LOKALPLAN 09-047 KARRÉ 6 BORGERGADE/BADEHUSVEJ/ KORSGADE/VENDELBOGADE INDRE VESTBY AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING AUGUST 2001
Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje o.s.v. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af en redegørelse og lokalplanbestemmelserne med vejledende forklaringer. I redegørelsen fortælles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet samt om, hvordan lokalplanen forholder sig til den øvrige planlægning. Lokalplanbestemmelserne er bindende. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Efter Planloven har byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan: - når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, - inden større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes i gang. Formålet med lokalplanpligten er at opnå større sammenhæng i planlægningen og inddrage borgerne heri. Et lokalplanforslag skal derfor offentliggøres i mindst 8 uger. Herefter vurderer byrådet eventuelle indsigelser og ændringsforslag og vedtager planen endeligt. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere omtalt i lokalplanen. Yderligere oplysninger Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning Vesterbro 14 Postboks 765 9100 Aalborg Telefon 99 31 31 31 Forsidebilledet viser karré 6 set fra krydset mellem Borgergade og Vendelbogade. Aalborg Kommune
Indholdsfortegnelse Redegørelse Baggrund...5 Lokalplanens formål...6 Lokalplanområdet...6 Lokalplanområdets omgivelser...6 Områdets anvendelse...6 Områdets fremtidige forhold...7 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...9 Lokalplanen Indledning...13 1. Formål...14 2. Område og zonestatus...14 3. Arealanvendelse...15 4. Udstykning...15 5. Bebyggelsens placering og omfang...15 6. Bebyggelsens udseende...16 7. Ubebyggede arealer...17 8. Veje, stier og parkering...17 9. Tekniske anlæg...18 10. Miljø...18 11. Grundejerforening...18 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug...18 Forholdet til deklaration og servitutter...18 Retsvirkninger...19 Vedtagelse...19 Tinglysning...20 Bilag Bilag 1: matrikelkort...21 Bilag 2: arealanvendelse...23 Bilag 3: bevaring...25 Bilag 4: facade- og skilteudformning...27 Bilag A: erhvervskatagorier...31 Bilag B: støj fra erhverv...35 Bilag C: støj fra trafik...37 Bilag F: parkeringsnormer...39 Aalborg Kommune
Redegørelse Lokalplanområdets beliggenhed i Indre Vestby Baggrund I 1998 besluttede Aalborg Byråd, at der fra 1999 skulle sættes midler af til byfornyelse i Indre Vestby. Herefter blev offentligheden gennem annoncer i dagspressen oplyst om, at planlægningen af byfornyelsen i Indre Vestby var påbegyndt. Formålet med byfornyelsen er at skabe et godt og tidssvarende boligmiljø først og fremmest at skabe plads, lys og luft ved at forbedre de nære opholdsarealer. Friarealforbedringerne gennemføres med hjemmel i Byfornyelseslovens 9. August 2001 I oktober 1998 udsendte kommunen 1. udgave "Byforum" en informationsavis som informerer beboerne i Indre Vestby om byfornyelsen. Siden oktober 1998 har der været afholdt møder med ejere, lejere og erhvervsdrivende i Indre Vestby. Karré 6 er udpeget til at være en del af byfornyelsens 2. etape. Gennemførelsen af karré 6 er prioriteret på Aalborg Kommunes budget 2001. Denne lokalplan er grundlaget for, at Aalborg Byråd kan træffe byfornyelsesbeslutning for karré 6. 5
Redegørelse Lokalplanens formål Lokalplanens formål er at fastlægge retningslinier for den fremtidige anvendelse og bebyggelse i karré 6, at skabe rammerne for områdets byfornyelse og at sikre at byfornyelsens resultater fastholdes. Lokalplanområdet Nærværende lokalplan omfatter karré 6, der ligger midt i Indre Vestby i Aalborg. Karréen afgrænses af Borgergade, Badehusvej, Korsgade og Vendelbogade. (Se bilag 1) Lokalplanområdets omgivelser Indre Vestby er et etageboligområde fra omkring århundredeskiftet. Det består hovedsageligt af en tæt karrébebyggelse i 3 1/2-4 1/2 etager. Mange steder er der dårlige friarealforhold og der er en del baggårdserhverv. Der er tidligere gennemført sanering i dele af Indre Vestby. Bebyggelsens alder varierer. De ældste bygninger er fra før 1900 mens karréens vestlige del er opført i 1991-94. Da karré 6 ligger midt i Indre Vestby, er karréen på alle sider omgivet af veje og karrébebyggelse med undtagelse mod vest, hvor den katolske kirke er beliggende på den anden side af Badehusvej. Områdets anvendelse Bebyggelsen er overvejende boligbebyggelse. Enkelte ejendomme er indrettet med butik, service eller anden erhverv i stueetagen og boliger på de øvrige etager. Karréens baggård kan opdeles i to. Den ene del mod vest er et tidssvarende fælles åbent gårdrum, der er indrettet i forbindelse med opførelse af randbebyggelsen i 1991-94. Karréens anden del har baggårdsbebyggelse i form af bolig, skure, garager mv. Baggårdsbebyggelsen skaber sammen med hegn i skel en opdeling af gårdrummet. Gårdrummet ved ejendommene Korsgade 44 og 44a anvendes udelukkende til privat parkering. Langt den største del På hjørnet mellem Korsgade og Vendelbogade mangler randbebyggelsen en afslutning med et hjørnehus. Gårdrummet er inddelt efter ejendomsskel med plankeværker. Der er en del større træer, som bør bevares. 6 August 2001
