PROJEKTFORSLAG M 2 SOLVARME

Transkript

1 Til Karup Varmeværk Dokumenttype Rapport Dato August 2012 PROJEKTFORSLAG M 2 SOLVARME

2 PROJEKTFORSLAG M2 SOLVARME Revision V01 Dato Udarbejdet af RASN Kontrolleret af FU Godkendt af RASN Beskrivelse Projektforslag m² solvarme i Karup Ref \LD RASN Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T F

3 PROJEKTFORSLAG M2 SOLVARME INDHOLD 1. Indledning 1 2. Projektansvarlig 1 3. Forholdet til varmeplanlægningen og den øvrige planlægning 2 4. Forholdet til anden lovgivning 2 5. Fastlæggelse af forsyningsområder, varmebehov samt fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, herunder ledningsnet, der påtænkes etableret samt anlæggets kapacitet, forsyningssikkerhed og andre driftsforhold 3 6. Tidsplan for etableringen 4 7. Arealafståelse, servitutpålæg m.m Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med virksomheder m.fl. herunder evt. udtalelser fra berørte forsyningsselskaber 5 9. Økonomiske konsekvenser for selskab og forbrugere Selskabsøkonomi Følsomhed ved lavere solfangerydelse Brugerøkonomi Samfundsøkonomi og miljøforhold Forudsætninger Resultat af samfundsøkonomisk analyse Følsomhedsanalyse Miljømæssige konsekvenser Bilag

4 INDLEDNING Nærværende projektforslag er udarbejdet for Karup Varmeværk, der hermed ansøger Viborg Kommune om godkendelse af etableringen af m² centralt solvarmeanlæg til varmeproduktion til Karup Varmeværks fjernvarmenet. I projektet sammenlignes etableringen af solvarmeanlægget med reference med uændret drift af varmeværkets nuværende varmeproduktion fra gasmotor og kedler. Projektforslaget er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Projektet omfatter etablering af m² solvarmeanlæg som supplement til varmeproduktionen til fjernvarmenettet i Karup. Den nuværende varmelagertank suppleres med en ny og større. Den placeres ved det kommende solvarmeanlæg. Solvarmeanlægget ønskes opført på et areal i den sydvestlige del af Karup. Området er skitseret i bilag 1. Konsekvenserne ved projektet er holdt op imod at fortsætte med den nuværende drift af fjernvarmeproduktionen. Projektet er i øvrigt blandt andet initieret af et udredningsarbejde foretaget af Energinet.dk i Formålet med udredningsarbejdet var bl.a. at redegøre for konsekvenserne for det samlede jysk-fynske elsystem, hvis der etableres solvarme i forbindelse med naturgasbaseret kraftvarme. Konklusionen fra udredningsarbejdet var bl.a. at solvarmeanlæg i forbindelse med decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg kan øge fleksibiliteten i elproduktionen. Samtidig viste udredningsarbejdet at indpasning af solvarmeanlæg i kraftvarmeområder har en positiv samfundsøkonomisk og miljømæssig effekt, samt at det kan ske på rimelige selskabsøkonomiske vilkår. Rapporten fra Energinet.dk kan downloades fra Energinet.dks hjemmeside her: erginetdkmfl.pdf 2. PROJEKTANSVARLIG Viborg Kommune er som varmeplanmyndighed ansvarlig for behandling af nærværende projektforslag. Ansvarlig for projektet er: Karup Varmeværk A.m.b.a. Godthåbsvej Karup J. att.: Jens Jørgen Maagaard Tlf.: Projektforslaget er udarbejdet af Rambøll Danmark A/S for Karup Varmeværk. Vedrørende projektforslagets indhold kan Rambøll Danmark A/S kontaktes: Rambøll Danmark A/S Englandsgade Odense C att. Flemming Ulbjerg Tlf.:

