At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst?"

Transkript

1 At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst? Om enhedsskole, udelt skole og niveaudeling Sven Erik Nordenbo 30 Kan det vises forskningsmæssigt, at det er bedst at have en udelt skole, eller skal vi foretrække en skole, hvor elever undervises i klasser opdelt efter deres faglige forudsætninger? I den almindelige skoledebat har det i mere end et århundrede været diskuteret, om vi skal organisere skolen på baggrund af de enkelte elevers boglige hhv. praktiske forudsætninger, eller om vi skal holde en skoleårgangs elever sammen i samme klasse uden hensyntagen til deres individuelle forudsætninger. Det ene synspunkt om opdeling genkender man straks i debatten som et ønske hos nogle forældre om, at elever med gode forudsætninger de tænker som regel på deres egne børn ikke i skolen skal hæmmes i faglig udvikling af elever, som ikke har lige så gode forudsætninger. Det samme ønske om opdeling af elever i mere og mindre bogligt egnede findes også hos repræsentanter fra erhvervslivet og repræsenteres politisk af folketingets højre side. Det andet synspunkt, om at eleverne ikke skal deles op efter færdigheder, støttes som regel af et argument om lige muligheder og lige chancer til alle elever og fremsættes lige så konsekvent af tingets venstre side. Debatten er imidlertid ikke særlig klar. Man skelner som regel ikke imellem de forskellige former for organisering af eleverne, som man tænker på for der er flere muligheder. Og man præciserer mange gange ikke, hvilke kriterier man skal vurdere ud fra om opdeling eller ikke opdeling af elever. I denne korte artikel skal nogle tilgange til forståelse af dette problem omtales. Først vil jeg nævne nogle af de begreber, som man almindeligvis betjener sig af, når man skal præcisere området. Hvad menes der fx med udtryk som enhedsskole, ni- KvaN 93/2012

2 veaudeling og undervisningsdifferentiering? Dernæst vil jeg komme ind på spørgsmålet om, ud fra hvilke kriterier det skal vurderes, om én måde at organisere en skole på er mere eller mindre ønskelig end en anden. Endelig vil jeg inddrage den empiriske synsvinkel og omtale nogle undersøgelser, der prøver at belyse disse stridigheder. Det bør understreges, at dette sidste afsnit alene byder på smagsprøver fra forskningen. Nogle begreber Hverken den pædagogiske videnskab, det pædagogiske skolesprog eller den offentlige skolepolitiske debat betjener sig altid af klare begreber, når talen er om, hvorledes vi bedst organiserer eleverne i skolen. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at foretage nogle terminologiske bestemmelser. Engang før 1903 havde Danmark to uafhængige skolesystemer, almueskolen og den lærde skole. Almueskole var den officielle betegnelse fra for den kommunale børneskole på landet; i købstæderne anvendte man betegnelsen borger- og almueskole. Den lærde skole (latinskolen) udgjorde siden middelalderen sammen med universitetet et selvstændigt uddannelsessystem, hvor den lærde skole skulle forberede eleverne til et universitetsstudium. I første omgang var hovedparten teologer, men fra 1700-tallet begyndte andre grupper, især jurister og medicinere, at vinde frem. De to skolesystemer, almueskolen og den lærde skole, udgjorde som nævnt to af hinanden uafhængige systemer. I løbet af 1800-tallet vandt det synspunkt flere og flere tilhængere, at de to systemer burde forenes i ét system, så at en elev kunne begynde i det ene og fortsætte i det andet. I 1903 skabes en sådan enhedsskole. Enhedsskolen indebærer ikke i sit begreb, at eleverne ikke kan opdeles, fx i forskellige grene (jf. Grue-Sørensen, 1974, p. 81). Fx indførte man i skoleloven af 1937, da mellemskolen blev en del af folkeskolen, en grendeling af grundskolen efter 5. klasse i en eksamensfri- og en eksamensmellemskole, ideologisk en afdeling for hhv. håndens og åndens arbejdere, men stadig som en del af enhedsskolen. 31

