TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING

Transkript

1 TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING Destination: Aarhus Kommune 2015 CENTER for REGIONAL& TURISMEFORSKNING

2 Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune 2015 Udarbejdet af: VisitDenmark for VisitAarhus August 2017 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: VisitAarhus Forfattere: Charlotte Rømer Rassing Senioranalytiker, Viden & Analyse i VisitDenmark crr@visitdenmark.com Martin Fonnesbech-Sandberg Økonom, Viden & Analyse i VisitDenmark mfs@visitdenmark.com VisitDenmark 2017 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

3 Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN... 1 ÆNDRINGER I FORHOLD TIL TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING SAMMENFATNING... 3 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR AARHUS KOMMUNE... 3 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING FOR AARHUS KOMMUNE: UDDYBENDE RESUMÉ... 4 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I AARHUS KOMMUNE TURISMEFORBRUGET I AARHUS KOMMUNE VAR PÅ GODT 3,9 MIA. KR. I DANSKE TURISTER BIDRAGER MED DEN STØRSTE ANDEL AF TURISMEFORBRUGET FORRETNINGSREJSENDE ER VIGTIGE FOR AARHUS KOMMUNE IKKE-KOMMERCIELLE OVERNATNINGSFORMER OG ENDAGSBESØGENDE FYLDER MEST TURISTERNE BRUGER FLEST PENGE PÅ TURISMEPRODUKTER KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER TURISMEN SKABTE 1,8 MIA. KR. I VÆRDITILVÆKST I AARHUS KOMMUNE I TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I EN RÆKKE BRANCHER TURISME SKABTE GODT FULDTIDSJOB I AARHUS KOMMUNE I TURISMEN ER VIGTIG FOR BESKÆFTIGELSEN I AARHUS KOMMUNE SKATTEINDTÆGTER PÅ KNAP 1,3 MIA. KR. I AARHUS KOMMUNE AFLEDT AF TURISMEN TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER I AARHUS KOMMUNE PÅ 2,7 PCT KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET STIGENDE OVERNATNINGSKAPACITET INDEN FOR HOTELLER OG LYSTBÅDEHAVNE KOMMUNENS SOMMERHUSE BENYTTES ISÆR AF EJERNE SELV FLEST OVERNATNINGER PÅ HOTEL I AARHUS KOMMUNE I STIGNING I DANSKE OG UDENLANDSKE ANTAL OVERNATNINGER FRA 2015 TIL AARHUS KOMMUNE HAR TURISTOVERNATNINGER OGSÅ UDEN FOR SOMMERMÅNEDERNE KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER TURISMESATELLITREGNSKABET SOM METODE LINE-MODELLENS BEREGNING AF TURISMENS AFLEDTE EFFEKTER DATAÆNDRINGER, METODE OG RESULTATER TURISMEBRANCHER OG -VAREAFGRÆNSNINGER EFTERSPØRGSELSKILDER BILAG BILAG 1A. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER,

4 Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune i Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i destinationen og viser, hvordan turisternes forbrug rækker ind i en række brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund bl.a. i form af beskæftigelse skabt af turismen. Rapporten tegner et øjebliksbillede af turismen i Aarhus Kommune med udgangspunkt i de pr. september 2017 mest aktuelle nøgletal. Rapportens struktur et overblik Foruden de første to kapitler om turismens betydning indeholder rapporten data om udvikling i overnatninger og kapacitet fra 2008 til og med 2016 fra Danmarks Statistik. Undervejs holdes resultaterne for destinationen op mod regionale og nationale nøgletal. I rapportens kapitel 4 er den anvendte metode beskrevet. Et turismesatellitregnskab Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for turismesatellitregnskaber. I et satellitregnskab opgøres omsætningen med udgangspunkt i efterspørgselssiden - altså baseret på køberne af produktet. Med afsæt i den økonomiske model LINE beskriver rapporten desuden de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) ved seniorforsker, ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen. Rapporten følger den officielle, internationale definition af turisme: Turister er en delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medtager turismeformer, der ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker, herunder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Ændringer i forhold til turismens økonomiske betydning 2014 Fra 2014 til 2015 er der sket nogle ændringer, der understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation, der kan sammenlignes fra år til år. 1

5 Ændringerne er beskrevet i detaljer i kapitel 4. Her skal de blot nævnes kort: VisitDenmark har ønsket at kunne sammenligne turismeomsætningen i 2015 med Derfor er turismeforbruget i 2014 er blevet genregnet af CRT for at muliggøre denne sammenligning. Genberegninger sker med afsæt i de seneste tilgængelige nationalregnskabstal. Dette har medført en nedjustering af forbruget i 2014 med ca. 0,5% på nationalt niveau. Omfanget af justeringen varierer regionalt og kommunalt. Udviklingen i turismeomsætningen fra 2014 til 2015 i denne rapport sker ud fra de reviderede tal for I Turismens økonomiske betydning 2014 nedskalerede CRT det samlede udenlandske turismeforbrug med ca. 3 mia. kr. svarende til det ekstra forbrug på langdistance lokaltransport, som ikke fanges af VisitDenmarks turistundersøgelse. Dette blev gjort for at ramme det forbrugsniveau, som VisitDenmark leverede til Danmarks Statistik til brug for betalingsbalancens rejsepost. Dette betød dog, at det udenlandske forbrug var kunstigt lavt. I dette års rapport er det ændret efter aftale med Danmarks Statstik, så forbruget på langdistance lokaltransport indgår. Sammenfattende betyder det, at man ikke kan sammenligne sidste års rapport med dette års rapport. Derimod kan udviklingen i turismeomsætningen fra 2014 til 2015 i indeværende rapport sammenlignes. 2

6 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Aarhus Kommune Turisterne i Aarhus Kommune brugte i 2015 for i alt godt 3,9 mia. kr. i løbet af opholdet på destinationen og foretog godt 1,1 mio. registrerede overnatninger i Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget 1,8 mia. kr. i værditilvækst 1, knap 1,3 mia. kr. i skatteindtægter og godt job i Turismen står bag 1,7 pct. af al værditilvækst, 2,1 pct. af alle job og 2,7 pct. af det samlede skatteprovenu i Aarhus Kommune. Turismeforbruget har positiv betydning for den økonomiske aktivitet. Når Aarhus Kommune opnår én million kroner i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,03 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. 2 Oversigtstabel 1. Aarhus Kommune, 2015 Turismeforbrug i Aarhus Kommune, mio. kr Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 1,4 Største markeder, 2015 Danmark Norge 175 Tyskland 165 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2015 Hotel forretning Hotel ferie 582 Camping 140 Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2015 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af Aarhus Kommune samlede værditilvækst, pct. 1,7 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Aarhus Kommune beskæftigede, pct. 2,1 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr Turismens andel af samlet provenu i Aarhus Kommune, pct. 2,7 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter. 1 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Det svarer til BNP i basispriser ekskl. produktskatter og -subsidier. 2 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende kommunen til gode fx går nogle af skatteindtægterne til staten. 3

7 Den turismeøkonomiske betydning for Aarhus Kommune: uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Aarhus Kommune og de samfundsøkonomiske effekter heraf tegner nærværende rapport en profil af turismen i Aarhus Kommune og betydningen af erhvervet. Udvalgte hovedresultater: Fra 2014 til 2015 steg turismeforbruget i Aarhus Kommune fra mio. kr. til mio. kr. svarende til en stigning på 8,0 pct. Med en andel på 75 pct. udgør danske turister det største marked i Aarhus Kommune målt på turismeforbrug i Danskernes andel er over niveauet i såvel Region Midtjylland (68 pct.) som landet som helhed (60 pct.). Turismen som erhverv i Aarhus Kommune har lidt mindre betydning for kommunen end i Region Midtjylland og landet som helhed. I Aarhus Kommune tegner turismeomsætningen sig for 1,4 pct. af kommunens samlede udbud af varer og tjenester sammenlignet med 1,6 pct. i gennemsnit for Region Midtjylland og 1,9 i gennemsnit for landet som helhed. Godt halvdelen (51 pct.) af turismeforbruget i Aarhus Kommune stammer fra turister, der benytter kommercielle overnatningsformer. De resterende 49 pct. af stammer fra turister, der benytter ikke-kommercielle overnatningsformer samt endagsrejsende. Inden for de kommercielle overnatningsformer er det især hotellerne, der tegner sig for turismeforbruget. Både forretnings- og ferierejsende bidrager til turismeforbruget i Aarhus Kommune. 55 pct. kan henføres til forretningsrejsende og de resterende 45 pct. til ferierejsende. Med hele 73 pct. af det samlede turismeforbrug lægger turisterne i Aarhus Kommune størstedelen på typiske turismeprodukter herunder især lokal transport og overnatning. Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Aarhus Kommune og giver også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Hoteller fylder relativt mest i Aarhus Kommune med en andel på hele 75 pct. af det samlede antal kommercielle overnatninger. Danskere tegner sig for hovedparten (71 pct.) af overnatningerne i Aarhus Kommune, mens udlændinge tegner sig for de resterende 29 pct. Overnatningstallene opgør kommercielle overnatninger på overnatningsformerne hotel, campingpladser og lystbådehavne, hvorimod rapportens opgørelse af turismeforbruget og de samfundsøkonomiske effekter i kommunen ser på alle overnatningsformer. Antallet af kommercielle overnatninger i Aarhus Kommune steg fra 2015 til I 2016 foretog turisterne 8,8 pct. flere overnatninger i kommunen sammenlignet med året før. Den positive udvikling fandt sted inden for samtlige kommercielle overnatningsformer undtaget camping, hvor antallet af overnatninger faldt med 5,8 pct. fra 2015 til Aarhus Kommune er ikke en udtalt sommerdestination og tiltrækker således også turister både om foråret og efteråret. 4

8 Kapitel 1. Turismeforbruget i Aarhus Kommune Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i Aarhus Kommune. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken slags turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Turismeforbruget i Aarhus Kommune var på godt 3,9 mia. kr. i 2015 Det samlede turismeforbrug i Region Midtjylland var 16,8 mia. kr. i Turisterne i Aarhus Kommune havde i den periode et samlet turismeforbrug på godt 3,9 mia. kr. svarende til knap en fjerdedel af det samlede turismeforbrug i regionen. Med 23 pct. er Aarhus Kommune suverænt den kommune i Region Midtjylland med det største turismeforbrug på 3,9 mia. kr. På andenpladsen følger Ringkøbing-Skjern med over 2,5 mia. kr. i turismeforbrug. Nederst på listen ligger kommunerne Favrskov og Samsø, hvor turisterne brugte under 200 mio. kr. i Figur 1.1 illustrerer den geografiske fordeling af turismeforbruget i Region Midtjyllands kommuner. Figur 1.1 Turismeforbruget i Region Midtjyllands kommuner 5

9 Tabel 1.1 opdeler turismeforbruget i kommercielle overnatningsformer samt ikkekommercielle overnatningsformer og endagsturisme i Aarhus Kommune og samtlige af Region Midtjyllands kommuner sammenholdt med det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i de respektive kommuner. Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Midtjylland, 2015 I alt Turismeforbruget Kommerciel overnatning Ikkekommerciel overnatning og endagsrejsende Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark ,9 Region Midtjylland ,6 pct. Aarhus ,4 Ringkøbing-Skjern ,7 Herning ,7 Syddjurs ,0 Silkeborg ,4 Horsens ,2 Holstebro ,7 Norddjurs ,3 Skanderborg ,4 Skive ,8 Viborg ,8 Lemvig ,3 Randers ,9 Hedensted ,5 Odder ,4 Ikast-Brande ,4 Struer ,6 Samsø ,6 Favrskov ,4 Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, krydstogt og lejet feriehus. Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende: eget sommerhus, besøg ved familie og venner samt endagsturister. Turismeforbruget i Aarhus Kommune udgør 1,4 pct. af kommunens samlede udbud af varer og tjenesteydelser. Turismeforbrugets relative størrelse i forhold til andre brancher ligger dermed under niveauet i Region Midtjylland (1,6 pct.) og landet som helhed (1,9 pct.). Der er stor variation i turismens betydning for økonomien blandt kommunerne i Region Midtjylland. I Samsø Kommune fylder turismen relativt mest med en andel på 5,6 pct. efterfulgt af Syddjurs Kommune med en andel på 5,0 pct. af det samlede udbud. Variationen på tværs af 6

10 kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning, samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Figur 1.2 illustrerer turismens andel af det samlede udbud i Region Midtjyllands kommuner. Figur 1.2 Turismens andel af det samlede udbud i Regionen Midtjyllands kommuner 1.2 Danske turister bidrager med den største andel af turismeforbruget Turismen i Aarhus Kommune er kendetegnet ved mange danske gæster. Samlet set står danskerne for 75 pct. af turismeomsætningen i Aarhus Kommune. Dansk turisme har større relativ betydning i Aarhus Kommune end i Region Midtjylland (68 pct.) og landet som helhed (60 pct.). I Aarhus Kommune er Norge og Tyskland de største udenlandske markeder med turismeforbrug på henholdsvis 175 mio. kr. og 165 mio. kr. Med 4 pct. af det samlede turismeforbrug i Aarhus Kommune er Tysklands andel noget lavere end i Region Midtjylland (16 pct.) og landet som helhed (11 pct.). Således er Aarhus Kommune noget mindre afhængige af det tyske marked end regionen og landet som helhed. 7

11 Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Aarhus Kommune, 2015 Turismeforbrug Fordeling af Aarhus Kommune turismeforbrug Fordeling af Region Midtjyllands turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Norge Tyskland Storbritannien Sverige USA Italien Øvrige lande Bilag 1A udspecificerer kommunens turismeforbrug på endnu flere nationaliteter. Der kan det ses, at turister fra øvrige lande bl.a. stammer fra Holland og Spanien. 1.3 Forretningsrejsende er vigtige for Aarhus Kommune Over halvdelen (55 pct.) af turismeforbruget i Aarhus Kommune stammer fra forretningsrejsende. De resterende 45 pct. kan tilskrives ferieturismen. Danskerne står med 87 pct. af omsætningen for næsten al forretningsturisme i Aarhus Kommune. Det skal her nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endagsforretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning. Danske feriegæster står med 1,1 mia. kr. for 59 pct. af ferieturismeforbruget i Aarhus Kommune. Tilsvarende tegner udenlandske feriegæster med 728 mio. kr. sig for 41 pct. af alt ferieturismeforbrug. 8

12 Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, Aarhus Kommune, 2015 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsbesøgende fylder mest Turismeforbruget i Aarhus Kommune steg med 290 mio. kr. fra 2014 til Det svarer til en stigning på 8,0 pct. Inden for de kommercielle overnatningsformer er det navnlig hotelgæsterne, der har bidraget til det høje forbrug i I Aarhus Kommune var det samlede turismeforbrug i 2015 på godt 3,9 mia. kr. Heraf tegner turister, der overnatter på kommercielle overnatningsformer, sig for 51 pct. Andelen er stort set på niveau med andelen i landet som helhed (52 pct.), men under niveauet i Region Midtjylland (56 pct.). Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2015 Turismeforbrug 2014 Turismeforbrug 2015 Fordeling for Aarhus Kommune Fordeling for Region Midtjylland mio. kr. Fordeling for hele landet I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikkekommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning pct. 9

13 Inden for de kommercielle overnatningsformer stammer den største andel (42 pct.) fra turister, der overnatter på hotel; 27 pct. lægges af forretningsrejsende og 15 pct. af ferierejsende. Andelen er noget højere end i Region Midtjylland (25 pct.) og landet som helhed (30 pct.). Det skyldes tilstedeværelsen af de mange forretningsrejsende i Aarhus Kommune. Turister, der overnatter i lejet feriehus, tegner sig for en markant mindre andel af det samlede turismeforbrug i Aarhus Kommune (3 pct.), end tilfældet er i regionen (21 pct.) og landet som helhed (13 pct.). 1.5 Turisterne bruger flest penge på turismeprodukter En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: turismekarakteristiske produkter (turismerelaterede erhverv), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ikke-turismespecifikke produkter (andre produkter), som omfatter alle andre produkter. I Aarhus Kommune kan størstedelen (73 pct.) af turismeforbruget henføres til turismeprodukterne: overnatning, restaurant, lokal transport, rejseservice samt kultur og forlystelser. Forbruget på turismeprodukter i Aarhus Kommune bliver hovedsageligt brugt på lokal transport (34 pct.), overnatning (21 pct.) og restaurant (11 pct.). Inden for lokal transport bidrager danskerne med hele 95 pct. af forbruget i Aarhus Kommune. Det laveste forbrug inden for turismeprodukter i Aarhus Kommune findes inden for kultur og forlystelser (1 pct.), hvor forbruget ligger på 40 mio. kr. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Aarhus Kommune, 2015 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Sammensætningen af de udenlandske turisters forbrug i Aarhus Kommune er lidt anderledes end danskernes med en lavere andel på turismeprodukter (57 pct.) på trods af en høj andel på restaurant (20 pct.). I forhold til de danske turister i Aarhus Kommune går en lidt større andel af 10

14 de udenlandske turisters forbrug til detailhandel (27 pct.) og andre produkter (16 pct.). Sidstnævnte kategori dækker fx over forbruget på kategorierne boligbenyttelse og ejendomsmægler, finans og forsikring, teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester samt energi og vandforsyning. 11

15 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA) sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af job, værditilvækst og skatter, der er i Aarhus Kommune. De samlede effekter i en kommune kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i kommunen. Omvendt kan turismeforbruget i en given kommune være anledning til effekter i form af fx skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdssted, mens skatteindtægter følger arbejdstagers bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel Turismen skabte 1,8 mia. kr. i værditilvækst i Aarhus Kommune i 2015 En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget i produktionen er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har indkøbt råvarer, hotellerne er blevet vedligeholdt, og el m.m. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP og er dermed et udtryk for, hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet. Den turismeskabte værditilvækst i Aarhus Kommune udgjorde i 2015 i alt mio. kr. inkl. afledte effekter (tabel 2.1). Turismeandelen af den samlede værditilvækst var på 1,7 pct. for Aarhus Kommune. Dette er under gennemsnittet for såvel Region Midtjylland (2,8 pct.) som landet som helhed (3,2 pct.). Dermed er turismen, hvad angår værditilvækst, et mindre vigtigt erhverv i Aarhus Kommune end i de andre kommuner i Region Midtjylland og i landet som helhed. I Samsø Kommune skaber turismen med 16,6 pct. den højeste andel af værditilvæksten, efterfulgt af Syddjurs Kommune med 9,4 pct. og Ringkøbing-Skjern med 7,4 pct. Kommunerne Ikast-Brande, Favrskov og Viborg trækker med andele på 1,2 pct., 1,3 pct. og 1,4 pct. regionens samlede gennemsnit ned. I absolutte størrelser skaber turismen mere værditilvækst i Aarhus Kommune end i Ringkøbing- Skjern Kommune. 12

16 Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Midtjylland, 2015 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,2 Region Midtjylland ,8 pct. Aarhus ,7 Ringkøbing-Skjern ,4 Syddjurs ,4 Herning ,6 Holstebro ,3 Silkeborg ,2 Norddjurs ,8 Horsens ,0 Randers ,0 Skanderborg ,6 Skive ,2 Lemvig ,7 Hedensted ,0 Viborg ,4 Odder ,2 Ikast-Brande ,2 Struer ,3 Samsø ,6 Favrskov ,3 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. 2.2 Turismen bidrager til vækst i en række brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet - ikke kun inden for turismeerhvervene. Af Aarhus Kommune samlede turismeafledte værditilvækst på godt 1,8 mia. kr. stammer 629 mio. kr. svarende til 35 pct. fra turismeerhvervene. Dette er højere end regionsog landsniveauet på henholdsvis 27 og 29 pct. Når man ser på turismeerhvervene i Aarhus Kommune, stammer halvdelen af værditilvæksten fra turisternes forbrug i andre brancher, der dækker en bred vifte af erhverv (fx ejendomsmæglere, bolig-/husleje og erhvervsservice). Andelen er på niveau med den tilsvarende andel i landet som helhed, men under regionsgennemsnittet på 56 pct. 16 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Aarhus Kommune kan tilskrives detailhandlen, hvilket er på niveau med gennemsnittet i Region Midtjylland, men under niveauet på 20 pct. i Danmark samlet set. Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i kommunen. Effekten af én million kr. i turismeforbrug giver 13

17 anledning til kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i Aarhus Kommune er således 0,46. Den tilsvarende multiplikator for hele landet er noget højere (0,58). Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Aarhus Kommune, 2015 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Visit Aarhus Fordeling for Region Midtjylland Danmark I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. 2.3 Turisme skabte godt fuldtidsjob i Aarhus Kommune i 2015 Turisternes forbrug skaber arbejdspladser. Det kaldes turismeskabte årsværk, da antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Gennem direkte og afledte effekter skabte turismen i Aarhus Kommune i 2015 i alt årsværk, hvilket svarer til 2,1 pct. af kommunens samlede antal årsværk. Dette er under regionsgennemsnittet på 3,2 pct. og landsgennemsnittet på 4,2 pct. I region Midtjylland er Samsø, Syddjurs og Ringkøbing-Skjern de kommuner, der er mest afhængige af turismens beskæftigelsesmæssige effekter, da henholdsvis 16,5 pct., 9,9 pct. og 9,7 pct. af alle fuldtidsjob (årsværk) i kommunerne kan henføres til turismen. Kommunerne Favrskov, Viborg og Ikast-Brande er mindst afhængige af turismens jobskabelse. 14

18 Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Midtjylland, 2015 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark ,2 Region Midtjylland ,2 pct. Aarhus ,1 Ringkøbing-Skjern ,7 Syddjurs ,9 Herning ,0 Silkeborg ,6 Holstebro ,4 Horsens ,4 Norddjurs ,2 Skanderborg ,5 Randers ,0 Skive ,7 Viborg ,6 Lemvig ,9 Hedensted ,3 Odder ,2 Ikast-Brande ,9 Struer ,7 Samsø ,5 Favrskov ,5 2.4 Turismen er vigtig for beskæftigelsen i Aarhus Kommune Turismeerhvervet skaber med årsværk over halvdelen (53 pct.) af jobbene i turistbranchen i Aarhus Kommune (tabel 2.4). Sammenlignes andelen med de tilsvarende andele for hele Region Midtjylland og hele landet, er konklusionen, at turismen i Aarhus Kommune betyder mere for turismeerhvervet end i regionen og landet som helhed. Inden for turismeerhvervet i Aarhus Kommune skabes mest beskæftigelse på restauranter og værtshuse (24 pct.). Dette er på niveau med såvel regions- som landsgennemsnittet. Inden for overnatningssteder bliver der relativt set skabt flere job i Aarhus Kommune end i Region Midtjylland og landet som helhed. Det skyldes formentlig hotelturismen, der fylder meget i Aarhus Kommune. I Aarhus Kommune skaber turismen (inklusive afledte effekter) derudover 709 årsværk inden for detailhandlen og årsværk inden for andre brancher. Relativt set er turismen lidt mindre vigtig for detailhandlen og andre brancher i Aarhus Kommune, end tilfældet er i Region Midtjylland og landet som helhed. 15

19 Beskæftigelsesmultiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Aarhus Kommune er denne multiplikator 1,03 i For hver million kr., der bliver brugt af turister i kommunen, vil der således blive skabt 1,03 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget medregnes. Turismen er lidt mindre beskæftigelsesintensiv i Aarhus Kommune end i landet som helhed, hvor der i gennemsnit skabes 1,21 job af en million kr. i turismeforbrug. Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Aarhus Kommune, 2015 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Aarhus Kommune Fordeling for Region Midtjylland Danmark I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. 2.5 Skatteindtægter på knap 1,3 mia. kr. i Aarhus Kommune afledt af turismen I Aarhus Kommune skaber turismen offentlige indtægter på knap 1,3 mia. kr. Heraf går de 758 mio. kr. eller 60 pct. til vareskatter (især moms). Personskatterne beløber sig til 503 mio. kr., hvoraf godt halvdelen går til kommuneskatter. Fordelingen mellem turismeafledte person- og vareskatter er stort set den samme i Aarhus Kommune, Region Midtjylland og landet som helhed. 16

20 Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i Aarhus Kommune, 2015 Aarhus Kommune Region Midtjylland Danmark mio. kr. I alt Personskatter Statsskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Kirkeskatter Kommuneskatter Vareskatter Selskabsskatter Vareafgifter/punktafgifter Moms/merværdiafgift Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Ikke alle statsskatter er dækket af LINEmodellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra pct. 2.6 Turismeafledte skatteindtægter i Aarhus Kommune på 2,7 pct. Af tabel 2.6 fremgår det, at turismen skaber 2,7 pct. af Aarhus Kommunes samlede skatteprovenu, hvilket er noget under såvel lands- som regionsgennemsnittet på henholdsvis 5,1 pct. og 4,1 pct. Dette skyldes især vareskatternes andel på 3,9 pct. i Aarhus Kommune. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,32. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Aarhus Kommune, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på kr. For hele landet ligger noget højere (0,41). Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Aarhus Kommune, 2015 Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr. Aarhus Kommune Fordeling for Region Midtjylland Danmark I alt ,7 4,1 5,1 Personskatter 503 1,9 2,7 3,2 Statsskatter 166 1,4 2,0 2,4 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 72 3,6 5,1 6,3 Kirkeskatter 7 2,6 3,0 3,7 Kommuneskatter 257 2,1 2,9 3,6 Vareskatter 758 3,9 6,5 7,7 Selskabsskatter 63 3,9 5,7 4,3 Vareafgifter/punktafgifter 194 3,5 6,4 7,9 Moms/merværdiafgift 501 4,2 6,6 8,5 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. pct. 17

21 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Kapitel 3 omhandler kapaciteten og udviklingen i antallet af overnatninger i Aarhus Kommune jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger omfatter kun overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og den kommunevise detaljeringsgrad er på nogle overnatningsformer begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. Kapitlet omfatter data fra 2008 til Stigende overnatningskapacitet inden for hoteller og lystbådehavne Tabel 3.1 viser kapaciteten for overnatningssteder registeret af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik dækker - som nævnt ovenfor - ikke samtlige overnatningssteder. Overnatningskapaciteten (ekskl. vandrerhjem) i Aarhus Kommune steg fra Stigningen fandt sted inden for hoteller og lystbådehavne. Fra 2015 til 2016 steg kapaciteten inden for hoteller i Aarhus Kommune med 423 sengepladser svarende til en stigning på 10,0 pct. Kapaciteten i lystbådehavnene steg med 113 pladser svarende til 7,4 pct. For antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik skønner over overnatninger fra de havne, der ikke indberetter. Havne, der gennem en længere tid ikke har indberettet, fjernes løbende fra statistikken. Det er derfor muligt, at kapaciteten reelt er højere end den fremgår af tabel 3.1, ligesom udviklingen i overnatninger kan være følsom og reelt afspejle, hvor mange eller hvilke havne, der indberetter. 18

22 Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Aarhus Kommune Antal senge I alt u. vandrerhjem m. vandrerhjem Hoteller Camping Lystbådehavne (pladser) Vandrerhjem Antal indberettende virksomheder 3 I alt Hotel Camping Vandrerhjem Lystbådehavne : Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 2: Kapaciteten på vandrerhjem er først opgjort fra : Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik opgjort pr. juni. Kilde: Danmarks Statistik. 3.2 Kommunens sommerhuse benyttes især af ejerne selv I Aarhus Kommune var der feriehuse i 2016, men ikke alle bliver udlejet. Tilsvarende var der ifølge BBR feriehuse i Østjylland. Ifølge Sommerhusundersøgelsen er 16,9 pct. af feriehusene i Østjylland i gennemsnit tilgængelige for udlejning. Hvert sommerhus må ifølge loven benyttes/udlejes 39 uger om året. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i landsdelen med de faktisk udlejede uger, estimeres den gennemsnitlige kommercielle kapacitetsudnyttelse i Østjylland til 25 pct. Østjyllands udlejningsprocent er lav sammenlignet med landet som helhed, hvor udlejningsprocenten er estimeret til 36 pct. Samlet set er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Dette fanges ikke af statistikken. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem feriehusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning af nogle feriehuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få feriehuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af feriehuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Turister i lejede feriehuse tegner sig for en mindre del (3 pct.) af turismeforbruget i Aarhus Kommune (jf. tabel 1.4). Tabel 3.2. viser udviklingen i udlejede feriehusuger i perioden i Aarhus Kommune. Som det fremgår, har der været en positiv udvikling. Fra 2015 til 2016 steg antallet af udlejede feriehusuger med 16,0 pct Danmarks Statistik (2015) 19

23 Tabel 3.2 Udlejning af feriehusuger, Aarhus Kommune Aarhus Kommune Udv (pct.) Udv (pct.) ,9 16,0 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Ud over den kommercielle sommerhusudlejning vil der naturligvis være en belægning af sommerhusene i form af eget og lånt sommerhus. 3.3 Flest overnatninger på hotel i Aarhus Kommune i 2016 Samlet set blev der i 2016 foretaget 1,1 mio. kommercielle overnatninger i Aarhus Kommune inkl. feriehusovernatninger. Det er en stigning på overnatninger eller 8,8 pct. i forhold til Aarhus Kommune følger således og mere til - den positive udvikling, der ses i hele Danmark med en stigning i det samlede overnatningstal på 4,7 pct. i 2016 sammenlignet med Overnatninger på hotel dominerer med overnatninger i Aarhus Kommune. Det svarer til 75 pct. af det samlede antal overnatninger. Det var navnlig hotellerne, der var med til at drive den positive udvikling i det samlede overnatningstal i Aarhus Kommune fra 2015 til Inden for samtlige overnatningsformer undtaget camping var der en positiv vækst i antallet af overnatninger i 2016 sammenlignet med Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Aarhus Fordeling i 2016 (pct.) Udv (pct.) I alt ,8 Hotel ,5 - ferie ,0 - forretning ,7 Camping ,8 Feriehus ,1 Vandrerhjem og lystbådehavne ,3 3.4 Stigning i danske og udenlandske antal overnatninger fra 2015 til 2016 Tabel 3.4 viser, at den positive udvikling i antallet af overnatninger fra 2015 til 2016 primært blev drevet af en positiv udvikling på det danske marked. Der var også positiv vækst fra de fleste udenlandske markeder fra 2015 til Overordnet set foretages tre ud af 10 overnatninger i Aarhus Kommune af en udenlandsk turist. De største udenlandske markeder er Norge og Tyskland med henholdsvis og overnatninger i

24 Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet, Aarhus Kommune Fordeling 2016 (pct.) Udv (pct.) I alt ,8 Danmark ,6 Udlandet ,5 Norge ,8 Tyskland ,1 Sverige ,9 Holland ,8 Andre lande ,7 Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på kommuner, Aarhus Udv (pct.) Udv (pct.) Hele ,0 4,7 landet Aarhus ,0 8,8 3.5 Aarhus Kommune har turistovernatninger også uden for sommermånederne Turismen i Aarhus Kommune er ikke specielt sæsonbetonet. 37 pct. af overnatningerne finder sted i sommermånederne juni, juli og august, mens henholdsvis 22 pct. og 25 pct. finder sted i forårs- og efterårsmånederne. Dette afspejler Aarhus Kommune mange overnatninger foretaget af forretningsrejsende. Tabel 3.6. Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Aarhus Kommune, 2016 Alle Hotel ferie forretning Camping Vandrerhjem Lystbådehavne jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Ekskl. feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 21

25 Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport er et turismesatellitregnskab for Aarhus Kommune. Dette betyder, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i destinationen, jf. nationalregnskabet. Ud over satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse, skatteprovenu og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2015 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Foreliggende rapport giver et øjebliksbillede af turismen i Alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet neden for giver et overblik over, hvilke nøgletal rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet og LINE-modellen. Overblik over rapportens metodiske grundlag I dette kapitel gennemgås metoderne detaljeret, og der redegøres for brugen af datakilder, usikkerheder mv. Efter en gennemgang af henholdsvis satellitregnskabet samt LINE-modellen, følger et afsnit med bemærkninger til relevant data. Kapitlet afsluttes med en oversigt over kilder brugt til udarbejdelse af regnskabet. 4.1 Turismesatellitregnskabet som metode Internationalt anerkendt metode Det danske turismesatellitregnskab følger de internationale anbefalinger til turismesatellitregnskaber fra UNWTO (verdensturismeorganisationen), OECD og Eurostat og opfylder kriterier for et regionalt turismesatellitregnskab (RTSA). 22

26 Officielle tabeller i et turismesatellitregnskab Tabel Beskrivelse Note Indgår i DK 1 Indgående turisme En del af den samlede efterspørgsel Ja (udlændinge i Danmark) en del af eksporten 2 Indenlandsk turisme (danskere i Danmark) En del af danskernes private forbrug Ja 3 Udgående turisme (danskere i udlandet) Ikke knyttet til andre TSA tabeller en del af importen Delvist 4 Internt turismeforbrug Sammenlægning af tabel 1 og 2 og tilføjelse af indenlandske forretningsrejser 5 Produktion af turismevarer 6 Internt udbud og turismeforbrug pr. produkt Fx produkter og serviceydelser af turismespecifikke brancher, men også andre Sammenlægning af tabel 4 og 5 Hjertet i et turismesatellitregnskab. 7 Beskæftigelse Antal beskæftigede i turismespecifikke brancher dvs. set fra udbudssiden 8 Investeringer Investeringer i turismespecifik fast realkapital - fx hoteller, restauranter m.v. 9 Offentligt Offentligt forbrug til turismespecifikke turismeforbrug formål fx markedsføring, turistinformation, markedsresearch o. lign. 10 Ikke-monetære indikatorer Antal ankomster, overnatninger, og overnatningssteder Ja Ja Ja ja Nej Ja Ja Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sikre, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt og vil blive nedjusteret. Efterspørgselssiden På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 overnatningsformer: hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som en overnatning). 23

27 Overnatningerne kommer fra en række forskellige kilder. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, da de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af døgnforbrug er i overvejende grad i VisitDenmarks Turistundersøgelse Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række komponenter, og ud fra disse oplysninger kan man danne sig et billede af inden for hvilke varegrupper og i hvilke brancher, turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der ligger til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform. Oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudssiden Oplysningerne fra udbudssiden dvs. fra virksomhederne stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: (1) turismeprodukter, (2) turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og (3) andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. I nationalregnskabet udarbejdes en række såkaldte input/output-tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, det private og offentlige erhvervsliv mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet sker på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K, med input fra bl.a. Danmarks Statistik. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at data på produktniveau sjældent er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT og Danmarks Statistik bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches omsætning. Der er dermed betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele turistens forbrug lægges i den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er endnu ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture fra overnatningskommunen til andre kommuner. En følge af denne antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende turister med bopæl i andre kommuner i kraft af fx attraktioner - alt andet lige vil blive undervurderet i opgørelserne. 4.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter I rapporten anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA-standard, men et valg foretaget i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at opgøre turismens effekter på. Figuren neden for illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 24

28 Figur Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i forskellige virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives turismeforbrug. Fx vil hoteller tegne sig for en stor del, mens detailhandlen vil have en noget mindre andel. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, vil købe råvarer og andet i andre virksomheder, som således også påvirkes af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til sine medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldt tekniske turismemultiplikator kan beregnes: Teknisk _ multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver forøget med, når den siver ud i økonomien. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I 25

29 turismesammenhænge er det i Danmark besluttet at anvende LINE-modellen. Grunden til dette valg er, at den er regionalt baseret og mere anvendelig end fx ADAM-modellen, som er nationalt baseret. Ovenstående tekniske multiplikator må ikke forveksles med turismemultiplikatorerne i denne rapport. Disse relaterer turismeomsætningen (mio. kr.) til total turismeafledt beskæftigelse (årsværk), værditilvækst (mio. kr.) og skatteprovenu (mio. kr.): Samlet _ turismeafledt _ effekt Multiplikator Samlet _ turismeforbrug Som tommelfingerregel kan multiplikatoren anvendes til at analysere, hvordan ændringer i turismeforbruget pr. mio. kr. forplanter sig i samfundet gennem totalændringer i jobskabelse, værditilvækst og skatteindtægter. Sidste år publicerede CRT notatet En introduktion til multiplikatorer inden for området turisme og dansk praksis på området, der uddyber anvendelsen af multiplikatorer med udgangspunkt i litteraturen på området og analyserer historiske TSA-multiplikatorer. Herudover ses på faktorer, der påvirker størrelsen af turismemultiplikatorer i danske regioner og kommuner. Notatet egner sig til læsere med interesse i analyse af turismeøkonomiske effekter. Notatet kan hentes her: Dataændringer, metode og resultater At udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau kræver såvel forbehold som antagelser. Der er en række usikkerheder i data, og der sker kontinuerligt forbedringer af de metodikker, der anvendes, og opdateringer af data. I LINE-modellen arbejdes løbende med opdatering af tidsserierne fra nationalregnskabet og fremskrivninger for ikke-endelig data af bl.a. antal årsværk og værditilvækst ved hjælp af den makroøkonomiske model ADAM. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, da en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudssiden ikke er lokalt fordelte. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT løbende på at forbedre metoden for at give et så retvisende billede af turismen som muligt. Dette giver nogle ændringer i niveauerne for nøgletallene - især på regionalt og lokalt niveau. I forhold til beregningerne af turismens økonomiske betydning 2014 er der sket ændringer i metode og data, så man ikke kan sammenligne resultaterne med beregningerne for I sidste års beregninger nedskalerede CRT efter aftale med VisitDenmark det samlede udenlandske turismeforbrug med ca. 3 mia. kr. svarende til det ekstra forbrug på langdistance lokaltransport. Dette er ændret og gælder både de nyeste og 2015-beregninger 5. Derfor er det ikke muligt at sammenligne den udenlandske turismeomsætning i denne rapport med 2014-turismeomsætningen fra sidste års rapport. 5 Nedskaleringen havde til formål at skabe overensstemmelse til det udenlandske forbrugsniveau, som VisitDenmark leverer til Danmarks Statistik til brug for betalingsbalancestatistikkens rejsepost. Dette betød dog, at det udenlandske forbrug i TSAsammenhænge på andre produkter var blevet kunstigt lavt. 26