012 vil resultaterne placere sig højere. Dette afspejler meget godt, at resultaterne hvert år vil svinge ud fra den givne årgangs problematikker. Hvorfor det ville give et mere retvisende billede, hvis skolernes resultater blev vurderet ud fra gennemsnitsresultater over en 3-5 årig periode. Samlet set er det faglige niveau og resultaterne på skolen forventelige, og vi ser ikke det store udsving, når der sammenlignes over årene. Vi forventer, at vi også i fremtiden ud fra demografiske forhold, kan placere os med et gennemsnit over det forventelige ligesom vores tal afspejler i årets resultat selvom det var en 9. kl. med vanskelige problematikker, der leverede statistikmaterialet. 3 største udfordringer: Lillebæltskolens største udfordring i begge skoleår har helt klart været den uafklarede ledelsessituation. Det har været svært for en så stor organisation, at ansættelsen blev udskudt 2 gange; den sidste uden tidsfastsættelse. Derfor er der heller ikke arbejdet intenst med skolens udviklingsplan for de kommende skoleår, idet personalet har måttet vente på en afklaret ledelsessituation. Skolen har arbejdet meget med nye læringsmiljøer og dertil indrettede lokaler og fællesrum. Dette arbejde er iværksat under den tidligere skoleleder og videreført. Arbejdet med de fleksible læringsmiljøer er mundet ud i, at skolen arbejder med et overordnet tema i hver af de 3 faser: indskoling, mellemtrin og overbygning. Der arbejdes i øjeblikket på at færdiggøre nyindretningen, men er besværliggjort af skolens økonomiske rammer. For at projektet kan komme i mål har skolen søgt om at få frigivet det oparbejdede overskud fra tidligere år. Lillebæltskolen har i de forløbne år, samt i kommende år, arbejdet med en nyorganisering af specialundervisningen samt AKT. Der arbejdes med en mere fleksibel organisering end hidtil. Dette betyder, at hele tankegangen omkring specialundervisning og AKT er under opbrud, hvilket kræver meget af personalet i disse år.

Udviklingsplan 2009-11. Indsatsområde: Mål for indsatsområdet egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Inkluderende pædagogik udvikling og læring for alle: At flest mulige børn og unge får mulighed for at udvikle sig og lære i egen institution. At intensivere indsatsen omkring bekymringsbørn ved tidlig og målrettet indsats: Udvikling og evaluering af handleplaner for enkeltintegrerede børn. At opdatere handleplaner og evalueringer på alle børn frem mod visitationen i december. Udvikling af AKT-funktionen på skolen: Udvikling af procedurer i forhold til inklusion af egne elever i både undervisnings- og fritidsdel. Fælles oplæg om Cooperative Learning for det pædagogiske personale. evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. Evalueres på visitationsmøder. Første gang i marts 2010. Anden gang marts 2011. Der afholdes pædagogisk arrangementer, hvor fokus vil være på inklusion, udvikling af skolens konsultative AKT-team. AKT uddannet personale, både blandt lærer- og pædagoggruppen. Oprettelse af familieklassetilbud. Øget fokus på inklusion og læringsmiljøer. Vi er blevet bedre til at beskrive indsatsen omkring bekymringsbørn og dermed få et bedre grundlag at evaluere indsatsen på. Bedre integrering af elever og mere tilfredse forældre. Sikring af tidlig indsats i forbindelse med bekymringsbørn. Sikring af beredskabet i forhold til børn med særlige behov. Effekten af familieklasseopholdet har været af længere eller kortere varighed for børnenes vedkommende, men alle har haft gavn af opholdet. Generelt set er forældresamarbejdet styrket i alle tilfælde.

Indsatsområde: Mål for indsatsområdet Trivsel på arbejdspladsen for både børn og voksne kost og bevægelsespolitikker: At børn introduceres til sunde kostvaner og inspireres til at bevæge sig mere. egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Udarbejdelse af lokal kostpolitik på Lillebæltskolen. (Pt. orienteres forældrene på forældremøderne om kostpolitikken. (Det er op til klasserne selv at formulere regler). Hvordan kan bevægelse blive en større del af skolens hverdag? Udarbejdelse af idekatalog for undervisningsdelen samt mål- og indholdsbeskrivelse for fritidsdelen på skolen. Udarbejdelse af undervisningsmiljø-undersøgelse i 2011. Udarbejdelse af APV i 2010. Nedsættelse af udvalg, der reviderer skolens sorgpolitik. evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Fortsætter arbejdet med Her hos os. På skolen er vedtaget et overordnet værdigrundlag. Der arbejdes med udvikling af retningslinjer og pædagogiske mål for skolens drift. Der arbejdes løbende med processen på alle PR-møder. Udarbejdet sundhedspolitik for skolen. Børnene er glade for frugtordningen i de klasser, hvor ordningen fungerer. Stadig et problem at skolen pt. pga. ressourcemangel ikke har en frugtbodsordning med mulighed for køb af sunde madvarer. Gennemført integrering af bevægelse i timerne: læs og leg etc. slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. SFO har fået mere tid i hallen så børnene i SFO-tiden har mulighed for leg og bevægelse i højere grad end før. Resultatet af undervisningsmiljøundersøgelsen fremgår på skolens hjemmeside. Ingen grund til bekymring. Eleverne er generelt glade for at gå i skole. Der skal udarbejdes ny i 2011.

Indsatsområde: Mål for indsatsområdet egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater slutevaluering. Resultater. IT i skolerne Eleverne skal lære at bruge computeren som et redskab med alle de facetter, det indebærer, herunder også de æstetiske og de etiske. Udvikling af lokal læseplan. Fortsætter arbejdet med JPCK. Det levende billede i undervisningen. Nedsættelse af arbejdsgruppe. Nedsættelse af arbejdsgruppe i skoleåret 2010-11. Arbejdet i de to tidligere udviklingsgrupper evalueres i samarbejde med ledelsen og tages med i ny arbejdsgruppe. Øget fokus på efteruddannelse. Opsætning af interaktive tavler i samtlige klasseværelser samt i faglokalerne. Skolen afventer ny IT strategiplan for Middelfart Kommune, idet vi er løbet ind i en række tekniske forhindringer, primært med skolens netværk samt manglende opdatering af personalets PC ere, der ikke som ellers bebudet er blevet løbende udskiftet fra kommunal side. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes.

95 % målsætningen 9/10 og 10/11 Mål for indsatsområdet: At flest mulige unge går videre i ungdomsuddannelse. Alle elever på Lillebæltskolen går videre til relevant uddannelse, når de forlader Lillebæltskolen. 95 % målsætningen 11/12 og 12/13 Mål for indsatsområdet: At flest mulige unge går videre til ungdomsuddannelse. Skolen vil fortsætte den gode udvikling og arbejde målrettet på fortsat at skabe et undervisningsmiljø med høj trivsel samt et undervisningsmiljø, der er med til at sikre gode faglige resultater og give den bedste sociale ballast. I skolens nye værdigrundlag arbejdes der ud fra, at succes i en folkeskolesammenhæng er, at eleverne har opnået tro på egne evner og har lyst til fortsat at uddanne sig efterfølgende på en ungdomsuddannelse. En elev, som forlader Lillebæltskolen er derfor kendetegnet ved: At have opnået selvværd og tillid til egne evner. At have udviklet sine evner optimalt. At være social kompetent, ansvarlig og kulturel åben. At være kreativ og innovativ. At være klædt på til at gennemføre en ungdomsuddannelse. At kunne agere i et demokratisk og i et internationalt samfund Helhed og sammenhæng 09/10. Undervisningen skal planlægges, tilrettelægges og gennemføres, så der gives mulighed for, at eleverne udnytter deres evner så godt som muligt i læringsprocessen. Undervisningen skal planlægges, tilrettelægges og gennemføres, så der gives mulighed for faglighed, faglig fordybelse, tværfaglighed og basisviden indenfor de forskellige fagområder. Eleverne skal tage ansvar for deres egen læring og deltage aktivt i undervisningen. Forældrene skal interessere sig for deres børns skolegang og samarbejde med skolen om deres børns undervisning. Skolen arbejder bevidst ud fra de principper der er beskrevet i Middelfart Kommunes Den røde tråd Helhed og sammenhæng 11/12 og 12/13. I forbindelse med ny skoleleder samt nyvalg til skolebestyrelsen revideres skolens værdigrundlag, og hermed også en ændring af området Helhed og sammenhæng.

