BEFOLKNINGSPROGNOSE - DRAGØR KOMMUNE

Transkript

1 BEFOLKNINGSPROGNOSE - DRAGØR KOMMUNE Til godkendelse på Økonomiudvalgets møde den 19. april 2018

2 Dragør Kommune - Befolkningsprognose 2018

3 INDHOLD 1 Indledning s prognosens hovedresultat s. 2 3 Befolkningsudviklingen i 2017 s. 3 4 Befolkningsudvikling for s Udviklingen i de historiske befolkningsparametre s. 4 5 Flytteoplande i 2017 s Tilflyttere til Dragør kommune 2017 s Fraflyttere fra Dragør kommune 2017 s. 7 6 Befolkningsudvikling for s Kriterier for befolkningsparametrene s Udvikling fordelt på aldersgrupper s Prognose 2018 sammenlignet med prognose 2015, 2016 og 2017 s Elevtalsprognose s Faktisk og forventede elevtal, skoleåret 2017/2018 s Søgemønstre fra 2008 til 2017 s Udvikling i elevtallet for skoleår 2017/18-/28 s Opsummering af elevtalsudviklingen s Vierdiget og elevtalsudviklingen s Usikkerhed i elevtalsprognosen s Datagrundlag og forudsætninger s Beregningsmetode s CPR-udtræk s Fødselsparametre s Dødsfald s Tilflytning til nye boliger s Splitfaktor s Beregningssikkerhed s Resultatstabeller s Appendiks s. 29 Dragør Kommune - Befolkningsprognose 2018

4 1. Indledning Befolkningsprognosen har til formål at skabe overblik over udviklingen i folketallet og befolkningssammensætningen. Prognosen danner grundlag for vurderingen af kapacitetsbehovet for blandt andet daginstitutioner, skoler, SFO og plejehjem. Til brug for den fremtidige planlægning har Dragør Kommune, i konsultation med rådgivningsvirksomheden COWI, udarbejdet en befolkningsprognose for perioden Prognosen tager udgangspunkt i folkeog boligtal tilskrevet den forventede udvikling i kommunens boligmasse frem til år Den forventede udvikling i boligmassen er anslået af Dragør Kommune på baggrund af planlagte udbygninger herunder den igangværende rækkehusbebyggelse på Vierdiget-grunden. Det øvrige datagrundlag for Dragør Kommune er indhentet af COWI. Prognosen er beregnet af Dragør Kommune i samarbejde med COWI ved brug af prognosemodellen Demografix. I forlængelse af befolkningsprognosen uarbejdes ligeledes en elevtalsprognose, der er beregnet på baggrund af den aktuelle skolestrutur i Dragør. Det blev besluttet ved Kommunalbestyrelsens møde den 26. oktober 2017, at der etableres 3 selvstændige skoler i Dragør, som konsekvens heraf blev de to skoledistrikter nu opdelt til tre, og disse distrikter blev vedtaget ved Børne-, Fritids- og Kulturudvalget møde den 29. november Det er vigtigt at understrege, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse af fremtiden. I en prognose fremskrives kendte folketal ud fra en række forudsætninger og en forventet udvikling. En hovedforudsætning for prognosen er dermed, at de opstillede forudsætninger holder i hele prognoseperioden. Prognosens usikkerhed stiger efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra udgangsåret. I budgetlægningen og mange planlægningssituationer er det dog den nære 5-års tidshorisont, der har interesse. Forudsætninger og datagrundlag er yderligere beskrevet i afsnit 8. Basisområder og bydele anvendt i prognosen fremgår af kortmaterialet i appendiks. Dragør Kommune - Befolkningsprognose

5 prognosens hovedresultat Kommunens folketal faldt i løbet af 2017 med 17 personer fra den 1. januar 2017 til den 1. januar Sidste års prognose forventede en stigning i folketallet på 91 personer, så i alt endte prognosen fra sidste år med at have en afvigelse på 108 personer færre end forventet. I kommunens budgetlægning er udviklingen i årene af særlig interesse. De faktiske folketal for 2018, samt den forventede befolkningsudvikling for perioden fordelt på aldersgrupper, er opgjort i tabel 1 nedenfor. Bemærk 2018-tallet er opgjort pr. 1. januar Tabel 1: Faktisk og forventet befolkningsudvikling Aldersgruppe år år år år år Hovedtotal *Hovedtotalerne er opgjort pr. 1. januar I tabellen nedenfor er befolkningsudviklingen gengivet som indekstal med 2018 som basisår, for lettere at kunne sammenligne den forholdsvise udvikling på tværs af aldersgrupperne Tabel 2: Befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper , indekstal Aldersgruppe år år år år år Hovedtotal *Hovedtotalerne er opgjort pr. 1. januar Dragør Kommune - Befolkningsprognose

6 3. Befolkningsudviklingen i 2017 Dette afsnit har til formål at se nærmere på befolkningsudviklingen i løbet af 2017 ud fra de parametre, der bliver brugt til fremskrivning af 2018-prognosen. Befolkningsprognosen udarbejdes på grundlag af følgende parametre: fertilitet, mortalitet og flytninger i den historiske periode Det vil sige, at der foretages en fremskrivning af de aktuelle befolkningsdata for den historiske periode for Dragør Kommune for det forventede antal fødsler og dødsfald samt tilflyttere og fraflyttere. I løbet af 2017 blev der født 105 børn i Dragør, hvilket er 9 færre fødsler end forventet, og antallet af døde var 147 personer hvilket også var 8 færre end ventet. Samlet set betyder det, at det faktiske fødselsoverskud var -42 mod de anslåede -40, hvilket stort set passer med forventningerne om et stadigt stigende mortalitetsniveau i Dragør Kommune samt et negativt fødselsoverskud. I 2017 var der også en større fraflytning og færre tilflyttere end ventet, hvor en væsentlig andel var tilflyttede fra udlandet som udeblev. I alt var der tale om 115 mod 159 som forventet, hvilket er 28% færre. Dragør forsætter en positiv flyttebalance på 28, men forventede 132. Derudover var der også en markant udtynding i boligmassen. En udtynding betyder, at der i den eksisterende boligmasse bliver færre indbyggere pr. bolig. Samlet set betyder det, at der er sket en væsentlig udtynding i kommunens boligmasse mod en ventet fortætning. Den samlede ændring i kommunens folketal er et faldt i løbet af 2017 med 17 personer. Sidste års prognose forventede en stigning i folketallet på 91 personer, så i alt endte prognosen fra sidste år med at have en afvigelse på 108 personer færre end forventet, hvilket ovenstående er medforklarende årsager til. I tabel 3 nedenfor opgøres den faktiske udvikling i løbet af 2017 for udvalgte befolkningsparametre. Tabel 3: Faktisk og forventet befolkningsudvikling 2017 Befolkningsudvikling Faktisk ultimo 2017 Forventet i 2017 prognosen Difference Antal fødte Antal døde Fødselsoverskud Nettotilflytning: Til bestående boligmasse Til nye boliger Nettotilflytning i alt Korrektioner Vækst i alt Dragør Kommune - Befolkningsprognose

7 4. Befolkningsudvikling for I dette afsnit gennemgås udviklingen i de historiske befolkningsparametre i Dragør med udgangspunkt i de faktiske tal fra pr. 1 januar. De kaldes også beregningsårene og det er disse der er blevet lagt til grund for dette års befolkningsprognose. Administrationen har data tilbage til 2004, som ligeledes danner datagrundlag, men som ikke er taget med her for overblikkets skyld. 4.1 Udviklingen i de historiske befolkningsparametre Udviklingen i folketallet er et resultat af antal fødte, antal døde, antallet af flytninger samt udtynding/fortætning i boligmassen. En fortætning betyder, at der i den eksisterende boligmasse bliver flere indbyggere pr. bolig. Disse parametre gennemgås i det følgende. Tabel 4: Befolkningsparametre , faktiske tal pr Befolkningsudvikling Antal fødte Antal døde Fødselsoverskud Nettotilflytning bestående boligmasse Nettotilflytning nye boliger Nettotilflytning i alt Udtynding/fortætning Korrektioner Vækst i alt Note: Vækst = fødselsoverskud + nettotilflytning i alt - korrektioner Fødselsoverskud Det fremgår af tabel 4, at de seneste fem år været præget af et kontinuerligt negativt fødselsoverskud, idet der hvert år dør flere personer end der bliver født, hvilket er tiltrods for et ligeledes stigende fødselsniveau over årene med undtagelse af sidste år, der så et fald. Nettotilflytning Den generelle tendens i Dragør de seneste 5 år har været en fortætning i boligmassen, hvor antallet af tilflyttere til kommunen har været større end fraflyttere, og at disse tilflyttere benytter sig af den eksisterende boligmasse. Dette var særligt udslagsgivende fra primo 2015 til primo I løbet af 2017 ophørte trenden med en overordnet fortætning og i stedet oplevede Dragør en grad af udtynding i den eksisterende boligmasse. Dragør Kommune - Befolkningsprognose

8 Udviklingen i den abolutte udtynding/fortætning fra 2014 til 2018 ses i figur 1 nedenfor, hvor forskellen imellem 2017-prognosen og den faktiske udvikling for 2017 også er inkluderet: Figur 1: Udviklingen i den abolutte udtynding/fortætning fra 2012 til Faktisk Prognose Dragør Kommune - Befolkningsprognose

9 5. Flytteoplande i 2017 Dette afsnit har til hensigt at illustrere kommunens flytteopland, og kortlægge hvor Dragørs borgere tilflyttede fra, og hvor de flyttede til i løbet af De følgende kort er indhentet fra folketal.dk, som har fået deres data fra Danmarks Statistik. 5.1 Tilflyttere til Dragør kommune 2017 Kort 1 nedenfor viser, at 55,7% af de tilflyttere, der kom til Dragør kommune i 2017 flyttede fra København og yderligere 4,6% kom fra Frederiksberg. Dernæst er det fra vores nabokommune Tårnby, hvor der kom næstflest tilflyttere i 2017 med 17,3% af det samlede antal tilflyttere. Derudover kommer kommunens tilflyttere fra større og mellemstore sjællandske kommuner, men hver især dækker disse for under 1% af det samlede billede af tilflyttere til Dragør. Kort 1: Tilflyttere til Dragør kommune, top 10 kommuner Kilde: folketal.dk/artikler/flytteoplande.php Dragør Kommune - Befolkningsprognose

10 5.2 Fraflyttere fra Dragør kommune 2017 Kort 2 nedenfor viser, at 49,7% af Dragør Kommunes fraflyttere søgte til Københavns Kommune og 2,3% til Frederiksberg kommune. Den kommune, hvortil vi har næstflest fraflyttere er Tårnby med 10,6% af det samlede antal fraflytter. Derudover flytter mellem 2,3% og 1,2% af kommunens fraflyttere også til større sjællandske kommuner såsom Roskilde, Holbæk og Gentofte. Det vi kan udlede om kommunens flytteopland fra de to kort er, at Dragør har størst udveksling af borgere med Købehavns kommune, og dernæst Tårnby kommune. Dette er forventeligt givet Dragør er geografisk tæt placeret på hovedstaden, og der ligeledes vil ske en større udveksling med Dragørs eneste direkte nabokommune Tårnby. Derudover har Dragør størst til- og fraflytning mellem andre kommuner på Sjælland. Kort 2: Fraflyttere fra Dragør kommune, top 10 kommuner Kilde: folketal.dk/artikler/flytteoplande.php Dragør Kommune - Befolkningsprognose

11 6. Befolkningsudvikling for De historiske befolkningsparametre fra afsnit 4 danner grundlaget for beregningen af den forventede udvikling de kommende 10 år. Den fremskrevne udvikling af befolkningsparametrene er opgjort i tabel 5 nedenfor, hvor 2018 er faktiske tal. Tabel 5: Forventet udvikling i befolkningsparametrene pr i året Befolkningsudvikling Antal fødte Antal døde Fødselsoverskud Nettotilflytning bestående boligmasse Nettotilflytning nye boliger Nettotilflytning i alt Udtynding/fortætning Korrektioner Vækst i alt Note: Vækst = fødselsoverskud + nettotilflytning i alt - korrektioner 6.1 Kriterier for befolkningsparametrene Følgende afsnit vil omhandle de kriterier der er langt til grund for fremskrivningen af befolkningsparametrene, der er anvendt i befolkningsprognosen. Med kriterier menes der, at man på baggrund af trends og forventninger for fremtiden tildeler de historiske befolkningsparametre en særlig vægt i fremskrivningen for at gøre denne så repræsentativ af virkeligheden som mulig. Dette års prognoseberegninger benytter sig af beregningsårene 2013 til 2017 og tildeler disse lige stor vægt hvad angår mortalitet når fremskrivningen foretages. Mortalitet dækker over dødelighedsniveauet i kommunen, og beregningsårene viser, at der fremadrettet vil være en stigende levealder over årene samt et stadigt stigende mortalitetsniveau. Derfor er fremskrivningen sket på baggrund af den nyere historik, hvor de seneste 5 år vægtes lige, for at få den mest tidsvarende fremskrivning. Næste parameter er flytninger. Disse opdeles i tilflytning og fraflytning i befolkningens interne flytninger, hvilket er inden for kommunen og eksterne flytninger, hvilket er en flytning til og fra andre kommuner samt udlandet. Fremskrivningen af denne parameter afhænger også af det forventede fremtidige boligbyggeri, som er indlagt i fremskrivningen. Flygtninge tælles med i dette parameter. Fremskrivningen af flytteparameteret er opdelt i 2 perioder med hver deres vægtning af beregningsårene, for bedst at følge udviklingen i Dragør Kommunes boligprogram. For fremskrivningen af vægtes historikken for , som var en periode præget af mange opførte boliger i stil med det igangværende projekt på Vierdiget-grunden, og perioden fra 2021 og frem til prognosens slutår vil baseres på hele historikken fra 2004 til Dragør Kommune - Befolkningsprognose

12 Denne opdeling i vægtningen af de historiske år ses bedst at repræsentere udviklingen i Dragør ifølge COWI. Det er set i lyset af byggeriet på Vierdiget-grunden, hvor der i starten af fremskrivningen vil være en forholdsvis stor tilflytning, mens der i prognosens resterende år kun er få aktuelle muligheder for nybyggeri i Dragør. Samlet set vurderes nettotilflytning til nye boliger at være høj i starten af prognoseårene, hvorfor der vil ske en udtynding i boligmassen. Derefter anslås et stabilt niveau frem mod 2028, og at der vil ske en større fortætning til den bestående boligmasse imod slutningen af prognoseårene, altså at der mod 2028 kommer til at bo flere personer pr. husstand. Fertilitetsniveauet bliver beregnet på baggrund af det gennemsnitlige fertilitetsniveau for årene Det er valgt at inkludere så meget af historikken for at gøre fremskrivningen så robust som mulig og udjævne værdier der afviger betydeligt fra det overordnede billede af fertilitetsniveauet i kommunen. Det er særlig relevant eftersom Dragør, efter mange år med et højt fertilitetsniveau på over 2,0 og op til 2,2, oplevede et faldende fertilitetsniveau til 1,752 i 2017, hvilket er på linje med landsgennemsnittet som var 1,751. Fremskrivningen af fertilitetsniveauet i prognoseprogrammet Demografix bygger på den såkaldte DREAMmodel, der i sin fremskrivning opererer med landsgennemsnit for fertiliteten. Der har de tidligere år været behov for en yderligere justering af fødselsniveauet i Dragør fordi det lå betragteligt højere end landsgennemsnittet. Denne justeringen er ikke længere nødvendig ifølge COWI grundet ovenstående. Hertil kommer, at DREAM har ændret på deres model, så den ikke længere har en forventning om en større fødselsfrekvens i fremtiden som kompensation for det lave landsgennemsnit i øjeblikket. På baggrund af ovenstående kriterier for befolkningsudviklingen er Dragør Kommunes samlede befolkning fremskrevet som vist i figur 2 nedenfor. Figur 2: Forventet befolkningsudvikling i Dragør det pågældende år Det fremgår af figur 2, at befolkningstallet forventes at stige mærkbart i prognoseperiodens først fire år til 2022, hvorefter udvikling stabiliseres med en mindre stigning frem mod Befolkningen pr. 1. januar 2028 forventes at være personer. Dragør Kommune - Befolkningsprognose

13 6.2 Udvikling fordelt på aldersgrupper Udviklingen i befolkningstallet for hele kommunen med udvidede aldersgrupper er sammenfattet nedenfor i tabel 6: Tabel 6: Faktisk og forventet befolkningsudvikling , hele kommunen Aldersgruppe år år år år år år år år år år Hovedtotal I den følgende tabel opgøres de faktiske og forventede folketal med udvidede aldersgrupper gengivet som indekstal med 2018 som basisår, for lettere at sammenligne den forholdsvise udvikling og forskydning på tværs af aldersgrupperne. Tabel 7: Faktisk og forventet befolkningsudvikling , indekstal Aldersgruppe år år år år år år år år år år Hovedtotal Dragør Kommune - Befolkningsprognose

14 Overordnet set kan følgende udledes af tabel 6 og 7 om den forventede udvikling i Dragørs befolkning fordelt på aldersgrupper: - Antallet af børn i aldersgrupperne 0-2 forventes først at stige svagt, hvorefter antallet forventes at stabiliseret og forblive på et niveau omkring indeks 104 igennem hele prognoseperioden. - Antallet af 3-5 årige forventes først at falde svagt, hvorefter antallet også forbliver på et stabilt niveau omkring indeks 98 igennem hele prognoseperioden. I Dragør Kommunes tilfælde betyder dette, at vi forsat forventer at have et relativt højt fertilitetsniveau, hvorfor børn i denne aldersgruppe ikke forventes at stige mere. Dette punkt beskrives yderligere i afsnit 8 under fødselsparametre. - Antallet af børn i folkeskolealderen, de 6-16 årige, forventes at stige svagt de næste fire år frem til 2022 med indeks 103, hvorefter der forventes et fald til indeks 100 i Det vil sige, at der forventes lidt flere børn i kommunens folkeskoler på kort sigt, men efterfølgende falder antallet af børn tilbage på 2018-niveau. - Antallet af årige, hvilket er den klassiske børnefamiliealder, ses at stige, særligt de næste fire år, til et indeks 108, hvorefter det forventes at falde mod et indeks på 100 ved prognosens slutår. - Antallet af personer i alderskategorierne 50-64, samt 85+ årige ses at stige over hele prognoseperioden. Det betyder, at der sker en forskydning af befolkningssammensætningen så kommunen forsat vil opleve at få flere ældre borgere fremadrettet. Alderskategorien år ligger under indeks 100 fra 2018, hvilket betyder, at der forventes færre ældre borgere i denne alderskategori, men som beskrevet ovenfor, bliver der overvejende flere ældre i Dragør. Den beskrevne forskydning i kommunens aldersgrupper er illustreret nedenfor i figur 3. Figur 3: Udviklingen i antal personer fordelt på aldersgrupper i periode år 3-5 år 6-16 år år år år år år år 85+ år Dragør Kommune - Befolkningsprognose

15 6.3 Prognose 2018 sammenlignet med prognose 2015, 2016 og 2017 Der sker årligt en justering af den forventede befolkningsudvikling, dels fordi det seneste års udvikling indarbejdes i prognosen, og dels fordi boligprognosen justeres hvert år på baggrund af de kendte projektplaner i kommunen. Samlet set betyder justeringerne til dette års befolkningsprognose, at udviklingen i det forventede folketal ligger lavere end prognosen for 2017 og 2016 prognoserne, men stadig over 2015-prognosen. Forskellen mellem prognoserne er afbilledet i figur 4 nedenfor. Figur 4: Forventet befolkningsudvikling, prognose 2018 versus 2015, 2016 og Sammenligning med tidligere prognoser Indbyggere Prognose 2015 Prognose 2016 Prognose 2017 Prognose Årsagen til at 2016-prognosen forventede en betragtelig højere befolkningsudvikling i forhold til de andre prognoser skal findes i den usikkerhed der var omkring krisen i Syrien, hvor man i 2016 både havde fået tildelt en større andel af flygtninge på kvoten, og der var en forventning om, at antallet af flygtninge til kommunen ville være større end hvad der faktisk var tilfældet prognosen ligger under 2017-prognosen, men stadig over 2015 prognoserne og den primære årsag hertil er det igangværende rækkehusprojekt på Vierdiget-grunden ikke var indlagt i fremskrivning af prognosen. At 2018-prognosen ligger under 2017-prognosen skyldes de justeringer der er gjort til forventningerne for det fremtidige fertilitetniveau og flyttemønstre i kommunen, som der var ændrede udviklingstendenser for i løbet af Dragør Kommune - Befolkningsprognose

16 7. Elevtalsprognose På baggrund af børnetallene i befolkningsprognosen for er der udarbejdet en særskilt elevtalsprognose til brug for skolernes planlægning. Børnetallene er kombineret med data udtrukket fra Dragør Kommunes elevadministrationssystem (KMD Elev), der indeholder oplysninger om alle skolebørn, som bor i Dragør Kommune, samt de elever, der går i skole i Dragør Kommune, men er bosat udenfor kommunen. Elevtalsprognosen er beregnet på baggrund af den senest vedtagne skolestruktur og skoledistriksgrænser jf. Kommunalbestyrelsen beslutning på møde den 26. oktober 2017, at der skal etableres tre selvstændige skoler. Som konsekvens heraf blev Dragør Skoles to matrikler, Nord og Syd, til to selvstændige skoler. De to matrikler vil fremadrettet blive kaldt ved deres tidligere navne, henholdsvis Nordstrandsskolen og Dragør Skole. Skoledistriktsgrænserne blev som følge deraf ændret ved Børne-, Fritids- og Kulturudvalgets møde af den 29. november 2017, hvor det blev besluttet, at Dragør skal gå fra at have to skoledistrikter til tre for de kommende 0. klasser for skoleåret 2018/2019 (Detaljeret kort findes i appendiks). Dataindsamlingen til elevprognosen er baseret på disse distriktsgrænser samt de seneste 10 skoleårs søgemønsterhistorik. 7.1 Faktisk og forventede elevtal, skoleåret 2017/2018 Den 31. december 2017 var der skoleelever i Dragør Kommune, hvilket var 33 færre elever end forventet i sidste års prognose. Af disse gik i kommunens skoler, mens 170 benyttede andet tilbud. I tabel 8 nedenfor opgøres det faktiske elevtal versus sidste års prognose fordelt på skoler: Tabel 8: Faktisk og forventede elevtal , Dragørs folkeskoler og andre tilbud: Faktisk 2017/2018 Forventet 2017/2018 Difference Dragør Skole St. Magleby Skole Andre tilbud* Hovedtotal *Andre tilbud består bl.a. af privatskole, efterskole og skoler i andre kommuner Som det fremgår af tabel 8 havde både St. Magleby Skole og Dragør Skole færre elever end forventet i sidste års prognose henholdsvis 5 og 49 elever, hvorimod antallet af elever der benyttede andet tilbud var 21 flere end ventet. Fuldestgørende tabeller for de enkelte skoler og tilbud fordelt på klassetrin er at finde i resultattabellerne i afsnit Søgemønstre fra 2008 til 2017 Data udtrukket fra elevadministrationssystemet dækker over kommunens elever pr. skole pr til Dette anvendes i prognosen som grundlag for Dragør kommunes elevers søgemønstre fremadrettet. Disse udtræk er bearbejdet af COWI i samarbejde med Dragør Kommune. Dragør Kommune - Befolkningsprognose

17 De historiske søgemønstre viser følgende om Dragørs elever: Hvor stor en andel af kommunens henholdsvis 5 og 6 årige, der er startet i skole Hvilken skole eleverne bosiddende i de forskellige skoledistrikter er startet på Hvor mange elever bosat udenfor kommunen, der går på de enkelte skoler, og Hvilken omfordeling af elever, der sker mellem skolerne ved oprykning fra klassetrin til klassetrin. Der regnes selvstændige søgemønstre for skoledistrikterne, dvs. de skolesøgende børn fordeles i prognoseperioden på de skoler, som børn i deres eget skoledistrikt historisk set hart søgt. Endvidere er det på baggrund af erfaringer fra tidligere år estimeret, hvor mange elever fra andre kommuner, som vil søge skole i Dragør Kommune om omvendt. Andelen af kommunens 5-6 årige, der er startet i skole, indgår også som forudsætning for elevprognosen. COWI vurderer, at andelen af børn der er startet i skole som 6 årige svarer til landsgennemsnittet. Det skal bemærkes, at fremskrivningen af elevtal er forbundet med en grad af usikkerhed da elevers søgemønstre er påvirkelige af ændringer i skoledistriktsgrænser og ændring i skoleindskrivningen. 7.3 Udvikling i elevtallet for skoleår 2017/18-/28 Elevtalsprognosen venter et mindre fald i antallet af elever over de næste 10 år fra elever i skoleåret 2017/18 til elever i skoleåret /28. Der ventes dog en relativ større udvikling i elevtallet i de kommende fire år. Udviklingen i elevtal for kommunen samlet set er illustreret af nedenstående figur. Figur 5: Udviklingen i samlet elevtal i Dragør i perioden 2016/17 /28 Elevtal /18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 Dragør Kommune - Befolkningsprognose

18 Hvis man ser isoleret på den forventede udvikling i elevtallet på kommunens folkeskoler (dvs. efterskoler, privatskoler og folkeskoler i andre kommuner sorteret fra) ventes der samme stigning frem mod skoleåret 20/21, hvorefter der ventes et fald frem mod prognosens slutår, dog ses der samlet set en stigning på to elever ved prognosens slutår. Figur 6: Udviklingen i elevtal i Dragør kommunes folkeskoler 2017/18 / Elevtal /18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 Fordelingen af elever på kommunens skoler, samt deres brug af andre tilbud fremgår af nedenstående tabel. Tilsvarende tabeller med elevtal for de enkelte skoler opdelt på klassetrin findes bagerst i prognoses resultatsamling. Tabel 9a: Udvikling i elevtal fordelt på kommunes skoler og andre tilbud / / / / / / / / / / / 2028 Dragør Skole Nordstrands-skolen St. Magleby skole Folkeskoler total Efterskole Privatskole Andre skoler Specialelever i andre kommuner Folkeskoler i andre kommuner Hovedtotal Dragør Kommune - Befolkningsprognose

19 Af tabel 9b fremgår udviklingen i elevtallet omregnet til indekstal med skoleåret 2017/2018 som basisår. Tabel 9b: Udvikling i elevtal fordelt på kommunes skoler og andre tilbud index 2017/ / / / / / / / / / / 2028 Dragør Skole Nordstrands-skolen St. Magleby skole Folkeskoler total Efterskole Privatskole Andre skoler Specialelever i andre kommuner Folkeskoler i andre kommuner Hovedtotal Opsummering af elevtalsudviklingen Som det fremgår af ovenstående tabeller forventes en stigning i elevtallet for Dragør Skole over hele prognoseperioden, og Nordstrandsskolen ser også en stigning frem mod skoleåret 2021/22, hvorefter elevtallet forventes at falde lidt mod prognosens slutår. For St. Magleby Skole ses et vedvarende fald i elevtallet mod prognosens slutårskoleåret. Antallet af elever der anslås at benytte sig af efterskoletilbud ventes at falde næste år, hvorefter det ses at blive på stabilt niveau over prognoseperioden. Der forventes samme udvikling for elever der vil benytte sig af privatskoletilbud. Folkeskoler i andre kommuner inkluderer blandt andet Dragørs specialklasse elever, der går i specialklasser i Tårnby Kommune. Generelt forventes antallet af elever der benytter sig af andre tilbud at falde frem mod slutåret, men det skal bemærkes, at det er et relativt mindre antal elever, som der er tale om, og fremskrivning af så små størrelse kan give større grad af usikkerhed. Dragør kommunes elevtal i folkeskolerne anslås at se den største stigning med 62 elever frem mod skoleåret 2020/2021. Efter den umiddelbare stigning skønnes elevtallet samlet set at blive i skoleåret / Vierdiget og elevtalsudviklingen En af de faktorer der især kan påvirke udviklingen i elevtallet er rækkehusbebyggelsen på Vierdiget-grunden. Det forventes alt andet lige at have en mærkbar indflydelse. Da elevtallet er afhængigt af børnetallet vil tilflytningen og beboersammensætningen i rækkehusene være afgørende for, hvor stor en effekt rækkehusene vil have på elevtallet de kommende år. Der er stadig en grad af usikkerhed omkring hvorvidt det bliver mange børnefamilier der flytter ind og om alderen af disse børn er i folkeskolealderen osv. Beboersammensætningen der forventes at flytte ind er modeleret efter sammenlignlige rækkehuse i kommunen. Mere om generel usikkerhed i elevprognosen findes i følgende afsnit. Dragør Kommune - Befolkningsprognose

20 I figuren nedenfor er udviklingen i elevtal vist for Dragørs folkeskoler illustreret grafisk. Figur 7: Udvikling i elevtal på Dragørs folkeskoler Dragør Skole Nordstrands-skolen St. Magleby skole / / / / / / / / / 2026/ / Usikkerhed i elevtalsprognosen Søgemønstrene, som anvendes til fordeling af eleverne i prognoseårene, er dannet ud fra de seneste 10 skoleårs søgemønstre med justeringer som beskrevet ovenfor. Har der været ekstreme/unormale søgemønstre i de historiske år, vil det således slå igennem i alle prognoseårene, disse er dog for så vit muligt forsøgt dæmpet. Befolkningsprognosen giver et bud på, hvor mange børn i forskellige aldre, der vil bo i de enkelte distrikter på baggrund af en række forudsætninger - herunder det planlagte boligprogram. Prognosen regner med gennemsnitlige udviklingstal, men kan ikke tage højde for årlige udsving i flytninger, som altid og helt naturligt forekommer - et år kan der tilfældigvis være stor tilflytning af børn i en vis alder, mens der næste år måske er stor fraflytning. Disse flytninger kan også gå på tværs af skoledistriktsgrænser, hvilket ligeledes har indflydelse på fremskrivningen. Det estimerede børnetal i prognosen vil således være forbundet med en vis usikkerhed. Da elevtallene er afledt af børnetallene, kan elevtallene ikke være mere nøjagtige end de beregnede børnetal. Alle prognosetal forudsætter, at skolerne hver især kun har et søgemønster, og at skolebørnene fra de dertilhørende skoledistrikter bliver ved med at søge til de samme skoler som der er blevet gjort historisk selvom skoledistriktsgrænserne ændres. Ligeledes kan implementeringen af et tredje skoledistrisk fra skoleåret 2018/19 have indflydelse på søgemønstrene, men ændringen i skoledistrikter har dog ikke betydning for det samlede billede af elevudviklingen. Forudsætningerne for befolkningsprognosen generelt er beskrevet i det følgende. Dragør Kommune - Befolkningsprognose

21 8. Datagrundlag og forudsætninger Følgende afsnit har til hensigt, at give et dybere indblik i datagrundlaget, den anvendte beregningsmetode for prognosen samt vægtningen af befolkningsparametrene. 8.1 Beregningsmetode Ændringer i folketallet er afhængige af en række demografiske komponenter, og eftersom der ikke sker udveksling med andre befolkninger, vil balancen mellem fødsler og dødsfald være eneste årsag til ændringer i folketallet. Udveksling med andre befolkninger defineres ved vandringsbalancen. Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen: P t = P 0 + (F D) + (T f F f ) hvor: P 0 er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt ( t 0 ) P t er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt ( t ) F er antal fødsler i et delområde i perioden ( t t 0 ) D er antal døde i et delområde i perioden ( t t 0 ) T f er antal tilflyttere til et delområde i perioden F f er antal fraflyttere i et delområde i perioden. Ved hjælp af prognoseprogrammet Demografix beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert af kommunens basisområder fordelt på køn og alder (1-års intervaller). Antal tilflyttere (T f ) består dels af antal tilflyttere (T f,bevar ) til den bevarede boligmasse og dels af antal tilflyttere (T f,ny ) til nye boliger i prognoseåret. På lignende måde opdeles antal fraflyttere (F f ) i antal fraflyttere (F f,bevar ) fra den bevarede boligmasse samt antal fraflyttere (F f,ned ) fra nedlagte boliger. Befolkningsprognosen er ikke en præcis forudsigelse af den fremtidige befolkningsudvikling. Den beskriver, hvordan befolkningen vil udvikle sig, eftersom de forudsætninger, den bygger på, er gældende i hele prognoseperioden. Usikkerheden vil øges, efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra basisåret. Desuden vil der være knyttet størst statistisk usikkerhed til delområder med små folketal som i Dragør kommune. 8.2 CPR-udtræk Befolkningsprognosen bygger på befolkningsdata fra Det Centrale Personregister (CPR) for årene Udtrækkene indeholder oplysninger om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersklasser, fødsler og dødsfald samt antallet af flytninger såvel internt i kommunen (intraregionale) som til og fra kommunen (interregionale). Bestanden og hændelserne blandt befolkningen i årene danner basis for prognosen, idet beregninger af kommunens fødselsniveau og flyttemønstre i de historiske år bruges til udregning af de fremtidige fødsler og flytninger. Antallet af dødsfald i de historiske år bruges til at justere den landsdækkende dødshyppighed til niveauet i Dragør Kommune. Dragør Kommune - Befolkningsprognose

22 Derudover har Dragør med COWI s anbefaling valgt at vægte udvalge historiske år, så de er mere udslagsgivende for fremskrivningen og dermed gøre den mere robust. Væsentlige forudsætninger for henholdsvis fødselsparametre, dødsfald og flyttemønstre beskrives i det følgende. 8.3 Fødselsparametre Det forventede antal fødsler beregnes på baggrund af antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (antallet af fødsler blandt kvinder i alderen år). Fertilitetsniveauet varierer meget selv indenfor en kommune, hvorfor der arbejdes med varierende fødselshyppigheder i de forskellige delområder. Alle fertilitetsniveauer er beregnet på baggrund af det gennemsnitlige fertilitetsniveau for Dragør Kommune i årene Grunden til at disse år er valgt er for at gøre fremskrivningen så robust som muligt og udjævne værdier der afviger betydeligt fra det overordnede billede af fertilitetsniveauet i kommunen. Det er særlig relevant eftersom Dragør, efter mange år med et højt fertilitetsniveau på over 2,0 og op til 2,2, oplevede et faldende fertilitetsniveau på 1,752 i 2017, hvilket er på linje med landsgennemsnittet som var 1,751. Det skal yderligere bemærkes, at fremskrivningen i Demografix bygger på den såkaldte DREAM-model, der i sin fremskrivning opererer med landsgennemsnit for fertilitetsniveauet. 8.4 Dødsfald Den aldersbetingede dødelighed er lig antallet af døde i en aldersgruppe i relation til antal mennesker i den pågældende alder. Tallene, som bruges i prognosen, er de gennemsnitlige landsdækkende dødshyppigheder baseret på historiske tal for perioden COWI har med de senere udgaver af Demografix valgt at justere en smule i beregningen af dødelighed således, at der i prognosen i endnu højere grad en tidligere tages højere for den lokale udvikling, hvilket betyder, at der forventes en højere levealder i Dragør end på landsplan. 8.5 Tilflytning til nye boliger Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på delområder indgår som en særskilt forudsætning i prognosefremskrivningen. Antallet af boliger der opføres er en af de vigtigste faktorer i befolkningstilvæksten. Boligprognosen og vægtningen af de historiske år for flytteparameteret har således en afgørende betydning for befolkningsprognosens resultat. Boligprognosen er opgjort på baggrund af planlagte udbygninger og kendte muligheder for nybyggeri i kommunens boligområder primo I prognoseperioden er der taget højde for opførelsen af de 102 nye rækkehuse på Vierdiget-grunden, hvor det ventes at sidste inflytning finder sted i løbet af Antallet af tilflyttere til nye boliger i kommunen beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver hvor mange personer, der forventes at være i hver aldersklasse pr. ny bolig. Der regnes med lige kønsfordeling blandt tilflyttere til nye boliger. Dragør Kommune - Befolkningsprognose

23 I prognosen er anvendt følgende tal for tilflytning til nye boliger i Dragør Kommune: Parcelhuse: Rækkehuse: Etageboliger: 3,07 tilflyttere pr. ny bolig 2,46 tilflyttere pr. ny bolig 1,91 tilflyttere pr. ny bolig 8.6 Splitfaktor Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om, hvor stor en andel af tilflytterne til nye boliger, der kommer fra henholdsvis Dragør Kommune og andre kommuner. Andelen af tilflyttere fra andre kommuner opgøres som kommunens splitfaktor. Til prognosefremskrivningen er anvendt en gennemsnitsberegning og prognosen er fremskrevet med en splitfaktor på 55% for alle år. 8.7 Beregningssikkerhed Præcisionen af de beregnede resultater afhænger af, hvor præcist de benyttede data afspejler virkeligheden med hensyn til flyttemønstre, fertilitet, dødshyppighed osv. Er udgangsåret for befolkningsprognosen et år, der afviger fra de "normale år f.eks. med ekstraordinært mange tilflytninger eller fødsler, vil dette mønster afspejle sig i alle prognoseårene og dermed føre til en forkert tendens i resultaterne. Problemet kan forebygges ved at basere flyttemønsteret på flere år for at udligne enkelte års udsving. Det betyder til gengæld, at prognosen vil være mere "konservativ, og nye tendenser i befolkningsudviklingen vil blive opfanget senere end ellers. Det er ikke muligt at beregne en gennemsnitlig usikkerhed på beregningerne, idet prognosen i princippet kan være fuldstændig nøjagtig, hvis alle forudsætningerne holder. Omvendt kan beregningerne afvige meget fra det faktiske resultat, hvis forudsætningerne skrider og f.eks. fødselstallet stiger voldsomt, eller der ikke bliver bygget så meget som forudsat. Grundlæggende er usikkerheden for forudsætningerne - og dermed også for resultaterne - større, jo længere man fjerner sig fra udgangsåret. Usikkerheden er endvidere betinget af størrelsen på de årgange, der regnes på. Når årgangens størrelse øges, øges sikkerheden også. Derfor er usikkerheden på meget små årgange størst. Dragør Kommune - Befolkningsprognose

24 9. Resultattabeller De følgende resultattabeller viser befolkningsudviklingen fordelt på en række aldersgrupper og områder med relevans for kommunens forskellige forvaltninger. Resultattabellerne er opdelt i tabeller for hele Dragør Kommune samt tabeller for kommunens skoledistrikter, jf. afsnittet om områdeinddeling. Administrationen har desuden adgang til en mere detaljeret opdeling, der ikke er medtaget her. Alle tabellerne er gengivet i absolutte tal. Alle folketal er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Tallene for 2018 er faktiske tal, resten er prognosetal. Tabel 10: Faktisk og forventet befolkningsudvikling Aldersgruppe år 3-5 år 6-16 år år år år år år år 85+ år Hovedtotal Dragør Kommune - Befolkningsprognose

25 De to nedenstående tabeller gengiver befolkningen fordelt på alderskategorier og skoledistrikter: Tabel 11a: Befolkningen fordelt på alderskategorier, Dragør Skoledistrikt: Alders gruppe år 3-5 år 6-16 år år år år år år år 85+ år Hovedtotal Tabel 11b: Befolkningen fordelt på alderskategorier, St. Magleby Skoledistrikt: Alders gruppe år 3-5 år 6-16 år år år år år år år 85+ år Hovedtotal Dragør Kommune - Befolkningsprognose

26 Tabel 11c: Befolkningen fordelt på alderskategorier, Nordstrandskolens Skoledistrikt: Alders gruppe år 3-5 år 6-16 år år år år år år år 85+ år Hovedtotal Dragør Kommune - Befolkningsprognose

27 Fordelingen af elever på klassetrin fremgår af nedenstående tabeller. Tabel 12b er indekstal for Dragør Kommune i alt. Øvrige tabeller er antal elever. Tabel 12a: Udvikling i elevtal fordelt på kommunes folkeskoler og andre tilbud / / / / / / / / / / / 2028 Dragør Skole Nordstrands-skolen St. Magleby skole Folkeskoler total Efterskole Privatskole Andre skoler Specialelever i andre kommuner Folkeskoler i andre kommuner Hovedtotal Tabel 12b: Udviklingen i elevtal (indekstal, basisår 2017/18) pr. klassetrin, Dragør i alt 2017/ / / / / / / / / / / 2028 Dragør Skole Nordstrands-skolen St. Magleby skole Folkeskoler total Efterskole Privatskole Andre skoler Specialelever i andre kommuner Folkeskoler i andre kommuner Hovedtotal Dragør Kommune - Befolkningsprognose

28 Tabel 12c: Udviklingen i elevtal pr. klassetrin, Dragør Skole Klasse 2017/ / / / / / / / / 2026/ / I Alt Tabel 12d: Udviklingen i elevtal pr. klassetrin, Nordstrandsskolen Klasse 2017/ / / / / / / / / 2026/ / I Alt Dragør Kommune - Befolkningsprognose

29 Tabel 12e: Udviklingen i elevtal pr. klassetrin, St. Magleby Skole Klasse 2017/ / / / / / / / / 2026/ / I Alt Tabel 12f: Udviklingen i elevtal pr. klassetrin, folkeskoler i andre kommuner Klasse 2017/ / / / / / / / / 2026/ / I Alt Dragør Kommune - Befolkningsprognose

30 Tabel 12g: Udviklingen i elevtal pr. klassetrin, privatskole Klasse 2017/ / / / / / / / / 2026/ / I Alt Tabel 12h: Udviklingen i elevtal pr. klassetrin, efterskole Klasse 2017/ / / / / / / / / 2026/ / I Alt Tabel 12i: Udviklingen i elevtal pr. klassetrin, specialelever i andre kommuner Klasse 2017/ / / / / / / / / 2026/ / I Alt Dragør Kommune - Befolkningsprognose

31 Tabel 12j: Udviklingen i elevtal pr. klassetrin, andre skoler Klasse 2017/ / / / / / / / / 2026/ / I Alt Dragør Kommune - Befolkningsprognose

32 10. Appendiks Kort 3: Skoledistrikter i Dragør Dragør Kommune - Befolkningsprognose

33 Kort 4: Basisområder, udsnit Dragør Kommune - Befolkningsprognose

34 Kort 5: Dragør kommunes bydele 1: Dragør 2: Dragør Nord 3: Dragør Syd 4: Vængekvarteret 5: Omk. Hartkornsvej 6: St. Magleby landsby 7: Søvang 8: Rosenlund 9: Landområde Dragør Kommune - Befolkningsprognose