At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst?
|
|
- Emil Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst? Om enhedsskole, udelt skole og niveaudeling Sven Erik Nordenbo 30 Kan det vises forskningsmæssigt, at det er bedst at have en udelt skole, eller skal vi foretrække en skole, hvor elever undervises i klasser opdelt efter deres faglige forudsætninger? I den almindelige skoledebat har det i mere end et århundrede været diskuteret, om vi skal organisere skolen på baggrund af de enkelte elevers boglige hhv. praktiske forudsætninger, eller om vi skal holde en skoleårgangs elever sammen i samme klasse uden hensyntagen til deres individuelle forudsætninger. Det ene synspunkt om opdeling genkender man straks i debatten som et ønske hos nogle forældre om, at elever med gode forudsætninger de tænker som regel på deres egne børn ikke i skolen skal hæmmes i faglig udvikling af elever, som ikke har lige så gode forudsætninger. Det samme ønske om opdeling af elever i mere og mindre bogligt egnede findes også hos repræsentanter fra erhvervslivet og repræsenteres politisk af folketingets højre side. Det andet synspunkt, om at eleverne ikke skal deles op efter færdigheder, støttes som regel af et argument om lige muligheder og lige chancer til alle elever og fremsættes lige så konsekvent af tingets venstre side. Debatten er imidlertid ikke særlig klar. Man skelner som regel ikke imellem de forskellige former for organisering af eleverne, som man tænker på for der er flere muligheder. Og man præciserer mange gange ikke, hvilke kriterier man skal vurdere ud fra om opdeling eller ikke opdeling af elever. I denne korte artikel skal nogle tilgange til forståelse af dette problem omtales. Først vil jeg nævne nogle af de begreber, som man almindeligvis betjener sig af, når man skal præcisere området. Hvad menes der fx med udtryk som enhedsskole, ni- KvaN 93/2012
2 veaudeling og undervisningsdifferentiering? Dernæst vil jeg komme ind på spørgsmålet om, ud fra hvilke kriterier det skal vurderes, om én måde at organisere en skole på er mere eller mindre ønskelig end en anden. Endelig vil jeg inddrage den empiriske synsvinkel og omtale nogle undersøgelser, der prøver at belyse disse stridigheder. Det bør understreges, at dette sidste afsnit alene byder på smagsprøver fra forskningen. Nogle begreber Hverken den pædagogiske videnskab, det pædagogiske skolesprog eller den offentlige skolepolitiske debat betjener sig altid af klare begreber, når talen er om, hvorledes vi bedst organiserer eleverne i skolen. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at foretage nogle terminologiske bestemmelser. Engang før 1903 havde Danmark to uafhængige skolesystemer, almueskolen og den lærde skole. Almueskole var den officielle betegnelse fra for den kommunale børneskole på landet; i købstæderne anvendte man betegnelsen borger- og almueskole. Den lærde skole (latinskolen) udgjorde siden middelalderen sammen med universitetet et selvstændigt uddannelsessystem, hvor den lærde skole skulle forberede eleverne til et universitetsstudium. I første omgang var hovedparten teologer, men fra 1700-tallet begyndte andre grupper, især jurister og medicinere, at vinde frem. De to skolesystemer, almueskolen og den lærde skole, udgjorde som nævnt to af hinanden uafhængige systemer. I løbet af 1800-tallet vandt det synspunkt flere og flere tilhængere, at de to systemer burde forenes i ét system, så at en elev kunne begynde i det ene og fortsætte i det andet. I 1903 skabes en sådan enhedsskole. Enhedsskolen indebærer ikke i sit begreb, at eleverne ikke kan opdeles, fx i forskellige grene (jf. Grue-Sørensen, 1974, p. 81). Fx indførte man i skoleloven af 1937, da mellemskolen blev en del af folkeskolen, en grendeling af grundskolen efter 5. klasse i en eksamensfri- og en eksamensmellemskole, ideologisk en afdeling for hhv. håndens og åndens arbejdere, men stadig som en del af enhedsskolen. 31
3 I Europa taler man på engelsk om tracking, når man ønsker at betegne opdeling af eleverne i enhedsskolen i en academic og en vocationally orienteret gren. Antallet af mulige opdelinger begrænser sig dog ikke kun til to. (Bemærk: i USA betegner tracking almindeligvis ability grouping ; den europæiske betydning af tracking kaldes undertiden også streaming eller phasing.) I OECD-landene er der stor forskel på, hvornår denne form for tracking foretages. I nogle lande, fx USA og Spanien, sker der ikke nogen opdeling i forskellige skoleformer, mens andre lande, fx Østrig og Tyskland, deler eleverne ud på forskellige skoleformer allerede ved 10-års alderen. Landene adskiller sig også med hensyn til, hvor mange grene, man har, og omfanget af forskelle på de læseplaner, der gælder i de enkelte grene (OECD, 2004, p. 160f). Efter 2. verdenskrig har der været en tendens til, at de fleste OECD-lande har indført et mere ensartet skolesystem, på engelsk betegnet en comprehensive skole (Kelly, 1990). I enhedsskolens begreb lægges ofte, at den fælles obligatoriske skolegang forud for en opdeling skal være så langvarig som muligt, eventuelt at den skal strækkes så langt, som undervisningspligten varer. Som Grue-Sørensen bemærker, betegnes en sådan ordning dog bedre som udelt skole (Grue-Sørensen, 1974, p. 83), på engelsk mixed-ability teaching. Det er imidlertid en kendsgerning, at elever ikke er ens med hensyn til begavelse og interesser. For pædagogisk at afhjælpe dette problem arbejder man med forskellige former for gruppering eller differentiering af eleverne i klassen. I stedet for elevdifferentiering, dvs. deling af eleverne i forskellige klasser eller skoleformer, kan man sammenholde eleverne så længe som muligt, men i stedet foretage en undervisningsdifferentiering, der dels kan bestå i, at undervisningen inden for en klasse differentieres eller individualiseres efter elevernes forudsætninger, dels oftest den hyppigste betydning at klasserne holdes sammen i et vist antal af ugens undervisningstimer, mens eleverne i andre timer fordeles til forskellige fag efter eget valg, evt. til samme fag, men på forskelligt niveau. I USA er denne sidste måde at differentiere på den 32
4 hyppigst forekommende. Denne sidste form for differentiering betegnes også for niveaudeling, dvs. en deling efter fx køn, alder, fagligt niveau eller interesse i kortere eller længere tid. Det kan diskuteres, om vi har en enhedsskole i Danmark. Man kan nemlig argumentere for, at eksistensen af den stadigt voksende sektor af privatskoler bryder enhedsskolens grundlæggende idé om, at der kun er én indgang til skolen, som dog så på forskellig måde kan forgrene sig senere. Vi kan derfor nu præcisere det spørgsmål, som blev rejst i indledningen. Kan det vises forskningsmæssigt, at det er bedst at have en udelt skole (mixed-ability teaching), eller skal vi foretrække en skole, hvor elever undervises i klasser opdelt efter deres faglige forudsætninger (jf. den europæiske betydning af begrebet om tracking)? Hvilke kriterier? Når vi spørger efter, om det er godt at have en enhedsskole, en udelt skole, en niveaudelt skole, osv. forudsætter vi, at vi kan redegøre for, i hvilken forstand én måde at dele eleverne op på kan siges at være bedre end en anden måde at dele eleverne op på. Vi må altså have en forestilling om, hvornår en skoleform eller elevopdeling kan siges at være bedre end en anden skoleform eller opdeling, hvis vi skal foretrække den ene for den anden. Ser man på den internationale forskning, således som Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har gjort det i en undersøgelse fra 2010 om faktorer af betydning for den gode skole, finder man, at man langt overvejende anvender kriteriet: academic eller achievement, dvs. elevernes faglige udbytte eller præstationer, og her igen specielt den faglige indlæring i modersmål og matematik, når man vil skelne mellem gode og mindre gode skoler. Man anvender langt færre gange nonacademic kriterier, som fx elevens selvtillid, demokratiske sindelag, engagement, osv. jf. (Nordenbo, 2010, pp ). Der er altså en tendens i forskningen til utvivlsomt stærkt tilskyndet af politikernes ønsker alene at se på, om en skoleform eller 33
5 elevopdeling har indflydelse på elevernes faglige indlæring, ikke på andre forhold. Og den faglige indlæring måles næsten udelukkende ved at se på test eller karaktergennemsnit. Anvendes dette kriterium, betyder det, at den skoleform, der samlet set udvirker det højere testresultat eller karaktergennemsnit, er den mest ønskværdige. Det kan undre, at de såkaldt non-academic kriterier ikke spiller en større rolle i forskningen. For går man lidt nærmere ind i den debat, som blev berørt i indledningen, hører vi ofte, at et af de vigtige argumenter for den udelte skole er, at den anses for at have stor betydning for udviklingen af fx elevernes demokratiske sindelag. Det kan derfor se ud, som om de to hovedpositioner i striden om delt eller udelt skole argumenterer i hver sin retning. For tilhængere af den delte skole vejer en påstand om, at denne skoleform vil medføre det bedste faglige udbytte tungest, mens tilhængerne af den udelte skole fremhæver dens nytte som redskab til udvikling af andre af elevens træk, som personlighed og politisk sindelag. Det er værd straks at indse, at vi ikke på forhånd kan vide, om de to kriterier er forenelige eller ej. Den første opfattelse kan være rigtig eller forkert, uden at det indebærer, at det andet synspunkt er rigtig eller forkert. Altså: Hvilken af de fire mulige kombinationer er den bedste, når kriteriet fx er faglighed/demokratisk sindelag? henholdsvis delt-delt; deltudelt; udelt-delt; eller udelt-udelt? Kan den empiriske forskning give nogen afklaring? Empirisk forskning nogle eksempler Vi har alle erfaret, at forskning i et problem ikke nødvendigvis fører til et klart svar. Én undersøgelse giver et resultat, en anden undersøgelse af det samme problem giver et andet resultat. Derfor går man i dag anderledes til værks, når man vil lytte til forskningen. Man bearbejder den foreliggende forsknings resultater systematisk. Vi lærer således allerbedst forskningens svar på et pædagogisk spørgsmål at kende, når den relevante forskning har været genstand for et såkaldt systematisk review un- 34
6 der særlige betingelser også omtalt som en meta-analyse. Heri samles al den forskning, som man mener behandler det spørgsmål, som man vil have indsigt i. Derefter analyseres hver enkelt undersøgelse, som man har samlet ind, i en række henseender, hvoraf de to vigtigste er: (1) vurdering af hver enkelt forskningsresultats videnskabelige kvalitet og (2) syntetisering af de fagligt holdbare forskningsresultater i en forskningssyntese. Derved sikrer man sig, at man, i sin samlede vurdering af hvad forskningen siger, alene inddrager forskning af god kvalitet, og at man samtidigt får inddraget alle de dimensioner, som den gode forskning udtaler sig om. Det er på den baggrund, at man taler om, at forskningen med mere eller mindre vægt peger på, at ét svar på det rejste spørgsmål har større evidens end andre svar. Den newzealandske forsker John Hattie udsendte i 2009 en af de mest omfattende oversigter over systematiske reviews om undervisningsspørgsmål (Hattie, 2009). Det blev til mere end 800 meta-analyser. I bogen angiver Hattie, hvorvidt et bestemt pædagogisk indgreb har/har haft en virkning/en effekt, ved hjælp af et såkaldt effektmål d. Med effektmålet d = 1.0 angiver man en stigning på 1 standardafvigelse på resultatet hos forsøgsgruppen sammenholdt med en kontrolgruppe. Oversat til menneskesprog kan man sige, at en standardafvigelse i undervisningsmæssig sammenhæng typisk betyder, at børns præstationer fremmes med 2 til 3 år, altså en ganske kraftig forbedring. Det kan også formuleres ved at sige, at indfører man fx et nyt undervisningsprogram, vil en effektstørrelse på 1.0 betyde, at elever der gennemgår programmet i gennemsnit vil overgå de studerende, der ikke tager programmet, med 84 %. Det er almindeligt kendt ved forsøgs- og udviklingsarbejder, at næsten alt, hvad man kan finde på, ser ud til at have en positiv virkning. Det kan skyldes, dels at eleven i forsøgsperioden modnes/bliver ændret, dels at selve nyhedsværdien af forsøget øger lærer/elev motivationen, og hvad man ved fra andre sammenhænge at blot tilstedeværelsen af en lærer i en klasse har en positiv indflydelse, uden at det har noget at gøre med den 35
7 specifikke udformning af det foreliggende forsøg. Vi må derfor ved opgørelsen af et forsøgs effekt tage højde for, at disse faktorer kan have en positiv indvirkning, uden at det skyldes noget ved karakteren af det program, der pædagogisk er sat i værk. Af disse og flere grunde som det ikke er muligt nærmere at komme ind på her vælger Hattie at kræve, at det først har mening at tale om, at en pædagogisk intervention/et forsøg har en effekt, hvis d er 0.40 (jr. Hattie, 2009, pp. 7-10). Vender vi os nu til det kapitel, hvor Hattie specifikt behandler forhold, der vedrører faktorer ved skolen (til forskel for faktorer ved hjemmet, eleven, læreren, læseplanen og undervisningen), finder vi herunder også omtalen af undersøgelser, der vedrører organisering af elever (jf. Hattie, 2009, Chap. 6). Samlet set har Hattie i denne skolefaktorgruppe registreret i alt 101 meta-analyser, der tilsammen rummer mere end enkeltundersøgelser (Hattie, 2009, p. 74). Som det fremgår af bogens Appendix B (Hattie, 2009, pp ), kan de mange metaanalyser samles i 28 domæner. Kun et mindretal af disse domæner vedrører organiseringen af eleverne. Jeg vil i det følgende kort omtale hver enkelt af disse. Størst effekt har et domæne, som Hattie betegner Acceleration. Herved forstår han, at man i en mixed-ability klasse lader de fagligt dygtige elever gennemføre den læseplan som alle elever skal igennem i et hastigere tempo. Det giver en effektstørrelse på d = Et domæne, som betegnes Classroom cohesion, og som på dansk kan kaldes klassesamhørighed, indebærer at lærere og elever alle arbejder positivt hen imod at opnå den bedst mulige læring. Det giver en effektstørrelse på d = Et tredje domæne betegnes Small-group learning og kan efter Hatties beskrivelse minde om det danske projektarbejde. Hattie fremhæver, at det ikke drejer sig om at niveaudele eleverne i forskellige grupper, men snarere at sikre, at de enkelte elever får udfordringer, der svarer til deres indlæringsbehov. Det giver en effektstørrelse på d =
8 Et fjerde domæne betegnes School size. Der ser ud til at være en svag effekt på elevpræstationerne (d = 0.43), som kommer fra antallet af elever i en skole. For få elever og for mange elever har ikke så god en effekt som en skolestørrelse på omkring 800 elever. Dermed er alle domæner, der har en positiv effekt, dvs. d 0.40, og som med god vilje kan siges at berøre problemet om delt og udelt skole, været omtalt. Det er værd at nævne, at de positive effekter alle må henregnes til forhold, hvor eleverne holdes sammen i klassen, altså til fordel for udelt skole. Ingen af domænerne inddrager forhold, hvor tracking er involveret. Hattie omtaler også en række domæner, som ikke ser ud til at være af betydning (i parentes gengives d værdien): Ability grouping for gifted students, dvs. at dele eleverne ind, så de fagligt dygtige elever undervises for sig (0.30); Desegregation vedrører især amerikanske forsøg på at opløse de fastlåste grupper, som bestemmes af racemæssig eller etnisk baggrund (0.28). Mainstreaming er den amerikanske betegnelse for at prøve at integrere så mange specialklasseelever i den almindelige undervisning som muligt (0.28); Class size, dvs. klassestørrelse (0.21); Charter school, i USA en skoleform, hvor man har fået meget friere pædagogiske forhold end i de traditionelle skoler (0.20); Within-class grouping bestemmes som den praksis i den enkelte klasse at danne smågrupper af elever, der har samme faglige niveau (0.16); Ability grouping er den amerikanske praksis at fordele eleverne i de enkelte fag efter fagligt niveau (0.12); Multi-grad/age classes er klasser, hvor flere årgange går sammen (0.04); og endelig, Open vs. Traditionel schools, dvs. åbenplanskoler i forhold til traditionelle skoler (0.01). På alle disse domæner, om end de i nogle tilfælde måske kun anstrengt kan siges at vedrøre spørgsmålet om deling eller ikke deling, kan man ikke påvise nogen effekt fra domænet. For det rejste problem i denne artikel er det måske af størst interesse, at de forskellige former for niveaudeling af eleverne ikke ser ud til at have nogen effekt. 37
Undervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereSmå og store skoler -et notat om forskningen
Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereOplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune
Oplæg til Børn og Unge Udvalget Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Børn og Unge-udvalget drøftede på mødet 3. september 2014 Børn og Unges udtalelse til Liberal Alliances forslag om anerkendelse
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereVi ved, hvad der skal til
Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs merePolitisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.
Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid
Læs mereNyere finsk forskning peger på, at en god kontakt med lærere, der har klassen i mange timer, gennem flere år er en god ide.
BILAG: Til de interessenter der er ekstra interesseret i at kende kilderne til ovestående statements. Læs nedenstående citater, der er udpluk taget fra diverse forældre-høringssvar (8 i alt) dvs. citaterne
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereMod en evidensinformeret praksis
Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:
Læs mereOm evidens, interventionsforskning og udsatte børn
Om evidens, interventionsforskning og udsatte børn Torsdag d. 28. maj 2009 Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Sven Erik Nordenbo Direktør, Professor Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereDe globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik
De globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik Niels Egelund, professor og institutleder, DPU Medlem af Globaliseringsrådet, Grundskolerådet og Børnerådet Globaliseringsrådet
Læs mereMålstyring i folkeskolen målstyringens niveauer
Målstyring i folkeskolen målstyringens niveauer De nye centrale Fælles Mål for alle fagene angiver, hvad det er, eleverne skal lære og ikke hvad de skal undervises i. Der tales derfor nu om læringsmål
Læs mereClearinghouse Om at arbejde med evidensbaseret viden i pædagogiske indsatser - og mere specifikt med indsatser, hvor forældre inddrages
Clearinghouse Om at arbejde med evidensbaseret viden i pædagogiske indsatser - og mere specifikt med indsatser, hvor forældre inddrages VIDA-konference DPU, Aarhus Universitet, 1. februar 2011 Sven Erik
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereIndhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4
Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering
Læs mereIndhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4
Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering
Læs mereEn rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereVejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereEvaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens Kommune
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Marianne Møller Sørensen Louise Bové Villadsen Sagsnr. 17.01.04-P05-1-16 Dato:4.10.2016 Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens
Læs mereTilsynsplan skoleåret 2011/2012
Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.
Læs mereLedelse af læring og Visible learning
Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret
Læs mereCooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereUndervisningsdifferentiering
16. januar 2013 Undervisningsdifferentiering Hotel Hvide Hus, Køge 16. januar 2013 Jens Rasmussen Udfordringer Svage og stærke elever Flere svage og færre rigtigt gode læsere end fx Finland Halvt så mange
Læs mereÆgteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven
Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller
Læs mereVejledning til regler for god videnskabelig praksis
Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets
Læs mereDen sociale afstand bliver den mindre?
Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereMellemtrinnet på Nordagerskolen
Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre
Læs mereLæringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor
Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereEFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ
EFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ DISPOSITION 1 Rammesætning 2 Forberedelse (før campen) 3 Campen (under
Læs mereDer vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.
Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereLov om kommunale internationale grundskoler
LOV nr 609 af 06/05/2015 Udskriftsdato: 28. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 025.88S.541 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1534 af 11/12/2015
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereSynlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham
Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereKompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Laboratoriemodellen og gabet mellem praksis og forskning. 29. januar 2019 Claus Michelsen
Kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Laboratoriemodellen og gabet mellem praksis og forskning 29. januar 2019 Claus Michelsen Lærerudviklingstiltag Teacher quality is the single most important
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereændringsforslag til L 118 i relation til grundlovens 41, stk. 2
Uddannelsesudvalget L 118 - Bilag 9 Offentlig Parlamentarisk Afdeling Lovsekretariatet 10. december 2004 Notat om ændringsforslag til L 118 i relation til grundlovens 41, stk. 2 Sammenfatning: Notatet
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereProgressiv, konservativ eller virkningsfuld?
Progressiv, konservativ eller virkningsfuld? Per Fibæk Laursen Lige siden antikken har der været spekuleret og teoretiseret om god undervisning. Hvilke kvaliteter skal undervisning have, for at eleverne
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mereUndervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen
Læs mereLærerprofessionens betydning
Lærerprofessionens betydning Disposition: 1. Aktuelle udfordringer 2. Hvad siger forskningen om lærerprofessionalisme hvad kan en lærer? 3. Hvordan kan vi sætte temaet på dagsordenen centralt og lokalt?
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereTema: Skolens og undervisnings Historie
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereNye sociale teknologier i folkeskolen
Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten
Læs mereFeedback og vurdering for læring
Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereProjektarbejde Hvor står vi nu?
Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereHvad kendetegner Den gode skole. Fremtidens Skole i FMK
Hvad kendetegner Den gode skole Fremtidens Skole i FMK Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen (2013, Søren Winther, SFI) Analysen viser, at eleven gennemsnitligt opnår de bedst faglige
Læs mereHøng Skoles uddannelsesplan
Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereTjørring Skole gode overgange
Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Sags nr.: 17/03560 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Undervisningsudvalget
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mereKommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Læs mereTRIN-undervisningen i mellemtrinnet
Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereUndervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det?
Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det? DPU Torsdag den 9. januar 2014 VIA UC, Århus 13. januar 2014 v/ Kaj Nedergaard
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereTalentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER. hahanne Hautop/talentchef
Talentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER hahanne Hautop/talentchef To skoler i New York Privatskole: The Speyer Legacy School for Advanced Learners Offentlig skole: The Hunters College
Læs mereSamfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup
Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 2. forelæsning: a. Klassen som interaktionssystem b. Klasseledelse og kompleksitetsreduktion Klassen som interaktionssystem
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereØresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk
1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs mereBroskolens uddannelsesplan for lærerstuderende
Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Skolen er på 420 elever fordelt på børnehaveklasse til og med 9.klasse i 2 spor. Desuden har vi en SFO samt en Junior- og Ungdomsklub. Alle enheder kender
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereHvem gruser den skolepolitiske glidebane.?
nr. 28 Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? INDHOLD En tryg ø på øen. Engagement, nærvær og tryghed for børn og forældre er nøglen til at Onsbjerg Lilleskole har bidt sig fast som en livskraftig
Læs mereSjørring skoles inklusionsindsats
Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereINTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen
INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe
Læs mere