Lokal udviklingsplan for. Engdalskolen

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Engdalskolen 1

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i Område Silkeborgvej Vores lokale indsatsområder Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Indsatsområde 1. SFO sygefravær, forældretilfredshed, organisering Indsatsområde 2. Medarbejdertrivsel Indsatsområde 3. Udfordringer for alle Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som skole vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når dertil. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Silkeborgvej og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. 2

3 Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Silkeborgvej Ud over vores egne lokale udviklingsindsatser bl.a. med de øvrige enheder i Lokaldistrikt Engdal samarbejder vi med dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Silkeborgvej om følgende punkter: 1. Relationel koordinering. I dette samarbejde gennemfører vi regelmæssige møder på ledelsesniveau imellem enhederne i lokaldistriktet. Ved møderne aftales bl.a. fælles aktiviteter på medarbejderniveau. Blandt aktiviteterne skal særligt nævnes: Årligt overgangsmøde mellem storbørnspædagoger i dagtilbud og børnehaveklasseledere / klassepædagoger fra skolen. Overgangsmøderne indeholder værdidrøftelser for samarbejdet, praktisk planlægning af fælles aktiviteter, fælles oplæg om f.eks. fore- 3

4 byggelsesstrategi og om overleveringsarbejdet med Status og-udviklings Samtalemateriale. Samarbejde om gensidige besøg for medarbejdere og børn i skole og dagtilbud i lokaledistriktet. Samarbejdet om etablering af administrativt fællesskab mellem Dagtilbud Gl. Brabrand og Engdalskolen. Samarbejdet er påbegyndt i november Samarbejdet med FU om projektet Adgang til årgange. FU-aktiviteter for skolens børn og unge i skoletiden, herunder åbent tilbud i fritidsklub klassetrin og i Motoren for klassetrin i 12-pausen. 2. Forebyggelsesstrategien i forhold til overgangsarbejdet. Fra samarbejdet med udgangspunkt i forebyggelsesstrategien skal særligt nævnes: Fælles oplæg for storbørnspædagoger i dagtilbudsenhederne og børnehaveklasseledere / klassepædagoger med henblik på at opnå et fælles sprog i samarbejdet om den tidlige indsats med afsæt i forebyggelsesstrategien. Der gøres løbende status på arbejdet gennem gensidig præsentation af praksiseksempler. Samarbejdsaftale for den gode overgang for udsatte børn. På områdeniveau har vi etableret en særligt forbyggende indsats for udsatte børns skolestart. Der er tale om en håndholdt indsats, der involverer forældre, medarbejdere tæt på kerneydelsen i institution og skole samt tredjepart fra PPR / socialcenter, hvor dette er relevant. 2.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores skole: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: SFO - sygefravær, forældretilfredshed, organisering. Udviklingspunkt Medarbejdertrivsel - fokus på vandret og lodret tillid, fokus på samarbejdet imellem personalegrupper, krav i arbejdet og skolen som attraktiv arbejdsplads. Udviklingspunkt Udfordringer for alle - indsatsen fortsætter med blik på både elevtrivsel og det faglige udbytte. Udviklingspunkt De lokale udviklingspunkter blev afsat med kvalitetsdrøftelserne i 2013, men de skolepolitiske forandringer, der har præget skolen siden foråret 2013 gør arbejdet med de afsatte udviklingspunkter endnu mere nødvendige, ligesom der er opstået et behov for at udvide indsatserne til at omfatte flere problemstillinger, end vi så behov for i

5 Nedenstående ydelser relaterer sig til og understøtter områdeindsatsen beskrevet side 4 pkt. 2.2 Forebyggelsesstrategien i forhold til overgangsarbejdet, og disse taler sammen med den bydækkende ambition om at styrke og investere i tidlige forebyggende indsatser : - Tæt lokalt samarbejde om Håndholdt indsats for særligt udsatte børn ved overgangen fra børnehave til skole. - Spisegrupper for børn i indskolingsklasserne som best praxis i udvikling af skole-hjemsamarbejdet og forældresamarbejdet med henblik på at understøtte god trivsel og gode relationer blandt børnene på tværs af kulturelle og socioøkonomiske forskelle. - Samarbejde med familiecenter og PPR vedr. netværksmøder. - Overgangsarbejde mellem dagtilbud og skole. Fælles afsæt i Status-og-Udviklings- Samtalemateriale, fælles værdier og mødefællesskaber. - Kompetenceudvikling af medarbejdere. Ydelserne er alle udtryk for skolens bidrag i arbejdet for at nå i mål med de fælles strategiske indsatser i vores område. Hvad overgangsarbejdet angår, beklager vi, at vi ikke kan levere den samme gode ydelse for familier, der er henviste til daginstitutioner uden for Brabrand. Engdalskolen modtager hvert år børn fra mellem 25 og 30 institutioner, og det er kun et fåtal af disse institutioner vi kan indgå et tæt systematisk overgangssamarbejde med. Nedenstående ydelser relaterer sig til og understøtter indsatsen Udfordringer for alle som beskrevet s afsnit 3.3, og disse taler sammen med den bydækkende ambition om at iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse: - Et tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning om uddannelsesparathedsvurdering af elever på 8. og 9. klassetrin samt samarbejde om vejledning og guidning af de elever, som ikke er vurderet uddannelsesparate. - Samarbejde med FU Ung i Aarhus om prøveboosters, valgfagsudbud, lærersamarbejde på tværs af gymnasial ungdomsuddannelse, ungdomsskole og grundskole. Sidstnævnte indsats afløses nu af den bredere indsats Uddannelsessnusere, hvor eleverne bliver tilbudt besøg ved både gymnasiale ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser. - Tæt og regelmæssig opfølgning på elevfravær. - Kompetenceudvikling af medarbejdere i KOPRA-projektet, der også involverer målstyret undervisning i uddannelsesprogrammet. - Kompetenceudvikling af medarbejdere i samarbejdsprojekt med VIA University College om målstyret undervisning. - Æstetiske læreprocesser. Samarbejde med Levende musik i skolen, ansøgning til A.P. Møller-fonden om fælles projekt til Æstetiske lærerprocesser i danskfaget. Ydelserne er alle udtryk for skolens bidrag i arbejdet for at nå i mål med de fælles strategiske indsatser i vores område. Således har vi allerede høstet gode erfaringer fra et særligt lærersamarbejdsprojekt mellem Engdalskolen og Langkær Gymnasium, HF og IB-School, om end indsatsen er ændret bl.a. som følge af lærernes nye arbejdstidsaftale. 5

6 Vi er glade for i skrivende stund at kunne konstatere, at 93,3 % af skolens elever 15 mdr. efter endt grundskoleuddannelse er i gang med en ungdomsuddannelse. Vi havde dog gerne fastholdt det gode resultat fra på 100% fra i fjord, og det bliver interessant at følge udviklingen efter fald i resultat. 6

7 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet SFO. Sygefravær, forældretilfredshed, organisering Nedbringelse af sygefravær blandt personalet i SFO Indsatsen understøtter Børn og Unges støttestrategi for Personale E: Den ønskede effekt Vi ønsker på kort sigt at vores sygefravær falder med 10 dage pr ansat og på langt sigt at sygefraværet falder med 20 dage pr ansat gennem særlige indsatser, der henter sit grundlag i Børn og Unges strategi for personale. Vi vil se at - flere af de fastansatte er på arbejde, og vi vil opleve færre driftsforstyrrelser til gavn for skolens børn og unge - et større fokus på de langtidsraske samt at kulturen med højt sygefravær ændres blandt det pædagogiske personale i SFO. Vi forventer at vores fokus på sygefraværet vil have den effekt, at vi ender på gennemsnittet for sygefravær blandt SFO-ansatte i Aarhus kommune. - sygefravær er et fast tema på SFO ledelsesmøderne og AMR gruppemøderne. Hvert halve år vil der ske en vurdering af indsatsen ved brug af SMTTE-modellen, hvor der følges op på, om vi er på vej mod målet om nedbringelse af sygefraværet. Y: De planlagte ydelser Sygefraværet vil være et punkt på dagsordenen ved alle personalemøder i SFO. - SFO ledelsen og SFO arbejdsmiljøgruppen vil i samarbejde med arbejdsmiljøkonsulent i Børn og Unges arbejdsmiljøsektion udarbejde et forløb omkring ændret fokus på sygefraværskulturen særligt med henblik på at lære af kulturen blandt de langtidsraske. - SFO lederen vil forsat stå for gennemførelsen af sygefraværssamtalerne samt modtagelse af sygemeldinger. Da sygefraværet i SFO Engdal ikke har ændret sig i en positiv retning, finder vi det nødvendigt at få konsulentbistand. Der skal nye øjne på vores praksis, og vi har behov for redskaber til få ændret tilstanden. - Det kortsigtede mål er, at sygefraværet falder mærkbart. Det vil sige, at antal sygefraværsdage pr. medarbejder falder med 10 dage indenfor det næste år. O: Organisering af indsatsen SFO ledelsen og SFO-AMR gruppen er nøglen til iværksættelse af indsatsen. 7

8 - SFO leder tager kontakt til Trivsel og arbejdsmiljø inden 1/ SFO ledelsen udarbejder en plan for et forløb for centrale mødefora og den samlede personalegruppe i SFO. - SFO-AMR -gruppen står i samarbejde med Trivsel og arbejdsmiljø for en proces med SFO medarbejderne. R: Konsekvenser for ressourcer - Processen forløber over hele Der skal gennemføres to-tre store temamøder for det samlede SFO-personale. Der afsættes to timer pr. temamøde. - SFO- AMR gruppen vil i mødevirksomhed arbejde med redskaber, der skal understøtte, at den gode effekt indtræffer. Her evalueres indsatsen hver anden måned for at følge udviklingen. - Økonomien vil være den nødvendige i arbejdet med nedsættelse af sygefraværet SFO forældretilfredshed E: Den ønskede effekt At fremtidige resultater af SFO forældretilfredshedsundersøgelser har en positiv udvikling og bliver bedre end kommunens gennemsnit for SFO-forældretilfredshed Indsatsen understøtter Børn og Unges strategi om forældresamarbejde. Vi vil se, at - forældrenes tillid til SFOens arbejde forbedres. Indsatsen skal ligeledes gavne personalets oplevelse af, at deres arbejde gør en positiv forskel for børn og forældre. Y: De planlagte ydelser Forældretilfredshed bliver et udviklingspunkt for årgangsteams i SFO. Blandt ydelserne indgår, at - der skal udarbejdes præsentationsmateriale til nye børn og forældre i SFO - SFO forældrerådet i samarbejde med SFO-ledelsen evaluerer indsatsen ved to årlige møder. - SFO-medarbejderne optimerer den daglige kommunikation om hverdagen i SFO til hjemmene via Intra. - skolens kommunikationsmedarbejder Nikolai Willemoes bidrager med oplæg til SFOmedarbejderne om god kommunikation. 8

9 O: Organisering af indsatsen - SFO årgangsteam udarbejder et til to konkrete indsatser til præsentation for SFO ledelsen primo marts SFO ledelsen udsender et SFO-NYT hver tredje måned. - SFO gør brug af aktivitetsplan i Intra som information til forældre og børn om ugens aktiviteter. - SFO-ledelsen og SFO-team for kommende 0. årgang mødes i marts 2015 og påbegynder organiseringen af modtagelsen af nye børn og forældre. - SFO leder og SFO forældrerådsformand er tovholdere på evalueringsplanen. R: Konsekvenser for ressourcer - SFO ledelsen afsætter den nødvendige tid til, at udvalgte fra SFO-personalet kan varetage kommunikationsopgaven til hjemmene. - Der afsættes mellem kr på nyt præsentationsmateriale om SFO. 9

10 3.1.4 SFO organisering Indsatsen understøtter Børn og Unges støttestrategi for Organisering E: Den ønskede effekt At personalets oplevelse af forudsigelighed i arbejdet forbedres med henblik på at skabe de bedste lærings- og udviklingsbetingelser for børnene. Medvirkende faktorer til understøttelse af denne oplevelse er - en bedre overgang mellem undervisning og SFO. - SFO-ansatte har gennemført undervisningsaktiviteter i understøttende undervisning og i tovoksentid op til den sidste elevpause. - forbedring af muligheden for forberedelsestid til SFO-aktiviteter Y: De planlagte ydelser Der iværksættes en ændring af SFO-strukturen, således: - Der skal udarbejdes en ny organiseringsplan for udnyttelsen af to-voksen-timerne i undervisningen. Udvalgte medarbejdere kommer på læringsuge med fokus på klasseledelse, relationskompetence, didaktisk kompetence og skole-hjem-samarbejde. - Rotationsprincip for SFO personalet kommer til at omfatte 0. 3.klassetrin, og der vil fremover være et fast SFO-personaleteam omkring børnene på 4. årgang. - Mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO revideres og SFO-forældrerådets vision indskrives i mål- og indholdsbeskrivelsen - SFO-medarbejdere forventes at deltage i videreuddannelse under KOPRA-projektet vedrørende understøttende undervisning. - SFO-medarbejdere på 0. klassetrin deltager i et udviklingsforløb om Fortællerkredsen og Gameplan ved konsulent Jens Møller Andersen. O: Organisering af indsatsen - SFO ledelsen vil i løbet af januar-marts 2015 udarbejde udkast til en ny organistionsplan for SFO. SkoleUdviklingsGruppen og de tillidsvalgte i SFO vil blive inddraget i arbejdet. - SFO ledelsen udarbejder en uddannelsesplan for SFO-medarbejderne i løbet af februar. - SFO leder og SFO-forældrerådsformand vil i januar 2015 planlægge, hvornår arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelse for SFO iværksættes. - SFO-leder og pædagogisk leder mødes før skemalægningen for undervisningen og undersøger sammen mulighederne for organiseringen af fælles årgangsmøder og skemalægningen af SFO-ansattes understøttende undervisning. 10

11 R: Konsekvenser for ressourcer SFO ledelsen vil afsætte ekstra ressourcer (6-8 timer) til fælles udviklings- og arbejdsmøder for SFO ledelsen, pædagogerne fra skole- udviklings- gruppen og de tillidsvalgte SFO-medarbejdere. 3.2 Medarbejdertrivsel E: Den ønskede effekt Mål: Med indsatsen ønsker vi at opnå bedre social kapital blandt medarbejderne, og som effekt af dette ønsker vi at opnå bedre læring og trivsel for de børn og unge, som vi har ansvaret for. Det er vores ambition at forbedre resultaterne af skolens APV i de kommende år. Særligt ønsker vi at se forbedring på parametrene samarbejde og ledelse, social kapital, krav i arbejdet, arbejdets organisering og indhold samt oplevelsen af skolen som attraktiv arbejdsplads med generel god medarbejdertrivsel. Vi har en særlig ambition om at opnå bedre medarbejdertrivsel blandt skolens pædagogiske medarbejdere, idet der særligt i denne gruppe har været en negativ udvikling i medarbejdertrivselen med gennemførelse af folkeskolereform og ændret arbejdstidsaftale siden foråret Det er glædeligt, at vi med bedre resultat af APV 2014 kan spore, at den negative udvikling fra 2013 så småt er ved at vende. Indikatorer: Vores ambition er at opnå lige så god medarbejdertrivsel som i 2011, hvor trivselen på mange parametre lå over det kommunale gennemsnit for medarbejdertrivsel, og hvor skolen scorede højt på parameteret attraktiv arbejdsplads. Evaluering: Vi ønsker at arbejde systematisk til udvikling og fastholdelse af en attraktiv arbejdsplads. Som dialogredskaber i dette arbejde ønsker vi at anvende de data, vi kan hente i resultatopgørelse af tidligere gennemført APV, ligesom vi ønsker at inddrage elementer fra Aarhusaftalen og folkeskolereformen i drøftelserne. Evaluering med vurdering af arbejdsmiljøet vil blive gennemført i forbindelse med, at vi modtager resultatet af APV i efteråret Y: De planlagte ydelser Med justeringen af Aarhusaftalen, som kommunen netop har aftalt med lærernes og pædagogernes fagforeninger ser vi en mulighed for at sikre en smidigere arbejdstilrettelæggelse og give bedre muligheder for, at medarbejderne kan mødes på tværs af faggrupper. Denne mulighed vil vi gøre brug af. 11

12 Skolens tillidsvalgte medarbejdere og ledelsen har aftalt en ramme for de såkaldte bilag-1- drøftelser, og i disse drøftelser vil indgå, hvordan vi vil formå at benytte os af de muligheder der ligger i den justerede Aarhusaftale. Resultat af den senest gennemførte APV 2014 viser, at der for det pædagogiske personales særligt lærernes - vedkommende er store udfordringer med at opnå god trivsel i forhold til parametrene krav i arbejdet og arbejdets organisering og indhold. Det er vores forventning, at der med den justerede Aarhusaftale blandt andet vil være mulighed for at skabe større helhed og sammenhæng i arbejdets organisering for både lærere og SFO-ansatte, og dette vil komme til at indgå i bilag-1-drøftelserne som et vægtigt tema. Det er ligeledes vores forventning, at vi i forbindelse med budgetlægning og planlægning af det kommende skoleår vil lede efter mulighederne for at nedsætte lektionstimetallet for de lærere, som er under størst pres i den eksisterende praksis. Vi forudser således, at kunne opnå et bedre resultat i forhold til den enkelte medarbejders oplevelse af krav i arbejdet. Som et led i at opnå større medarbejdertilfredshed på parameteret samarbejde og ledelse arbejdes der med afsæt i et nyt ledelsesgrundlag på at etablere en ny ledelsesstruktur med virkning fra den 1. juni Ambitionen med det nye ledelsesgrundlag er at styrke den pædagogiske ledelse og personaleledelsen dels med baggrund i en oplevet nødvendighed og dels med baggrund i en ambition om at leve op til folkeskolereformens og Aarhusaftalens forventninger om Ledelse tæt på med det formål at skabe bedre læring og trivsel blandt skolens medarbejdere, børn og unge. Skolen har afsat ressourcer til en trivselspulje og med hjælp fra denne og andre ressourcer arbejder vi løbende på at opnå kortsigtede og langsigtede effekter. Således inddrager vi hjælp fra diverse interne og eksterne parter i bestræbelserne på at opnå bedre medarbejdertrivsel. Blandt eksisterende og fremtidige tiltag kan nævnes: - Kollegial supervision som fast etableret mulighed for de medarbejdere, der ønsker det på frivillig basis, men også som et obligatorisk tilbud for de medarbejdere, som oplever særlige organisatoriske forandringer i deres arbejde, f.eks. i forbindelse med teamændringer og større ændringer i opgaveporteføljen. - Deltagelse i KOPRA-projektet på vejen til at opnå fuld kompetencedækning i I år deltager fire lærere i projektet, mens vi med det kommende skoleår forventeligt vil have 12 deltagere med i projektet. Hertil kommer, at 9 pædagogiske medarbejdere deltager i projektet Fællesskaber for alle i marts Lærerforsamlingen deltager i en pædagogisk indsats med at opnå færdigheder i målstyret undervisning med hjælp fra fagkonsulent fra VIA Univercity College. - Indsatser med hjælp fra Falck Healthcare, Børn og Unges arbejdsmiljøsektion samt gennemførelse af fælles arrangement for alle skolens ansatte med privatpraktiserende arbejdsmiljøkonsulent som facilitator og oplægsholder i

13 O: Organisering af indsatsen Organiseringen af indsatsen er for nogle elementers vedkommende formuleret i en opfølgningsplan for arbejdet med folkeskolereformen og Aarhusaftalen på vej mod fase to for folkeskolereform på Engdalskolen. Dette gælder særligt Bilag-1-drøftelserne mellem tillidsvalgte medarbejdere og ledelse, drøftelserne om et nyt ledelsesgrundlag samt den pædagogiske indsats med at opnå færdigheder i målstyret undervisning. Sidstnævnte indsats forløber henover vinteren og tidlig forår 2015 med hjælp fra fagkonsulent ved VIA Univercity College. Hertil kommer: - Behandling af resultat af APV Ved MED-udvalgsmøde den 21. januar 2015 udpeger deltagerne glædespunkter samt elementer med udviklingspotentiale som afsæt for arbejdsmiljøgruppernes videre arbejde. Arbejdsmiljøgrupper udarbejder procesplan for indsatserne i samarbejde med ledelsen, hvorefter indsatserne skal deles med de enkelte personalegrupper. - Behandling af udkast til nyt ledelsesgrundlag. Udkastet er præsenteret og drøftet i skolens centrale fora samt i alle personalegrupper i løbet af efteråret og vinteren Ved strategimøde for skolebestyrelsen drøftes udkastet med henblik på endelig godkendelse. Herefter etableres en ny ledelsesstruktur med virkning fra den 1. juni Indsats til nedbringelse af sygefravær særligt blandt SFO-personalet. En arbejdsmiljøkonsulent fra Børn og Unges Arbejdsmiljøsektion er involveret i processen. R: Konsekvenser for ressourcer Som det fremgår, er der tale om en bred vifte af indsatser. I bestræbelserne på at favne dem alle afsættes der ressourcer til budgetlægningen både som grundlag for planlægningen af skoleåret og løbende i forhold til muligheden for at opnå gode kortsigtede effekter. De enkelte elementer værdisættes og prioriteres løbende ved ugentlige ledelsesmøder. I forbindelse med særlige strategiske heldagsmøder for ledelsen og for skolebestyrelsen følges der op på budgettet, og indsatserne prioriteres med henblik på endelig godkendelse inden den 1. april Udfordringer for alle Indsatsen refererer til Børn og Unge-strategierne for læring og udvikling, trivsel og sundhed samt forældresamarbejde og samspil E: Den ønskede effekt 13

14 Mål: Vi ønsker at se, at alle Engdalskolens elever udfordres så tilpas meget, at det giver sig udslag i elevernes læring både på det faglige niveau og på elevernes trivsel. Indikatorer: Vores ambition er, at eleverne på de målbare områder, - kommunale test, nationale test og 9. klasses afgangsprøver fagligt præsterer bedre år for år, og at resultaterne af elevtrivselsundersøgelserne viser, at eleverne trives og føler sig udfordret. Evaluering: Evalueringen gennemføres henholdsvist som en vurdering af elevernes læring ved brug af data fra folkeskolens afgangsprøver samt øvrige data fra resultatopgørelser af nationale og kommunale test, som vil fremgå af den ekstraordinære kvalitetsrapport. som en vurdering af elevtrivselen med afsæt i data frembragt ved den landsdækkende elevtrivselsundersøgelse gennemført i foråret Skolens pædagogiske ledere er tovholdere på evalueringsindsatsen som vil blive gennemført sammen med skolens årgangsteam af lærere og SFO-medarbejdere. Y: De planlagte ydelser I perioden januar 2015 april 2015 er der for alle skolens lærere tilrettelagt et aktionslæringsforløb om målstyret undervisning med inddragelse af VIA University College med henblik på at øge indsigten i det didaktiske tankesæt, målstyret undervisning bygger på. For yderligere at udvikle en læringskultur med klare mål og høje forventninger til både det pædagogiske personale og eleverne indføres en ny ledelsesstruktur på Engdalskolen, hvor den pædagogiske ledelse styrkes med ansættelse af endnu en pædagogisk leder for lærerne. Skolen deltager i KOPRA-projektet på vejen til at opnå fuld kompetencedækning i 2020 med henblik på at skabe så gode læringsvilkår for eleverne som muligt. I år deltager fire lærere i projektet, mens vi med det kommende skoleår forventeligt vil have 10 deltagere med i projektet. Hertil kommer, at 9 pædagogiske medarbejdere deltager i projektet Fællesskaber for alle i marts Skolebestyrelsen vedtog i 2013 et værdiregelsæt for Engdalskolen. Dette værdiregelsæt skal mindst en gang om året drøftes mellem elever, forældre og pædagogiske medarbejdere i bestræbelserne på at holde værdigrundlaget levende i vores måde at skabe god elevtrivsel på. Elevrådets legepatruljeudvalg iværksætter hvert år en 3 måneders periode, hvor legepatruljen står for legeaktiviteter med skolens yngste elever på årgang i elevpauserne. 14

15 På indskolingsårgangene arbejdes der i samarbejde med forældrene med såkaldte spisegrupper, hvor børnene på skift spiser hjemme hos hinanden. Formålet er at give alle børn adgang til fællesskabet og indgå i relationer med børn, hvor relationerne ikke opstår af sig selv. O: Organisering af indsatsen Aktionslæringsforløbet indledes med to oplæg af fagkonsulent Anne-Dorte Frandsen ved VIA University College i uge to og tre efterfulgt af gruppearbejde i faglige firemandsgrupper, hvor der arbejdes med målstyret undervisning. Den nye ledelsesstruktur med to pædagogiske ledere på lærerområdet indbefatter nedlæggelse af tre fritidspædagogiske lederstillinger. R: Konsekvenser for ressourcer Den ekstra ressource til aktionslæringsforløbet omfatter alene honorering af VIA UC, da lærernes arbejdstid er indregnet i årsnormen. Den nye ledelsesstruktur med to pædagogiske ledere på lærerområdet indbefatter nedlæggelse af tre fritidspædagogiske lederstillinger og en omdefinering af SFO-lederens stillingsbeskrivelse. Deltagelsen i KOPRA-projektet finansieres af central pulje til formålet. 15