Redegørelse Gården set fra den private parkeringsplads som hører til Kirkens Korshær i Korsgade. af gårdarealerne har fast belægning og er ikke indrettet til ophold. Karré 6 har et grundareal på 3.253 m 2 og en bebyggelsesprocent på 257 for karréen som helhed. Karréen rummer 127 boliger med et samlet areal på 9.015 m 2. Det betyder at den gennemsnitlige boligstørrelse er 71 m 2. Der er 10 erhvervsenheder med et samlet areal på 941 m 2. Bebyggelsens karakter Karré 6 består af sluttet randbebyggelse med en enkelt undtagelse i Vendelbogade, hvor randbebyggelsen ikke er sluttet. Her er en åbning ind i karréen mellem ejendommene Korsgade 34 og Vendelbogade 5. Ejendommen Korsgade 34 er ikke udformet som en hjørnebygning, der umiddelbart giver mulighed for en huludfyldning, der kan slutte randbebyggelsen. Hovedparten af bebyggelsen i karré 6 er bygget i starten af dette århundrede og er bygget i 3 1/2-4 1/ 2 etage. Ejendommen Korsgade 42-44 er dog med sine 2 1/2 etage en undtagelse herfra. Hjørneejendommen mod Badehusvej er opført i 1994. Denne ejendom samt hjørneejendommen Badehusvej/Korsgade rummer klare postmoderne træk med tårn- og karnapmotiver. Især mod Korsgade opleves facaden meget lang, lukket og med mange små vinduer. Områdets fremtidige forhold Det er målet at skabe et godt og sammenhængende boligmiljø med gode og oplevelsesrige opholdsarealer for beboerne i området. Nyt gårdmiljø Lokalplanen åbner mulighed for at der kan skabes et sammenhængende grønt friareal i karréen. Figur 1 viser en idéskitse til en forbedring af friarealerne i området det vil sige et eksempel på August 2001 7
Redegørelse Borgergade Svendsgade Vendelbogade Korsgade Figur 1 Skitseforslag til forbedring af friarealerne i karré 6. hvordan friarealerne kan komme til at se ud i fremtiden. Her er der skabt lys og luft ved at fjerne en del af de eksisterende baggårdsbygninger. Baggårdsbygninger som bevares vil indgå som rumskabende elementer i en ny indretning af baggårdsarealerne. Ombygning og bevaring Lokalplanen indeholder bygningsregulerende bestemmelser, der har til hensigt at fastholde og udbygge eksisterende bygningskvaliteter. f.eks. skal vinduer og døre ved udskiftning erstattes af oprindelige typer. Færre byggefelter For at skabe bedre og større opholdsarealer i karréen i fremtiden er det kun den sluttede randbebyggelse, der er markeret som byggefelter. Nogle af de øvrige bygninger nedrives efter byfornyelsesbeslutningen for karréen mod erstatning til ejeren. Lokalplanen har ingen umiddelbare konsekvenser for de bygninger uden byggefelt, som ikke nedrives i første omgang, men bygningerne vil f.eks. ikke kunne genopføres i forbindelse med brand. Tidssvarende boliger Lokalplanen kan også danne grundlag for, at der træffes beslutning om byfornyelse af bygninger i 8 August 2001
Redegørelse området. Byfornyelsen kan f.eks. have til formål at udbedre installationsmangler (køkken, toilet og bad). Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanområdet ligger inden for planlovens kystnærhedszone (jf. planlovens 16 stk. 3). Det betyder, at der i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for området, skal oplyses om den visuelle påvirkning af miljøet, og at der ved bygningshøjder over 8,5 m skal anføres en begrundelse for større højder. Lokalplanen er en del af et eksisterende tætbyområde, med omkringliggende bebyggelse i op til 5 1/2 etager. Derfor vil en udnyttelse af lokalplanens byggemuligheder ikke ændre den visuelle påvirkning af miljøet. Kommuneplanen Bykataloget for Aalborg og Nørresundby Tætby angiver retningslinier for den fremtidige udvikling i de tætte byområder herunder Indre Vestby. De overordnede mål er at skabe: en aktiv by hvor byomdannelsen sættes i højsædet, så det tætte byområde i fremtiden udgør en stærk base for handel, turisme og kulturliv en smuk by hvor nybyggeri og ombygning af bygninger, gader og pladser understøtter tætbyens særlige kvaliteter en grøn by med opholdsvenlige grønne rum mellem byens huse en miljøvenlig by hvor trafikkens miljøgener minimeres, og der lægges vægt på genanvendelse og ressourcebesparelser. For Indre Vestby beskriver Bykataloget følgende overordnede mål: Nybyggeri skal styrke bydelens karréstruktur. Der lægges særlig vægt på huludfyldning. Bebyggelse med kulturhistorisk værdi skal bevares. Vestbyens primære funktion er at være boligområde, men specielt i Indre Vestby prioriteres det højt, at der både er mulighed for at bo og drive erhverv i området. Nye boliger bør være familie- og/eller ældrevenlige boliger. Byplanrammer Bebyggelsen i området må ikke ændres uden tilladelse fra Aalborg Kommune. Dette gælder også ændringer udført i forbindelse med opsætning af skilte, fremføring af kabler på facader og ved almendelig vedligeholdelse. Hertil kommer, at det oprindelige materialevalg og udformningen skal opretholdes/genskabes ved fx udskiftning af vinduer og døre. Der kan kun etableres ny miljøfølsom anvendelse som fx boliger langs Borgergade under særlig hensyntagen til trafikstøjen. Gårdarealerne skal gøres mere velegnede til ophold og ved beplantning gives en grønnere karakter. Baghuse kan fortsat bidrage til baggårdens rumlighed. Ny bebyggelse på ejendommen Korsgade 34 skal opføres som en hjørneejendom, der lukker hullet mod Vendelbogade. Korsgade 44 skal ved genopførelse bygges i 3 1/2 etage for at bidrage til en bedre gadeprofil. Lokalplanen er i overensstemmelse med rammebestemmelserne. Byfornyelse Aalborg Kommune ønsker at sikre, at der kan gennemføres byfornyelse i lokalplanområdet. Byfornyelsesbeslutninger kan indeholde bestemmelser om renoveringer af utidssvarende ejendomme samt etab- August 2001 9
Redegørelse lering af private fælles friarealer. Byfornyelsen gennemføres med hjemmel i Byfornyelseslovens 9 og med baggrund i nærværende lokalplan, som bla. skal sikre, at de byfornyelsesbeslutninger om friarealforbedringer, der gennemføres, fastholdes fremover. Byfornyelsesbeslutning Sideløbende med lokalplanen, behandles byfornyelsesbeslutningen for karré 6 i Indre Vestby. Byfornyelsesbeslutningen danner grundlag for friarealforbedringen i området. Friarealerne etableres med fælles opholdsarealer. Bagbygninger og garager fjernes, hvis de er til hinder for etablering af rimelige opholdsarealer. Ejerlav Udgifterne til etablering af fælles friarealer betales af stat og kommune. Det er efterfølgende et krav, at der skal stiftes et ejerlav, der skal varetage drift, vedligeholdelse og renholdelse af de fælles friarealer. Alle ejendomme i et område, hvor der etableres fælles friarealer, har pligt til at være medlem af ejerlavet. Miljøhensyn i byfornyelsen. Aalborg Kommune udarbejdede i 1997 retningslinier for miljøstyret byfornyelse. Det til en hver tid gældende koncept for miljøhensyn kan lægge bindinger på områdets omdannelse. Kommuneatlas Kommuneatlas for Aalborg Syd er udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Aalborg Kommune i 1994, og indeholder en beskrivelse af bevaringsværdige bygninger og byområder. Bygninger af middel bevaringsværdi, som er vist på kortbilag 3, skal som hovedregel bevares, og ombygning skal ske i respekt for den oprindelige arkitektur. Kollektiv trafik Lokalplanområdet betjenes af det kommunale bybusnet via stoppesteder på Borgergade og Kastetvej. Parkering Der er i dag offentlige parkeringsmuligheder langs Korsgade og i Vendelbogade. Antallet af offentlige parkeringspladser påvirkes ikke af lokalplanen. Gader og stier Biltrafikken har adgang til alle gader, der omgiver karréen. Borgergade har status som øvrig trafikvej mens Badehusvej er lokalvej. Der er cykelstier langs Borgergade. Tekniske anlæg Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at ny bebyggelse skal tilsluttes Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsyning. Området elforsynes fra Aalborg Kommunes Elforsyning. Vandforsyningen sker fra Aalborg Kommunes Vandforsyning. Miljøforhold A. kloakering Lokalplanens område er omfattet af kommunens spildevandsplan. Området er fælleskloakeret og spildevandet ledes til Renseanlæg Vest. Under kraftig regn udledes der opspædet spildevand til Limfjorden. B. jordforurening I lokalplanområdet har der foregået aktiviteter, der kan have forårsaget jordforurening. Amtsrådet har endnu ikke taget stilling til kortlægning i henhold til gældende lov om forurenet jord (Lov nr. 470 af 2. juni 1999).Ved bygge- og anlægsarbejder anbefales 10 August 2001
Redegørelse det derfor at være opmærksom på eventuelle tegn på forurening. For kortlagte grunde gælder, at enhver flytning af jord fra arealet skal anmeldes til Aalborg Byråd. Anmeldelse af jordens anvendelse skal tillige ske til det pågældende amtsråd og den pågældende kommunalbestyrrelse, hvor jorden ønskes anvendt. Hvis et kortlagt areal eller en del af et kortlagt areal ønskes anvendt til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område eller institution, skal ejer eller bruger af arealet ansøge Nordjyllands Amt om tilladelse, før man ændrer anvendelsen af det kortlagte areal. Endvidere skal ejer eller bruger af arealet ansøge amtsrådet om tilladelse, før man påbegynder bygge- og anlægsarbejde. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens tekniske forvaltning underrettes. Nordjyllands Amt vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. C. miljøvurdering af virksomheder Når Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det på grundlag af en miljøkonsekvensvurdering. Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser og trafik. Der benyttes et klassifiseringssystem med 7 miljøklasser, se bilag A, hvor miljøklasse 1 er den mindst belastende. Til hver klassse er der knyttet en anbefalet minimumsafstand mellem aktiviteten og den nærmeste forureningsfølsomme nabo f.eks. en bolig. Klassificeringen i bilag A er vejledende. Der kan forekomme situationer, hvor en virksomhed kan placeres i en lavere eller højere miljøklasse. Indplaceringen sker ud fra en konkret miljømæssig vurdering af den enkelte virksomhed. De eksisterende virksomheder i karré 6 ligger i miljøklasse 1-3 f.eks. ville Støvsugercentret typisk være kategoriseret i miljøklasse 2-3. Lokalplanen begrænser ikke den eksisterende lovlige erhvervsudøvelse for virksomheder. Evt. miljøgodkendte virksomheder kan fortsætte, så længe miljøgodkendelsens vilkår overholdes. Virksomheder der ikke er omfattet af reglerne om godkendelsespligt, kan ligeledes fortsætte, sålænge det ikke medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening. Eksisterende virksomheder betragtes som nye, når de udvides eller ændres væsentligt. Ansøges Aalborg Kommune om en større ombygning eller produktionsændring på en virksomhed, vil projektet blive miljøvurderet. D. støj fra virksomheder Der er fastsat vejledende grænseværdier for den støjbelastning, virksomheder inden for lokalplanområdet må påføre omgivelserne. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støjbelastning fremgår af bilag B. E. trafikstøj I forbindelse med ombygninger og nybyggeri skal bebyggelsen udformes sådan, at Miljøministeriets til en hver tid gældende grænseværdier vedrørendetrafikstøj overholdes. De gældende regler går ud på, at støjniveauet ikke må overstige 30 db(a) i beboelsesrum og 35 db(a) i kontorer og lignende. På de udendørs opholdsarealer er grænseværdierne for støj fra trafik 55dB(A) ved boliger. August 2001 11
Redegørelse Trafikstøj skal måles ved LAeq(24) - det døgnækvivalente, A-vægtede lydtryksniveau - jf. Miljøstyrelsens vejledning om trafik i boligområder (pt. vejledning nr. 3/1984). (Se bilag C) F. affaldshåndtering I Aalborg Kommune er der ugentlig indsamling af dagrenovation samt genbrugsordning for papir, pap, glas, jern/metal og storskrald. Genbrugsordningen er baseret på centralt placerede genbrugscontainere og månedlige indsamlinger ved den enkelte gadedør. G. byøkologi I forbindelse med områdets byfornyelse lægges der vægt på de byøkologiske aspekter. Det kan f.eks. dreje sig om at undgå anvendelse af materialer, der under produktion, brug eller senere bortskaffelse medfører miljøbelastning. Det kan også dreje sig om nedsivning af regnvand, kompostering af haveaffald, om at minimere andelen af befæstede arealer mv. 12 August 2001
KASTETVEJ n n n n STR Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Vesterbro 14, 9000 Aalborg. Tlf. 9931 3131 Planbestemmelser LINDHOLMSSTI POUL PAGHS GADE PORTHU SKIBBROGADE STRANDVEJEN T]R VESTRE KANALGADE OBELS KANAL OBELS KANAL \STRE KANALGADE NYBROGADE BROHUSGADE Nord n n n n GAMMEL STRANDVEJ BADEHUSVEJ BORGERGADE EGHOLMSGADE TOLDBODGADE POUL PAGHS GADE SVENDSGADE KORSGADE VENDELBOGADE BORGERGADE BORGERGADE VES KNUDSGADE VALDEMARSGADE SVENDSGADE DALGASGADE HOLBERGSGADE KORSGADE KATTESUNDET KATTESUNDET VESTER] V[GTERSTIEN BISPENSGADE NY M\LLE STR SAXOG Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 REBER Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. August 2001 13
Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre at det planlægningsmæssige grundlag for at gennemføre friareal- og boligforbedringer er til stede. at området fortsat kan anvendes til bolig- og erhvervsformål. at vedligeholdelse og ændring af eksisterende bygninger tilpasses den stedlige og den enkelte bygnings byggetradition med hensyn til udformning og materialevalg. at ny bebyggelsers ydre fremtræden tilpasses den stedlige byggetradition med hensyn til udformning og materialevalg. at om- og tilbygninger samt nybyggeri opføres med økologisk hensyntagen. at ny bebyggelse opføres som sluttet randbebyggelse. Matrikelnummer Ejerlejlighedsnummer Gade og husnummer 1c Korsgade 46, Korsgade 48 og Badehusvej 2 1d, 1e, 1l og 1m Korsgade 44 og Korsgade 44A 1x 1-3 Korsgade 42 1v Korsgade 40 1u 1-6 Korsgade 38 1t Korsgade 36 A-B 1n Korsgade 34 1ag og 1 ah Vendelbogade 5 1af 1-9 Borgergade 25 og Borgergade 25A 1ak Borgergade 27 1ab Borgergade 29 1ai Borgergade 31 1aa Borgergade 33 1ø Borgergade 35 1æ Borgergade 37 1h Borgergade 39 og Badehusvej 4 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre, alle af Aalborg Bygrunde: samt alle parceller, der efter marts 2001 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Zoneforhold Lokalplanområdet forbliver i byzone. 14 August 2001
Planbestemmelser 3. Arealanvendelse 3.1 områdets hovedanvendelse Området skal anvendes til bolig- og erhvervsformål. Inden for området kan der indrettes eller opføres bebyggelse til beboelse, butikker, butikker med værksted, hotel/restaurationsvirksomhed, klinikker, kontorer, service, kulturelle formål, fritidsformål, undervisning, institution, rekreative formål, tekniske anlæg og mindre værksteder. I lokalplanområdet kan der placeres virksomheder indenfor miljøklasse 1-2. Anvendelsesbestemmelserne er specificeret i bilag A, erhvervskatagorier. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstand bruges som vejledende grundlag for lokalisering af erhverv. Der kan fastsættes grænseværdier for den støjbelastning virksomheder må påføre omgivelserne. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder fremgår af bilag B. Anvendelsesbestemmelserne er ikke til hinder for, at eksisterende lovlig anvendelse fortsætter. 3.2 fællesfaciliteter Indenfor lokalplanområdet kan der indrettes fælles friarealer og lokaler til brug for områdets beboere. 3.3. bygningsanvendelse Der kan kun indrettes publikumsorienterede funktioner i eksisterende erhvervslokaler i stuen, maksimalt 200 m2 bruttoetageareal og ikke med større husdybde end øvrige etager i ejendommen. 1. sal kan anvendes til bolig- og erhvervsformål. 2. sal og derover kan kun anvendes til boligformål. Publikumsorienterede erhverv omfatter butikker, butikker med værksted, restaurant, service og kulturelle formål. Eksisterende boligarealer over stueetagen må ikke nedlægges til fordel for anden anvendelse. Som hovedregel må kælderetagen kun anvendes til udenomsrum, herunder depoter, opmagasinering og lignende, samt til tekniske anlæg og sikringsrum. 4. Udstykning Ingen bestemmelser ud over gældende lovgivning. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 byggefelter og etagehøjder Ny bebyggelse skal opføres inden for de byggefelter, som er vist på lokalplanens kortbilag 2. Bebyggelsen skal følge den karakteristiske højde for den enkelte vejstrækning. Bebyggelsen kan maksimalt opføres med de antal etager, som kortbilag 2 angiver. Ny bebyggelse i gadelinie skal opføres som sluttet randbebyggelse fra skel til skel. Bestemmelsen har til formål at regulere bebyggelsens omfang og at sikre tilstrækkelige friarealer. Bestemmelsen skal også sikre at gaderne fremstår som helstøbte og klart definerede gaderum. 5.2 antal boliger I eksisterende bebyggelse må antallet af boliger ikke forøges, og eksisterende små lejligheder kan sammenlægges. Bestemmelsen har til formål at sikre flere "store" boliger i området, der er velegnede for familier med børn. I lokalplanområdet kan det eksisterende antal boligetagemeter (boligareal) ikke reduceres. August 2001 15
Planbestemmelser Boligarealet i den enkelte ejendom kan således forøges. Hvis der oprettes en eller flere selvstændige boliger, må der ske en tilsvarende reduktion af boligantallet i øvrigt, eksempelvis ved sammenlægning af lejligheder. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 facader Ydermure skal fremtræde i blank mur af ensfarvede teglsten eller som pudset eller vandskuret mur. Mindre bygningsdele eller facadeudsmykning kan også fremstå i glaseret tegl eller granit. Eksisterende udsmykning af facaden som friser, gesimsbånd, stik i murværk, markering af indgangspartier og vinduer og pudsede områder med refendfugning skal bevares. 6.2 tage Tage udføres som symmetriske sadeltage i røde vingetegl eller sort eternitskifer. Tagvinduer skal udføres som kviste eller ovenlysvinduer. Den samlede længde af kviste eller ovenlysvinduer skal være mindre end 1/3 af tagfladens samlede længde. Kviste skal fremstå med selvstændigt sadeltag. Vinduer i kviste må ikke være større end øverste fulde etages største vinduer. Kvistflunke skal fremstå af zink eller glas. 6.3 vinduer Vinduer skal fremstå som huller i mur. Rammer og karm skal være i træ og males med dækkende maling. Vinduer i eksisterende bygninger skal fremstå som 2 eller 3-fags dannebrogsvinduer. Butiksvinduer kan fremstå uden opdeling. Bestemmelsen skal sikre at vinduer udføres i overensstemmelse med den enkelte ejendoms oprindelige arkitektur. Plastvinduer må ikke anvendes. Tilklæbning og blænding af vinduer må ikke finde sted. 6.4 døre Døre i facade mod offentlig vej skal fremstå som fyldningsdøre og være 1- eller 2-fløjede. Døre skal være symmetriske omkring en lodret akse. Dørkarm og flader skal males med dækkende maling. For butiksdøre kan en eller flere fyldninger erstattes af glas. De oprindelige døre har været en- eller tofløjede fyldningsdøre, altid symmetriske og med forskellige fyldninger. De gamle hoveddøre var kønne og indbydende med farver, former og detaljer der passede til huset. 6.5 baldakiner og markiser Faste baldakiner må ikke opsættes. Markiser skal følge de gældende retningslinier, se bilag 4. 6.6 skilte og reklamer Udformning og placering af skilte og reklamer skal følge de gældende retningslinier, se bilag 4. Yderligere vejledning findes i "Din facade - byens ansigt, retningslinier for forretningsfacader og skiltning", Aalborg kommune 1995. 6.5 Bevaring Ved følgende udvendige bygningsændringer af bevaringsværdige bygninger skal der søges forudgående tilladelse fra Aalborg Kommune: Etablering af nye vinduer Udskiftning af vinduer, tage og døre som medfører materialeskift Ændring af farver på vinduer, døreeller facade Etablering af kviste eller ovenlysvinduer i bygninger, hvor disse ikke allerede forefindes Isolering af gavle Skiltning og opsætning af markiser Bevaringsværdige bygninger opført før 1940 er vist i lokalplanens kortbilag 3. 16 August 2001
Planbestemmelser 7. Ubebyggede arealer 7.1 fælles friarealer Der udlægges private friarealer og private fælles friarealer med en størrelse og udformning som vist på kortbilag 2. På det private fælles friareal kan der opføres mindre bygninger til fællesfaciliteter som affaldsrum, cykelskure og lignende. Der må ikke opføres plankeværker, skure eller bygninger, der virker hindrende for områdets fælles udnyttelse. 7.2 adgangsforhold Adgang til private friarealer skal sikres i princippet som vist på kortbilag 2. 7.3 beplantning og befæstelse Plan for udformning af friarealer, herunder beplantning, befæstelse og belysning skal godkendes af Aalborg Kommune i forbindelse med byfornyelsesbeslutningen. Ved udformningen af friarealer skal andelen af befæstede arealer begrænses mest muligt. Alle eksisterende træer med en stammediameter over 10 cm skal principielt bevares. Bestemmelserne skal sikre at friarealernes grønne elementer prioriteres højt. Grønne omgivelser gavner det lokale miljø ved at skabe rum, læ, levesteder for dyr og ved at stabilisere byens klima. Der er typisk fire gange så mange støvpartikler i en gade uden træer som i en gade med træer! 7.4 Affaldshåndtering Der skal sikres udendørs areal til kildesortering af dagrenovation. Arealer til affaldshåndtering skal have fast belægning, og have direkte forbindelse i niveau til vej hvor renovationsvæsenets biler har adgang. Arealet kan afskærmes visuelt ved hjælp af halvtag, beplantning eller lignende. Der bør reserveres et areal på 2 m 2 for hver tre lejligheder til affaldsstativer/containere, og et areal på 6 m 2 til papir- og glascontainere. På de fælles friarealer skal der sikres et areal til komposteringsplads. Arealet bør være på minimum 4 m 2 og i øvrigt 1 m 2 pr. 250 m 2 beplantet fællesareal. 7.5 udendørs oplag Udendørs oplag må ikke finde sted. 8. Veje, stier og parkering 8.1 vej- og portadgang Nye porte kan tillades, hvis de ikke ændrer indtrykket af en sluttet randbebyggelse. Eksisterende porte må ikke sløjfes eller tilmures. 8.2 parkering Ved ændret anvendelse eller nybyggeri inden for området skal der etableres parkering i henhold til parkeringsnormen, se bilag F. Arealudlæg til private fælles friarealer omfatter også privat parkering. Parkering prioriteres lavere end opholdsareal. Gældende retningslinier findes i "Hovedtillæg til Bykatalog om Parkering", Aalborg Kommune 1996. Bestemmelsen medfører blandt andet at der skal indbetales et beløb til Aalborg Kommunes parkeringsfond hvis der ikke kan etableres det fornødne antal parkeringspladser på egen grund. August 2001 17
Planbestemmelser 9. Tekniske anlæg 9.1 ledningsanlæg El-ledninger, TV-kabler og lignende må kun fremføres som jordkabler. Der må ikke opsættes installationsanlæg, TV-antenner, paraboler, ledninger mv. på facaderne. 9.2 øvrige tekniske anlæg Transformere, pumpestationer og lignende kan etableres, når de opfylder kravene i lokalplanens pkt. 3 om anvendelse og pkt. 6 om bebyggelsens udseende. 9.3 opvarmning Al opvarmning af bebyggelse skal ske med fjernvarme. 10. Miljø 10.1 grundvandssænkning Der må ikke foretages permanent grundvandssænkning i området. 10.2 støj Ved ombygning af den på kortbilag 2 viste bebyggelse skal det sikres, at det indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db(a) i beboelsesrum. Bestemmelsen betyder, at der i forbindelse med en byfornyelsesbeslutning kan stilles krav om støjisolering. For ny bebyggelse gælder kravene i bygningsreglementet. Alle ejere i den del af lokalplanområdet, som er udlagt til privat fælles friareal, har pligt til at være medlem af ejerlavet. Supplerende bestemmelser for ejerlavet skal findes i deklarationen der udarbejdes for lokalplanområdet. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Ny bebyggelse og ændret bebyggelse må ikke tages i brug før: Tilslutning til Aalborg Kommunes fjernvarmeforsyning har fundet sted. Det til bebyggelsen krævede friareal er anlagt. De til bebyggelsen krævede parkeringspladser er anlagt. Forholdet til deklaration og servitutter Ved den endelige vedtagelse fortrænger lokalplan 09-047 følgende servitutter: Matr. nr. 1ab, Borgergade 29 servitut nr. 006-26.5.1959. Dokument om et cykelskur der ikke må nedrives. Matr. nre. 1d, 1e, 1l og 1m, Korsgade 44 og 44A servitut nr. 003-7.1.1884, dokument om tagvinduer vedr. 1d servitut nr. 004-26.5.1884, dokument om tagvinduer vedr. 1d og 1e servitut nr. 005-23.6.1884, dokument om byggelinier. 11. Grundejerforening 11.1 ejerlav for private fælles friarealer I henhold til 9 i Byfornyelsesloven skal der stiftes et ejerlav som skal varetage drift, vedligeholdelse og renholdelse af de fælles friarealer. 18 August 2001
Planbestemmelser Retsvirkninger Når den endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort må der hverken retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der gives dispensation. Det betyder bl.a. at den hidtidige lovlige brug af ejendommene kan fortsætte, hvorimod fx ændret brug, bebyggelse eller udstykning ikke må stride mod lokalplanen. Byrådet kan dispensere fra lokalplanen, hvis det ikke strider mod planens principper. Mere væsentlige afvigelser kræver derimod udarbejdelse af en ny lokalplan. Lokalplanen fortrænger private byggeservitutter, der strider mod planen. Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen kan byrådet ekspropriere. Hvis lokalplanens bestemmelser om bevaring af bebyggelse medfører, at ejeren ikke kan bruge ejendommen på en økonomisk rimelig måde, kan han kræve, at kommunen overtager den. August 2001 19
Tinglysning 20 August 2001
Matrikelkort: Bilag 1 Vor Frelsers Sogn N Badehusvej 1c 1h Korsgade Borgergade 1æ 1ø 1aa 1ai 1l 1m 1ab 1d 1e 1x 1v 1u 1t 1ak 1af 1ag 1ah 1n Vendelbogade SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: august 2001 MÅL: 1:1000
Arealanvendelse: Bilag 2 n BADEHUSVEJ BORGERGADE,,, 2 4 39 37 35 33 31 29 27 25,,,,, 48 46 44A KORSGADE 44 42 40 38 36B 25A 5 VENDELBOGADE 36 SVENDSGADE 34 SIGNATURER: BYGGEFELT 4 1/2 ETAGER I GADELINIE BYGGEFELT 3 1/2 ETAGER I GADELINIE PRIVAT FÆLLES FRIAREAL PRIVAT FRIAREAL,ADGANGSVEJE AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: august 2001 MÅL: 1:1000
Bevaring: Bilag 3 n BADEHUSVEJ 2 4 39 BORGERGADE 37 35 33 31 29 27 25 25A 48 46 44A 44 42 KORSGADE 40 38 36B 36A 5 VENDELBOGADE SVENDSGADE 34 SIGNATURER: MIDDEL BEVARINGSVÆRDI LAV BEVARINGSVÆRDI Kortet tager udgangspunkt i Kommuneatlas for Aalborg Syd det vil sige registrering af bevaringsværdier for bygninger opført før 1940. AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: august 2001 MÅL: 1:1000
Facade- og skilteudformning: Bilag 4 Skilte & Facader En god forretningsfacade Facaden skal danne en helhed, der respekterer husets oprindelige karakter. Facadens vandrette og lodrette opdeling skal bevares eller genskabes ved ændringer af facaden, fx skal døre og vinduer i stueetagen harmonere med den øvrige del af facaden. Murpiller mellem vinduer og døre må derfor ikke fjernes, og de skal søges genskabt i forbindelse med større facadeændringer. Stueetagen kan skille sig ud fra resten af facaden ved afvigende farve eller overfladebehandling, hvor husets samlede facadeudtryk lægger op til det. Eksisterende facadebeklædning, som ikke er tilpasset husets facadeudtryk, skal fjernes ved større facadeændringer. Ny facadebeklædning må kun etableres, såfremt beklædningen ved profileringer, fyldninger, materialer, farver mv er tilpasset husets facadeudtryk. Forretningsfacader må ikke strække sig ud over forretningens egen del af facaden. Forretningsfacader må ikke føres ubrudt på tværs af grænsen mellem to selvstændige bygninger eller på tværs af en bygnings hovedopdeling. Facadeskilte Alle skilte skal tilpasses, så de bliver en del af helheden og ikke dominerer andre dele af gadebilledet. Skilte må ikke føres på tværs af skel mellem to ejendomme, selv om forretningen har lokaler i begge ejendomme, eller på tværs af en ejendoms hovedopdeling. Facadeskiltenes størrelse skal tilpasses husets karakter, og de skal placeres sådan, at de sammen med eventuelle facadeskilte på naboforretninger skaber en god balance i det samlede facadeudtryk. Skilte, flag og lignende må ikke opsættes uden for forretningens egen del af stueetagen. Skiltning over stueetagen begrænses til små skilte malet på ruden eller små pladeskilte placeret bag ruden. På Vesterbro kan der i særlige tilfælde tillades skiltning på markante tage og over stueetagen på markante hjørneejendomme. I Jomfru Ane Gade kan der normalt skiltes på facaden ud for den enkelte restaurant. Facadeskilte må ikke dække hele facaden. Der skal efterlades passende luft omkring facadeskilte, så man kan se, at de sidder på en mur, og at huset har kontakt med jorden. Skiltene må ikke dække døre, vinduer eller bygningsdetaljer som søjler, gesims, ornamentik mv. Sko Sko Forretningsfacaderne skal forholde sig til husets lodrette og vandrette linier og skabe god balance i det samlede facadeudtryk. Skilte må ikke gå på tværs af en bygnings hovedopdeling. August 2001 27
Skilte & Facader Bilag 4: Facade- og skilteudformning Massiv og dominerende tilklæbning eller total blænding af forretningsvinduer må ikke finde sted. Facadeskiltet skal fortælle kunden, hvad det er for en forretning. Skiltning med enkeltvarer som fx Prince, Colgate og BT skal underordne sig den øvrige skiltning. Belysning i og på skilte må ikke være til gene for færdsel og naboer. Udhængsskilte Udhængskilte skal placeres sådan, at de harmonerer med det samlede facadeudtryk. Udhængsskilte skal tilpasses gadebilledet og gadens karakter (bredde og krumning). Udhængsskilte skal placeres inden for forretningens egen del af facaden og inden for den naturlige afgrænsning af stueetagen. Afgrænsningen kan fx være vandrette murbånd eller skift i facadeudformningen. Særlige forhold som fx lav etagehøjde kan dog begrunde en højere placering dog aldrig højere end underkanten i vinduerne på 1. sal. Skiltene skal altid hænge visuelt sammen med stueetagen. Der må kun placeres ét udhængsskilt for hver forretning. Hvis forretningen er placeret på et hjørne, kan der opsættes ét udhængsskilt til hver gadeside. Udhængsskilte må ikke være større end 0,5 m 2. Udhængsskiltenes budskab må kun knytte sig til den forretning, hvor de er placeret. Opsætning af udhængsskilte kræver særlig godkendelse af kommunen, da lovbestemte højdeog afstandskrav skal overholdes. Belysning i og på udhængsskilte må ikke være til gene for færdsel og naboer. Lysskilte Lysskilte må ikke virke blændende for trafikanter eller beboere i omkringliggende lejligheder. Lyskasser med gennemskinnelig baggrund må ikke anvendes. Skrift og symbol bør være lyse, og baggrunden bør være mørk. Lysskilte skal opsættes i overensstemmelse med retningslinierne for facade- og udhængsskilte. På Vesterbro og Brotorvet og på særligt markante bygninger (som fx spritfabrikkernes bygning på havnen) kan der i særlige tilfælde gives tilladelse til, at lysskilte opsættes over stueetagen, evt på tage. Lysskilte med løbende eller blinkende lys vil normalt ikke kunne godkendes. Spotlamper og armaturer til belysning af skilte skal være spinkle og udført i materialer eller farver, der er neutrale i forhold til facaden, de opsættes på. Lys fra spotlamper og armaturer skal være i hvide nuancer. Laserlys må ikke opsættes. Maksimalt 0,5 m 2 Ikke over underkant af vinduer på 1. sal Minimum 2,80 m 1,00 m 28 August 2001
Facade- og skilteudformning: Bilag 4 Skilte & Facader Særlige skiltetyper Baldakiner og markiser Der må ikke opsættes faste baldakiner, halvtage og lignende på facaden. Markiser må normalt ikke opsættes med større bredde end vinduet eller døren, som de sidder i. Markisens underkant skal være mindst 2,80 m over terræn og yderste kant skal være mindst 1,00 m fra fortovskantens lodrette flugt. Udfaldets størrelse skal godkendes af kommunen i hvert tilfælde. Markiser skal være foldbare og af stof. Markiser, der opsættes over offentligt vejareal, skal godkendes af kommunen, se bygningsreglementet. Henvisningsskilte Der må kun opsættes henvisningsskilte i porte eller gennemgange, der fører fra gade til gård. Gavlreklamer Gavlskilte, gavlreklamer og kunstnerisk udsmykning skal i hvert tilfælde godkendes af Aalborg Kommune. Benzinstationers skiltning På et skærmtags sternkant må der kun anbringes firmaets logo og navn. Permanente henvisningsskilte mv skal godkendes i hvert enkelt tilfælde. Standerskilte godkendes kun ved servicestationer. Skiltning på balloner og lignende Skiltning på balloner kan ikke tillades. Fritstående skilte og skilte på mure Fritstående skilte og skilte på mure skal godkendes i hvert enkelt tilfælde. Tyverisikring Udformningen af gitre og lignende skal respektere forretningens facade og må ikke dominere eller tildække vinduesudstillingen efter lukketid. Gitre og lignende må kun opsættes indvendigt eller monteres som løse gitre direkte på vinduesrammen. Markise Hotellers skiltning Høje skilte gennem flere etager skal godkendes i hvert tilfælde og tillades normalt kun til hoteller. Reklameflag og bannere Reklameflag og bannere tillades normalt ikke, hverken på en facade eller på tværs af gaden. Midlertidig facadeskiltning Midlertidig facadeskiltning som fx juleudsmykning kan anbringes efter aftale med Aalborg Kommune. 1m Minimum 2.80, m Bredde godkendes af kommunen August 2001 29
Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse 4 100 meter (i forhold til boliger) Klasse 5 150 meter (i forhold til boliger) Klasse 6 300 meter (i forhold til boliger) Klasse 7 500 meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, d.v.s. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som f.eks. boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. August 2001 31
Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Butikker Dagligvarebutik 1-3 Lavprisvarehus 1-4 Supermarked 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Diskotek 1-3 Hotel 1-3 Restauration o.l. 1-3 Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Solcenter 1-2 Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 32 August 2001
Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Fritidsformål Camping o.l. 1-5 Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Kolonihaver 1-3 Sport 1-5 Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggene Kraftvarmeværker 3-6 kan indpasses på en harmonisk Parkeringshus 1-4 måde. P-pladser 1-3 Pumpestation o.l. 1-4 Transformere (små) Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering/overfladebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie, VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil-/tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 August 2001 33
Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage 07.00-18.00 18.00-22.00 22.00-07.00 Lørdag Lørdag (Maksimalværdier 07.00-14.00 14.00-22.00 om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) 07.00-22.00 Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men 70 70 70 kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) 60 60 60 Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) 60 60 60 Områder for boliger og erhverv (D-områder) 55 45 40 (55) Centerområder (C-områder) 55 45 40 (55) Etageboligområder og institutionsområder 50 45 40 (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 40 35 (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder 40 35 35 (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. August 2001 35
Bilag B: Støj fra erhverv Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. 36 August 2001
Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem 1.000 og 1.500 biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) max. 55 db(a) 55-65 db(a) max. 65 db(a) over 65 db(a) max. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) -grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Særlige regler for midtbyen For at fastholde midtbyens blandede bymæssige anvendelse kan der indpasses støjfølsomme anvendelser på arealer med støjniveauer som angivet i Skema 2, såfremt - det ikke er muligt at anvende arealerne til ikke støjfølsomme formål, - antallet af støjramte boliger søges minimeret, - mindst en facade er belastet med mindre end 55 db(a) og sove- og opholdsrum orienteres mod denne facade, - de primære opholdsarealer maksimalt belastes med 55 db(a). Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i/nær byområder: - nyttehaver og turistcampingpladser 65 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 65 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 65 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 70 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 70 db(a) 35 db(a) Skema 2: Grænseværdier for vejtrafikstøj i midtbyen. August 2001 37
Bilag C: Støj fra trafik Støj og vibrationer fra jernbaner Arealer langs eksisterende jernbanestrækninger må ikke anvendes til nye støjfølsomme formål, hvor støj fra jernbanetrafikken overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 3, eller hvor vibrationsniveauet overstiger 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Miljøstyrelsen har beregnet mindsteafstande, der skal overholdes for at undgå vibrationer i husene og for at opnå et passende lavt støjniveau fra forbikørende tog. Afstandene er beregnet ud fra en samlet vurdering af støj og vibrationer: - syd for Aalborg Banegård 90 m - nord for Aalborg Banegård 50 m Afstandene er beregnet på baggrund af trafikoplysninger for de enkelte jernbanestrækninger. Forskellen på afstanden syd og nord for Aalborg Banegård skyldes, at støjniveauet syd for er højere på grund af større og tungere trafik. Vibrationsniveauet kan i alle tilfælde forventes overholdt ved en afstand på 50 m. Støjniveauet - men ikke vibrationerne - kan dæmpes ved at opføre afskærmning mellem jernbanen og bebyggelsen. Ved ønske om byggeri tættere på en jernbane end 50 m bør det ved målinger*) på stedet eftervises, om en grænseværdi for vibrationsniveauet på 75 db kan forventes overholdt. Ved boligbebyggelse, daginstitutioner og hospitaler skal de nævnte minimumsafstande dog altid overholdes. *) Vibrationsniveauet kan kun bestemmes ved målinger, da der ikke findes en beregningsmetode, der tager hensyn til de lokale forskelle. Nye jernbaner eller udvidelse af eksisterende Ved anlæg af nye jernbaner eller væsentlige omlægninger/ udvidelser af trafikken på eksisterende strækninger, skal mulighederne for reduktion af støjbelastningen vurderes. Flystøj Der kan ikke udlægges arealer til nye støjfølsomme formål, hvor flystøjen overstiger grænseværdierne angivet i Skema 4. Konsekvensområdet for Aalborg Lufthavn/Flyvestation med en afgrænsning på 55 db er vist i regionplanen. Vejledninger For uddybning af reglerne for trafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt.: Nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder Nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner Nr. 5/1994 Støj fra flyvepladser Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 55 db(a) 30 db(a) - campingpladser 55 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder med overnatning: - sommerhuse 50 db(a) 30 db(a) - kolonihaver, campingpladser o.l. 50 db(a) Andre rekreative områder uden overnatning: 55 db(a) Boligområder og støjfølsomme bygninger til offentlige formål: - boliger, hospitaler, plejehjem o.l. 55 db(a) 30 db(a) - uddannelssesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Spredt bebyggelse i det åbne land: 60 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller o.l. 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 4: Grænseværdier for flystøj. 60 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 60 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 60 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 60 db(a) Offentlige formål - hospitaler 60 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 60 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 65 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 65 db(a) 35 db(a) Skema 3: Grænseværdier for støj fra jernbaner. 38 August 2001