At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst?"

Transkript

1 At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst? Om enhedsskole, udelt skole og niveaudeling Sven Erik Nordenbo 30 Kan det vises forskningsmæssigt, at det er bedst at have en udelt skole, eller skal vi foretrække en skole, hvor elever undervises i klasser opdelt efter deres faglige forudsætninger? I den almindelige skoledebat har det i mere end et århundrede været diskuteret, om vi skal organisere skolen på baggrund af de enkelte elevers boglige hhv. praktiske forudsætninger, eller om vi skal holde en skoleårgangs elever sammen i samme klasse uden hensyntagen til deres individuelle forudsætninger. Det ene synspunkt om opdeling genkender man straks i debatten som et ønske hos nogle forældre om, at elever med gode forudsætninger de tænker som regel på deres egne børn ikke i skolen skal hæmmes i faglig udvikling af elever, som ikke har lige så gode forudsætninger. Det samme ønske om opdeling af elever i mere og mindre bogligt egnede findes også hos repræsentanter fra erhvervslivet og repræsenteres politisk af folketingets højre side. Det andet synspunkt, om at eleverne ikke skal deles op efter færdigheder, støttes som regel af et argument om lige muligheder og lige chancer til alle elever og fremsættes lige så konsekvent af tingets venstre side. Debatten er imidlertid ikke særlig klar. Man skelner som regel ikke imellem de forskellige former for organisering af eleverne, som man tænker på for der er flere muligheder. Og man præciserer mange gange ikke, hvilke kriterier man skal vurdere ud fra om opdeling eller ikke opdeling af elever. I denne korte artikel skal nogle tilgange til forståelse af dette problem omtales. Først vil jeg nævne nogle af de begreber, som man almindeligvis betjener sig af, når man skal præcisere området. Hvad menes der fx med udtryk som enhedsskole, ni- KvaN 93/2012

2 veaudeling og undervisningsdifferentiering? Dernæst vil jeg komme ind på spørgsmålet om, ud fra hvilke kriterier det skal vurderes, om én måde at organisere en skole på er mere eller mindre ønskelig end en anden. Endelig vil jeg inddrage den empiriske synsvinkel og omtale nogle undersøgelser, der prøver at belyse disse stridigheder. Det bør understreges, at dette sidste afsnit alene byder på smagsprøver fra forskningen. Nogle begreber Hverken den pædagogiske videnskab, det pædagogiske skolesprog eller den offentlige skolepolitiske debat betjener sig altid af klare begreber, når talen er om, hvorledes vi bedst organiserer eleverne i skolen. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at foretage nogle terminologiske bestemmelser. Engang før 1903 havde Danmark to uafhængige skolesystemer, almueskolen og den lærde skole. Almueskole var den officielle betegnelse fra for den kommunale børneskole på landet; i købstæderne anvendte man betegnelsen borger- og almueskole. Den lærde skole (latinskolen) udgjorde siden middelalderen sammen med universitetet et selvstændigt uddannelsessystem, hvor den lærde skole skulle forberede eleverne til et universitetsstudium. I første omgang var hovedparten teologer, men fra 1700-tallet begyndte andre grupper, især jurister og medicinere, at vinde frem. De to skolesystemer, almueskolen og den lærde skole, udgjorde som nævnt to af hinanden uafhængige systemer. I løbet af 1800-tallet vandt det synspunkt flere og flere tilhængere, at de to systemer burde forenes i ét system, så at en elev kunne begynde i det ene og fortsætte i det andet. I 1903 skabes en sådan enhedsskole. Enhedsskolen indebærer ikke i sit begreb, at eleverne ikke kan opdeles, fx i forskellige grene (jf. Grue-Sørensen, 1974, p. 81). Fx indførte man i skoleloven af 1937, da mellemskolen blev en del af folkeskolen, en grendeling af grundskolen efter 5. klasse i en eksamensfri- og en eksamensmellemskole, ideologisk en afdeling for hhv. håndens og åndens arbejdere, men stadig som en del af enhedsskolen. 31

3 I Europa taler man på engelsk om tracking, når man ønsker at betegne opdeling af eleverne i enhedsskolen i en academic og en vocationally orienteret gren. Antallet af mulige opdelinger begrænser sig dog ikke kun til to. (Bemærk: i USA betegner tracking almindeligvis ability grouping ; den europæiske betydning af tracking kaldes undertiden også streaming eller phasing.) I OECD-landene er der stor forskel på, hvornår denne form for tracking foretages. I nogle lande, fx USA og Spanien, sker der ikke nogen opdeling i forskellige skoleformer, mens andre lande, fx Østrig og Tyskland, deler eleverne ud på forskellige skoleformer allerede ved 10-års alderen. Landene adskiller sig også med hensyn til, hvor mange grene, man har, og omfanget af forskelle på de læseplaner, der gælder i de enkelte grene (OECD, 2004, p. 160f). Efter 2. verdenskrig har der været en tendens til, at de fleste OECD-lande har indført et mere ensartet skolesystem, på engelsk betegnet en comprehensive skole (Kelly, 1990). I enhedsskolens begreb lægges ofte, at den fælles obligatoriske skolegang forud for en opdeling skal være så langvarig som muligt, eventuelt at den skal strækkes så langt, som undervisningspligten varer. Som Grue-Sørensen bemærker, betegnes en sådan ordning dog bedre som udelt skole (Grue-Sørensen, 1974, p. 83), på engelsk mixed-ability teaching. Det er imidlertid en kendsgerning, at elever ikke er ens med hensyn til begavelse og interesser. For pædagogisk at afhjælpe dette problem arbejder man med forskellige former for gruppering eller differentiering af eleverne i klassen. I stedet for elevdifferentiering, dvs. deling af eleverne i forskellige klasser eller skoleformer, kan man sammenholde eleverne så længe som muligt, men i stedet foretage en undervisningsdifferentiering, der dels kan bestå i, at undervisningen inden for en klasse differentieres eller individualiseres efter elevernes forudsætninger, dels oftest den hyppigste betydning at klasserne holdes sammen i et vist antal af ugens undervisningstimer, mens eleverne i andre timer fordeles til forskellige fag efter eget valg, evt. til samme fag, men på forskelligt niveau. I USA er denne sidste måde at differentiere på den 32

4 hyppigst forekommende. Denne sidste form for differentiering betegnes også for niveaudeling, dvs. en deling efter fx køn, alder, fagligt niveau eller interesse i kortere eller længere tid. Det kan diskuteres, om vi har en enhedsskole i Danmark. Man kan nemlig argumentere for, at eksistensen af den stadigt voksende sektor af privatskoler bryder enhedsskolens grundlæggende idé om, at der kun er én indgang til skolen, som dog så på forskellig måde kan forgrene sig senere. Vi kan derfor nu præcisere det spørgsmål, som blev rejst i indledningen. Kan det vises forskningsmæssigt, at det er bedst at have en udelt skole (mixed-ability teaching), eller skal vi foretrække en skole, hvor elever undervises i klasser opdelt efter deres faglige forudsætninger (jf. den europæiske betydning af begrebet om tracking)? Hvilke kriterier? Når vi spørger efter, om det er godt at have en enhedsskole, en udelt skole, en niveaudelt skole, osv. forudsætter vi, at vi kan redegøre for, i hvilken forstand én måde at dele eleverne op på kan siges at være bedre end en anden måde at dele eleverne op på. Vi må altså have en forestilling om, hvornår en skoleform eller elevopdeling kan siges at være bedre end en anden skoleform eller opdeling, hvis vi skal foretrække den ene for den anden. Ser man på den internationale forskning, således som Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har gjort det i en undersøgelse fra 2010 om faktorer af betydning for den gode skole, finder man, at man langt overvejende anvender kriteriet: academic eller achievement, dvs. elevernes faglige udbytte eller præstationer, og her igen specielt den faglige indlæring i modersmål og matematik, når man vil skelne mellem gode og mindre gode skoler. Man anvender langt færre gange nonacademic kriterier, som fx elevens selvtillid, demokratiske sindelag, engagement, osv. jf. (Nordenbo, 2010, pp ). Der er altså en tendens i forskningen til utvivlsomt stærkt tilskyndet af politikernes ønsker alene at se på, om en skoleform eller 33

5 elevopdeling har indflydelse på elevernes faglige indlæring, ikke på andre forhold. Og den faglige indlæring måles næsten udelukkende ved at se på test eller karaktergennemsnit. Anvendes dette kriterium, betyder det, at den skoleform, der samlet set udvirker det højere testresultat eller karaktergennemsnit, er den mest ønskværdige. Det kan undre, at de såkaldt non-academic kriterier ikke spiller en større rolle i forskningen. For går man lidt nærmere ind i den debat, som blev berørt i indledningen, hører vi ofte, at et af de vigtige argumenter for den udelte skole er, at den anses for at have stor betydning for udviklingen af fx elevernes demokratiske sindelag. Det kan derfor se ud, som om de to hovedpositioner i striden om delt eller udelt skole argumenterer i hver sin retning. For tilhængere af den delte skole vejer en påstand om, at denne skoleform vil medføre det bedste faglige udbytte tungest, mens tilhængerne af den udelte skole fremhæver dens nytte som redskab til udvikling af andre af elevens træk, som personlighed og politisk sindelag. Det er værd straks at indse, at vi ikke på forhånd kan vide, om de to kriterier er forenelige eller ej. Den første opfattelse kan være rigtig eller forkert, uden at det indebærer, at det andet synspunkt er rigtig eller forkert. Altså: Hvilken af de fire mulige kombinationer er den bedste, når kriteriet fx er faglighed/demokratisk sindelag? henholdsvis delt-delt; deltudelt; udelt-delt; eller udelt-udelt? Kan den empiriske forskning give nogen afklaring? Empirisk forskning nogle eksempler Vi har alle erfaret, at forskning i et problem ikke nødvendigvis fører til et klart svar. Én undersøgelse giver et resultat, en anden undersøgelse af det samme problem giver et andet resultat. Derfor går man i dag anderledes til værks, når man vil lytte til forskningen. Man bearbejder den foreliggende forsknings resultater systematisk. Vi lærer således allerbedst forskningens svar på et pædagogisk spørgsmål at kende, når den relevante forskning har været genstand for et såkaldt systematisk review un- 34

6 der særlige betingelser også omtalt som en meta-analyse. Heri samles al den forskning, som man mener behandler det spørgsmål, som man vil have indsigt i. Derefter analyseres hver enkelt undersøgelse, som man har samlet ind, i en række henseender, hvoraf de to vigtigste er: (1) vurdering af hver enkelt forskningsresultats videnskabelige kvalitet og (2) syntetisering af de fagligt holdbare forskningsresultater i en forskningssyntese. Derved sikrer man sig, at man, i sin samlede vurdering af hvad forskningen siger, alene inddrager forskning af god kvalitet, og at man samtidigt får inddraget alle de dimensioner, som den gode forskning udtaler sig om. Det er på den baggrund, at man taler om, at forskningen med mere eller mindre vægt peger på, at ét svar på det rejste spørgsmål har større evidens end andre svar. Den newzealandske forsker John Hattie udsendte i 2009 en af de mest omfattende oversigter over systematiske reviews om undervisningsspørgsmål (Hattie, 2009). Det blev til mere end 800 meta-analyser. I bogen angiver Hattie, hvorvidt et bestemt pædagogisk indgreb har/har haft en virkning/en effekt, ved hjælp af et såkaldt effektmål d. Med effektmålet d = 1.0 angiver man en stigning på 1 standardafvigelse på resultatet hos forsøgsgruppen sammenholdt med en kontrolgruppe. Oversat til menneskesprog kan man sige, at en standardafvigelse i undervisningsmæssig sammenhæng typisk betyder, at børns præstationer fremmes med 2 til 3 år, altså en ganske kraftig forbedring. Det kan også formuleres ved at sige, at indfører man fx et nyt undervisningsprogram, vil en effektstørrelse på 1.0 betyde, at elever der gennemgår programmet i gennemsnit vil overgå de studerende, der ikke tager programmet, med 84 %. Det er almindeligt kendt ved forsøgs- og udviklingsarbejder, at næsten alt, hvad man kan finde på, ser ud til at have en positiv virkning. Det kan skyldes, dels at eleven i forsøgsperioden modnes/bliver ændret, dels at selve nyhedsværdien af forsøget øger lærer/elev motivationen, og hvad man ved fra andre sammenhænge at blot tilstedeværelsen af en lærer i en klasse har en positiv indflydelse, uden at det har noget at gøre med den 35

7 specifikke udformning af det foreliggende forsøg. Vi må derfor ved opgørelsen af et forsøgs effekt tage højde for, at disse faktorer kan have en positiv indvirkning, uden at det skyldes noget ved karakteren af det program, der pædagogisk er sat i værk. Af disse og flere grunde som det ikke er muligt nærmere at komme ind på her vælger Hattie at kræve, at det først har mening at tale om, at en pædagogisk intervention/et forsøg har en effekt, hvis d er 0.40 (jr. Hattie, 2009, pp. 7-10). Vender vi os nu til det kapitel, hvor Hattie specifikt behandler forhold, der vedrører faktorer ved skolen (til forskel for faktorer ved hjemmet, eleven, læreren, læseplanen og undervisningen), finder vi herunder også omtalen af undersøgelser, der vedrører organisering af elever (jf. Hattie, 2009, Chap. 6). Samlet set har Hattie i denne skolefaktorgruppe registreret i alt 101 meta-analyser, der tilsammen rummer mere end enkeltundersøgelser (Hattie, 2009, p. 74). Som det fremgår af bogens Appendix B (Hattie, 2009, pp ), kan de mange metaanalyser samles i 28 domæner. Kun et mindretal af disse domæner vedrører organiseringen af eleverne. Jeg vil i det følgende kort omtale hver enkelt af disse. Størst effekt har et domæne, som Hattie betegner Acceleration. Herved forstår han, at man i en mixed-ability klasse lader de fagligt dygtige elever gennemføre den læseplan som alle elever skal igennem i et hastigere tempo. Det giver en effektstørrelse på d = Et domæne, som betegnes Classroom cohesion, og som på dansk kan kaldes klassesamhørighed, indebærer at lærere og elever alle arbejder positivt hen imod at opnå den bedst mulige læring. Det giver en effektstørrelse på d = Et tredje domæne betegnes Small-group learning og kan efter Hatties beskrivelse minde om det danske projektarbejde. Hattie fremhæver, at det ikke drejer sig om at niveaudele eleverne i forskellige grupper, men snarere at sikre, at de enkelte elever får udfordringer, der svarer til deres indlæringsbehov. Det giver en effektstørrelse på d =

8 Et fjerde domæne betegnes School size. Der ser ud til at være en svag effekt på elevpræstationerne (d = 0.43), som kommer fra antallet af elever i en skole. For få elever og for mange elever har ikke så god en effekt som en skolestørrelse på omkring 800 elever. Dermed er alle domæner, der har en positiv effekt, dvs. d 0.40, og som med god vilje kan siges at berøre problemet om delt og udelt skole, været omtalt. Det er værd at nævne, at de positive effekter alle må henregnes til forhold, hvor eleverne holdes sammen i klassen, altså til fordel for udelt skole. Ingen af domænerne inddrager forhold, hvor tracking er involveret. Hattie omtaler også en række domæner, som ikke ser ud til at være af betydning (i parentes gengives d værdien): Ability grouping for gifted students, dvs. at dele eleverne ind, så de fagligt dygtige elever undervises for sig (0.30); Desegregation vedrører især amerikanske forsøg på at opløse de fastlåste grupper, som bestemmes af racemæssig eller etnisk baggrund (0.28). Mainstreaming er den amerikanske betegnelse for at prøve at integrere så mange specialklasseelever i den almindelige undervisning som muligt (0.28); Class size, dvs. klassestørrelse (0.21); Charter school, i USA en skoleform, hvor man har fået meget friere pædagogiske forhold end i de traditionelle skoler (0.20); Within-class grouping bestemmes som den praksis i den enkelte klasse at danne smågrupper af elever, der har samme faglige niveau (0.16); Ability grouping er den amerikanske praksis at fordele eleverne i de enkelte fag efter fagligt niveau (0.12); Multi-grad/age classes er klasser, hvor flere årgange går sammen (0.04); og endelig, Open vs. Traditionel schools, dvs. åbenplanskoler i forhold til traditionelle skoler (0.01). På alle disse domæner, om end de i nogle tilfælde måske kun anstrengt kan siges at vedrøre spørgsmålet om deling eller ikke deling, kan man ikke påvise nogen effekt fra domænet. For det rejste problem i denne artikel er det måske af størst interesse, at de forskellige former for niveaudeling af eleverne ikke ser ud til at have nogen effekt. 37

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Små og store skoler -et notat om forskningen

Små og store skoler -et notat om forskningen Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Oplæg til Børn og Unge Udvalget Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Børn og Unge-udvalget drøftede på mødet 3. september 2014 Børn og Unges udtalelse til Liberal Alliances forslag om anerkendelse

Læs mere

Nyere finsk forskning peger på, at en god kontakt med lærere, der har klassen i mange timer, gennem flere år er en god ide.

Nyere finsk forskning peger på, at en god kontakt med lærere, der har klassen i mange timer, gennem flere år er en god ide. BILAG: Til de interessenter der er ekstra interesseret i at kende kilderne til ovestående statements. Læs nedenstående citater, der er udpluk taget fra diverse forældre-høringssvar (8 i alt) dvs. citaterne

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Clearinghouse Om at arbejde med evidensbaseret viden i pædagogiske indsatser - og mere specifikt med indsatser, hvor forældre inddrages

Clearinghouse Om at arbejde med evidensbaseret viden i pædagogiske indsatser - og mere specifikt med indsatser, hvor forældre inddrages Clearinghouse Om at arbejde med evidensbaseret viden i pædagogiske indsatser - og mere specifikt med indsatser, hvor forældre inddrages VIDA-konference DPU, Aarhus Universitet, 1. februar 2011 Sven Erik

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Ledelse af læring og Visible learning

Ledelse af læring og Visible learning Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

Målstyring i folkeskolen målstyringens niveauer

Målstyring i folkeskolen målstyringens niveauer Målstyring i folkeskolen målstyringens niveauer De nye centrale Fælles Mål for alle fagene angiver, hvad det er, eleverne skal lære og ikke hvad de skal undervises i. Der tales derfor nu om læringsmål

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens Kommune

Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens Kommune Økonomi og Administration Sagsbehandler: Marianne Møller Sørensen Louise Bové Villadsen Sagsnr. 17.01.04-P05-1-16 Dato:4.10.2016 Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering 16. januar 2013 Undervisningsdifferentiering Hotel Hvide Hus, Køge 16. januar 2013 Jens Rasmussen Udfordringer Svage og stærke elever Flere svage og færre rigtigt gode læsere end fx Finland Halvt så mange

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Progressiv, konservativ eller virkningsfuld?

Progressiv, konservativ eller virkningsfuld? Progressiv, konservativ eller virkningsfuld? Per Fibæk Laursen Lige siden antikken har der været spekuleret og teoretiseret om god undervisning. Hvilke kvaliteter skal undervisning have, for at eleverne

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen

Læs mere

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt.

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. Institut for Militærpsykologi Indledning. 18-06-13 Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. På baggrund af en opgørelse fra

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.?

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? nr. 28 Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? INDHOLD En tryg ø på øen. Engagement, nærvær og tryghed for børn og forældre er nøglen til at Onsbjerg Lilleskole har bidt sig fast som en livskraftig

Læs mere

Skolernes arbejde med holddannelse. Første delundersøgelse, januar 2017

Skolernes arbejde med holddannelse. Første delundersøgelse, januar 2017 Skolernes arbejde med holddannelse Første delundersøgelse, januar 2017 Skolernes arbejde med holddannelse Første delundersøgelse, januar 2017 Skolernes arbejde med holddannelse 2017 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering

Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Konference om differentiering i tysk Tysklærerforeningen 30. januar 2015 Jens Rasmussen Målstyret undervisning er proaktiv undervisning Aktiv undervisning

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst!

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst! Ordet til de unge Ordet til de unge I dagens Danmark taber vi desværre alt for mange børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i skolesystemet. Mange taler om, hvad der bør gøres, for at disse unge får

Læs mere

Lærerprofessionens betydning

Lærerprofessionens betydning Lærerprofessionens betydning Disposition: 1. Aktuelle udfordringer 2. Hvad siger forskningen om lærerprofessionalisme hvad kan en lærer? 3. Hvordan kan vi sætte temaet på dagsordenen centralt og lokalt?

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling

Læs mere

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe

Læs mere

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Talentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER. hahanne Hautop/talentchef

Talentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER. hahanne Hautop/talentchef Talentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER hahanne Hautop/talentchef To skoler i New York Privatskole: The Speyer Legacy School for Advanced Learners Offentlig skole: The Hunters College

Læs mere

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Bevar overbygningen på Jels Skole Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Overbygningen på Jels Skole Fakta elevtal Fakta økonomi 360 gr. undersøgelse Fakta faglighed Undersøgelser Bløde

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR EVALUERINGSKULTUR

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Intelligent undervisningsdifferentiering

Intelligent undervisningsdifferentiering 23. november 2010 Intelligent undervisningsdifferentiering Jens Rasmussen Åben forelæsning DPU/AU Ekstern opdeling Privatskoler Skoler for tosprogede Profilskoler, profillinjer Intern opdeling Genopdeling

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Skolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring

Skolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring Skolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring Cand. pæd. psyk. Peter Wick And-wi-pep@parknet.dk Tel. 4143 9272 Den store reform og Den lille reform Forskellige

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det?

Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det? Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det? DPU Torsdag den 9. januar 2014 VIA UC, Århus 13. januar 2014 v/ Kaj Nedergaard

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere