GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 8. april 2014
Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2
Hvad er god undervisning? Hvad ved vi fra forskningen om, hvad der virker i undervisningen? Mikael Axelsen 3
Hvad er et konkret eksempel fra jer selv? Gi én Få én Mikael Axelsen 4
Gi én få én Trin 1: Hvert deltager udfylder gi én siden. Trin 2: Når man er klar, rejser man sig og rækker hånden i vejret som tegn på, at man er parat og finder sammen med en anden deltager Trin 3: Deltagerne hilser på hinanden og præsenterer én af deres erfaringer Skriv jeres nye idéer på få én -siden Trin 4: Tak hinanden for idéen, ræk hånden i vejret og find en ny partner, som I udveksler erfaringer med Mikael Axelsen 5
Kilde: Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? (2005) Mikael Axelsen 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø 6
1. Klar strukturering af undervisningen Undervisningen er klart struktureret, når der i lige høj grad for lærere og elever er en rød tråd i lektionen Den ydre side: Håndtering af klassen Overholdelse af regler og brug af ritualer Udvikling af hensigtsmæssige rutiner Den indre side: Metodisk forløb En indre logik mellem de forskellige trin i undervisningen Klar opgaveformulering Informerende introduktion Jf. Meyer 2005 Mikael Axelsen 7
2. En betydelig mængde ægte læretid Den ægte læretid er den tid, eleverne faktisk anvender på at opnå de tilstræbte mål. Den tid, der er afsat til undervisningen er altså ikke identisk med ægte læretid. Indikatorer Undervisningen begynder og slutter til tiden Organisatoriske opgaver ordnes før eller efter timen Disciplinærproblemer løses stilfærdigt og lempeligt så vidt muligt uden for selve undervisningen Jf. Meyer 2005 Mikael Axelsen 8
3. Læringsfremmende arbejdsklima Elever lærer bedst i et trygt og omsorgsfuldt klima. Respekt Regelklarhed Ansvar Retfærdighed Er nøgleord Omsorg Indikatorer Læreren behandler eleverne med respekt. Eleverne tager hensyn til hinanden og hjælper hinanden. Klimaet understøtter, at eleverne tør stille spørgsmål og deltage i undervisningen. Jf. Meyer 2005 Mikael Axelsen 9
Karakteristika hos de 6 lærere i en undersøgelse af kompetente klasseledere Et miljø i klassen, hvor fejl og misforståelser hilses velkommen Det er vigtigt, at alle byder ind, og man må gerne gøre det forkert, for der ligger rigtig mange gode informationer i at gøre noget forkert. Mikael Axelsen Læreren som leder 2010 10
3. Læringsfremmende arbejdsklima - Elevernes ønske Humor Faglig seriøsitet Interesse Hvis nu læreren kommer ind og smiler og siger hej!, så kan man se: Okay, det er en sød lærer. Men hvis læreren kommer ind og er helt tom i ansigtet, så får man allerede hovedpine der. (Pige, 7. klasse DCUM 2009) Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor 1.200 elever i 7. klasse er blevet spurgt, hvordan de oplever relationerne til lærerne på godt og ondt. Mikael Axelsen 11
4. Indholdsmæssig klarhed Indholdet i undervisningen forklares tydeligt så der skabes sammenhæng. Forskning viser, at eleverne lærer af, at undervisningens indhold relateres til tidligere lektioners faglige indhold. Indikatorer: Elevernes tidligere erfaringer og hverdagsforestillinger inddrages (Vertikal og horisontal transfer) Klarhed i opgaven Man gør sig umage med at nedfælde arbejdsresultater og fastholder delresultater Der foretages regelmæssige gentagelser og sammendrag. Jf. Meyer 2005 Mikael Axelsen 12
Citat fra lærer Jeg ved bare, at forforståelsen skal i spil til at starte med, ellers går eleverne per automatik i indre eksil. Der bruger jeg meget ofte tankekort. (mindmap) Mikael Axelsen Læreren som leder 2010 13
Sumning Hvad tænker I om Meyer s første kendetegn? Hvordan passer de til den hverdag, I kender fra jeres skolen? Mikael Axelsen 14
5. Meningsdannende kommunikation Det fremmer elevers læring, når læreren og eleverne sammen kommunikerer om den personlige betydning af elevens læreprocesser og resultater. Indikatorer: Læreren samtaler med eleverne og stiller spørgsmål, der stimulerer eleverne til: at reflektere over det faglige indhold, at genkende sammenhænge fra tidligere undervisningssituationer Der arbejdes med feedback til og fra eleverne Eleverne inddrages løbende i samtaler om egen læring Jf. Meyer 2005 Mikael Axelsen 15
Feed-back har positiv effekt - men hvordan? To af de mest betydningsfulde ingredienser i læring er UDFORDRING OG FEEDBACK Jo større udfordring, jo større behov for feedback Observationsstudier viser: Det meste af den feedback, lærere giver er rettet mod adfærd og social kompetence Størst positiv effekt af feedback: personlig og konkret og rettet mod det faglige indhold når lærere søger og er åbne over for feedback fra eleverne mht. hvad eleverne ved, forstår - og hvor de fejler, misforstår. Hattie 2009 Mikael Axelsen 16
Mere om feed back altså både TIL og FRA eleverne jf. John Hattie Feed up: Hvor skal jeg hen? Feed back på opgaven Synlige læringsmål Fokus på elevens forståelser og færdigheder Feed back: Hvor er jeg i læreprocessen? Feed forward: Hvad er næste skridt? Feed back på læreprocessen Feed back på succeskriterierne for målet Løbende pege på, hvor eleverne er i forhold til mål Feed back på selvreguleringen Øge elevens læringsmuligheder via brug af strategi Fremme selv-feed back giver dybere forståelse Mikael Axelsen Inspireret af Preben Olund Kirkegaard 17
6. Metodemangfoldighed En flerhed af undervisningsformer og metoder fremmer elevers læring. Det kan ikke påvises, at én undervisningsmetode er bedre end en anden, men der er belæg for, at eleverne motiveres, når undervisningsformerne og metoderne varieres. Jf. Meyer 2005 Mikael Axelsen 18
7. Individuelle hensyn Alle elever gives chancen for at udvikle deres motoriske, intellektuelle, emotionelle og sociale potentiale Væk fra den fiktive gennemsnitselev! Indikatorer på individuel støttepraksis Eleverne arbejder med forskellige opgaver og kommer langt inden for rammerne af deres muligheder Alle elever opfordres til at tænke over deres individuelle fremgang Præstationsstærke elever har efter aftale med læreren både ret til og mulighed for at fravælge rutineprægede opgaver og i stedet arbejde med selvvalgt stof Alle elever er bekendt med, at der findes forskellige forventninger til deres præstationer. Jf. Meyer 2005 Mikael Axelsen 19
8. Intelligent træning Når der trænes med metoder, der er tilpasset indhold og formål øges udbytte og motivation. Indikatorer: Der trænes ofte og kortvarigt Eleverne har forstået, hvad de skal øve sig på og hvordan Læreren følger og giver feed back Der er differentierede træningsopgaver Der findes appellerende og selvforklarende øvematerialer. Materialerne muliggør en kontrol af udbyttet af læringen individuelt eller i par Jf. Meyer 2005 Mikael Axelsen 20
9. Transparente præstationsforventninger Lærerens tydelige forventninger til elevernes præstationer: Indikatorer: At gøre forventninger gennemskuelige indebærer at: give eleverne løbende tilbagemeldinger om deres fremskridt hyppigt og differentieret Læreren taler med eleverne om sine præstationsforventninger på en forståelig måde Eleverne er informerede om opgavernes sværhedsgrad eller arbejder med materialer, der er udformet på en måde, så de selv kan vurdere sværhedsgraden Jf. Meyer 2005 Mikael Axelsen 21
10. Stimulerende læremiljø En ydere side: Når klasse- og faglokalet fremviser: en god orden en funktionel og æstetisk (didaktisk!) indretning de nødvendige hjælpemidler (tavle, computer osv.) Jf. Meyer 2005 En indre side Således at lærere og elever kan gøre rummet til deres let kan undervise og lære i rummet oplever et læringsfremmende klima Mikael Axelsen 22
Sumning 1. Hvilken grad af fælles forståelse af god undervisning har I på din skole? 2. Er der noget fra oplægget, I ville kunne bruge ift. at kvalificere denne forståelse? Mikael Axelsen 23
To dynamiske bevægelser i udviklingen af undervisning Hvad skal børnene lave? Hvad skal børnene lære? Hvad har børnene lært? Hvad har børnene lært af? Mikael Axelsen 24
Jeg har altid betonet, at forskeren må have lov til at tage enkelte variabler ud af helheden og forske i disse. Læreren er til gengæld nødt til hele tiden at arbejde med alle mulige variabler og samtidig have helheden for øje. Enkelt er det ikke, men hvorfor skulle det være enkelt? Det er jo en del af rigdommen i at undervise, og enhver lærer kan finde og udvikle sin egen stil Uddannelsesforskeren Pertti Kansanen fra Helsinki s universitet i et brev til Hilbert Meyer citeret fra Meyer2005 Mikael Axelsen 25
Referencer og forslag til litteratur Hartberg, Dobson og Gran (2012): Feedback I skolen, Dafolo Hattie, John (2013): Synlig læring for lærere. Frederikshavn: Dafolo Helmke, Andreas (2013): Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisning. Frederikshavn: Dafolo Helmke, Andreas m.fl. (2008): Hvad vi ved om god undervisning. Frederikshavn: Dafolo Nordenbo, S. E. m.fl. (2008): Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole. Dansk Clearinghouse, DPU Meyer, Hilbert (2005): Hvad er god undervisning? Gyldendal Plauborg, H. m.fl. (2010): Læreren som leder. Klasseledelse i folkeskole og gymnasium, Hans Reitzels Forlag OECD Reviews of Evaluation and Assessment in Education - Denmark - Dansk oversættelse af sammenfatning, vurdering og konklusioner Mikael Axelsen
Pause til kl. Mikael Axelsen 27