Opsamling fra OPI workshop nr. 2 den 22-10-2015 Deltagere: Fra Elite Miljø A/S: Annette Vindstrup, Simon Halskov, Susanne Møller Nielsen, Kurt Bang Nielsen, Gitte Birch Fra Ikast-Brande Kommune: Birgit Thorup, Svend Østergaard, Mogens Toft, Christina Axel Larsen Konsulenter: Lisa Gramkow Østergaard og Kristina Hansen Afbud: Henning Hansen, Flemming Storgaard 4 borgere/serviceassistenter tidligere ledige. Workshoppens formål (besluttet på projektmøde 01-09-2015) At få inspiration udefra: Hvilke incitamenter kan vi lave? Hvordan kan vi arbejde med motivation og andre barrierer? Oplæg i plenum fra Stine Bo, partner i Habitmanager Personlig historie: 75 % invalid og havde lige sagt sit job op. Lærte: Hold ud, hold ud, hold ud - de tre H'er. Se evt. online videoer: bryd vanen, bøj fisken og få job. Man skal brænde for det man laver. Få familierne med - de skal også støtte op, så find helhedsløsninger. Vanetilbagefald: Man vil næsten altid få vanetilbagefald, og alle vil have brug for at komme tilbage på sporet. Det er vores job at hjælpe de ledige tilbage igen. Måske opdager man næsten ikke sit tilbagefald. At gå fra ledig til job: Som at skulle træne sig op til en maraton på tre uger. Hvad påvirker vaner: 1. Tankemæssige: kan hurtigt forhindre én i udvikling. 2. Følelsesmæssige: vi skal blive ved med at tro på det! 3. De fysiske vaner afspejler hvad vi tænker og føler - hvordan ser et begejstret mennesker ud? Underbevistheden styrer op til 95 % herunder også behovet for at føle sig tryg. Vi har forskellige behov, vi er nødt til at se potentialet i hinanden. Hvilken følelse vil du gerne have mere af (når du har opnået dine mål). Pas på med antagelser. Motivation af andre kræver nærvær og lytning Det, de ledige skal, er at komme udenfor comfortzonen, og det er ikke så nemt at ændre hjernen. Pas på med antagelser om at det der er fedt for den ene (dig) ikke er det for den anden (den ledige). Skal man virkelig ændre noget, der virker? Ja. Disse personer har længe ikke ændret noget.
Få opgaven gjort til en frivillig ændring - træf selv beslutning om forandring inden det bliver en tvungen forandring. Motivation af andre kræver nærvær og være til stede. Lytte til den anden og forstå. Ros din næste. Så bliver man også selv glad. Skaber arbejdsglæde og begejstring det kan også måles på bundlinien. Vi skal være multikunstnere og arbejde med såkaldt repræsentationssystem: mærke om personen er følelsesbaseret/ kinetisk, hørelsen, synssans. Find personens successtrategi Find ud at at gentage, hvornår det går godt. Nævn et højdepunkt i dit liv (nævn ikke det var at blive forældre). Hvad kan man slet ikke have, at andre gør? Hvem ser man op til? Hvilke egenskaber har han/hun? Cafeejer Robert Bagger, daginstitutionsleder Ikast-Brande Kommune Overordnet tema: Hvordan arbejder I med at gøre de ledige klar og motiverede til job/uddannelse? Hvad er det optimale samarbejde med jobcentret? Cafebordet - runde et: Rammesætning og pointer fra cafeejeren Robert: Arbejder med hvordan man kommer til at ville Har et virksomhedscenter på daginstitutionen Lægdsgård med 6-8 pladser til ledige Her bliver man trænet i at være på en arbejdsplads. Virksomhedscenteret har mentor tilknyttet. Det kan tage fra 3 måneder og op til 3 år. Arbejder med afklaring - hvor skal jeg hen? Skab bl.a. øve sig i at møde op og/eller være en del af et socialt fællesskab. Kombination både en pædagogisk del, hvor der arbejdes med personen og praktisk del fx vedligeholde, bygge, vaske op, vaske tøj, passe børn osv. Virksomhedscentret har en bred vifte af opgaver. På Lægdsgård er der udelukkende tale om en træningsbane. Man er derfor nødt til at være præcis om, at den ledige ikke får job her man øver sig og bliver klar. Den ledige bliver skarp på, hvad han/hun kan og vil (og ikke, hvad man ikke kan). Robert er ligeglad med hvad de ledige ikke kan, hans fokus er at finde ud at hvad de kan. Start med at spørge, hvad vil du gerne have ud af at være her? Den ledige fortæller typisk først hvad man ikke kan. Når jobbet begynder at fylde, begynder det at betyde mindre med de skavanker. Noget andet begynder at fylde. Afgørende at holde ved. Medarbejderne bliver frustrerede - fx når den ledige kun kommer halvdelen af tiden. Der skal være stor rummelighed fra alle. Motivation skabes når den sociale fælde klapper, dvs. når den ledige ikke kan lade være med at komme, fordi han/hun er blevet en del af det sociale fællesskab. Den ledige kan være stresset/bekymret over, hvilke krav der mon stilles. Tryghed skal gives.
