Bachelorprojekt Radiografstuderende Gonadebeskyttelse af kvindelige patienter i den fertile alder

Bachelorprojekt Radiografstuderende Gonadebeskyttelse af kvindelige patienter i den fertile alder Hold 55 7. semester 5. januar 2007 Vejleder: Rikke Vinterberg Antal anslag med mellemrum: 63.555 Opgaven må gerne udlånes CVU Øresund Radiografuddannelsen Herlev

Abstrakt Gonadal shielding of female patients in their reproductive age Gonadebeskyttelse af kvindelige patienter i den fertile alder Formål: Formålet med dette projekt er at bestemme hyppigheden af ovariebeskytters anvendelse ved følgende gonadenær røntgenundersøgelser: columna lumbalis AP, pelvis og hofte AP for kvinder mellem 12 til 50 år samt at bestemme, hvilke udfordringer radiograferne oplever ved brugen af ovariebeskytter på én radiologisk afdeling. Metode: En retroperspektiv undersøgelse over én måned i afdelingens PACS blev udført. Kvindelige patienter mellem 12 til 50 år, som havde gennemgået mindst en af følgende undersøgelser: col. lumbalis AP, pelvis, hofte AP, blev udtaget. Disse patienters røntgenbilleder blev gennemset for at vurdere, hvorvidt ovariebeskytter var blevet anvendt ved undersøgelserne. To radiografer blev interviewet i ca. 12 min hver. Interviewene blev analyseret ud fra skabelonmetoden, hvor centrale udsagn fra interviewene blev sammenlignet med de kvantitative resultater samt forskningslitteraturen. Konklusion: Den kvantitative empiriindsamling på en radiologisk afdelings PACS system viste, at den relative hyppighed for ovariebeskytters anvendelse for col. lumbalis AP optagelser var 2 %. For pelvis var dette tal 33 % og for hofte AP 11 %. Kun 9,4 % af disse undersøgelser var foretaget med ovariebeskytter. Kun 11,1 % af patienterne havde fået foretaget et gonadenært røntgenundersøgelse med gonadebeskyttelse. Efter interview med to radiografer kan jeg konkludere, at radiograferne ofte ikke anvender ovariebeskytter. Dette skyldes manglende anatomisk viden omkring ovariernes topografiske placering i forhold til overfladeanatomien samt manglede oplæring og uddannelse omkring praktisk anvendelse af ovariebeskytterne. Disse to faktorer var medvirkende til de ofte fravælger at bruge gonadebeskytter til deres kvindelige patienter. Den manglende praktiske uddannelse kunne skyldes en generel holdning på afdelingen, at man ikke kan anvende ovariebeskytterne uden at dække over diagnostisk interessant område. Derfor kan jeg konkludere, at manglende praktisk uddannelse i ovariebeskytternes anvendelse er den udfordring radiografen oplever, når denne skal anvende ovariebeskytter til sine patienter. Forbedringer via auditprocessen blev foreslået.

Indholdsfortegnelse Abstrakt... 2 Indholdsfortegnelse... 3 1. Indledning... 4 2. Problemstilling... 4 2.1 Relevans i forhold til radiografuddannelsen... 6 2.2 Litteraturbeskrivelse... 7 3. Afgrænsning... 9 4. Problemformulering... 10 5. Metode- og teorivalg... 10 5.1 Begrundelse for valg af metode... 10 5.1.2 Kvantitativ empiriindsamling... 11 5.1.3 Kvalitativ empiriindsamling... 13 5.1.4 Kvalitativ forskningsmetode... 14 5.1.5 Metode til analyse af interview... 16 5.1.6 Etiske overvejelser... 16 5.1.7 Valg af teori... 19 6. Kvantitativ datapræsentation, behandling og analyse... 21 6.1 Præsentation af data... 21 6.2 Behandling og analyse af data... 22 7. Kvalitativ datapræsentation og analyse... 24 7.1 Præsentation af data... 24 7.2 Behandling og analyse... 26 8. Diskussion af analyse... 28 9. Konklusion... 30 10. Perspektivering... 31 Litteraturliste... 33 Bilag 1.... 36 Bilag 2.... 37 Bilag 3.... 39 Bilag 4.... 40 3

1. Indledning Dette projekt tager udgangspunkt i emnet om anvendelse af gonadebeskytter til kvindelige patienter, henvist til en gonadenær røntgenundersøgelse. Min interesse for emnet blev vakt, da jeg sammen med mine medstuderende erfarede manglende brug af ovariebeskytter på de forskellige radiologiske afdelinger under vores kliniske uddannelsesforløb. Dette på trods af, at røntgenbekendtgørelsen dikterer, at de skal bruges på alle kvindelige patienter under 50 år (Bekendtgørelse nr. 975 af 16. december 1998). På samme måde fremgår det af afdelingernes retningslinier omkring strålehygiejne, at gonadeafdækning af kvindelige patienter under 50 år, skal foretages så længe anvendelsen ikke dækker over diagnostisk interessant område (bilag 1). Min teoretiske undervisning i strålehygiejne omfattede herunder kendskab til røntgenbekendtgørelsen, men som studerende blev vi ikke undervist i teoretisk eller praktisk anvendelse af ovariebeskytter. Gennem samtaler med kollegaer har jeg erfaret, at praktisk undervisning i anvendelse af ovariebeskytter tidligere var en del af den teoretiske uddannelse. Der findes ingen videnskabelige artikler i Danmark, som tager udgangspunkt i hyppigheden af, eller årsager til manglende anvendelse af ovariebeskytter. Jeg mener derfor, at en undersøgelse på dette område er yderst relevant. Jeg har derfor valgt at beskrive og dokumentere denne problematik i dette projekt i håb om, at dette projekts resultater kan være med til at danne grundlag for yderligere undersøgelser, som kan føre til tiltag, forbedring og udvikling på dette område af radiografien. 2. Problemstilling Mine erfaringer og observationer af manglede anvendelse af ovariebeskytter kan medføre strålingsinducerede skader på ovarier. Strålingsskader kan ske som følge af celledød, fejl- eller ureparerede skader på DNA strukturen. Cancer og mulige arvelige skader skyldes fejl- eller ureparerede skader på DNA-strukturen. Ovarierne indeholder bl.a. kvindens genetiske arvemasse i æggene. Under meiosen er ægcellens DNA struktur mere strålefølsom, og derfor vil den modne follikel være mest strålefølsom (Bushong 2004). Opstår DNA skaden på grund af stråling, og denne skade ikke kan repareres, vil der bl.a. ske en mutation, som videreføres fra cellegeneration til cellegeneration (Pedersen 2001). Denne genetiske mutation kan 4

senere udvikles til cancer. Mutationen kan også videreføres til kvindens afkom, og omtales som genetisk belastning. Sandsynligheden for en sådan skade stiger med dosis, og der eksisterer ingen tærskelværdi, hvorunder risikoen er lige med nul (Sundhedsstyrelsen 1998). Ovarierne er således kroppens mest strålefølsomme organ, med en vævsvægtningsfaktor på 0,2. Dosis til ovarierne uden afdækning vil ved komplet undersøgelse af columna lumbalis og hofte være på henholdsvis 6 msv og 3,7 msv (Sundhedsstyrelsen strålehygiejne og røntgenstråling 1998). International Commission of Radiation Protection (ICRP) anslår risikoen for alvorlige arvelige skader som følge af bestråling af en af forældrene, at være 10 pr. million pr. msv (ICRP 60). Ifølge Dansk radiologisk selskab (DRS) vil risiko for stråleinduceret dødeligt cancer for pelvis undersøgelser være 1:10.000 og 1:30.000 for columna lumbalis og hofteled (Dansk Radiologisk Selskab 2006). Brugen af ovariebeskytter vil reducere dosisen med 50 % til ovarierne. Den resterende dosis til ovarierne stammer fra intern spredt stråling og kan ikke reduceres ved anvendelse af ovariebeskytter. Røntgenundersøgelser hvor gonadeafdækning med fordel vil kunne anvendes omfatter; lumbal AP, hofte AP samt pelvis (ICRP 34). Ifølge sundhedsstyrelsens bekendtgørelse skal ovarierne beskyttes mod den direkte stråling, såfremt de kommer inden for 10 cm af strålefeltet (Bekendtgørelse nr. 975 af 16. december 1998). Dette gælder for alle kvindelige patienter henvist til røntgenundersøgelse under 50 år og skal anvendes for at holde befolkningens genetiske belastning så lav som muligt (Sundhedsstyrelsen 1998). Ifølge bekendtgørelsen kan radiograferne kun afvige fra denne regel, når anvendelse af ovariebeskytter vil dække over et diagnostisk interessant område. På de radiologiske afdelinger, hvor jeg har gennemgået min kliniske uddannelse, forligger der interne instrukser omkring gonadebeskyttelse, som alle efterlever bekendtgørelsen. Ligeledes er jeg i den teoretiske uddannelse blevet undervist omkring bekendtgørelsens retningslinier. Dog er jeg i mine kliniske og teoretiske uddannelsesforløb ikke blevet undervist eller instrueret i brugen af ovariebeskytter til de kvindelige patienter. Jeg har i min kliniske uddannelse oplevet, at de gonadenære røntgenundersøgelser udføres på de kvindelige patienter uden brug af ovariebeskytter. Endnu har jeg ikke oplevet, at radiograferne har anvendt ovariebeskytter til deres patienter. Denne mangel på anvendelse af ovariebeskytter 5

resulterer i, at patienterne udsættes for ekstra ioniserende stråling til et meget strålefølsomt organ. Begrundelserne for ikke at anvende ovariebeskytter har været, at de vil dække over diagnostik interessant område, samt at det er svært at placere dem på patienten. Det vil være bedre for patienten med en korrekt optagelse uden ovariebeskytter end at skulle re-eksponere, fordi ovariebeskytteren er placeret forket. 2.1 Relevans i forhold til radiografuddannelsen Radiografuddannelsen har i de senere år været igennem en udvikling og er blevet til professionbachelor i radiografi. Dette har medført, at der stilles større krav til det teoretiske fundament, og ligeledes stilles der krav om, at den nyuddannede radiograf skal kunne anvende og udvikle ny viden indenfor radiografi. Radiografuddannelsens studieordning fremstiller udannelsens formål til bl.a. at: Uddannelsen skal give de studerende indsigt i radiograffaglige problemkomplekser, således at de kan anvende teorier og metoder, der er knyttet til udøvelse og udvikling af radiografens profession. (Radiografuddannelsens studieordning) Manglende brug af ovariebeskytter, som jeg har oplevet, samt problematikker, der er forbundet hermed, er et radiograffagligt problemkompleks. Dette begrunder jeg i, at det er radiografens ansvar at anvende ovariebeskytter til patienterne efter bekendtgørelsens forskrifter. Det er således radiografiens ansvar at løse dette problemkompleks. Jeg har valgt dette emne, da jeg ved at anvende videnskabelige metoder i mit projekt vil være i stand til at anvende teorier og metoder, der er knyttet til udøvelsen og udviklingen af radiografens profession. I studieordningen fremgår det yderligere at: Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere radiografiske opgave inden for diagnostik, behandling, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, herunder strålebeskyttelse, så de studerende herved opnår handlekompetence inden for radiografiens professionsområde. (Radiografuddannelsens studieordning) Dette betyder, at jeg som radiografstuderende skal være i stand til at udføre radiografi med kompetence indenfor bl.a. sygdomsforebyggelse, herunder 6

strålebeskyttelse. Som omtalt tidligere har jeg oplevet manglende anvendelse af ovariebeskytter. Denne mangel kan være til potentiel skade for patientgruppen. Således skal befolkningens genetiske belastning holdes så lavt som muligt ved at anvende gonadeafdækning, ved gonadenære røntgenundersøgelser. Ved at behandle dette projekts problemstilling i denne opgave vil jeg opnå kvalifikationer, som vil give mig bedre kompetencer indenfor strålebeskyttelse af mine patienter, som kan være sygdomsforebyggende. Derfor mener jeg, at dette projekts problemstilling er yderst relevant i forhold til formålet med radiografuddannelsen. 2.2 Litteraturbeskrivelse Den internationale kommission for strålebeskyttelse (ICRP) beskriver i sin rapport 34, at en reduktion af dosis til ovarierne ikke vil have nogen effekt for den enkelte patient, men vil have en betydning for hele patientgruppen. (ICRP 34). En litteraturgennemgang udført og publiceret fra universitetet i Tel Aviv viser, at der ikke findes epidemiologiske undersøgelser, som bekræfter, at bestråling af ovarierne vil medføre cancer og andre sygdomme hos næste generation. Disse epidemiologiske undersøgelser stammer fra arbejdsmedicinske undersøgelser, fra undersøgelser af atombombeofrene fra Japan og fra radioterapipatienter. Dog har dyreforsøg påvist en større risici for cancer og medfødt arvelige skader som følge af bestråling af forældrenes arvemateriale (Sadetzki & Flint-Richter 2006). Litteraturen og bekendtgørelsen følger den logik, at selvom epidemiologiske observationer ikke har påvist nogen sammenhæng mellem bestråling af ovarierne og større risici for skader hos disse kvinders børn, skal man reducere stråledosisen til ovarierne, da dyreforsøg har påvist det modsatte. Indledningsvis blev det nævnt, at der ikke findes publicerede danske undersøgelser, som bekræfter mine erfaringer og observationer omkring manglende brug af ovariebeskytter. Der findes dog undersøgelser fra udlandet, som bekræfter mine observationer. Et studie fra England, hvor 49 pelvis røntgenbilleder blev gennemset for anvendelse af gonadebeskyttelse, viste, at kun 22 % af de kvindelige patienter fik tilstrækkelig beskyttelse. Undersøgelsen viste, at ingen af patienterne i den fertile alder var blevet undersøgt med anvendelse af gonadebeskyttelse. Årsagerne ifølge deres hyppighed 7

var; manglende anvendelse, forkert placering og brug af forkert størrelse og form af ovariebeskytter (Wainwright 2000). Ved en undersøgelse udført af ortopædkirurgisk afdeling på universitetshospitalet i Washington blev 62 pelvisundersøgelser af unge piger gennemset for at vurdere ovariebeskyttelses effektivitet i dækning af ovarierne, samt om ovariebeskytterne dækkede over diagnostisk interessant område. 13 % af billederne viste, at ovariebeskytterne dækkede over diagnostisk interessant område, 8 % dækkede mere end 50 % af begge ovarier og kun et billede viste dækning af mere end 75 % af begge ovarier. På baggrund af disse resultater konkluderer studiet, at deres gonadeafdækningsteknikker var for mangelfulde, og derfor fraråder de at anvende afdækning på deres afdeling. Denne konklusion bekræfter mine erfaringer og observationer omkring manglende brug af ovariebeskytter. Således går dette studie imod IRCP s anbefalinger på området (Liakos 2001). En undersøgelse udført på tre britiske hospitaler, som er publiceret i British Medical Journal, viste mangel på anvendelse af gonadebeskyttelse i 40 % af pelvis undersøgelserne. 29 % af billederne viste tilstrækkelig beskyttelse af gonaderne, men 31 % af billederne viste utilstrækkelig beskyttelse på grund forkert placering af gonadebeskytter. Mangel på brug af gonadebeskyttelse blev observeret hyppigere hos piger end drenge. Forkert placering af gonadebeskytter blev også observeret hyppigere hos piger end hos drenge. Dette forklares med, at det kan være svært at vurdere eller bestemme ovariernes placering i forhold til overflade anatomien. Manglende anvendelse af ovariebeskytter giver artiklen ingen forklaring på. Undersøgelsen konkluderer, at 71 % af undersøgelserne viser manglende eller utilstrækkelig brug af gonadebeskytter, hvilket medfører øget stråledosis til gonaderne. Dette kan være med til, at øge risikoen for arvelige skader hos disse patienters efterfølgende generationer (Kenny 1992). Denne artikels resultater bekræfter mine observationer og erfaringer omkring denne problematik, som blev tidligere omtalt. 8

3. Afgrænsning Jeg beskrev i tidligere afsnit, at jeg havde oplevet manglende anvendelse af ovariebeskytter til patienter henvist til en gonadenær røntgenundersøgelse. Dette har jeg oplevet på trods af, at røntgenbekendtgørelsen dikterer brug af ovariebeskytter. Dette for at holde denne patientgruppes genetiske belastning forårsaget af den direkte stråling så lavt som mulig. Jeg har ikke været i stand til at finde danske undersøgelser, der kan bekræfte min observation. Jeg fandt dog nogle undersøgelser fra bl.a. USA og England, som bekræftede, at der findes et problem. Disse undersøgelser gav nogle årsager til dette problem. Jeg mener, disse årsager er mangelfulde. For at kunne bekræfte om min observationer om manglende brug af ovariebeskytter i virkeligheden er sand, vil jeg undersøge hvor hyppigt ovariebeskytter anvendes til kvindelige patienter ved gonadenære røntgenundersøgelser, hvor anvendelse af disse er mulig. Disse røntgenundersøgelser vil kun omfatte columna lumbalis AP, pelvis samt hofte AP. Denne undersøgelse vil jeg designe efter samme overordnede princip som de refererede artikler. Samtidigt vil jeg undersøge om de mulige årsager på problemet, som beskrives i litteraturen fra udlandet, opleves af de danske radiografer. Denne undersøgelse vil jeg udforme således, radiografernes egne holdninger og erfaringer til problemet kommer til udtryk. Bekendtgørelsen foreskriver, at ovariebeskytter skal anvendes på alle kvindelige patienter under 50 år, henvist til en gonadenær røntgenundersøgelse. I dette projekt har jeg valgt at koncentrere projektet omkring kvinder i den fertile alder. Den fertile alder bliver defineret forskelligt fra artikel til artikel. Jeg har med hensyn til dette projekt valgt at rette mig efter Sundhedsstyrelsens pjece om Graviditet og røntgen (Graviditet og røntgenstråling 2005). Denne udgivelse fastsætter den fertile alder til, at være mellem 12 til 50 år. Jeg har valgt kun at medtage denne gruppe for ikke at medtage børn i min undersøgelse. Som mit afsluttende bachelorprojekt har jeg valgt at undersøge om gonadeafdækning af kvindelige patienter i den omtalte aldersgruppe, som skal have fortaget røntgenundersøgelse af et gonadenært område, bliver anvendt eller ej og at undersøge, hvilke problemer radiograferne oplever ved anvendelse af ovariebeskytter specielt i forhold til de problemer, de oplever ved placering af ovariebeskytter samt faren ved at dække over eventuelt diagnostisk interessant område. 9

Det overordnede formål med projektet er at dokumentere hyppigheden af ovariebeskytters anvendelse samt de problematikker, som kan være forbundet med gonadeafdækning af kvindelige patienter. 4. Problemformulering Hvor hyppigt anvendes ovariebeskytter til kvindelige patienter mellem 12 til 50 år, når der foretages gonadenære røntgenundersøgelser, som pelvis, hofte AP og columna lumbalis AP? Og hvilke udfordringer oplever radiograferne i forbindelse med anvendelse af ovariebeskytter til denne patientgruppe specielt i forhold til placering af ovariebeskytter samt afdækning for eventuelt diagnostisk interessant område? 5. Metode- og teorivalg 5.1 Begrundelse for valg af metode Den gode opgave af Rienecker L og Jørgensen PS, beskriver de forskellige processer og faser, som udgør opgaveskrivning på videregående uddannelser og går i dybden med den selvstændige opgave. Jeg har valgt denne bog til at systematisere min opgaveskrivning. Denne bog har jeg anvendt til at hente inspiration og har anvendt den som et opslagsværk. For at kunne analysere og bearbejde projektets problemformulering skal der anvendes videnskabelige metoder. Da jeg i mit projekt har til hensigt at besvare to spørgsmål, kræver det, at jeg benytter mig af en triangulering med udgangspunkt i kvantitative data til at besvare hyppigheden af ovariebeskytters anvendelse. Dette betyder, at jeg først undersøger første del af min problemformulering via den kvantitative dataindsamlingsmetode. Derefter anvender jeg det kvalitative forskningsinterview for at finde de udfordringer radiograferne oplever ved brug af ovariebeskyttere. Dette for at be- eller afkræfte mulige årsager til problematikken med udgangspunkt i mine egne kvantitative data samt forskningsartikler (Kruuse 1999). 10

5.1.2 Kvantitativ empiriindsamling For at kunne vurdere om, ovariebeskytter bliver anvendt på kvindelige patienter mellem 12 til 50 år, har jeg valgt at benytte mig af den kvantitative dataindsamlingsmetode. Den kvantitative forskningsmetode er karakteriseret ved, at den er beskrivende og forklarende i sin metode, hvor den bruger data til en kvantificerbar og målbar størrelse. Den kvantitative metode kendetegnes ved, at den er fri for forstyrrende og subjektive elementer (Larsen 2006). Jeg har valgt denne metode, da den er velegnet til at vise hyppigheden af anvendelsen af ovariebeskytter. Et af de positivistiske kriterier, som gælder for den kvantitative metode, er objektivitet, som går ud på, at der findes en virkelighed, der eksistere uafhængig af mine erfaringer og observationer af manglende brug af ovariebeskytter (Kruuse 1996). Undersøgelser fra udlandet viser, at ovariebeskytter enten ikke bliver brugt, eller også placeres de forkert på patienten (Kenny 1992) og (Wainwright 2000). At der findes undersøgelser fra udlandet, som viser mangler på anvendelse af ovariebeskytter, at jeg ikke har oplevet, at de bliver anvendt på mine praktiksteder, er ikke ensbetydende med, at de ikke bliver anvendt eller anvendes forkert på de danske radiologiske afdelinger. Derfor vil det være interessant at undersøge anvendelsen af ovariebeskytter på alle radiologiske afdelinger i Danmark. På grund af mangel på midler og projektets tidsramme er jeg desværre nødsaget til at begrænse min empiriindsamling til én afdeling. Denne empiriindsamling har til formål at opfylde det objektive kriterium for den valgte metode. Min begrænsning af empiriindsamling til én afdeling bliver således en stikprøveundersøgelse. Den kvantitative undersøgelse medfører en retroperspektiv optælling over én måned i afdelingens Picture Archive & Communication System (PACS). Den retroperspektive undersøgelse over én måned er således også en stikprøve af afdelingens udførte undersøgelser (Kruuse 1996). De centrale begreber og variabler skal defineres, og dataindsamlingen planlægges omhyggeligt (Andersen 2004). Jeg vælger de røntgenundersøgelser, som skal indgå i optællingen ud fra følgende kriterier, som alle skal være opfyldt: 1. kvindelige patienter 2. Alder 12 til 50 år 3. Har gennemgået mindst én af følgende undersøgelser: Columna lumbalis AP 11

Pelvis Hofteled AP Jeg har valgt at fokusere på disse tre undersøgelser, da alle medfører, at patientens ovarier kommer indenfor 10 cm af strålefeltet. Alle tre undersøgelser kan udføres i rygleje og vil således muliggøre anbringelse af ovariebeskytter. De foroven nævnte kriterier er i empirisk forstand variabler, som afgør udfaldet af resultatet (Kruuse 1996). Mit valg af de variabler, som skal indgå i dataindsamlingen er valgt ud fra de beskrevne artikler og anbefalinger, som jeg har nævnt i tidligere afsnit. På den valgte radiologiske afdeling bliver columna lumbalis undersøgelserne udført stående for alle patienter under 40 år. Dette forhold kan virke som variabel, som kan påvirke mine data. Det kunne tænkes, at radiograferne fravælger brug af ovariebeskytter til columna lumbalis AP undersøgelserne, da de skal udføres stående, og det er praktisk umuligt at anbringe ovariebeskytter med tape. Jeg har valgt at medtage denne undersøgelse i min dataindsamling, da jeg eksperimentelt har påvist, at ovariebeskytter sikkert kan placeres på patientens hud med anvendelse af tape, som normalt findes i alle rum på afdelingen. Alle tre undersøgelser er almindeligt forekommende på radiologiske afdelinger. Dataindsamlingen udføres ved at anvende søgefilter i PACS, hvor jeg har valgt at søge på undersøgt kropsdel og alder. Data, som jeg har valgt at medtage strækker sig over en periode på 1 måned for at give en tilstrækkelig og overskuelig mængde data. Patienterne vil derefter blive yderligere selekteret ved hjælp af det sidste ciffer i cpr nr. for at bekræfte patientens køn. Undersøgelser, som opfylder de foroven nævnte punkter, vil blive gennemset for at vurdere, om der anvendt gonadebeskyttelse eller ej. Disse indsamlede data tager ikke højde for, at gonadeafdækning vil dække over et diagnostisk interessant område, og at den derfor ikke er anvendt af radiograferne. For at kunne udelukke denne selektionsbias, kræves der metoder, som projekts midler og tidsramme ikke tillader (Kruuse 1996). De indsamlede data fra den kvantitative metode bliver analyseret ved hjælp af den videnskabelige og matematiske metode, statistik (Lund 2004). Jeg har valgt at benytte mig af denne statistiske metode, da denne metode er den eneste egnede metode, der kan bruges til at organisere og beskrive min retrospektive empiriindsamling. Ved hjælp af den statistiske metode vil jeg være i stand til at vise hyppigheden af ovariebeskytters anvendelse. 12

5.1.3 Kvalitativ empiriindsamling For at kunne finde svar på, hvilke udfordringer radiograferne oplever i forbindelse med anvendelse af ovariebeskytter til denne patientgruppe specielt i forhold til placering af ovariebeskytter samt afdækning for eventuelt diagnostisk interessant område, har jeg valgt at benytte mig af den kvalitative metode ved at udføre to kvalitativt forskningsinterview. For at kunne forstå og anvende denne forskningsmetode har jeg valgt at anvende bogen Interview af Steiner Kvale. Steiner Kvale er professor i pædagogisk psykologi og leder af center for Kvalitativ Metodeudvikling ved Århus Universitet. Bogen går i dybden med det kvalitative interview og giver nogle praktiske retningslinier for, hvordan både novicen og den erfarne interviewforsker kan udføre et forskningsinterview. Det kvalitative forskningsinterview har til formål at indhente beskrivelser af menneskers livsverden. Livsverden vil her være de udfordringer radiograferne oplever ved anvendelse af ovariebeskytter i deres daglige arbejde. Min metode sigter ikke på en kvantificering af problemet, men sigter efter at fokusere på et bestemt tema. I min metode søger jeg at få be- eller afkræftet de mulige årsager til manglende gonadeafdækning. Således er det min hensigt at afprøve de årsager til problemet, som kommer til udtryk i forskningslitteraturen. Oplever de interviewede radiografer samme problemer, eller mener de, at der findes andre årsager også? Som det fremgår af problemformuleringen, søger jeg også at få åbne og nuancerede beskrivelser af problematikken. Derfor mener jeg, at det kvalitative interview vil være den bedst egnede metode til min empiriindsamling (Kvale 1994). For at kunne besvare problemformuleringen, skal jeg indsamle empiri via interview, end til emnet bliver tilstrækkeligt belyst og til interviewpersonerne ikke længere bidrager med nyt til emnet. For at kunne være i stand til at indsamle nok information og samtidigt holde projektets tidsramme, har jeg valgt at interviewe to radiografer til mit projekt. Disse to radiografer bliver valgt efter den maksimale variations model. Det gør jeg for at sikre mig at få beskrevet mit tema og samtidigt sørge for en varieret beskrivelse af min problemformulering. Derfor har jeg valgt at interviewe en nyuddannet radiograf samt en med nogle års erfaring (Koch & Vallgårda 2003). Jeg sikrer mig, at to radiografer melder sig frivilligt ved at sende information om dette projekt til afdelingsledelsen (bilag 2 og 3). Spørgsmålene vil jeg udforme i en interviewguide, som har til formål at frembringe data, som kan belyse problemformuleringen. For at 13

kunne give radiografen mulighed for at beskrive og forklare eventuelle andre årsager til problematikken, vil jeg anvende åbne spørgsmål. Jeg vil samtidigt bruge lukkede spørgsmål til at spore mig ind på min problemformulering, som jeg ønsker at belyse. Spørgsmålene i interviewguiden vil udformes således, at de vil frembringe en positiv interaktion, og få radiograferne til at tale om deres oplevelser og holdninger i forhold til problemformuleringen (bilag 4). Efter endt transskribering vil jeg analysere mine data ved at anvende meningskondensering (Kvale 1994). Ved hjælp af denne metode vil jeg være i stand til at sammenfatte de interviewede radiografers udtrykte meninger til korte og præcise formuleringer. Disse formuleringer vil efterfølgende analyseres for at besvare projektets problemformulering. Analysen af interviewene tager udgangspunkt i hermeneutisk fortolkning. Denne fortolkning er nødvendig for at få adgang til de udfordringer, radiograferne oplever ved anvendelse af ovariebeskytter. (Kvale 1994) Dette projekt arbejder ud fra den deduktive metode. Dette begrunder jeg med, at jeg ønsker at sammenligne mine data med eksisterende og beskrevne teorier omkring emnet for at vise, om teorierne understøtter mine data, eller om mine data viser noget andet end teorien (Koch & Vallgårda 2003). 5.1.4 Kvalitativ forskningsmetode Undersøgelsesområdet for kvalitative undersøgelser er problemstillinger, der omhandler menneskers erfaringer, viden, handlinger og holdninger m.m. Den kvalitative undersøgelse sætter fokus på subjektive oplevelser. Hermeneutik tog sin begyndelse i 1500-tallet som et forsøg på at finde forståelse og mening med tekster ved at angive metoderegler til analyse. Hermeneutik betyder forståelse eller fortolkning og er derfor tæt forbundet med den kvalitative forskningsmetode. Ifølge den kvalitative tankegang er det ikke nok at iagttage og beskrive de ydre forhold, man er også nødt til at finde årsager til den enkeltes handlinger. Den kvantitative metode i dette projekt er knyttet til hermeneutikken, som forsøger at beskrive radiografens udfordringer ved anvendelse af ovariebeskytter. Når jeg i dette projekt har valgt at anvende en hermeneutisk tilgang er mit mål ikke at kvantificere de udfordringer, som radiografen møder ved anvendelse af ovariebeskytter, men jeg sigter mod at forklare og forstå (Koch & Vallgårda 2003). Da radiografi arbejder med mennesker bliver dette en del af den hermeneutiske cirkel. Det samme kan siges om dette projekts problemformulering. For at kunne 14

forstå et andet menneske bliver jeg nødt til at have et indblik i, hvordan den anden person, som her vil være den interviewede radiograf, oplever sine udfordringer. Dette kan være vanskeligt, da vi alle kan have forskellige opfattelser og holdninger ud fra hver vores forståelseshorisont. Vores forståelseshorisont dannes af egne erfaringer, oplevelser og de forudsætninger, hvorunder vi arbejder. I kommunikation med hinanden får vi del i andres forståelseshorisont, og gennem denne kommunikation kan vi ændre vores egen forståelse og handlinger. Sagt med andre ord, det, vi forstår gennem kommunikation med en anden person, har en virkning på vores egen forståelseshorisont (Koch & Vallgårda 2003). Når jeg anvender en hermeneutisk tilgang i min forskning, er det vigtigt, at jeg gør rede for min egen forforståelse for det emne, som jeg ønsker at bearbejde. Faren ved denne forforståelse er, at jeg har foruddannede meninger eller holdninger til det, jeg undersøger. Dette kan medføre, at jeg ubevidst påvirker min metode og analyse, og hermed overser andre væsentlige forhold, som danner udfordringer for radiograferne, når de skal anvende ovariebeskytter til deres patienter. Det er bl.a. mine egne erfaringer og oplevelser, som udgør vigtige faktorer for min forforståelse for problematikken. I det jeg vælger at belyse min problemformulering ud fra empiri og laver en litteraturgennemgang med henblik på at afdække tidligere bearbejdning af lignende problemstilling, vil jeg utvivlsomt få en forforståelse for problematikken. Det samme vil gælde for de erfaringer og oplevelser, jeg har haft i forbindelse med min kliniske uddannelse samt dialog med kolleger og medstuderende, som nævnt i tidligere afsnit. Gadamer argumenter for, at denne forforståelse ikke nødvendigvis vil være negativ for forskning. For at kunne studere et fænomen eller problemstilling indenfor et felt, er man som forsker nødt til at have en viden og forforståelse indenfor det studerede felt. I forhold til mit projekt vil min forforståelse og viden inden for radiografi og om min problemstilling gøre mig i stand til at vide, hvordan jeg skal udfærdige mine spørgsmål til interviewet for at få belyst min problemformulering. Ved at inddrage min egen forståelseshorisont i mit kvalitative interview, møder jeg radiografens forståelseshorisont, hvorved der skabes ny forståelse. Den nye forståelse vil gøre mig i stand til få belyst min problemformulering. Den traditionelle tolkning af hermeneutik siger, at forskeren må holde sig udenfor den hermeneutiske cirkel og betragte fænomenet, som skal fortolkes, objektivt. Denne metode sikrer, at forskningsresultatet ikke påvirkes af forskerens egne forforståelse. Gadamer 15

argumenterer imod denne opfattelse og siger, at forskeren bliver nødt til at indgå i den hermeneutiske cirkel, for vi kan ikke forså noget uden vores egen forforståelse (Koch & Vallgårda 2003). 5.1.5 Metode til analyse af interview De indsamlede data fra interviewene analyseres ud fra skabelonmetoden, som er en af de mest brugte analysemetoder i kvalitativ sundhedsvidenskabelige forskning (Koch & Vallgårda 2003). Skabelonmetoden er den mest egnede metode i forhold til mit projekt. Dette begrunder jeg med, at skabelonmetoden sigter mod at trække centrale begreber og udsagn ud af interviewene og sammenholde dem med de valgte teorier og begreber omkring det undersøgte emne. Denne metode er velegnet til at få be- eller afkræftet de mulige udfordringer, som radiograferne oplever ved anvendelse af ovariebeskytter. Denne analysemetode er en deduktiv proces, hvor der også kan anvendes induktive metoder, ulempen ved denne metode er, at analysen kan blive overfladisk (Koch & Vallgårda 2003). Det sidstnævnte, mener jeg, er i overensstemmelse med den trianguleringsmetode, som jeg har valgt at benytte mig af. Denne metode og skabelonmetoden åbner muligheden for at benytte sig af kvalitativ metode til at be eller afkræfte kvantitative teorier. Samtidig giver skabelonmetoden mulighed for at analysere nye teorier, som kan komme til udtryk i mine interviews. 5.1.6 Etiske overvejelser Jeg vil tilstræbe at følge lovgivningen i mit projekt efter Lov nummer 482, Lov om patienters retsstilling. God forskning skal bl.a. følge de videnskabsetiske krav, som bygger på FN s menneskerettigheder og Helsinkideklarationen. (FNs Menneskerettighedserklæring januar 1997, artikel 1 og 2) Da radiografi desværre ikke har sine egne etiske retningslinier, har jeg valgt at benytte mig af sygeplejeforskningens etiske retningslinier. Forskning skal følge fire etiske principper om; autonomi, at gøre godt, ikke at gøre skade og retfærdighed. (Sygeplejeforskningens etiske retningslinier, Northern Nurses Federation 2000) 16

Menneskets autonomi eller selvbestemmelsesret skal respekteres ved, at denne ikke bliver gjort til genstand for forskning og statistik uden, at mennesket har givet sit fulde samtykke hertil. Der må ikke anvendes tvang over for individet. Jeg har derfor valgt i mit projekt at respektere dette princip ved at informere afdelingsledelsen skriftligt om projektets formål og metoder. Samtidig vil jeg inden interviewene informere radiograferne mundtligt og skriftligt. Som omtalt i min korrespondance er deltagelsen i interviewet frivillig, og det er ligeledes muligt for deltagerne at trække sig under interviewet. Jeg har valgt at følge diskretionspligten ved at anonymisere mine data fra både interviewet og optællingen i PACS. Radiograferne, som indgår i undersøgelsen, vil således tiltales og beskrives som radiograf A og B. Alt datamateriale vil jeg opbevare sikkert og fortroligt. Interviewbåndet vil ved projektets afslutning blive slettet. De undersøgelser, som vil blive inkluderet i mit projekt fra afdelingens PACS, vil kun fremstå som statistiske data. Der vil på ingen måde blive anvendt personfølsomme data eller oplysninger i undersøgelsen eller det skriftlige projekt. På denne måde vil patienternes og radiografernes integritet og beskyttelse af privatliv overholdes. Således sikrer jeg, at informationer i projektet ikke kan sammenkædes med enkeltpersoner eller patienter, som indgår i projektets dataindsamling. Afdelingens navn vil også blive anonymiseret i selve projektet således, at data ikke kan føres tilbage til en bestemt afdeling. Mit projekts metoder retter sig efter Lov nummer 482 af 01/07/1998 Lov om patienters retsstilling. Ifølge kapitel 5 23 har patienter krav på, at sundhedspersoner har tavshedspligt om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold og andre private forhold og fortrolige oplysninger. Dette gælder for de oplysninger, som jeg under min dataindsamling i PACS kan komme til at betragte eller erfare. Jeg har ved uddannelsesstart skrevet under på, at jeg vil følge denne lov, og det samme gælder også for dette projekt. De personoplysninger, som jeg kan komme til betragte eller erfare, under min dataindsamling i afdelingens PACS, vil på ingen måde blive videregivet i projektet eller videregivet til anden person. Lovens 26 stk.2 giver mulighed for at sundhedspersoner (her afdelingsledelsen) kan videregive informationer om patienten (undersøgelser i PACS) uden dennes 17

samtykke til andre formål end behandling, såfremt videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse (her projektets problemstilling). Lovens 29 tillader, at patienternes helbredsoplysninger fra patientjournaler m.v. (herunder røntgenundersøgelser) kan videregives til en forsker (undertegnede) til brug til et konkret projekt, såfremt der er givet tilladelse her til fra et etisk komitésystem. Her vil afdelingen have ret til, at sige nej til deltagelse i mit projekt. I dette tilfælde vil skolens Lokal Etiske Komites afgørelse ikke være hævet over afdelingens selvbestemmelsesret. Mit projekt overholder princippet om at gøre godt ved, at det har til formål at være med til at bringe nytte til de grupper, som indgår i projektet. De kvindelige patienter, som skal have foretaget en gonadenær røntgenundersøgelse, vil kunne drage nytte af dette projekt. Dette projekts resultater har til hensigt at synliggøre et sundhedsmæssigt problem og at finde mulige årsager til de problemer, der kan være forbundet med at anvende ovariebeskytter. Det er min hensigt, at de videnskabelige data, som er indsamlet i denne undersøgelse, kan være med til at øge eller forbedre anvendelsen af ovariebeskytter. Radiograferne, som indgår i mit projekt kan drage nytte af resultaterne, hvis disse medfører en øget forståelse for problemet, således at de bedre kan varetage deres patienters sikkerhed. Det er derfor min overbevisning, at de grupper, som indgår i dette projekt kan nyde godt af resultaterne. Princippet om ikke at gøre skade vil jeg overholde ved at afbryde projektet, skulle det vise sig, at min dataindsamling kan være til skade for de personer, som deltager heri. Princippet om retfærdighed kommer til udtryk i dette projekts problemstilling og problemformulering. Når røntgenbekendtgørelsen dikterer, at befolkningens genetiske belastning skal holdes så lav som muligt ved at anvende gonadebeskyttelse, skal denne også gælde for de kvindelige patienter. Ved at behandle dette projekts problemstilling, tildeler jeg denne patientgruppe, som skal have anvendt ovariebeskytter, uerstattelig værdi og betydning i kraft af, hvad de er for samfundet og ikke som enkeltindivider. 18

5.1.7 Valg af teori Den valgte teori til analyse af data i dette projekt har jeg indsamlet ved at søge på den engelsksprogede artikel database PubMed samt bibliotek.dk. Jeg søgte efter undersøgelser til at understøtte min problemstilling og til at afdække tidligere bearbejdning af lignede problemformuleringer. Jeg søgte i disse databaser med følgende søge ord: strålebeskyttelse, gonadebeskyttelse, ovariebeskytter, gonadal shielding, gonadal shielding of female og radiation protection. Som omtalt tidligere fandt jeg ingen danske undersøgelser eller litteratur. De engelsksprogede artikler blev omtalt i afsnittet litteraturbeskrivelse. Ingen af disse artikler behandlede samme problemformulering som min. Jeg har dog valgt at inddrage dem i min opgave, da de alle sammen bearbejder samme emne. Sikand 2003, beskriver i sin artikel gonadebeskytternes anvendelse og korrekt placering til pelvisundersøgelser hos patienter under 16 år. Artiklen medtager drenge og skelner således ikke resultaterne mellem piger og drenge. Jeg har valgt at medtage denne artikel, fordi den dokumenterer manglende anvendelse af gonadebeskytter ved 58 % af røntgenundersøgelserne. Denne artikel foreslår, at radiograferne bør tage ansvar for korrekt strålebeskyttelse af deres patienter samt at følge retningslinerne. Liakos et al, 2001 betragter anvendelse af ovariebeskytter på piger mellem 4 til 6 år for at dække over diagnostiks interessante områder. Denne artikel inkluderer ikke kvinder mellem 12 til 50 år som i min problemformulering og ser kun på pelvisoptagelser. Jeg har valgt at benytte mig af den artikel for at understrege og bruge teorien, at ovariebeskytter ikke anvendes af radiograferne, fordi den vil dække over diagnostisk interessant område. I undersøgelsen udført at Wainwright 2000, beskriver han, at ingen patienter mellem 16 til 45 år modtog gonadebeskyttelse. Denne undersøgelse skelner ikke mellem mænd og kvinder. Artiklen beskriver dog, at kvinderne fik mindre beskyttelse end mænd ved røntgen af pelvis. Dette er ensbetydende med, at gonadebeskyttelse fortages i mindre grad på kvinder. Denne artikel beskriver ligeledes, at manglende brug af gonadebeskytter er den mest hyppige observation i undersøgelsen. Undersøgelsen peger på, at forkert placering og forkert størrelse af gonadebeskytter er de næst mest hyppige årsager blandt dennes observationer. Jeg har valgt at bruge denne artikel til at beskrive de mulige udfordringer til brug af ovariebeskytter. 19

En undersøgelse udført af Kenny & Hill 1992, med henblik på gonadeafdækning af unge patienter henvist til pelvisundersøgelse viser, at gonadebeskyttelse mangler i 40 % af undersøgelserne. Denne artikel beskriver ikke aldersfordelingen, men beskriver, at denne mangel og forkert placeret gonadebeskytter forekom oftere hos piger end drenge. Denne artikel giver ingen årsager til denne mangel, men siger, at forkert placering skyldes manglede viden om ovariernes placering i forhold til overfladeanatomien. Jeg har valgt at bruge denne artikels forklaringer til at udforme mine spørgsmål i interviews. Samtidig vil jeg afprøve denne artikels kvantitative resultater i analyse af mine interviews. Jeg finder denne artikel velegnet til at få belyst nogle delelementer i min problemformulering. Robert de Board beskriver i bogen The psychoanalysis of organizations forskellige teorier, som forsøger at forstå arbejdsgruppernes holdninger og handlinger. Jeg har valgt at bruge enkelte kapitler fra denne bog til at beskrive radiografernes og holdninger og handlinger, når de vælger ikke at bruge eller bruge ovariebeskytter til deres patienter. Jeg mener, at denne psykoanalytiske tilgang til analysen af radiografernes udfordringer omkring anvendelse af ovariebeskytter vil belyse de subjektive aspekter, som ikke bliver belyst via de kvantitative teorier. For at få en psykologisk vinkel på svaret på min problemformulering har jeg valgt at bruge Homo Socius af Boje Katzenelson. I afsnittet om holdninger, opstiller Katzenelson, Allports definition af ordet holdning: En holdning er en mental og neutral parathedstilstand, som er blevet til gennem livserfaringer og som udøver en dynamisk og dirigerende indflydelse på individets reaktioner over for alle de objekter og situationer, som det forholder sig til. (Katzenelson 1995) Jeg mener, at denne definition er relevant i forhold til radiografens holdning til anvendelse af ovariebeskytter. I afsnittet omkring institution, beskriver bogen hvordan fælles holdninger i en institution, som i mit projekt vil være en radiologisk afdeling, påvirker individernes handlinger. Jeg mener, at dette afsnit er relevant i forhold til min problemformulering, da jeg også forsøger at finde andre udfordringer, som radiograferne oplever ved anvendelse af ovariebeskytter end dem, der er beskrevet i de kvantitative studier. 20

6. Kvantitativ datapræsentation, behandling og analyse De indsamlede data fra den retroperspektive PACS undersøgelse vil blive beskrevet og analyseret ved hjælp af statistik, som har til formål at organisere og fortolke kvantitative data (Lund 2004). Denne dataindsamling havde til formål at vise hyppigheden af ovariebeskytters anvendelse på kvindelige patienter mellem 12 til 50 år, i forhold til optagelse af col. lumbalis AP, pelvis og hofte AP. 6.1 Præsentation af data Der blev ved billedgennemgang fundet 63 kvindelige patienter mellem 12 til 50 år, som havde fået foretaget en eller flere af de tre nævnte undersøgelser. Dette resulterede i 74 røntgenbilleder i alt, som blev gennemset. Otte patienter havde fået foretaget mere end én af de nævnte undersøgelser. Ved billedgennemgang blev der fundet i alt 51 columna lumbalis AP optagelser. På en af disse optagelser var den nederste blænde så højt oppe, at der ikke kunne udtales noget om, hvorvidt en ovariebeskytter var blevet anvendt eller ej. For at udelukke denne bias er dette billede ikke medtaget i undersøgelsen. Det samlede antal columna lumbalis AP billeder, som er medtaget i denne dataindsamling er derfor (n columna ) = 50. Antal pelvis optagelser blev opgjort til 15 i alt (n pelvis ) = 15. Én patient havde gennemgået to pelvisundersøgelser. Der blev ved optælling fundet i alt 9 hofte AP optagelser (n hofte ) = 9. På et bilede ud af de 50 columna lumbalis AP billeder, blev der fundet ovariebeskytter. Ved billedgennemgang af de 15 pelvis optagelser, blev der fundet 5 billeder, hvor der var anvendt ovariebeskytter. Ud af 9 hofte AP optagelser var der således anvendt ovariebeskytter på et billede. Alle billeder hvorpå anvendelse af ovariebeskytter blev bekræftet, tilhørte patienter mellem 12 til 13 år. 21

6.2 Behandling og analyse af data Da jeg har fundet et antal billeder med ovariebeskytter i hver af de medtagne røntgenundersøgelser, kan jeg sige noget om hyppigheden h og frekvensen f af ovariebeskytters anvendelse (x) i hver af disse undersøgelser. For columna lumbalis AP optagelserne er denne hyppighed h(x) = 1. For pelvis optagelserne er hyppighed h(x) = 5. For hofte AP optagelserne er hyppighed h(x) = 1. Hyppigheden af ovariebeskytternes anvendelse i samtlige observationer er = 7. Denne hyppighedsfordeling er afbilledet i diagram 1. (Johansen 2002). Hyppighedsfordeling diagram 1. 50 45 40 35 Antal 30 25 20 15 10 5 Antal observationer Antal observationer med ovariebeskytter 0 Col.lumbal AP Pelvis Hofte AP Undersøgelser Frekvensen eller den relative hyppighed af ovariebeskytters anvendelse indenfor hver af disse undersøgelser er en brøkdel af antallet af hver undersøgelse, hvorpå der blev h( x) fundet ovariebeskytter. Denne relative hyppighed udtrykkes som: f ( x) = n (Johansen 2002). Den relative hyppighed af ovariebeskytternes anvendelse ved columna lumbalis AP 1 optagelserne er: f ( x) = = 0, 02. (2 %) 50 22

Den relative hyppighed af ovariebeskytternes anvendelse ved pelvis optagelserne er: 5 f ( x) = = 0,333. (33 %) 15 Den relative hyppighed af ovariebeskytters anvendelse ved hofte AP optagelserne er: 1 f ( x) = = 0,111. (11 %) 9 Disse resultater er afbilledet i diagram 2. Relativ hyppighed diagram 2 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Col.lumbal AP Pelvis Hofte AP Observationer med ovariebeskytter Den relative hyppighed af ovariebeskytters anvendelse ved samtlige observationer er: 7 f ( x) = = 0,094. (9,4 %) 74 Dette resulterer i, at 90,6 % af billederne var foretaget uden brug af ovariebeskytter. 88,9 % af patienterne havde fået foretaget et gonadenær røntgenundersøgelse uden brug af ovariebeskytter. 7 63 = 0,111 = 11,1 % Sammenligner jeg mit resultat med hensyn til aldersfordelingen med den beskrevet af Wainwright, kommer jeg frem til følgende resultat. Wainwright undersøgte 200 billeder af patienter mellem 16-45 år samt børn, for anvendelse af gonadeafdækning. Ingen af patienterne mellem 16 til 45 år havde gonadeafdækning. Resultatet af min 23

undersøgelse er i overensstemmelse med resultatet af denne artikel, da jeg kun fandt ovariebeskytter på patienter mellem 12 til13 år. Sikand et als retroperspektive undersøgelse af gonadebeskytters anvendelse ved pelvisundersøgelser viste således, at 77 % af billederne manglede brug af gonadebeskyttelse, samt at 70 % af patienterne havde fået foretaget pelvisundersøgelsen uden brug af gonadebeskyttelse. Sikand et al, skelner ikke mellem mandlige og kvindelige patienter. Derfor kan jeg ikke direkte sammenligne vore data. Dog må jeg konkludere, at min undersøgelse relativt kan bekræftes af Sikand et al 2003. Liakos P. et al viste i deres artikel, at kun 6 % af billederne viste ingen dækning af ovarierne. I denne artikel er kun medtaget patienter mellem 4 til 6 år. Denne artikels resultater kan ikke direkte sammenlignes med mine resultater. Kenny og Hill 1992, viste i en retroperspektiv undersøgelse af børn, at manglende anvendelse af ovariebeskytter forekom oftest hos piger. I dette tilfælde kan jeg ikke sammenligne data, da antal piger samt deres alder i Kenny og Hills undersøgelse er ukendt. Her kan jeg kun forsigtig drage paralleller mellem resultaterne. 7. Kvalitativ datapræsentation og analyse Som omtalt tidligere har jeg valgt efter endt transskription af interview A og B, at benytte mig af meningskondensering til at finde frem til de emner og problematikker, som kommer tydeligt frem i interviewene. I dette afsnit bliver interviewene analyseret via skabelonmetoden. Denne skabelon er hovedsagligt skabt ud fra de kvantitative artiklers resultater samt resultater fra min kvantitative empiriindsamling. Jeg har dog åbnet for muligheden at kunne analysere andre problemer, som radiograferne oplever. 7.1 Præsentation af data Efter endt transskription af interviewene blev denne gennemlæst for at fremtrække hovedudsagnene i radiografernes udtalelser. Dette resulterede i følgende: 24

Radiograf A giver i interviewet udtryk for, at det er svært at bestemme ovariernes placering i forhold til overfladeanatomien og mener, at ovariernes placering ikke altid er i overensstemmelse med anatomiske lærebøger. Radiograf A mener, at det er svært at placere ovariebeskytter således, at de sidder korrekt. Det er specielt svært at vurdere anatomien på den adipøse patient. Radiografen mener, at man er nødt til, at tage billedet for at kunne vurdere om ovariebeskytteren sidder korrekt. Således har radiografen ingen mulighed for at placere ovariebeskytteren korrekt, uden at havde set det på røntgenbilledet. Radiografen betragter risikoen for at reeksponere billedet på grund af forkert placeret ovariebeskytter for at være stor. Således tager radiografen denne overvejelse med i sit valg om at bruge eller ikke at bruge ovariebeskytter til sine patienter. Radiograf A havde kun oplevet, at ovariebeskytteren havde dækket for diagnostisk interessant område, og måtte derfor fjerne denne og reeksponere. Radiografen havde således ikke oplevet, at ovariebeskytteren var placeret forkert i forhold til ovarierne. Radiograf A ønskede ikke at fortælle om en oplevelse, denne har haft med praktisk brug af ovariebeskytter. Radiograf B fortalte i interviewet, at denne aldrig havde brugt ovariebeskytter til sine kvindelige patienter, og at denne ikke havde oplevet andre kollega bruge dem. Radiograf B var ikke sikker på, hvordan ovariebeskytter skulle anvendes og fortalte således, at denne aldrig var blevet oplært i brugen af dem. Radiograf B gav udtryk for, at der eksisterer en uskreven regel på afdelingen om, at man ikke bør anvende ovariebeskytterne. Radiografen havde ingen begrundelse for denne regel. Radiograf B gav udtryk for, at den manglende brug af ovariebeskytter skyldes bl.a. manglende uddannelse i brugen af dem samt manglende viden om, hvilken risiko man udsætter patienten for ved ikke at bruge dem. Begge radiografer gav udtryk for, at de dækkede børn af så vidt muligt. 25