Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre Kommune har gennemført i alt tre pilotprojekter for at opnå erfaringer med henblik på at videreudvikle den kommunale ældreindsats, så den i højere grad understøtter den ældre borger i at leve et liv med en høj egenomsorg så længe som muligt. 24-01-2012 Side 1 af 5 Et af disse projekter, Model Hverdagsrehabilitering i hjemmet, handler om at ændre fokus fra en kompenserende til en involverende og understøttende/aktiverende tilgang til borgeren. Målgruppen er borgere, som har behov for hjælp til personlig pleje. Formålet er at undersøge, om borgerne kan blive mere selvhjulpne gennem en mere aktiv og rehabiliterende indsats. Et selvstændigt liv med øget livskvalitet Der bliver flere ældre og færre til at passe og pleje dem. Erfaringer fra andre kommuner viser, at en målrettet indførelse af rehabilitering i det borgerrettede arbejde giver positive resultater i forhold til borgernes livskvalitet, funktionsniveau og behov for støtte samtidig med, at der bruges færre ressourcer, og medarbejderne opnår en højere arbejdstilfredshed. Overordnet er sigtet med rehabilitering, at personer med funktionsnedsættelse hjælpes til at få det liv, de selv ønsker. Ambitionen med rehabiliteringsindsatserne er således, at flere borgere får hævet deres funktionsniveau og derigennem bliver mere selvhjulpne. Dette indebærer, at ydelserne tilrettelægges på en måde, så de i højere grad involverer og understøtter/aktiverer borgernes egne ressourcer. Det sker i hovedtræk ved, at der kommer et øget fokus på at styrke borgeren i at kunne mestre egen hverdag, og ved at inddrage borgeren mest muligt i beslutninger vedrørende borgerens egen hverdag. På sigt kan det også medføre et lavere forbrug af hjemmehjælpsydelser, når flere borgere bliver mere selvhjulpne og derfor kan klare sig længere tid i eget hjem med mindre hjælp. Evaluering af projektet Der har deltaget 25 borgere i projekt hverdagsrehabilitering i hjemmet. Målgruppen for projektet har været: Nyhenviste borgere til hjemmehjælp
Borgere med et øget behov for hjælp i forhold til tidligere, fx efter indlæggelse Borgere med behov for midlertidig hjælp Side 2 af 5 Borgerne har deltaget i projektet efter en individuel konkret vurdering af deres forudsætninger og generelle sundhedstilstand. Borgeren skulle således vurderes til realistisk at kunne deltage med efterfølgende øget selvhjulpenhed til følge. Overordnet må pilotprojektet siges at have givet positive resultater. Således kan 36 % af borgere klare sig uden personlig hjælp, 48 % af borgere modtager mindre personlig hjælp og 16 % af borgere modtager personlig hjælp i samme omfang som tidligere. Resultaterne er dog baseret på et meget lille antal borgere, der på ingen måde kan generaliseres ud fra. Det vurderes dog ikke, at der ved en fuld implementering af hverdagsrehabilitering vil kunne opnås de samme meget positive effekter, som tallene for projektet viser. Dette skyldes, at de borgere som har indgået i projektet har været motiverede og relativt velfungerende. Denne vurdering bygger også på resultater fra tilsvarende projekter i andre kommuner. Der er ikke foretaget en borgertilfredshedsundersøgelse, men tilbagemeldingen fra hjemmetrænerne er, at borgerne generelt er tilfredse. Til eksempel har en borger været meget glad for forløbet, og hun havde en oplevelse af, at hun var kommet hurtigere i gang med at klare sig selv end forventet. Medarbejdernes erfaringer De hjemmehjælpere, der har deltaget i projektet, omtales som hjemmetrænerne. Hjemmetrænerne har oplevet det meget positivt at arbejde rehabiliterende, og de har givet udtryk for, at der er et stort potentiale i at arbejde videre med modellen. Det er oplevelsen, at hjemmetrænerne har været gode til at komme med forslag til forbedringer og nye mål er udarbejdet i samarbejde med de tilknyttede terapeuter. Det vurderes, at samarbejdet på tværs mellem hjemmepleje, genoptræning og visitation har styrket fagligheden til gavn for borgerne. Det var dog i begyndelsen en udfordring at få rekrutteret borgere til pilotprojektet. Generelt skulle borgere, der har været vant til at hjemmehjælperen gjorde tingene for sig, motiveres til selv at deltage aktivt. Ligeledes har visitatorerne oplevet, at det har været en stor arbejdsbyrde at dokumentere og udarbejde handleplaner. Medarbejdergruppernes erfaringer vil indgå i en fremtidig implementering af hverdagsrehabilitering.
Kompetenceudvikling Side 3 af 5 En forudsætning for at arbejde rehabiliterende er, at medarbejderne erhverver kompetencer til at afstemme forventninger og motivere borgerne. Medarbejderne i ældreplejen har som en del af social- og sundhedsuddannelsen modtaget undervisning om aktiv pleje. Denne viden er blevet suppleret med et 2-dages kursus, Medvirken til rehabilitering, afholdt i juni og august 2011. Udover personale fra ældreplejen deltog visitatorer, fysioterapeuter og ledere. I alt er ca. 60 medarbejdere blevet uddannet. Kurset havde særligt fokus på at etablere en tværfaglig samarbejdskultur, så alle medarbejdere i fællesskab (visitatorer, fysioterapeuter, SOSUpersonale og ledere) bidrager til en målrettet rehabiliteringsindsats for borgeren. Fokus på kursus var således at gå fra en passiv til en mere aktiverende omsorgskultur. Kurset er blevet positivt modtaget, og de efterfølgende mundtlige tilbagemeldinger har vist, at deltagerne opnåede viden om, hvordan der kan arbejdes aktivt med rehabiliterende pleje i hverdagen. Deltagerne har foreslået, at kursets indhold i højere grad bliver lokalt forankret med interne undervisere. Dette ønskes dels for at understøtte en fælles forståelse og samarbejdskultur og dels for at sikre en forankring og kontinuerlig ensretning i forhold til Hvidovre Kommunes måde at arbejde med rehabilitering. Tilrettelæggelse og organisering Pilotprojektet er blevet afprøvet med forankring i Distrikt Vest. I forløbet har en af de to grupper i Distrikt Vest fungeret som sparringspartner med kommunens øvrige distrikter. I praksis har en mindre gruppe hjemmehjælpere kaldet hjemmetrænere - arbejdet rehabiliterende, og alle involverede medarbejdere har indledt en rehabiliterende tilgang til opgaveløsningen i ældreplejen. Ved det første besøg i borgerens hjem, har der været en fysioterapeut tilstede, som har udarbejdet handleplan og vejledt hjemmetræneren. Handleplanen med de fælles aftalte mål har herefter været hjemmetrænerens daglige værktøj. Fysioterapeuterne har instrueret og vejledt løbende efter behov. Fysioterapeuten har med kort varsel efter individuel vurdering kunnet bevilge hjælpemidler, hvilket er sket hos 18 borgere dvs. ca. 75 % af forløbene. Der har i projektperioden været afholdt et fast ugentligt møde med deltagelse af det trænende plejepersonale, en visitator, en terapeut, gruppeleder, leder af genoptræningen og projektleder, hvor de deltagende borgere blev vurderet løbende. Styregruppen har fulgt projektet tæt med møder hver anden uge.
Resultat Side 4 af 5 Foruden investering i medarbejdernes kompetenceudvikling, er der gennemsnitligt bevilget ni timers ekstra hjælp pr. borger fra hjemmeplejen. Dertil er anvendt seks timer til vejledning/supervision ved terapeut, der primært er placeret i starten og ved afslutning af forløbet. I alt er der investeret godt 200.000 kr. i pilotprojektet jf. tidligere sagsfremstilling d. 4. april 2011. Som det fremgår af tabel 1 og 2 kan det konstateres, at projektet har haft positive resultater, og som følge deraf har det haft en samlet positiv økonomisk effekt. Resultaterne er dog baseret på et meget lille antal borgere, der på ingen måde kan generaliseres ud fra. Tabel 1 Behov for hjemmehjælp efter afslutning af pilotprojektet Nyvisiteret antal Revisiteret antal I alt % Kan klare sig uden personlig hjælp 6 3 9 36% Modtager mindre personlig hjælp 5 7 12 48% Uændret personlig hjælp 1 3 4 16% 12 13 25 100% Tabel 2 Hjemmehjælp fordelt på minutter Nyvisiteret Revisiteret Min. / uge før Min. / uge efter Forskel min. /uge i alt Min. / uge før Min. / uge efter Forskel min. /uge i alt Kan klare sig uden personlig hjælp 675 0 675 380 0 380 Modtager mindre personlig hjælp 3.000 1.315 1.685 5.255 3.625 1.630 Uændret personlig hjælp 630 630 0 895 895 0 4.305 1.945 2.360 6.530 4.520 2.010 De økonomiske konsekvenser ved en fuld implementering af hverdagsrehabilitering kan ikke beskrives på nuværende tidspunkt, idet der aktuelt er for mange ubekendte parametre, som har betydning for effekten og dermed økonomien. Det er dog klart, at det ud fra forsøget forventes, at der vil være en samlet økonomisk gevinst ved at implementere hverdagsrehabilitering som grundlæggende princip i ældreplejen. Pilotprojektet er som udgangspunkt også et kvalitetsprojekt, der tager tid. Pilotprojektet repræsenterer et paradigmeskifte i tilgangen til kommunens
borgere, hvilket er væsentligt at have i erindring. Det vedrører et kulturskifte hos såvel borgere som alle involverede medarbejdere. Side 5 af 5 Samlet vurdering og perspektivering Det kan konkluderes, at der har været en positiv effekt af hverdagsrehabilitering i pilotprojektet, men at det er meget usikkert at forudsige, hvor stor effekten vil være ved en implementering i hele kommunen. DSI rapporten: Fra pleje og omsorg til rehabilitering erfaringer fra Fredericia Kommune anbefaler følgende: De nødvendige ressourcer skal afsættes økonomisk såvel som ledelsesmæssigt. Det er vigtigt konsekvent at fremhæve og fastholde, at der er tale om et kvalitetsprojekt, der både skal skabe positive resultater for borgere, medarbejdere og kommuneøkonomi. Dette er med til at understøtte borgere og medarbejdere i tanken om, at projektet er en god idé. Der skal være mulighed for at tilrette projektet som et udviklingsprojekt med trinvis udvikling, mulighed for læring og systematisk dokumentation af positive resultater. Med trinvis forstås, at ændringerne ikke gennemføres i hele organisationen på én gang. Rehabiliteringsarbejdet forankres i veldefinerede borgerteams med en ansvarlig visitator, en ansvarlig terapeut og 1-2 ansvarlige social- og sundhedshjælpere. Borgerteamet skal understøttes med gode fysiske rammer, dygtig planlægning og tydelig ledelse. De forskellige medarbejdergrupper skal sidde fysisk sammen. Forvaltningen foreslår, at 1. hverdagsrehabilitering implementeres i ældreplejen i Hvidovre Kommune med udgangspunkt i de opnåede positive erfaringer fra pilotprojektet og med afsæt i de fem anbefalinger, som fremgår af DSI rapporten. Overordnet bør hverdagsrehabilitering således implementeres i hele kommunen, når forudsætningerne er til stede. Det er forventningen, at det kan ske gradvist over en periode på 1-2 år. I den videre proces er dog behov for at arbejde videre med en lang række grundlæggende elementer. Disse er blandt andet: Der udarbejdes en detaljeret beskrivelse for den fremtidige organisering af hverdagsrehabilitering Udarbejdelse af nye kvalitetsstandarder Udarbejdelse af kommunikations- og informationsplan Der udarbejdes en plan for kompetence- og kulturudvikling i ældreplejen Der udarbejdes en plan for løbende dokumentation, evaluering og implementering af hverdagsrehabilitering