CANCER OG TRÆNING HVOR STÅR VI I DAG? Jesper Frank Christensen, PhD Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet



Relaterede dokumenter
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes?

FYSISK TRÆNING SOM LED I ANTI- CANCER BEHANDLING Hvordan kan det indtænkes?

Type 2 diabetes og intervalgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Lungekræft og Fysisk Træning

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

Et strategisk forskningsinitiativ målrettet rehabilitering af kræftpatienter Lis Adamsen. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Social ulighed i kræftoverlevelse

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Social ulighed i kræftbehandling

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Livslang Rehabilitering

Reviews ;

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group

Hjernetumordagen 1. april 2014

Intervalgang. Evidensbaseret livsstilsintervention til personer med type 2-diabetes. MD Kristian Karstoft. PhD Jens Steen Nielsen

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Intervalgang ny evidensbaseret træning til type 2 diabetes patienter

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning

CENTER FOR KRÆFT & SUNDHED KØBENHAVN HANDLEPLAN

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Program Konference om kræftrehabilitering april 2018 Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund

Danske erfaringer med hjemme-niv

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Hjernetumorer & motion

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

ProWide. Status November Rasmus Blechingberg Friis. Onkologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Herning. Ph.d. studerende, 1.

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Spørgsmål: I relation til en evt. flytning af den onkologiske behandling fra Nordsjællands hospital til Herlev hospital har jeg følgende spørgsmål:

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter

Behandlingsfremskridt inden for kræft

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Hoved-hals kræft Post-ASCO Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH

Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012

VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER

Hjernetumordagen, 23. april 2013

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft

Onkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer

Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C

Region Syddanmark, samlet 83% kvt kvt. 16

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013

Hvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer?

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen

DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Forskningsrådet DASYS Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Nedtrapning af aksilkirurgi

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

Transkript:

CANCER OG TRÆNING HVOR STÅR VI I DAG? Jesper Frank Christensen, PhD Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet

CANCER OG TRÆNING HVOR STÅR VI I DAG? In this new century, exercise physiology could soon prove to be very useful for oncologists

CANCER OG TRÆNING HVOR STÅR VI I DAG? Nurs Res 1989; 38:348 51.

CANCER OG TRÆNING HVOR STÅR VI I DAG?

CANCER OG TRÆNING HVOR STÅR VI I DAG?

ET PARADIGMESKIFTE: Fra avoid activity til avoid inactivity There seems to be consistent evidence that exercise is safe during and after cancer treatment. Exercise training induced improvements can be expected concerning aerobic fitness, muscular strength, QOL, and fatigue. Med. Sci. Sports Exerc. 2010; 42: 1409-1426.

ET PARADIGMESKIFTE: Fra avoid activity til avoid inactivity Fysisk træning som led i en rehabiliterende eller palliativ indsats tilrettelægges ud fra faglig vurdering og i henhold til patientens situation (diagnose, prognose og behandlingsregime). Træningen bør iværksættes allerede ved påbegyndelse af initial behandling og bør ligeledes tilbydes til patienter med fremskreden kræftsygdom

? HVEM SKAL BRUGE TRÆNING TIL HVAD? Kræftbehandling/medicin? Integrative Oncology? Komplementær alternativ medicin (CAM)? Sygepleje? Fysioterapi? Idrætsfysiologi? Folkesundhedsvidenskab?

CANCER: MERE END 100 FORSKELLIGE SYGDOMME Prognostiske forskelle, 5-års relativ overlevelse (Kilde: NORDCAN): Kræftdiagnose ALLE Operabel Inoperabel Lungekræft 10% 30-60%* 1-5%* Prostatakræft 84% NA NA Brystkræft 85% 61-95% 17% Tyktarms og endetarmskræft 60% 50-75% 11% Testikelkræft 95% 95-99% 50-75% Spiserørskræft 10% 33% <1% Pancreas kræft 5% 43% <1% * 3-års overlevelse Udredning neo-adjuverende behandling Adjuverende behandling Genoptræning/rehabilitering og kontrol Diagnose Operation Afslutning Livsforlængende og/eller palliativ behandling

CANCER: MERE END 100 FORSKELLIGE SYGDOMME Std beh Baseline Follow-up Std beh + Træning Udredning neo-adjuverende behandling Adjuverende behandling Genoptræning/rehabilitering og kontrol Diagnose Operation Afslutning Livsforlængende og/eller palliativ behandling

CANCER: MERE END 100 FORSKELLIGE SYGDOMME 2 CFAS eksempler: PRE-SET: PREoperative Study of Exercise Training I-Walk: Intervalgang for colorectal cancer patienter Udredning neo-adjuverende behandling Adjuverende behandling Genoptræning/rehabilitering og kontrol Diagnose Operation Afslutning Livsforlængende og/eller palliativ behandling

CANCER: MERE END 100 FORSKELLIGE SYGDOMME 2 CFAS eksempler: PRE-SET: PREoperative Study of Exercise Training I-Walk: Intervalgang for colorectal cancer patienter Udredning neo-adjuverende behandling Adjuverende behandling Genoptræning/rehabilitering og kontrol Diagnose Operation Afslutning Livsforlængende og/eller palliativ behandling

PREoperative Study of Exercise Training (PRE-SET) Prognostiske forskelle, 5-års relativ overlevelse (Kilde: NORDCAN): Kræftdiagnose ALLE Operabel Inoperabel Lungekræft 10% 30-60%* 1-5%* Prostatakræft 84% NA NA Brystkræft 85% 61-95% 17% Tyktarms og endetarmskræft 60% 50-75% 11% Testikelkræft 95% 95-99% 50-75% # Spiserørskræft 10% 33% <1% Pancreas kræft 5% 43% <1% * 3-års overlevelse Udredning neo-adjuverende behandling Adjuverende behandling Genoptræning/rehabilitering og kontrol Diagnose Operation Afslutning Livsforlængende og/eller palliativ behandling

Udredning PREoperative Study of Exercise Training (PRE-SET) Patient forløb for patienter med operabel ECV cancer 12 uger neo-adjuverende kemoterapi 12 uger adjuverende kemoterapi Genoptræning/rehabilitering og kontrol Diagnose Operation Afslutning Klinisk problemstilling: Patienter med ECV cancere har dårlig prognose Eneste helbredsmulighed er operation Høj forekomst af post-operative komplikationer Post-operative komplikationer prædikterer både short-term og long-term overlevelse Stort klinisk fokus på at mindske komplikationer (fx Fast-track kirurgi ) Khuri et al 2005, Ann Surgery

PREoperative Study of Exercise Training (PRE-SET)

PREoperative Study of Exercise Training (PRE-SET)

PREoperative Study of Exercise Training (PRE-SET) Risk of Dose-limiting Toxicity Median overall survival: 569 vs 1013 days, p = 0.04

PREoperative Study of Exercise Training (PRE-SET) Chen et al. 2011, J Cardiothorac Surg

PREoperative Study of Exercise Training (PRE-SET) Cho et al 2014, Ann Surg Oncol

12 wks neo-adj Ctx PREoperative Study of Exercise Training (PRE-SET) Deltagere: 40 patienter med operabel ECV cancer, stadie I-III, inkluderes ved diagnose Allokering: I) Observations gruppe (n=20); II) Træninggruppe (n=20); CFAS-baseret 2-3 sessioner per uge, styrke og fitness træning Pilot Studie Effektmål Adherence Compliance Kropsammensætning Muskelstyrke (1RM/Handgrip) Fysisk funktion Fitness QoL CTx Tolerance (dosis reduktion) Post-operative complicationer Mortality Tumor effekter (tumor, muskel, fedt biopsier)

2 CFAS eksempler: PRE-SET: PREoperative Study of Exercise Training I-Walk: Intervalgang for colorectal cancer patienter Udredning neo-adjuverende behandling Adjuverende behandling Genoptræning/rehabilitering og kontrol Diagnose Operation Afslutning Livsforlængende og/eller palliativ behandling

I-Walk: Intervalgang for colorectal cancer patienter Prognostiske forskelle, 5-års relativ overlevelse (Kilde: NORDCAN): Kræftdiagnose ALLE Operabel Inoperabel Lungekræft 10% 30-60%* 1-5%* Prostatakræft 84% NA NA Brystkræft 85% 61-95% 17% Tyktarms og endetarmskræft 60% 50-75% 11% Testikelkræft 95% 95-99% 50-75% # Spiserørskræft 10% 33% <1% Pancreas kræft 5% 43% <1% * 3-års overlevelse Udredning neo-adjuverende behandling Adjuverende behandling Genoptræning/rehabilitering og kontrol Diagnose Operation Afslutning Livsforlængende og/eller palliativ behandling

I-Walk: Intervalgang for colorectal cancer patienter Patient forløb for patienter med operabel coloretal cancer Udredning Evt 6 mdr adjuverende kemoterapi Genoptræning/rehabilitering og kontrol Diagnose Operation Afslutning Klinisk problemstilling: Patienter med operabel kræft colorectal cancer har god prognose Høj risiko patienter modtager adjuverende kemoterapi for at mindske tilbagefaldsrisiko Høj forekomst af især metabolisk dysfunktion ved diagnose, og kan forværres af kemoterapi Højere forekomst af hjertekar- og metaboliske sygdomme end alders-matchede raske Minimering af metabolisk dysfunktion har høj klinisk prioritet for reduceret ko-morbiditets og tilbagefalds-risiko Rugbjerg et al. 2014, J Natl Cancer Inst

I-Walk: Intervalgang for colorectal cancer patienter Konklusion: Højt fysisk aktivitetsniveau efter diagnose reducerer dødelighed med ca. 30% vs inaktive UAFHÆNGIGT af prædiagnostisk niveau

I-Walk: Intervalgang for colorectal cancer patienter

I-Walk: Intervalgang for colorectal cancer patienter InterWalk-applikationen Smart phone baseret intervention 3 min hurtig gang 3 min hurtig gang Fordele: Individualiseret program Udføres u-superviseret Monitoreres objektivt Ikke-hospital baseret Udendørs aktivitet (d vitamin?) Effektiv sundhedsfremme (i T2D) Skalerbart (nationalt) Udfordringer: Technologi-baseret (ældre gruppe) Årstids-effekter CPR registrering Tarm-gener 3 min langsom gang 3 min langsom gang 3 min langsom gang

I-Walk: Intervalgang for colorectal cancer patienter Hospitalsbaseret RCT Deltagere: 40 patienter færdigbehandlet for colorectal cancer Kirurgiske og onkologiske afdelinger 40 patienter Baseline test og randomisering Allokering: I) Venteliste kontrol, 12 ugers kontrol + 12 ugers InterWalk II) InterWalk, 12+12 uger CONTROL InterWalk Primære effektmål: Adherence Compliance Fitness Kropssammensætning Insulinfølsomhed Livskvalitet InterWalk 12 ugers follow-up InterWalk 24 ugers follow-up

I-Walk: Intervalgang for colorectal cancer patienter Kommunal-baseret RCT Deltagere: Patienter henvist til kommunal rehabilitering Center for Kræft og Sundhed/Samarbejdskommuner ~150 patienter Baseline test og randomisering Allokering: I) Standard rehab ; 4 mdr Sundhedscenter-baseret træning II) Treat-to-target ; Sundhedscenterbaseret træning, + InterWalk III) Ren InterWalk Primære effektmål: Fysisk aktivitetsniveau Co-morbiditets index Andel tilbagevendt til arbejde Sundhedøkonomiske analsyer af center-basere vs hjemmebaseret rehab) Standard Rehab: Sundhedscenter -baseret træning (4 mdr) Treat-to-target: Sundhedscenter -baseret træning efterfulgt af InterWalk 6 mdr follow-up InterWalk: Hjemmebaseret intervalgang 12 mdr follow-up

Udredning 2 CFAS eksempler: PRE-SET: PREoperative Study of Exercise Training I-Walk: Intervalgang for colorectal cancer patienter Træning og Tumor biologi neo-adjuverende behandling Adjuverende behandling Genoptræning/rehabilitering og kontrol Diagnose Operation Afslutning Livsforlængende og/eller palliativ behandling

TRÆNING OG TUMOR BIOLOGI CFAS TRANSLATIONEL RESEARCH MODEL Bench Bedside Practice Projekt 1: I-Walk-CRC Intervalgang og metabolisk sundhed Projekt A: Træning og Tumor biologi Projekt 2: InterWalk som kommunal rehabilitering Projekt 3: PREoperative Study of Exercise Training - ECV Cancer (PRE-SET) Projekt 4: Perioperative Exercise in Pancreas Cancer Projekt B: Barrierer for fysisk aktivitet i GI cancer

TRÆNING OG TUMOR BIOLOGI Our results suggest a possible hormonal mechanism for improved survival Physical activity might also improve survival through acute and chronic improvements in insulin resistance and reduction in hyperinsulinemia. Holmes et al 2005, JAMA BCa (Holmes, 2005) PCa (Kenfield, 2011) CRC (Arem, 2015) Blair et al. 2004, Am J Clin Nutr. Physical activity lowers inflammatory factors increases adiponectin levels affects the innate immune system affect tumor angiogenesis. Kenfield et al 2011, J Clin Oncol Biologic mechanisms explaining the association...higher insulin concentrations and insulin-like growth factor-1 higher CRC mortality among individuals with metabolic abnormalities, hyperinsulinemia and increasing anti-inflammatory cytokines. Arem et al 2015, J Clin Oncol

TRÆNING OG TUMOR BIOLOGI Kronisk Træningsrespons? McTiernan 2008, Nat Rev Cancer

TRÆNING OG TUMOR BIOLOGI Kronisk Træningsrespons? Dethlefsen, unpublished data

TRÆNING OG TUMOR BIOLOGI Akut Træningsrespons?

Dethlefsen, unpublished data TRÆNING OG TUMOR BIOLOGI Akut vs Kronisk Træningsrespons Rest 1h 2h

TRÆNING OG TUMOR BIOLOGI Akut vs Kronisk Træningsrespons Akutte ændringer i blodmarkører Immun celler (NK-, T-, B-celler)? Anti-inflammatoriske myokines? Endotel growth factors (VEGF)? Adrenalin/nor-adrenalin? Kroniske ændringer i blodmarkører Kønshormoner (androgener/østrogener)? Inflammatoriske cytokiner / adipokiner? Insuling/IGFs? Basal substrat concentrationer (glukose, lipider)? Baseline Timer Dage Uge Måneder År

TRÆNING OG TUMOR BIOLOGI Akut vs Kronisk Træningsrespons Demark-Wahnefried et al 2015, CA Cancer J Clin

TRÆNING OG TUMOR BIOLOGI Akut vs Kronisk Træningsrespons

OPSUMMERING Fysisk træning er sikkert, gennemførbart og har positiv effekt på fysiologiske og psykosociale outcomes, samt risikofaktorer for følge-sygdomme. PARADIGMESKIFTE: fra avoid activity til avoid inactivity Fysisk træning anbefales for de fleste kræftpatienter både under og efter behandling. MEN DER ER BEHOV FOR: Kliniske studier i andre diagnosegrupper end brystkræft og prostatakræft Kliniske studier med power (og follow up-tid) til at evaluere hårde kliniske effektmål Forløbs-baserede kliniske studier integreret i behandlingsforløb Kliniske studier, der inkluderer patienter med følge-sygdomme Translationelle studier, der kan kortlægge bagvedliggende mekanismer NYT PARADIGMESKIFTE PÅ VEJ? Skal fysisk træning integreres som standard anti-neoplastisk behandling - kan direkte antitumor effekter dokumenteres i patienter?

STOR TAK TIL CFAS cancer gruppen Pernille Højman Katrine Pedersen Christine Dethlefsen Mette Elkjær Sarah Thorsen Cecilie Olsen Mette-Marie Åblom Anna Banck Kliniske samarbejdspartnere Gastro-enheden, RH Onkologisk klinik, RH Mave-Tarm kirurgisk afdeling Hvidovre Hospital Onkologisk afdeling Herlev Hospital Center for Kræft og Sundhed København Øvrige CFAS samarbejder Bente Klarlund Pedersen Henning Langberg Kristian Karstoft Mathias Ried-Larsen Morten Zacho Louise Seier Rasmus Nielsen Bevillingsgivere TRYGFONDEN KRÆFTENS BEKÆMPELSE REGION HOVEDSTADEN TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED