Turismens økonomiske betydning i Vestsjælland 2014

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning i Vestsjælland 2014 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse

2 Turismens økonomiske betydning i Vestsjælland 2014 Udarbejdet af: VisitDenmark for VisitVestsjælland September 2016 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: VisitVestsjælland Forfatter: Frederikke Blixencrone-Møller Student, Viden & Analyse i VisitDenmark fbm@visitdenmark.com VisitDenmark 2016 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

3 Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN... 1 TURISMEN I KRONER OG ØRER... 1 RAPPORTENS STRUKTUR ET OVERBLIK... 1 ET TURISMESATELLITREGNSKAB... 1 DATAÆNDRINGER OG NYE RESULTATER IFT. TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING SAMMENFATNING... 3 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL I VESTSJÆLLAND... 3 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING I VESTSJÆLLAND: UDDYBENDE RESUMÉ... 4 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I VESTSJÆLLAND TURISMEFORBRUGET I VESTSJÆLLAND ER PÅ 1,7 MIA. KR DANSKE TURISTER SKABER DEN STØRSTE ANDEL AF TURISMEFORBRUGET TURISMEFORBRUGET SKABES BÅDE AF TURISTER PÅ FERIE OG TURISTER PÅ JOB TURISMEFORBRUGET GENERERES ISÆR AF ERHVERVSTURISTER, SAMT TURISTER PÅ HOTAL OG I FERIEHUSE TURISTERNE BRUGER FLEST PENGE PÅ LOKAL TRANSPORT KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER TURISMEN SKABER 1,1 MIA. KR. I VÆRDITILVÆKST TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER TURISME SKABER KNAP FULDTIDSJOB I VESTSJÆLLAND KNAP JOB I TURISMEERHVERV SKATTEINDTÆGTER PÅ KNAP 760 MIO. KR. AFLEDT AF TURISMEN TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER PÅ 4,0 PCT KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN FRA STIGNING I UDLEJNINGEN AF FERIEHUSE FLEST OVERNATNINGER PÅ CAMPINGPLADSER I STOR FREMGANG I ANTAL OVERNATNINGER FRA DET TYSKE MARKED KNAP 50 PCT. AF OVERNATNINGERNE FORETAGES I JUNI, JULI OG AUGUST KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER EFTERSPØRGSELSKILDER LINE-MODELLENS BEREGNING AF TURISMENS AFLEDTE EFFEKTER DATAÆNDRINGER, METODE OG RESULTATER BILAG... 34

4 Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Vestsjælland for de tre kommuner: Kalundborg, Slagelse og Sorø i Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i VisitVestjælland og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i flere brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i Vestsjælland med udgangspunkt i de pr. september 2016 mest aktuelle nøgletal. Rapportens struktur et overblik Foruden de første to centrale kapitler om turismens betydning indeholder rapporten data om udvikling i overnatninger og kapacitet til og med 2015 fra Danmarks Statistik. Undervejs holdes Vestsjællands nøgletal op mod de regionale og nationale nøgletal. Rapportens kapitel 4 gennemgår i detaljer den anvendte metode. Et turismesatellitregnskab Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for turismesatellitregnskaber. I et satellitregnskab opgøres omsætningen med udgangspunkt i efterspørgselssiden - altså baseret på køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE beskriver rapporten desuden de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen. Rapporten følger den officielle, internationale definition af turisme: Turister er en delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medtager turismeformer, der normalt ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker, herunder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. 1

5 Dataændringer og nye resultater ift. turismens økonomiske betydning 2013 Rapporten afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2013, udgivet i Fra 2013 til 2014 er der sket nogle få ændringer, der har en vis betydning og understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation, der kan sammenlignes år efter år. Ændringerne er beskrevet i detaljer i kapitel 4. Her skal de blot nævnes helt kort: Der er implementeret nye døgnforbrug for de vigtigste kommercielle overnatningsformer fra Turistundersøgelsen I forhold til 'Turismens økonomiske betydning 2013' er døgnforbrugene på de fleste overnatningsformer steget. Således er turismeomsætningen i bl.a. feriecentre, lejede feriehuse, på campingpladser og især hotel-ferie øget. Den udenlandske turismeomsætning i 2014 er kunstigt lavere end i 2013, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne størrelsen af den udenlandske turismeomsætning i denne rapport med turismeomsætningen fra 2013-rapporten. Dette skyldes en metodeændring. I de seneste år har CRT lagt yderligere turismeforbrug til, der ikke dækkes af VisitDenmarks undersøgelser. En af de poster, CRT lægger til, er turisternes udgifter til langdistancetransport, indenrigsflyvninger, broafgifter, færgebilletter, rejsearrangører m.m. I alt udgør den udenlandske del af dette samlede beløb omkring 3 mia. kr. I år er dette beløb dog skaleret ned, så det udenlandske turismeforbrug svarer til det forbrug fra udenlandske turister, som VisitDenmark leverer som rejseposten på betalingsbalancen. 1 Tidligere er den udenlandske turismeomsætning i Danmark blevet opgjort til at ligge på et højere niveau end disse turismeindtægter på rejseposten på betalingsbalancen. Nu er der overensstemmelse mellem tallene. 1 Tallet findes ikke selvstændigt, da Danmarks Statistik lægger indtægter fra udenlandske pendlere og studerende til svarende til rundt regnet 5 mia. kr. Når posten når til selve nationalregnskabet er der yderligere lagt til fx forbrug knyttet til udenlandske ambassader i Danmark, udenlandske militærudgifter i Danmark osv. 2

6 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal i Vestsjælland I 2014 brugte turisterne i Vestsjælland for i alt 1,7 mia. kr. i løbet af deres ophold på destinationen og foretog over registrerede overnatninger i Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget 1,1 mia. kr. i værditilvækst 2, 760 mio. kr. i skatteindtægter og knap job i Turismen står bag 3,0 pct. af destinations værditilvækst og 3,7 pct. af alle job i Vestsjælland. Turismeforbruget har positiv betydning for den økonomiske aktivitet. Når Vestsjælland opnår én million kroner i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter: 1,3 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. 3 Oversigtstabel 1. Vestsjælland, 2014 Turismeforbrug i Vestsjælland, mio. kr Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 1,2 Største markeder, 2014 Danmark Norge 139 Tyskland 92 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2014 Hotel forretning 264 Lejet feriehus 229 Hotel ferie 100 Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2014 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af Vestsjællands samlede værditilvækst, pct. 3,0 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Vestsjællands beskæftigede, pct. 3,7 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. 759 Turismens andel af samlet provenu i Vestsjælland, pct. 4,0 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter. 2 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Det svarer til BNP i basispriser ekskl. produktskatter og -subsidier. 3 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende kommunen til gode fx går nogle af skatteindtægterne til staten. 3

7 Den turismeøkonomiske betydning i Vestsjælland: Uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Vestsjælland og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i destinationen og betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten, at: Med en andel på 76 pct. udgør danske turister det største marked i Vestsjælland målt på turismeforbrug. Danskernes andel er over niveauet i såvel Region Sjælland som landet som helhed, hvor andelene er på hhv. 70 pct. og 61 pct. Ses på de udenlandske turister i Vestsjælland, fylder nordmændende mest med 8 pct. af det samlede turismeforbrug og 34 pct. af det samlede udenlandske turismeforbrug i Vestsjælland. Turismen som erhverv i Vestsjælland har lidt mindre betydning end i Region Sjælland og landet som helhed. I Vestsjælland står turismeomsætningen således for 1,2 pct. af destinationens samlede udbud af varer og tjenester sammenlignet med 2,1 pct. i gennemsnit for Region Sjælland og 1,9 i gennemsnit for landet som helhed. Over halvdelen af turismeforbruget (58 pct.) i Vestsjælland stammer fra turister, der benytter sig af ikke-kommercielle overnatningsformer (inkl. endagsbesøgende). De resterende 42 pct. af turismeforbruget stammer fra turister, der overnatter på kommercielle overnatningsformer, herunder især på hoteller i forbindelse med forretning og i feriehuse. Både ferie- og forretningsrejsende bidrager til turismeforbruget i Vestsjælland. De ferierejsende tegner sig for et forbrug på 1,2 mia. (67 pct.) af det samlede forbrug, mens de forretningsrejsende tegner sig for 560 mio. kr. (33 pct.) af det samlede turismeforbrug i Vestsjælland. 29 pct. af turisternes forbrug i Vestsjælland lægges på typiske turismeprodukter som overnatning, restaurant og transport, hvilket er på linje med Region Sjælland og landet samlet. Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Vestsjælland og giver også anledning til væsentlige skatteindtægter til både stat og kommune. Overnatningsformerne hotel, feriehus og camping fylder relativt mest i Vestsjælland med andele på hhv. 34 pct., 26 pct. og 25 pct. af det samlede antal kommercielle overnatninger. Samlet set tegner danskerne sig for 78 pct. af overnatningerne, mens de udenlandske turister tegner sig for 22 pct. Overnatningstallene opgør kommercielle overnatninger på overnatnings-formerne hotel, feriecenter, camping, vandrerhjem, lystbådehavne og lejet feriehus, hvorimod rapportens opgørelse af turismeforbruget og de samfundsøkonomiske effekter i kommunen ser på alle overnatningsformer. Der er positiv vækst i antallet af kommercielle overnatninger i Vestsjælland. I 2015 foretog turisterne således 5,0 pct. flere overnatninger i destinationen sammenlignet med året før. Dermed slog 2015 rekorden for flest overnatninger i destination siden 2008, hvor overnatningsstatstikken går tilbage til. 4

8 Kapitel 1. Turismeforbruget i Vestsjælland Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i Vestsjælland. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Turismeforbruget i Vestsjælland er på 1,7 mia. kr. Det samlede turismeforbrug i Region Sjælland var 10,3 mia. kr. i I samme periode havde turisterne i Vestsjælland et samlet turismeforbrug på 1,7 mia. kr. svarende til 17 pct. af regionens samlede turismeforbrug. Figur 1.1 illustrerer den geografiske fordeling af turismeforbruget i Region Sjællands kommuner. Med 906 mio. kr. turismeforbrug i 2014 tegner Slagelse Kommune sig for det største turismeforbrug i Vestsjælland efterfulgt af Kalundborg Kommune med 535 mio. kr. og Sorø Kommune med 283 mio. kr. Slagelse kommune har det fjerde største turismeforbrug i regionen. Figur 1.1 Turismeforbruget i Region Sjællands kommuner 5

9 Tabel 1.1 opdeler turismeforbruget i kommercielle overnatningsformer samt ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsturisme i Vestsjælland og samtlige af Region Sjællands kommuner. Turismeforbruget sammenholdes med det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i hver kommune. Som det fremgår af tabel 1.1, fylder turismeforbruget i Vestsjælland 1,2 pct. af destinationens samlede udbud af varer og tjenesteydelser. Turismeforbrugets relative størrelse i forhold til andre brancher ligger dermed lidt lidt lavere end niveauet i Region Sjælland og landet som helhed, hvor andelen er på hhv. 2,1 pct. og 1,9 pct. Der er nogen variation i turismens betydning for økonomien blandt kommunerne i Vestsjælland, hvilket illustreres i figur 1.2. Turismen fylder relativt mest i Sorø Kommune med en andel på 2,2 pct. Dernæst følger Slagelse Kommune med 2,0 pct. Kalundborg Kommune placerer sig sidst med en turismeandel af det samlede udbud på 0,7 pct. Der er andre kommuner i region Sjælland, hvor turismeforbruget fylder relativt mere ift. det øvrige erhversliv fx Odsherred, Lolland og Guldborgsund. Variationen på tværs af kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Figur 1.2 Turismens andel af det samlede udbud i Regionen Sjællands kommuner 6

10 Overordnet set stammer 42 pct. af turismeforbruget fra turister som bor på kommercielle overnatningsformer i Vestsjælland (722 mio. kr.). Der er dog forskellig spredning på tværs af de tre kommuner. I Slagelse er 46 pct. af turismeforbruget brugt af turister der overnatter på kommercielle overnatningsformer. Det samme gælder 39 pct. i Kalundborg og 33 pct. i Sorø. Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Sjælland, 2014 I alt Turismeforbruget Kommerciel overnatning Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende mio. kr. Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark ,9 Region Sjælland ,1 Vestsjælland ,2 pct. Roskilde ,8 Odsherred ,8 Guldborgsund ,9 Slagelse ,0 Lolland ,5 Næstved ,8 Vordingborg ,7 Kalundborg ,7 Holbæk ,2 Køge ,1 Ringsted ,5 Faxe ,6 Stevns ,6 Sorø ,2 Greve ,0 Lejre ,8 Solrød ,5 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. 7

11 1.2 Danske turister skaber den største andel af turismeforbruget Turismen i Vestsjælland er særligt kendetegnet ved danske gæster, der samlet står for 76 pct. af turismeomsætningen eller godt 1,3 mia. kr. De danske turisters forbrug har noget større betydning i Vestsjælland end i Region Sjælland og landet som helhed, hvor danske turisters står bag hhv. 70 pct. og 61 pct. af det samlede turismeforbrug. Norge er det største udenlandske marked med et turismeforbrug på 139 mio. kr. svarende til 8 pct. af den samlede turismeomsætning i Vestsjælland. Denne andel er højere end i både Region Sjælland og i landet som helhed, hvor turister fra Norge står bag 6 pct af turismeforbruget. Således er Vestsjælland mere afhængige af det norske marked end regionen og Danmark som helhed. Til gengæld fylder turismeforbruget fra tyskere og svenskere mindre i Vestsjælland Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Vestsjælland, 2014 Turismeforbrug Fordeling af Vestsjællands turismeforbrug Fordeling af Region Sjællands turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Norge Tyskland Sverige Storbritannien USA Holland Øvrige lande Bilag 1A udspecificerer destinationens turismeforbrug på endnu flere nationaliteter og pr. kommune. Der kan det ses, at turister fra øvrige lande bl.a. stammer fra Østrig og Spanien. 1.3 Turismeforbruget skabes både af turister på ferie og turister på job Af tabel 1.3 fremgår det, at både ferie- og erhvervssturismen er vigtig for Vestsjælland. I 2014 var ferieturismeforbruget godt 1,1 mia. kr. svarende til 67 pct. af det samlede turismeforbrug. I samme periode bidrog forretningsturister med 564 mio. kr. (33 pct.) af det samlede turismeforbrug i destinationen. Danskerne står for størstedelen af såvel erhvervs- som ferieturismeforbruget i Vestsjælland. 8

12 Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, Vestsjælland, 2014 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Turismeforbruget genereres især af erhvervsturister, samt turister på hotal og i feriehuse I Vestsjælland er det samlede turismeforbrug 1,7 mia. kr. Heraf tegner turister, der overnatter på ikke-kommercielle overnatningsformer (inkl. endagsrejsende), sig for knap 1,0 mia. kr. svarende til 58 pct. af det samlede turismeforbrug i destinationen. Turismen i Vestsjælland er i højere grad kendetegnet ved den ikke-kommercielle turisme end på regions- og landsplan. Dette skyldes især andelen af endagsturister på forretningsrejse, turister som besøger venner eller familie, samt turister i eget feriehus, som bidrager med hhv. 17 pct., 16 pct. og 15 pct. af det samlede turismeforbrug. På destinationen bliver der til gengæld brugt færre penge i forbindelse med endagsbesøg af feriegæster (8 pct.) sammenlignet med regionen (17 pct.) og landet samlet (18 pct.) Turister, der overnatter på kommercielle overnatningsformer står for 722 mio. kr. eller 42 pct. af forbruget. Andelen er noget lavere end både regions- og landsgennemsnittet på hhv. 47 pct. og 51 pct. Med en andel på 15 pct. af det samlede turismeforbrug er forretningsturister, som overnatter på hotel, den gruppe af turister som bidrager med størstedelen af turismeforbruget. Dette er noget højere end i Region Sjælland (9 pct.), men på niveau med andelen i landet som helhed (14 pct.). Ferieturister, der overnatter på hotel, tegner sig samtidig for en noget mindre andel af det samlede turismeforbrug i Vestsjælland (6 pct.) og Region Sjælland (6 pct.), end tilfældet er i landet som helhed (18 pct.). Ud over turister som overnatter på hotel, bidrager turister, som overnatter i feriehus, med en væsentlig andel af turismeforbruget (13 pct.) i Vestsjælland. 9

13 Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Vestsjælland, 2014 Turismefor brug mio. kr. Fordeling for Vestsjælland Fordeling for Region Sjælland Fordeling for hele landet I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt pct. Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Turisterne bruger flest penge på lokal transport En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: turismekarakteristiske produkter (turismerelaterede erhverv), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ikke-turismespecifikke produkter (andre produkter), som omfatter alle andre produkter. I Vestsjælland bliver 52 pct. af turismeforbruget lagt inden for turismeprodukterne: overnatning, restaurant, lokal transport, rejseservice samt kultur og forlystelser. Andelen er på samme niveau som på landsplan. Forbruget på turismeprodukter i Vestsjælland bliver hovedsageligt brugt på lokal transport (23 pct.) og overnatning (15 pct.). Inden for lokal transport bidrager danskerne med hele 95 pct. af forbruget i Vestsjælland. Det laveste forbrug inden for turismeprodukter i Vestsjælland bliver brugt på rejseservice (2 pct.) samt kultur og forlystelser (2 pct.), hvor forbruget ligger på 67 mio. kr. samlet set. Sammensætningen af de udenlandske turisters forbrug er noget anderledes end danskernes med en lavere andel på turismeprodukter på 35 pct. sammenlignet med den danske andel på 58 pct. Omvendt bruger de udenlandske turister en større andel af turismeforbruget inden for detailhandlen sammenlignet med danske turister. 10

14 Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Vestsjælland, 2014 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