Indsatsområde: Evalueringskultur 09/10 samt 10/11 Mål for Styrkelse af evalueringskulturen, specielt i forhold til tilbagemeldingen til indsatsområdet hjemmet. Skolen havde evalueringskultur som indsatsområde i 2007-2008. egen Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og overordnede handleplan målsætning har der været sat fokus på skolens evalueringskultur ud fra følgende kvalitetskriterier: (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Undervisningen skal planlægges, tilrettelægges og gennemføres, så der gives mulighed for, at eleverne udnytter deres evner så godt som muligt i læringsprocessen. Undervisningen skal planlægges, tilrettelægges og gennemføres, så der gives mulighed for faglighed, faglig fordybelse, tværfaglighed og basisviden indenfor de forskellige fagområder. Eleverne skal tage ansvar for deres egen læring og deltage aktivt i undervisningen. Forældrene skal interessere sig for deres børns skolegang og samarbejde med skolen om deres børns undervisning. evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater slutevaluering. Resultater. Skolen evaluerer elevernes arbejde på baggrund af Fælles Mål i elevplanerne. Se i øvrigt det forrige afsnit. Skolebestyrelsen har udarbejdet nyt værdigrundlag for Lillebæltskolen bl.a. med henblik på styrkelse af evalueringskulturen. Vi må desværre se vores opfølgningsmuligheder og antal mulige møder med forældre begrænset af den udvidede undervisningsandel hos lærerne Vi må desværre se vores opfølgningsmuligheder og antal mulige møder med forældre begrænset af den udvidede undervisningsandel hos lærerne Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes.

Evalueringskultur 11/12 og 12/13. Indsatsområde: Evalueringskultur 11/12 og 12/13 Mål for Revidering af elevplaner samt opfølgningsprocedure på elevplaner indsatsområdet Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og overordnede målsætning egen er der fokus på skolens evalueringskultur. handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater slutevaluering. Resultater. Vi nedsætter et udvalg i skoleåret 2011/2012 med henblik på revidering af de nuværende elevplaner samt til fastsættelse af procedurer til opfølgning af disse elevplaner. Undervisningen skal planlægges, tilrettelægges og gennemføres, så der gives mulighed for, at eleverne udnytter deres evner så godt som muligt i læringsprocessen. Undervisningen skal planlægges, tilrettelægges og gennemføres, så der gives mulighed for faglighed, faglig fordybelse, tværfaglighed og basisviden indenfor de forskellige fagområder. Der er nedsat et udvalg i skoleåret 2011/2012 med henblik på revidering af de nuværende elevplaner samt til fastsættelse af procedurer til opfølgning af disse elevplaner. Eleverne skal tage ansvar for deres egen læring og deltage aktivt i undervisningen. Forældrene skal interessere sig for deres børns skolegang og samarbejde med skolen om deres børns undervisning Indsatsen omkring revidering af elevplaner og opfølgningen vurderes i foråret 2013. Vi arbejder kontinuerligt med området, men må desværre se vores opfølgningsmuligheder og antal mulige møder med forældre begrænset af den udvidede undervisningsandel hos lærerne. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes.

Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 9/10 og 10/11 Eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse gennem lærerens samtaler med den enkelte elev og klassen. Skolen har et elevråd på mellemtrinnet og i udskolingen. En repræsentant fra hvert af de to elevråd deltager i skolebestyrelsesmøderne. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 11/12 og 12/13 Eleverne vil fortsat blive inddraget i undervisningens tilrettelæggelse gennem lærerens samtaler med den enkelte elev og klassen. Skolen vil fortsat have et elevråd på mellemtrinnet og i udskolingen, og vi vil have fokus på, at elevrådet får relevante sager at arbejde med. En repræsentant fra hvert af de to elevråd vil fortsat deltage i skolebestyrelsesmøderne. Specialundervisning 09/10 og 10/11. specialundervisning tilrettelægges af skolens støttecenter. Der afholdes specialundervisningskonferencer mellem specialundervisningskoordinatoren, skolepsykolog og skolens leder. Desuden afholdes møder mellem skolepsykolog, specialkoordinator og lærere om børn med særlige behov, hvor formålet er at udarbejde konkrete handleplaner. leder deltager desuden i møder mellem skolesundhedsplejerske, skolepsykolog og AKT- og Familieklasseteam. Skolen har uddannet 2 AKT lærere og en lærer og en pædagog til Lillebæltskolens Familieklasse. 3 pædagoger er pt. uddannet i AKT. Desuden er 1 lærer og 1 pædagog uddannet mentorer.

Inklusion 11/12 og 12/13. I forbindelse med skoleåret 2011/12 har skolen valgt at omstrukturere specialundervisningstilbuddet således, at der gives mulighed for ekstra tiltag samt mulighed for hurtig indsats. Indsatsen er struktureret som nedenstående: Lillebæltskolen Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning 21 hold timer 8 Flex. diff. uv. 18 hold timer 7 Flex. diff. uv. 18 hold timer 7 Timer flex 25 Flex. diff. uv. Ca. 50 spec. timer, 10 timer AKT + 2. spr. samt ca. 9 timer ledelsesdisp. Samt pædagogopgaver. Lillebæltskolen Klynge A Klynge C Klynge D 10 eren 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Hold 1 + 2 Hold 3 Typisk dansk og matematik Typisk praktiske fag (3 hold /2 klasser) samt delehold Typisk delehold Faglig fokus Faglig, personlig, social fokus

Dansk som andetsprog 09/10 Undervisningen i dansk som andetsprog har haft vores særlige bevågenhed siden 2007, idet vi oplevede at få elever, der havde problemer med begrebsforståelsen i naturfag og dansk. Skolen har en uddannet lærer i dansk som andetsprog, der varetager undervisning i dansk som andetsprog. Ydermere sprogscreener vedkommende eleverne samt vejleder kollegaer og ledelse i undervisningen af disse elever. Dansk som andetsprog 11/12 og 12/13. Vi reviderer hele tiden vores indsats på området i forhold til de elever, der tilbydes dansk som 2. sprog. Skole- hjemsamarbejdet 09/10. Målsætning. Skole- hjemsamarbejdet skal bygge på en god og åben dialog mellem elever, forældre og lærere, hvor vi kan opstille faglige mål for den enkelte elev og mål for elevens alsidige personlige udvikling. Vi skal i en god og åben dialog drøfte forventninger og krav til hinanden, forældreansvar, elevansvar og læreransvar. Skole- hjemsamarbejdet skal bygge på god mundtlig og skriftlig kommunikation. For at styrke fællesskabet omkring den enkelte klasse, klyngen og hele skolen skal der på skolen være traditioner og arrangementer, som styrker fællesskabet. Gensidige forventninger: Forældrene kan forvente, at skolen/lærerne vil samarbejde positivt med forældrene om klassen og hver enkelt elev. at vi vil arbejde for et rart, socialt miljø i klassen, så alle kan trives. at vi lærere vil holde af jeres barn og engagere os i det. at vi lærere vil samarbejde om klassen. at vi vil undervise efter fagenes formål. at vi vil informere om dagligdagen med nyhedsbreve og fagenes indhold med en forældrevenlig beskrivelse. at vi vil henvende os til jer forældre, hvis eleven ikke trives eller har andre problemer.

Skolen/lærerne forventer, at elever og forældre møder skolen positivt. at eleverne møder i skole parat til undervisning (f.eks. at lektier er læst, blyanter spidset, tasken pakket og sedler afleveret.) at eleverne møder mætte og udhvilede. at eleverne tager medansvar for undervisningen. at eleverne retter sig efter skolens og klassens regler og har ordentlig adfærd overfor hinanden. at forældrene henvender sig til skolen, hvis eleven ikke trives eller har andre problemer. Skole- hjemsamarbejdet omkring den enkelte klasse. Der oprettes klasseforældreråd i alle klasser. I de større klasser kan eleverne være repræsenteret i klasseforældrerådet. Klasseforældrerådet inddrages ved planlægningen af forældremøderne og klassens arrangementer. Det er godt at inddrage emner til drøftelse på forældremøderne, så det ikke kun er fagenes fest. Det kunne være: o Afvikling af fødselsdage. o Fødselsdagsgavers størrelse. o Regler for elevfester i hjemmene. o Hjemkomsttider. o Hvornår må der drikkes alkohol. o Hvornår må man begynde at gå i byen. o Blå mandag i forbindelse med konfirmation. o Afvikling af sidste skoledag efter skoletid. o Samværsnormer. o Klassens sociale liv. o Hvem leger med hvem i fritiden. o Klikedannelse. o Holdninger og værdier (Skole og Samfunds værdispil). Der afholdes som minimum et klasseforældremøde hvert skoleår. Der afholdes skole- hjemsamtaler i alle klasser: 0.. 9. klasse 1 samtale årligt. I 8., 9. og 10. klasse gives karakterer 2 gange årligt i prøvefagene efter 7-trins skalaen (lovbestemt). Der afholdes lærer- elevsamtaler indenfor undervisningstiden. Der udarbejdes fælles skoleregler for klasseportalen, når den oprettes. Der udarbejdes et samtalepapir, som danner baggrund for skole- hjemsamtalerne. Møder indkaldes med mindst 14 dages varsel. Datoer for møder og skole- hjemsamtaler skal være en del af aktivitetsplanen. Årgangsteamet planlægger indholdet i skole- hjemsamarbejdet inden for den fastsatte akkord i samarbejde med klasseforældrerådene. Derfor er skole- hjemsamarbejdet forskelligt fra klasse til klasse. Årgangsteamet/klasseteamet vurderer lærerantallet ved skole- hjemsamtalerne ud fra: o Ressourceovervejelser (1 eller 2 lærere) o Den vanskelige samtale.

o Tid til elever og forældre. Klasseteamet vurderer, på hvilket klassetrin eleven deltager i skole- hjemsamtalerne. Klasseforældrerådet inddrages i beslutningen. Kontaktbogen. Kontaktbogen er bindeled mellem hjem og skole. Kontaktbogen kan bruges til: o o o o o Ansøgning om fritagelse for undervisning. Beskeder mellem hjem og skole, f.eks. sygdom. Manglende lektielæsning. Uhensigtsmæssig adfærd. Almindelig orientering som vedrører barnet eller undervisningen. Skole- hjemsamarbejdet 2011/12 samt 2012/13. Der forestår umiddelbart ingen revision af ovenstående model for skole- hjemsamarbejdet.

profil Det vil vi være kendt for styrker: Skolen har et meget engageret og fagligt dygtig personale. Forældregruppen er kendetegnet ved at være aktiv og engageret, det samme er bestyrelsen. Hvordan kan det ses: I foråret 2011 har skolebestyrelsen udarbejdet et nyt værdigrundlag for Lillebæltskolen. Overskriften for Lillebæltskolens værdigrundlag: Lillebæltskolen ønsker overordnet, at være et trygt sted, hvor man kan lide at være og lære. Succes på Lillebæltskolen er, at eleverne har opnået en tro på egne evner og har lyst til fortsat at uddanne sig efterfølgende på en ungdomsuddannelse. Derudover er Lillebæltskolen kendetegnet ved: Innovativ læringskultur Ansvarlighed. Innovativ læringskultur: Ved innovativ læringskultur forstår vi et undervisningsmiljø, hvor eleverne bliver udfordret på det niveau, hvor de er, og hvor det er naturligt at have lyst til at lære. Undervisningsmiljøet skal udfordre både stærke og svage elever, idet vi sigter efter, at eleverne udnytter deres potentiale. Skolen har et ansvar for, at eleverne har lyst til at lære, og der skabes en kultur, hvor det er accepteret at lære og tage fat. Ved innovativ læringskultur forstås også et undervisningsmiljø, hvor der er plads til kreativitet og innovation. Undervisningsmiljøet skal være med til at eleverne, udover at skulle udfordres på det rent faglige, også skal stimuleres ved at skabe plads til nye ideer både med hensyn til læringsmetoder og projektarbejde. En innovativ læringskultur har også en demokratisk og international dimension. En demokratisk tilgang udover at være defineret i folkeskoleloven, er også nødvendig for at være både rummelig og kunne samarbejde. Verden er global og derfor skal eleverne kunne forstå andre kulturer eller evne at sætte sig ind i, hvordan andre tænker. En innovativ læringskultur er også en læringskultur, hvor nyeste teknologi inddrages i forskellige undervisningsformer. Kommunikations- og informationsteknologien er under stadig udvikling, så derfor må skolen inddrage ny teknologi snarere end at forbyde f.eks. mobiltelefoner. Den innovative læringskultur indeholder også tidssvarende undervisningsmaterialer og fysiske rammer. De fysiske rammer skal være således, at de understøtter nye læringsformer, f.eks. læringsstile og bevægelse samt klyngeudviklingsprojekter. Ansvarlighed: Ansvarlighed betyder hos os, at skolen og forældrene i fællesskab tager ansvaret for at grundlægge og fastholde god læring og trivsel. Skolen har et naturligt ansvar, men det er skolebestyrelsens opfattelse, at forældrene har et ansvar for at sikre eleverne får en god skoleoplevelse og får lært noget. Ansvarlighed indebærer også, at eleven lærer at tage ansvar for egen udvikling og læring. Eleven skal være bevidst om sine evner, og være bevidst omkring hvor meget man selv kan være med til at påvirke sin læring. Flid er et plusord. Selvstændighed er et must. Ansvarlighed er også, at eleven lærer at tage ansvar overfor fællesskabet og bidrage til rummelighed. Samtidig skal man være en teamplayer. Der arbejdes mod at have et godt fællesskab. Vi mopper ikke, vi har respekt for andre kulturer og vi tilstræber et godt arbejdsmiljø.

Endelig indebærer ansvarlighed også, at eleven lærer at tage ansvar overfor skolens fysiske rammer. Vi passer godt på tingene. En elev, som forlader Lillebæltskolen er derfor kendetegnet ved: At have opnået selvværd og tillid til egne evner. At have udviklet sine evner optimalt. At være social kompetent, ansvarlig og kulturel åben. At være kreativ og innovativ. At være klædt på til at gennemføre en ungdomsuddannelse. At kunne agere i et demokratisk og internationalt samfund. Indsats over år: Skolebestyrelsen har i samarbejde med skolens pædagogiske personale arbejdet med at opdatere Lillebæltskolens styringsgrundlag. Grundlaget for arbejdet har været, at principperne skal kunne holdes op i mod et overordnet værdisæt, der kan bruges til at vurdere om et princip er fornuftigt eller ej. Der har været arbejdet ud fra en 3-trins-proces: 1. Analyse 2. Design 3. Implementering. Udgangspunktet for analysearbejdet har været, at Lillebæltskolen ligger i et boligområde, hvor man kan sige, at der er plads til, at eleverne kan tillades at blive udfordret mere rent fagligt. Fokus vil dels være rettet mod den faglige kunnen, dels på kreativitet, sprog, rummelighed og sidst men ikke mindst selvstændighed. Analysefasen har været at se på nuværende principper, karakterniveau, ungdommens uddannelsesvejledning Hvor går eleverne hen efter folkeskolen? Selve implementeringsfasen skal først starte i dette skoleår, hvor skolebestyrelsen vil gennemgå skolens principper, således der er en tydelig sammenhæng mellem værdigrundlag og principper for skolens arbejde. profil og skolens tal/data: Vi er meget tilfredse med skolens resultater, men vil helt klart arbejde målrettet mod som ovenfor nævnt at styrke/fremme den faglige kunnen men også forsætte og forstærke indsatsen omkring kreativitet, sprog, rummelighed og selvstændighed. I den forbindelse vil vi arbejde med klyngeudvikling og de fysiske rammer, hvor vi bl.a. i indskolingen vil arbejde målrettet med læringsstile, og hvor de fysiske rammer skal underbygge dette arbejde. Samtidig står vi overfor en udfordring med hensyn til indretning af vores lokaler mange af vores klasser i især indskolingen er på omkring 27 elever, hvilket stiller store krav til indretning. Lokale, selvvalgte indsatsområder 9/10 og 10/11 Indsatsområde: Inkluderende pædagogik udvikling og læring for alle Mål for indsatsområdet: At flest mulige børn og unge får mulighed for at udvikle sig og lære i egen institution. Handleplan: For vores skole betyder det, at vi intensiverer indsatsen omkring bekymringsbørn ved tidlig og målrettet indsats.

Udvikling og evaluering af handleplaner for enkeltintegrerede børn. Opdatere handleplaner og evalueringer på alle børn frem mod visitation. Udvikling af AKT-funktionen på skolen: Udvikling af procedurer i forhold til inklusion af egne elever i både undervisnings- og fritidsdel. Fælles oplæg om Cooperative Learning for det pædagogiske personale. Evalueret på visitationsmøder i 2010 og marts 2011. Samt på sidste PR-møde i skoleåret 2010/11. Cooperative Learning evalueret på første PR-møde efter arrangementet. Indsatsområde: Trivsel på arbejdspladsen for både børn og voksne kost og bevægelsespolitikker: Mål for indsatsområdet: At børn introduceres til sunde kostvaner og inspireres til at bevæge sig mere. Handleplan: Udarbejdelse af lokal kostpolitik på Lillebæltskolen (Forældrene er orienteret om kostpolitikken på forældremøder). Det har været op til den enkelte klasselærer at formulere regler. Hvordan kan bevægelse blive en større del af skolens hverdag? Udarbejdelse af idékatalog for undervisningsdelen samt mål- og indholdsbeskrivelse for fritidsdelen på skolen. Udarbejdelse af APV i 2011. Nedsættelse af udvalg, der reviderer skolens sorgpolitik. Fortsætte med arbejdet Her hos os. På skolen er vedtaget et overordnet værdigrundlag. Der arbejdes med retningslinjer for pædagogiske mål og skolens dagligdag. Evalueringsplan: Der arbejdes løbende med processen på alle PR-møder. Indsatsområde: IT i skolerne 9/10 og 10/11 Mål for indsatsområdet: Eleverne skal lære at bruge computeren som et redskab med alle de facetter, det indebærer, herunder også de æstetiske og de etiske. Handleplan: Udvikling af lokal læseplan. Det levende billede i undervisningen, der er nedsat en arbejdsgruppe. Evalueringsplan: Arbejdet i arbejdsgrupperne evalueres sammen med ledelsen. Derudover er der evalueret på sidste PR-møde i skoleåret 2010/11.

Lokale, selvvalgte indsatsområder 11/12 og 12/13 Vi skal i de kommende år naturligvis arbejde med inklusion derudover er der endnu ikke udarbejdet lokale, selvvalgte indsatsområder for den kommende periode pga. af lederskift på skolen. Pædagogisk servicecenter Lillebæltskolen har 3 skolebibliotekarer. De 2 er uddannet skolebibliotekarer, mens den sidst udnævnte først er starten på pædagogisk servicecenter foråret 2011, og derfor ikke har skolebibliotekaruddannelsen. Praksis i forbindelse med undervisning. På Lillebæltskolen tilstræber vi, at alle klasser (0. 9.) kommer på skolebiblioteket én gang om ugen. Lektionen starter altid med et fagligt oplæg fra en skolebibliotekar (ofte efter aftale med klasselærer) på ca. 20 min. Eleverne tager selv aktivt del i oplæg/undervisning. Resten af lektionen bruges på at vejlede elever og lærer m.h.t. valg af litteratur/læringsmidler. Bibliotekskundskab er en vigtig del af besøget på skolebiblioteket, og der undervises i dette på alle alderstrin. Praksis i forbindelse med valg og køb af læremidler. På Lillebæltskolen har bibliotekarerne fået en pulje på 15 timer (hver) til valg og indkøb af læremidler. Disse timer bruges på gennemsyn af materialer, læsning af anmeldelser, diskussion på bogvalgsmøder én gang om ugen samt kontakt/diskussion med vore kolleger ang. materialeindkøb. I denne forbindelse er vores fælles faglige skolebiblioteksportal en vigtig faktor. Ligeledes er det fælleskommunale samarbejde med kolleger fra andre skoler/skolebibliotekskonsulenten i Middelfart vigtigt, idet vi kan foretage fællesindkøb, hvilket hjælper betragteligt på budgetterne. At det derudover bidrager til en værdifuld videndeling/inspiration, er kun et ekstra plus. Hvordan understøtter vi brugen af digitale læremidler? Oplæg fra bibliotekaren vil af og til indeholde gennemgang af forskelligt software. Derudover bruger vi ofte vores IT-vejleder som inspirator/support. Især de fælleskommunale møder med andre skolebibliotekarer holder gryden i kog, idet der som ovenfor nævnt bliver vidensdelt og inspireret. I år udbyder en af vore skolebibliotekarer endvidere valgfaget: Mediecafé.

Indsatsområde: Mål for indsatsområdet egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater slutevaluering. Resultater. IT Øget brug af IT-baserede UV-midler. Skolen har fulgt udviklingsplanen for 2009-11. Desuden har vi investeret kraftigt i interaktive tavler, således at skolen i dag er fuldt udbygget med tavler i samtlige lokaler undtagen børnehaveklasserne. Mht. 2012 og fremefter afventes kommunens og statens digitaliseringsstrategi, samtidig med at vi ikke har sat nye tiltag i gang pga. lederskifte. Evalueringen udarbejdes, når kommunens IT-strategiplan foreligger. Der er øget inddragelse af IT-baserede UV-midler i undervisningen. Drøftelse om hvordan der yderligere inddrages IT-baserede UV-midler i undervisningen fremover samt hvordan det påvirker skolens investeringer. Afventer Middelfart Kommunes IT-strategi for 2011-2015 på skoleområdet. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes.

Fakta. Gennemsnitlig udgift pr. elev i 2010: Den gennemsnitlige udgift pr. elev 2010 er på 45.812,27 kr. Gennemsnitlig udgift pr. elev til undervisningsmidler: Den gennemsnitlige udgift pr. elev til alle materialer ikke biblioteksbøger er på 2526,36 kr. Den gennemsnitlige udgift pr. elev til boglige materialer er på 459,34 kr. Den gennemsnitlige udgift pr. elev til digitale undervisningsmidler er på 1270,40 kr. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning: Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 09/10: Brutto: 36,5 % Netto: 41,8% Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 10/11: Brutto: 36,7 % Netto: 42,1 % Lærernes linjefagskompetencer på fag i procent: Procentdel af undervisningen som varetages af lærer med linjeudd. I faget. Lillebæltskolen 2009/2010: DA MAT ENG TYSK N/T F/K KRI BIO GEO HIS SLØ/ HJE/ HÅN IDR MUS BIL SAM DAN2 SPE 80 80 100 100 15 100 100 100 33 60 100 60 100 92 100 100 50 Lillebæltskolen 2010/2011: DA MAT ENG TYSK N/T F/K KRI BIO GEO HIS SLØ/ HJE/ HÅN IDR MUS BIL SAM DAN2 SPE 75 95 100 100 20 100 75 100 66 70 100 75 100 92 100 100 80

Antal vejledere: Lillebæltskolen har 2 læsevejledere, 1 matematikvejleder, 5 AKT-vejledere, 1 musikvejleder, 2 IKT-vejledere, 2 uddannede vejledere på skolens pædagogiske servicecenter samt 2 uddannede mentorer. Gennemført, planlagt undervisning i procent i 09/10 og 10/11: I skoleåret 09/10 blev 99,94 % af den planlagte undervisning gennemført, mens det i skoleåret 10/11 var 99,80 % af den samlede undervisning, der blev gennemført. Gennemsnitlig udgift til efter-/videreuddannelse pr. lærer: I gennemsnit pr. lærer blev der i skoleåret 10/11 anvendt 3393 kr./lærer samt 18,7 timer.