0-18 ÅRS- UDVALGETS ANBEFALINGER VEDR. SKOLEOMRÅDET

Transkript

1 0-18 ÅRS- UDVALGETS ANBEFALINGER VEDR. SKOLEOMRÅDET vordingborg.dk

2 Vordingborg Kommune Østerbro Præstø 0-18 års-udvalgets anbefalinger vedr. skoleområdet Udgivet af Afdeling for Dagtilbud og Skoler, 2018

3 FORORD I konstitueringsaftalen mellem Socialdemokraterne, SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet blev det aftalt, at nedsætte et 17, stk. 4 udvalg, som skulle se på hele 0-18 års-området i Vordingborg Kommune. Udvalget havde til opgave at gøre status på de hidtidige mål og indsatser i børne- og ungepolitikken og komme med forslag til justeringer af politikkens mål og effektmål samt de igangværende og planlagte indsatser med henblik på at kunne udarbejde en handlingsplan for det samlede børneområde. I første omgang var udvalgets opgave at fokusere på skoleområdet og komme med et idékatalog til tiltag, der kan sikre eleverne et højere fagligt niveau og mere trivsel i skolen blandt elever og medarbejdere. Følgende temaer er blevet behandlet på fire workshops: Økonomi, herunder tildelingsmodel Inklusion, specialtilbud og visitation Ledelse, bureaukrati og administrative opgaver for medarbejderne Skoleklub og lærer- og pædagogsamarbejde Der har på de enkelte workshops været inviteret relevante interessenter for at sikre en bred inddragelse og dialog, så udvalget kunne bygge deres anbefalinger på et fagligt solidt grundlag og for at sikre et bredt ejerskab til anbefalingerne. Denne rapport indeholder udvalgets samlede anbefalinger og ideer til videre behandling. På udvalgets vegne, Mette Gerdøe-Frederiksen Formand for 0-18 års-udvalget 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING ANBEFALINGER Anbefalinger vedrørende økonomi, herunder tildelingsmodel Anbefalinger vedrørende inklusion, specialtilbud og visitation Anbefalinger vedrørende ledelse, bureaukrati og administrative opgaver Anbefalinger vedrørende skoleklub og lærer- og pædagogsamarbejde BILAG VEDR. ØKONOMI, HERUNDER TILDELINGSMODEL Bilag administrationens statusbeskrivelser Bilag spørgsmål Bilag gruppeinddeling Bilag opsamling på workshop BILAG VEDR. INKLUSION, SPECIALTILBUD OG VISITATION Bilag administrationens statusbeskrivelser Bilag spørgsmål Bilag gruppeinddeling Bilag opsamling på workshop BILAG VEDR. LEDELSE, BUREAUKRATI OG ADMINISTRATIVE OPGAVER Bilag administrationens statusbeskrivelser Bilag spørgsmål Bilag gruppeinddeling Bilag opsamling på workshop BILAG VEDR. SKOLEKLUB OG LÆRER- OG PÆDAGOGARBEJDET Bilag administrationens statusbeskrivelser Bilag spørgsmål skoleklub Bilag spørgsmål lærer- og pædagogsamarbejde Bilag gruppeinddeling Bilag opsamling på workshop BILAG VEDR ÅRS-UDVALGETS KOMMISORIUM OG SAMMENSÆTNING Kommissorium for et 17, stk. 4 udvalg om 0-18 års området kaldet 0-18 års udvalget års-udvalgets sammensætning

5 1. INDLEDNING Udvalget har i fire workshops inddraget en bred kreds af medarbejdere, forældre, ledere og fagpersoner. Hver workshop har taget udgangspunkt i statusbeskrivelser af de enkelte temaer og deltagerne har drøftet en række spørgsmål i den forbindelse. På baggrund af de afholdte workshops har 0-18 års-udvalget udarbejdet en række anbefalinger til Udvalget for Børn, Unge og Familie samt Kommunalbestyrelsen og en række anbefalinger til skolerne, som udvalget anser kan være med til at sikre eleverne et højere fagligt niveau og mere trivsel i skolen blandt elever og medarbejdere. Udvalget ønsker at understrege, at udvalgets anbefalinger skal ses som et supplement til de tiltag, som er implementeret på skoleområdet over de seneste par år fx Børn og Unge politikken, strategiplan for folkeskolerne , udviklingsplaner på alle skolerne, kompetenceudvikling, BRIDGE mv. Udvalget gør opmærksom på vigtigheden i, at den retning og udvikling skoleområdet er inde i lige nu fastholdes, så skolerne kan få ro til at lykkedes med deres arbejde og dermed opnå de ønskede resultater i form af et højere fagligt niveau blandt eleverne samt mere trivsel blandt både elever og medarbejdere. Udvalget ønsker derudover at gøre opmærksom på, at det er en forudsætning for, at skolerne kan lykkes med at højne elevernes faglige niveau og trivslen blandt elever og medarbejdere, at der er et godt læringsmiljø og gode rammevilkår på skoleområdet. Det handler bl.a. om, at personalet har den fornødne mulighed for at forberede sig, at der er et velfungerende samarbejde på skolen og at der er moderne og tidssvarende fysiske rammer. Udvalget bemærker, at der kan være økonomi forbundet med enkelte af udvalgets anbefalinger, mens en del af anbefalingerne kan gennemføres indenfor den eksisterende budgetramme. De nærmere økonomiske konsekvenser vil først kunne beregnes, når forslagene er yderligere beskrevet, hvilket sker i forbindelse med den videre behandling af de anbefalinger, som Udvalget for Børn, Unge og Familie ønsker at gå videre med. 5

6 Udvalgets anbefalinger er skitseret kort nedenfor og i de efterfølgende afsnit, vil der være en mere uddybende gennemgang af anbefalingerne. Anbefalinger vedr. økonomi, herunder tildelingsmodel Anbefalinger til Udvalget for Børn, Unge og Familie o o Tilførsel af midler til skoleområdet til de anbefalinger der kræver dette Udarbejdelse af tre modeller for ny tildelingsmodel Anbefalinger vedr. inklusion, specialtilbud og visitation Anbefalinger til Udvalget for Børn, Unge og Familie o o o o Udarbejdelse af inklusionsstrategi Videreudvikling af BRIDGE Styrke praksisvejledernes tilknytning til skolerne Skoleklubtilbud på Kalvehave Skole og Børnehus Anbefalinger til skolerne o Mål for sociale kompetencer og uddannelsesparathed o Tydeliggøre tilbudsbeskrivelsen for Kalvehave Skole og Børnehus o Opmærksomhed for støttebehov i klubregi Anbefalinger vedr. ledelse, bureaukrati og administrative opgaver for medarbejderne Anbefalinger til Udvalget for Børn, Unge og Familie o o o Revidering af testplan Evaluering af de centralt fastsatte mødefora Undersøg om de økonomiske rammer giver den nødvendige ledelseskraft Anbefalinger til skolerne o Optimering af lokal mødestruktur og dokumentationskrav o Optimering af brugen af Min Uddannelse o Klarlægning, placering og prioritering af ledelsesopgaverne o Sikring af ledelse i skoleklubberne Anbefalinger vedr. skoleklub og lærer- og pædagogsamarbejdet Anbefalinger til Udvalget for Børn, Unge og Familie o o Revidering af mål- og indholdsbeskrivelsen for skoleklubberne Undersøg muligheden for en ekstra busafgang om eftermiddagen 6

7 Anbefalinger til skolerne o o o Anvend tankegangen bag Åben Skole i skoleklubben Anvend idéerne fra workshoppen i arbejdet med lærer- og pædagogsamarbejdet Ledelsen skal sikre rammerne for at lærer- og pædagogsamarbejdet kan fremmes 7

8 2. ANBEFALINGER 2.1 ANBEFALINGER VEDRØRENDE ØKONOMI, HERUNDER TILDELINGSMODEL Udvalget har drøftet temaet økonomi, herunder tildelingsmodel som det første tema. Drøftelserne tog udgangspunkt i beskrivelser af den nuværende tildelingsmodel (se bilag 3.1.2) samt forslaget om en effektbaseret tildelingsmodel (se bilag 3.1.3), som blev behandlet af den forrige kommunalbestyrelse, efteråret Derudover fik udvalget en detaljeret gennemgang af det nuværende budget for skoleområdet, herunder hvilke poster der ligger hhv. centralt og decentralt (se bilag 3.1.1). Udvalget har drøftet forskellige spørgsmål i relation til emnet økonomi og tildelingsmodel, bl.a.: Skal skolerne have samme muligheder for at levere samme service/undervisning uanset deres klassestørrelser, socioøkonomi og afdelingsstruktur? Hvor stort skal det skolens råderum over økonomien være, dvs. hvor meget skal betales hhv. centralt og decentralt? Hvordan kan de samlede midler på skoleområdet anvendes mere effektivt ift. at opnå bedre læring og trivsel? For en komplet liste over de spørgsmål, udvalget har drøftet, henvises til bilag 3.2. Anbefalinger til politisk beslutning: Tilførsel af midler til skoleområdet Udvalget anbefaler, at skoleområdet tilføres midler til at finansiere de dele af 0-18 års-udvalgets anbefalinger, som ikke kan finansieres inden for den nuværende budgetramme, såfremt disse besluttes gennemført. Der kan ikke estimeres et eksakt beløb, der ønskes tilført, da de enkelte anbefalinger for nuværende ikke har en karakter, som gør det muligt at beregne budgetbehovet, men udvalget vurderer, at der er flere anbefalinger, som vil koste penge Tildelingsmodeller Udvalget anbefaler, at der udarbejdes tre forslag til ny tildelingsmodel, som på hver sin måde tilgodeser ønskerne fra workshoppen omkring simplicitet, en større hensyntagen til skolernes strukturelle vilkår og incitamenter til at øge andelen af elever, som vælger folkeskolen i Vordingborg Kommune. Modellerne tager udgangspunkt i den nuværende struktur (se bilag 3.1.4) samt skolebestyrelsernes og skoleledernes muligheder for klassedannelse- og optimering. Modellerne kan alle justeres ift. hvad der ellers måtte blive besluttet på baggrund af 0-18 årsudvalgets anbefalinger vedr. ledelse, klub, inklusion mv. Modelforslagene tager udgangspunkt i nedenstående. Model 1: Formålet med model 1 er, at den bygger på ønskerne om simplicitet Modellen vil blive baseret på antal elever på skolen ift. de ønskede parametre i en simpel model: en fast takst til distriktet, en fast takst ift. antal matrikler, en elevtakst (samme beløb for alle elever) samt en fastholdelse af KORA-modellen (den eksisterende tildeling af specialundervisnings- og inklusionsmidler ift. socioøkonomisk indeks). 8

9 10. klasse vil blive tildelt ift. antal elever i 10. klasse samt ift. de ønskede parametre i en simpel model. Klub vil blive tildelt ift. faktisk antal indmeldte med et fast beløb pr. barn samt en fast tildeling til klubkoordinator. Betaling for en segregeret elev kan fastsættes til kr. alt inkl. (gennemsnitlig pris betalt for en segregeret elev i 2016) eller man kan fortsætte med takststrukturen fra i dag, der er differentieret ift. om det er betaling for undervisning, pasning eller kørsel i alt kr. Modellen kan tage udgangspunkt i 5/9 elevtallene, som det kendes i dag eller der kan ske en løbende regulering af skolernes budgetter på baggrund af til- og afgange henover skoleåret. Model 2: Formålet med model 2 er, at der bygges videre på det, der kendes i dag men så der tages større hensyn til skolernes forskellige strukturelle vilkår ift. klassekvotienter. Modellen vil blive baseret på den nuværende tildelingsmodel, og dermed også en fastholdelse af KORA-modellen (den eksisterende tildeling af specialundervisnings- og inklusionsmidler ift. socioøkonomisk indeks), men skolerne vil blive tildelt ift. deres reelle klassekvotient og ikke 22 elever, som modellen bygger på i dag. Modellen vil betyde et større budgetbehov i forhold til de 5 distriktsskolers budgetter i dag. Det anslås for nuværende, at der vil være et behov for en budgettilførsel på 2-4 mio. kr. Modellen kan have et incitament til at skolerne vil begynde at danne flere og mindre klasser. Det skal ved udarbejdelse af modellen sikres, at den samlede økonomi på skoleområdet kan styres. Modellens hensyn om, at alle skoler skal have samme økonomiske vilkår uanset klassestørrelse betyder, at der ikke samtidig kan foretages negative demografireguleringer. Betaling for en segregeret elev kan fastsættes til kr. alt inkl. (gennemsnitlig pris betalt for en segregeret elev i 2016) eller man kan fortsætte med takststrukturen fra i dag, der er differentieret ift. om det er betaling for undervisning, pasning eller kørsel i alt kr. 10. klasse vil blive tildelt som i dag. Klub vil blive tildelt ift. faktisk antal indmeldte med et fast beløb pr. barn samt en fast tildeling til klubkoordinator. Modellen kan tage udgangspunkt i 5/9 elevtallene, som det kendes i dag eller der kan ske en løbende regulering af skolernes budgetter på baggrund af til- og afgange henover skoleåret. Model 3: Formålet med modellen er at lægge flest mulige midler ud på skolerne og indarbejde incitamenter til at øge andelen af elever, som vælger folkeskolen i Vordingborg Kommune. 9

10 Modellen vil blive baseret på det nuværende budget til de 5 distriktsskoler, midlerne til friog privatskoler og mellemkommunale betalinger samt antal børn i distriktet i aldersgruppen svarende til klasse og ift. de fire ønskede parametre i en simpel model: en fast takst til distriktet, en fast takst ift. antal matrikler, en elevtakst (samme beløb for alle elever) og en fastholdelse af KORA-modellen (den eksisterende tildeling af specialundervisnings- og inklusionsmidler ift. socioøkonomisk indeks). Der vil i denne model skulle betales en takst såfremt et barn i distriktet ikke går på distriktsskolen ift. de faktiske udgifter forbundet med at gå på privatskole, en skole i en anden kommune eller på anden distriktsskole. Betaling for en segregeret elev kan fastsættes til kr. alt inkl. (gennemsnitlig pris betalt for en segregeret elev i 2016) eller man kan fortsætte med takststrukturen fra i dag, der er differentieret ift. om det er betaling for undervisning, pasning eller kørsel i alt kr. 10. klasse vil blive tildelt ift. deres nuværende budget og antal elever i 10. klasse ift. de fire ønskede parametre i en simpel model. Klub vil blive tildelt ift. faktisk antal indmeldte med et fast beløb pr. barn samt en fast tildeling til klubkoordinator. For at få det maksimale ud af modellens formål, anbefales det, at der sker en løbende regulering af skolernes budgetter på baggrund af til- og afgange henover skoleåret. 2.2 ANBEFALINGER VEDRØRENDE INKLUSION, SPECIALTILBUD OG VISITATION Udvalget har drøftet temaet inklusion, specialundervisning og visitation under ét. Vordingborg Kommune har en lav segregeringsprocent sammenlignet med andre kommuner. Dvs. andelen af elever, som undervises i et undervisningstilbud uden for almenområdet. Ca. 2,8, pct. af eleverne undervises i et segreret tilbud men tallet på landsplan er ca. 4,3 pct. I alt modtager ca. 7,3 pct. en form for støtte i tilknytning til almenområdet i Vordingborg Kommune. Der henvises til bilag 4.1 for yderligere data for segregering og inklusion. Inklusionsindsatsen i Vordingborg Kommune handler om at inkludere så mange børn som muligt i et almentilbud, dette gælder såvel børn med særlige behov som særligt begavede børn. Udvalget har drøftet forskellige spørgsmål i relation til inklusion, specialundervisning og visitation med henblik på at komme med ideer til forbedringer, der kan sikre eleverne et højere fagligt niveau og mere trivsel i skolen blandt elever og medarbejdere. Spørgsmålene har bl.a. været: Hvilke kompetencer skal der til for at løfte inklusionsopgaven? Hvordan kan vi arbejde aktivt med at forebygge mobning Hvordan sikrer vi kvalitet i vores segregerede tilbud (dvs. Kalvehave Skole og Børnehus og Ungdomsskolens MK-klasse og Heltid)? For en komplet liste over de spørgsmål, udvalget har drøftet, henvises til bilag 4.2. Anbefalinger til politisk beslutning: 10

11 2.2.1 Udarbejdelse af inklusionsstrategi Det anbefales, at der udarbejdes en inklusionsstrategi med henblik på at indføre et fælles sprog omkring kvalitet, formål og målsætningerne med inklusion i Vordingborg Kommune. Inklusionsstrategien skal hænge sammen med den eksisterende strategiplan på skoleområdet. Kommunens BRIDGE-program, der er et inklusionsfremmende skoletilbud, hvor der samarbejdes mellem det specialpædagogiske- og almene felt, er et godt udgangspunkt for arbejdet med inklusion. En egentlig inklusionsstrategi bør derfor udarbejdes med udgangspunkt i BRIDGEprogrammet. I forbindelse med en inklusionsstrategi kan der med fordel udarbejdes en beskrivelse af hvilke tilbud skolerne kan gøre brug af, og hvad disse tilbud kan bidrage med Videreudvikling af BRIDGE Der er behov for at tydeliggøre og videreudvikle viden og kompetencer om BRIDGE, så alle aktører i skolen har øje for programmets muligheder. Det anbefales derfor, at der iværksættes yderligere kompetenceudvikling med henblik på at videreudvikle tankegangen og anvendelsen af BRIDGE Praksisvejledere Der ses et behov for at styrke praksisvejledernes tilknytning til skolerne. Det anbefales derfor, at der udvikles en model for, hvordan skolernes anvendelse af praksisvejledere fra Kalvehave Skole og Børnehus kan sikres, da nogle skoler har været nødt til at prioritere det væk for at få budgettet til at hænge sammen Oprettelse af skoleklub på Kalvehave Skole og Børnehus Det anbefales, at der oprettes et skoleklubtilbud på Kalvehave Skole og Børnehus for at sikre børnene i tilbuddet en mere sammenhængende skoledag. Dette begrundes i, at strukturen i dag medfører, at der er elever, som bliver passet i ned til 30 min. om morgenen i en distriktsskoles skoleklub inden videre transport til Kalvehave. Ligeledes skal elever i klasse passes af fremmede pædagoger, med fremmede børn og i fremmede omgivelser i skoleferierne. Ligeledes har Børn og Familie været nødsaget til at købe barnepigeordninger, for at løse pasningsopgaven for enkelte elever, da pasning i distriktsskolens skoleklub ikke kan lykkes. Derudover er der forældre, som må ansøge om tabt arbejdsfortjeneste for at løse pasningsopgaven. Anbefalinger til skolerne: Mål for sociale kompetencer og uddannelsesparathed Udvalget anbefaler, at alle skoler har et tidligt fokus på og arbejder med alle elevers sociale og faglige kompetencer og muligheder. Dette kan fx gøres ved at formulere brede læringsmål for fx trivsel og uddannelsesparathed fra klasse, så der sikres et tidligt og kontinuerligt fokus på uddannelsesparathed Tydeliggørelse af tilbudsbeskrivelsen for Kalvehave Skole og Børnehus Udvalget anbefaler, at Kalvehave Skole og Børnehus tilbudsbeskrivelse tydeliggøres i samarbejde og i dialog med distriktsskolerne med henblik på at sikre større kendskab til Kalvehave Skole og Børnehus styrker og tilbud til skolerne. 11

12 2.2.7 Behovet for støtte i klubregi Skolerne opfordres til at være opmærksomme på behovet for at støtten til elever med særlige behov også føres med videre i klubregi, så eleverne oplever en større sammenhæng i tilbuddet. 2.3 ANBEFALINGER VEDRØRENDE LEDELSE, BUREAUKRATI OG ADMINISTRATIVE OPGAVER Udvalget har drøftet temaet ledelse, administration og bureaukrati under ét. Vordingborg Kommune har en politisk fastsat ledelsesstruktur, hvor skolerne tildeles penge til et fastsat antal ledere (se bilag for uddybning af ledelsesorganiseringen på skoleområdet). Skolerne har dog mulighed for at konvertere øvrige budgetmidler til lederstillinger og dermed have en anden ledelsesstruktur end besluttet politisk. Til udvalgets drøftelse af temaerne administration og bureaukrati har fællestillidsrepræsentanterne for lærer og pædagoger indsamlet eksempler på opgaver, som lærere og pædagoger i dag bruger tid på og som ikke er en del af medarbejdernes kerneopgave. Dvs. opgaver der med fordel kunne løses af andre eller bortfalde (se bilag ). Udvalget har drøftet forskellige spørgsmål i relation til ledelse, administration og bureaukrati med henblik på at komme med ideer til forbedringer, der kan sikre eleverne et højere fagligt niveau og mere trivsel i skolen blandt elever og medarbejdere. Spørgsmålene har bl.a. været: Hvordan sikrer vi ledelseskraft på skoler med matrikler? Skal ledelsesstrukturen være bestemt politisk eller skal det være lokalt besluttet? Hvilke administrative opgaver kan med fordel ligge centralt? Hvilke dokumentationskrav kunne man fjerne/lempe indenfor lovgivningens rammer? For en komplet liste over de spørgsmål, udvalget har drøftet, henvises til bilag 5.2. Anbefalinger til politisk beslutning: Revidering af testplanen Udvalget anbefaler, at testplanen revideres så de frivillige nationale tests ikke længere er obligatoriske. Formålet er at give lærerne større frihed til selv at beslutte de nødvendige evalueringsmetoder og dermed det samlede tidsforbrug forbundet med evaluering Evaluering af de centralt fastsatte mødefora Udvalget anbefaler, at der iværksættes en evaluering af de centralt fastsatte mødefora fx dialog-, status- og evalueringsmøder med henblik på at optimere mødevirksomheden og medarbejdernes tidsforbrug. Fx bør det overvejes om lærere og pædagogers bidrag til udarbejdelse af PPV er kan ske i en dialog med PPR og Forebyggelse, så lærere og pædagogers tidsforbrug på skriftlige beskrivelser nedbringes. Det bør ligeledes overvejes, om der kan indhentes informationer på en anden og mindre tidskrævende måde, med henblik på pædagogisk psykologisk vurdering, som ikke er en PPV, da det ikke altid er en PPV, der er den nødvendige løsning ift. vurdering af et barns behov. Udvalget anbefaler, at Dagtilbud indgår i evalueringsprocessen Ledelseskraft Synlig og faglig ledelse tæt på er vigtig for at sikre en tydelig retning for arbejdet og medarbejdertrivsel. Der skal derfor være den nødvendige ledelseskraft til stede på den enkelte 12