Pointer fra cafedeltagerne: Tæt samarbejde ml. rengøringsvirksomhed og Lægdsgård omkring klargøring af borgerne er en mulighed. Borger gav eksempel på, at hun fik lyst til at komme på arbejde fordi andre blev afhængige af hendes arbejde. Efterværn er en god pointe, så man ikke slipper den ledige for tidligt dvs. en tættere opfølgning også de har fået et fast job. Hvordan kan opfølgning fra jobcenter være mere smidig, så virksomheden ikke finder det belastende? Løntilskud er blot et værktøj frem mod et fast job. Vilkårene på arbejdspladserne bl.a. arbejdstakt skal passe til de her mennesker. Hvad motiverer: fællesskab, af at lykkes. Skal tænke over, at det job som rengøringsvirksomheden tilbyder, skal passe til personen fx om man gerne vil være en del af et fælleskab. Den ledige skal kunne mærke at der er nogen der har brug for mig. Men man skal også stille krav fra starten. Vigtigt for trivslen hos de andre medarbejdere i virksomheden, at de kan hjælpe andre med at lykkes. Overgange: Den person man har fået tillid til hos en aktør skal med tæt ind over, når man skal videre til næste aktør, så overgangen ikke bliver for stor og dermed utrygheden hos borgeren. Opmærksomhed på de mange roller, der er i spil med mentor/mesterlærer: Far, lærer, kaptajnrollen Vi skal "sælge" rengøringsbranchen til de ledige. Italesættelse af hvad det er de skal lave: serviceassistent frem for rengøring. Kan godt arbejde med at rengøringen bliver en del af arbejdspladsen og fx invitere dem til julefrokosten og/eller teams som kører rundt sammen. Udfordring når den ledige borger har en krise fx ift. økonomi eller børn. Robert bruger bl.a. jobcentrets eller børne- og familieafdelingen til at hjælpe den ledige med at løse problemer frem for selv at løse dem.
Cafeejer Lissy Andersen, rengøringschef Herning Kommune (kommunal enhed) Overordnet tema: Hvordan arbejder rengøringskontoret med at tage imod og motivere de ledige til rengøringsjob? Hvordan lykkes I med at få så mange i varig beskæftigelse? Baggrundsinformation: Lissy 35 år i branchen Har 2 ledere under sig 175 ansatte (75 af dem er med anden etnisk baggrund) Omsætning på 40 mio. DKK Budskaber fra cafeejeren: Alle kan gøre rent! Vi bygger på 3 principper: 1. Forventning 2. Krav 3. Respekt De gode resultater opnås pga.: Vi ikke fokuserer på forskeligheder. Vi tager udgangspunkt i de enkelte mennesker og møder dem der hvor de er. Vi er rummelige, vi har haft mennesker med forskellige udfordringer: misbruger, enlige mødre osv. Vi fokuserer på helheden - tager hele familien, hvilke udfordringer de har. Det ligger gennemsyret i hele organisationen, vi er meget åbne og ærlige. Vi giver advarsler, fyresedler, fuldstændig som normal arbejdsplads. Vi lærer mennesker at tage ansvar på sit eget liv, at de kan få et hus, bil osv. Vi baserer vores motivation af medarbejdere på økonomisk uafhængighed. Holder daglige møder med sine 2 ledere. Lissy er selv involveret i ansættelser, tager imod sygemeldinger, osv. Hun er glad for udenlandsk arbejdskraft. De ledige danskere fra Jobcentret skal motiveres anderledes ift. rengøringsjob, der skal bl.a. arbejdes med at give jobbet prestige. Lissy prøver at motivere sine ansatte, at rengøringsjob er et dejligt job vi giver stolthed til vores medarbejde ved at arbejde.
Andre pointer runde 1: Rengøringsvirksomheden har i dag medarbejdere med 39 forskellige nationaliteter. De er bange for at der kommer subkultur, hvis de ansætter flere af samme kultur på samme arbejdsplads. Lissys holdning er, at mennesker skal blandes på tværs af kulturerne, f.eks. en somalisk og tamilsk medarbejder kører sammen. Lissy fortæller åbent og tydeligt til sine medarbejdere, hvordan arbejdet skal udføres. Hun diskuterer ikke med mennesker fra andre kulturer om tørklæder osv. De bliver behandlet fuldstændig på samme måde som dig om mig. Sagsbehandler: Motivation er en udfordring. Hun har mange ledig på sin sagsstamme som er ikke villige til at tage rengøringsjob, især blandt danskerne. Andre pointer Runde 2: Diskuterer mennesker med forskellige udfordringer: Eks. enlig mor med 4 børn tilpasset arbejdstid, så hun kan være sammen med sine børn. Herning kommune kører på selvstændighed. Rengøringsvirksomhed synes, at de gør fuldstændig på samme måde ingen forskel. Lissy fortæller at Jobcentret laver den første sortering af mennesker, som kunne passe til rengøringsjob. Hvis man kan se på forhånd, at det fører ikke til fast arbejde på sigt, så siger man åbent at det bliver ikke til noget. Der er ikke noget grund til at bruge deres og vores energi. Gruppen diskuterer tilbud praktik, løntilskud m.m. Rengøringsvirksomhed er nysgerrig på, hvordan man bruger de tilbud, hvad anvender man først, praktik eller løntilskud. Forløbet i rengøringsvirksomheden er: Først arbejdsprøvning for at afklare om man har lyst til det. Praktik og så løntilskud. Lissy anbefaler at ift. mentorhjælp henvender man sig til Røde Kors. Lissy har været med til at hjælpe mennesker i forskellige situationer: misbruger, familieproblemer osv. Hun er meget engageret i sine medarbejdernes personlige udfordringer. Stress, depression: Lissy har den holdning, at man ikke kan komme i arbejde, hvis man er syg. De mennesker skal i behandling. Når de er erklæret raske, kan de komme i arbejde. Hvis der er risiko for at mennesker vil få tilbagefald, så kan man aftale særlige vilkår ift. arbejdstider, coach osv. Rengøringsvirksomhed: man skal have nogen knapper man kan trykke på og få hjælp fra professionel, f.eks. CFR eller lign. Lissy: Man skal hjælpe folk til at lære at klare sig selv. Hvis man har et arbejde, så motiverer man folk til at komme videre. Timeløn: Lissy: grundløn 124 kr./t. Rengøringsvirksomhed: ca. 130 kr./t.
Medarbejdere med fysiske udfordringer: Der er ikke mange jobs hvor man kan undgår det fysiske. Men man kan tage hensyn og bruge teknologi til aflastning. Andre pointer runde 3: Lissy har godt samarbejde med Jobcentret. De tager hensyn til medarbejderne. Der er ikke noget mellem medarbejdere at nogen får andre krav og bedre vilkår end andre. Lissy er meget direkte i sprog med sine ansatte, f. eks. hun har sagt til en kvinde, som arbejdede meget langsomt du må tage behagelige sko på osv. Lissy: Der er ikke synlig rengøring i skolerne i Herning Kommune. Det er et ønske/krav fra institutionerne. De fleste af Lissys medarbejdere vil heller ikke gør rent i arbejdstid når folk er på kontorerne.
Cafeejer Thomas Vesterby Mikkelsen, faglig koordinator i Jobcenter Aarhus Fokus på job og motivation Overordnet tema Hvordan har jobcentret arbejdet med at få ledige i jobs, der er lidt langt væk fra arbejdsmarkedet? Hvad gør jobcentermedarbejderne anderledes? Thomas` vigtigste budskaber: - Hvis en borger med forskellige udfordringer skal støttes til selvforsørgelse, så er det af afgørende betydning, at rådgiver m.fl. skal tro på det. - Borgeren skal have genskabt håb og drømme. Job er identitetsskaber. Kommunikation og dialog er nøgleord - En borgers arbejdsidentitet kan opbygges igen efter mange års ledighed. Ansvaret skal gives tilbage til borgeren. - Det er afgørende, at borgeren får oplevelsen af at høre til og at bidrage med noget betydningsfuldt. Der skal stilles samme krav til borgere i praktik som beskæftigelse. - Det er afgørende med et klart jobmål med tydelig mening og retning i indsatsen. Udarbejdelse af et CV kan for nogle være katalyserende for positiv udvikling og progression. - På arbejdsmarkedet er der plads til borgere med alkoholproblemer blot de er ædru, når de er på arbejde - Borgere er forskellige. Derfor skal vejen til selvforsørgelse tilrettelægges håndholdt og individuelt. Der skal være plads til parallel-indsatser - Systemet skal være klar med praktikker og løntilskud, når det rigtige øjeblik er der. Der smedes mens jernet er varmt - Gå efter ufaglærte jobs, hvor borgeren hurtigt kan opkvalificeres - Vær varsom med at sortere borgerne fra start. Alle bør mødes med fokus på rigtige arbejdsopgaver store forventninger tydeligt jobmål hyppig opfølgning undervejs Workshopdeltagernes kommentarer: Rengøringsvirksomhed: Kombinationsforløb kan godt lade sig gøre, fx kan praktik og sprogundervisning godt kombineres Rengøringsvirksomheden har mange gode historier om ansatte, som gør rent på trods af ondt i ryggen, på trods af dårlig danskkundskaber (instrukser via piktogrammer) m.v. Det er vigtigt, at jobcentret støtter op hele vejen igennem forløb Det er en overvejelse værd, om rengøringsvirksomheden kan gøres rummeligt nok Det kræver ressourcer at arbejde med buddys. At være serviceassistent er mere prestigefyldt end at være rengøringsassistent. Derfor kunne det være hensigtsmæssigt at flere servicefunktioner knyttes til opgaveporteføljen.
Borger: Var i praktik i 2 uger og herefter ansættelse med løntilskud. Borgeren er veluddannet, og et rengøringsjob var et prestigetab. Risikoen for at falde ud af dagpengesystemet fik hende alligevel til at sige ja. Hun blev glad for arbejdet, fordi der blev skabt nogle særdeles gode relationer, og der blev stillet krav. Hun oplevede, at det vat nedværdigende at skulle ansættes med løntilskud, fordi hun følte at hendes opgaveløsning ikke fordrede kompensation. Anden borger var i langvarigt afklaringsforløb, som endte ud med bevilget fleksjob. For hende var relation til jobkonsulent og kontaktperson på virksomhed helt afgørende. Man kan ikke præstere, hvis man ikke har det godt Jobkonsulenter m.fl.: Jobkonsulenterne skal sælge borgerne på det de kan. Der skal lægges vægt på ressourcer og kompetencer. Undervejs skal der være fokus på det, der lykkes. Det skal fejres, når et delmål nås. Udvikling for borgere i virksomhedspraktik sker først, når de føler sig som en del af virksomheden De bedste resultater opnås, hvis man træner det man er god til (Tiger Woods) Vi skal alle øve os på at snakke rengøring op De gode resultater nås, når borger, jobkonsulent og virksomhed har et tæt samarbejde Virksomhedens ledelse bør blandt ansatte brande det at være buddy og motivere til opkvalificering til opgaven.