3 I Europa taler man på engelsk om tracking, når man ønsker at betegne opdeling af eleverne i enhedsskolen i en academic og en vocationally orienteret gren. Antallet af mulige opdelinger begrænser sig dog ikke kun til to. (Bemærk: i USA betegner tracking almindeligvis ability grouping ; den europæiske betydning af tracking kaldes undertiden også streaming eller phasing.) I OECD-landene er der stor forskel på, hvornår denne form for tracking foretages. I nogle lande, fx USA og Spanien, sker der ikke nogen opdeling i forskellige skoleformer, mens andre lande, fx Østrig og Tyskland, deler eleverne ud på forskellige skoleformer allerede ved 10-års alderen. Landene adskiller sig også med hensyn til, hvor mange grene, man har, og omfanget af forskelle på de læseplaner, der gælder i de enkelte grene (OECD, 2004, p. 160f). Efter 2. verdenskrig har der været en tendens til, at de fleste OECD-lande har indført et mere ensartet skolesystem, på engelsk betegnet en comprehensive skole (Kelly, 1990). I enhedsskolens begreb lægges ofte, at den fælles obligatoriske skolegang forud for en opdeling skal være så langvarig som muligt, eventuelt at den skal strækkes så langt, som undervisningspligten varer. Som Grue-Sørensen bemærker, betegnes en sådan ordning dog bedre som udelt skole (Grue-Sørensen, 1974, p. 83), på engelsk mixed-ability teaching. Det er imidlertid en kendsgerning, at elever ikke er ens med hensyn til begavelse og interesser. For pædagogisk at afhjælpe dette problem arbejder man med forskellige former for gruppering eller differentiering af eleverne i klassen. I stedet for elevdifferentiering, dvs. deling af eleverne i forskellige klasser eller skoleformer, kan man sammenholde eleverne så længe som muligt, men i stedet foretage en undervisningsdifferentiering, der dels kan bestå i, at undervisningen inden for en klasse differentieres eller individualiseres efter elevernes forudsætninger, dels oftest den hyppigste betydning at klasserne holdes sammen i et vist antal af ugens undervisningstimer, mens eleverne i andre timer fordeles til forskellige fag efter eget valg, evt. til samme fag, men på forskelligt niveau. I USA er denne sidste måde at differentiere på den 32

4 hyppigst forekommende. Denne sidste form for differentiering betegnes også for niveaudeling, dvs. en deling efter fx køn, alder, fagligt niveau eller interesse i kortere eller længere tid. Det kan diskuteres, om vi har en enhedsskole i Danmark. Man kan nemlig argumentere for, at eksistensen af den stadigt voksende sektor af privatskoler bryder enhedsskolens grundlæggende idé om, at der kun er én indgang til skolen, som dog så på forskellig måde kan forgrene sig senere. Vi kan derfor nu præcisere det spørgsmål, som blev rejst i indledningen. Kan det vises forskningsmæssigt, at det er bedst at have en udelt skole (mixed-ability teaching), eller skal vi foretrække en skole, hvor elever undervises i klasser opdelt efter deres faglige forudsætninger (jf. den europæiske betydning af begrebet om tracking)? Hvilke kriterier? Når vi spørger efter, om det er godt at have en enhedsskole, en udelt skole, en niveaudelt skole, osv. forudsætter vi, at vi kan redegøre for, i hvilken forstand én måde at dele eleverne op på kan siges at være bedre end en anden måde at dele eleverne op på. Vi må altså have en forestilling om, hvornår en skoleform eller elevopdeling kan siges at være bedre end en anden skoleform eller opdeling, hvis vi skal foretrække den ene for den anden. Ser man på den internationale forskning, således som Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har gjort det i en undersøgelse fra 2010 om faktorer af betydning for den gode skole, finder man, at man langt overvejende anvender kriteriet: academic eller achievement, dvs. elevernes faglige udbytte eller præstationer, og her igen specielt den faglige indlæring i modersmål og matematik, når man vil skelne mellem gode og mindre gode skoler. Man anvender langt færre gange nonacademic kriterier, som fx elevens selvtillid, demokratiske sindelag, engagement, osv. jf. (Nordenbo, 2010, pp ). Der er altså en tendens i forskningen til utvivlsomt stærkt tilskyndet af politikernes ønsker alene at se på, om en skoleform eller 33