13 matrikel. Udvalget anbefaler, at det skal være op til den enkelte skole og skolebestyrelse at sammensætte ledelsen og indrette sig ift. den enkelte skoles behov. Det anbefales, at det undersøges, om de økonomiske rammer giver den nødvendige ledelseskraft på skolerne også ift. klubkoordinatorer. Anbefalinger til skolerne: Krav til dokumentation og lokal mødestruktur Udvalget anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af skolerne, som skal kigge på kravene til dokumentation fx statusbeskrivelser og den lokale mødestruktur og derigennem optimere arbejdsgangene Optimering af brugen af Min Uddannelse Udvalget anbefaler, at den enkelte skole optimerer brugen af Min Uddannelse ift. milepælsplanen, se bilag I den forbindelse opfordres skolerne til at vidensdele med hinanden. Formålet er at optimere brugen af Min Uddannelse, da nogle medarbejdere bruger meget tid på at anvende Min Uddannelse og ikke oplever at det giver den ønskede effekt ift. elevernes læring Beskrivelse af skolens ledelsesopgaver og placeringen af disse Udvalget anbefaler, at den enkelte skole laver en samlet beskrivelse af ledelsesopgaverne, og hvordan disse er placeret. I den forbindelse skal det overvejes, hvordan opgaverne samlet set skal prioriteres ift. hinanden for at opnå synlighed og tilstedeværelse. Ligeledes skal der også sikres synlig ledelseskraft i skoleklub. Fokus skal hele tiden være på faglig ledelse og kerneopgaven. 2.4 ANBEFALINGER VEDRØRENDE SKOLEKLUB OG LÆRER- OG PÆDAGOGSAMARBEJDE Udvalget har drøftet temaerne skoleklub og lærer/pædagogsamarbejde under ét. Skoleklubbernes mål og indhold er beskrevet i en mål- og indholdsbeskrivelse vedtaget i 2015 (se bilag 6.1.3). I forbindelse med udvalgets arbejde er der lavet en opgørelse af antal fremmødte børn og tilgængelige voksenressourcer i skoleklubberne. Opgørelsen viser, at det kun er ca. 45 % af de tilmeldte børn, der møder i klubben i gennemsnit. I gennemsnit er der ca. 13 børn pr. voksen i de perioder, hvor der er flest børn i skoleklubben. Se bilag for yderligere data om indmeldte, fremmødte og bemanding i skoleklubberne. Rammerne for lærer/pædagogsamarbejdet og herunder særligt pædagogernes rolle i skolen er aftalt i Professionsaftalen for pædagoger indgået mellem Vordingborg Kommune og BUPL i Aftalen bygger på, at parterne arbejder sammen for at udvikle et stærkt og attraktivt skolevæsen (se bilag ). Udvalget har drøftet forskellige spørgsmål i relation til skoleklub og lærer/pædagogsamarbejde med henblik på at komme med ideer til forbedringer, der kan sikre eleverne et højere fagligt niveau og mere trivsel i skolen blandt elever og medarbejdere. Spørgsmålene har bl.a. været: Hvad er skoleklubbens kerneopgave? Hvilke rolle skal skoleklubben spille i brobygning mellem dagtilbud og skole? Hvad skal lærere og pædagoger samarbejde om? Hvilke kompetencer skal pædagogerne have for at de kan føle sig trygge i undervisningen? For en komplet liste over de spørgsmål, udvalget har drøftet, henvises til bilag

14 Anbefalinger til politisk beslutning: Revidering af mål- og indholdsbeskrivelsen for skoleklubben Udvalget anbefaler, at der sker en revidering af mål- og indholdsbeskrivelsen for skoleklub, herunder skal der kigges på kvalitet og aktiviteter i skoleklubberne, hvor fokus er på læring og dannelse i et fritidspædagogisk perspektiv Øget fokus på overgang fra daginstitution til skole og skoleklub Udvalget anbefaler, at samarbejdet med daginstitutionerne intensiveres ift. brobygningen og overgangen fra daginstitution til skole og skoleklub, for at sikre den bedste overgang for alle børn Undersøge mulighederne for en ekstra og senere busafgang om eftermiddagen Udvalget anbefaler, at det undersøges hvor stort et behov, der er for at indsætte en ekstra og senere busafgang om eftermiddagen samt de økonomiske konsekvenser herved undersøges. En senere busafgang vil give mulighed for, at børnene kan blive længere i skoleklubben og derved give skoleklubberne bedre mulighed for at planlægge aktiviteter. Anbefalinger til skolerne: Aktiviteter i skoleklubberne Udvalget anbefaler, at skoleklubberne i højere grad tænkes ind i Åben Skole-regi, anvender tankegangen bag Åben Skole og benytter de lokale tilbud, ressourcer, foreninger o.lign. der er i nærområdet Fremme lærer- og pædagogsamarbejdet Udvalget anbefaler, at skolerne fortsætter og styrker deres fokus på et godt og tillidsfuldt lærer- og pædagogsamarbejde, hvor alle medarbejdere og ledelsen arbejder sammen om at skabe en god skolegang med fokus på høj faglighed og trivsel. Udvalget opfordrer skolerne til at anvender de idéer, der kom frem på workshoppen vedr. lærer- og pædagogsamarbejde for at fremme arbejdet med dette og at ledelsen sikrer rammerne for, at samarbejdet kan fremmes. Der henvises til bilag

15 3. BILAG VEDR. ØKONOMI, HERUNDER TILDELINGSMODEL 3.1 BILAG ADMINISTRATIONENS STATUSBESKRIVELSER Detaljeret gennemgang af skoleområdets budget 2018 Skoleområdets samlede budget i 2018 er 364,9 mio. kr. Budgettet opdelt i to dele en del er virksomhedernes budget (decentralt) på 261,2 mio. kr. mens den anden del er fællesområdets budget (centralt) på 103,7 mio. kr. Skoleområdet demografireguleres hvert år ift. den forventede befolkningsudvikling. Demografireguleringen, som i en lang årrække har været negativ pga. det faldende børnetal, modsvares af lavere budgetter på distriktsskolerne og 10. klasse, da virksomhederne primært tildeles pr. elev. (tal i kr.) Budget 2018 Skoleområdet i alt Virksomheder Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårnskolen Svend Gønge-skolen Kalvehave Skole og børnehus - skoledel Ungdomsskolen og 10. klasse PPR og Forebyggelse Øvrig udvalgsramme - fællesområdet Kompetenceløft, puljer mv Specialundervisning Klubber Friskoler og efterskoler Mellemkommunale betalinger IT på Skoleområdet Øvrige fællesområde Avnø Naturcenter 446 Virksomhederne (261,2 mio. kr.) Virksomhederne består af de fem distriktsskoler, Kalvehave Skole og Børnehus (skoledel), Ungdomsskolen og 10. klasse samt PPR og Forebyggelse. PPR og Forebyggelse samt Ungdomsskole-delen af Ungdomsskolen og 10. klasse har faste budgetter, som prisfremskrives ved budgetlægningen for et nyt år. Ungdomsskolen og 10. klasses specialtilbud (MK-klassen, Heltidsundervisning og STU) er takstfinansieret og nettobudgettet hertil er derfor nul. Taksten bliver fremskrevet med KLs udmeldinger om pris- og lønfremskrivninger hvert år. Prisen for MK uddannelsen STU for elever fra 15

16 Vordingborg Kommune er 603 kr. pr. dag for hold 1 og kr. pr. dag for hold 2 (holdene er differentieret ift. elevernes behov for støtte i undervisningen, fysiske mobilitet, behov for fysisk behandling og pleje samt behov for hjælp til garderobe, toiletbesøg og spisesituationer). Taksten for Ungdomsskolens grundskole-specialtilbud er: Ungdomsskolen - takster Grundskole MKklassen 2018 Heltid Rampen 2018 Heltid Præstegårdsvej 2017/2018 Undervisning Fritidstilbud Kørsel I alt Kalvehave Skole og Børnehus (KSBH) er en takstfinansieret virksomhed. Dette betyder, at deres nettobudget går i nul, da udgifterne modsvarer indtægterne (takstopkrævning for eleverne). Taksten for KSBH er i 2018: KSBH 2018 Grundtakst kr. Tillægstakst I alt Kat kr. Kat kr. Kat kr. KSBHs bruttobudget er baseret på, at der er 50 elever (40 fra egen kommune og 10 fra andre kommuner). Heraf er det budgetteret, at de 3 af eleverne er kategori 1 elever, 2 er kategori 2 elever og 3 er kategori 3 elever. Dette giver skolen et bruttoudgiftsbudget på kr. Såfremt KSBH har flere elever end budgetforudsat, vil de opnå større indtægter og dermed har de mulighed for at ansætte mere personale end forudsat. Såfremt KSBH har færre elever end budgetforudsat, vil indtægterne være mindre end forudsat, og skolen skal tilpasse personalet dertil for at undgå underskud. Skolen har derudover fået et budget til kørselsudgifterne vedr. kommunens egne børn, da dette ikke er en del af den takst, der opkræves pr. elev. Deres nettobudget er derfor 1,6 mio. kr. i Kørsel af andre kommuners børn bliver opkrævet betalingskommunen ift. reel udgift. Distriktsskolerne samt 10. klasse tildeles et budget hvert år på baggrund af elevtallet. Modellen herfor er beskrevet i andet notat vedr. den nuværende tildelingsmodels elementer. Distriktsskolernes budgetter skal dække lønudgifter mv. til det ansatte personale, vikarer og skolens ledelse. Derudover skal skolen afholde de første kr. (inkl. pasning og kørsel) af udgiften til distriktets ekskluderede elever. Slutteligt tildeles skolerne også budget til elevrelaterede udgifter, forsikringer, inventar, renovation og rengøringsartikler. I forbindelse med budgetaftalen for 2018 blev skoleområdet tilført 5 mio. kr. til økonomisk kompensation til skoler med lav klassekvotient samt til inklusionsindsatser. Skolerne er derfor fra 1. januar 2018 tildelt 2,5 mio. kr. til inklusionsindsatsen. Tildelingen sker via det socioøkonomiske indeks og antallet af distriktsbørn, i stil med de øvrige inklusion- og specialundervisningsmidler. Der blev samtidig truffet beslutning om, at Gåsetårnskolen, først får fuld andel af 16

17 inklusionsmidlerne fra skoleåret 2018/2019, da skolen fik en tillægsbevilling på 3,5 mio. kr. til skoleåret 2017/2018, da man besluttede den nye tildeling af inklusions- og specialundervisningsmidler indført. De resterende 2,5 mio. kr. er tildelt skoler, som har en klassekvotient under 22, hvilket er den klassekvotient, som i tildelingsmodellen udløser 1 lærer i 1 time i 1 klasse. Midlerne er tildelt ift. det antal elever, som den enkelte skole behøver, for at kunne opnå en klassekvotient på 22. Fordelingen af de 5 mio. kr. er i 2018 således: Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårnskolen Svend Gøngeskolen Budgettildeling inklusionsindsats Budgettildeling lave klassekvotienter Budgettildeling i alt, i kr Fællesområdet (103,7 mio. kr./101,6 mio. kr.) Det primære budget, der ligger på fællesområdet, er udgifter og indtægter, der ikke entydigt kan henføres til de enkelte skoler. Lidt over halvdelen af budgettet på fællesområdet er bundet op på bidrag til staten for elever på frie grundskoler og efterskoler. Fællesområdet består af de centrale udgifter til: Kompetenceløft, puljer mv. (3,5 mio. kr.) Den væsentligste budgetpost er de centrale midler til kompetenceløft og udgifter til skolelederes uddannelse. Midlerne til kompetenceløft på fællesområdet dækker kursusbetalingen for det personale, der er afsted på de af udvalget besluttede kompetenceløftsspor. Midler til dækning af lønudgiften til vikarer mens personalet er afsted på kompetenceløft mv. er tildelt skolerne. Derudover er det også her, den centralt afsatte reserve er placeret. Den centrale reserve anvendes til særlige indsatsområder (f.eks. Taskforcen på Svend Gønge-skolen i 2014, udvikling af effektbaseret tildelingsmodel og socioøkonomiske indeks i 2017, budgettilførsel til 10. klasse når elevtallet er væsentligt højere end budgetteret) dækning af uforudsete forhold, som opstår i løbet af året og som finansiering til at kunne iværksætte f.eks. nye anlæg, tiltag mv. I 2018 har det ikke været muligt at afsætte et beløb til den centrale reserve. Specialundervisning (14,4 mio. kr.) Består af den centrale andel af udgiften til ekskluderede elever i kommunens egne tilbud, regionale tilbud (primært Marjatta) og private tilbud (primært opholdssteders interne skoler) samt syge- og hjemmeundervisning. I 2018 skal skolerne dække de første kr. (inkl. pasning og kørsel) pr. elev, som får ekskluderende specialundervisning. Alle udgifter herudover dækkes af fællesområdet. Mellemkommunale betalinger (-3,3 mio. kr.) Den centrale del af betaling til og fra andre kommuner vedr. elever, der modtager almen undervisning i andre kommuner (betalinger til/udgifter) og elever fra andre kommuner, der modtager undervisning i Vordingborg Kommune (betalinger fra/indtægter). Den mellemkommunale takst, der betales i 2018 er kr. pr. elev pr. år. I alt 17

18 Klubber (8,8 mio. kr.) Udgifterne på fællesområdet består af søskenderabat, økonomisk og socialpædagogisk friplads, betaling til og fra kommuner (klub-del) og udgifterne til PAU elever og lønnede studerende. Friskoler og Efterskoler (55,9 mio. kr.) Består af det kommunale bidrag til statslige og private skoler samt efterskoler og ungdomskostskoler. Bidraget der skal betales i 2018 er dannet på baggrund af de på finansloven udmeldte takster og antallet af tilmeldte på de forskellige private skoletyper ved skoleåret 2017/2018s start. I 2018 er taksterne og antallet af tilmeldte elever 2017/2018 følgende*: Skoletype Takstbeløb** Antal elever Bidrag i alt Frie grundskoler kr kr. SFO Frie grundskoler kr kr. Efterskoler kr kr. * Det skal bemærkes, at ovenstående ikke modsvarer budget 2018, da budgettet på området også indeholder indtægter opkrævet andre kommuner for deres børn, som har bopæl i Vordingborg Kommune. **Der er fratrukket 5% i moms jf. positivlisten ift. private udbydere. Udgiften til frie grundskoler har været stigende i en årrække, hvilket hænger sammen med den større andel af elever, som vælger privatskole frem for kommunens folkeskoler. Når udgifterne hertil stiger betyder det, at der er færre budgetmidler, der tildeles skolerne. It-udgifter (12,3 mio. kr.) Består af midlerne til investering i IT på alle folkeskolerne i kommunen. Øvrige område (12,0 mio. kr./9,9 mio. kr.) De primære budgetposter vedrører løn til skoleafdelingens medarbejdere (forvaltningen, dog undtaget skolechefen samt to administrative medarbejdere, som aflønnes under Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati) og de afledte udgifter hertil (kontorartikler, kurser mv.). Derudover dækker de væsentligste budgetposter udgifter til tjenestemandspensioner, central udgift til idræts-, sports- og svømmehaller, TEA elevadministrationssystem, skolebiblioteker, samt det fælleskommunale projekt Avnø Naturcenter. I de nuværende 12,0 mio. kr. indgår også 2,1 mio. kr. til dækning af udgifter til undervisning i dansk som andetsprog, som tildeles skolerne to gange om året på baggrund af de faktiske elever, der modtager dansk som andetsprog. Det reelle budget på det øvrige fællesområde er derfor 9,9 mio. kr. På næste side er vist en detaljeret oversigt over fællesområdets budget 2018: 18

19 Skolers fællesområde Puljer Frie midler Pulje - skolekørsel Kompetenceløft Specialundervisning Fællesområde specialundervisning Syge- og hjemmeundervisning Specialundervisning i regionale tilbud Klubber Søskenderabat - skoleklub Økonomiske fripladser - skoleklub Bet. til og fra andre km. - skoleklub PAU-elever - pulje Friskoler og efterskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Mellemkommunale bet Betaling til og fra andre off. myndigh IT-udgifter på folkeskoler IT-udgifter på folkeskoler Øvrige Medarbejdere i Afd. for Skoler Pensionsudgifter Skolebestyrelsesvalg Sportshaller - central udgift Med skolen i biografen Annoncering skoleledere Leje af svømmehal - Bosei Tilskud til entré - Geocenter Møn TEA elevadministrationssystem Skolebiblioteker SSP Dansk som andetsprog (tildeles skolerne) Administration, abonnementer mv Skoleledermøder Vordingborg Kommunes Ungdomsråd Lilliendal Skolehave Avnø Naturcenter - normal drift

20 3.1.2 Elementer i den nuværende tildelingsmodel Den nuværende model trådte i kraft i forbindelse med den nye skolestruktur i Vordingborg Kommune 1. august Modellen består af en række parametre/takster, som primært tildeles som et beløb pr. elev. Den nuværende tildelingsmodel er altså en overvejende elevtalsbaseret tildelingsmodel, som primært er baseret på, at skolerne får samme takst for alle børn, der faktisk går på skolen, mens forvaltningen betaler for børn, der bor i distriktet, men ikke går på distriktsskolen (grænsekrydsere, elever på fri- og efterskoler). Elevtallet for et skoleår dannes på baggrund af elevtallet 5. september året før skoleårets start. Fx dannes elevtallet i tildelingen for skoleåret 2018/2019 på baggrund af elevtallet 5. september Alle klassetrin føres dermed et klassetrin op, dvs. 9. klasse 5. september 2017 udgår i tildelingen til 2018/2019 og der beregnes en ny 0. klasse. 0. klasse estimeres på baggrund af den skolestartende fødselsårgang i det enkelte distrikt sammenholdt med den tidligere oplevede skolestartsandel. Hermed tages der højde for en forventet tilgang til privatskoler samt skoleudsættelse på samme niveau som tidligere år. Beløbet pr. elev er individuelt ift. hvilket klassetrin, eleven går på. De klassetrinsrelaterede takster, som danner grundlag for tildelingen ses nedenfor (skoleåret 2018/2019): Klassetrinsrelaterede takster, gives pr. elev i det enkelte klassetrin 0. klasse klasse klasse klasse 10. klasse Pædagoger i undervisningen Inklusion/holddannelse Specialundervisning Øvrige (opskrivning af norm.uv mv.)* Beregnet elevtildeling fagdelt undervisning Beregnet elevtildeling underst. underv Beregnet elevtildeling fagdelt og understøttende undervisning beregnes på baggrund af følgende: Understøttende UV andel lærere 56% 56% 56% 56% Understøttende UV andel øvrige 44% 44% 44% 44% Antal elevtimer fagdelt UV Antal elevtimer understøttende UV Antal timer en lærer læser Antal timer en ansat læser und. UV Lærer gennemsnitsløn andre personaler gennemsnitsløn Klassekvotient *Ved indførslen af tildelingsmodellen blev der i en 3-årig indfasningsperiode udlignet med 3 mio. kr. imellem Møn Skole, Kulsbjerg Skole og Gåsetårnskolen. Hvert år i indfasningsperioden er der derfor tillagt 1 mio. kr. i modellen, det er kun de sidste 2 mio. kr., der indgår særskilt i dette parameter. Derudover er der i 2015 tillagt 1,5 mio. kr. til normalområdet som følge af overskud på 20

21 den centrale pulje til specialundervisning. Kompensationen ud for 10. klasse vedr. kun overskuddet fra den centrale pulje tilbage fra Udover de klassetrinsrelaterede takster er der en række takster, som enten gives som en fast bevilling (fx ledelse) ift. struktur (fx antal besluttede ledere) eller som et beløb pr. elev: Skolerelaterede takster Vikar 2,25% Bedre vikardækning Sygefravær % af vikarbudget -18,50% 10 klasse ledelse fast Skoleledelse fast Viceskoleleder fast Afdelingsleder fast Skolesekretær fast Skolesekretær elevbaseret Skolesekretær reduktion o. 700 elever -380 Elevrelaterede udgifter Kompetenceudvikling Halleje Møn Skole Husleje 10. klasse Slutteligt indeholder modellen også takster og parametre, som anvendes i forbindelse med tildelingen til klubberne: Klub Klub løn* Klubkoordinator fast Klub Forældrebetaling mdr Dækningsgrad klub af estimerede klasse elever 52,48% Klub børnerelaterede udgifter *Tildeles pba. det samlede estimerede elevtal for klasse ganget med dækningsgraden. Midlerne til inklusion, holddannelse og specialundervisning tildeles de fem distriktsskoler på baggrund af det samlede antal skolepligtige børn samt alle børnene ét år herefter (svarende til 10. klasse) i distriktet 1. august (året før skoleårets start) og det af KORA beregnede inklusionsindeks jf. beslutningen i Børne-, Unge- og Familieudvalget d. 16. maj Taksten beregnes ved at det samlede budget til inklusion og specialundervisning deles med det samlede antal skolepligtige elever samt alle børnene ét år herefter i distriktet 1. august. Taksten er i 2018/2019 således: Takst pr. skolepligtig 2018/2019 Specialundervisning Inklusion/holddannelse

22 For skoleåret 2018/2019 er tildelingen til de fem distriktsskoler dermed således: I mio. kr. Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårnskolen Svend Gøngeskolen Antal distriktsbørn pr Inklusionsindeks 92,23 99,94 116,02 96,83 94,88 Specialundervisning 6,21 3,98 7,28 9,57 3,44 30,49 Inklusion/holddannelse 3,16 2,02 3,70 4,86 1,75 15,50 I alt 9,37 6,00 10,98 14,43 5,19 45,99 I alt 22

23 3.1.3 Elementer i den effektbaserede tildelingsmodel (model 3) I foråret 2017 blev der udarbejdet et forslag til en effektbaseret tildelingsmodel i samarbejde med Per Nikolaj Bukh, økonomiprofessor ved Aalborg Universitet. Det daværende Børne-, Unge- og Familieudvalg besluttede d. 3. oktober 2017 at henvise sagen omkring en ny tildelingsmodel til bearbejdning i den nye kommunalbestyrelse. Den effektbaserede tildelingsmodel er baseret på principper, der giver skolerne et vidtgående ledelsesrum og budgetansvar for alle børn i skoledistriktet samtidig med, at den tilskynder til omkostningseffektivitet. Den effektbaserede tildelingsmodel består af to delmodeller: for det første en socioøkonomisk model estimeret af KORA (besluttet indført pr. 1. august 2017 jf. beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget d. 16. maj 2017), således at der foretages en mere præcis fordeling af inklusionsmidler (model A), for det andet en distriktsmodel med et tildelingsprincip, der er transparent, afspejler skolernes udgiftsbehov samt sikrer en bedre incitamentsstruktur og et større ledelsesrum for den enkelte skoleleder (model B). Formålet med den effektbaserede tildelingsmodel er at sikre et godt fundament for den fremadrettede udvikling af kommunens skoler, samt at sikre den bedst mulige udnyttelse af de økonomiske ressourcer, der samlet set er til rådighed på folkeskoleområdet. Det overordnede princip i den effektbaserede tildelingsmodel Den effektbaserede tildelingsmodel er baseret på, at skolerne får det fulde finansieringsansvar for alle børn i distriktet og betaler en fast takst, hvis ikke børnene undervises i distriktsskolen. Pengene følger dermed barnet, samtidig med at skolerne har et vidtgående ledelsesrum og økonomisk ansvar for undervisningen af alle børn i distriktet. Dette princip er illustreret i figur 1, idet fordelingen af de samlede ressourcer er vist i tre trin. 23

24 Kommunens samlede udgi er l undervisning klasse Privat-, fri- og Folkeskolen Betaling for e erskoler mv. (normalområdet) grænsekrydsere Klub Inklusionsmidler og specialundervisning Øvrige udgi er 2 Normalområdet Klub Inklusion 3 Normalområdet: Ens distriktstakst pr. skole Matrikeltakst ved flere matrikler Elevtakst pr. barn i distriktet Klub: Bru oudgi pr. lmeldt barn Inklusion: Inklusionstakst x indeks pr barn Kulsbjerg Præstø Møn Gåsetårn Svend Gønge Figur 1 - Princip for tildeling af ressourcer til distriktsskolen I trin 1 fordeles kommunens samlede budgetterede udgifter i et antal puljer afhængig af, hvilken type undervisning de vedrører: 10. Klasse, privat-, fri- og efterskoler, folkeskolen, andre kommuners folkeskoler (=grænsekrydsere), klub samt inklusions- og specialundervisningsmidler (=både inklusionsindsatser i skolerne samt udgifter til segregeret specialundervisning). Herudover er der markeret en restpulje (=øvrige udgifter) til fællesudgifter i forvaltningen, specifikt visiterede udgifter mv. I trin 2 samles alle undervisningsressourcer vedrørende normalområdet i én pulje, og denne fordeles som et fast beløb pr. distrikt samt et variabelt beløb efter antallet af børn i distriktet. Det faste beløb består af en distriktstakst, der tildeles hvert enkelt skoledistrikt som et fast beløb samt en matrikeltakst, der tildeles pr. undervisningsmatrikel i distriktet udover én. Den variable tildeling udgøres af en normaltakst, pr. barn der er bosiddende i distriktet (tillagt børn fra Vordingborg Kommune anbragt uden for kommunen og børn anbragt i kommunen uden for distriktet) samt en klubtakst pr. barn, der er tilmeldt klub. Hvad angår inklusions og specialundervisningsmidler beregnes en gennemsnitlig inklusionstakst pr. barn i kommunen, således at denne svarer til det beløb der i øjeblikket tildeles til inklusionsindsatser i skolerne samt udgifter til segregeret specialundervisning. Da der er forskel på det socioøkonomiske betingede udgiftsbehov til inklusionsindsatser og specialundervisning distrikterne imellem, tildeles ressourcerne til disse formål ved for hvert skoledistrikt at multiplicere inklusionstaksten med det sociale indeks beregnet af KORA (delmodel A, som er indført). 24

25 Endelig foretages i trin 3 en fordeling til det enkelte skoledistrikt således, at der tildeles ét samlet beløb som summen af følgende fire komponenter: Fast tildeling: Distriktstakst + (yderligere matrikler x matrikeltakst) Normalområdet: Antal børn i distriktet x normaltakst Klub: Antal børn tilmeldt klub i distriktet x klubtakst Inklusion: Antal børn i distriktet x inklusionstakst x socioøkonomisk indeks Distriktsskolernes takster og betalingsansvar Da alle undervisningsressourcer i princippet er tildelt til distrikterne betyder det for det første, at distriktsskolerne har finansieringsansvar for alle børn bosiddende i distriktet og for det andet, at de betaler en fast takst hvis ikke børnene undervises i distriktsskolen. Tilsvarende modtager skolerne en fast takst, når de underviser andre distrikter eller kommuners børn. Taksterne er fastlagt ud fra kommunens udgifter og giver incitamenter til at styrke distriktets undervisning. Princippet for distriktsskolernes betalingsansvar er illustreret i figur 3 Andre kommuner Fri- og privatskoler Grænsekrydsere Takst=70tkr Distrikstskrydsere Takst=20tkr Andre distrikters skoler Fri- og e erskoler Takst=35tkr 10.klassee Takst=60tkr 10. klasse Specialundervisning Takst=250tkr Skoleudsæ else Takst=40tkt specialklasse Børnehave Figur 2 - Distriktsskolernes takster, når børnene ikke undervises på skolen 25

26 De enkelte takster i modellen er vist nedenfor. Modeltakster ind Distriktsskoler 10. klasse Distriktstakst (fast) Matrikeltakst (fast) Normaltakst ind Inklusionstakst ind Distriktskrydsertakst ind Anbringelsestakst ind Grænsekrydser ind Modeltakster ud Distriktskrydsertakst ud Anbringelsestakst ud klasse ud Grænsekrydser ud Fri- og efterskoler ud Skoleudsættelsestakst ud Specialundervisning ud Modeltakster Klub Klub Bruttodriftsudg. Pr. indmeldt Klub Forældrebet. Pr. indmeldt Tildelingsmodel for 10. klasse I den effektbaserede tildelingsmodel tildes 10. klasse, således at der gives en fast tildeling til skolen samt en tildeling afhængig af det antal elever, der anvender tilbuddet. Ved fastlæggelsen af disse to takster (fra foråret 2017) er der taget udgangspunkt i, at den samlede tildeling til 10. klasse skal være uændret i forhold til budgettet forudsat i den gamle model samt det antal elever, der modtog undervisning i 10. klasse pr. 31/ Den faste 10.-klassestildeling er fastlagt til kr. og den variable takst pr. elev er fastlagt til kr. Herudover modtager 10. klasse elever fra andre kommuner (grænsekrydsere og anbragte børn) og modtager grænsekrydsertaksten ( kr.) for disse. Da der pr. 31/ var 130 Vordingborg-børn i 10. klasse er budgettet dermed uforandret i forhold til den gamle model: kr (130 x kr.) = kr. Det kan bemærkes, at distriktsskolerne betaler kr. for elever der går i kommunens eget 10. klassestilbud, mens denne skole kun modtager kr. Forskellen afspejler dels at 10. klasse også modtager en fast tildeling og dels, at distriktsskolernes betaling er fastlagt forholdsvist højt for at give incitamenter samt ressourcer til at fremme uddannelsesparathed som konsekvens af distriktsskolernes undervisning. Samlet set ændrer denne takstforskel hverken på distrikternes eller 10. klasses tildeling, da forskellen er justeret ved fastlæggelsen af taksterne til normalområdet. Det er muligt at ændre taksten som skolerne betaler til 10. klasse ( kr.) til et andet og lavere beløb, dette vil dog påvirke den faste tildeling pr. distrikt/matrikel for de fem distriktsskoler negativt modsat vil deres udgiftsside være tilsvarende mindre. 26

27 3.1.4 Skoleområdets nuværende struktur Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårnskolen Svend Gøngeskolen Ungdomsskolen og 10. klasse Kalvehave Skole og Børnehus Afdeling Stensved Afdeling Præstø Afdeling Stege Afdeling Iselinge Afdeling Lundby Ungdomsskolen Afdeling Nyråd Afdeling Fanefjord Afdeling Marienberg Afdeling Bårse 10. klasse Afdeling Mern Afdeling Hjertebjerg Afdeling Kastrup Afdeling Ørslev 27

28 3.1.5 Kend din kommune 2018 skoleområdet 28

29 29

30 30

31 31

32 32

33 33

34 34

35 35

36 36

37 37

38 38

39 39

40 40

41 41

42 3.1.6 Skoleudsatte Nedenfor er vist den procentvise andel af den skolestartende årgang, som er blevet skoleudsat fra 2012/2013 og indtil 2018/2019. Opgørelsen er lavet via træk pr. 5. september i det år, skoleåret starter, 2018 er dog opgjort i februar / / / / / / / 2019 Antal i den skolestartende årgang Antal skoleudsættelser Skoleudsættelse i pct. 8,27% 6,73% 7,16% 4,82% 3,35% 3,36% 3,56% I 2018 tildeles daginstitutionerne kr. i såkaldt fix-tal pr. barn i institutionen samt kr. til børnerelaterede udgifter, i alt kr. Et barn i 0. klasse udløser i gennemsnit kr. i tildeling til undervisning, vikarer, elevrelaterede udgifter og klub til den enkelte skole. Den økonomiske konsekvens ved et skoleudsat barn, i et tildelingsperspektiv, er dermed en merudgift for kommunen på kr. om året. 42

43 3.2 BILAG SPØRGSMÅL Spørgsmål runde 1 Skolernes mulighed for at levere samme service/undervisning o Hvor meget skal der skeles til skolernes forskellige forudsætninger? (antal matrikler, matrikel størrelse, lav/høj klassekvotient, socioøkonomi mv.) o Små/store matrikler, skal små matrikler tilgodeses mere end store matrikler? Og skal der overhovedet tildeles særskilt til matrikler? o Ledelsesstruktur, centralt bestemt eller skal der være råderum til at lave lokale løsninger? o Ledelsesstruktur, skal der være samme leder/medarbejder ratio på alle skoler? o Antal lærere/pædagoger ift. antal elever, 1 time 1 lærer 1 klasse i både små og store klasser? (klassetildeling eller elevtildeling?) o Undervisningstimer Spørgsmål runde 2 Centralt/decentralt og incitamenter o Hvor stort skal det lokale råderum over økonomien være? Hvor meget skal ligge centralt og styres/betales herfra? o Specialundervisning, finansieres fuldt ud centralt eller skal der være incitamenter til at inkludere eleverne i almenområdet? (hvor stort skal incitamentet værre?) o Skal skolerne have ansvar for alle distriktsbørn eller kun faktiske elever? o Skal midlerne til fri- og efterskoler ligge centralt? Eller skal skolerne have incitament til at påvirke og få del i midlerne? Skal der være incitamenter til at tiltrække og fastholde en større andel af eleverne til folkeskolen eller er det ønskeligt og naturligt med en høj friskoleandel? o Skal midlerne til mellemkommunale betalinger ligge centralt? Eller skal skolerne have incitament til at påvirke og få del i midlerne? o Klassedannelse, skal det være centralt eller decentralt bestemt? (hvad er deres holdning ift. at tildele pr. elev eller pr. klasse?) o Ressourcepersoner, skal antal mv. være politisk bestemt/ens for alle eller skal det være skolen selv der fastsætter dette? Hvordan skal de finansieres? (ud af det samlede undervisningsbudget eller fast tildeling?) o Skal der være en outputbaseret tildeling fx på baggrund af karakterniveau, sygefravær og testresultater? Eller skal der være en inputbaseret tildeling fx antal elever, matrikler, ledere og socioøkonomisk indeks? Spørgsmål runde 3 Åbent spørgsmål: Hvad tænker I ellers ift. at bruge midlerne mere effektivt/bedre ift. at opnå bedre resultater/læring og bedre/mere trivsel? 43

44 3.3 BILAG GRUPPEINDDELING Stilling Navn Skole Gruppe Politiker Marie Hansen Dansk Folkeparti 1 Politiker Mette Gerdøe Enhedslisten 1 Skolebest.formand Lotte Høgh Gåsetårnskolen 1 Skolebest.formand Pernille Jepsen Kulsbjerg Skole 1 Skoleleder Dorthea Ryhl Pedersen Møn Skole 1 Skoleleder Henrik Hald Krog Ungdomsskolen og 10. klasse 1 DH Vordingborg Stella Stengaard DH Vordingborg 2 Skoleleder Mai-Britt Gåsetårnskolen 2 Adm. medarbejder Irene Hansen Kulsbjerg Skole 2 FTR Mette Brendstrup Lærere 2 Skolebest.formand Peter Madelung Præstø Skole 2 Skoleleder Bjørn Haldur Svend Gønge-skolen 2 Politiker Kirsten Overgaard Venstre 2 Adm. leder Tine Elstrup Pejtersen Gåsetårnskolen 3 Skoleleder Anne-Marie Jacobsen Kulsbjerg Skole 3 Skoleleder Casper Madsen Præstø Skole 3 FTR Anni Andersen Pædagoger 3 Politiker Britt Skovgaard Socialdemokratiet 3 Fraværende: Henning Hellwing, medlem af 0-18 års-udvalget som repræsentant for skolelederforeningen. Inviteret, men deltog ikke: Helle Nørgaard, skolebestyrelsesformand Kalvehave Skole og Børnehus Eyvind Nygaard, skolebestyrelsesformand Møn Skole Kristina Themsen, skolebestyrelsesformand Svend Gønge-skolen 44

45 3.4 BILAG OPSAMLING PÅ WORKSHOP Administrationens opsamling Overordnede ønsker: Politikerne beslutter målene og de ønskede effekter, enhederne bestemmer selv metoden til at opnå de ønskede mål og effekter. En simpel model, der tildeler ift.: o Distrikt/skole (fast) o Antal matrikler (fast) o Elevtakst (samme beløb for alle elever) o KORA-modellen (den eksisterende tildeling af specialundervisnings- og inklusionsmidler ift. socioøkonomisk indeks). Pointer: Matriklerne og enhederne er forskellige, men det at der er forskel på matriklerne (størrelse, elevsammensætning mv.) og forskel på by- og landskoler er et vilkår. Pas på, at en tildelingsmodel ikke kun bliver bygget op omkring økonomiske incitamenter frygt for købmandskab. Ideer ift. output/effektbaserede (del)model Spændende hvis man kunne indarbejde en tildeling, som gik på enhedernes opnåede effekter ift. kvalitet og pædagogik. Fx uddannelsesparathed, progression i karakterer (både for de svage og de stærke elever), trivsel, fravær. Investeringsønsker: Udvikling af inklusionstilbud på egen skole (tidlig indsats, familieklasser mv.) Faglig leder på hver matrikel Klubkoordinator på hver matrikel med personaleansvar Indføre tidlig skolestart/forårsklub igen Øvrige ønsker og idéer: Landsbyordninger eller områdeledelse mellem skole og daginstitutioner (Mern-modellen). Dette vil give større driftsenheder/volume samt give mulighed for at styrke den tidlige indsats (forhindre eksklusion og minimere støttebehovet ved overgangen til skolen) og brobygningen imellem skole og dagtilbud. Vil også kunne minimere tilgangen til privatskolerne, ved at udnytte muligheden for samarbejde imellem dagtilbud og klub løbende (gøre det trygt og attraktivt at starte i 0. klasse på distriktsskolen). Rullende skolestart Administrationens videre arbejde Da det ikke var entydigt, om der ønskes en tildelingsmodel, som tildeler ift. det faktiske elevtal eller alle distriktets børn, udarbejder administrationen 3 forslag til en tildelingsmodel ud fra ønsket om simplicitet. 45

46 Model 1 Modellen vil blive baseret på det nuværende budget til de 5 distriktsskoler og antal elever på skolen ift. de 4 ønskede parametre i en simpel model. 10. klasse vil blive tildelt ift. deres nuværende budget og antal elever i 10. klasse samt ift. de 4 ønskede parametre i en simpel model. Klub vil blive tildelt ift. faktisk antal indmeldte med et fast beløb pr. barn samt en fast tildeling til klubkoordinator (ift. den gældende struktur). Model 2 (omskrevet siden opsamlingen) Modellen vil blive baseret på det nuværende budget til de 5 distriktsskoler og antal børn i distriktet i aldersgruppen svarende til klasse og ift. de 4 ønskede parametre i en simpel model. 10. klasse vil blive tildelt ift. deres nuværende budget og antal elever i 10. klasse samt ift. de 4 ønskede parametre i en simpel model. Klub vil blive tildelt ift. faktisk antal indmeldte med et fast beløb pr. barn samt en fast tildeling til klubkoordinator (ift. den gældende struktur). Model 3 Modellen vil blive baseret på det nuværende budget til de 5 distriktsskoler, midlerne til fri- og privatskoler og mellemkommunale betalinger samt antal børn i distriktet i aldersgruppen svarende til klasse og ift. de 4 ønskede parametre i en simpel model. Der vil i denne model skulle betales en takst såfremt et barn i distriktet ikke går på distriktsskolen ift. de faktiske udgifter forbundet med at gå på privatskole, en skole i en anden kommune eller på anden distriktsskole. Betaling for en ekskluderet elev kan fastsættes til kr. alt inkl. (gennemsnitlig pris betalt for en ekskluderet elev i 2016) eller man kan fortsætte med takststrukturen fra i dag, der er differentieret ift. om det er betaling for undervisning, pasning eller kørsel i alt kr. 10. klasse vil blive tildelt ift. deres nuværende budget og antal elever i 10. klasse ift. de 4 ønskede parametre i en simpel model. Klub vil blive tildelt ift. faktisk antal indmeldte med et fast beløb pr. barn samt en fast tildeling til klubkoordinator (ift. den gældende struktur). Opmærksomhedspunkter Som udgangspunkt vil alle 3 modeller blive baseret på elevtal pr. 5. september året før skoleårets start, som det kendes i dag. Der skal dog træffes en beslutning omkring, om budgettet skal reguleres løbende, fx 4 gange om året, ift. ændringer i elevtal og elevsammensætningen. Især for model 3, vil det være relevant at lave den løbende regulering, for at skolerne kan få maksimalt udbytte, såfremt de lykkes med at fastholde eller øge antallet af børn fra distriktet, som vælger egen distriktsskole. Det skal besluttes hvorvidt man ønsker at fastholde den deling af specialundervisningsmidlerne mellem skolerne og centralt, eller om der skal lægges mere eller mindre ud til skolerne. Såfremt man ønsker en mindre risiko for skolerne, vil det betyde, at den takstgrænse skolerne skal betale op til for et ekskluderet tilbud, vil blive nedsat. Ligeledes vil der skulle flyttes budget fra skolerne til den centrale udgift, for at opveje den merudgift, det centrale område vil få. Man bør overveje, hvad en sænkning af takstgrænsen, som skolerne skal betale op til, vil medføre ift. incitamenterne til at inkludere elever i den almene skole. Ovenstående gør sig også gældende, bare med modsat fortegn, 46

47 såfremt man ønsker at øge skolernes budget til specialundervisning og dermed også den takstgrænse, de skal betale op til (større risiko). Output/effektbaseret (del)model Administrationen vil udarbejde forslag til hvordan der kan indarbejdes en output/effektbaseret tildeling ift. kvalitet, pædagogik og progression op imod de allerede fastsatte effektmål i strategiplanen. Idéer vedr. inklusion Mange af idéerne og inputsene fra den åbne runde tages med i workshoppen omkring inklusion, specialtilbud og visitation Fællestillidsrepræsentanternes bemærkninger til administrationens opsamling Som repræsentanter for medarbejderne savner vi nogle nuancer i notatet fra forvaltningen, det er vigtigt at opsamlingerne rummer det hele og vi erkender at det kan være vanskeligt at få alt med. Derfor supplerer vi som fællestillidsrepræsentanter her med vigtige pointer sagt på vores respektive baglandsmøder og på selve workshoppen. I et forsøg på at gøre det overskueligt, har vi benyttet notatets opbygning og overskrifter. Overordnede ønsker: Det er vigtigt at man som forældre og elev kan være sikre på samme serviceniveau, uanset hvilken afdeling man tilhører. Det fylder også meget hos medarbejderne, at kunne levere en ensartet service uanset matriklens grundvilkår. Den simple model med fire tildelingsparametre, mangler en garantitildeling til skoler med et gennemsnitligt elevtal under 22, så vi minimerer uens vilkår og skaber bedre rammer for den positive holddeling. En holddeling der ikke laves på grund af manglende økonomi, men en holddeling der laves ud fra en pædagogisk og faglig vurdering, i hensynet til den enkelte elev i fællesskabet. Ideer ift. Output/effektbaseret (del)model: Vi kan som medarbejdere aldrig være uenige i, at det handler om at skabe bedre resultater for alle elever. Men vi er ikke enige i, at tildelingen skal udmøntes på baggrund af opnåede resultater. Dårlige resultater, vil betyde en dårligere økonomi og dermed en ringere mulighed for at løfte opgaven fremadrettet, både som skole og som medarbejder. Investeringsønsker: Vi kan ikke understrege nødvendigheden af faglig ledelse på alle matrikler nok, ledelse på gulvet og i øjenhøjde med både forældre, elever og medarbejdere er en forudsætning for at drive god skole og skoleklub. Der ønskes en pædagogfaglig leder på hver skole, til at indgå i ledelsesteamet, med ansvaret for skoleklubbernes pædagogiske retning og udvikling samt personaleansvaret. Til gengæld virker ønsket om klubkoordinator på hver matrikel unødvendigt. 47

48 Indførslen af tidlig skolestart/forårsklub er en god ide og vi ser med glæde, at det er placeret under investeringsønsker da modellen kun kan lade sig gøre hvis der tilføres midler til opgaven. Som medarbejdere ønsker vi reformens intention om et øget lærer og pædagogsamarbejde udfoldet. Vi vil så gerne stå sammen om børnene, men det kræver at vi har tid sammen samtidig i klasserne. Lærer/pædagogsamarbejdet lider under manglende økonomi, vi afløser hinanden og styrken i vores to forskellige fagligheder, ligger netop i at bringe dem i spil sammen, som et både og. Vi er slet ikke i tvivl om at den rigtige brug af vores to professioner vil skabe bedre resultater og større trivsel. Øvrige ønsker og ideer Mern-modellens styrke er forankret i at de fysisk bor sammen, at man deler bygninger og parkeringsplads, forældrene har deres daglige gang her og derfor bliver skolen en naturlig forlængelse/fortsættelse af børnehaveforløbet. Skal vi arbejde videre med denne model, bør medarbejdere, de respektive FTR ere og forældre fra begge tilbud i Mern inddrages i en evaluering og erfaringsindhentning. Vi synes, at vi skal kigge på antallet af undervisningstimer vi giver i kommunen. Når pengeposen er som den er, bør man overveje at sænke timetallet til minimum i stedet for vejledende. Man kunne samtidig søge om forkortelse af skoledagen ( 16b), så midlerne vi har til rådighed kunne gøre mere gavn, i at kvalificere den tilbageblevne undervisning, herunder styrkelsen af lærer/pædagogsamarbejdet, som beskrevet under investeringsønsker. Det er ikke antallet af timer eleverne får, men kvaliteten i de timer de har, der er afgørende for deres udbytte, såvel fagligt som i trivselsøjemed. Tid er penge, og i den forbindelse bør man kigge på hvor meget målstyring og hvor megen brug af læringsplatformene der kræves. Tid bag skærme til dokumentation, er tid væk fra eleverne. Administrationens videre arbejde: Opmærksomhedspunkter: Vi er nødt til at understrege bekymringen fra og for medarbejderne ved løbende budgetreguleringer flere gange årligt. Det vil betyde tilpasning i personalegruppen i samme omfang som det besluttede antal budgetreguleringer, hvilket igen, for forældre og elever, vil betyde nye relationer, nye voksne og ændringer i fagfordeling og teamenes sammensætning. Det er klart at sådanne ændringer vil være en stor omvæltning i hverdagen, både for brugere og medarbejdere, det vil skabe utryghed og som følge heraf et videns- og produktionstab. Medarbejderne ønsker en gennemsigtig tildelingsmodel der bygger på den pædagogiske og faglige sikring af det enkelte barn/den enkelte elev. Og en mulighed for som medarbejder, at kunne levere samme service uanset hvor du er ansat. 48

49 4. BILAG VEDR. INKLUSION, SPECIALTILBUD OG VISITATION 4.1 BILAG ADMINISTRATIONENS STATUSBESKRIVELSER Data og nøgletal vedr. inkluderede og segregerede elever Økonomi hvor meget bruger vi? Der er i 2017 anvendt 40 mio. kr. på ekskluderede elever samt elever, der modtager støttetimer i andre kommuner. Det er ikke muligt, at opgøre den præcise udgift til inklusion og støttetimer, da måden den enkelte skole tilrettelægger de inkluderende tilbud på er forskellig. Der er ligeledes heller ikke et krav til særskilt kontering af udgifterne til støttetimer og inkluderende indsatser hverken fra statslig eller kommunalt plan. Skolerne er tildelt 15 mio. kr. om året til inklusion og holddannelse. Ekskluderede elever I skoleåret 2017/2018, opgjort ultimo februar 2018, er der 106 elever, som er i et ekskluderende tilbud. Dette tal er inkl. elever, der modtager over 9 støttetimer på en almen skole i en anden kommune, da distriktsskolerne også betaler for disse. Nedenfor er udviklingen i segregeringsprocenten vist: Vordingborg Kommune Segregeringsprocent, klasse 5,14 4,33 2,91 2,65 2,76 2,93 2,80 Fordelingen af de ekskluderede elever i 2017/2018 pr. tilbud, er vist nedenfor: Skoletilbud Antal Skoletilbud Antal Skoletilbud Antal Kalvehave Skole og Børnehus 42 Bakkeskolen 2 Korskildeskolen 1 Marjatta 12 Øen Fakse 2 Lindeskovskolen 1 Kobberbakkeskolen, Sydbyafd. 7 Dagskolen Bustrup 1 Nebs Møllegård 1 Heltidsundervisning (begge) 7 Den Interne Skole 1 Nr. Vedby Skole 1 MK-Klassen 5 Eggerslevmagle Skole 1 Rold Skov 1 Heldagsskolen Bråby 4 Fladsåskolen 1 Skovgården 1 Juelsminde Dagskole 4 Hjortholm 1 Småskolen Christianshede 1 Gimle 3 Holmegårdsskolen Fensmark 1 Tappernøje Dagskole 1 Gedebjerg 2 Jyderup Private Heldagsskole 1 Vordingborgskolen 1 Fordelingen af de ekskluderede elever i 2017/2018 ift. hvilken distriktsskole, der er betalingspligtig, er vist nedenfor: Ekskluderede elever 2017/2018 Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårnskolen Svend Gøngeskolen Antal ekskluderede elever I alt 49

50 Inkluderede elever Distriktsskolerne samt 10. klasse har indsendt antallet af elever (fra Vordingborg Kommune), som på deres skole modtager støttetimer og supplerende undervisning eller er i et Bridgeforløb. Dette tal er holdt op i mod skolens samlede elevtal (fra Vordingborg Kommune), for at beregne andelen af elever, der modtager støtte på den enkelte skole. Støttetimer og Bridge 2017/2018 Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårnskolen Svend Gøngeskolen 10. klasse I alt Samlet elevtal, Vordingborg Kommune elever Antal elever, der modtager støttetimer Antal elever, der er i et Bridge-forløb Andel elever med støtte/bridge 9,21% 10,33% 8,47% 4,53% 7,35% 5,71% 7,26% Skolerne har følgende kommentarer til deres indberetninger: Møn Skole: Vi har ingen elever, der er tilknyttet et Bridgeforløb men en klasse, der er tilknyttet et forløb med praksisvejlederne, hvor fokus er positivt læringsfællesskab og teamsamarbejde. Men vi har 51 elever, som vi har visiteret til specialundervisning enten under eller over 9 timer om ugen. Derudover arbejder vi inkluderende med alle elever og bruger bl.a. holddannelse som redskab. Derudover har vi en del ikke visiterede elever i klasserne, som, hvis de havde været på en skole, hvor der ikke blev arbejdet med inklusion, sandsynligvis havde været i specialklasser. De ekstra midler, vi har fået i forbindelse med den socioøkonomiske opgørelse er ikke nødvendigvis kun rettet til visiterede elever, men til alle elever, fordi de ikke har samme muligheder på Møn som andre steder. Den enkelte elev skal indgå i sin klasse og mødes af veluddannede voksne, der har mulighed for at lave holddannelse for at imødekomme elever, der har brug for særligt tilrettelagt undervisning på forskellige fronter. Når det er sagt, så inkluderer Møn skole mange børn, som ikke er beskrevet - og i den forbindelse bør vi nok kortlægge behovet på ny, men det kommer til at tage noget tid. Vi kunne have brug for at lave en indsats, fx Bridge, som vi målretter børn, der er udadreagerende - for dem har vi mange af. Vi har også i støbeskeen at etablere en familieklasse og nest-klasser, men det vil først blive til næste skoleår. Svend Gønge-skolen: Vi kan oplyse at vi har 5,5 fuldtidsmedarbejdere fordelt på lærere og pædagoger som har holdtimer/støttetimer. Vi arbejder ud fra et børnesyn, hvor alle elever er ens med forskellige forudsætninger. Vi opdeler ikke elever i forskellige kasser. Hvad angår Bridge har vi en hel klasse inddraget i projektet altså 29 elever og 5 medarbejdere som er involveret omkring klassen altså 1,5 voksne som decideret er på klassen. 50

51 Elevfravær Skolerne har indsendt tal vedr. elevernes fravær i 2016/2017 samt 2017/2018 (pr. primo marts 2018). Tallene viser antallet af elever, som har haft et samlet fravær på mere end 1 måned eller mere end 3 måneder. Udvalget ønskede oprindeligt at få vist sammenhængende fravær over 3 måneder, men da dette vil kræve, at skolerne går ind på hver enkelt elevs stamkort, har de fleste skoler meldt tilbage ift. ikke-sammenhængende fravær. Der skal tages højde for, at skolerne kan have forskellig registreringspraksis og at der kan være forskelligheder i måden, skolerne har grebet opgørelsesmetoden an. Det indhentede elevfravær over hhv. 1 og 3 måneder for distriktsskolerne samt 10. klasse er vist nedenfor: Antal elever med sammenhængende fravær Over 1 måned Over 3 måneder 2016/ /2018, primo marts 2 1 Antal elever med ikke-sammenhængende fravær Over 1 måned Over 3 måneder 2016/ /2018, primo marts Det indhentede elevfravær over hhv. 1 og 3 måneder for distriktsskolerne, 10. klasse samt kommunens specialtilbud er vist nedenfor: Antal elever med sammenhængende fravær Over 1 måned Over 3 måneder 2016/ /2018, primo marts 3 6 Antal elever med ikke-sammenhængende fravær Over 1 måned Over 3 måneder 2016/ /2018, primo marts Tabellerne på kommuneniveau (ovenfor) dækker over større individuelle forskelle skolerne i mellem. Nedenfor er elevfraværet over hhv. 1 og 3 måneder vist pr. skole. Det er kun enkelte skoler, som har meldt ind ift. antal elever med sammenhængende fravær. Svend Gønge-skolen Antal elever med ikke-sammenhængende fravær Over 1 måned Over 3 måneder 2016/ / Møn Skole Antal elever med ikke-sammenhængende fravær Over 1 måned Over 3 måneder 2016/2017 Ikke opgjort Ikke opgjort 2017/

52 Præstø Skole Antal elever med sammenhængende fravær Over 1 måned Over 3 måneder 2016/ / Antal elever med ikke-sammenhængende fravær Over 1 måned Over 3 måneder 2016/ / Gåsetårnskolen Antal elever med sammenhængende fravær Over 1 måned Over 3 måneder 2016/ / Antal elever med ikke-sammenhængende fravær Over 1 måned Over 3 måneder 2016/ / Kulsbjerg Skole Antal elever med ikke-sammenhængende fravær Over 1 måned Over 3 måneder 2016/ / klasse Antal elever med ikke-sammenhængende fravær Over 1 måned Over 3 måneder 2016/ /2018, primo marts 11 0 KSBH Antal elever med sammenhængende fravær Over 1 måned Over 3 måneder 2016/ /2018, primo marts 0 1 Antal elever med ikke-sammenhængende fravær Over 1 måned Over 3 måneder 2016/ /2018, primo marts

53 MK Antal elever med sammenhængende fravær Over 1 måned Over 3 måneder 2016/ /2018, primo marts 0 1 Antal elever med ikke-sammenhængende fravær Over 1 måned Over 3 måneder 2016/ /2018, primo marts 0 0 Heltid Rampen Antal elever med sammenhængende fravær Over 1 måned Over 3 måneder 2016/ /2018, primo marts 0 1 Antal elever med ikke-sammenhængende fravær Over 1 måned Over 3 måneder 2016/ /2018, primo marts 1 3 Heltid Platan Antal elever med sammenhængende fravær Over 1 måned Over 3 måneder 2016/2017 Ikke opgjort Ikke opgjort 2017/2018, primo marts 1 2 Antal elever med ikke-sammenhængende fravær Over 1 måned Over 3 måneder 2016/2017 Ikke opgjort Ikke opgjort 2017/2018, primo marts

54 4.1.2 Bridge et fælles program for Læring i fællesskaber, april 2016 Alle børn og unge har ret til at være en del af et fællesskab uanset forskelligheder Vordingborg kommune arbejder med inkluderende læringsmiljøer i form af lærende fællesskaber. Fællesskaber, der både fagligt og socialt giver oplevet værdi for det enkelte barn/ung, forældre og de pædagogiske voksne omkring barnet. Vordingborg kommunes overordnede mål er, at alle børn og unge i Vordingborg kommune oplever værdig deltagelse i faglige og sociale fællesskaber. Intentionen med BRIDGE, et fælles program for Læring i fællesskaber er, at skabe et helhedsorienterede skoletilbud til børn og unge, med adfærdsmæssige, sociale eller følelsesmæssige vanskeligheder i et inklusionsfremmende undervisningsmiljø, hvor samarbejdet mellem distrikt skole, Kompetence Center Kalvehave, Børn og Familie og skoleafdeling er tæt og intensiveret i forhold til at skabe et udviklende skoletilbud for det enkelte barn/ung. Intentionen er også at skabe en læringsplatform i en specialpædagogisk kontekst, hvor der arbejdes tværfagligt med mulighed for at arbejde hele vejen rundt om det enkelte barn/familie med en bred vifte af specialpædagogiske værktøjer og på den måde skabe en tryg ramme for det enkelte barns faglige udvikling, samspil og trivsel. Det er målet, at et træningsforløb under BRIDGE programmet vil styrke barnet/den unges reelle muligheder, for at blive en del af nye fællesskaber med børn og unge, som ikke er en del af BRIDGE. BRIDGE er et inklusionsfremmende skoletilbud, der vil sikre ansvarlig inklusion gennem samarbejde mellem det specialpædagogiske- og almene felt. Bridge søger at bygge bro mellem begge, hele tiden med fokus på ansvarlig inklusion og pædagogisk praksis. BRIDGE skaber et mulighedsrum for børn med adfærdsmæssige, sociale eller fødselsmæssige vanskeligheder i et skole- og familietilbud, der tilgodeser det enkelte barns faglige, personlige og sociale trivsel og udvikling. BRIDGE har fokus på, at faglige resultater og skaber nye mulighedsrum. BRIDGE skaber tryghed og forudsigelighed for denne gruppe af børn, så de oplever skolemiljøet mindre flydende og samtidig forebyggende i forhold til stress og indre kaos. BRIDGE er en træningslejr for børn i kortere eller længere tid, hele tiden med fokus på muligheden for inklusion. BRIDGE sikrer modellering af specialpædagogiske redskaber til pædagogiske teams, samt en pædagogisk praksis, der er meningsfuld og udviklende for alle børn. BRIDGE sikrer en anerkendende pædagogik, med individuelt fokus på personlige, sociale og faglige mål, der giver barnet mulighed for at lære den færdighed, som endnu ikke mestres. Det pædagogiske arbejde vil tage udgangspunkt i det enkelte barns potentialer og der vil arbejdes systematisk i forhold til at komme i mål. BRIDGE ses som et udvidet samarbejde mellem skole, hjem og tværfagligt team, hvor der i det enkelte barns tempo, bygges bro mellem det specialpædagogiske- og almene felt i et forpligtende samarbejde. Tilbuddet i BRIDGE vil ligeledes bidrage med redskaber for forældrene, således at de bedre kan understøtte deres barns læring og trivsel. Vordingborg Kommunes BRIDGE program er tænkt i tæt samarbejde med praksisvejledere fra 54

55 Kompetence Center Kalvehave. Praksisvejledernes opgave er at understøtte muligheden for, at det pædagogiske personale i dagligdagen kan bidrage til, at det enkelte barn oplever værdig deltagelse i et læringsmiljø baseret på et inkluderende specialpædagogisk grundlag. Praksisvejlederen vil være nysgerrig efter at undersøge, hvordan det enkelte barn tilbydes de bedst mulige betingelser, og hvilke tilretninger det kalder på fra pædagogiske personale, andre elever og den fysiske indretning. Det pædagogiske personale vil således sammen med praksisvejledere og medarbejdere fra Børn og Familieområdet, skabe en samlet indsats for forældre og børn i BRIDGE programmet. Med den fælles indsats og lysten til anskue udfordringerne på nye måder, kombineret med lysten til at afprøve nye tilgange og løsninger, er vejen banet for at op nå gode resultater for barnet/den unges trivsel og læring. BRIDGE programmet har været under udvikling i de sidste par år, og resultaterne fra dette arbejde er lovende. BRIDGE programmet vil blive tilpasset behovene hos den eller de enkelte børn, og der vil derfor være flere forskellige indsatser rundt om på kommunens skoler. Men fælles for alle tiltag under BRIDGE programmet er den helhedsorienterede fælles indsats fra lærere og pædagoger, fra praksisvejledere og fra familierådgivere m.fl. BRIDGE- et fælles program for læring i fællesskaber er en overordnet fælles beskrivelse af de pædagogiske interventioner der vil være på kommunens distriktskoler fra skoleåret 16/17 og danne rammen for et fælles program, herunder læring i fællesskaber. Kommunens skoler, vil herunder beskrive hver deres lokale og konkrete pædagogiske indsats. April 2016 Skoleafdelingen 55

56 4.1.3 Status på arbejdet med Bridge, skoleåret (sagsfremstilling fra ) Børne-, Unge- og Familieudvalget bad i foråret 2017 administrationen om at udarbejde en status på Bridge. På Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde d. 3. maj 2016 blev Bridge-programmet første gang beskrevet. Programmet blev igangsat ved starten af skoleåret 2016/17, med følgende målsætninger: Bridge er et inklusionsfremmende skoletilbud, der vil sikre ansvarlig inklusion gennem samarbejde mellem det specialpædagogiske- og almene felt. Bridge søger at bygge bro mellem begge, hele tiden med fokus på ansvarlig inklusion og pædagogisk praksis. Bridge skaber et mulighedsrum for børn med adfærdsmæssige, sociale eller følelsesmæssige vanskeligheder i et skole- og familietilbud, der tilgodeser det enkelte barns faglige, personlige og sociale trivsel og udvikling. Bridge har fokus på, at faglige resultater og skaber nye mulighedsrum. Bridge er en træningslejr for børn i kortere eller længere tid, hele tiden med fokus på muligheden for inklusion. Bridge sikrer modellering af specialpædagogiske redskaber til pædagogiske teams, samt en pædagogisk praksis, der er meningsfuld og udviklende for alle børn. Bridge sikrer en anerkendende pædagogik, med individuelt fokus på personlige, sociale og faglige mål, der giver barnet mulighed for at lære den færdighed, som endnu ikke mestres. Det pædagogiske arbejde vil tage udgangspunkt i det enkelte barns potentialer og der vil arbejdes systematisk i forhold til at komme i mål. Bridge organiseres forskelligt på skolerne og tilrettelægges individuelt ud fra de enkelte elevers kompetencer og behov. Der er på skolerne etableret et tæt samarbejde med Kalvehave Skole & Børnehus (KSB), idet der er knyttet praksisvejledere fra KSB til kommunens skoler. Praksisvejlederne er en del af det flerfaglige samarbejde, der tilsammen udgør Bridgeteamet. Skolernes Bridgeteam består af psykologer fra Afdeling for Skoler, PPR og Forebyggelse og familierådgiver fra Børne- og Familieområdet og inklusionsvejleder, som støtter skolernes arbejde med Bridge ved at tilbyde sparring af team, lærere, pædagoger og ledere med henblik på at skabe gode læringsmiljøer for alle elever. Formålet er at skabe bro mellem almenundervisning og specialundervisning til gavn for elevernes læring og trivsel, samt skabe sammenhæng mellem hjemmet og indsatser i skolen. I skoleåret 2016/2017 var der 36 børn, der deltog i Bridge-forløb på skolerne. Spørgeskemaundersøgelserne Ved udgangen af sidste skoleår gennemførte administrationen to spørgeskemaundersøgelser, til henholdsvis forældre og medarbejdere tilknyttet Bridge, hvor der blev spurgt ind til det første år. Det er vigtigt at understrege, at Bridge-programmet var i opstartsfasen i skoleåret 2016/2017, og at de resultater der er kommet ind fra undersøgelserne, må ses som tendenser. Også fordi der er relativt få børn, der deltager i et Bridge-tilbud og der dermed er en ret lille målgruppe, der har kunnet svare på undersøgelserne. Af anonymitetshensyn offentliggøres svarprocenter med videre ikke fra forældreundersøgelsen. 56

57 Elevfokus/ elevernes udbytte af Bridge Generelt er det positive svar, der er kommet fra forældrene. Langt størstedelen beskriver samarbejdet med ressourcepersonerne på skolen som super samarbejde, godt, særdeles godt, fint. Og det samme gør sig gældende om feedback og møder om barnets Bridgeforløb. De forældre, der har udfyldt undersøgelsen svarer, at de oplever, at Bridge-forløbet har styrket deres barns trivsel, og faglige, personlige og sociale kompetencer. Og cirka halvdelen vurderer, at Bridgeforløbet har styrket deres barns muligheder for at deltage i fællesskaber med andre elever, der ikke er en del af Bridge. Endelig bemærker flere, at Bridgeforløbet har skabt stabile og trygge rammer for deres barns skolegang. Størstedelen af de medarbejdere, der har svaret, oplever at eleverne har fået styrket deres faglige, sociale og personlige kompetencer i meget høj til nogen grad, og der er ingen, der svarer slet ikke. Det samme gør sig gældende ved spørgsmålet om, i hvor høj grad Bridgeforløb skaber sammenhæng og styrker det enkelte barns læring og trivsel. Flere medarbejdere beskriver også, hvordan Bridgeforløb har været med til at styrke børnenes muligheder for at deltage i nye børnefællesskaber med elever, der ikke er en del af Bridge. Skolernes arbejde med Bridge Skolerne har arbejdet individuelt med indsatserne under Bridge. Da en af intentionerne er, at forløbene skal tilpasses det enkelte barn, er der forskellige indsatser i gang på skolerne. I besvarelsen på spørgeskemaet svarer 27 % af respondenterne at der er en bridgeafdeling på skolen, 3% arbejder med holddeling i perioder og 20% arbejder med Bridge i klassen. Flere af respondenterne uddyber deres besvarelser: Nogle forklarer, at der arbejdes med både holddeling og med Bridge i klassen som helhed, andre at der arbejdes der med holddeling på tværs af årgange, og andre igen at der arbejdes med en særligt tilrettelagt dagsstruktur med hensyntagen til mødetidspunkt, opstart og forløb af dagen samt opmærksomhed på livsduelighed, sociale relationer med mere. I spørgeskemaet er medarbejderne blevet bedt om at forholde sig til samarbejdet internt i teamet (og med ledelse, øvrige). Der er samlet set over halvdelen af medarbejdere, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet. Der er generelt god tilfredshed med, at flere fagligheder er samlet omkring Bridgeindsatsen, men flere giver udtryk for manglende forventningsafstemning internt i teamet. Det er således ikke i alle team, at der er en tydelig rollefordeling i forhold til hvem, der gør hvad. I de tilfælde hvor der svares negativt, forklares det med stor udskiftning i personalet, og at det har været op til teamene selv at fordele ansvar og opgaver, samt mangel på tid til opgaven. Kompetenceudvikling som en del af Bridge Der er etableret et samarbejde med en klinisk psykolog, som en del af Bridgeprogrammet, med henblik på kompetenceudvikling af medarbejdere. Samarbejdet blev startet op i 2016 med et forløb henover halvandet år bestående af sparringer med de enkelte Bridgeteam (2 per halvår) og samlinger med alle Bridgeteam (3 per halvår). 57

58 Intentionen med kompetenceudviklingsforløbet er foruden sparring, at styrke den flerfaglige indsats for at skabe inkluderende fællesskaber for alle børn og unge og at udvikle samarbejdet mellem det specialpædagogiske og det almene område. Fokuspunkter for skoleåret 2017/2018 Bridge er stadig i udvikling, og vil løbende blive tilpasset og justeret. I dette skoleår er der fokus på fortsat kompetenceudvikling af medarbejderne og at styrke forældresamarbejdet. Derudover arbejder skolerne også med forventningsafstemning og tydelig rollefordeling i de enkelte Bridgeteams. Opmærksomhedspunkterne fra den interne undersøgelse bruges til at kvalificere arbejdet yderligere. Ud fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne vurderer administrationen, at man med fordel kan udarbejde en pjece/pixiudgave, der beskriver mål og intentioner med Bridgeprogrammet, henvendt til forældre. Kobling til strategiplanen på skoleområdet Bridgeprogrammet understøtter og er en del af strategiarbejdet på skoleområdet. Et af målene i Strategiplanen for Skoleområdet 2017/2019 er Gode læringsmiljøer for alle elever, hvilket taler ind i at: Alle elever mødes med forventninger om, at de kan noget og, de har betydning i sig selv og i læringsfællesskabet. Alle undervisere er tydelige klasserumsledere, underviser ud for didaktiske designs og er stærke i relationen til elever. At alle skoler organiseres fleksibelt, så eleverne møder forskellige læringsmiljøer, hvor de kan udfolde sig og udfordres på deres potentialer. Bridge kvalificerer arbejdet med inklusion og inkluderende læringsfællesskaber i Vordingborg Kommune, med henblik på at nå målet: Gode læringsmiljøer for alle elever i Strategiplanen. Bridge udvikler og styrker samarbejdet omkring inkluderende fællesskaber for alle børn, og Bridge er en særlig måder at arbejde på, en kompetence, der skaber fællesskaber for alle børn. 58

59 4.1.4 Beskrivelse af ressourceteams BØRNEFÆLLESSKABER SOM EN DEL AF NOGET STØRRE, RESSOURCETEAM OG PROCEDURE FOR ARBEJDET MED VISITATION I RESSOURCETEAM Vordingborg Kommunes overordnede mål er at udfordre, stimulere og have forventninger til alle børn og unge, så de klarer sig bedre i morgen end i dag. Alle har et væld af potentialer og derfor har Vordingborg Kommune høje forventninger på alle børn og unges vegne. Kommunens Dagtilbud og Skoler tilstræber at have gode læringsmiljøer, som understøtter og drager omsorg for børns dannelse, læring, trivsel og udvikling i fællesskaber, hvor alle børn er betydningsfulde. (Fra Vordingborg kommunes Børn- og ungepolitik). I Vordingborg Kommune arbejder vi med at skabe læringsmiljøer og løsninger, der peger fremad i forhold til at skabe faglig, social og personlig udvikling for alle børn og unge. Vi arbejder i fællesskab for at støtte børn og unge i at indgå og aktivt deltage i fællesskab og samspil med andre og skabe nye sammenhænge, nye forbindelser og nye udviklingsmuligheder. RESSOURCETEAM PÅ SKOLERNE Alle Vordingborg Kommunes skoler har et ressourceteam, hvis fornemmeste opgave er at sikre, at børn og unge bliver taget godt imod, og mødes med forventning om, at de kan noget og har betydning i sig selv og i læringsfællesskabet. Ressourceteamet er ét organ, der omfatter tidligere distriktsteams funktioner. Ressourceteamet har forebyggende og udviklende opgaver i forhold til den almene pædagogiske inkluderende praksis på skolerne. Ressourceteamet arbejder med indsatser, der skal fremme udvikling af inkluderende læringsmiljøer for alle børn og unge og herunder sikre at alle børn og unge er i trivsel. Ressourceteamets opgave tager endvidere udgangspunkt i sager og problemstillinger for børn og unge, klasser, hold og pædagogiske situationer, der kræver særlig opmærksomhed i kortere eller længere perioder. Ressourceteamet understøtter skolens arbejde med læringsfællesskaber, sikrer bevægelse og udvikling og har blik for det enkelte barns position og deltagelsesmuligheder i fællesskabet. Ressourceteamet arbejder med opsporing og tidlig indsats for alle børn. Børn og unge i udsatte positioner sikres tæt samarbejde med skolens ressourcepersoner og deres situation drøftes i skolens ressourceteam for at sikre sammenhæng og god skolestart for alle børn. Skolernes ressourceteam består af skolens leder, inklusionsvejleder, psykolog, distriktssocialrådgiver samt ad hoc ressourcepersoner, herunder eksempelvis sundhedsplejerske, tale-hørekonsulent, UU-vejleder, SSP-koordinator m.fl. i det omfang det giver mening og taler ind i det enkelte barns/unges livssituation og problematik, fællesskaber mv. Skolelederen har det overordnede ansvar i forhold til beslutte og etablere indsatser. Skolens leder er bindeled mellem PPR og ressourceteam, og vil modtage vigtige dokumenter, udtalelser/ppv af administrativ sekretær i PPR. Skolelederens opgave er at bringe denne viden videre til ressourceteamet, for at dette kan være undersøgende og aktivt nysgerrig i en udvidet kontekst. RESSOURCETEAMETS OPGAVE i FORHOLD TIL VISITATION Ressourceteamets opgave er at sikre gode faglige, sociale og personlige fællesskaber, der taler ind i strategiplanens 3 overordnede målsætninger: 59

60 Synlig læring for alle elever Gode læringsmiljøer for alle elever Mere og bedre samarbejde med elever, forældre og medarbejdere samt i overgange Skolernes ressourceteam forestår bl.a. visitation, der har til sigte at styrke alle børn og unges deltagelse i læringsfællesskaber. Visitationen skal således understøtte den kommunale børn- og ungepolitik. Visitationen skal skabe muligheder for faglig, social og personlig udvikling ved at fokusere på det enkelte barns/unges situation og livshistorie og ved at søge forståelse af de mange forskellige situationer, barnet/den unge befinder sig i. Visitationen er baseret på: En nysgerrighed på, hvad det er, barnet/den unge prøver at fortælle os En forståelse af, hvad det er han/hun er optaget af En forståelse af, hvilke betingelser der kan muliggøre udvikling. LÆRING OG TRIVSEL FOR ALLE BØRN OG UNGE Ressourceteamet arbejder på tværs af fagligheder i forhold til at forstå og møde det enkelte barn/ung i fællesskabet og søge bevægelse med den tydelige intention at oplevelser og erfaringer i samspil med andre fører til udvikling, og med blik for, hvilke potentialer barnet/den unge har, som evt. kommer til udtryk i andre fællesskaber. Ressourceteamet vil derfor altid være nysgerrig og undersøgende i forhold til det enkelte barns/unges narrativ og søge at beskrive, hvad det er, der skaber udsatte positioner? Hvilke dilemmaer er til stede? Hvilke deltagelsesmuligheder er der adgang til i læringsfællesskabet? Hvordan ser det ud? Ressourceteamet ses således også som et rum for faglig refleksion og sparring om den pædagogiske praksis, og de fællesskaber børn og unge indgår i. Metoderne hertil kan være mange, og den nødvendige viden for at kunne yde den nødvendige sparring kan komme flere steder fra eksempelvis: Indirekte beskrivelser Direkte observationer i børne- og ungefællesskabet Samtaler med involverede børn, unge, forældre og pædagogisk personale. 60

61 VED HENVENDELSE TIL RESSOURCETEAMET SKAL DER FORELIGGE Situationsbeskrivelse; af barnet i samspil Plan for, hvordan der arbejdes med læringsfællesskaber og beskrivelse af, hvordan pædagogisk personale har søgt forståelse af barnets livssituation og hvilke spørgsmål, der kaldes på besvarelse af Beskrivelse af den tidlige indsats, og de erfaringer der hidtil er gjort Beskrivelse af visionen og overvejelser over, hvordan vi kommer derhen? SKOLERNES RESSOURCETEAM KAN VISITERE TIL NEDENSTÅENDE MULIGHEDER: Visitationen vil ske på baggrund af begrundede planer for, hvordan hjælpen skal understøtte børn og unges deltagelse i udviklende læringsfællesskaber. Rådgivning/vejledning fra ressourcepersoner: Sparring med inklusionsvejleder, sparring med PPR psykologer, øget team samarbejde, fokus på at styrke forældresamarbejde, fokus på klasseledelse, relationer i læringsfællesskabet, individuelle faglige, sociale og personlige mål, observationer i fællesskabet/feed back, feed forward, modellering/co-teaching i klasserummet, løsningsfokuserede samtaler, børnesamtaler, temapakker i Bridge, dialogmøde, familieklasse mm. Supplerende undervisning til børn/unge, der har brug for støtte uden at have behov for special pædagogisk bistand Undervisningsdifferentiering/holddannelse, supplerende undervisning og anden faglig og /eller social støtte. Tolærerordninger/assistenter, som kan hjælpe barnet/den unge i læringsfællesskabet. Personlig assistance med henblik på at hjælpe den enkelte til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegang fx børn/unge med fysiske funktionsnedsættelser Skoleleder kan beslutte at iværksætte specialundervisning til børn/unge, der har brug for særlige hensyn i den overvejende del af undervisningstiden dvs. 9 timer eller mere. Dette sker på baggrund af drøftelse i ressourceteam, dialogmøde og udarbejdelse af PPV. Specialpædagogisk vejledning til forældre, undervisere og andre voksne, der har betydning for barnets/den unges udvikling. Synsvinkler, forståelsesformer og forslag til metoder, særlige materialer, kvalificerende IT mm, der giver barnet/den unge størst mulig udbytte af undervisning samt deltagelsesmuligheder i læringsfællesskabet. Der kan gives specialpædagogisk bistand i fag og fagområder, i forskellige organiseringsformer og undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder samt personlig assistance til elever med fx fysiske funktionsnedsættelser Endvidere kan der visiteres til særligt tilrettelagte aktiviteter, som kan være træningsaktiviteter til støtte for opmærksomhed og koncentration samt aktiviteter, der styrker den motoriske udvikling Særligt skoletilbud udenfor distriktsskolen. PÆDAGOGISK, PSYKOLOGISK VURDERING Ved visitation til specialpædagogisk bistand skal der foreligge en pædagogisk, psykologisk vurdering, der har det til formål at belyse barnet/den unges kompetencer med henblik på at yde skolen, eleven og forældre rådgivning om tilrettelæggelse af og indhold i undervisning, der kan tilgodese barnets/den unges særlige behov og forudsætninger. En pædagogisk, psykologisk vurdering vil derfor altid være at betegne som et pædagogisk arbejdsredskab i forhold til at kende 61

62 individuelle faglige, sociale og personlige kompetencer og potentialer. Pædagogisk, psykologisk vurdering skal altid forstås ud fra den kontekst som barnet/den unge er en del af. VISITATION TIL SÆRLIGT SKOLETILBUD Skolens leder kan på baggrund af drøftelse i ressourceteam, dialogmøder og PPV anmode om Central Visitation af de børn og unge, hvor det vurderes, at der er behov for andet skoletilbud. Visitation til særligt skoletilbud kan ske løbende hen over skoleåret, dog med tilstedeværelse af myndighedsperson med visitationsbemyndigelse. Myndighedspersonen har fokus på indsatser og udvidede beskrivelser, med det formål, at være nysgerrig og undersøgende på arbejdet med læringsfællesskaber og de understøttende indsatser i ressourceteam, der taler ind i deltagelsesmuligheder for alle børn/unge. Det betyder at myndighedspersonen med den tydelige intention om, at skabe udviklende fællesskaber og sammenhænge, altid vil være undersøgende overfor ressourcepersonernes refleksioner over: PPV, i forhold til at belyse barnets/den unges kompetencer og behov Situationsbeskrivelse, af barnet i samspil Plan for, hvordan der arbejdes med børnefællesskaber og beskrivelse af, hvordan pædagogisk personale har søgt forståelse af barnets livssituation og hvilke spørgsmål, der kaldes på besvarelse af Beskrivelse af den tidlige indsats og de erfaringer, der hidtil er gjort Beskrivelse af visionen og overvejelser over, hvordan vi kommer vi derhen? SYSTEMATIK, DOKUMENTATION OG OPFØLGNING Ressourceteamet er undersøgende på det værende og etablerer samtidig nysgerrighed overfor det vi endnu ikke har forstået, søger oplevelser, erfaringer og viden om det der ikke umiddelbart ligger ligefor og er nysgerrige på det tilsyneladende modsætningsfyldte6 med den intention, at lære af forskellene, skabe forbindelser og skabe mulighed for udvikling for den enkelte i læringsfællesskabet. Det er derfor afgørende at skolernes ressourceteam arbejder systematisk og metodisk med fokus på at udvikle læringsfællesskaber, der taler ind i personlig, social og faglig udvikling. Alle indsatser i Ressourceteam dokumenteres via Skabelon til flerfaglig drøftelse i Ressourceteam. Dette for at sikre systematik og opfølgning, bevægelse og udvikling. Her beskrives mål og handlinger og de pædagogiske skridt på vejen, hele tiden med den tydelige intention at være tæt på de muligheder der kan skabes for bevægelse og udvikling. Den flerfaglige drøftelse beskriver elevens, holdets eller klassens problemhistorie, kompetencer og styrkeområder samt pædagogiske indsats. Der fastsættes mål for kommende indsats og der beskrives, hvilke tydelige tegn på udvikling der tilstræbes. Målene evalueres og nye sættes med det formål, hele tiden at være opmærksom på udviklingen af læringsfællesskaber for børn og unge. 62

63 4.1.5 Tilbudsbeskrivelse af Heltid, MK og Bridge på Ungdomsskolen og 10. klasse Bridge 10 Inkluderende ungefællesskaber med det mål at afklare og løfte udsatte unges kompetenceniveau i retning af en ordinær ungdomsuddannelse. Undervisning på mindre hold og i trygge rammer og der arbejdes målrettet med den enkelte elevs progression i dansk, matematik og engelsk. Der arbejdes ligeledes med elevernes personlige kompetencer gennem tydelig målsætning for fremmøde og deltagelse ved hjælp af guidning og høje forventninger til bevægelse og udvikling. Målgruppen er elever, der afslutter 9. klasse i et Bridgeforløb og som ønsker et 10. skoleår OG/eller hvor det vurderes fra UU, inklusionsvejleder, lærere og pædagoger, at den unge vil profitere af et 10. skoleår, og det er skrevet ind i den unges uddannelsesplan, at der peges i retning af en ordinær ungdomsuddannelse og hvor det vurderes, at den unge har et fortsat behov for specialundervisning. Unge, hvor det vurderes og er indskrevet i deres uddannelsesplan, at perspektivet er et STU-forløb allerede efter 9. klasse er IKKE i målgruppen for BRIDGE 10. Taksten fastsættes centralt. Visitationen foretages decentralt af skoleleder for Ungdomsskolen og 10. klasse i tæt samarbejde med myndighedsperson fra skoleafdelingen. Heltidsundervisning Inkluderende ungefællesskaber med det mål, at afklare og løfte udsatte unges kompetenceniveau i retning af en ordinær ungdomsuddannelse eller tilbage i folkeskolen. Målgruppe 1 er elever fra 7. til 10. klassetrin med personlige, sociale og faglige udfordringer, der ikke kan inkluderes på folkeskolerne i kommunen. Eleverne har typisk sociale og personlige problemstillinger og vurderes at have svært ved at klare sig videre gennem en ungdomsuddannelse. Målgruppe 2 er elever på klassetrin med alvorlige psykosociale vanskeligheder samt unge med en diagnostisk udredning. Målgruppen omfatter elever, der ikke kan inkluderes på folkeskolerne i kommunen og typisk elever der er anbragt uden for hjemmet. Taksterne (takst 1 og 2) fastsættes centralt. Visitationen foregår centralt og der visiteres for et skoleår ad gangen. MK-undervisning Inkluderende ungefællesskaber med det mål, at afklare og løfte unges kompetenceniveau i retning af en ordinær ungdomsuddannelse eller en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). 63

64 MK-Klassen er et undervisningstilbud efter Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Målgruppe 1 er grundskoleelever fra 7. til 10.klassetrin med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder og behov for et forudsigelig og struktureret undervisningsmiljø i MKgrundskolen. Målgruppe 2 er STU-elever, der har afsluttet folkeskolen og som tager deres STU i MKuddannelsen. Taksterne (to forskellige afhængigt af behovet for støtte og pleje) fastsættes centralt Visitationen foregår centralt i henholdsvis Skoleafdelingen (målgruppe 1) og arbejdsmarkedsafdelingen (målgruppe 2 visiteres for et år ad gangen) 64

65 4.1.6 Tilbudsbeskrivelse af skoletilbuddet ved Kalvehave Skole og Børnehus Skolen startede som Kompetencecenter Kalvehave i august Målgruppen: Elever, der bliver visiteret til skoleafdelingen ved KSBH, er alle udfordret på en sådan måde at de ikke udvikler sig og trives fagligt og socialt, som man kunne forvente i et alment skoletilbud. Opgaven for KSBH er derfor at skabe forudsætninger for at den enkelte elev kommer i god udvikling fagligt og socialt ud fra de forudsætninger den enkelte elev har. Organiseringen: Eleverne er inddelt i 3 fasehold, og hvert fasehold arbejder i mindre basisgrupper på mellem 4 og 8 elever. Der arbejdes med kendte specialpædagogiske tilgange. Basis for KSBH s pædagogiske virke er en eklektisk perspektiv tilgang og tænkning med udgangspunkt i HVASKO (Handicapforståelse, Visuel støtte, Assessment, Struktur, Konkreter og Organisering). Elever er forskellige, så derfor skal vi også kunne tænke ind og tage udgangspunkt i forskellige teoretiske tilgange. Dette sker i tæt samspil mellem personale, elev og forældre og andre professionelle. I arbejdet tilstræbes, at der er en ligelig vægtning mellem elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Vi ser de tre områder, som hinandens forudsætning for en god udvikling. I Kalvehave er skole læring i fællesskaber. Det betyder, at læring ikke kun er undervisning fra lærer til elev, men også at lære eleverne at arbejde sammen om læring, og at eleverne lære at beherske forskellige læringsformer, både at arbejde individuelt, i grupper/makkerpar og i klasseundervisning. Den faglige progression følges tæt. Der arbejdes med forskellige tilgange, alt efter elevernes potentialer. Aktuelt er der et indsatsområde med fokus på, at gøre eleverne endnu mere selvhjulpne og i højere grad selvforsørgende i deres fremtidige voksenliv. Det betyder en fokuseret indsats i hele skoletiden, ofte med større fokus på outcome end output. I de foregående to år har KSBH haft en rolle som praksismedarbejdere på kommunens distriktsskoler. Her har vi været med til at sikre et godt samspil mellem special- og almenpædagogikken. Praksismedarbejderne har været med til at understøtte succesfulde forløb, hvor elever fra KSBH er vendt tilbage på distriktsskolerne og elever har kunnet blive på distriktsskolerne i læringsfællesskaber, der kan tilgodese og forløse elevens potentiale. I første halvdel af 2018 arbejdes der med at lave en ny beskrivelse for KSBH. Der bliver både kigget ind i det nuværende, og set ud i hvordan man laver specialskole andre steder. Den nye beskrivelse vil være klar til skoleårets start 2018/19. 65

66 4.2 BILAG SPØRGSMÅL Spørgsmål runde 1 Hvordan kan vi se at inklusion lykkes? Hvilke kompetencer skal der til for at løfte inklusionsopgaven? Hvordan styrker vi samarbejdet imellem dagtilbud og skole i forhold til arbejdet med sårbare børn? Skal vi have en overordnet inklusionspolitik i Vordingborg Kommune? Hvad kendetegner en god visitationsprocedure? Hvad er næste skridt i udviklingen af og værdierne for Bridge? Hvordan kan vi bruge ideerne bag holddeling aktivt i inklusionsarbejdet? Spørgsmål runde 2 Hvordan kan vi arbejde med at forebygge mobning? (Trivsel) Hvordan kan vi arbejde aktivt med elevtrivsel? Hvordan inddrager vi forældrene aktivt i skolernes arbejde med inklusion? Hvordan sikrer vi at familier med sårbare børn får hurtig og rigtig hjælp? Hvordan sikrer vi at inklusion også gælder fagligt stærke elever? Hvordan sikrer vi kvalitet i vores segregerede tilbud? (Kalvehave, MK og Heltid) Hvordan sikrer vi evaluering og progression af/for elever i segregerede tilbud? (Udslusningsplan, tilknytning til almenmiljøet mv.) Spørgsmål runde 3 Åben debat: Hvordan sikrer vi et højere fagligt niveau blandt eleverne og mere trivsel i skolen blandt elever og medarbejdere ift. Inklusion, specialtilbud og visitation? 66

67 4.3 BILAG GRUPPEINDDELING Navn Stilling Skole/repræsentant for Gruppe Mette Gerdøe Politiker Enhedslisten 1 Henning Hellwing Skolelederformand Kalvehave Skole og Børnehus 1 Stella Stengaard DH Vordingborg DH Vordingborg 1 Peter Madelung Skolebest.formand Præstø Skole 1 Signe Egesholm Inklusionsvejleder Kulsbjerg Skole 1 Bjarke Jensen Praksisvejleder Kalvehave Skole og Børnehus 1 Lone From Rep. 10. Bridge Ungdomsskolen og 10. klasse 1 Gitte Jakobsen Distriktssocialrådgiver Børn og Familie 1 Karen Sørensen Pædagog Præstø Skole 1 Kamilla Kristensen Medarb. afd. for skoler Afdeling for Skoler, PPR og F. 1 Marie Hansen Politiker Dansk Folkeparti 2 Mette Brendstrup FTR Lærere 2 Kirsten Overgaard Politiker Venstre 2 Birgit Sonne Nielsen Inklusionsvejleder Præstø Skole 2 Kirsten Pugdahl Torp Medarb. afd. for skoler Afdeling for Skoler, PPR og F. 2 Naja Hemer Lærer Møn Skole 2 Amalie Hvid Ungdomsrådet Ungdomsrådet 2 Ea Dahl Abildgaard Ungdomsrådet Ungdomsrådet 2 Anna Adsetts E. Hansen Forældre 2 Pernille Jepsen Skolebest.formand Kulsbjerg Skole 3 Anni Andersen FTR Pædagoger 3 Britt Skovgaard Politiker Socialdemokratiet 3 Pia Vest Rasmussen Inklusionsvejleder Møn Skole 3 Bettina Andreasen Afd.leder Gåsetårnskolen 3 Steen Rønne Leder af PPR PPR og Forebyggelse 3 Casper Madsen Skoleleder Præstø Skole 3 Nanna Kristensen Lærer Kulsbjerg Skole 3 Pernille Rasmussen Pædagog Ungdomsskolen og 10. klasse 3 Helle Nørgaard Forældre 3 67

68 4.4 BILAG OPSAMLING PÅ WORKSHOP Overordnede ønsker Den generelle holdning i alle 3 grupper til workshoppen vedr. inklusion, specialtilbud og visitation var, at der er behov for en overordnet inklusionspolitik/inklusionsstrategi. Dermed ved medarbejderne hvilke værdier, der skal arbejdes ud fra og forældrene ved hvad de kan forvente uagtet hvilken skole deres barn hører til. Der er i dag forskellige opfattelser af, hvad inklusion er. Der skal være et fælles sprog og retorik omkring inklusion, eksklusion mv. Først når der er en fælles forståelse for begreberne og måden man ønsker at arbejde med inklusion mv. i Vordingborg Kommune, kan man begynde at snakke om og vurdere om inklusionen lykkes. Udsagn omkring inklusion Om inklusion lykkes, vil primært være en subjektiv vurdering. Den subjektive vurdering giver sig til udtryk ved, at det vil være elevens selvopfattelse af at være en del af et eller flere fællesskaber, som er indikatoren for succes. Inklusion lykkes bedst, når personalet føler sig kompetent og klædt ordentlig på til at løse opgaven. Når praksis bliver differentieret ift. de enkelte elever og deres behov, så er der størst chance for at inklusion lykkes. Det kræver ekstra forberedelse at differentiere undervisningen og inkludere. Paradoks: der var mange der var fortalere for, at inklusionen ville lykkes bedst, hvis man oprettede lokale tilbud, så eleverne dermed kunne bibeholde venner, fritidsaktiviteter mv. der hvor man var bosat. Modsat blev det italesat, at skolerne ikke kunne være gode til alle tilbudstyper og at man måtte specialisere sig på den enkelte skole. Dermed går man på kompromis med det lokale tilbud, og eleverne skulle gå på den skole, som bedst kunne løfte opgaven. Der skal være fokus på få (men gode) ting (værdier, strategier, indsatser) og der skal være ro til dette arbejde i minimum en 3-årig periode. Der skal turdes tænkes langsigtet også udover valgperioderne. Pas på ikke at glemme skoleklubberne det er ikke kun i skoletiden, at eleverne har behov for ekstra støtte/særlige tilgange mv. Er der for meget fokus på økonomi end på barnets tarv? Der er et fælles ansvar ift. økonomi som gyldig grund for begrænsede muligheder. Det kan også være for det bedste at ekskludere, det virker som et tabu i dag at sige eksklusion. Der bør være et skoleklubtilbud på Kalvehave. Det er et stort problem, at børn på Kalvehave skal gå i skoleklub på deres distriktsskole med unødige skift og forholden sig til fremmede børn og voksne. Der bør laves en talentstrategi for fagligt stærke elever med henblik på, at vi bliver bedre til at inkludere dem i almenmiljøet. Italesætte børns forskelligheder og afmystificere det. Alle børn kan noget og alle børn er forskellige. Det skal vi tale åbent om og på den måde vise børnene, at det er normalt, at man er forskellig. Kan vi få hensynet til inklusion og hensynet til specialisering til at gå mere hånd i hånd ved at danne grupper/klasser på tværs af skoler målrettet elever med forskellige behov. Så elever med særlige behov i højere grad går sammen med andre med samme behov, men så de alligevel er en del af almenmiljøet eller er tæt knyttet til almenmiljøet. Opbakning til modellen med flerfaglig sparring om børn med særlige behov, hvor der kigges hele vejen rundt, en systematik med referater og der følges op. 68

69 Ønske om at kunne skabe mere ro og forudsigelighed for forældrene, når det er besluttet, at en elev skal have et segregeret tilbud. Det giver utryghed, når det understreges, at tilbuddet kun er midlertidigt. I stedet bør midlertidigheden omtales som at tilbuddet gives indtil barnet har nået en bestemt progression. Paradoks, at vi på den ene side fremmer holddeling og fleksible fællesskaber ud fra faglige og pædagogiske behov, men omvendt betoner vigtigheden af at have stærke klassefællesskaber for at undgå mobning og sikre høj trivsel. Hvordan kan vi løse det? Inklusion gælder alle elever også de fagligt stærke. Der skal være et større fokus på elever som ikke er en del af et visiteret tilbud men som også har behov for hensyn o.lign. Der skal være høje forventninger til elever, forældre, medarbejdere og ledelse. Brug de stærke elevers kompetencer ift. at skabe gode klassefællesskaber. Brug udskolingslinjerne aktivt ift. at skabe stærke læringsmiljøer (kunstnerisk, film o.lign.) Forældrene skal involveres tidligt og aktivt i deres barns visiterede tilbud. Det er vigtigt at alle forældre føler sig mødt og hørt. Skolen skal tænke fleksibelt i deres organisering af skoledagen og derved ændre skemaer og de fysiske læringsmiljøer tilpasset elevernes behov. Styrk lærer- og pædagogsamarbejdet, både fagligt og ift. ressourcer Idéer vedr. fælleskommunale indsatser Der er et stort behov for fælleskommunale modeller og hverdagspraksisser (dette hænger sammen med inklusionsstrategien), der skal være en ensartet tilgang til arbejdet og forældrene skal vide hvad de kan forvente uagtet hvilket distrikt de bor i. Der skal være samarbejdsaftaler med forældrene Handleplaner (ens skabeloner og ensartet måde at arbejde med disse) Målrette Bridge ift. reelle indsatser. Bridge er et mindset det skal ikke være en specialklasse. Bridge er kulturskabende. Vi skal udvikle det vi har, som virker. Brug de redskaber/modeller der allerede er tilgængelige (i andre kommuner, lande mv.), men tilpas dem til Vordingborg Kommunes vilkår. Sørg for at strategien mv. bliver bredt ud til alle medarbejdere. Hold folk oppe på strategierne. Der skal sikres ensartethed. Tag udgangspunkt i Rasmus Alenkær fx IC3 modellen. Målrettet indsats for nedbringelse af skolefravær især skolevægring, som er et stigende problem. Videreudvikling af Bridge evt. via NEST-konceptet og familieklasser. To-lærerordning i børnehaveklassen/indskolingen. Etablering af forårs-sfo, hvor børnene starter i skoleklub i fx maj. Obligatorisk 10.kl for elever der ikke er uddannelsesparate. Brug sundhedsplejen mere aktivt især i den forebyggende indsats. Nytænk begrebet uddannelsesparathed, så det ikke kun er et begreb til bedømmelse af elever i udskolingen. Arbejdet bør starte allerede i børnehaveklassen og bygge på fx livsduelighed, robusthed, samarbejde m.v. Idéer vedr. kompetencer Specialuddannet personalet og afsæt midler til at investere i dette løft. Paradoks, skal man specialisere eller vide lidt om alle målgrupper? Invester i/uddan personalet til at være den stærke klasserumsleder, som er god didaktisk og formår at lave de gode/nødvendige læringsmiljøer. Pædagogerne skal også huskes i denne sammenhæng, da de også står i et klasselokale. 69

70 Lærerne skal bevare deres nysgerrighed og italesætte/være ærlige og åbne omkring børnene i klassen og deres forskelligheder skabe forståelse og accept blandt alle klassens elever for hinanden. Indsatser rettet mod de andre elever i klassen, så de også lærer/formår at inkludere fx i leg/aktiviteter i frikvarterer, efter skole mv. Lærerne skal hjælpe forældrene til også at være ærlige omkring deres barns behov over de øvrige forældre det skal være okay fx at tage med til fødselsdage, som forælder, hvis der er et behov for dette i stedet for at melde fra/afholde sit barn fra at deltage. Iværksæt kompetenceudvikling, der er målrettet den enkelte skoles behov og elevgruppen. Idéer vedr. overgange Der kunne være en idé i at sætte ekstra ressourcer ind i indskolingen (tidlig indsats). 2- lærerordning og/eller lærer-pædagog. Generelt større brug af 2-lærerordning og/eller lærer-pædagog. Mere formaliseret/bedre samarbejde imellem dagtilbud og skole. Skolen skal involveres tidligere. Der skal også være bedre fokus på overgangen mellem en afdeling og hovedskolen, mange skifter fra en lille afdeling med 1 el. 2 spor til en stor skole med 4 eller flere spor. Dette skal eleverne forberedes på i højere grad. Sørg for at skabe connection via fx arrangementer i året op til skoleskiftet, så eleverne på tværs af matriklerne i større omfang får en fællesskabsfølelse. Der skal også være bedre fokus på overgangen fra 9. klasse til 10. klasse/ungdomsuddannelse. Man skal i højere grad være ærlige omkring, at opgaven på skolen, ved overgangen fra barn til ung. Ved denne overgang kan der opstå andre behov, så skolen ikke længere kan løfte opgaven. Det skal være okay, at tilbyde et andet tilbud det må ikke blive for sent. Tydelig politisk retning for dagtilbuds opgaver ind i skolen. Samarbejdet mellem dagtilbud og skole er et centralt tema i flere grupper. Idéer vedr. central/decentral Det tager tid fra sparringen og vejledningen af egne kollegaer (inklusionsvejledere), når man skal ud til de ekskluderede elever. Ofte kender inklusionsvejlederne ikke disse elever, og der skal bruges meget tid på at sætte sig ind i eleven. Kunne det være en idé at denne opgave lå centralt? Central visitation skal genindføres den enkelte leder/skole skal ikke træffe beslutningen. Hvem skal så have ansvaret for økonomien? Udsagn omkring trivsel Forebyggelse af mobning handler om langsigtet at arbejde med skolens kultur og værdisæt og mere konkret handling for at styrke trivslen og når mobning sker. Ideer til det langsigtede arbejde med skolens kultur Mobbestrategi som er kendt af alle på skolen: Elever, forældre og medarbejdere Trivselsindsats med handleplan målrettet de enkelte årgange. Trivselsarbejdet skal foregå hele vejen op med fokus på forskellige problemstillinger. Forældrene skal forstå, at de er en kæmpe ressource i at sikre elevernes trivsel og et godt læringsmiljø. Forældrene skal kende hinanden og hinandens børn. Vigtigt at opbygge fællesskaber, hvor børnene passer på hinanden. 70

71 Vi har strukturelt problem med skolestruktur, hvor eleverne får nye klasser i 7. kl. Så starter trivselsarbejdet og fællesskabsdannelsen omkring klassen forfra. Behov for tidligere brobygning, så de bratte overgange undgås. Konkrete ideer til at forebygge mobning og højne trivslen Legegrupper Forældreråd der arrangerer aktiviteter for klassen Trivselstimer som erstatning for Klassens time De store elever danner legepatruljer Flere personaleressourcer i frikvarterer så man kan opdage og agere på mobning og mistrivsel Lade store elever være rollemodeller for de små, fx ved læsemakker-ordninger. Være tydelig om forventninger til elever og forældre, fx tale med forældrene om ikke at tale grimt overfor børnene om andre børn og medarbejdere. Undgå eksklusion i de sociale sammenhænge, fx hvis nogle forældre ikke kan/vil køre deres børn til fødselsdage og andre arrangementer. Organisere at andre forældre hjælper til. Kan netværk omkring sårbare familier udnyttes bedre til at forebygge mistrivsel? Mere fokus på digital mobning og behovet for digital dannelse. Familieklasser. Større fokus på sociale færdigheder i den sidste del af børnehaven, så børnene er mere parate til at indgå i fællesskaber i skolen. Det opleves sådan, at de mere faglige færdigheder fylder mere i børnehavearbejdet på bekostning af de mere sociale. 71

72 5. BILAG VEDR. LEDELSE, BUREAUKRATI OG ADMINISTRATIVE OPGAVER 5.1 BILAG ADMINISTRATIONENS STATUSBESKRIVELSER Ledelsesorganiseringen på skoleområdet Ledelsesorganiseringen på skoleområdet blev besluttet i forbindelse med strukturændringen, som trådte i kraft 1. august Derudover er der sket justeringer til denne organisering i forbindelse med budgetforliget for 2015, hvor man indførte 5 skoleklubkoordinatorer uden personaleansvar i stedet for de daværende 9 SFO-ledere. Ved budgetforliget for 2015 besluttede man derudover, at besparelserne vedr. den ændrede ledelsesstruktur på klubområdet skulle anvendes til opnormering af skoleledelserne i en 3 årig periode via de såkaldte projektlederstillinger. Disse projektlederstillinger ophørte ved udgangen af Ledelsesorganiseringen ser i dag således ud i et budgettildelingsperspektiv: Antal helårsleder, i budgettildeling Kulsbjer g Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårn -skolen Svend Gøngeskolen Ungdomsskolen og 10. klasse Kalvehav e Skole og Børnehu s Skoleleder Viceskoleleder Afdelingsleder , Klubkoordinato r 1 0, ,5 0 0 Ovenstående er som beskrevet den politisk vedtagne struktur, som skolerne tildeles ledelsesbudget efter. Det er dog op til skolerne selv at konvertere øvrige budgetmidler til lederstillinger, såfremt dette giver mening for netop deres skole. Det kan oplyses, at Gåsetårnskolen har yderligere 1 afdelingsleder, Præstø Skole yderligere 0,5 afdelingsleder mens Svend Gønge-skolen har yderligere 0,25 afdelingsleder udover budgettildelingen. Ungdomsskolen og 10. klasse har 1 skoleleder, 1 viceskoleleder samt 2 afdelingsledere udover ovenstående (det er kun tildelingen vedr. 10. klasse, der er vist i ovenstående, da Ungdomsskoledelen af Ungdomsskolen og 10. klasse har fast budget) Signe Riise-Knudsen 72

73 5.1.2 Oplæg fra fællestillidsrepræsentanterne 73

74 74

75 75

76 76

77 77

78 78

79 79

80 80

81 81

82 82

83 83

84 84

85 85

86 5.1.3 Skema med administrative opgaver BUPL 86

87 87

88 5.1.4 Skema med administrative opgaver DLF 88

89 89

90 90

91 5.1.5 Milepælsplan for implementering af Min Uddannelse i Vordingborg Kommune At kunne se forløb i alle fag (i løbet af vinteren 2016/17). I den sidste halvdel af skoleåret at kunne se lærernes og elevernes egne vurderinger af målopfyldelsen i dansk og matematik I løbet af skoleåret at kunne se planer, forløb, læringsmål og evalueringer i alle fag. (brug af intra til elevplaner udfases pr ) At lærere og pædagoger aktivt anvender MinUddannelse i deres forberedelse og efterbehandling af undervisningen, ligesom det inddrages i skole-hjem-samarbejdet At skolerne orienterer forældrene om, hvordan de får adgang til systemet samt hvornår det konkret giver mening at kigge ind i systemet. Systemet kan findes via At der bliver adgang til vejledninger og instruktions-film om anvendelsen af systemet. 91

92 5.2 BILAG SPØRGSMÅL Spørgsmål runde 1 Hvordan sikrer vi ledelseskraft på skoler med matrikler? Skal ledelsesstrukturen være bestemt politisk eller skal det være lokalt besluttet? Hvilke tiltag skal der til, for at styrke den pædagogisk faglige ledelse? Spørgsmål runde 2 Hvilke administrative opgaver kunne med fordel ligge centralt? Hvilke administrative opgaver skærmer for at lærere og pædagoger kan løse kerneopgaven på bedste vis? Hvilke dokumentationskrav kunne man fjerne/lempe indenfor lovgivningens rammer? Spørgsmål runde 3 Åben debat: Hvordan sikrer vi et højere fagligt niveau blandt eleverne og mere trivsel i skolen blandt elever og medarbejdere ift. temaet omkring ledelse, bureaukrati og administrative opgaver blandt medarbejderne? 92

93 5.3 BILAG GRUPPEINDDELING Navn Stilling Skole/repræsentant for Gruppe Mette Gerdøe Politiker Enhedslisten 1 Kirsten Overgaard Politiker Venstre 1 Pernille Jepsen Skolebest.formand Kulsbjerg Skole 1 Anni Andersen FTR Pædagoger 1 Henrik Hald Krog Skoleleder Ungdomsskolen og 10. klasse 1 Mai-Britt Skoleleder Gåsetårnskolen 1 Tanja Hansson Lærer Møn Skole 1 Jacob Kofoed Lærer Kulsbjerg Skole 1 Charlotte Molter Pædagog Præstø Skole 1 Stella Stengaard DH Vordingborg DH Vordingborg 2 Peter Madelung Skolebest.formand Præstø Skole 2 Britt Skovgaard Politiker Socialdemokratiet 2 Anne-Marie Jacobsen Skoleleder Kulsbjerg Skole 2 Dorthea Ryhl Pedersen Skoleleder Møn Skole 2 Mike Clausen Lærer Gåsetårnskolen 2 Bettina Lillie Storm Pædagog Gåsetårnskolen 2 Birgitte Munch Pædagog Kalvehave Skole og Børnehus 2 Henning Hellwing Skolelederformand Kalvehave Skole og Børnehus 3 Marie Hansen Politiker Dansk Folkeparti 3 Mette Brendstrup FTR Lærere 3 Bjørn Haldur Skoleleder Svend Gønge-skolen 3 Casper Madsen Skoleleder Præstø Skole 3 Lea Buur Andersen Lærer Møn Skole 3 Nanna Kristensen Lærer Kulsbjerg Skole 3 Allan S. L. Voetmann Pædagog Gåsetårnskolen 3 93

94 5.4 BILAG OPSAMLING PÅ WORKSHOP Overordnede ønsker Der var generel enighed om, at mange af de opgaver, som kan defineres som værende administrative/bureaukratiske er opgaver, som er vigtige og nødvendige ift. kerneopgaven. Dog kan mange af opgaverne re-tænkes og gøres mere smidige/effektive, så der er kortere vej til handling. Ligeledes skal der i højere grad fokuseres på/frigøres tid til at komme ud i praksis i stedet for at afholde møder, bare for mødets skyld dog skal lovgivning mv. overholdes. Vedrørende ledelse var der enighed om, at ledelsesstrukturen skal besluttes af den enkelte skole men der bør indgå ressourcer til ledelse i tildelingsmodellen, og derfor er der nødt til at ligge nogle centrale forudsætninger til grund for denne tildeling, fx at der skal være en leder på hver matrikel. Udsagn og idéer vedr. opgaven omkring PPV og ressourceteams Husk, at når PPR bliver bombarderet med indstillinger, så skabes der længere ventetid på udformningen af PPV en Øge fællesskabsfokus for derigennem at udvikle tiltag i egen praksis (ressourceteam) mindsker alt andet lige antallet af PPV indstillinger Lav indstillingen til PPV i teamet samt hav indstillingens elementer i baghovedet i det løbende arbejde og noter, så tager udformningen af indstillingen knap så lang tid og det skaber refleksion i teamet Ressourceteamsenes fokus skal I højere grad være på at udøve hjælp til at ændre praksis i stedet for at afholde møder for dokumentationens skyld Ressourceteamsene skal i højere grad fokusere på/frigøres til den hurtige hjælp og sparring (det skal ikke nødvendigvis munde ud i en PPV) Ressourceteamsene skal ud og hjælpe til med implementeringen og ud i praksis. De skal hjælpe med at facilitere og måle effekt af indsatserne. Vejen til sparring og hjælp skal være kort. Mere fokus på at understøtte lærere og pædagoger i praksis end at holde møder Udsagn og idéer vedr. statusbeskrivelser Det er især statusbeskrivelser bestilt af andre forvaltninger (Børn og Familie), som tager tid, da de er meget detaljerede og det er svært for ledelsen at styre. Der bør indgås en dialog med Børn og Familie omkring en simplificering af statusbeskrivelserne, som i højere grad er målrettet til udfyldelse af lærere og pædagoger. Der opfordres til, at lave gode noter løbende (om børnene), så de kan anvendes i statusbeskrivelserne og klippes direkte ind. Når der laves statusbeskrivelser, så brug dem i evalueringsmøderne. Hvilke ting går igen? Kan vi gøre det smartere og samstemme det der skal udfyldes i hhv. en statusbeskrivelse og til et evalueringsmøde? Generelt, hvilke ting går igen og kan vi effektivisere og samstemme diverse skemaer, indstillinger og beskrivelser? Udsagn og idéer vedr. dialogmøder Der er ofte mange møder om det samme barn. Møderne skal effektiviseres, fx ved at der allerede på dialogmødet laves en indstilling fra psykologen? Kan dialogmøderne struktureres som en høring? Så det ikke er alle der sidder med under hele mødet, men kun ift. når vedkommende skal udtale sig. Er dialogmøderne uddateret? Kan vi gøre det på en ny måde, hvor vi minimerer antallet af møder og øger handling? Med udgangspunkt i SOS-modellen, kunne man vægte om det er nødvendigt med et dialogmøde eller om en anden indsats/model er mere relevant. 94

95 I stedet for at side personer og holde møde om et barn, så gå ud i praksis og superviser. Ved dialogmøder er man ofte på bagkant ift. en problemstilling. Kom på forkant i stedet for bagkant man skal ud i praksis. Kan vi involvere forældrene på en anden og mere tryg måde? Nogle forældre kan blive skræmt ved et dialogmøde, hvor der sidder mange mennesker. Kunne man mødes kun 1 eller 2 personaler med forældrene i stedet? Hvis vi fjerner dialogmøderne, hvordan får vi så forældrene involveret og får oplysninger fra dem? Holder vi de rigtige møder eller holder vi dem for systemets skyld? Evalueringsmøderne er givtige og vigtige Udsagn og idéer omkring visitationsopgaven Der bruges generelt lang tid på opgaven omkring visitation, hvor man er væk fra børnene og kollegaerne. Kunne hele/dele af opgaven ligge centralt? Eller kunne der tilføres mere administrativ kraft decentralt? Kunne opgaven med at køre ud til andre kommuner og vurdere/følge op ligge centralt? Denne opgave tager tid fra ens egen skole og sparring med kollegaer. Gør visitationsprocessen central og tilfør skolerne midler efter hvor mange elever de visiterer NB: Midler hertil skal ske via ekstra midler fra politisk hold. Udsagn og idéer omkring Min Uddannelse Ville et simplere/mere brugervenligt system kunne løse opgaven ift. krav om digital læringsplatform? Husk, at UU skal kunne få de oplysninger, de skal bruge. Der bør foretages en evaluering af systemet. Har vi overhovedet lært, hvordan vi kan gøre det at arbejde i Min Uddannelse mere smidigt? Find ud af, hvad det egentlig er, vi skal bruge fra Min Uddannelse. Vi skal huske at få forældrene med hvordan skal de bruge læringsplatformen og hvordan sikrer vi, at de får de oplysninger de skal have nemmest og uden at drukne i informationer? Der kunne være en idé i, at man satte sig sammen afdelings- eller skolevis, når der skal laves årsplan i Min Uddannelse. Måske endda på tværs af skoler? Der er altid nogle der er bedre til det end andre, vi skal lære af hinanden og erfa-udveksle. Husk, at det ikke er alt, der skal trækkes over i Min Uddannelse (fællesmålene). Need to do og nice to do. Hvad er minimumskravene til brug af Min Uddannelse? Øvrige udsagn og idéer ift. bureaukrati og administrative opgaver Lav mere effektive møder: Møder må kun var tre kvarter eller halvanden time. Man når oftest det samme som man ville på hhv. en eller to timer. Der bruges meget tid på at levere data ind til centralt hold. Der er selvfølgelig systemudfordringer (det er fx ikke alt man har adgang til centralt), lovgivningsmæssige krav o.lign., men hvordan kan det mere smidigt. Er det nødvendigt at alle ved det (data)? Er det ikke nok at lederen ved det og bruger det aktivt? Vi skal være skarpere på hvilke data der virker, og hvilke vi ikke behøver at bruge tid på. Overvej testplanen, er det nødvendigt at lave frivillige nationale tests? Idé- og erfaringsudveksling mellem enheder og på tværs af skoler bør øges. Der vil altid være lokale forskelle, men man kan sagtens drøfte og få gode idéer fra andre ift. hvordan vi kan gøre tingene mere smidigt/mere effektivt. Undersøg markedet ift. et registreringssystem (af børn/elever), som kan tale på tværs af skole- og klubdel. På den måde letter man forældrenes tilgang til systemerne og de skal fx 95

96 kun registrere fravær et sted. Samme system til registrering af elevfravær i skole og skoleklub gør tingene nemmere og minimerer tiden som klub-personalet bruger på ikkefremmødte børn. Man kunne nedsætte en gruppe på tværs af klubberne, som vidensdeler ift. at gøre indtjekningsproceduren mere smidig. Kan man lave en simpel metode til at få overblik i hele teamet omkring det løbende skolehjem samarbejde især i overleveringen mellem de forskellige personer i teamet fx afkrydsningsskema med farvekoder (grøn=kontakt om en god oplevelse, rød=kontakt om en dårlig oplevelse). Farvekoderne vil hurtigt indikere om der er behov for en indsats ift. det enkelte barn. Husk også at have kontakt med forældrene om de gode oplevelser. Sørg for at ledelsen sætter rammer for medarbejdernes administrative opgaver og dokumentation Vær modig og forsøg med et år 0 hvor en skole eller to prøver noget af ift. afbureaukratisering Ejendomscenter her er problematikken, at det er blevet for centraliseret. Der er lang sagsgang/kommandovej og opgaverne bliver ikke lavet lige så hurtigt som før og som de burde. Udsagn om hvad ledelseskraft er Vi bør have et mere fælles billede af, hvad ledelsesopgaven består i både fælles for alle skoler og på den enkelte skole. Skolebestyrelsen bør inddrages i dette arbejde. Ledelseskraft kan opbygges i netværk, hvor man har mulighed for at sparre med hinanden. Fx kan det være, at en afdelingsleder af en lille afdeling har mere gavn af sparring med en afdelingsleder af en anden lille afdeling på en anden skole, end sparring med egen leder eller andre afdelingsledere på egen skole Ledelseskraft handler også om synlighed og tilstedeværelse. Det handler om at være tilgængelig for faglig sparring i teams og evt. i klassen ift. den enkelte lærers undervisning. Det handler også om tryghed, om at der er et bagland, der kan træde til, når noget brænder på. Udsagn og ideer om hvad der kan frigøre/sikre ledelseskraft Skabe klarhed om og sprede beslutningskompetence på flere personer, så den enkelte leder ikke er flaskehals eller hvor der er tvivl om, hvem der beslutter hvad. Fx system med røde, gule, grønne beslutninger som billede på hvilke beslutninger lederen træffer alene, hvilke beslutninger der træffes ved inddragelse af medarbejderne og hvilke beslutninger medarbejderne selv træffer. Medarbejdere kan opleve, at de nogle gange er nødt til at træffe beslutninger selv, men hvor de kan være i tvivl om det er i orden. Rollebeskrivelser af den samlede ledelsesopgave. Fx lederen, teamkoordinatorer, udviklingsråd og andre ressourcer, der kan indtænkes i ledelsesopgaven. Hvad kan hver ressource beslutte og implementere, jf. førnævnte punkt om at klargøre og beskrive beslutningskompetence. Der skal være ledelse til stede på alle matrikler, og man kunne overveje om den samlede ledelsesressource på en skole kunne anvendes mere fleksibelt. Fx kunne alle i ledelsesteamet være synlige på alle skoler i forskellige situationer. Møder ved hjælp af Skype eller lignende kan reducere tid på landevejen, så lederen kan være mere til stede på matriklen. Skarpere prioritering af deltagelse på møder, så møder uden klart formål for den enkelte leder undgås, fx møder i en skoles ledelsesteam, er det nødvendigt at alle deltager hver gang? Der bør tages hensyn til, hvad der holdes møde om. Der bør være et økonomisk råderum på hver afdeling, så afdelingslederen kan træffe beslutninger uden først skulle spørge egen leder om lov. 96

97 Andet Øget sekretærbistand/bistand fra administrative teams til ledelsen kan aflaste dem ift. administrative opgaver. En mere fast tilknytning/opprioritering af teknisk servicepersonale på skolerne, så lederen får frigjort tid, der i dag går med at koordinere og følge op på løsning af teknisk serviceopgaver. Der er behov for pædagogfaglig ledelse i skoleklubberne. Mulighed at genindføre skoleklublederen men det kan også være en indskolingsleder med pædagogfaglig baggrund/erfaring, der kan lede både indskoling og klub. Fordelingen af opgaver mellem skolerne og forvaltningen kunne overvejes, måske kunne det skabe mere ledelseskraft på skolerne. Ledelsen skal tættere på praksis for at give sparring og feedback til lærere og pædagogers praksis Der er potentiale i at se på hvordan vi organiserer ledelsen lokalt og kommunalt (smartere opgaveløsning og hjælp til opgaver) Find tid og prioriter pædagogisk ledelse Lederne skal fortælle lærere og pædagoger om deres praksis er god nok og hvis den ikke er det, så skal det siges højt og der skal gives hjælp til forbedring Fokus på at skoleklubkoordinatorerne skal være pæd.uddannet Skab en skolekultur ud fra treenighed ml. ledelse, medarbejdere og forældre Brug data mere konsekvent i skolens praksis. Vi taler en del om kernopgaven, men hvad er det? Der bør iværksættes et kommunalt projekt hvor kerneopgaven defineres. Ønske om, at en lærer aldrig kommer til at stå alene med 43 elever Ønske om, at der oftere kan være en lærer og en pædagog tilstede i undervisningen. Det vil øge sandsynligheden for god inklusion Beslut en ledelsesnormering ift. medarbejderratio, fx 1:15, så der skabes grundlag for faglig og pædagogisk ledelse. Mere forberedelsestid Inviter i højere grad skolebestyrelsen i skolens beslutningsrum Analyser hvorfor Vordingborg fortsat præsterer dårligere end kommuner, der benytter færre midler på skoleområdet end os. Skolernes ressourcepersoner (læse- og matematikvejledere, bevægelsesvejl. inklusionsvejl., IT vejl., trivselscoach) er vigtige ift. den faglige udvikling og sparring med ledelsen. Opmærksomhed på ressourcepersonernes vilkår, så der er gode rammer for deres virke. Brug ressourcepersoner på tværs af skolerne 97

98 6. BILAG VEDR. SKOLEKLUB OG LÆRER- OG PÆDAGOGARBEJDET 6.1 BILAG ADMINISTRATIONENS STATUSBESKRIVELSER Indmeldte, fremmødte og bemanding i skoleklubberne januar og februar 2018 Skolerne har oplyst antal indmeldte, fremmødte og bemandingen i klubberne i hhv. januar og februar Tallene viser, at der er flest fremmødte i klubberne mellem kl Det er dog kun hhv. 45,64 % i januar og 43,94 % i februar af de indmeldte, som rent faktisk er fremmødt i klubberne i dette tidsrum. Det er ligeledes mellem kl , at der i gennemsnit er flest børn pr. personale i klubberne. I januar var der i dette tidsrum i gennemsnit for alle klubberne 13,1 barn pr. personale mens dette tal er 12,8 barn pr. personale i februar. Januar Hele Kommunen Februar Hele Kommunen Tilmeldte Tilmeldte Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale , , , , , , , , ,4 13, ,4 12, ,4 11, ,4 10, ,6 11, ,6 11, ,2 8, ,2 8, ,7 6, ,7 6, ,5 3, ,5 3,4 Tallene ovenfor dækker over, at hhv. Præstø Skole, Møn Skole (alle 3 afdelinger) samt Svend Gønge-skolens Bårseafdeling, ligger under gennemsnittet i spidsbelastningstidspunkterne kl og kl mens Gåsetårnskolen (alle 4 afdelinger), Kulsbjerg Skoles Nyråd- og Mernafdelinger og Svend Gønge-skolens Lundbyafdeling ligger over gennemsnittet i større eller mindre grad i spidsbelastningstidspunkterne. 98

99 Skolernes indmeldte tal ses nedenfor opgjort pr. afdeling: Januar Tilmeldte 150 Præstø Skole Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale , , , , , , , , , ,5 Februar Tilmeldte 147 Præstø Skole Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale , , , , , , , , , ,5 Januar Møn skole Stege skoleklub Februar Møn skole Stege skoleklub Tilmeldte 112 Tilmeldte 112 Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale , , , , , , , , ,4 8, ,4 7, ,4 7, ,4 7, ,8 7, ,8 7, ,4 7, ,4 7, , , ,6 3, ,6 3,1 Inkl. stud. i 3. periode Inkl. stud. i 3. periode 99

100 Januar Tilmeldte 67 Møn skole Hjertebjerg skoleklub Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale , , , , ,2 7, ,2 6, ,6 8, ,8 5, , ,0 Februar Tilmeldte 69 Møn skole Hjertebjerg skoleklub Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale , , , , ,2 8, ,2 7, ,6 8, ,8 6, , ,0 Januar Møn skole Fanefjord skoleklub Februar Møn skole Fanefjordskoleklub Tilmeldte 61 Tilmeldte 61 Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale , , , , , , , , , , , , ,8 6, ,8 6, ,4 6, ,4 5, ,2 6, ,2 5, ,8 3, ,8 3,3 Inkl. stud. i 3. periode Inkl. stud. i 3. periode 100

101 Januar Gåsetårnskolen afd Kastrup Februar Gåsetårnskolen afd Kastrup Tilmeldte 199 Tilmeldte 195 Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale , , , , , , , , ,4 16, ,4 15, ,4 16, ,4 12, ,2 16, ,2 14, ,8 11, ,8 10, , , , ,5 Januar Gåsetårnskolen afdeling Iselingen Februar Gåsetårnskolen afd Iselingen Tilmeldte 284 Tilmeldte 281 Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale , , , , , , , , , , , , ,8 13, ,8 13, ,4 12, ,4 11, ,2 9, ,2 9, , ,0 101

102 Januar Tilmeldte 160 Gåsetårnskolen afd Marienberg Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale , , , , ,4 22, ,4 16, ,4 16, ,4 9, , ,0 Februar Tilmeldte 158 Gåsetårnskolen afd Marienberg Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale , , , , ,4 21, ,4 17, ,4 17, ,4 10, , ,5 Januar Gåsetårnskolen afd Ørslev Februar Gåsetårnskolen afd Ørslev Tilmeldte 105 Tilmeldte 101 Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale , , , , , , , , , , , , , , , , ,3 5, ,3 5, ,1 2, ,1 2,4 102

103 Januar Tilmeldte 87 Kulsbjerg Skole Stensved Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale , , , , , , , , , ,0 Februar Tilmeldte 87 Kulsbjerg Skole Stensved Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale , , , , , , , , , ,0 Januar Kulsbjerg Skole Nyråd Februar Kulsbjerg Skole Nyråd Tilmeldte 106 Tilmeldte 109 Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 103

104 Januar Tilmeldte 75 Kulsbjerg Skole Mern Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale , , , , , , , , , ,0 Februar Tilmeldte 76 Kulsbjerg Skole Mern Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale , , , , , , , , , ,0 Januar Svend Gønge-Skolen afd. Lundby Februar Svend Gønge-Skolen afd. Lundby Tilmeldte 130 Tilmeldte 130 Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 104

105 Januar Tilmeldte 24 Svend Gønge-Skolen afd. Bårse Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale , , , , , , , , , ,0 Februar Tilmeldte 24 Svend Gønge-Skolen afd. Bårse Tidsrum Fremmødte Bemanding Antal børn pr. personale , , , , , , , , , ,0 105

106 6.1.2 Artikel om lærer- og pædagogsamarbejder på Møn Skole, Hjertebjergafdelingen i Plenum marts

107 107

108 108

109 109

110 6.1.3 Skoleklubbernes mål- og indholdsbeskrivelse Forslag til mål og indholdsbeskrivelser, som anbefalet af Børne- Unge og Familieudvalget på mødet den Skoleklubberne er et tilbud for alle børn fra 0. 6 klassetrin. Åbningstider for skoleklubberne er fra januar 2015 følgende: Skoledage Morgen (alle dage) Eftermiddag mandag til torsdag Fredag Ikke skoledage Mandag til torsdag Fredag Skoleklubberne har lukket mellem den 23. december og 1. januar. Begge dage inklusive. Fredag efter Kr. Himmelfart og Grundlovsdag. Sommerferie lukket i uge , med undtagelse af én skoleklub på hver af de fem distriktsskoler. Elever der er tilmeldt skoleklubberne og som ikke deltager i tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse tilbydes plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de pågældende timer.(afsnittet udgår når lektiehjælp gøres obligatorisk). Alle skoleklubbernes mål- og indholdsbeskrivelser for aktiviteter i skoleklubberne skal: Understøtte de visioner, mål mv. der fremgår af Vordingborg Kommunes Børne- og Ungepolitik Understøtte Folkeskolereformens helhedstænkning som en del af skolens samlede virke med fokus på børnenes trivsel og sundhed Understøtte Kommunalbestyrelsens beslutning om en fælles skoleklub Der fastsættes i øvrigt følgende mål: Mål Kerneværdi Fokus Indhold Trivsel Fællesskaber Et sundt børnemiljø Alle børn skal inkluderes Social bæredygtighed Den enkelte elev skal kunne realisere sit eget potentiale og være en del af et forpligtende fællesskab. Skoleklubberne skal derfor facilitere empati mellem enkeltindivid og fællesskabet. Demokrati og medindflydelse. Forpligtende fællesskaber Skabe sammenhæng mellem at give og tage, i et samspil hvor alle har en vigtig brik til et fælles "puslespil" Rum for fordybelse Skabe rum for ro og lektielæsning når børnene har behov for eller ønsker dette Uderum, bevægelse Prioritering af spændende uderum, der understøtter balancen mellem voksen organisering og børnenes selvvalgte aktiviteter. Alle dage skal indeholde en mulighed for at 110

111 Sundhed Kreativitet & aktivitet Rum for udfoldelse kroppen bliver rørt, brugt og udfordret. Alle børn lærer og oplever forskelligt, og der skal være rum for at alle bliver stimuleret. Læringsmiljøer, der indrettes fleksibelt til de forskellige behov. Til det nære, det ekspressive og det stille. 111

112 6.1.4 Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere 2017/

113 113

114 114

115 115

116 116

117 117

118 118

119 6.1.5 Professionsaftale for pædagoger 2017/

120 120

121 121

122 122

123 123

124 124

125 125

126 6.2 BILAG SPØRGSMÅL SKOLEKLUB Spørgsmål runde 1 Beskriv fordele og ulemper ved, at man som pædagog er ansat både i skole- og i klubdel. Hvordan får man skabt sammenhæng mellem skole og klub ift. læring og trivsel? Hvordan kan skoleklubben i højere grad støtte op om de politisk fastsatte mål i strategiplanen? Hvilken rolle skal skoleklubben spille i brobygningen fra dagtilbud til skole? Spørgsmål runde 2 Hvad er skoleklubbens kerneopgave? Hvad kendetegner god kvalitet i skoleklubben? Hvordan øger vi fremmødeprocenten i skoleklubben? Spørgsmål runde 3 Åben debat: Hvordan sikrer vi et højere fagligt niveau blandt eleverne og mere trivsel i skolen blandt elever og medarbejdere ift. temaet omkring skoleklub? 6.3 BILAG SPØRGSMÅL LÆRER- OG PÆDAGOGSAMARBEJDE Spørgsmål runde 1 Hvad skal der til for at sikre et bedre lærer- og pædagogsamarbejde? Hvad skal lærere og pædagoger samarbejde om? Hvordan sikrer vi, at teammøder lægges, så de ikke kun udhuler skoleklubben om eftermiddagen? Spørgsmål runde 2 Hvilke nye opgaver kan pædagogerne med fordel påtage sig (uddannelsesparathed o.lign.)? Hvilke kompetencer skal der til, for at pædagogerne føler sig trygge i undervisningen? Hvordan kan lærerne understøtte pædagogerne i deres opgaveløsning i skoledelen? Spørgsmål runde 3 Åben debat: Hvordan sikrer vi et højere fagligt niveau blandt eleverne og mere trivsel i skolen blandt elever og medarbejdere ift. temaet omkring lærer- og pædagogsamarbejde? 126

127 6.4 BILAG GRUPPEINDDELING Navn Stilling Skole/repræsentant for Gruppe Pernille Jepsen Skolebest.formand Kulsbjerg Skole 1 Marie Hansen Politiker Dansk Folkeparti 1 Dorthea Ryhl Pedersen Skoleleder Møn Skole 1 Bjørn Haldur Skoleleder Svend Gønge-skolen 1 Tine Skovby Skoleklubkoordinator Præstø Skole 1 Trine Torp Lærer Møn Skole 1 Charlotte Petersen Lærer Præstø Skole 1 John Mittag Pædagog Svend Gønge-skolen 1 Henning Hellwing Skolelederformand Kalvehave Skole og Børnehus 1 Mette Brendstrup FTR Lærere 1 Stella Stengaard DH Vordingborg DH Vordingborg 1 Kirsten Overgaard Politiker Venstre 2 Britt Skovgaard Politiker Socialdemokratiet 2 Anne-Marie Jacobsen Skoleleder Kulsbjerg Skole 2 Casper Madsen Skoleleder Præstø Skole 2 Claudia Siwiec Lærer Kulsbjerg Skole 2 Louise Andersen Pædagog Kalvehave Skole og Børnehus 2 René Jensen Pædagog Gåsetårnskolen 2 Malene Friese Forældre Præstø Skole 2 Anni Andersen FTR Pædagoger 2 Stina Møllenbach Centerchef Absalon 2 Kirsten Pugdahl Torp Medarb. afd. for skoler Afdeling for Skoler, PPR og F. 2 Mette Gerdøe Politiker Enhedslisten 3 Peter Madelung Skolebest.formand Præstø Skole 3 Henrik Hald Krog Skoleleder Ungdomsskolen og 10. klasse 3 Mai-Britt Skoleleder Gåsetårnskolen 3 Pia Aarøe Skoleklubkoordinator Kulsbjerg Skole 3 Nina Hvidberg Hansen Lærer Gåsetårnskolen 3 Fuad Alukic Pædagog Møn Skole 3 Kristina Themsen Forældre Svend Gønge-skolen 3 Mette Høgh Stæhr Specialkonsulent Absalon 3 Lina Johansen Medarb. afd. for skoler Afdeling for Skoler, PPR og F

128 6.5 BILAG OPSAMLING PÅ WORKSHOP Udsagn vedr. skoleklubbens kerneopgave Skole og klub er én enhed og der er derfor samme kerneopgave: Læring. Der er dog forskellige opgaver og metoder ift. denne kerneopgave i hhv. skole og klub. Klubben er også et fristed, hvor der skal være plads og tid til ro for børnene. Personalet i klubben skal drage omsorg for børnene. Personalet i klubben skal være med til at udvikle børnenes sociale kompetencer. Personalet i klubben skal støtte op om børnene, især dem der har det svært, og sørge for at de føler sig set, stimuleret, glade mv. så de også har lyst til at komme igen i morgen i både skole og klub. Personalet i klubben skal støtte og fremme børnene i at blive hele mennesker. Klubben skal også løfte målene ift. folkeskolereformen. Brug skoleklubben aktivt i brobygningsaktiviteterne ml dagtilbud og skole. Skoleklubben skal fokusere på både leg og læring Kerneopgaven skal defineres klart, så pædagogerne kender opgaver, rammer og muligheder. Udsagn ift. at øge fremmødeprocenten Skolebussernes køreplan ses som den helt store hindring ift. fremmøde og indmeldelse. Den sidste skolebus kører oftest kl. 15, og derfor kan de større børn, som er afhængig af skolebussen kun være i klub i meget kort tid, og så skal de hjem. Yngre søskende er også ofte i klubben i kort tid, og når den ældre søskende har fri, tager de bussen kl. 15. Den lave fremmødeprocent kan være et udtryk for, at forældrene/børnene kun har behovet nogle dage hvorfor fokusere på fremmødeprocenten? Klubberne skal være bedre til at formidle og markedsføre deres aktiviteter og hvad der sker i klubben. Børnene skal have noget at glæde sig til! Flyt ydertime-undervisningen ud i klubbens lokaler, så er børnene der og det kan måske fastholde/øge indmeldingen i klub + fremmødet. Brug skoleklubben aktivt ift. udviklingen af børnenes sociale og personlige kompetencer, med henblik på kommende uddannelsesparathed. Det skal ikke først starte i 6/7.klasse. Der skal arbejdes med empati, fællesskaber, ansvar, livsduelighed osv. Brug børn og forældre i udviklingen af skoleklubtilbuddet, samt i aktiviteterne. Brug vores eksterne samarbejdspartnere i aktiviteterne (kultur, idræt, de større elever, aftenskolen, lokalmiljøet o.lign.) Brug udskolingslinjerne ind i aktiviteterne (evt. via elev til elevlæring) Udsagn ift. kvalitet i skoleklubben Kvalitet vil blive opfattet forskelligt alt efter den enkelte elevs behov, det enkelte sted, den enkelte situation o.lign. Muligheden for at levere høj kvalitet i skoleklubberne afhænger også af ressourcer. Derfor bør der tilføres flere ressourcer til området for at kunne arbejde med at realisere de forslag til forbedring af kvaliteten, der er kommet frem i workshoppen. Der er nogle steder behov for en kulturændring: Ja, der er åbent i kortere tid i klubben end før folkeskolereformen, men hvad kan vi nå af aktiviteter? Fokuser på hvad der kan lade sig gøre. Bryd vanen ift. hvordan man arbejder i klubberne. Personalet skal også ville det og gøre noget ekstra. 128

129 Har vi for høj service over for forældrene? Væn/opdrag forældrene til at tage mere ansvar ift. registrering af fri/sygdom mv. Overvej høne -funktionen, gå-hjemtider mv. Samstemme fraværssystemerne i klub og skole for at frigøre ressourcer til aktiviteter. Find inspiration hos hinanden på tværs af enheder. Hvad gør de andre, hvad virker og hvordan kan vi omsætte det til vores enhed (alle enheder har forskellige vilkår, så en løsning passer ikke på alle) Måske der er et behov for mere struktur og faste aktiviteter i klubben? Børn kan godt lide forudsigelighed. Dette er dog også et spørgsmål om ressourcer ift. planlægning og afvikling af aktiviteter. Brug tankegangen bag Åben Skole og Billedskolen ift. aktiviteter og udvikling Klubberne skal være bedre til at bruge de ressourcer og tilbud, der er tilgængelige fx sportsarrangementer, kulturtilbud mv. Kan man kombinere klub og niche-fritidsaktiviteter? Samarbejde med lokale foreninger/udøvere Brug skolens lokaler i større grad til at øge mængden af og oplevelsen af kvalitet i tilbuddet fx LEGO lokalerne, sløjd, billedkunst mv. Pædagoger skal være gode til at gribe det, der foregår/opstår naturligt i børnenes leg/ageren Forældrebetaling, er prisen for lav? Kan den hæves for at tilføre midler og dermed øge mulighederne for aktiviteter/flere ressourcer uden at det vil gå ud over hvor mange der reelt benytter tilbuddet og den samlede indtægt (at der er flere der melder sig ud end man opnår i ekstra indtægter). Hvad siger børnene? Hvad mener de er godt ved klubben og god kvalitet? Hvad ønsker de? De skal også have medbestemmelse. Fokuser på det man kan og ikke det vi engang kunne. Det er muligt at skabe kvalitet i de nuværende rammer. Fokuser på overgangene ml morgenåbning og skole, samt ml skoledag og skoleklubben om eftermiddagen. Aktiviteterne i skoleklubben kan også støtte læring og trivsel i skolen. Nytænk skoledagen og skoleklubtilbuddet og bland aktiviteterne fra Fokus på de fysiske rammer. Sæt struktur på aktiviteterne. Kvalitet skal defineres og ikke være et personligt anliggende. Forskning fra bl.a. EVA, kan med fordel bruges. Udsagn om fordele/ulemper ved at klubpædagoger er ansat både i skolen og i klubben Fordel: Det motiverer til helhedstænkning omkring barnet. Fordel: Det kan understøtte løsning af konflikter ved at pædagogen har været med fra start på dagen og kender de konflikter, der har været mellem eleverne og kan på den måde bedre bidrage til løsning af konflikterne. Ulempe: Nogle pædagoger har de sidste timer i skolen lige inden klubben starter. Det giver en hård overgang, hvor pædagogen ofte kan have behov for at omstille sig og forberede klubtiden. Kan løses ved at planlægge, at pædagogen ikke har undervisning i sidste time. Ulempe: Det som også er en fordel - at pædagogen kan understøtte løsning af konflikter ved at have været med hele dagen - kan også være en ulempe hvis eleven fx har haft konflikter med pædagogen. I de tilfælde kan det opleves som om, at eleven ikke har mulighed for at starte på en frisk i klubben og få et frirum fra skoletiden. Udsagn om sammenhæng mellem klub og skole ift læring og trivsel Pædagogerne skal have mulighed for at følge eleverne over i skolen om morgenen og på den måde lave en god overgang. 129

130 Vigtigt at tænke i at matche de rigtige pædagoger med de rigtige børn. Der er behov for samarbejdsflader mellem pædagog og lærer, så planlægning ikke skal foregå "på gangen" mellem timer. Former for co-teaching og planlægningstid sammen. Man bør overveje, om der kan ske en skarpere opdeling af pædagogernes ansættelse, så de enten er ansat i klubben eller i skolen. Dermed får de pædagoger, der er ansat i skolen, bedre mulighed for at indgå i samarbejde med lærerne, og får mulighed for at fokusere fuldt ud på at bidrage ind i skolen. Ledelsen skal være mere synlig i klubben. Behov for at forstå hinandens fagligheder, kan ske gennem efteruddannelse. Alle klubber har ikke samme behov, så det er nødvendigt med lokalt råderum til at finde egne løsninger. Udsagn om hvordan skoleklubben kan støtte op om de politisk fastsatte mål i strategiplanen Der skal være mere præcise mål- og indholdsbeskrivelser for klubben. De nuværende skal revideres. Vi bør have brede læringsmål, der kan favne både skole og klub, fx at sætte mål for uddannelsesparathed som et gennemgående mål fra 0.-9.kl. I både skole og klub. Fælles sprog om uddannelsesparathed: Motivation, tillid og mødestabilitet. Skoleklubben kan understøtte problemløsende og kreative kompetencer. Udsagn om hvordan klubben kan styrke brobygning fra dagtilbud til skole Modtage de kommende skolebørn gentagne gange i klubben i året op til skolestart. Tidligere overgang fra dagtilbud til klub, dvs før den egentlige skolestart. Det kræver normering/ressourcer ift nuværende. Kan give en blidere overgang, at børnene starter i klub inden skolestart og lærer de voksne at kende. Det kan også give en større tilmeldingsandel til klubberne. Mobile indskolingsgrupper, hvor et antal medarbejdere faciliterer brobygning fra dagtilbud til klub på tværs af kommunen. Udsagn vedr. lærer- og pædagogsamarbejdet hvordan fremmer vi det og hvad skal der samarbejdes om? Det fremmer samarbejdet at have fælles forberedelse. Der skal være skemalagt samarbejdstid og det skal være kontinuerligt. Der skal være rammer for samarbejdet, hvad skal vi snakke/samarbejde om? Der skal være et fælles mål (også for eleverne) og en fælles opgave og herudfra kan man samarbejde om at løse denne opgave Kerneopgaven og det der samarbejdes omkring er læring og dannelse Kerneopgaven skal være mere tydeligt beskrevet, så alle ved hvilken retning man skal gå og hvad ens rolle ind i kerneopgaven er Der skal være et mål for undervisningen, som både lærere og pædagoger er med til at fastsætte Der skal evalueres på målene og ikke på samarbejdet Der skal være fokus på opgaven, der skal løses og ikke hvilken faggruppe man kommer fra. Man skal gøre det i opgaveløsningen, som man er bedst til Det kræver villighed/vilje blandt medarbejderne til at samarbejde på tværs af faggrupperne Ledelsen har også et ansvar for at få samarbejdet til at fungere. Ledelsen skal være synlig og træffe de nødvendige beslutninger og rammesætte samarbejdet. Ledelseskraft i teammøderne? Kunne være interessant og givtigt at anvende faglig ledelse på lærer- og pædagogsamarbejdet som tema (principperne fra Søren Voxted forløbet) 130

131 Der skal være tid sammen udover teammøderne Der skal også være fælles tid med børnene Der skal samarbejdes om elevens faglige udvikling og trivsel Der skal samarbejdes om at lave de rigtige hold ift. den givne aktivitet/fag Man skal udnytte de to faggruppers indgangsvinkler: helheden i fællesskabsfokus (lærere) og det individuelle fokus (pædagoger) Der skal anvendes co-teaching i holddannelsen, behold det store hold /klassen og undervis sammen Det kræver lige dele af velvilje og struktur, hvis det skal lykkes. Prioriter mulighederne for samarbejde ml pædagogerne i skoleklubben. Udsagn om lærer- og pædagogsamarbejdet hvordan/hvornår kan vi mødes? Det er klasseteammøder og fælles forberedelse der er svære at få lagt ind/afholdt Der skal deles ligeligt ift. hvem møderne går ud over (ledelsesansvar) Der skal ikke være to teammøder samtidig, så kan man ikke dække ind for hinanden Find inspiration hos hinanden og på tværs af kommunegrænser, hvordan gør de andre det, hvad virker og hvordan kan vi få det til at virke hos os ift. vores rammer/vilkår (ikke alle enheder er ens) Ved møde i fagteams kan man anvende bånd, hvor alle i fx indskolingen har de samme timer samtidig, hermed kan det modsatte fagteam mødes + det er nemmere at bytte rundt og dække ind for hinanden på tværs af fagteams. Benyt muligheden for 10 er møder (det er elevernes pause) kræver at dem der mødes ikke har tilsyn. Ide om at lærere dækker pædagoger i skoleklubben, så de kan holde møder sammen. Læg møderne senere på dagen, fx fra 15.30, så skoleklubben ikke udhules. Brug mulighederne for fleksible arbejdstider (jf. aftale om løntillæg med DLF) om at lægge arbejdstid, herunder teammøder efter kl Det kalder på ledelse, der beslutter hvornår lærere og pædagoger skal mødes. Brug muligheder i det fleksible skema til at lægge teammøder på andre tidspunkter end om eftermiddagen. Et fast 200-dages skema hæmmer mulighederne for at tænke kreativt. Prioriter især den fælles forberedelse mellem lærere og pædagoger i forbindelse med planlægningen inden skolestart. Måske skulle man ansætte pædagoger som kun er i skoledelen. Det fjerner forhindringer ift. samarbejdet. Udsagn om lærer- og pædagogsamarbejdet hvilke nye opgaver kan pædagogerne med fordel påtage sig? Der er behov for en fleksibel opgaveløsning, hvor læreren og pædagogen byder ind på at løse de opgaver, de er bedste til. Hvem er bedst og til hvad. Dialog med forældre, fx kontaktlærerordning. Elevrådsarbejdet. Legepatruljer. SSP - "kender du de andre?" Åben skole- bringe elevernes ud i den virkelige verden. Trivselscoach i udskoling. Fokus på undervisningsparathed, kunne evt. kombineres med rullende skolestart hvor pædagogerne laver massiv indsats for trivsel og skoleparathed inden skolestart. 131

132 Udsagn om lærer- og pædagogsamarbejdet hvilke kompetencer skal der til, for at pædagogerne føler sig trygge i undervisningen og hvordan kan lærerne understøtte pædagogerne i deres opgaveløsning i skoledelen? Hvordan planlægger vi at være to om børnene? Fx holddannelse og større klasser. Bruge pædagoger til vikardækning i stedet for studenter. Pædagogerne indgår i den tidlige læseindlæring og har derfor behov for læsefaglig viden. Skal der være fagteams for pædagogerne, hvor de kan dele viden med hinanden om deres opgaveløsning i relation til undervisningen i de enkelte fag. Følordninger enten med lærere eller erfarne pædagoger. Fælles forberedelse og fælles undervisning 132

133 7. BILAG VEDR ÅRS-UDVALGETS KOMMISORIUM OG SAMMENSÆTNING 7.1 KOMMISSORIUM FOR ET 17, STK. 4 UDVALG OM 0-18 ÅRS OMRÅDET KALDET 0-18 ÅRS UDVALGET Baggrund I konstitueringsaftalen mellem Socialdemokraterne, SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet er det aftalt, at der skal nedsættes et 17, stk. 4 udvalg, som skal se på hele 0-18 års-området i Vordingborg Kommune. Opgave Udvalgets opgave er at gøre status på de hidtidige mål og indsatser i børne- og ungepolitikken og komme med forslag til justeringer af politikkens mål og effektmål samt de igangværende og planlagte indsatser med henblik på at kunne udarbejde en handlingsplan for det samlede børneområde. Udvalgets arbejde tager udgangspunkt i den vedtagne børne- og ungepolitik samt tilknyttede strategiplaner for områderne Skoler, Børn og Familie samt Dagtilbud. Derudover kan mål og strategiplaner på dele af sundhedsområdet og kultur- og fritidsområdet være relevante at inddrage i udvalgets arbejde. I første omgang er udvalgets opgave at fokusere på skoleområdet og komme med et idékatalog til tiltag, der kan sikre eleverne et højere fagligt niveau og mere trivsel i skolen blandt elever og medarbejdere. Følgende temaer skal behandles: Inklusion Specialtilbud Ledelse Visitering Bureaukrati Administrative opgaver for medarbejderne Økonomi, herunder tildelingsmodel Skoleklub Lærer- og pædagogsamarbejde Nogle forslag vil kunne realiseres umiddelbart ved beslutninger i Udvalget for Børn, Unge og Familie og/eller Kommunalbestyrelsen mens andre forslag vil kræve økonomi og derfor vil kunne indgå i arbejdet med budget Udvalget beslutter selv sin møde- og aktivitetsplan. Sammensætning Udvalget sammensættes på følgende måde: 4 medlemmer udpeget af Kommunalbestyrelsen 133

134 2 forældrerepræsentanter valgt af og blandt skolebestyrelserne Formanden for skolelederforeningen Fællestillidsrepræsentanten for lærerne/dlf Fællestillidsrepræsentanten for pædagogerne/bupl 1 repræsentant fra Børne- og Ungenetværket under DH-Vordingborg Direktøren for Børn og Kultur Chefen for Skoler, PPR og Forebyggelse Udvalget skal gennem sit arbejde tilrettelægge en bred inddragelse af og dialog med relevante interessenter på området, så udvalgets anbefalinger hviler på et fagligt solidt grundlag, og så der opnås bredt ejerskab til de endelige mål og indsatser. Udvalget kan i den forbindelse invitere andre end udvalgets medlemmer med i arbejdsgrupper, workshops mv. afhængigt af udvalgets valg af proces- og mødeform. Kommunalbestyrelsen vælger formand og næstformand for udvalget blandt de medlemmer, der er medlemmer af kommunalbestyrelsen. Tidsplan og deadline Udvalget nedsættes og starter sit arbejde pr. 1. februar 2018 og skal senest 15. maj 2018 aflevere sine anbefalinger vedrørende skoleområdet. Herefter tager kommunalbestyrelsen stilling til rammerne for udvalgets videre arbejde på deres møde i juni Referenceforhold, sekretariatsbetjening og aflønning Udvalget afleverer sine anbefalinger til Udvalget for Børn, Unge og Familie. Udvalget for Børn, Unge og Familie afgiver på baggrund af 0-18 års udvalgets arbejde, sine anbefalinger videre til kommunalbestyrelsen års udvalget har ingen selvstændig beslutningskompetence. Udvalget betjenes af en medarbejder fra Afdeling for Skoler, PPR og Forebyggelse. Derudover kan relevante fagpersoner inviteres til at deltage i møderne. Formanden og øvrige medlemmer af udvalget, som tillige er kommunalbestyrelsesmedlemmer, modtager vederlag efter gældende regler for vedlæggelse af 17, stk. 4 udvalg, som besluttet på kommunalbestyrelsens konstituerende møde d. 4. december 2017, punkt 44. Øvrige medlemmer modtager ikke vederlag men er diætberettigede og har ret til kørselsgodtgørelse ved deltagelse i møder og aktiviteter i regi af udvalget. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen, den 25. januar

135 ÅRS-UDVALGETS SAMMENSÆTNING Mette Gerdøe-Frederiksen, Enhedslisten (formand) Kirsten Overgaard, Venstre (næstformand) Britt Skovgaard, Socialdemokratiet Marie Hansen, Dansk Folkeparti Peter Madelung, skolebestyrelsesformand Præstø Skole Pernille Mantzius Jepsen, skolebestyrelsesformand Kulsbjerg Skole Mette Brendstrup, fællestillidsrepræsentant for lærerne Anni R. Andersen, fællestillidsrepræsentant for pædagogerne på skoleområdet Henning Hellwing, formand for skolelederforeningen Stella Stengaard, repræsentant for Børne- og Ungenetværket under DH Vordingborg Jakob Thune, Direktør for Børn og Kultur Søren Kokholm, Chef for Dagtilbud og Skoler 135

136 Vordingborg Kommune Postboks 200 Østerbro Præstø Tlf