15 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA) sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af job, værditilvækst og skatter, der er i Vestsjælland. De samlede effekter i en destination kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i destinationen. Omvendt kan turismeforbruget i en given destination være anledning til effekter i form af fx skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende destination. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdssted, mens skatteindtægter følger arbejdstagers bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel Turismen skaber 1,1 mia. kr. i værditilvækst En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har indkøbt råvarer, hotellerne er blevet vedligeholdt, og el m.m. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP og er dermed et udtryk for, hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet. Den turismeskabte værditilvækst i Vestsjælland udgjorde i 2014 i alt knap 1,1 mia. kr. inkl. afledte effekter, jvf. tabel 2.1. Turismens andel af den samlede værditilvækst er på 3,0 pct. i Vestsjælland. Dette er lavere end gennemsnittet for Region Sjælland (4,1 pct.) og landet som helhed (3,3 pct.). Blandt kommunerne i Vestsjælland skaber turismeforbruget i Sorø Kommune den højeste andel af den lokale værditilvækst med 3,8 pct. efterfulgt af Slagelse Kommune (3,3 pct.). Kalundborg Kommune trækker med en andel på 2,4 pct. destinationens samlede gennemsnit nedad. 12

16 Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Sjælland, 2014 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,3 Region Sjælland ,1 Vestsjælland ,0 pct. Roskilde ,4 Odsherred ,0 Guldborgsund ,9 Lolland ,0 Slagelse ,3 Vordingborg ,3 Næstved ,8 Kalundborg ,4 Holbæk ,2 Køge ,2 Faxe ,4 Stevns ,7 Ringsted ,8 Greve ,4 Lejre ,3 Sorø ,8 Solrød ,9 Note: Dækker både direkte og afledte effekter. 13

17 mio. kr. Pct. Figur 2.1 viser sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner og andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til regionsgennemsnittet. Som det fremgår, ligger turismens værdiskabelse i destination noget under regionsgennemsnittet. Figur 2.1. Værditilvækst skabt af turisme i Vestsjælland, , , , , , ,0 0 Vestsjælland Slagelse Kalundborg Sorø Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. Turismeandel af kommunens samlede værditilvækst, pct. Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabt værditilvækst 0,0 2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet - ikke kun i turismeerhvervene. Af Vestsjællands samlede turismeafledte værditilvækst på knap 1,1 mia. kr. stammer 309 mio. kr. (29 pct.) fra forbruget i turismeerhvervene. Dette er på niveau med regions- og landsgennemsnittet på hhv. 28 pct. og 29 pct. Når man ser på den turismeafledte værditilvækst i Vestsjælland, stammer 52 pct. af værditilvæksten fra turisternes forbrug i andre brancher, der dækker en bred vifte af erhverv fx ejendomsmæglere, bolig-/husleje og erhvervsservice. Dette er samme niveau som tilsvarende andel i Region Sjælland og hele landet samlet. 19 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Vestsjælland kan tilskrives forbruget i detailhandlen, hvilket er på niveau med såvel regions- som landsgennemsnittet på 20 pct. Som en gennemsnitsbetragtning kan der beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i destinationen. Effekten af én million kr. i turismeforbrug giver anledning til kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i Vestsjælland er således 0,63. 14

18 Den tilsvarende multiplikator for hele landet er 0,58, så multiplikatoren for værditilvækst er lidt højere i Vestsjælland. Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Vestsjælland, 2014 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Vestsjælland Fordeling for Region Sjælland Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. 15

19 2.3 Turisme skaber knap fuldtidsjob i Vestsjælland Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser. Det kaldes turismeskabte årsværk, da antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen i Vestsjælland skaber gennem direkte og afledte effekter årsværk, hvilket er 3,7 pct. af destinationens samlede antal årsværk. Dette er lidt under niveauet på 4,5 pct. for Region Sjælland og landsgennemsnittet på 4,2 pct. I Vestsjælland er Kalundborg Kommune den kommune hvor turismens beskæftigelsesmæssige effekter i destinationen er størst, idet 4,2 pct. af alle fuldtidsjob (årsværk) i kommunen er skabt af turismen. Herefter følger Sorø Kommune med 3,6 pct. Slagelse Kommune er med 3,4 pct. den kommune i Vestsjælland, som er mindst afhængig af turismens jobskabelse. Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Sjælland, 2014 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark ,2 Region Sjælland ,5 Vestsjælland ,7 pct. Roskilde ,6 Odsherred ,7 Guldborgsund ,6 Lolland ,1 Slagelse ,4 Vordingborg ,7 Næstved ,0 Kalundborg ,2 Holbæk ,4 Køge ,4 Ringsted ,0 Stevns ,4 Faxe ,9 Greve ,3 Sorø ,6 Lejre ,9 Solrød ,1 16

20 årsværk Pct. Figur 2.2 viser antallet af årsværk sammenholdt med turismens andel af de skabte årsværk pr. kommune. Som det fremgår, ligger andelen af turismeskabte job i destinationen under regionsgennemsnittet. Figur 2.2. Årsværk skabt af turisme i Vestsjælland, , , ,0 3, , ,0 0 Vestsjælland Slagelse Kalundborg Sorø Turismeskabte årsværk Turismeandel af kommunens samlede beskæftigelse pr. kommune, pct. Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabte årsværk 0,0 2.4 Knap job i turismeerhverv Turismeerhvervet tegner sig for 951 årsværk svarende til 42 pct. af de turismeskabte job i Vestsjælland (jvf. tabel 2.4). Andelen i Vestsjælland er på linje med den tilsvarende andel i Region Sjælland og i landet som helhed. Inden for turismeerhvervet i Vestsjælland skabes mest beskæftigelse på restauranter og værtshuse (21 pct.). Dette er på niveau med Region Sjælland såvel som hele landet på hhv. 21 pct. og 22 pct. Jobskabelsen inden for overnatningssteder i Vestsjælland er 2 pct. point over regionsniveauet og 1 pct. point lavere end i Danmark samlet set. Turismen skaber derudover 529 årsværk inden for detailhandlen i Vestsjælland inklusiv afledte effekter,hvilket er på niveau med Region Sjælland og hele landet. Beskæftigelsesmultiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Vestsjælland er denne multiplikator 1,3 i For hver million kr., der bliver brugt af turister i destinationen, bliver der skabt 1,3 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget medregnes. Turismen er lige så beskæftigelsesintensiv i Vestsjælland som i hele Danmark, hvor der i gennemsnit skabes 1,2 job pr. million kr. i turismeforbrug. 17

21 Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Vestsjælland, 2014 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Vestsjælland Fordeling for Region Sjælland Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. 2.5 Skatteindtægter på knap 760 mio. kr. afledt af turismen I Vestsjælland skaber turismen offentlige indtægter på 759 mio. kr. Heraf går 459 mio. kr. eller 61 pct. til vareskatter, herunder især moms. Personskatterne beløber sig til 300 mio. kr. (39 pct.), hvoraf godt halvdelen går til kommuneskatter. Person- og vareskatter har stort set samme fordeling i Vestsjælland som i Region Sjælland og landet som helhed. 18

22 Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i Vestsjælland, 2014 Vestsjælland Region Sjælland Danmark mio. kr. pct. I alt Personskatter Statsskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Kirkeskatter Kommuneskatter Vareskatter Selskabsskatter Vareafgifter/punktafgifter Moms/merværdiafgift Turismeafledte skatteindtægter på 4,0 pct. Turismen i Vestsjælland skaber 4,0 pct. af det samlede skatteprovenu i destinationen, hvilket er lidt under både regions- og landsniveauet på hhv. 4,8 pct. og 5,0 pct. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,44. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Vestsjælland, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på kr. For hele landet ligger multiplikatoren på 0,41, hvilket betyder, at Vestsjælland befinder sig lidt over gennemsnittet. Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Vestsjælland, 2014 Turismeafledte skatter og afgifter Vestsjælland Fordeling for Region Sjælland Danmark mio. kr. I alt 759 4,0 4,8 5,0 Personskatter 300 2,6 2,9 3,3 Statsskatter 100 2,4 2,5 2,7 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 43 3,2 3,5 4,1 Kirkeskatter 5 2,5 2,8 3,5 Kommuneskatter 152 2,7 3,0 3,5 Vareskatter 459 6,1 8,4 7,6 Selskabsskatter 44 4,0 7,5 3,9 Vareafgifter/punktafgifter 119 6,3 8,8 8,0 Moms/merværdiafgift 297 6,6 8,4 8,5 Note: Indeholder både direkte, indirekte og indicerede effekter. pct. 19

23 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Dette kapitel omhandler udviklingen i kapaciteten i Vestsjælland, dvs. overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i destinationen jvf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Opgørelsen af overnatninger omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik. Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i Vestsjælland kun udgør en delmængde af alle overnatninger i destinationen. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. Kapitlet vedrører år 2015 og udviklingen siden Stigning i overnatningskapaciteten fra Tabel 3.1 viser kapaciteten for kommercielle overnatningssteder registeret af Danmarks Statistik. Danmarks statistik opgør kapicitet for hotel, feriecenter, camping, lystbådehavne, men ikke vandrerhjem. Feriehuskapicitet behandles i afsnit 3.2. Samlet set er overnatningskapaciteten i Vestsjælland steget fra , mens kapaciteten I perioden er stort set uændret. Fra er der to færre indberettende hoteller, til gengæld er antallet af indberettende vandrerhjem steget med et i samme periode. Antallet af lystbådehavne er behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik skønner over overnatninger fra de havne, der ikke indberetter. Havne, der gennem en længere tid ikke har indberettet, fjernes løbende fra statistikken. Det er derfor muligt, at kapaciteten reelt er højere end den fremgår af tabel 3.1, ligesom udviklingen i overnatninger kan være følsom og reelt afspejle, hvor mange eller hvilke havne, der indberetter. 20

