Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM
Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren 2009 Studentlitteratur og forfatteren Oversættelse: Anna Garde Efter Barnet, språket och miljön. Från ord till mening. Oversættelse er sket efter aftale med Studentlitteratur AB, Sverige Dansk bearbejdelse: Birgit Svarre Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard Soneff Omslag: Lars Clement Kristensen Omslagsdesign: sisterbrandt designstue Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO 14001. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 541-816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: mi@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk Varenr. 7116 ISBN 978-87-7281-520-6 Barnets sproglige milj.indd 2
Indhold Indledning 7 Kapitel 1: Kommunikation, sprog og tale 9 Kommunikation en gensidig udveksling 9 Sprog 10 Tale 10 Sprogets funktion 11 Sprogets indhold 14 Sprogets form 14 Fonologi 15 Morfologi 16 Syntaks 17 Kapitel 2: Teorier om sproglig læring 19 Sproglig læring og miljø 19 Behavioristisk teori 19 Sproglig læring og arv 21 Nativistisk teori 21 Sproglig læring, individ og miljø 24 Konstruktivistisk teori 25 Sociokulturel teori 26 Sammenligning mellem Piagets og Vygotskijs syn på sprog og tænkning 30 Sociokognitiv teori 32 Sammenfatning af pædagogiske konsekvenser af forskellige teorier om sprogudvikling 40 Sammenhængen mellem kognitiv, sproglig og social læring 40 Kognition og sproglig udvikling 41 Kognition og social udvikling 43 Kapitel 3: Talesprogsudvikling 47 Individuelle sproglige forskelle 47 Sproglyde 50 Vokaler 50 Konsonanter 52 Artikulationssted 53 Artikulationsmåde 53 Barnets sproglige milj.indd 3
Udtaleudviklingen 54 Ordforrådets udvikling 56 De første ord 56 Ordklassernes fordeling i små børns sprog 57 De første sætninger 59 Etordsudsagn 59 Toordsudsagn 59 Talesprogsudvikling kronologisk rækkefølge 60 Fosterstadiet fødslen 60 Spædbarnets kommunikationsevne 61 Spædbarnets udvikling af sproglyde 62 Børnetilpasset tale 63 1-års-alderen 64 2 år = 1½-2½ år 65 3 år = 2½-3½ år 66 4 år = 3½-4½ år 67 5 år = 4½-5½ år 69 6 år = 5½-6½ år 69 7 år = 6½-7½ år 69 At observere 69 Kapitel 4: Sproglig bevidsthed 71 Forskellige former for sproglig bevidsthed 73 Fonologisk bevidsthed 73 Morfologisk bevidsthed 75 Syntaktisk bevidsthed 77 Semantisk bevidsthed 77 Pragmatisk bevidsthed 77 Fonologisk bevidsthed og læsefærdigheder 78 Optræning af fonologisk bevidsthed 79 Årsager til læseproblemer efter den første læseindlæring 82 Sproget som en del af miljøet og kulturen 83 Læsning i en tidlig alder 83 Kapitel 5: Metoder til læse- og skriftsprogstilegnelse 85 Læseindlæringsmetoder og deres oprindelse 85 Læse- og skriveudviklingen 88 Læseudvikling 88 Skriveudvikling 89 At lære at læse ved at skrive 92 Barnets sproglige milj.indd 4
Kapitel 6: Opvækstmiljøets betydning for sproget 95 Udviklingsøkologi 95 Skriftsprogets anvendelse i forskellige miljøer 97 Talesproget i hjemmemiljøet 99 Skriftsproget i hjemmemiljøet 101 Børns introduktion til talt og skrevet sprog 105 Reaktioner på tale- og skriftsprogsforsøg 106 At hjælpe uden at skade børn med sprogproblemer 107 Forældres engagement i børnenes sprogudvikling 109 Læsning af bøger som introduktion til skriftsproget 111 At se sammenhængen mellem tekst og læsning 113 Højtlæsning hvornår og hvorfor? 115 Børns opfattelse af læsning og skrivning 116 Forældrehjælp ved læseindlæring 117 At lære børn at lære 119 At udvikle sig og lære eller lære og udvikle sig 121 Kapitel 7: Tosprogethed 125 Nogle nøglebegreber 125 Tosproget udvikling 127 Miljøets betydning for sproglig læring 127 Kritiske perioder 128 Typiske træk ved andetsprogsudviklingen 129 Sprogets indvirkning på tankegangen 129 Sprogvalg et praktisk spørgsmål 130 Kulturelle sprogforskelle i hjemmemiljøet 130 Undervisning på første- eller andetsprog? 132 Familien og tosprogethed 134 Nogle råd om at stimulere sproget 135 Litteratur 139 Bilag 1: Observationsskema til sprogstimuleringsfaktorer i børnehave og indskoling 157 Bilag 2: Mig og min læsning 163 Stikord 166 Barnets sproglige milj.indd 5
Barnets sproglige milj.indd 6
Indledning Med denne bog vil jeg beskrive børns sproglige udvikling på et overordnet plan, men alligevel gøre det så grundigt, at det skaber interesse for forskellige sproglige fænomener, som man kan støde på i mødet med børn. Den bærende idé har været at øge bevidstheden om, at børns sproglige udvikling bliver påvirket af en række faktorer. Jeg har stræbt efter at behandle børns sproglige udvikling så indgående, at det fremgår, at det samme fænomen kan ses ud fra flere perspektiver. Det er op til læseren at afgøre, om det er lykkedes. Min pædagogiske baggrund afspejler sig i bogens indhold og udformning ved mit fokus på miljøet. Miljøet kan påvirkes, men de arvelige faktorer er konstante. Det er tanken, at bogen fortrinsvis skal kunne bruges i pædagoger og læreres grund- og videreuddannelse. Det er samtidig mit håb, at personer med mere private interesser for børns sproglige udvikling, for eksempel forældre og bedsteforældre, kan have interesse i at læse bogen. De fleste kapitler er skrevet, så de kan læses uden kendskab til indholdet i det foregående kapitel. De tre første kapitler behandler basale sproglige begreber, teorier inden for området samt børns sproglige udvikling. I det første kapitel gennemgår jeg begreberne sprog, kommunikation og tale. Det andet kapitel behandler teorier om, hvordan den sproglige udvikling kan foregå. Det drejer sig her om teorier, som har været fremherskende i de sidste 50 år. Børns sproglige udvikling bliver behandlet i kapitel 3. Her angiver jeg aldre, som er lidt højere, end hvad man sædvanligvis bruger. Det har egentlig ikke nogen betydning, om børn er nogle måneder forsinket i sprogudviklingen. Er de derimod meget forsinkede, bør man ikke vente, men hjælpe dem, før der opstår problemer. I kapitel 4 følger en gennemgang af sproglig bevidsthed, hvilket i årtier har været et centralt begreb i børns begyndende skriftsprogsudvikling. Kapitel 5 indeholder en gennemgang af de generelle træk ved læse- og skriveudviklingen samt de mest fremtrædende læseindlæringsmetoder. Kapitel 6, Opvækstmiljøets betydning for sproget, har fået god plads, fordi miljøet er noget, som pædagoger og lærere kan påvirke og udvikle i hverdagen. Der bliver lagt stor vægt på at belyse forskelle i børns mundtlige og skriftsproglige miljø samt disse miljøers betydning for børnenes udvikling. Kapitel 7 er helliget flersprogede børn, og her behandler jeg forskellige aspekter af flersprogethed. Også i dette kapitel ses miljøet som en hovedfaktor, og derfor prøver jeg at sætte fokus på, hvordan man kan støtte børn, som er ved at lære et nyt sprog. Denne 2. udgave af bogen er stærkt revideret. Der er sket meget i relation til vores syn på børns sproglige udvikling, siden 1. udgave udkom i 1998. 7 Barnets sproglige milj.indd 7
Mange børn og voksne har på forskellig måde hjulpet mig med denne bog. Studerende og pædagoger har gennem årene stillet mig spørgsmål om børns sproglige udvikling, og det har været til inspiration, da jeg omskrev bogen. To personer har været centrale under arbejdet, nemlig Rebecka og Alexander Svensson, som på den mest håndgribelige måde har vist mig, hvordan man kan tilegne sig såvel tale- som skriftsproget. Jönköping, maj 2009 Ann-Katrin Svensson 8 Barnets sproglige milj.indd 8