5 elevopdeling har indflydelse på elevernes faglige indlæring, ikke på andre forhold. Og den faglige indlæring måles næsten udelukkende ved at se på test eller karaktergennemsnit. Anvendes dette kriterium, betyder det, at den skoleform, der samlet set udvirker det højere testresultat eller karaktergennemsnit, er den mest ønskværdige. Det kan undre, at de såkaldt non-academic kriterier ikke spiller en større rolle i forskningen. For går man lidt nærmere ind i den debat, som blev berørt i indledningen, hører vi ofte, at et af de vigtige argumenter for den udelte skole er, at den anses for at have stor betydning for udviklingen af fx elevernes demokratiske sindelag. Det kan derfor se ud, som om de to hovedpositioner i striden om delt eller udelt skole argumenterer i hver sin retning. For tilhængere af den delte skole vejer en påstand om, at denne skoleform vil medføre det bedste faglige udbytte tungest, mens tilhængerne af den udelte skole fremhæver dens nytte som redskab til udvikling af andre af elevens træk, som personlighed og politisk sindelag. Det er værd straks at indse, at vi ikke på forhånd kan vide, om de to kriterier er forenelige eller ej. Den første opfattelse kan være rigtig eller forkert, uden at det indebærer, at det andet synspunkt er rigtig eller forkert. Altså: Hvilken af de fire mulige kombinationer er den bedste, når kriteriet fx er faglighed/demokratisk sindelag? henholdsvis delt-delt; deltudelt; udelt-delt; eller udelt-udelt? Kan den empiriske forskning give nogen afklaring? Empirisk forskning nogle eksempler Vi har alle erfaret, at forskning i et problem ikke nødvendigvis fører til et klart svar. Én undersøgelse giver et resultat, en anden undersøgelse af det samme problem giver et andet resultat. Derfor går man i dag anderledes til værks, når man vil lytte til forskningen. Man bearbejder den foreliggende forsknings resultater systematisk. Vi lærer således allerbedst forskningens svar på et pædagogisk spørgsmål at kende, når den relevante forskning har været genstand for et såkaldt systematisk review un- 34

6 der særlige betingelser også omtalt som en meta-analyse. Heri samles al den forskning, som man mener behandler det spørgsmål, som man vil have indsigt i. Derefter analyseres hver enkelt undersøgelse, som man har samlet ind, i en række henseender, hvoraf de to vigtigste er: (1) vurdering af hver enkelt forskningsresultats videnskabelige kvalitet og (2) syntetisering af de fagligt holdbare forskningsresultater i en forskningssyntese. Derved sikrer man sig, at man, i sin samlede vurdering af hvad forskningen siger, alene inddrager forskning af god kvalitet, og at man samtidigt får inddraget alle de dimensioner, som den gode forskning udtaler sig om. Det er på den baggrund, at man taler om, at forskningen med mere eller mindre vægt peger på, at ét svar på det rejste spørgsmål har større evidens end andre svar. Den newzealandske forsker John Hattie udsendte i 2009 en af de mest omfattende oversigter over systematiske reviews om undervisningsspørgsmål (Hattie, 2009). Det blev til mere end 800 meta-analyser. I bogen angiver Hattie, hvorvidt et bestemt pædagogisk indgreb har/har haft en virkning/en effekt, ved hjælp af et såkaldt effektmål d. Med effektmålet d = 1.0 angiver man en stigning på 1 standardafvigelse på resultatet hos forsøgsgruppen sammenholdt med en kontrolgruppe. Oversat til menneskesprog kan man sige, at en standardafvigelse i undervisningsmæssig sammenhæng typisk betyder, at børns præstationer fremmes med 2 til 3 år, altså en ganske kraftig forbedring. Det kan også formuleres ved at sige, at indfører man fx et nyt undervisningsprogram, vil en effektstørrelse på 1.0 betyde, at elever der gennemgår programmet i gennemsnit vil overgå de studerende, der ikke tager programmet, med 84 %. Det er almindeligt kendt ved forsøgs- og udviklingsarbejder, at næsten alt, hvad man kan finde på, ser ud til at have en positiv virkning. Det kan skyldes, dels at eleven i forsøgsperioden modnes/bliver ændret, dels at selve nyhedsværdien af forsøget øger lærer/elev motivationen, og hvad man ved fra andre sammenhænge at blot tilstedeværelsen af en lærer i en klasse har en positiv indflydelse, uden at det har noget at gøre med den 35

