Godkendt klinisk undervisningssted Psykiatrisk Center Nordsjælland 5. semester Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Marts 2017 Uddannelsesleder Merete Brædder mb3@ucc.dk Psykiatrisk Center Nordsjælland (PCN) https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/psykiatriske-centre/psykiatrisk- Center-Nordsjaelland/Sider/default.aspx Hvem har det ledelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til? Gitte Busch Pedersen (for den kliniske uddannelse) Udviklingschef gitte.busch.pedersen@regionh.dk Jacob Vagner Madsen (for de afsnit, hvor studerende på 5. semester kan være tilknyttet) Udviklingschef jacob.vagner.madsen@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Solveig Abrahamsen Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske solveig.abrahamsen@regionh.dk Anfør de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 1 : På Psykiatrisk Center Nordsjælland har vi et klinisk uddannelsesteam bestående af kliniske vejledere og kliniske undervisere, som til at varetage uddannelsesopgaven på fuld tid. De er alle sygeplejersker med efteruddannelses på minimum diplomniveau. Flere i teamet har desuden efteruddannelse i Kognitiv Adfærds Terapi (KAT). Aktuelt har en i teamet en kandidatgrad i pædagogisk psykologi, og der er ved at blive lagt uddannelsesplaner, så alle i teamet får en master- eller kandidatuddannelse. Udover deres formelle kvalifikationer har alle mange års erfaring fra den psykiatriske praksis. Anfør de pædagogiske og sygeplejefaglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer elementer af den kliniske undervisning til: De uddelegerede elementer af den kliniske undervisning består af konkrete pleje- og behandlingssituationer i afsnittene og varetages af sygeplejersker med varierende efteruddannelsesniveau. Det spænder fra nyuddannede sygeplejersker til sygeplejerske med 1/6 diplom, specialuddannelse i psykiatri, kognitive efteruddannelser el.lign. 1 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og mindst en 1/6 diplomuddannelse.
Derudover har de alle et godt fagligt kendskab til psykiatrien og den psykiatriske sygepleje. Uddelegeringen foregår altid i samarbejde med den tilknyttede kliniske vejleder/underviser og afsnittets øvrige personale. Anfør antal timer den kliniske vejleder har i gennemsnit pr. uge til den daglige kliniske vejledning sammen med den studerende: De kliniske vejledere/undervisere er udelukkende ansat til at varetage klinisk uddannelse. Dvs. de er ansat på fuld tid til den uddannelsesopgave, der er ligger i at uddanne såvel sygeplejestuderende som social- og sundhedsassistentelever. Tidsforbruges til den daglige klinisk vejledning vil variere ud fra de studerendes konkrete behov, det samlede antal studerende, fælles vejledningsseancer m.v. Anfør antal timer i gennemsnit pr. semester som den kliniske vejleder har til rådighed i samarbejdet med den/de tilknyttede underviser(e) og uddannelsesinstitutionen: Vores kliniske vejledere/undervisere er, som skrevet, ansat på fuld tid til varetagelsen af klinisk uddannelse. Det betyder, at de vil kunne planlægge at være til rådighed i det omfang der er behov for det. Aktuelt handler det om samarbejde omkring forskellig FSA, interne prøver samt mødeaktivitet a ca. 4 timers varighed pr. semester. Anfør det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige-, tværsektorielle- og tværprofessionelle samarbejdspartnere: Sygeplejefaglige samarbejdspartnere På PCN består de sygeplejefaglige teams på diverse afsnit af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Tværprofessionelle samarbejdspartnere Derudover spænder viften af ansatte faggrupper over læger, mentorer, sekretærer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere, psykologer og serviceassistenter. Disse faggrupper indgår alle i det tværprofessionelle samarbejde. Samarbejde på tværs internt På PCN har vi har forskellige tilbud til patienterne afhængigt af patienternes behov. Alle afsnit samarbejder indbyrdes i relation til den enkelte patients behov: Akut skadestue med tilknyttet åben enhed Lukket akutmodtagelse Åbne døgnafsnit Intensive døgnafsnit Ældrepsykiatrisk døgnafsnit Distriktspsykiatriske afsnit OP-teams (opsøgende psykiatri teams) Ambulatorier (alment og ældre) FACT-team OPUS-team Side 2 af 7
Tværsektorielle samarbejdspartnere Derudover samarbejder personalet tværsektorielt med de instanser, som den enkelte patient benytter sig af eller skal tilknyttes fremadrettet. Det kan være kommunerne, boinstitutioner, plejehjem, væresteder, asylcentre, hjemmeplejen, egen læge og /eller somatiske afsnit. Side 3 af 7
Generel studieplan Redegørelse for de sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold Semester Angiv hvilket semester der søges godkendelse til: 5. semester Sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold (Beskriv nedenstående i forhold til det pågældende semester) Redegør for autentiske typiske patient/borgersituationer: Patienter indlægges oftest i den akutte fase af deres sygdomsforløb. De indlægges til stabilisering, udredning, diagnosticering, pleje og behandling. Patienterne indlægges som hovedregel gennem vores akutmodtagelse/skadestue. Indlæggelse kan foregå frivilligt eller ved tvang, hvis der er retslig indikation herfor. Ved begyndelsen af alle patientforløb vurderes den enkelte ud fra risikofaktorer, bl.a. screenes de i forhold til EWS, ernæring, abstinenser og / eller suicidalfare. De undersøges for eventuel somatisk sygdom, før de behandles psykiatrisk, for at udelukke at deres sygdomsbillede er på baggrund af somatisk lidelse. Sværhedsgraden af deres psykiske lidelse vurderes i forhold til det videre behandlingsforløb. Som studerende på 5. semester er der mulighed for at følge patienterne i deres akutte behandlingsforløb. Et sådan behandlings- eller patientforløb kunne fx være at følge en patient som indlægges med abstinenser på baggrund af et stort alkoholforbrug. Patienten skal abstinensbehandles, rates og medicineres for at afhjælpe abstinenserne og undgå delirium. Et andet patientforløb kunne være at følge en patient med depression og påtrængende suisidaltanker. Denne patient skal måske have fast vagt, medicineres akut sideløbende med ECT-behandling (evt. på vital indikation) og længerevarende medicinsk stabiliserende behandling. Redegør for om patient/borgersituationer er medicinske og/eller kirurgiske forløb: På PCN er patientforløbene, som de studerende kan arbejde med, psykiatriske forløb. I forhold til EU-direktiverne krav om opnåelse af medicinske og kirurgiske kryds kan de studerende på PCN opnå kompetencer inden for begge specialer i større eller mindre, grad afhængigt af de konkrete patientforløb. Rigtig mange mennesker med psykiske lidelser har også lidelser af somatisk karakter. Disse somatiske lidelser forveksles ofte med de psykiske lidelser. Fx kan en reaktiv psykose eller delirium være opstået på baggrund af dehydrering eller urinvejsinfektion. Det er vigtigt at kunne anvende sin somatiske viden i det psykiatriske speciale, og der er rig mulighed for at arbejde med medicinsk sygepleje i behandlingen af vores patienter. Side 4 af 7
Hvis en patient fx er dehydreret, vil symptombilledet måske ligne en begyndende demenstilstand med konfusion eller psykoselignende symptomer. Behandlingen for dehydrering, begyndende demens eller reaktiv psykose er dog væsentligt forskellig, hvorfor det er afgørende at beskæftige sig med hele symptombilledet og sætte det i relation til såvel somatisk som psykiatrisk lidelse. I forhold til kirurgisk sygepleje er det oplagt at arbejde med dette i forbindelse med ECTbehandling, hvor patienterne lægges i fuld narkose. Dvs. at fx der er mulighed for at arbejde med præ- og post operativ sygepleje, sengelejes komplikationer, komplikationer ved forhøjet BT, forhøjet temperatur eller madindtag, når en patient skal i fuld narkose. Redegør for hvordan studerende har mulighed for at arbejde med de centrale elementer, der er rettet mod at den studerende kan opnå semestrets samlede læringsudbytte. 2 (max 2000 tegn inkl. mellemrum) 5. semester retter sig mod patienter og pårørende i akutte og kritiske pleje - og behandlings forløb. Der er fokus på oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger i forbindelse med akut og kritisk sygdom og eventuel forestående død. De centrale elementer er knyttet til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. Studerende på 5. semester tilbydes derfor klinikplads i afsnit, hvor sygepleje i akut klinisk praksis er i omdrejningspunktet. Studerende på 5. semester møder patienter, der henvender sig i psykiatrisk skadestue, hvor man ud fra en faglig vurdering skal tage stillig til evt. indlæggelse. Der anvendes triagering, det kliniske blik, sygeplejefaglige skøn, klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i denne akutte fase. De studerende kan arbejde med forskellige screeningsværktøjer som fx EWS, ABCDE, triagering, RAAM-score, ISBAR, BVC-score og suisidalscreening Som beskrevet tidligere er der mulighed for at arbejde med sygeplejen i forbindelse med ECT-behandlinger, hvilket vil være oplagt på 5. semester. Her kan der sættes særligt fokus på forundersøgelser og sygepleje i opvågningsfasen. ECT kan gives en bloc mod delir og i andre akutte tilfælde, hvorfor det er relevant at beskæftige sg med på 5. semester. De studerende kan endvidere arbejde med det livstruende element ved uregulerede livsstilssygdomme som fx diabetes, forhøjet BT og forhøjet kolesterol. Vi har flere eksempler i akutmodtagelsen på patienter der ikke passer fx deres insulinbehandling. I den forbindelse kan de studerende se nærmere på medicinering, lægemiddel dispensering og administration. Herunder er det muligt at arbejde med anvendelse af standarder og metoder til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, og med etiske dilemmaer og problemstillinger i den akutte psykiatriske pleje og behandling. Redegør for hvordan de studerende har mulighed for at arbejde med de forudsætningsgivende studieaktiviteter i forbindelse med klinisk undervisning (max 1000 tegn inkl. mellemrum): 2 Du finder fokusområde for klinisk undervisning i den respektive semesterbeskrivelse. Side 5 af 7
FSA 4 i semesterbeskrivelsen skal udarbejdes i klinikken. De studerende udarbejder et oplæg på baggrund af deres praksisoplevelser med akutte sygeplejeinterventioner i den psykiatriske praksis. I forbindelse med udarbejdelsen tilbydes de studerende vejledning svarende til 1 lektion. Fremlæggelsen har vi planlagt at afvikle ved at de studerende kommer med et mundligt oplæg som optakt til en efterfølgende dialog. Redegør for samarbejdsformer mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og samarbejdet mellem studerende og klinisk vejleder/underviser tager udgangspunkt semesterbeskrivelsen og udmøntes i den studerendes individuelle studieplan. Den kliniske undervisning er tilrettelagt med en vekselvirkning af praksisnær undervisning, udøvelse af sygepleje og undervisning samt refleksion over praksis. Udover daglig og praksisnær undervisning, mødes alle studerende med deres kliniske vejleder til fælles refleksion, oplæg og undervisning. De studerende mødes både enkeltvis og i grupper med klinisk vejleder/underviser til studiesamtaler og vejledning. Redegør for hvordan den studerendes individuelle studieplan kontinuerligt inddrages i klinisk undervisning (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den individuelle studieplan inddrages og anvendes i studiesamtalerne gennem den kliniske periode, og den danner grundlag for individuel vejledning. Den justeres undervejs ved studiesamtalerne såfremt der er behov for det. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegørelse for hvordan evalueringer 3 indgår i kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Evalueringsspørgsmålene fra UDEVA indgår i sidste studiesamtale, hvor de danner grundlag for mundtlig evaluering og refleksion over det kliniske forløb. De studerende evaluerer skriftligt deres kliniske uddannelsesforløb ud fra et fælles evalueringsmateriale udarbejdet på PCN. Alle evalueringerne fra de enkelte hold sammenskrives. Der udarbejdes årsrapporter og statistikker på baggrund af evalueringssvarene og disse som anvendes i den kontinuerlige udvikling af studiemiljøet. Ledelsen på PCN får både tilsendt evalueringsmaterialet fra hvert hold (sammenskrivningen) samt årsrapporterne. Udarbejdet af Dato Navn Titel Tlf. Mailadresse 3 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. Side 6 af 7
7.12.17 Solveig Abrahamsen Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske 23319725 solveig.abrahamsen@regionh.dk Side 7 af 7