5 FORHOLDET TIL VARMEPLANLÆGNINGEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING Lokalplan for området hvor solvarmeanlægget ønskes opført, er under udarbejdelse. Lokalplanen udlægger området til fremtidige tekniske anlæg i form af solfangeranlæg til varme og/eller elproduktion. Lokalplanen udlægger byggefelter til placering af teknikbygninger og tanke (varmelagre). Karup Varmeværk anvender naturgas som brændsel. Varmeproduktionen sker på kraftvarmeanlæggets gasmotor, samt på 3 naturgasfyrede kedler. Med et solvarmeanlæg på m² kan produktionen af varme fra gasmotor og naturgaskedel erstattes med ca MWh/år. Det samlede varmebehov an net er MWh/år. Ved etablering af solvarmeanlægget sker der ikke et brændselsskift, da sol ikke betragtes som et brændsel. Viborg Kommune skal dog godkende projektet, idet der er tale om en ændring i produktionsanlægget. Det påtænkes at etablere en varmepumpe på det eksisterende varmeværk, på et senere tidspunkt. Om denne skal være drevet af el, som det er normalt eller af varme er ikke afklaret. Dette afhænger til en stor del af afgifter og omlægning af disse. Med de nuværende afgifter er en el-drevet varmepumpe ikke interessant. Derimod er en varmepumpe, der anvender varme som drivenergi, interessant.(absorptionsvarmepumpe) Der er gennemført projekter, hvor varmen produceres på naturgas og der er eksempler på at varmen er produceret på biomasse. Økonomiske er det mest interessante anlæg, der anvender biomasse, da denne er en del billigere end naturgas og den betragtes som CO2 neutral. 4. FORHOLDET TIL ANDEN LOVGIVNING Projektforslaget er ikke i konflikt med lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning eller anden eksisterende lovgivning i øvrigt. Projektet kræver en byggetilladelse og en miljøgodkendelse. Matrikelnumrene 3a og 3at Karup By, Karup er omfattet af landbrugspligt og er defor reguleret af lov om landbrugsejendomme. Landbrugspligten skal ophæves efter 6 eller 7 i lov om landbrugsejendomme, inden ejendommen kan udstykkes og overgå til planlagte anvendelse. Overkørsler til offentlig vej for veje nærmere end 50 meter fra vejskel til statsvejen Rute 12 kræver Vejdirektoratets tilladelse. Projektet kan medføre krav om en VVM-screening og evt. efterfølgende VVM-redegørelse i medfør af bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Solfangeranlæg vurderes at være omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 3a, industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand.

6 FASTLÆGGELSE AF FORSYNINGSOMRÅDER, VARMEBE- HOV SAMT FASTLÆGGELSE AF HVILKE TEKNISKE AN- LÆG, HERUNDER LEDNINGSNET, DER PÅTÆNKES ETAB- LERET SAMT ANLÆGGETS KAPACITET, FORSYNINGS- SIKKERHED OG ANDRE DRIFTSFORHOLD Solvarmeanlægget opføres ca. 400 m nordvest for varmeværket ved Ericavej. Der etableres transmissionsledning fra solvarmeanlægget til varmeværket med præisolerede fjernvarmeledninger og forventes udført i DN150. Solvarmeanlægget tilkobles en ny lagertank. Solvarmeanlægget har en installeret varmeeffekt på ca. 5 MW. Værkets gasmotor har en varmeeffekt på 4 MW, mens naturgaskedlerne har en samlet varmeeffekt på 7,0 MW. Varmebehovet an net er MWh pr. år og det maksimale effektbehov er ca. 6,5 MW. Den samlede investering i solvarmeanlæg, lagertank og transmissionsledning mellem solvarmeanlæg og varmeværk er anslået til 17,5 mio. kr.. Anlægsoverslagene er inkl. projektering, rådgivning og tilsyn, samt køb af grundareal. Investeringen fordeler sig som følger: Solvarmeanlæg, inkl. vekslere mv. 12 mio. kr. Varmelager 2 mio. kr. Transmissionsledning 1 mio. kr. Jordkøb (Nødvendigt areal for nærværende) 1 mio. kr. Øvrige arbejder, inkl. rådgivning 1,5 mio. kr Varmeværket leverer strøm på markedsvilkår. På markedsvilkår prioriteres driften af gasmotoren efter Nordpools spotpris for el, så gasmotoren kører når elspotprisen er højere end Karup Varmeværks marginalpris (= den spotpris, som betyder at varmeproduktionsprisen på varmeværket er lig med varmeproduktionsprisen på naturgaskedlerne). Nordpools spotpris varierer time for time hen over døgnet. Det betyder, at Karup Varmeværk kan agere i regulerkraftmarkedet, og med solvarme som energikilde er der en større fleksibilitet for at agere og dermed mulighed for bedre indtjening. Produktionsfordelingen er antaget på baggrund af Karup Varmeværks produktionsfordeling Den månedlige fordeling af varmeproduktion, sker som følger:

7 1-4 Produktion fra sol / behov MWh Måned Månedsopdelt behov for varme til fjernvarmenet og beregnet produktion fra solvarmeanlæg. Der etableres nyt varmelager ved solvarmeanlægget, hvortil kun solvarmeanlægget har adgang. Der er mulighed for at overføre en del varme til det eksisterende varmelager på varmeværket. Dette vurderes ikke at være normalt forekommende. Solvarmeanlægget vil i juni, juli og august kunne levere langt størstedelen af varmebehovet, således kraftvarmeværket kun undtagelsesvist er i drift. Udenfor sommerperioden vil anlægget kunne levere en del af behovet, hvilket kan ske ved en lavere temperatur fordi varmen fra solvarmeanlægget kan blandes med det 90 grader varme vand fra mtoranlægget, inden det ledes til nettet med grader. Enhed Reference Varmeværk Varmeværk med solvarme Gasmotorer MWh Gaskedel MWh Solvarmeanlæg MWh Total varme MWh Elproduktion MWh Tabel 1: Varme- og elproduktion 6. TIDSPLAN FOR ETABLERINGEN Så snart projektet er godkendt, vil der blive foretaget indkøb af det fornødne areal, og projekteringen af solvarmeanlægget vil blive iværksat. Etableringen forventes at kunne gennemføres, som følger: 1. Arbejder på arealet. (Museum forundersøgelser og regulering af terræn) Ultimo 2012.

8 Varmelager og vekslercentral, januar 1013 til maj Rør i jord og transmission, marts april Opstilling af solfangere, inkl. idriftsætning maj 2013 juni Tidsplanen afhænger af hvornår arealet kan overtages. Dette klarlægges for tiden af Karup Varmeværk. 7. AREALAFSTÅELSE, SERVITUTPÅLÆG M.M. Det er privat ejet jord og der er indgået aftale om køb af de fornødne arealer. Jorden er landbrugsjord, der dog delvist ligger brak for øjeblikket. Der påregnes ikke arealafståelse eller servitutpålæg i forbindelse med projektet. Solfangeranlægget placeret på matr. nr. 3a Karup by, Karup. Transmissionsledningen vil blive placeret som vist på bilag 1. Matrikler der berøres af etableringen af transmissionsledningen er ejerlav Karup by, Karup 8az, 7000n, 7000a, 5ho, 7000r og 3a. 8. REDEGØRELSE FOR PROJEKTANSØGERS FORHANDLIN- GER MED VIRKSOMHEDER M.FL. HERUNDER EVT. UDTA- LELSER FRA BERØRTE FORSYNINGSSELSKABER Der er ikke ført forhandlinger med forsyningsselskaber. HMN Naturgas I/S er som naturgasdistributør til Karup Varmeværk berørt af projektforslaget, og skal derfor høres i denne forbindelse. 9. ØKONOMISKE KONSEKVENSER FOR SELSKAB OG FOR- BRUGERE 9.1 Selskabsøkonomi Tabel 1 viser nøgletal for selskabsøkonomien for Karup Varmeværk. Der er anvendt Energistyrelsen gaspris + afgifter. Elprisen er også Energistyrelsen priser. Fra 2013 kan etablering af centrale solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion indregnes som en del af Karup Varmeværks lovpligtige energispareforpligtigelse. Værdien af energisparepointene er derfor indregnet i selskabsøkonomien for Karup Varmeværk med 250 kr./mwh, som er den typiske værdi af energisparepointene. Den årlige beregnede besparelse er på 1.6 mio. kr. Over 20 år er der en nuværdi gevinst på 9,63 mio. kr. ved en kalkulationsrente på 3 %. Den simple tilbagebetalingstid er på 8,8 år. Den selskabsøkonomiske beregning med solvarme er vist i bilag 2. Tilsvarende ved opnåelse af et 20-årigt kommunegaranteret lån på 17,7 mio. kr. til kurs 98 og rente på 3 %.

9 1-6 Selskabsøkonomi Nutidsværdi (2013-priser) Enhed Nuværende Fjernvarme Fjernvarme med sol Projektfordel Forskel i % Brændselsomkostninger kr % Elsalg kr % Drift og vedligehold kr % Varmepris kr Kapitalomkostninger kr CO2ækv-omkostninger kr % Afgifter kr % I alt kr % Tabel 2: Selskabsøkonomi Over 20 år er der en nuværdi gevinst på 32,4 mio. kr. ved en kalkulationsrente på 3 %. Dermed bliver den simple tilbagebetalingstid er på 10,8 år Følsomhed ved lavere solfangerydelse Der er lavet en følsomhedsberegning, hvor den beregnede solfangerydelse er reduceret med 15 %. Der er i følsomhedsberegningen anvendt de samme gas- og spotpriser som i ovenstående beregning. Der er endvidere anvendt samme produktionsfordeling som i Nedenstående tabel. Selskabsøkonomi Nutidsværdi (2013-priser) Enhed Nuværende Fjernvarme Fjernvarme med sol Projektfordel Forskel i % Brændselsomkostninger kr % Elsalg kr % Drift og vedligehold kr % Varmepris kr Kapitalomkostninger kr CO2ækv-omkostninger kr % Afgifter kr % I alt kr % Tabel 3: Følsomhedsberegning af selskabsøkonomi med lavere solvarmeproduktion. Det ses, at selv med en 15 % lavere beregnet solfangerydelse, vil der være en positiv selskabsøkonomi for Karup Varmeværk. Det betyder, at investering i solvarme er forholdsvis robust, tilbagebetalingstiden bliver 14,4 år. 9.2 Brugerøkonomi Som udgangspunkt er der ikke nogen negative brugerøkonomiske konsekvenserne ved projektet, idet de selskabsøkonomiske beregninger for Karup Varmeværk viser, at projektet vil give en selskabsøkonomisk gevinst for Karup Varmeværk. Besparelserne på brændselsudgifterne mere end opvejer afskrivningen på solvarmeanlægget, og derfor berører investeringen i solvarmeanlægget ikke brugernes økonomi negativt. På sigt kan investeringen i solvarmeanlægget være med til at varmeprisen kan sænkes, idet varmeproduktionsprisen fra solvarmeanlægget er lavere end på gasmotoren. 10. SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD 10.1 Forudsætninger Den samfundsøkonomiske analyse er foretaget efter Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra april 2005 samt Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra april 2010.

10 1-7 Den samfundsøkonomiske analyse foretages for at forbedre grundlaget for en kvalificeret samfundsmæssig prioritering af ressourcerne. I de samfundsøkonomiske beregninger benyttes samfundsøkonomiske brændselspriser fastsat af Energistyrelsen, og der medtages anlægsinvesteringer og driftsomkostninger. Derudover medtages de samfundsøkonomiske miljøomkostninger i form af en værdisætning af emission af CO 2, N 2 O, CH 4, NO x og SO 2. Der er i vurderingerne regnet med 5 % kalkulationsrente. Anlægsudgifterne antages udført 2013, mens driftsperioden beregningsteknisk sat til , hvilket giver en planperiode på 20 år. Der er regnet med prisniveau Den samfundsøkonomiske analyse foretages ved, at sammenligne etableringen af solvarmeanlægget med en reference med uændret drift af varmeproduktionen fra gasmotor og kedler. Tabel 1 viser de benyttede produktionsdata i den samfundsøkonomiske analyse ved reference og ved etablering af m² solvarmeanlæg. Solvarmeanlægget antages at have en teknisk levetid på 30 år, hvorfor der efter 20 år er indregnet en scrapværdi på 1/3 af anlægsinvesteringen. Scarpværdien er indregnet kapitalomkostningerne og er på 2,31 mio. kr.. Der er antaget nedenstående marginale drifts- og vedligeholdelsesomkostninger: Gasmotor 50 kr./mwhvarme Kedler 10 kr./mwh Solvarme 2,5 kr./mwh De anvendte D&V for gasmotor og gaskedel er et konservativt skøn. De kan i realiteten vise sig at være højere, og det ville betyde øget samfundsøkonomisk overskud ved solvarmeprojektet.

11 Resultat af samfundsøkonomisk analyse Tabel 4 viser resultatet af den samfundsøkonomiske analyse, hvor de samfundsøkonomiske omkostninger ved henholdsvis fjernvarmereferencen og solvarmealternativet er undersøgt. Det fremgår af tabel 4, at der over 20 år er en samfundsøkonomisk besparelse på kr ved etablering af solvarmeanlægget. Det betyder, at der ved investering i solvarmeanlægget er tale om en samfundsøkonomisk gevinst. Dertil kan tilføjes, at der i øjeblikket er stor politisk og folkelig interesse for at udnytte solvarmen i Danmark, og solvarmen bør derfor fremmes. Samfundsøkonomi Nutidsværdi (2013-priser) Enhed Nuværende Fjernvarme Fjernvarme med sol Projektfordel Forskel i % Brændselsomkostninger kr % Elsalg kr % Drift og vedligehold kr % Varmepris kr Kapitalomkostninger kr CO2ækv-omkostninger kr % Miljøomkostninger kr % Afgifter kr % I alt kr % Tabel 4: Samfundsøkonomiske. Tallene er Nuværdi over 20 år Følsomhedsanalyse I den samfundsøkonomiske beregning med resultater vist i tabel 5 er der anvendt den beregnede solfangerydelse mv. Der er konstateret nogen variation i solindstråling, dels år for år og dels er der visse variationer afhængig af adressen. Som variation er beregnet samfundsøkonomi med 15 % lavere ydelse af solvarmeanlæg mv. Tabel 5 viser resultatet af følsomhedsberegningerne. Det ses, at resultatet er følsom overfor mindre solindståling. Men selv med en nedsættelse på 15 % er der en samfundsøkonomisk gevinst ved solvarmeprojektet. På den baggrund vurderes etablering af m² solvarmeanlæg til produktion af varme til Karup Varmeværk til at være en samfundsøkonomisk fordel. Samfundsøkonomi Nutidsværdi (2013-priser) Enhed Nuværende Fjernvarme Fjernvarme med sol Projektfordel Forskel i % Brændselsomkostninger kr % Elsalg kr % Drift og vedligehold kr % Varmepris kr Kapitalomkostninger kr CO2ækv-omkostninger kr % Miljøomkostninger kr % Afgifter kr % I alt kr % Tabel 5: Følsomhedsberegning af samfundsøkonomien. Tallene er nuværdi over 20 år.

12 Miljømæssige konsekvenser Det kan anføres, at en udbygning af varmeforsyningen til levering af fjernvarme med central solvarmeproduktion er et energimæssigt gunstigt valg. Solvarme er en vedvarende energikilde, der både er CO 2 -neutralt og samtidig et frit alternativ til naturgaskraftvarme. Solvarme som varmekilder udgør en fornyelig ressource, som findes i rigelige mængder. Der er regnet med substitueret el i beregningerne. Dermed forudsættes det at elproduktionen på Karup Varmeværk, i forbindelse med varmeproduktion, vil erstatte el produceret på kul på et centralt kraftværk. Reduktionen i den faktiske CO2 udledning fra Karup Varmeværk er beregnet til 21 % ved etablering af solvarmeanlægget. Resultatet kan ses i tabel 6. Emissioner Sum over 20 år Nuværende varmeværk Varmeværk med sol Projektfordel Forskel i % CO2-ækv (ton) % SO2 (kg) % NOx (kg) % PM2,5 (kg) % Tabel 6: Udledning af emissioner. Tallene er nuværdi over 20 år.

13 BILAG 1-4 Bilag 1 oversigtskort

14 Bilag 2 Forudsætninger samfundsøkonomiske beregninger Forudsætninger til samfundsøkonomiske beregninger ved etablering af solvarmeanlæg Fjernvarmenet Karup Varmeværk Solvarmeanlæg m² Varmebehov an net MWh Gasmotorer Reference Solvarme Elvirkningsgrad 0,400 0,400 Varmevirkningsgrad 0,550 0,550 Total virkningsgrad 0,950 0,950 Cm 0,727 0,727 Elydelse MW 3,06 3,06 Varmeydelse MW 4,21 4,21 Gaskedler Reference Solvarme Varmevirkningsgrad - kedler 1,03 1,03 Varmeydelse - kedler MW 7 7 Omkostninger Investering gasmotor kr./mw 0 Investering gasmotor 1000 kr. 0 Investering solvarmeanlæg inkl. alt 1000 kr. 17,5 D&V gasmotor kr./mwhvar 50 D&V kedler kr./mwh 10 D&V Solvarme kr./mwh 2,5 D&V absorptionsvarmepumpe kr./mwh 0,3 Teknisk levetid Solvarmeanlæg år 30 Fjernvarmenet år 40 Absorptionsvarmepumpe/Træpillefyr år 20 Varmeproduktion enhed Reference Solvarme Gasmotor MWh Gaskedel1 MWh Solvarme MWh Total MWh Elproduktion enhed Reference Solvarme Gasmotor MWh Driftstimer enhed Reference Solvarme Gasmotor h Elsalg enhed Reference Solvarme Gennemsnitlig Elpris kr./mwh CO2 tilskud til elproduktion 1000 kr

15 Bilag 3 - Reference

16 Varme Energypro Gasmotorer MWh Gaskedel MWh SolvarmeanlægMWh Samlet produkt MWh Transmissionsl MWh ab net MWh Tab Energypro Individuel 1 MWh Samlet individumwh

17 Virkningsgrader Gældende for Reference Cm-værdier Gasmotorer 0,73 0,73 0,73 0,73 0,73 0,73 0,73 0,73 0,73 0,73 0,73 0,73 0,73 0,73 0,73 0,73 0,73 0,73 0,73 0,73 Gaskedel Solvarmeanlæg Totalvirkningsgrader Gasmotorer 95% 95% 95% 95% 95% 95% 95% 95% 95% 95% 95% 95% 95% 95% 95% 95% 95% 95% 95% 95% Gaskedel 103% 103% 103% 103% 103% 103% 103% 103% 103% 103% 103% 103% 103% 103% 103% 103% 103% 103% 103% 103% Solvarmeanlæg 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Individuel 1 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Varmeandel af brændsel (ikke til afgiftsberegning) Gasmotorer 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Gaskedel 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Solvarmeanlæg 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%

18 Økonomi Gældende for Reference Samfundsøkonomi Levetid (år) Gasmotorer 20 Mio kr Gaskedel 20 Mio kr Solvarmeanlæg 30 Mio kr 0, Transmissionslednin 40 Mio kr 0, Individuel 1 20 Mio kr Selskabsøkonomi Levetid (år) Gasmotorer 20 Mio kr Gaskedel 20 Mio kr Solvarmeanlæg 20 Mio kr 0, Transmissionslednin 20 Mio kr 0, Individuel 1 20 Mio kr Drift og vedligehold Gasmotorer Variabel kr/mwh-th Fast Vælg Gaskedel Variabel kr/mwh-th Fast Vælg Solvarmeanlæg Variabel kr/mwh-th Fast Vælg TransmissionsledninVariabel Vælg Fast Vælg Individuel 1 Variabel Vælg Fast Vælg

19 Gasmotorer Karup Varmeværk Scenarie: Reference Samf.- og selskabsøkonomi i faste 2013-priser Gasmotorer Nutidsværdiberegning fra 2013 til 2032 Anlægsnummer Gasmotorer 1 Brændsel Naturgas Anlægstype KV Teknologi Motor Placering Decentral Afgiftsrabat Ingen Brændselspris Naturgas, KV 8 Emissioner Naturgas,Motor,Decentral 6 Afgift Naturgas,Motor,KV 7 Resultater Gasmotorer Samfundsøkonomi Selskabsøkonomi Enhed Nutidsværdi Enhed Nutidsværdi Brændselsomkostninger 1000kr kr Elsalg 1000kr kr Eltilskud 1000kr 0 Drift og vedligehold 1000kr kr Varmepris 1000kr kr 0 Kapitalomkostninger 1000kr kr 0 Miljøomkostninger 1000kr CO2ækv-omkostninger 1000kr kr Afgiftforvridningseffekt 1000kr kr I alt 1000kr kr Varmepris Med kvoter kr/gj 151 Uden kvoter kr/gj Varme og brændsler Enhed Nuværdi Varmeproduktion GJ , Cm 0,727 0,727 0,727 0,727 0,727 0,727 0,727 0,727 0,727 0,727 0,727 0,727 0,727 0,727 0,727 0,727 0,727 0,727 0,727 0,727 Totalvirkningsgrader 95,0% 95,0% 95,0% 95,0% 95,0% 95,0% 95,0% 95,0% 95,0% 95,0% 95,0% 95,0% 95,0% 95,0% 95,0% 95,0% 95,0% 95,0% 95,0% 95,0% Brændværdi-Naturgas GJ/1000Nm3 39,6 Elproduktion GJ MWh Brændsel Naturgas GJ Nej Nm ½ KVV fordel Varmeandel i beregninger Nej 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Brændsel til varme TJ Brændsel ½ KVV fordel TJ Virkningsgrad - afgifter 120% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% Virkningsgrad - CO2-kvoter - KVV 125% Varmepris kr/gj-th Ingen 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 1 af 5

20 Gasmotorer Emissioner Enhed Nuværdi Brændselsforbrug til emissionsberegning Brændsel Naturgas GJ Elproduktion til beregning af substitueret elemissioner Elproduktion MWh Medtaget 13527, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,3 Emissionsfaktorer Naturgas CO2-emissioner kg/gj Ikke el 57 CH4-emission g/gj Ikke el 481 N2O-emission g/gj Ikke el 1 SO2-emission g/gj Ikke el 0 NOx-emission g/gj Ikke el 135 PM2,5-emission g/gj Ikke el 0 Emissioner Naturgas CO2-emissioner kg CH4-emission g N2O-emission g SO2-emission g NOx-emission g PM2,5-emission g CO2-ækvivalente emissioner kg Emissionsfaktorer substitueret elproduktion CO2-emissioner kg/mwh Nordpool CH4-emission g/mwh Nordpool N2O-emission g/mwh Nordpool SO2-emission g/mwh Nordpool NOx-emission g/mwh Nordpool PM2,5-emission g/mwh Nordpool Emissioner substitueret elproduktion CO2-emissioner kg CH4-emission g N2O-emission g SO2-emission g NOx-emission g PM2,5-emission g CO2-ækvivalente emissioner kg Miljøemissioner korrigeret for substitueret el SO2-emission g NOx-emission g PM2,5-emission g CO2-ækvivalente emissioner kg Klimaemissioner CO2-100% brændselseffektivitet Ton Andet CO2-125% brændselseffektivitet Ton KVV Afgifter Brændselsforbrug GJ Energiafgift CO2-afgift Øvrige I alt kr/gj-br kr/gj-br kr/gj-br Varmeproduktion GJ Affaldsvarmeaffigt I alt Samlet afgiftsbetaling kr/mwh-th Side 2 af 5

21 Gasmotorer Samfundsøkonomi Enhed Nuværdi : Brændselsomkostninger Naturgaspris kr/gjbr 72,6 78,1 83,8 85,0 86,3 87,6 88,9 90,1 91,0 91,9 92,8 93,7 94,6 95,3 96,1 96,8 97,6 98,4 98,4 98,4 Brændselsforbrug GJ Brændselsomkostninger 1000kr ,5 8833,0 9505, , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 Brændselsomkostninger 1000kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,1 2: Elsalg Elpris kr/mwh-el Uvægtet 378,0 337,1 374,2 373,5 400,5 433,0 425,7 452,6 422,9 457,3 494,4 414,7 421,5 428,8 466,9 543,7 554,5 565,4 565,4 565,4 Elproduktion MWh Salg af el 1000kr ,7-5112,7-4560,3-5061,4-5052,4-5417,5-5858,0-5758,9-6122,5-5721,2-6186,6-6687,2-5609,3-5701,8-5800,7-6316,1-7354,3-7500,4-7649,0-7649,0-7649,0 Salg af el 1000kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,3 3: Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Drift og vedligeholdelse - variable kr/mwh-th 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 Varmeproduktion MWh Samlet variable drift og vedligehold 1000kr Drift og vedligeholdelse - fast årlig Vælg Samlet drift og vedligehold 1000kr , Samlet drift og vedligehold 1000kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,1 Varmepris kr/gj-th Gennemsnit 0, Varmeproduktion GJ Omkostninger 1000kr Omkostninger 1000kr 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4: Investeringer Levetid 20 Produktionsanlæg Mio kr Scrapværdier Mio kr % 42% 44% 46% 48% 51% 53% 56% 58% 61% 64% 68% 71% 75% 78% 82% 86% 91% 95% 100% Scrapværdier i år 2032 Mio kr Samlede investeringer 1000kr 0,0 Varmepris 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Samlede investeringer 1000kr 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Side 3 af 5

22 Gasmotorer : Miljøomkostninger Miljøomkostning NOx kr/kg 49,76 Miljøomkostning SO2 kr/kg Gennemsnit 85 Miljøomkostning PM2,5 kr/kg Gennemsnit 102 Nox-udledning g SO2-udledning g PM2,5-udledning g Samlet Nox omkostning 1000kr 6.471,9 523,2 537,2 530,7 521,1 510,9 506,6 502,4 490,9 495,2 492,8 505,2 525,8 531,1 540,7 538,2 533,7 532,6 531,3 531,3 531,3 Samlet SO2 omkostning 1000kr ,9-227,8-245,4-249,7-211,5-209,2-219,5-213,6-214,9-210,2-215,8-233,0-208,6-194,4-185,3-191,6-200,3-202,4-204,0-204,0-204,0 Samlet PM2,5 omkostning 1000kr -69,4-5,6-5,6-5,6-5,6-5,6-5,6-5,6-5,6-5,6-5,6-5,6-5,6-5,6-5,6-5,6-5,6-5,6-5,6-5,6-5,6 I alt 1000kr 3.716,6 289,9 286,2 275,4 304,0 296,1 281,5 283,2 270,4 279,5 271,4 266,6 311,7 331,2 349,9 341,0 327,8 324,6 321,6 321,6 321,6 6: Klimaomkostninger Miljøomkostning CO2 kr/ton 150,7 168,1 186,2 195,0 203,8 212,6 221,4 230,2 235,1 239,9 244,8 249,6 254,5 259,3 264,1 269,0 273,8 278,7 278,7 278,7 CO2-ækv udledning kg Samlede CO2-omkostninger 1000kr 1.228, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,21 Samlet CO2 omkostning 1000kr ,3 1437, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,49 7: Afgifter Afgifter for Naturgas kr/gjbr 74,8 74,5 74,0 73,7 73,4 73,1 73,0 72,9 72,6 72,4 72,1 71,9 71,7 71,4 71,2 71,0 70,7 70,5 71,8 73,1 Affaldsvarmeafgift kr/gj-varme Varmeproduktion GJ Virkningsgrad 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% 136% Brændsel GJ 49061, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,6 Samlet afgift 1000kr , Afgiftsforvridning 20% Samlet afgiftsforvridningseffekt 1000kr ,1-734,2-730,7-725,7-723,0-720,5-717,7-716,4-714,9-712,4-709,9-707,6-705,4-703,3-701,1-698,7-696,5-694,1-692,1-704,5-717,2 Samfundsøkonomi Gasmotorer NPV Brændselsomkostninger 1000kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,1 Elsalg 1000kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,3 Drift og vedligehold 1000kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,1 Varmepris 1000kr 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kapitalomkostninger 1000kr 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Miljøomkostninger 1000kr 3.716,6 289,9 286,2 275,4 304,0 296,1 281,5 283,2 270,4 279,5 271,4 266,6 311,7 331,2 349,9 341,0 327,8 324,6 321,6 321,6 321,6 CO2ækv-omkostninger 1000kr ,3 1437, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,49 Afgiftforvridningseffekt 1000kr ,1-734,2-730,7-725,7-723,0-720,5-717,7-716,4-714,9-712,4-709,9-707,6-705,4-703,3-701,1-698,7-696,5-694,1-692,1-704,5-717,2 I alt 1000kr ,4 6434,4 8033,5 8425,3 8731,9 8564,2 8301,8 8685,5 8513,6 9167,4 8790,0 8374,6 9855,8 9942, ,0 9547,1 8476,2 8459,0 8439,0 8426,5 8413,8 SELSKABSØKONOMI Enhed Nuværdi : Brændselsomkostninger Naturgaspris kr/gj br 72,6 78,1 83,8 85,0 86,3 87,6 88,9 90,1 91,0 91,9 92,8 93,7 94,6 95,3 96,1 96,8 97,6 98,4 98,4 98,4 Brændselsforbrug GJ Brændselsomkostninger 1000kr Brændsel ½ KVV fordel 1000kr Samlede brændselsomkostninger 1000kr , : Elsalg Elpris kr/mwh-el 378,0 337,1 374,2 373,5 400,5 433,0 425,7 452,6 422,9 457,3 494,4 414,7 421,5 428,8 466,9 543,7 554,5 565,4 565,4 565,4 Elproduktion MWh Salg af el Mio kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 Side 4 af 5

23 Gasmotorer : Eltilskud Tilskud el kr/mwh-el 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Elproduktion MWh Samlet eltilskud 1000kr 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4: Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Drift og vedligeholdelse - variable kr/mwh-th 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 Varmeproduktion MWh Samlet variable drift og vedligehold 1000kr Drift og vedligeholdelse - fast årlig Vælg Samlet drift og vedligehold 1000kr ,1 Varmepris 930,0 930,0 930,0 930,0 930,0 930,0 930,0 930,0 930,0 930,0 930,0 930,0 930,0 930,0 930,0 930,0 930,0 930,0 930,0 930,0 Varmepris kr/gj-th Gennemsnit Varmeproduktion GJ Omkostninger 1000kr 0, : Investeringer Investeringer Mio kr Deflation 1,00 0,98 0,95 0,93 0,91 0,89 0,88 0,86 0,84 0,82 0,81 0,79 0,77 0,76 0,74 0,73 0,71 0,70 0,70 0,70 Investering inflateret 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Byggerenter Mio kr 0% 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Finansieringsbehov i alt Mio kr 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Annuitets afbetaling Mio kr 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Deflation 1,00 0,98 0,95 0,93 0,91 0,89 0,88 0,86 0,84 0,82 0,81 0,79 0,77 0,76 0,74 0,73 0,71 0,70 0,70 0,70 Annuitet 2013 kr. 1000kr 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 6: Klimaomkostninger Kvote Miljøomkostning CO2 kr/ton 150,7 168,1 186,2 195,0 203,8 212,6 221,4 230,2 235,1 239,9 244,8 249,6 254,5 259,3 264,1 269,0 273,8 278,7 278,7 278,7 CO2-udledning Ton KVV CO 2 -kvoteudgifter 1000kr ,0 457,69 510,62 565,31 592,07 618,83 645,59 672,35 699,12 713,83 728,55 743,27 757,99 772,71 787,42 802,14 816,86 831,58 846,30 846,30 846,30 7: Afgifter Afgifter for Naturgas kr/gj-br 74,8 74,5 74,0 73,7 73,4 73,1 73,0 72,9 72,6 72,4 72,1 71,9 71,7 71,4 71,2 71,0 70,7 70,5 71,8 73,1 Brændsel GJ Samlet afgift 1000kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,1 Selskabsøkonomi Gasmotorer NPV Køb af brændsel 1000kr , Salg af el 1000kr , Eltilskud 1000kr 0, Drift og vedligehold 1000kr ,1 Varmepris Varmepris 1000kr 0, Kapitalomkostninger 1000kr 0, CO2 kvote omkostninger 1000kr , Afgifter 1000kr , I alt 1000kr , Omkostningsbestemt varmepris Alle omkostninger 1000kr , Varmeproduktion GJ , Balanc. varmepris kr./gj Balanc. varmepris excl. CO2 kvoter kr./gj Side 5 af 5

24 Gaskedel Karup Varmeværk Scenarie: Reference Samf.- og selskabsøkonomi i faste 2013-priser Gaskedel Nutidsværdiberegning fra 2013 til 2032 Anlægsnummer Gaskedel 2 Brændsel Naturgas Anlægstype VV Teknologi Kedel Placering Decentral Afgiftsrabat Rabat Brændselspris Naturgas, VV 8 Emissioner Naturgas,Kedel,Decentral 7 Afgift Naturgas,Kedel,Rabat 9 Resultater Gaskedel Samfundsøkonomi Selskabsøkonomi Enhed Nutidsværdi Enhed Nutidsværdi Brændselsomkostninger 1000kr kr Elsalg 1000kr kr 0 Eltilskud 1000kr 0 Drift og vedligehold 1000kr kr 60 Varmepris 1000kr kr 0 Kapitalomkostninger 1000kr kr 0 Miljøomkostninger 1000kr 37 CO2ækv-omkostninger 1000kr kr 269 Afgiftforvridningseffekt 1000kr kr I alt 1000kr kr Varmepris Med kvoter kr/gj 160 Uden kvoter kr/gj Varme og brændsler Enhed Nuværdi Varmeproduktion GJ , Cm 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 Totalvirkningsgrader 103,0% 103,0% 103,0% 103,0% 103,0% 103,0% 103,0% 103,0% 103,0% 103,0% 103,0% 103,0% 103,0% 103,0% 103,0% 103,0% 103,0% 103,0% 103,0% 103,0% Brændværdi-Naturgas GJ/1000Nm3 39,6 Elproduktion GJ MWh Brændsel Naturgas GJ Nej Nm ½ KVV fordel Varmeandel i beregninger Nej 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Brændsel til varme TJ Brændsel ½ KVV fordel TJ Virkningsgrad - afgifter 120% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Virkningsgrad - CO2-kvoter - KVV 125% Varmepris kr/gj-th Ingen 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 1 af 5