7 specifikke udformning af det foreliggende forsøg. Vi må derfor ved opgørelsen af et forsøgs effekt tage højde for, at disse faktorer kan have en positiv indvirkning, uden at det skyldes noget ved karakteren af det program, der pædagogisk er sat i værk. Af disse og flere grunde som det ikke er muligt nærmere at komme ind på her vælger Hattie at kræve, at det først har mening at tale om, at en pædagogisk intervention/et forsøg har en effekt, hvis d er 0.40 (jr. Hattie, 2009, pp. 7-10). Vender vi os nu til det kapitel, hvor Hattie specifikt behandler forhold, der vedrører faktorer ved skolen (til forskel for faktorer ved hjemmet, eleven, læreren, læseplanen og undervisningen), finder vi herunder også omtalen af undersøgelser, der vedrører organisering af elever (jf. Hattie, 2009, Chap. 6). Samlet set har Hattie i denne skolefaktorgruppe registreret i alt 101 meta-analyser, der tilsammen rummer mere end enkeltundersøgelser (Hattie, 2009, p. 74). Som det fremgår af bogens Appendix B (Hattie, 2009, pp ), kan de mange metaanalyser samles i 28 domæner. Kun et mindretal af disse domæner vedrører organiseringen af eleverne. Jeg vil i det følgende kort omtale hver enkelt af disse. Størst effekt har et domæne, som Hattie betegner Acceleration. Herved forstår han, at man i en mixed-ability klasse lader de fagligt dygtige elever gennemføre den læseplan som alle elever skal igennem i et hastigere tempo. Det giver en effektstørrelse på d = Et domæne, som betegnes Classroom cohesion, og som på dansk kan kaldes klassesamhørighed, indebærer at lærere og elever alle arbejder positivt hen imod at opnå den bedst mulige læring. Det giver en effektstørrelse på d = Et tredje domæne betegnes Small-group learning og kan efter Hatties beskrivelse minde om det danske projektarbejde. Hattie fremhæver, at det ikke drejer sig om at niveaudele eleverne i forskellige grupper, men snarere at sikre, at de enkelte elever får udfordringer, der svarer til deres indlæringsbehov. Det giver en effektstørrelse på d =

8 Et fjerde domæne betegnes School size. Der ser ud til at være en svag effekt på elevpræstationerne (d = 0.43), som kommer fra antallet af elever i en skole. For få elever og for mange elever har ikke så god en effekt som en skolestørrelse på omkring 800 elever. Dermed er alle domæner, der har en positiv effekt, dvs. d 0.40, og som med god vilje kan siges at berøre problemet om delt og udelt skole, været omtalt. Det er værd at nævne, at de positive effekter alle må henregnes til forhold, hvor eleverne holdes sammen i klassen, altså til fordel for udelt skole. Ingen af domænerne inddrager forhold, hvor tracking er involveret. Hattie omtaler også en række domæner, som ikke ser ud til at være af betydning (i parentes gengives d værdien): Ability grouping for gifted students, dvs. at dele eleverne ind, så de fagligt dygtige elever undervises for sig (0.30); Desegregation vedrører især amerikanske forsøg på at opløse de fastlåste grupper, som bestemmes af racemæssig eller etnisk baggrund (0.28). Mainstreaming er den amerikanske betegnelse for at prøve at integrere så mange specialklasseelever i den almindelige undervisning som muligt (0.28); Class size, dvs. klassestørrelse (0.21); Charter school, i USA en skoleform, hvor man har fået meget friere pædagogiske forhold end i de traditionelle skoler (0.20); Within-class grouping bestemmes som den praksis i den enkelte klasse at danne smågrupper af elever, der har samme faglige niveau (0.16); Ability grouping er den amerikanske praksis at fordele eleverne i de enkelte fag efter fagligt niveau (0.12); Multi-grad/age classes er klasser, hvor flere årgange går sammen (0.04); og endelig, Open vs. Traditionel schools, dvs. åbenplanskoler i forhold til traditionelle skoler (0.01). På alle disse domæner, om end de i nogle tilfælde måske kun anstrengt kan siges at vedrøre spørgsmålet om deling eller ikke deling, kan man ikke påvise nogen effekt fra domænet. For det rejste problem i denne artikel er det måske af størst interesse, at de forskellige former for niveaudeling af eleverne ikke ser ud til at have nogen effekt. 37

Små og store skoler -et notat om forskningen

Små og store skoler -et notat om forskningen Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Lærerprofessionens betydning

Lærerprofessionens betydning Lærerprofessionens betydning Disposition: 1. Aktuelle udfordringer 2. Hvad siger forskningen om lærerprofessionalisme hvad kan en lærer? 3. Hvordan kan vi sætte temaet på dagsordenen centralt og lokalt?

