Forside til projektrapport 1. semester, BP1:

Forside til projektrapport 1. semester, BP1: År: 2013 Semester: 1. semester Hus: 22.1 Dansk projekttitel: Paradigmeskift i dansk udviklingsbistand Engelsk projekttitel: Paradigm shift in danish development aid Projektvejleder: Susanne Klausen Gruppenr.: 1 Studerende (fulde navn og studienr.): Emil Nygaard Holteman - 52612 Rasmus Monrad Ågård - 51903 Magnus la Cour Bravo Muñoz - 52434 Lasse Ingstrup Eg - 52937 Christina Nielsen - 52621 1

Stine Stuhaug Welander - 53074 Karen Andrea Thorup 52003 Der skal angives, hvor mange anslag, der er i opgaven. Bilag indgår ikke i omfangsbestemmelserne og tæller derfor ikke med i antallet af anslag. Antal anslag: 145.396 Ved to til tre medlemmer i gruppen er omfangskravet 30 til 50 normalsider, svarende til 72.000 til 120.000 anslag. Ved fire til fem medlemmer i gruppen er omfangskravet 40 til 60 normalsider, svarende til 96.000 til 144.000 anslag. Ved seks til syv medlemmer i gruppen er omfangskravet 50 til 70 normalsider, svarende til 120.000 til 168.000 anslag. Ved otte medlemmer i gruppen er omfangskravet 60 til 80 normalsider, svarende til 144.000 til 192.000 anslag. Bilag indgår ikke i side- og anslagsomfanget. Afviger projektrapporten fra overstående side- og anslagsomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder, at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven, og at der er anvendt et eksamensforsøg. 2

Paradigmeskrift i dansk udviklingsbistand Udarbejdet af: Emil Nygaard Holtemann emnyho@ruc.dk Rasmus Monrad Ågård ragaard@ruc.dk Magnus la Cour Bravo Muñoz mlcbm@ruc.dk Lasse Ingstrup Eg lieg@ruc.dk Christina Nielsen chriniel@ruc.dk Karen Andrea Thorup kandrea@ruc.dk Stine Stuhaug Welander stuhaug@ruc.dk Roskilde Universitet 1. semester Basisprojekt 1 Dato: 19/12-2003 Anslag: 145.396 Vejleder: Susanne Klausen 3

Abstract Dansk Dette projekt undersøger hvorfor Danmark giver udviklingsbistand, herunder hvilke interesser der har været styrende for måden man giver bistand på. Derfor starter projektet med at se på den historiske udvikling i dansk udviklingsbistand. For at få et overblik over de historiske ændringer på internationalt plan, tager projektet udgangspunkt i en række udviklingsteorier: moderniseringsteori, afhængighedsteori, den neoliberale udviklingsteori og good governance, da forestillingen om god udviklingsbistand og udviklingspolitik har ændret sig gennem tiden. Den måde Danmark har givet udviklingsbistand på, har gennemgående fulgt de internationale udviklingspolitikker som udspringer af de udviklingsteorier der har været fremtrædende på det tidspunkt. Fattigdomsbekæmpelse er det mest oplagte incitament for at yde bistand og selvom der gennem tiden har været forskellige andre styrende interesser i spil for udviklingsbistanden, er dette fortsat den primære årsag til at yde bistand. Der er en del erhvervsinteresser, og derudover blev sikkerhedspolitik en vigtig interesse i udviklingspolitik, især efter 11. september 2001, hvor Danmark lavede en omlægning af udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteter. Dermed blev målsætningerne ændret sådan at stabilitet, sikkerhed og kampen mod terrorisme blev et fokuspunkt i flere lande. Erhvervsinteresser og handel har altid været en del af grunden til at give udviklingsbistand, både fra dansk side, og internationalt. Dette gælder helt fra Marshall-hjælpen i 1948 til Danidas udviklingspolitik anno 2013, som det ses i udgivelsen Udviklingssamarbejdet -en investering i fremtiden. Andre interesser har gennem tiden også været flettet ind i udviklingsbistanden i form af konditionaliteter. Ændringen mod et større fokus på good governance er et eksempel på sådanne konditionaliteter, hvor donorlandene stiller visse krav til modtagerlandets regeringsførelse. Danmark har dog altid været, og er stadig, et af de lande i verden der er bedst til at give udviklingsbistand med et fattigdomsorienteret fokus. I projektet kommer vi ind på Jodi Dean og Søren Juuls solidaritetsbegreb, om en mere universel solidaritet, og hvordan denne kan forklare opbakningen bag og viljen til at give udviklingsbistand. Solidaritet som årsag bliver på den måde et alternativ til de mere pragmatiske årsager projektet primært beskæftiger sig med. Projektet rundes af med en perspektivering til nyere tendenser i udviklingspolitik, samt alternative måder at yde udviklingsbistand på. 4

English This paper examines the reasoning behind Danish distributed developmental aid, and in relation to this, what kind of interests have been influential in the distribution of developmental aid. The paper begins with a historical view on the trends in Danish development policies. To get an overview of the historical changes on the international level, the paper is based on a number of development theories: modernization theory, dependency theory, neoliberal development theory and good governance, because the idea of developmental aid and development policy has changed through time. The Danish development policies have basically complied with the international policies, which are based on the development theories that were prominent at the time. Fighting poverty is the most obvious reason for giving developmental aid, and even though various other reasons been influencial on the developmental policies, this is still on of the main cause. There tends to be a broad range of business interests and besides this, security policy became an important part of development policy, especially after 9/11/2001, when Denmark made an adjustment in foreign affairs and security policy priorities. In this way the development aims changed in a way that gave stability, safety and the war against terror a sharpened focus. Business and trading interests have always been a part of the reasoning behind developmental aid, both from an national and international point of view. That applies to the Marshall Plan from 1948 and still applies in todays development policies, which is clear in Danida s publication Udviklingssamarbejdet -en investering i fremtiden (The developmental partnerships -an investment in the future). Other interests have over time influenced the development aid through conditionalities. Good governance is an example of these conditionalities where donor countries have certain demands to the governance strategies of the recipient country. Denmark though, have always been, and still is, one of the best countries in the world, to keep the development aid focused on the fight against poverty. The paper also takes a look at Jodi Dean s and Søren Juul s term reflective solidarity, which is a more universal solidarity, and how this can explain the support and willingness to give developmental aid. Solidarity as a cause makes an alternative to the pragmatic reasons that the paper otherwise has been centered around. The paper closes with a perspective on newer tendencies in development policy and alternative ways to distribute developmental aid. 5

Indholdsfortegnelse Abstract... 4 Dansk... 4 English... 5 Indledning... 7 Motivation... 7 Problemfelt... 7 Afgrænsning... 8 Problemformulering... 8 Arbejdsspørgsmål... 8 Metode... 8 Overvejelser ift. problemstillingen og dets teoretiske indhold... 9 Processen bag opgavens tilblivelse... 9 Empirifelt... 10 Teorifelt... 11 Præsentation af teorier... 12 Afhængighedsteori (1970 erne)... 16 Neoliberal udviklingsteori (1980érne)... 19 Good governance i strategier for udviklingsbistand... 20 Solidaritetsbegrebet... 24 Præsentation af anvendt empiri... 26 Analyse:... 33 Good Governance... 43 Sikkerhedspolitik... 46 Solidaritet og udviklingsbistand... 52 Diskussion... 55 Konklusion... 59 Perspektivering... 61 Litteraturliste... 62 Bilag... 67 Bilag 1 forklaring af komparative fordele... 67 Bilag 2 - Tabel 1 - Sikkerhedspolitik... 68 Bilag 3 - Begrebsliste... 69 Bilag 4 Projektdesign... 71 6

Indledning Motivation Vi gik ind til dette projekt med en interesse omkring strategien bag tildelingen af udviklingsbistand vinklet fra den danske stat. Vi fandt tidligt i processen ud af, at der lå egeninteresser bag distribueringen af dansk udviklingsbistand, og undrede os over hvor stor en indflydelse disse havde. Kan det virkelig passe at nationale og erhvervsmæssige interesser er motiver, som er styrende for vores udviklingsbistand? Og er det i så fald rimeligt? Eller er det i virkeligheden et reelt ønske om at bidrage til en mere lige verden, som gør at vi hvert år donerer milliardbeløb til fattige lande, gennem såvel bilaterale som multilaterale kanaler? Solidaritet bliver dermed et spændende perspektiv yderligere at skulle tage stilling til, fordi menneskets evne til at sætte sig i andres sted kan være et relevant incitament til at give udviklingsbistand. Problemfelt Vi vil med projektet undersøge, hvilke strategiske skift man har kunnet se i dansk udviklingsbistands historie, og hvad der har forårsaget dem. Det vil vi gøre ved, dels at undersøge hvilke ideologiske tanker strategierne har taget afsæt i, og dels at kigge på hvilke interesser på nationalt og internationalt plan, der har sat deres aftryk på den politiske udformning og implementering af udviklingsbistanden. Vi vil derfor i projektet se på hvilke bevæggrunde, der har ligget til grund for de forskellige paradigmeskift, for derved at analysere os frem til hvordan udviklingsteoretiske skift har haft betydning for udviklingspolitik i praksis. Ydermere vil solidaritet indgå i opgaven som et argument for at give bistand. Vores udgangspunkt er som nævnt dansk udviklingsbistand, men for at forstå denne, er det afgørende at beskæftige sig med de bistandsstrategier, som er nedfældet af internationale organisationer som FN og OECD, som Danmark, i kraft af vi som medlem af disse organisationer, indgår i et samarbejde for strategiudarbejdelsen. Derfor vil en stor del af vores opgave ikke umiddelbart omhandle Danmark og den udviklingsbistand som udgår herfra. Målet for hele opgaven er dog at belyse hvilke interessenter der øver indflydelse på Danmarks bistandspolitik. 7

Afgrænsning I projektrapporten har vi fravalgt at fokusere på implementeringen og effekten af de enkelte bistandsprojekter. Vi har valgt at afgrænse os til at fokusere på giveren frem for modtageren, samt hvilke bevæggrunde der har ligget under de forskellige udviklingsstrategier. Vi vil derfor ikke komme ind på hvorvidt kriterierne for uddeling af udviklingsbistand er optimale, og vi vil heller ikke tage udgangspunkt i et specifikt modtagerland. Det kunne i forbindelse med strategierne dog være spændende at se bag om politikerne bag disse, samt at se hvorledes beslutningstagere i Danidas udviklingskomité har mulighed for indflydelse i relation til egne interesser, og hvordan beslutningsprocessen forholder sig, eftersom at bagvedliggende interesser fra start har fanget vores interesse. Disse spørgsmål er dog for brede til, at vi kan rumme dem i denne opgave. Problemformulering Hvilke interesser har historisk set været styrende for dansk udviklingsbistand og hvordan har dette haft betydning for udviklingspolitikken? Arbejdsspørgsmål 1) Hvad kan man udlede af ændringerne i den danske udviklingsbistands historie? 2) Hvilke ideologiske motiver ligger til grund for dansk udviklingsbistand? 3) Hvilke nationale interesser har ligget til grund for udviklingsbistanden? 4) Hvorfor følger konditionaliteter med den danske udviklingsbistand? Metode I det følgende afsnit beskæftiger vi os med projektets metodiske overvejelser. Vi har i arbejdsprocessen benyttet tre forskellige bøger om samfundsvidenskabelig metode: Den skinbarlige virkelighed af Ib Andersen, Den gode opgave af Lotte Rienicker og Peter Stray 8

Jørgensen, og Problemorienteret projektarbejde af Paul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen. Det er med inspiration fra disse bøger, at vi har designet opgaven: Vi finder vej til en problemformulering ved en afgrænsning af et problemfelt, hvorefter der redegøres for valg af teori og empiri. Herefter kommer en analyse af sammenhængene mellem teori og empiri, hvorefter vi gennem en diskussion kommer frem til konklusionen. Til sidst åbnes opgaven lidt op igen i en perspektivering. Overvejelser ift. problemstillingen og dets teoretiske indhold Når der skæres ind til benet i problemstillingens anatomi, ser vi, at vores problematik grundlæggende er et planlægningsproblem, fordi vi undersøger strategiske beslutninger, som ligger til grund for dansk og international policy-making. Vi undersøger skift i kutymer for tildeling af bistand, som i et kronologisk perspektiv kan anskues som anomaliske problemstillinger. Det er dog helt efter bogen når man i et planlægningsproblem, arbejder med teorier, at problemstillingen undervejs får anomaliske islet (Olsen 2011: 29ff). Projektet har en overvejende økonomisk og politologisk vinkel, men indeholder også et sociologisk aspekt. Politologisk beskæftiger vi os med udviklingen i danske og internationale institutioners distribuering af udviklingsbistand. Derudover undersøges det sociologiske begreb solidaritet i forbindelse med udviklingsbistand. I forlængelse af ovenstående bliver der redegjort for forskellige udviklingsteorier, og undersøgt hvordan de er relevante for udviklingspolitikken. Processen bag opgavens tilblivelse Vi lagde i pilotfasen ud med en fælles interesse i udviklingsbistanden, og hvorledes der lå skjulte interesser bag. Ved hjælp af rapport- og artikellæsning nåede vi frem til den erkendelse, at der generelt var en enorm åbenhed omkring disse interesser. Det næste skridt vi tog, var et eksplorativt skridt, hvor vi først indkredsede, og senere udvalgte netop de teorier som vi fandt hensigtsmæssige ift. vores problemfelt. Med disse teorier udfoldet, var det tid til at operationalisere teorien i analysen. Den efterfølgende diskussion beskæftigede sig med de problemstillinger vi analyserede os frem til, fremhævede hovedpointerne og gav os et fokus i konklusionen. Problemformuleringen indeholder et subjekt (interesse) og et objekt (dansk udviklingsbistand). Interesserne udgør et element i bistanden, idet bistandspolitikken tilrettelægges efter interessenternes behov, fx ved opstilling af konditionaliteter, som har til formål at fremme overordnede politiske målsætninger eller ideologiske standpunkter. Bistanden udgør derimod ikke et element i interesserne. Bistandens givne udformning skal ses som et outcome af tidens politiske 9

målsætninger og problemstillinger. I en deduktiv slutning ses bistanden som det afhængige objekt, mens interessen er det uafhængige subjekt. Empirifelt I det følgende redegøres for vores valg af empiri. Vores empiri består primært i tekster og analyser om emnet. Disse omfatter nøglepersoner, eksperter, forskere m. fl. Vi vil være opmærksomme på, i vores kritik af materialet, at det er sekundær empiri. Derfor har vi så vidt det er muligt, sørget for at få faktuel information flere steder fra, og dermed vil vi undersøge hvem forfatteren til den pågældende tekst er, da det er relevant, at vide hvor vedkommende er ansat, om vedkommende har nogle interesser i emnet eller på anden måde er farvet i sin analyse. Desuden er fortolkninger altid forskellige afhængigt af omstændighederne, og hvem der har foretaget dem. En af de tekster vi kigger på er Danidas nylige udgivelse Udviklingssamarbejdet, en investering i fremtiden, der er den første af sin slags, som skal formidle til befolkningen, at udviklingsbistanden også har økonomiske fordele for Danmark. Vi har kigget på flere artikler bl.a. Lene Elmegård Bladts artikel i Tidsskrift for historie, der er en analyse af; hvilke lande der har fået tildelt udviklingsbistand af Danmark de sidste ca 50 år; og hvad grundlaget har været for at netop disse lande blev valgt til at modtage bistand. Derudover har vi brugt www.danmarkshistorien.dk som er en hjemmeside udarbejdet af Aarhus Universitet om dansk udviklingsbistands historie. Den har vi brugt til at få et godt overblik over hvilke kriterier og prioriteter der har haft indflydelse på forvaltningen af dansk udviklingsbistand, også skiftet til en mere neoliberal tankegang hvor erhvervsinteresser får en mere officiel betydning for valget af modtagerlande. Vi har læst Søren Juuls Modernitet, velfærd og solidaritet og Jodi Deans Refleksive solidarity, begge for at forstå begrebet refleksiv solidaritet, og hvorfor dette kan være relevant for de moralske årsager bag tildelingen af udviklingsbistand. Desuden har vi brugt data fra undersøgelsen Holdninger til ulandsbistand og miljøbistand af Mette Tobiasen fra 2002. Her er et udsnit på 1.000 danskere er blevet spurgt om deres holdning til forskellige spørgsmål om udviklingsbistand. Det vil vi bruge i analysen, hvor vi vil beskrive hvilken betydning den refleksive solidaritet kan have for tildelingen af udviklingsbistand. Danida ønsker at være åben om administrationen af Danmarks udviklingssamarbejde. Dette citat fra Danidas hjemmeside agter vi at benytte til fremskaffelse af vores kvantitative empiri. På deres hjemmeside findes der årsberetninger, samt mange tabeller, som viser hvad Danidas støttekroner 10

går til, fordelt på kategorier, områder etc. Vi vil bruge disse kvalitative data til at analysere os frem til, hvorvidt der er sammenhæng mellem: Vores hypoteser, kendte udviklingsteorier samt det som eksperter, embedsmænd og politikere udtaler. Desuden vil vi med hjælp fra The Economists database, kigge på sammenhængen mellem de lande vi støtter, og Danmarks sandsynlige sikkerhedsinteresser. I forbindelse med de sikkerhedspolitiske ændringer, vil vi bruge En Verden Til Forskel, som er regeringens bud på nye prioriteter for dansk udviklingsbistand fra 2004-2008. Dette er relevant i forhold til de sikkerhedspolitiske ændringer der skete i 00 erne med tiltrædelsen af en VK regering i 2001. Derudover bruger vi DIIS (Dansk institut for internationale studier) rapporten udarbejdet i 2012, som skildre ændringerne der er sket i udviklingsbistanden, 1992-2009. Cia world fact book er brugt til at finde kvantitativ data til det sikkerhedspolitiske afsnit, det er bl.a. antallet af personer med islamistisk religiøs overbevisning. Teorifelt Vi har valgt at forholde os til udviklingsbistandens historiske udvikling, samt hvilke teorier der har ligget til grund for strategierne bag denne. I det følgende afsnit vil vi give en beskrivelse af, hvilke teorier vi har valgt at tage i brug. Udviklingsteorierne beskriver, fortolker og forklarer samfundsmæssige forandringsprocesser. Teorierne går på tværs af økonomi og politologi, hvoraf vores fokus vil ligge på en politologisk indgangsvinkel, men også have et sociologisk aspekt. De valgte teoretikere, som beskæftiger sig med teori for udviklingsbistand, er Samir Amin og W.W. Rostow. Disse teoretikere arbejder inden for en tidsperiode, som strækker sig fra 1950 erne og frem til 1980 erne. I 1950 erne og 1960 erne var udviklingsteorien påvirket af moderniseringsteorien, som fokuserede på hvordan udviklingslandene gennem efterligning af i-landendes udviklingsforløb, skulle opnå samme udviklingsstadie. I 1980 erne begyndte donorlandene at stille krav til modtagerlandene på forskellige områder, bl.a. overholdelse af menneskerettigheder, demokratisering, korruptionsbekæmpelse og afholdelse af frie og fair valg, som betingelse for modtagelse af udviklingsbistand, som yderligere betegnes som good governance. I udviklingsbistand og udviklingspolitik har forestillingen om, hvad god udvikling er ændret sig over tid. 11

Vi har valgt at beskæftige os med følgende tre udviklingsteorier: Moderniseringsteori, afhængighedsteori og den neoliberale udviklingsteori. Disse teorier har haft indflydelse på den globale diskurs, for strategierne bag fordelingen af og forståelsen for udviklingsbistand. Denne diskurs har også haft indflydelse på den danske politik bag distribuering af udviklingsbistand. I forbindelse med den historiske udvikling af dansk udviklingsbistand, kan netop disse teorier, der har gjort sig gældende for den internationale diskurs, også vise sig relevante for den nationale. Vi vil trække paralleller fra teorierne til den historiske udvikling i strategierne for dansk udviklingsbistand, og bruge de valgte teorier som empirisk belæg. Præsentation af teorier Vi vil her redegøre for de teorier vi har benyttet os af i projektet. Rostows moderniseringsteori For Walt Whitman Rostow at se gennemgår stort set alle samfund en ensartet udvikling, bestående af fem økonomiske faser. Udviklingen kan forløbe over et kortere eller længere tidsrum, og have forskellige særegne hindringer at overkomme. Disse kan eksempelvis være kulturelle, historiske eller klimatiske, men overordnet set vil alle samfund gennemgå den samme proces. Denne proces består af følgende fem faser, hvoraf vi har valgt at lægge et særligt fokus på 2. og 3. fase, da vi anser disse for værende mest relevante i forhold til den udviklingspolitik som tog afsæt i denne teori. Det traditionsbundne samfund Den første fase i udviklingen omtaler Rostow som det traditionsbundne samfund. Denne type samfund er præget af begrænsede produktionsmuligheder, og som følge heraf, en ringe grad af social mobilitet. Produktionsstigninger forekom, som fx ved opdagelsen af en ny afgrøde, men i det store og hele var betingelserne for produktionen meget ensartede over lang tid, og bar præg af primitiv teknologi, og en manglende forståelse for effektiv udnyttelse af den materielle omverden. Uforudsigelige hændelser, som en fejlslagen høst eller en epidemi, kunne have betydelige konsekvenser for handelens omfang og for den generelle levestandard (Rostow 1963: 16ff). 12

Forudsætninger for take-off På et givet tidspunkt vil dette traditionelle samfund så småt påbegynde en økonomisk og politisk omformning. Det er her Rostow fastsætter anden fase, som han kalder forudsætninger for take-off. Større økonomisk udvikling begynder her at betragtes som en nødvendighed, og en ny nationalisme vokser frem, som er i strid med tidligere tiders regionale jordbesidderes interesser. Det er ifølge forfatteren forekommet på to forskellige måder rent historisk: det generelle tilfælde, med hvilket han henviser til den europæiske industrialiserings udvikling, og det specielle tilfælde, som gjorde sig gældende for de nye nationer, som så at sige udsprang fra England. Det er nationer som USA, Australien og New Zealand, som, i det omfang vi holder fokus på de relevante elementer for denne økonomiske udviklingsteori, var befolket af nybyggere der allerede havde et kendskab til disse omformningsprocesser fra England af, og som i øvrigt havde foretaget et radikalt brud med de traditionelle magt- og produktionsstrukturer som stadig herskede der hvor de kom fra. Derudover adskilte disse landes udvikling sig fra Europas ved at have uanede mængder uberørt dyrkbar jord til rådighed, hvilket motiverede en fremadskridende økonomi. Disse landes forudsætninger bestod mest i at undgå blot at blive råstofeksportører, men at finde en profitabel måde, hvorpå de kunne foretage skiftet fra landbrugs- til industrisamfund (Rostow 1963: 30ff). Det grundlæggende for begge tilfælde er, at investeringer og handel gradvist antager nye dimensioner. Investeringerne retter sig imod tiltag, der kan gavne den fremvoksende industri, og handlen orienterer sig efterhånden udover det regionale, og ud imod et nationalt og internationalt marked. Med Rostows egne ord kan man med rimelighed beskrive det essentielle i overgangen som en stigning i investeringstempoet til et niveau, som regelmæssigt, væsentligt og mærkbart overstiger befolkningstilvæksten (Rostow 1963: 34). Dette vil kræve ny videnskab og en relativt konstant strøm af nye opfindelser. Det vil i denne fase være vigtigt at fokusere på hurtigt virkende produktionsforbedringer, baseret på ressourcer som er let tilgængelige, og som man har i rigelige mængder af. Dette skal skabe den driftskapital som dels skal kick-starte industrialiseringsprocessen, dels betale for de omkostninger samfundet måtte have i en sådan overgangsperiode, og dels brødføde den befolkning som vil vokse, som følge af udsigterne til en fremtid med højere levestandarder og flere muligheder. Denne driftskapital vil hovedsageligt komme fra effektiviseringer i landbruget og i råstofudvindingen (Rostow 1963: 33-38). 13

Det er af afgørende betydning at investere i transportsektoren og andre kollektive projekter i denne periode. Kollektive investeringer adskiller sig fra private investeringer ved særligt tre karakteristika: For det første har de en lang fordøjelsestid, hvilket vil sige at de ikke med det samme giver et afkast. De svarer sig dog bestemt i det lange løb. For det andet må man fra start af erkende, at de kollektive investeringer af natur er meget omfattende, og er noget man må satse helhjertet på. Ingen kan bruge en halv jernbane til noget. For det tredje falder udbyttet ikke kun tilbage på investoren, men på samfundet som helhed. Disse tre kendetegnende omstændigheder kræver en regerings indblanding, hvis investeringerne skal føres ud i livet. Enkelte startinvesteringer og deres relativt hurtigt høstede profitter klarer ganske enkelt ikke opgaven (Rostow 1963: 38ff). I takt med denne samfundstransformation sker også en gradvis ændring i arbejdsdelingen, og befolkningen må indstille sig på at udføre nye specialiserede, afgrænsede, monotone og, i takt med den teknologiske udvikling, konstant foranderlige arbejdsopgaver. Den enkelte vil fremover i mindre grad vurderes ud fra vedkommendes familie, klan eller endog fag, men derimod ud fra dennes individuelle evne til at udføre sine specialiserede funktioner i den nye industrielle arbejdsdeling. En anden faktor som ofte har gjort sig gældende for samfund, som gik fra at være traditionsbundne og ind i take-off-fasen, har været at den gamle jordejende elite erstattedes af en ny politisk elite, med en ny politisk dagsorden. Det har i mange tilfælde udmøntet sig i en ny nationalisme, som, i større eller mindre grad, har fortrængt de gamle regionale grænser, og etableret nationalstater. Denne reagerende nationalisme har tit og ofte haft rødder i en erkendelse af at fædrelandet forsømte at beskytte ens interesser imod eksempelvis fremmede magter, men kunne også, som i det prøjsiske tilfælde, grunde i forståelsen for hvilke politiske og økonomiske muligheder der lå gemt i national enhed (Rostow 1963: 40f). De tidligere koloniområder har også været præget af nationalistisk reaktion. Om end imperiemagternes politik i koloniområderne i store træk ikke var hensigtsmæssig for disse områders modernisering, så medbragte de dog et værdisæt, en viden, og en måde at drive samfund på, som delvist smittede af, delvist blev kolonibefolkningen direkte pålagt, og som ikke desto mindre skubbede deres samfund ind i en omformningsproces. Visse elementer fra kolonibefolkningen viste sig velvillige til at tage del i den, af imperiemagten foranledigede omformningsproces, og blev således, med Rostows egne ord: inddraget i det minimum af moderne økonomisk aktivitet, der var 14

nødvendigt for at drive handel, for at producere det kolonimagten ville eksportere, og for at fremstille de varer som kunne afsættes på de lokale ekspanderede markeder i byerne og i de kommercialiserede landbrug (Rostow 1963: 42). Modtageligheden fra kolonibefolkningens side overfor denne eksporterede modernitet, kalder Rostow for positive demonstrationsvirkninger. I både modsætning og supplement til disse, opstod også visse negative demonstrationsvirkninger, som tog form af førnævnte nationalistiske reaktion. Ud fra et samspil mellem positive og negative demonstrationsvirkninger, altså kræfter fra den økonomisk progressive, og den politiske/militære fløj, dannedes koalitioner som baserede sig på ét fælles mål: dannelsen af en uafhængig, moderne nationalstat (Rostow 1963: 40-43). Take-off Når nu forudsætningerne for take-off er på plads, kan vi bevæge os ind i tredje fase: selve takeoff -fasen. Her bliver de tendenser og tiltag, som havde sin spæde fødsel i sidste fase, mere dominerende, og læren om rentes rente bliver, så at sige, bygget ind i samfundets vaner og institutionelle struktur (Rostow 1963: 20). Landbruget må nu tage nye teknikker i brug for at tilpasse sig den voksende industri. I løbet af et par årtier vil samfundets grundstruktur have forandret sig radikalt, dels selvfølgelig økonomisk, men også politisk, da den politiske diskurs nu vil orientere sig imod at sætte økonomisk udvikling i højsædet. Et take-offs begyndelse kan sædvanligvis spores tilbage til en særlig kraftig impuls (Rostow 1963: 50). Denne impuls kan eksempelvis tage form af en revolutionerende teknologisk opfindelse, en politisk omvæltning eller ændringer i det internationale bytteforhold. Det mest interessante er imidlertid ikke impulsen i sig selv, men snarere den (forhåbentligt) positive reaktion som samfundet har på denne impuls. Rostow opstiller tre betingelser som må være til stede ved et take-off : 1) En stigning i de produktive investeringer fra f. eks. 5 % eller mindre til over 10 % af nationalindkomsten, 2) udviklingen af en eller flere betydelige industrielle sektorer i hurtig økonomisk ekspansion, og 3) tilstedeværelsen eller den hurtige opbygning af en politisk, social og institutionel ramme, som udnytter impulserne til ekspansion i den moderne sektor og de potentielle ydre effektivitetsvirkninger af take-off, og som giver den økonomiske udvikling en konstant karakter (Rostow 1963: 54). Ligesom i forudsætningsfasen er det også nu vigtigt med profitter fra hastigt ekspanderende sektorer. Det nytter dog ikke meget, hvis ikke indkomsterne ligger i hænderne på progressive investorer, herunder evt. staten. Ekspanderende pengeinstitutter har i denne historiske fase spillet en væsentlig rolle, da de har givet øget adgang til driftskapital for folk 15

som ønskede at investere. En skillelinje mellem forudsætningsfasen og denne fase ligger i betydningen af udenlandsk efterspørgsel, som vil spille en større rolle nu end tidligere. Dels selvfølgelig pga. selve afsætningen, men måske i endnu højere grad pga. de udenlandske investeringer i landets industri, som øget efterspørgsel bevirker (Rostow 1963: 20-21, 50-56, 62-70, 75-76). Udviklingen mod modenhed Når nu de nye industrielle produktionsformer har konsolideret sig, og er begyndt at dominere økonomien, kan samfundet begynde at vokse sig ind i den nye struktur, og optimere potentialet ved de nye muligheder. Det er i denne fase, kaldet udviklingen mod modenhed, at samfundet finder sin plads i den internationale økonomi. Produktionsmæssige begrænsninger er i overvejende grad ophævet, og man kan nu, med 10 20 % af den årlige nationalindkomst investeret i industriel produktion, sikre at produktionen stiger mere end befolkningstilvæksten. Masseforbrugets epoke Sidste fase kaldes masseforbrugets epoke, og er det vi kender fra de fleste vestlige lande i dag. Vi er nu nået til et punkt hvor realindkomsten pr. indbygger er så høj, at den enkelte har råd til et forbrug, der når ud over de mest elementære fornødenheder. Arbejdsdelingen tager i denne fase ny form. Flere mennesker vil være uddannede, og besidde kontorbaserede jobs, frem for at arbejde på markerne eller i den direkte produktion på fabrikkerne. Samfundet som helhed er nu velstillet nok til at kunne flytte ressourcer fra produktion over i velfærd (Rostow 1963: 23-24). Afhængighedsteori (1970 erne) Afhængighedsteori opstod i midten af 1960 erne inspireret af Marx, og var en kritisk reaktion på moderniseringsteoriens ensidige fokus på økonomisk vækst. De kritiske modsvar til moderniseringsteorien som opblomstrede i denne periode, kan samles under én paraply: Afhængighedsteori (Grøndahl 2004: 18). Den Egyptiske økonom Samir Amin var en af de mest betydningsfulde i perioden, og hans teoretiske tilgang vil vi gå i dybden med senere i dette afsnit. Afhængigheden til i-landene blev allerede i kolonitiden etableret, da de rige lande udnyttede 16

u-landenes ressourcer, uden at de fattige lande fik del i den økonomiske fremgang (Grøndahl 2004: 19). Afhængighedsteoretikerne påpegede, at ulandene ikke ville gennemgå den samme udviklingsproces som i-landene, og at i-landenes indblanden i den tredje verden ikke ville forårsage udvikling, men snarere underudvikling. Afhængighedsteori belyste hvordan i-landene har udviklet sig på bekostning af u-landene, og påpegede samtidigt, at så længe forbindelserne til i-landene består, vil udvikling af den tredje verden være yderst tvivlsom (Andersen 1979: 117f). Afhængighedsteoretikere arbejdede især med problemstillingen, ved at kigge på koblingen mellem samhandel og udvikling. Underudviklingen mentes at opstå, da u-landene sælger råvarer til i-landene, og i-landene sælger færdigproducerede varer tilbage til u-landene. Da færdigproducerede varer øges mere i værdi end råvarer, sker der et ulige bytte. Dette sker da efterspørgslen på færdigvarer stiger hurtigere end på råvarer, og denne proces menes derfor at medføre underudvikling af u-landene. Forklaringen ligger ydermere i u-landenes lave arbejdslønninger, som gør, at varer kan produceres billigere end i i- landene. Arbejderne i u-landene får blot en brøkdel af værdien af det arbejde de udfører, og betydeligt mindre end det som i-landsarbejdere får, hvilket bevirker en værdioverførsel (Martinussen 1987: 29). I modsætning til moderniseringsteoretikere tror afhængighedsteoretikere altså ikke, at u-landenes udvikling vil være lineær, sådan som industrialiseringsprocesserne har været i i-landene, da allerede industrialiserede samfund har indflydelse på u-landenes udvikling (Rønsbo 1997: 38f). Kernen i afhængighedsteori er derfor, at u-landene må løsrive sig fra det kapitalistiske system, for derigennem at opnå en uafhængig økonomi og skabe mulighed for økonomisk fremdrift. Således var afhængighedsteori allerede fra starten knyttet til en forståelse af udvikling, der modsvarede den vestlige verdens opfattelse af industrialismen som den eneste legitime modernitet (Rønsbo 1997: 38). Samir Amin beskæftiger sig som tidligere nævnt med afhængighedsteori, og er en af center-periferimodellens ophavsmænd. Han har ved hjælp af denne teori sammenfattet de vigtigste forskelle og afhængighedsforhold i i- og u-lande, og udvikler herigennem en økonomisk forståelse af de komplekse bytteforhold mellem centeret og periferien. 17

Centeret er karakteriseret ved at have en selvstændig økonomi, som ikke er underlagt ydre faktorer. Centeret har også en god kobling mellem landbrug og industri, hvor der bliver produceret på et teknologisk højt niveau. Periferien har derimod ikke selv økonomisk kontrol og deres produktion er i høj grad baseret på billig arbejdskraft. Koblingen mellem sektorerne er ringe (Martinussen 1987: 27f). Amins teori ser centrene som selvbærende økonomiske systemer, fordi de rummer både en sektor, der producerer kapitalgoder, men også en sektor der producerer forbrugsvarer. Periferien mangler begge dele, og de er derfor blevet dybt afhængige af det globale marked. Samir Amin knytter underudvikling sammen med, hvordan periferilandenes afhængighed af centerlandene opstod, og forsøger bl.a. at påvise, hvordan de forskellige afrikanske samfunds oprindelige struktur er blevet ødelagt af trekantshandlen. Efter den industrielle opblomstring fik Afrika en funktion, som eksportør af råvarer. Periferiens økonomi orienterer sig imod centrumlandenes behov, og netop derfor, mener Amin, at der sker en unaturlig udvikling i udviklingslandenes industri (Amin 1979: 162 ff). Amin ser den ulige udvikling og udviklingsteorierne gennem et marxistisk syn, men mener ikke at socialistiske revolutioner vil gøre op med de ulige forhold, da staten herigennem tillægges for stor magt. Det var dog generelt for afhængighedsteoretikere i tiden at de gik ind for socialistiske revolutioner som beskrevet i Afhængighedsteori :...insisteren på gennemførelse af socialistisk revolution i de perifere lande som mulighedsbetingelse for iværksættelse af en kvalitativ form for udvikling, der tog udgangspunkt i massernes behov. (Andersen 1979: 118). En del forskere sætter spørgsmålstegn ved om Amins Center-periferi-model kan bruges i den moderne verden, da mange u-lande er mere økonomisk udviklede end modellen lægger op til, mens man samtidigt også kan påstå at i-landenes afhængighed til verdensmarkedet er mere udviklet (Grøndahl 2004: 18). Amins model blev anvendt til at beskue nogle hovedforskelle i relationen mellem i- og ulande, men mødte modstand på det praktiske plan. Kritikere mente, at udviklingslandene ville få alvorlige problemer, hvis de afkoblede sig verdensmarkedet da de var afhængige af varer, som de kun kunne købe af industrialiserede samfund. U-landenes afhængighed af i-landene kan ikke med sikkerhed siges at være hele problemet bag u-landenes udviklingsproblemer, men Amins arbejde har dog hjulpet til forståelsen af ulige bytteforhold og afhængighed, og vi vil senere i opgaven forsøge at 18

stille disse idéer op imod moderniseringsteorien og Rostow, for derigennem at øge forståelsen af bistandsydelsens problematikker Neoliberal udviklingsteori (1980érne) Den neoliberale udviklingsteori tager afsæt i økonomisk vækst. Væksten skal forekomme ved en markedsliggørelse af landets resurser og derefter samhandel både nationalt og internationalt. Netop handel er essentiel i den neoliberale udviklingsteori, der findes to gode argumenter for handel (Pettinger): Udnyttelse af lokale overskud af naturressourcer: I Mellemøsten har de masser af olie, men uden samhandel ville al den olie ikke være til megen nytte. Japan har derimod ikke mange naturressourcer, og uden handel ville heller ikke de være særligt velstillede. Neoliberal økonomi: De komparative fordele, som er uddybet, forklaret og vist i bilag 1, dikterer at hvis man specialiserer sig der hvor man har lavest alternativomkostninger og handler sammen, bliver alle bedre stillet. Teorien, som er udarbejdet af Ricardo i 1800-tallet gør sig stadig gældende den dag i dag. Teorien blev oprindeligt formuleret i forhold til lande, men kan vha. heurisme gøre sig gældende inden for nationalstatens rammer. Homo economicus, maksimerer altid sin egen nytte, og det er netop hvad man gør, når man producerer det gode som indeholder de laveste alternativomkostninger i, og handler sig frem mod sit forbrugsmønster. Neoliberal udviklingspolitisk teori i praksis Der blev opstillet nogle konditionaliteter i form af en lånetype ved navn Strukturtilpasningsprogram (SAP) (World Health Organisation: SAP), som udviklingslandene skulle leve op til, for at modtage udviklingsbistand i form af lån fra verdensbanken og valutafonden. Lånetypen blev indført fra starten af 1980 erne, som redskab til at påvirke udviklingslandes markeder i en mere neoliberal retning (Bach 2008: 302ff). Neoliberal Governance SAP implementeres via en række konditionaliteter, herunder devaluering af valutaen, som har til formål at øge eksporten, da u-landenes varer bliver billigere for udlandet at købe. Derudover ønsker 19

man at sænke importen, for at skabe indenlandsk beskæftigelse, da det bliver dyrere at importere udenlandske varer. Hertil kommer krav om, at balancen på de offentlige budgetter skal sænkes, og en reducering af den offentlige sektor skal finde sted. Specielt kravet om en lavere beskatning af høj-indkomster for at øge incitamentet til at give den en ekstra tand på arbejdsmarkedet er af betydning. Effekten af det øgede arbejdsudbud kaldes Dynamiske effekter, men der skal også tages højde for substitutionseffekten, som tilsiger, at man for en mindre mængde arbejde kan opnå samme velstand, derfor skal den Dynamiske effekt være større end Substitutionseffekten, for at øge arbejdsudbuddet (Mankiw 2002: 421). Nedsættelse af told og afgifter, med det formå at øge samhandel og udnytte de komparative fordele mellem landene, et lavere lønniveau som gør at man kan producere varerne billigere. Derudover en privatisering af offentlige virksomheder og åbne op for udenlandsk konkurrence på det nationale marked. Statens rolle Til forskel fra neoliberalisme, accepterer man i et neoliberalt samfund at har staten en rolle. En populistisk fremstilling af disse to forhold, ville være at neoliberalisme er lig med ingen stat, hvor imod der i et neoliberalt samfund er en minimalstat. Rollen for minimalstaten i et neoliberalt samfund er i teorien at udbyde offentlige goder at bryde naturlige monopoler, korrigere markedsfejl, opretholde lov og orden, og sikre en makroøkonomisk stabilitet (Thirlwall 1994: 290). Good governance i strategier for udviklingsbistand I dette afsnit bliver begrebet good governance introduceret som både er et begreb og en udviklingsstrategi taget i brug af donorlandene, som en del af udviklingen fra neoliberalistisk udviklingsteori. Good governance er udledt af governance, hvoraf begge begreber dækker over et bredt og komplekst spektra fra styreform til forvaltning. Spektret bliver endnu bredere, da selve begreberne governance og good governance defineres forskelligt inden for både Verdensbanken, DAC (Development Assistance Committee) og Danida, som vi tager udgangspunkt i i forhold til udviklingsstrategi, eftersom at netop disse er de essentielle organisationer, hvori Danmark er repræsenteret i forhold til udviklingsbistand på en global skala. 20