24 Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Vestsjælland Antal senge I alt Hoteller og feriecentre Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder 3 I alt Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne : Opgjort pr. juni. Kapaciteten på vandrerhjem er ikke opgivet. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 3.2 Stigning i udlejningen af feriehuse I Vestsjælland var der i alt feriehuse i 2015 ifølge BBR. 4 Dog er det ikke dem alle, der udlejes. Tilsvarende var der feriehuse i hele Vest- og Sydsjælland. Ifølge Sommerhusundersøgelsen er 7,7 pct. af feriehusene i Vest- og Sydsjælland samlet set tilgængelige for udlejning. Hvert sommerhus må ifølge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket antages at være den potentielle udlejningskapacitet. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i landsdelen med de faktisk udlejede uger, estimeres den gennemsnitlige kommercielle kapacitetsudnyttelse i Vest- og Sydsjælland til 33 pct. Landsdelens udnyttelsesprocent er lidt mindre sammenlignet med landet som helhed, hvor udnyttelsesprocenten estimeres til 38 pct. Samlet set er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem feriehusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse feriehuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få feriehuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af feriehuse koncentrere sig omkring højsæsonen. En del af overnatningskapaciteten og dermed turismeomsætningen i Vestsjælland udgøres af netop feriehuse. I tabel 3.2 er udviklingen i antallet af udlejede feriehusuger i Vestsjælland vist. Der har været vækst på knap 23 pct. i antallet af udlejede feriehusuger i Vestsjælland fra Danmarks Statistik. 21

25 Tabel 3.2 Udlejning af feriehusuger, Vestsjælland Vestsjælland Kilde: Danmarks Statistik. 3.3 Flest overnatninger på campingpladser i 2015 I 2015 blev der foretaget godt kommercielle overnatninger i Vestsjælland inkl. feriehusovernatninger. Det er en stigning på knap overnatninger eller 5,0 pct. i forhold til Vestsjælland følger således den positive udvikling, der ses i hele Danmark. Overnatninger på campingpladser dominerer i Vestsjælland med godt overnatninger eller 34 pct. af det samlede antal overnatninger i De næststørste overnatningersformer er hoteller og feriehuse. Det var især gæsterne i feriehuse, der var med til at drive den positive udvikling i det samlede antal overnatninger i Vestsjælland fra Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Vestsjælland Fordeling i 2015 (pct.) Udv (pct.) I alt ,0 Camping ,3 Hotel ,5 - ferie ,5 - forretning ,1 Feriehus ,0 Feriecenter og vandrerhjem ,5 Lystbådehavne ,8 3.4 Stor fremgang i antal overnatninger fra det tyske marked Tabel 3.4 viser, at den positive udvikling i antallet af overnatninger fra er drevet af en positiv udvikling i udenlandske turisters overnatninger. Navnlig tyske og hollandske turisters overnatninger steg fra Vestsjælland har dog oplevet et mindre fald i antallet af overnatninger fra fra det norske og svenske turister. Med 78 pct. af det samlede antal overnetninger og vækst på 3,3 pct., er de danske turister det vigtigste marked, målt i overnatninger. Overordnet set foretages godt en femtedel af overnatningerne i Vestsjælland af udenlandske turister. Det største udenlandske marked i Vestsjælland er Tyskland med overnatninger i 2015 svarende til 11 pct. af det samlede antal overnatninger. Dernæst følger Sverige, Norge og Holland med hver 2 pct. af det samlede antal overnatninger. 22

26 Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet, Vestsjælland Fordeling 2015 (pct.) Udv (pct.) I alt ,0 Danmark ,3 Udlandet ,7 Tyskland ,9 Norge ,3 Sverige ,4 Holland ,8 Andre lande ,4 I steg antallet af overnatninger i Kalundborg og Sorø hhv. 13,8 pct. og 10,9 pct. I hele perioden har Slagelse haft en positiv vækst på 13,6 pct., mens både Kalundborg og Sorø har haft nedgang. Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på kommuner, Vestsjælland Udv. Udv (pct.) (pct.) Hele landet ,8 4,9 Vestsjælland ,1 5,0 Kalundborg ,7 13,8 Slagelse ,6-1,9 Sorø ,1 10,9 3.5 Knap 50 pct. af overnatningerne foretages i juni, juli og august Turismen i Vestsjælland er i nogen udstrækning sæsonbetonet, når blikket rettes mod overnatningernes fordeling over månederne. Således foretages 48 pct. af samtlige overnatninger i sommermånederne juni, juli og august. Fordelingen over året viser, at navnlig lystbådehavneovernatninger er sæsonbetingede, men også camping og hotelovernatninger, med ferie som formål, foretages i høj grad i sommermånederne. Til gengæld har forretningsovernatninger højsæson i efterårsmånederne. En tredjedel af årets forretningsovernatninger på hotel, fortages i september, oktober og november. 23

27 Tabel 3.6. Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Vestsjælland, 2014 Alle Hotel ferie forretning Camping Lystbådehavne jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 24

28 Kapitel 4. Metode og datakilder Formålet med Turismens økonomiske betydning 2014 er at beregne det samlede turismeforbrug i Vestsjælland samt afdække, hvilke samfundsøkonomiske effekter i form af bl.a. beskæftigelse, som forbruget forårsager. Rapporten følger internationale standarder for et turismesatellitregnskab og anvender den lokaløkonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter. Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Vestsjælland. Dette indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunerne, jvf. nationalregnskabet. Ud over satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2014 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet neden for giver et overblik over, hvilke nøgletal rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet og LINE-modellen. Overblik over rapportens metodiske grundlag For at give et komplet billede af turismen i destinationen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014 (VisitDenmark, 2016). Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for Danmarks økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, 25

29 vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for høj og vil blive nedjusteret. I det følgende beskrives, hvilke overordnede metoder og kilder, der anvendes i rapporten for at belyse turismen fra de to sider: Efterspørgsels- og udbudssiden. Efterspørgselssiden På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række forskellige kilder. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks Turistundersøgelse (2014). Der spørges i undersøgelsen ind til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der ligger til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform. Oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudssiden Oplysningerne fra udbudssiden dvs. fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: (1) turismeprodukter, (2) turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og (3) andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. I nationalregnskabet udarbejdes en række såkaldte input/output-tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, det private og offentlige erhvervsliv mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet sker på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K, bl.a. med input fra Danmarks Statistik. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau sjældent er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT og Danmarks Statistik bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches omsætning. Der er dermed betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele turistens forbrug finder sted i den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, 26

30 men der er endnu ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture fra overnatningskommunen til andre kommuner. En følge af den antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende turister med bopæl i andre kommuner i kraft af fx attraktioner, men med få overnatningsmuligheder - alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 27

31 4.1 Efterspørgselskilder Kilder til antal overnatninger Komplet Overnatning Hotel Kommuner Totaltælling min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling min. 40 senge Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medlemmer Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet Landsdele Totaltælling gennem min. 25 udlejningsbureau disponible Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Danmark Statistik* 2014 Lille Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken huse Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister, og CCNs BREA analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling medl. af DL Indberetninger til Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Sommerhusundersøgelsen Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold v. familie og venner Danmarks Statistik 2014 Lille Danmarks Statistik* 2014 Lille Danmarks Statistik 2014 Lille Danmarks Statistik 2014 Lille Danmarks Statistik* 2014 Lille VisitDenmark, CNN/WOCO, Cruise Baltic 2011/2014 Lille Dansk Landboferie 2003 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2014 Medium Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregionsforskning Amter Stikprøve Transportvaneundersøgelsen National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende 2003 Stor DTU Medium- Stor DTU Medium- Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium * VisitDenmark opregner for små enheder Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. 28

32 4.1.2 Kilder til forbrug Overnatningsform Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Krydstogt krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark indsamling Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Eget feriehus Amter Ferie- og forretningsrejsende Lånt feriehus Amter Turistundersøgelsen WOCO/CNN 2011 Medium Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Medium 2006 Medium 2014 Medium Festival (overnattende) Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium Udenlandske Institut for endagsferierejsende National Undersøgelse grænseforskning 2003 Stor Danske Ferie- og Danmarks endagsferierejsende Amter forretningsrejsende Statistik 2004 Stor Dansk Beregnet fra Danmarks endagsforretningsrejsende National udbudssiden Statistik 2006 Stor Udlændinges ophold hos familie Ferie- og Danmarks Amter og venner i forretningsrejsende Statistik 2005 Medium Danmark Danskeres ophold Ferie- og Danmarks familie Amter forretningsrejsende Statistik og venner 2005 Medium *Opregnet til 2014-priser. Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. 29

33 4.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter I rapporten anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA-standard, men et valg foretaget i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at opgøre turismens effekter på. Figuren neden for illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. Figur Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i forskellige virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives turismeforbrug. Fx vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en noget mindre. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, vil købe råvarer og andet i andre virksomheder, som således også påvirkes af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til sine medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldt tekniske turismemultiplikator kan beregnes: Teknisk _ multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte 30