Læs mere

Der eksisterer den dag i dag fortsat ikke meget forskning på området, hvilket må siges at være paradoksalt af flere årsager:

Der eksisterer den dag i dag fortsat ikke meget forskning på området, hvilket må siges at være paradoksalt af flere årsager: Side 1 af 44 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 PROBLEMFORMULERING...5 METODE...5 - Teori...5 - Analyse LRS...7 - Analyse af observationer af taksonomiske niveauer i talentklasserne...8 TEORI...9 - Learning

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.?

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? nr. 28 Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? INDHOLD En tryg ø på øen. Engagement, nærvær og tryghed for børn og forældre er nøglen til at Onsbjerg Lilleskole har bidt sig fast som en livskraftig

Læs mere

Notat om undervisningsdifferentiering September 2011

Notat om undervisningsdifferentiering September 2011 Notat om undervisningsdifferentiering September 2011 Undervisningsdifferentiering lovgrundlag og historik Med vedtagelsen af folkeskoleloven i 1993 blev den udelte enhedsskole indført i Danmark, og undervisningsdifferentiering

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study International komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING DI A LOGMØDE D. 5.12.2011 SUSAN TETLER OG METTE MOLBÆK TETLER@DPU.DK MEM@VI A UC.DK 1 FOKUS OG INDHOLD Hvad ved vi noget om, og hvor

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Unges motivation for læring i udskolingen Hvordan kan vi forstå,

Læs mere

Modern Classic. Profilskole Den gode undervisning Den gode lærer Den gode skole Den gode ledelse. Tranegårdskolen

Modern Classic. Profilskole Den gode undervisning Den gode lærer Den gode skole Den gode ledelse. Tranegårdskolen Profilskole Den gode undervisning Den gode lærer Den gode skole Den gode ledelse Modern Classic Et samfund præget af mangfoldighed har brug for mange forskellige skoleformer 1. s ledelse har i den forståelse,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Kirsten Baltzer, Ph.D., baltzer@dpu.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV Enhedsskole

Læs mere

integration vs. inklusion

integration vs. inklusion integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

v. Annemette Laursen

v. Annemette Laursen Indtryk fra studietur til Ontario, Canada den 2.-9. november 2013 v. Annemette Laursen Turens formål var først og fremmest at få et indblik i Canadas/Ontarios skolesystem og ved selvsyn se, hvad det er,

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SEPU) (Høgskolen

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Sagsbehandler AVENG. Sagsnr.

Sagsbehandler AVENG. Sagsnr. Frederikssund Kommune Att.: Økonomi Torvet 2 3600 Frederikssund oekonomi@frederikssund.dk Dato 19. september 2014 Sagsbehandler AVENG Sagsnr. JÆGERSPRIS SKOLE Møllevej 90/100 3630 Jægerspris Hørringssvar

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014.

TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014. TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014. Så er foråret atter ved at bryde frem og endnu et spændende og givende skoleår på Tømmerup Friskole nærmer sig sin afslutning for afgangsklassen

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Fra Folkeskolens netudgave

Fra Folkeskolens netudgave Fra Folkeskolens netudgave to. 4. dec. 2014 kl. 09:44 781 Lærende team kan løfte elevernes læringsresultater Debat Kronik Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen Flere billeder: 1 2 Af: Sten Clod Poulsen

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Vi en skole bygge vil

Vi en skole bygge vil Fælles forståelsesramme for skolerne i Norddjurs Kommune Vi en skole bygge vil Skole- og dagtilbudsområdet November 2013 Billeder:Colourbox.dk w w w. n o r d d j u r s. d k / f o l k e s k o l e r e f

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Leder: Hvordan reducerer vi frafaldet i uddannelsessystemet? 4. Stephen Dobson, Ole Hansen, Thomas Nordahl og Lars Qvortrup

Leder: Hvordan reducerer vi frafaldet i uddannelsessystemet? 4. Stephen Dobson, Ole Hansen, Thomas Nordahl og Lars Qvortrup INDHOLD Leder: Hvordan reducerer vi frafaldet i uddannelsessystemet? 4 Stephen Dobson, Ole Hansen, Thomas Nordahl og Lars Qvortrup Gennemførelse i uddannelsessystemet hvilke barrierer er der? 8 Niels Egelund

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole Kriterier for god undervisning på Næsby Skole 1. Tydelig struktur på undervisningen Læreren taler i et forståeligt sprog Eleverne ved, hvad opgaverne går ud på Eleverne kender dagsordenen for lektionen/dagen

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere