Skanderborg Kommune Galten-Skovby bymidte Trafikanalyse

Transkript

1 Galten-Skovby bymidte Trafikanalyse NOTAT 7. august 2017 adp/mlj/llj

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Grundlag og overordnede forudsætninger Sammenfatning Eksisterende vejnet Vejbetjening Trafikbelastning Kapacitetsberegninger Parkering Uheld Stinet og forhold for lette trafikanter Kollektiv trafik Varelevering Fremtidige forhold Vejbetjening Trafikbelastning Turrater Kapacitetsberegninger Parkering Stinet og forhold for lette trafikanter Kollektiv trafik Varelevering Fremtidig indretning Bilag: Kapacitetsberegninger Baggrund Som en del af Kommuneplan 2016 planlægger Skanderborg Kommune byfortætning omkring Torvet i Galten. I den forbindelse ønskes en vurdering af de trafikale konsekvenser, herunder trafikafvikling, parkering og forhold for lette trafikanter. Torvet i Galten fungerer som centrum for Galten-Skovby. Torvet tjener i dag mange formål og rummer flere funktioner, herunder bl.a. butiksliv, kultur, boliger, parkering og forskellige former for trafik. Med byfortætningen er det tanken, at der omkring Torvet bygges nye boliger og fokuseres på kulturlivet, samtidig med at detailhandlen koncentreres om hovedgaden og Torvet. Nyt byggeri ved Torvet vil være højere end det nuværende. Nærværende notat behandler trafikale forhold, som vedrører byfortætningen på det nuværende stadie. Side 2

3 1.1 Grundlag og overordnede forudsætninger Som grundlag for de trafikale analyser og vurderinger anvendes udvalgte afsnit af Kommuneplan 2016 og publikationen Byernes vækst 1. Desuden benyttes informationer fra kommunens digitale kortmateriale. Foruden overordnede forudsætninger nævnt i dette afsnit, opstilles desuden øvrige forudsætninger i de følgende afsnit. Antal boliger Af kommuneplanen fremgår det, at byfortætningen i Galten-Skovby forventes at omfatte ca. 100 nye boliger. Der foretages trafikale vurderinger for to scenarier: 1. Sandsynligt scenarie Der etableres ca. 50 nye boliger omkring Torvet. De øvrige ca. 50 boliger forudsættes etableret langs Søndergade i en senere etape, og indgår således ikke i beregninger og vurderinger af den trafikale situation. Der etableres desuden ca m 2 butik omkring Torvet. 2. Worst case-scenarie Der etableres ca. 100 nye boliger samtidigt. Disse er koncentreret omkring Torvet og vil således belaste de samme veje og parkeringsområder. Der etableres desuden ca m 2 butik omkring Torvet. Boligtype Erfaringer viser, at boligtypen har betydning for såvel turgenereringen som parkeringsbehovet, der således er forskellig for fx ungdomsboliger, familieboliger og ældreboliger. Bilejerskabet blandt beboere i ungdomsboliger er typisk lavere end blandt beboere i familie- og ældreboliger. For at sikre et robust vejnet foretages betragtninger af kapacitet, trafikafvikling og parkeringsbehov således alene på en sammensætning af familie- og ældreboliger. Trafikmængder og retningsfordeling Der foreligger ikke trafiktal for Torvet og enkelte andre veje i området, hvorfor disse skønnes. Ligeledes er retningsfordeling i kryds ukendt, og skønnes derfor også Byernes vækst 2016, Skanderborg Kommune, 2016 Side 3

4 2 Sammenfatning Turgenerering og kapacitet Byfortætning omkring Torvet i Galten med et omfang på op til 100 boliger og m 2 butik (svarende til scenarie 2, worst case) vurderes at medføre en mertrafik i størrelsesordenen 160 nye ture i eftermiddagsspidstimen. Kapacitetsberegninger indikerer, at mertrafik i denne størrelsesorden ikke vil give anledning til trafikafviklingsmæssige problemer med den nuværende udformning af vejnettet og krydsene omkring Torvet. Parkering På baggrund af en opgørelse af parkerede biler på offentligt tilgængelige pladser vurderes parkeringskapaciteten på og omkring Torvet at dække det nuværende parkeringsbehov, da der ved opgørelsen er registreret ledige pladser på alle parkeringsområder. Med afsæt i kommunens p-norm skal der i forbindelse med byfortætningen etableres 95 nye P-pladser i scenarie 1 hhv. 190 nye pladser i scenarie 2. Det vurderes dog muligt at lade en del af behovet dække af mulighed for dobbeltudnyttelse og udnyttelse af eksisterende parkeringskapacitet. Det anbefales således at anlægge ca. 70 nye pladser i scenarie 1 hhv. ca. 140 nye pladser i scenarie 2. I den forbindelse bør det undersøges, om indretningen af eksisterende parkeringsområder kan optimeres med henblik på at udvide parkeringsreserven yderligere. Stinet og forhold for lette trafikanter Særligt Stiboulevarden anses som en vigtig rute for lette trafikanter i Galten- Skovby. Omkring Torvet anbefales det at sikre bedre sammenhæng mellem Stiboulevarden og øvrige ruter for lette trafikanter ved at anlægge cykelstier eller -baner på Torvet og foretage mindre ombygninger med fokus på krydsningspunkter i en række kryds: Elværksvej / Østergade Torvet Torvet / Svinget Nørregade Søndergade / Torvet Søndergade / Vestergade Kollektiv trafik Den kollektive busbetjening i Galten-Skovby forventes at fortsætte uændret med buslinjer til Skanderborg, Silkeborg og Aarhus. Derudover er der foretaget en forundersøgelse af muligheden for at etablere en mere direkte jernbaneforbindelse mellem Silkeborg og Aarhus, med stoppested i bl.a. Galten-Skovby. En station i Galten-Skovby vil medføre et godt alternativ til bilen for fx pendlere, og har således potentiale til at reducere mængden af biltrafik i Galten-Skovby. Varelevering I forbindelse med byfortætningen forventes nye butikker i området omkring Torvet, ligesom der planlægges ny anvendelse af den tidligere posthusgrund (lokalplan er under udarbejdelse). Det medfører et behov for varelevering. Til det formål er der stillet forslag om at lade vareleverancer køre via Svinget. Det vurderes af trafiksikkerhedsmæssige årsager dog ikke at være hensigtsmæssigt. I stedet anbefales det at anlægge en læssezone på Torvet, Side 4

5 hvorfra varelevering til alle butikker på og omkring Torvet, herunder den tidligere posthusgrund, kan foregå. Fremtidig indretning og forslag til tiltag Som led i byfortætningen bør forholdene på Torvet genovervejes, herunder hvilke funktioner der fremadrettet skal bevares og/eller sættes i fokus. Som udgangspunkt anbefales det at separere funktionerne i højere grad end tilfældet er i dag, herunder fx opholdsområder og parkering. Dog bør busterminalen i højere grad integreres med Torvet. Derudover anbefales det at fokusere på sikkerhed og tryghed for lette trafikanter og brugere af den kollektive trafik. Side 5

6 Svinget Skanderborg Kommune 3 Eksisterende vejnet Torvet er beliggende centralt i Galten, og udgør grundet de forskellige funktioner en vigtig del af midtbyen i Galten-Skovby. Elværksvej Torvet Busterminal Figur 1. Torvet i Galten, hvor byfortætningen planlægges. 3.1 Vejbetjening Torvet Torvet er en to-sporet vej, og kategoriseres som sekundær lokalvej. Vejen forløber øst-vest og forbinder Elværksvej i øst med Søndergade og Nørregade i vest. Torvet har en kørebanebredde på ca. 7 m. Der er fortov i den nordlige side og dele af den sydlige side, afbrudt af parkeringsbane. Torvet er anlagt med flisebelægning (majs), som signalerer hastighedsdæmpning, men dette understøttes ikke af skiltning som hastighedsdæmpet zone eller lignende. Fra Torvet er der adgang til den centrale plads i byen, også kaldet Torvet. Pladsen er dels indrettet til kulturelle arrangementer og ophold, dels til parkering. Kørebanearealet er ensrettet på pladsen og anlagt i afvigende belægning (mindre, rødlige fliser), mens P-pladserne og fortov er anlagt med fliser, svarende til det to-sporede vejareal (majs). Pladsen opdeles af en sti (ikke skiltet), som forbinder Nytorv syd for Torvet med Svinget nord for Torvet. Stien er anlagt med flisebelægning (majs) Side 6

7 afgrænset af chaussestensbånd. Chaussestensbåndene er ført igennem til fortovet langs den nordlige side af Torvet, og er hævet lidt over det øvrige kørebaneareal. Generelt skaber belægningen forvirring om færdsels- og vigepligtsforhold. Figur 2. Den vestligste del af pladsen er indrettet til ophold og arrangementer. Figur 3. På den østlige del af pladsen er der mulighed for parkering af såvel cykler som biler. Side 7

8 Figur 4. Stien (ej skiltet) mellem Nytorv og Svinget markeres med chaussestensbånd, som føres igennem på tværs af kørebanen på Torvet. Med chaussestensbåndene hæves stien en anelse, og vigepligtsforholdene er ikke tydelige. Der foreligger ikke trafiktal for Torvet. Det vurderes, at mængden af trafik maksimalt er på niveau med de øvrige veje i området, hvilket svarer til en ÅDT i størrelsesordenen ktj. Stien mellem Nytorv og Svinget vurderes at være attraktiv for lette trafikanter, herunder skolebørn. Torvet er beliggende i byzone med en hastighedsgrænse på 50 km/t. Søndergade og Nørregade Søndergade og Nørregade ligger i forlængelse af hinanden og ændrer vejnavn i krydset ved Torvet. I det følgende betragtes de to veje under et. Søndergade og Nørregade er to-sporet og kategoriseres som primær lokalvej. Vejene forbinder Smedeskovvej i nord med Silkeborgvej og Århusvej i syd, og udgør hovedgaden gennem Galten. På strækningen omkring Torvet er kørebanebredden ca. 5,5-6 m. Der er fortov langs begge vejsider. Længere mod syd er der ligeledes parkeringsbane langs den vestlige kørebanekant. På den centrale del af strækningen, fra Poskjærvej til Torvet, er både kørebanen og fortov anlagt med flisebelægning (majs) og uden kantstensopspring. Afgræsning mellem fortov og kørebane er markeret med chaussestensbånd og steler. Kørebanen er punktvis indsnævret med steler, indsnævringerne er desuden markeret med chaussestensflader. Tilsvarende chaussestensflader markerer en strækning fra Porskjærvej til Vestergade, hvor der er indkørselsforbud for lastbiler uden ærinde (tavle A23.1 med undertavle ærindekørsel tilladt ). En trafiktælling fra 2013 placeret mellem Porskjærvej og Vestergade angiver ÅDT til kjt. Syd for Porskjærvej er ÅDT ktj. og nord for Torvet er ÅDT ktj. ifølge tællinger fra samme periode. Søndergade og Nørregade er beliggende i byzone med en hastighedsgrænse på 50 km/t. Side 8

9 Figur 5. Søndergade set mod syd fra krydset ved Vestergade, hvor chaussestensflader markerer strækning med indkørselsforbud for lastbiler uden ærinde. Figur 6. Søndergade og Nørregade set mod nord fra krydset ved Torvet, hvor kørebanebelægningen skifter mellem fliser (majs) og asfalt. Vestergade Vestergade er en to-sporet vej, og kategoriseres som primær lokalvej. Vestergade forbinder Søringen i vest med Søndergade i øst, og forbinder villakvarteret i det vestlige Galten med midtbyen. Vejen har en kørebanebredde på ca. 8 m inkl. cykelbaner i begge sider. Der er desuden anlagt fortov i begge vejsider på størstedelen af strækningen. En trafiktælling fra 2013 angiver ÅDT på Vestergade til 966 ktj. Vejen er beliggende i byzone med en hastighedsgrænse på 50 km/t. Side 9

10 Figur 7. Vestergade set mod vest fra krydset ved Søndergade. Elværksvej Elværksvej er en to-sporet vej og kategoriseres som primær lokalvej. Elværksvej forbinder Smedeskovvej i nord med Porskjærvej i syd, og er adgangsvej til busterminalen. Vejen har en kørebanebredde på ca. 6,5 m. Der er på dele af strækningen anlagt fortov i den vestlige vejside. En trafiktælling fra 2013 placeret umiddelbart nord for Torvet angiver ÅDT til ktj. Umiddelbart nord for Nytorv er ÅDT i 2014 talt til 977 ktj. Vejen er beliggende i byzone med en hastighedsgrænse på 50 km/t. Figur 8. Elværksvej set mod syd umiddelbart nord for busterminal en. På dele af strækningen er der anlagt fortov i den ene vejside. Østergade Østergade er en to-sporet vej og kategoriseres som sekundær lokalvej. Østergade forbinder Toftevej i øst med Elværksvej i vest, vejen er blind ved Elværksvej, dog med passagemulighed for stitrafikanter. Østergade fungerer som naturlig forlængelse af Østergårdsstien og benyttes derfor af mange lette Side 10

11 trafikanter, herunder som skolevej for nogle af eleverne på Gyvelhøjskolen. Derudover fungerer Østergade som vejadgang til et begrænset antal boliger. Vejen har en kørebanebredde på ca. 5 m. Der er ingen stifaciliteter langs vejen. Der foreligger ikke trafiktal for Østergade, men på baggrund af omgivelserne vurderes mængden af trafik at være meget begrænset. Det skønnes, at ÅDT maksimalt er ktj. Vejen er beliggende i byzone med en hastighedsgrænse på 50 km/t. Figur 9. Østergade set mod øst fra krydset ved Elværksvej, hvor Østergade er blind med passagemulighed for stitrafikanter. Svinget Svinget er karakteriseret ved et smalt vejprofil med varierende bredde på ca. 4-5 m. Der er færdsel i begge retninger. Svinget er privat fællesvej og kategoriseres som sekundær lokalvej. Vejen er grusbelagt og der er ingen stifaciliteter. Svinget er via T-kryds forbundet til Torvet og Nørregade, og betjener et begrænset antal boliger. Der foreligger ikke trafikaltal for Svinget, men på baggrund af omgivelserne vurderes mængden af trafik at være meget begrænset. Det skønnes, at ÅDT maksimalt er ktj. Svinget synes attraktiv for lette trafikanter, herunder som skolevej. Vejen er beliggende i byzone med en hastighedsgrænse på 50 km/t. Side 11

12 Figur 10. Svinget set mod nord fra krydset ved Torvet. 3.2 Trafikbelastning Der gennemføres løbende tællinger af trafikken i Galten. På figur 11 fremgår trafikmængder på udvalgte veje i området omkring Torvet. En gennemgang af tællingerne viser, at de største trafikbelastninger i området findes i følgende spidstimer: - Morgen kl. 7-8 (ca % af ÅDT) - Eftermiddag kl (ca % af ÅDT) Side 12

13 Figur 11. Trafiktællinger (snit) på udvalgte veje. Side 13

14 3.2.1 Kapacitetsberegninger 3.3 Parkering Vha. Vejdirektoratets program DanKap er der gennemført overordnede kapacitetsberegninger for udvalgte kryds i dagens situation: Nørregade Søndergade /Torvet Søndergade / Vestergade Elværksvej / Torvet Søndergade / Porskjærvej Spidstimetrafik og resultat af kapacitetsberegninger for de fire kryds fremgår af bilag. Samlet vurdering af trafikafvikling Beregningerne indikerer, at spidstimetrafikken i alle fire kryds afvikles problemfrit med de nuværende krydsudformninger. Belastningsgraderne er lave, middelforsinkelserne begrænsede og der holder kun meget få biler i kø. Disse resultater stemmer overens med observationer fra besigtigelse foretaget d. 14. juni 2017 i perioden kl Det bemærkes, at kapacitetsberegningerne bygger på skøn, hvad angår trafikmængden på Torvet samt retningsfordeling af trafikken i alle kryds. Foruden parkeringspladserne på Torvet, er der flere forskellige parkeringsmuligheder i midtbyen. Af figur 12 fremgår de offentlig tilgængelige parkeringsområder, som er beliggende i midtbyen. Side 14

15 Figur 12. Parkeringsområder i midtbyen. Hvide tal angiver antallet af pladser. Side 15

16 En opgørelse af antal parkerede biler torsdag d. 6. juli kl. 12, kl. 17 og kl. 22 indikerer, at parkeringskapaciteten modsvarer behovet, og at der ikke mangler pladser. De største belægningsgrader er registreret i butikkernes åbningstid, og ses primært på områderne, der er beliggende tættest på Torvet. Af tabel 1 fremgår de registrerede belægningsgrader på pladserne. Beskrivelse Antal Kl. 12 Kl. 17 Kl. 22 pladser P-plads ved Apotek 16 75% 25% 0% P-plads på Torvet 37 54% 46% 0% P-plads ved Loop 36 31% 61% 31% P-plads ved Netto 24 54% 50% 38% P-plads ved Nytorv 58 50% 26% 2% Kantstensparkering langs Søndergade 19 42% 84% 5% P-plads ved Virkelyst 49 16% 14% 8% P-plads ved Butikstorvet 14 14% 50% 29% I alt % 40% 12% Tabel 1. Registrerede belægningsgrader på offentlig tilgængelige P-pladser i midtbyen torsdag d. 6. juli. Grøn markering: <50%, gul markering: 50%-80%, rød markering: >80% Registreringen viser, at der i tidsrummene omkring kl. 12 og 17 er ca. 150 ledige pladser. Om aftenen (udenfor butikkernes åbningstid) er der mere end 220 ledige pladser. 3.4 Uheld I perioden (samt foreløbige registreringer fra 2017) har politiet registreret ét materielskadeuheld i nærområdet omkring Torvet. Derudover er der registreret ét ekstrauheld 2. I begge tilfælde har en personbil påkørt en fodgænger. Uheldene vurderes ikke at give anledning til ombygning eller lignende afværgeforanstaltninger. Uheldene er markeret på figur Et ekstrauheld er et uheld, hvor der ikke er optaget politirapport. Skadernes omfang er ubetydelige og der har ikke været grove overtrædelser af Færdselsloven. Side 16

17 Figur 13. Politiregistrerede uheld i perioden (og foreløbige 2017). 3.5 Stinet og forhold for lette trafikanter Stiboulevarden fungerer som bindeled mellem Galten og Skovby for lette trafikanter, og udgør således en vigtig rute for disse. Østergade og Torvet udgør den østligste del af Stiboulevarden og indgår som en naturlig del af ruten til Gyvelhøjskolen og Galten Hallen for stitrafikanter fra det nordvestlige Galten, en rute som primært går via stille villaveje og stisystemer. Fra Nytorv til Svinget, tværs over Torvet løber ligeledes en vigtig rute for lette trafikanter, der også bruges som bl.a. skolevej. På og omkring Torvet er der flere krydsningspunkter, som ikke er udformet optimalt for lette trafikanter, og Torvet kan således virke som en barriere eller Side 17

18 et såkaldt missing link for de lette trafikanter. Det drejer sig om følgende krydsningspunkter: Elværksvej / Østergade Torvet Torvet / Svinget Desuden anbefales det, at ændre udformningen af følgende kryds: Nørregade Søndergade / Torvet Søndergade / Vestergade I afsnit 4.7 er opstillet forslag til nye udformninger. 3.6 Kollektiv trafik Galten er kollektivt betjent af regionalbusser. Busterminalen er beliggende i forlængelse af Torvet, dog afskærmet af en bygning med chauffør- og toiletfaciliteter. Galten busterminal betjenes af busruterne: 113 (og natbus 113N) Aarhus Galten Silkeborg 116 Aarhus Tilst Sabro Skovby - Galten 309 Skanderborg Stilling Jeksen Stjær Skovby Galten (Herskind) 952X Ringkøbing Herning Silkeborg Aarhus 3.7 Varelevering Der er ikke anvist særligt areal til brug ved varelevering til butikkerne ved og omkring Torvet. Vareleverancer vurderes derfor at parkere på vejareal tæt på den butik eller restaurant, de skal levere varer til. Det kan give afviklingsmæssige problemer for den øvrige trafik og utrygge situationer for lette trafikanter. Netto på Søndergade vurderes at have det største behov for varelevering i området. Vareleverancer til Netto har mulighed for at benytte butikkens P- plads ifm. varelevering. Fra Vestergade er en lille stikvej ført mellem Netto og Galten Skatepark, hvor ærindekørsel er tilladt. Benyttes denne, kan bakkemanøvrer på P-plads og vejareal ved Netto undgås. Figur 14. Varelevering ved Netto. Ærindekørsel tillades på stikvejen langs Galten Skatepark. Side 18

19 4 Fremtidige forhold I det følgende beskrives og vurderes de trafikale forhold efter byfortætningen omkring Torvet samt forslag til eventuelle tiltag, herunder overvejelser vedrørende Torvets fremtidige udformning og anvendelse. Der skelnes mellem forslag til straks-tiltag og tiltag, som anbefales implementeret i forbindelse med byfortætningen. 4.1 Vejbetjening Byfortætningen vurderes ikke at give anledning til ændringer af vejnettet. Afhængigt af den konkrete udformning af projektet vurderes Søndergade, Elværksvej og Torvet fortsat at kunne benyttes som vejadgang til området. Afhængig af den fremtidige indretning af Torvet og arealerne omkring, kan det overvejes at benytte belægninger til at understrege forskellige arealers funktion, herunder bl.a. kørebaneareal, stinet, krydsningspunkter, parkering, opholdsarealer osv. 4.2 Trafikbelastning Byfortætning i midtbyen vil medføre mere biltrafik på vejnettet. I det følgende vurderes omfanget af denne mertrafik og hvilke konsekvenser dette kan få for trafikafviklingen med den nuværende udformning af vejnettet Turrater Bebyggelsens art har betydning for bilejerskab og således også hvor mange bilture, der genereres til og fra området. Det forudsættes, at der primært er tale om par- og familielejligheder og i mindre omfang ældreboliger. Miljøstyrelsens turrater angiver, at lejligheder i forstadsområder genererer 2,5 ture pr. bolig pr. døgn, mens parcelhuse i forstadsområder genererer 4,5 ture pr. bolig pr. døgn. En nyere undersøgelse af turrater fra Aalborg Kommune viser, at turraten for lejligheder i forstadsområder er 2,5, mens den for parcelhuse i forstadsområder er 6,8. Galten-Skovby er beliggende ca. 20 km fra Aarhus, og betegnes ikke som en egentlig forstad hertil. Dette kan betyde, at den faktiske turrate er højere end 2,5 for lejligheder. For at sikre et robust vejnet regnes derfor i dette tilfælde med en højere turrate på 4. Mertrafikken som følge af byfortætningen forudsættes at være præget af bolig-arbejdsstedstrafik, hvilket er karakteriseret ved store spidstimeandele og skæve retningsfordelinger. Ifølge undersøgelsen fra Aalborg er spidstimeandelen 14 % for boligområder, og 83 % af trafikken er indkørende i eftermiddagsspidstimen. I stueetagen forventes etableret detailbutikker. Miljøstyrelsens turrater angiver, at detailhandel genererer 28 ture pr. 100 m 2 pr. døgn. Undersøgelsen fra Aalborg angiver en tilsvarende turrate på 28,4 med en spidsstimeandel på 17 % og en retningsfordeling på 52 %. Scenarie 1 I scenarie 1 forudsættes 50 nye boliger (lejligheder) opført ved Torvet. Desuden forudsættes der etableret i alt ca m 2 detailbutik i stueetagen. Side 19

20 Type Antal boliger hhv. m 2 butik Turrate pr. bolig hhv. Skanderborg Kommune 100 m 2 butik Type Antal boliger hhv. m 2 butik Turrate pr. bolig hhv. ÅDT Spidstime Spidstimeandel Retningsfordeling Indkørende eftermiddagsspidstime I scenarie 1 forventes i alt i størrelsesordenen 48 indkørende biler hhv. 28 udkørende biler i eftermiddagsspidstimen. Scenarie 2 I scenarie 2 forudsættes 100 nye boliger (lejligheder) opført ved Torvet. Desuden forudsættes der etableret i alt ca m 2 detailbutik i stueetagen. 100 m 2 butik ÅDT Spidstime Udkørende eftermiddagsspidstime Bolig 50 2, % % / 17 % 15 3 Bolig % % / 17 % 23 5 Detailbutik , % % / 48 % I alt Tabel 2. Antal ture ved scenarie 1. Til sammenligning angives også antallet af ture ved en turrate på 2,5 pr. døgn pr. bolig. Spidstimeandel Retningsfordeling Indkørende eftermiddagsspidstime Udkørende eftermiddagsspidstime Bolig 100 2, % % / 17 % 29 6 Bolig % % / 17 % Detailbutik , % % / 48 % I alt Tabel 3. Antal ture ved scenarie 2. Til sammenligning angives også antallet af ture ved en turrate på 2,5 pr. døgn pr. bolig. I scenarie 2 forventes i alt i størrelsesordenen 96 indkørende biler hhv. 57 udkørende biler i eftermiddagsspidstimen Kapacitetsberegninger Der er, vha. Vejdirektoratets program DanKap, gennemført overordnede kapacitetsberegninger for de fire udvalgte kryds efter byfortætningen. For mertrafikken til/fra boligerne forudsættes det, at: 90 % af den udkørende mertrafik i morgensspidstimen skal mod syd, og tilsvarende mængde er indkørende fra syd i eftermiddagsspidstimen. Det medfører, at 90 % af mertrafikken passerer gennem krydset Søndergade / Porskjærvej. 40 % af mertrafikken afvikles via krydset Nørregade Søndergade / Torvet 10 % af mertrafikken afvikles via krydset Elværksvej / Torvet 50 % af mertrafikken afvikles kun via Søndergade / Porskjærvej (parkering fx på Nytorv) Side 20

21 4.3 Parkering Af bilag fremgår spidstimetrafikken og resultatet af kapacitetsberegningerne for de fire kryds efter byfortætningen. Kapacitetsberegningerne er foretaget for scenarie 2, som betragtes som et worst case-scenarie hvad angår turgenerering. Samlet vurdering af trafikafvikling Beregningerne indikerer, at byfortætningen ikke medfører trafikafviklingsmæssige problemer på det eksisterende vejnet, herunder i kryds, da trafikken til stadighed kan afvikles med lav belastningsgrad, begrænsede middelforsinkelser og kun få biler i kø. Der er restkapacitet i de fire kryds i både morgen- og eftermiddagsspidstime. Kapacitetsberegningerne indikerer således, at byfortætningen ikke nødvendiggør ombygning af det eksisterende vejnet af hensyn til trafikafvikling og fremkommelighed. Samlet set vil trafikanter på Porskjærvej opleve de største middelforsinkelser på hhv. 6 og 7 sekunder i spidstimerne, hvilket dog stadig kan betegnes som begrænsede og acceptable forsinkelser, ligesom der ikke opstår nævneværdig kø. Der kan i alle kryds forekomme korte tidsrum, hvor mængden af trafik er større, og hvor serviceniveauet således vil være dårligere end angivet i beregningerne. På baggrund af kapacitetsberegningerne vurderes det dog ikke at give anledning til trafikafviklingsmæssige problemer. Det anbefales dog at foretage en supplerende beregning, når omfanget af byfortætningen er blevet konkretiseret. Det bemærkes, at kapacitetsberegningerne bygger på skøn, hvad angår retningsfordelinger og mængden af lastbiler. Skanderborg Kommunes gældende P-norm angiver krav til antallet af P- pladser, der ved opførelse af bebyggelse skal anlægges på ejendommens grund. Af tabel 4 fremgår P-normen for udvalgte anvendelsesformer, svarende til de former, der forventes etableret i Galten ved byfortætningen. Type P-norm Etagebolig 1 plads pr. bolig Butik med mindre udvalgsvarer 1 plads pr. 50 m 2 butiksareal Tabel 4. P-norm for forskellige anvendelsesformer i Skanderborg Kommune. P-normen angiver således, at parkeringsreserven skal være 70 pladser for scenarie 1 hhv. 140 pladser for scenarie 2. Side 21

22 Scenarie 1 Scenarie 2 Bolig Butik Bolig Butik Antal m m 2 P-norm 1 plads pr. bolig 1 plads pr. 50 m 2 1 plads pr. bolig 1 plads pr. 50 m 2 Antal pladser Pladser i alt Tabel 5. Parkeringsbehov til boliger og butikker opført i forbindelse med byfortætning. Med en kombination af boliger og butikker i området, vil der være mulighed for dobbeltudnyttelse af pladserne, da parkeringsbehovet til boliger typisk er størst, når butikkerne er lukket. Det vurderes dog, at Skanderborg Kommunes P-norm er relativt restriktiv, hvorfor det anbefales at undlade at reducere antallet af pladser som følge af potentialet for dobbeltudnyttelse. Det anbefales således, at der på ejendommens grund etableres i alt 70 pladser for scenarie 1 hhv. 140 pladser for scenarie 2. Et eventuelt større parkeringsbehov vurderes at kunne dækkes af eksisterende, offentlig tilgængelige pladser. Heriblandt kan nævnes pladsen ved Nytorv, pladsen ved Loop og eventuelt bevarede pladser på Torvet og ved Apoteket, da disse alle er beliggende inden for en afstand af ca. 150 m fra Torvet. På P-pladserne på Torvet og ved Apoteket er der i dag 2 timers tidsbegrænsning. Hvis disse pladser ønskes udnyttet til beboerparkering, skal tidsrestriktionerne fjernes. Alternativt kan beboerlicenser indføres. Det bør undersøges, om indretningen af de eksisterende parkeringsområder kan optimeres med henblik på at opnå flere pladser, dette vurderes særligt aktuelt ved Nytorv, ved Loop og på Torvet, såfremt der også fremadrettet ønskes parkeringsmulighed på Torvet. Eventuelle nye pladser, eller erstatningspladser, foreslås anlagt ved udvidelse af parkeringsarealet ved Nytorv. 4.4 Stinet og forhold for lette trafikanter I Kommuneplan 2016 beskrives en række retningslinjer for kommunens stier. Heriblandt at stinettet skal være sammenhængende og sikre gode adgangsforhold til stationer, skole- og institutionsområder og midtbyer. I henhold til dette anbefales det at sikre bedre forhold for de lette trafikanter på og omkring Torvet i Galten med større sammenhæng mellem stiruterne omkring Torvet samt bedre krydsningsfaciliteter. Stiboulevarden er udpeget som Galten-Skovbys vigtigste bindeled for lette trafikanter med en udstrækning fra Skovby i øst via Torvet i Galten til søen Gammelmose i vest. Stiboulevarden ændrer flere gange langs traceet karakter, hvilket særligt kommer til udtryk ved Torvet, hvor der ikke er etableret særlige foranstaltninger for at tilgodese de lette trafikanter. Det vurderes ikke muligt at opnå et fuldstændig ensartet tværprofil langs hele Stiboulevardens udstrækning. Bedre sammenhæng på tværs af Torvet kan opnås ved at anlægge cykelbaner eller -stier i begge vejsider, hvilket dog sandsynligvis vil kræve udvidelse af vejarealet. Som alternativ til cykelstier eller -baner, kan der på strækningen opsættes tavler, som angiver fartdæmpet zone eller Side 22

23 4.5 Kollektiv trafik gågade med kørsel tilladt, hvilket kan bidrage til større tryghed for lette trafikanter. Derudover bør forbedring af forholdene for lette trafikanter omfatte mindre ombygninger med fokus på krydsningsforhold i følgende kryds: Elværksvej / Østergade Torvet Torvet / Svinget Nørregade Søndergade / Torvet Søndergade / Vestergade I afsnit 4.7 er opstillet forslag til nye udformninger. Den kollektive busbetjening i Galten-Skovby forventes fremadrettet at fortsætte uændret med buslinjer til Skanderborg, Silkeborg og Aarhus. I oktober 2016 udkom en forundersøgelse af mulighederne for at etablere en ny enkelt- eller dobbeltsporet jernbane mellem Silkeborg og Aarhus med stop i Galten-Skovby, som illustreret på figur 15. En sådan bane vil forkorte rejsetiden mellem Herning, Silkeborg og Aarhus. En togstation i Galten- Skovby vil betyde bedre kollektiv betjening til gavn for bl.a. pendlere i byen, og har således potentiale for at reducere mængden af biltrafik. Det vil dog kræve fokus på god sammenhæng mellem midtbyen og stationsområdet, så toget bliver et attraktivt alternativ til bilen. Der er ikke på nuværende tidspunkt truffet beslutning om projektet, herunder igangsættelse af en evt. VVM-undersøgelse. Side 23

24 Figur 15. Foreslået linjeføring og placering af en ny station ved Galten-Skovby for en ny enkelt- eller dobbeltsporet jernbane mellem Silkeborg og Aarhus (Trafik- og Byggestyrelsen, Ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg, Forundersøgelse, oktober 2016). 4.6 Varelevering I det følgende opstilles tre forslag til lokaliteter hvorfra varelevering fremadrettet kan foregå. Dette vedrører på kort sigt eksisterende butikker omkring Torvet samt lokalplanområdet ved det tidligere posthus, mens det på længere sigt også vedrører nye butikker, som etableres omkring Torvet i forbindelse med byfortætningen. Forslag 1: Svinget I et forslag til varelevering til lokalplanområdet, nævnes Svinget (privat fællesvej) som mulig adgangsvej. Fordele Varelevering kan ske meget tæt på lokalplanområdet, og ifølge foreliggende illustrationsplan også meget tæt på bygninger på grunden. Side 24

25 Der kan muligvis anvises en form for vigelomme/læssezone på Svinget. Ulemper Svinget er karakteriseret ved et smalt vejprofil med varierende bredde på ca. 4-5 m. Et smalt vejprofil kan give problemer i mødesituationer, også med lette trafikanter. Omfanget heraf afhænger af hyppigheden af vareleverancer og køretøjets størrelse. Vejen er grusbelagt, hvilket kan give problemer ift. af- og pålæsning. Oversigtsforholdene i krydset med Tværvej samt krydset med Nørregade vurderes at være dårlige. Svinget synes attraktiv for lette trafikanter, herunder som skolevej. Af hensyn til mængden af trafik på Svinget, vurderes det uhensigtsmæssigt at lade al varelevering til butikkerne omkring Torvet foregå via Svinget. Forslag 2: Torvet Som alternativ til varelevering via Svinget foreslås varelevering fra Torvet. Af hensyn til trafikafvikling og trafiksikkerhed for de øvrige trafikanter på Torvet, bør denne løsning omfatte anlæg af en læssezone. Fordele En læssezone på Torvet forventes at kunne betjene alle butikker lokaliseret i området ved Torvet. Afvikling af vareleverancer kan ske på en del af vejnettet, hvor der allerede færdes busser og andre store køretøjer, dvs. vejbredder og oversigtsforhold i kryds vurderes at være bedre end på Svinget. Det forudsættes at vareleverancer i dette forslag benytter en af følgende ruter: o Søndergade Torvet Elværksvej Porskjærvej Søndergade o Smedeskovvej Nørregade Torvet Elværksvej Smedeskovvej Ulemper Læssezonen kan sandsynligvis placeres tæt på lokalplanområdet, men der vil være en vis gangafstand til bygningen, der tænkes anvendt til butiksformål (som skitseret på foreliggende illustrationsplan). Varerne vil skulle flyttes over et parkeringsområde. Forslag 3: Elværksvej Et andet alternativ er varelevering fra Elværksvej. Som ved alternativet på Torvet, bør denne løsning omfatte anlæg af en læssezone. Fordele Afvikling af vareleverancer kan ske på en del af vejnettet, hvor der allerede færdes busser og andre store køretøjer, dvs. vejbredder og oversigtsforhold i kryds vurderes at være bedre end på Svinget. Det forudsættes at vareleverancer i dette forslag benytter en af følgende ruter: o Smedeskovvej - Elværksvej Torvet Nørregade Smedeskovvej o Elværksvej Torvet Søndergade Ulemper Læssezonen kan sandsynligvis placeres tæt på lokalplanområdet, men Side 25

26 der vil være en vis gangafstand til bygningen, der tænkes anvendt til butiksformål (som skitseret på foreliggende illustrationsplan). Varerne vil skulle flyttes over et parkeringsområde. Læssezonen vurderes at være placeret så langt fra de fleste øvrige butikker omkring Torvet, at den ikke kan benyttes i forbindelse med varelevering til alle disse. Anbefaling Det anbefales at arbejde videre med Forslag 2 det vil sige, at varelevering sker fra læssezone placeret på Torvet. Det begrundes hovedsageligt med trafiksikkerheden for lette trafikanter, herunder at afviklingen af køretøjerne kan ske på en del af vejnettet, som er indrettet til større køretøjer end Svinget, dvs. bredere vejudlæg og bedre oversigtsforhold. Desuden vægtes muligheden for at kunne betjene alle butikker i området omkring Torvet fra samme læssezone. 4.7 Fremtidig indretning Torvet er i dag kendetegnet ved at tilgodese mange forskellige behov, og ved at blande forskellige funktioner mellem hinanden. Dette gør sig gældende på kørebanearealet, hvor biler og cykler benytter samme areal, mens der langs kørebanekanten forekommer parkering, og vigepligtsforholdene visse steder er utydelige. Blandede funktioner ses også på pladsen, hvor områder til ophold og fodgængerarealer brydes af parkering og kørebanearealer. Det anbefales at tilstræbe større opdeling af funktioner, eller alternativt at betragte området som opholdsområde, fx gågade, hvor kørsel og parkering tillades. Af figur 16 fremgår et forslag til større separering af funktioner. Den konkrete udformning bør dog fastlægges som en del af byfortætningen. Det bemærkes, at forslaget på figur 16 sandsynligvis reducerer antallet af parkeringspladser på Torvet, hvorfor det kan blive nødvendigt at anlægge erstatningsparkering, fx ved Nytorv. Side 26

27 Figur 16. Forslag til fremtidig opdeling af zoner og funktioner på Torvet. Forslag til tiltag I det følgende opstilles forslag til konkrete, trafikale tiltag på og omkring Torvet. Da uheldsbilledet ikke giver anledning til forslag til ombygninger, og byfortætningen ikke forventes at give anledning til trafikafviklingsmæssige udfordringer, har tiltagene i høj grad til formål at sikre bedre forhold for lette trafikanter, herunder større sammenhæng på stinettet og bedre krydsningsfaciliteter. Tiltagene opdeles i to kategorier, såkaldte straks-tiltag og lavthængende frugter hhv. tiltag på sigt. De konkrete løsninger på lokaliteterne bør vurderes nærmere i forbindelse med udarbejdelse af konkrete skitseprojekter. Straks-tiltag og lavthængende frugter Straks-tiltag og lavthængende frugter omfatter tiltag, som kræver mindre ændringer og anbefales udført inden for en kort tidshorisont. Tiltagene er kortfattet beskrevet i tabel 6 og skitseret på figur 17. Side 27

28 ID Lokalitet Forslag til tiltag 1 Søndergade Hævet / flade Vestergade og over- kørsel 2 Nørregade Søndergade / Torvet Hævet flade og overkørsel 3 Torvet Skiltning 4 Elværksvej / Østergade Torvet 5 Torvet / Svinget Signalregulering Vigepligt for stitrafikan -ter 6 Torvet Læssezone Udformning Krydset anlægges på en hævet flade (føres gennem krydset ved Torvet). Fortovet langs Søndergade føres ubrudt gennem krydset Krydset anlægges på en hævet flade (føres gennem krydset ved Vestergade). Fortovet langs Søndergade føres ubrudt forbi sidevejen Fx som hastighedsdæmp et zone eller gågade med kørsel tilladt Evt. med myldrefase for lette trafikanter Chaussesten fjernes fra kørebaneareal. Kantsten føres igennem langs begge kørebanekanter Der markeres en læssezone ved Torvet Tabel 6. Forslag til straks-tiltag og "lavthængende frugter". Begrundelse Tiltaget sikrer lette trafikanter bedre krydsningsforhold, da det bidrager til fartdæmpning at tydeliggøre vigepligtsforhold Tiltaget sikrer lette trafikanter bedre krydsningsforhold, da det bidrager til fartdæmpning at tydeliggøre vigepligtsforhold Afvigende belægning kan signalere, at kørebanen fungerer som gangareal og resultere i misforståelser om vigepligtsforhold Ønske om bedre krydsningsforhold for lette trafikanter. Det bemærkes, at signal-regulering kræver opfyldelse af et af vejreglernes kriterier og desuden bør forhåndsgodkendes af politiet. De fremtidige trafikmængder i krydset nødvendiggør ikke signalregulering alene af kapacitetsmæssige hensyn. Tydeliggør vigepligtsforhold Med placering ved Torvet, kan varelevering til butikker omkring Torvet, herunder ny anvendelse af den tidligere posthusgrund, ske fra samme læssezone Side 28

29 Figur 17. Forslag til strakstiltag på og omkring Torvet. Tal henviser til ID i tabel 6. Side 29

30 Alternative tiltag Område Tiltag Fordele Ulemper Bemærkninger Området omkring Søndergade og Torvet Skiltet som gågade med kørsel tilladt Krydset Søndergade / Vestergade Krydset Søndergade Nørregade / Torvet Signalregulering, evt. inkl. cyklistsignal Signalregulering, evt. inkl. cyklistsignal Krydset Elværksvej / Torvet Søndergade Krydsningshelle Færdsel skal foregå på de gåendes præmisser og med meget lav hastighed (15 km/t). Det er dog ikke nødvendigvis en fordel for cyklister Mere sikker afvikling af sekundærtrafikanter, herunder lette trafikanter Hævet flade evt. kombineret med fodgængerfelt Lette trafikanter kan foretage krydsning i to tempi Fartdæmpende Søndergade er en vigtig vej gennem byen. Der vil således køre mange køretøjer gennem gågadezonen, hvilket anses som uhensigtsmæssigt. Zonen vil ligeledes være til gene for biltrafikken Forsinker trafikanter i primærretningen trods optimeret trafikstyring Vejen skal visuelt indrettes som gågade uden egentlig kørebane Signalregulering kræver opfyldelse af mindst et af kriterierne i vejreglerne, samt godken-delse af politiet. De fremtidige trafikmængder nødvendiggør ikke signalregulering af kapacitetshensyn Kræver formentlig udvidelse af kørebane Side 30

31 Tiltag på sigt Tiltag på sigt omfatter større ombygninger og tiltag, som med fordel kan indarbejdes i forbindelse med byfortætningen. Tiltagene er kortfattet beskrevet i tabel 7. Lokalitet Forslag til tiltag Torvet Cykelstier / cykelbaner Eller Udformning Cykelsti bør min. være 1,8 m bred, cykelbane bør være 1,5 m bred Begrundelse Stiboulevarden bliver mere sammenhængende. Sikrer større sikkerhed og tryghed for cyklister Torvet Busterminal Skiltning Omdannelse af arealer og anden bygningsanvendelse Åbne op mellem Torvet og busterminal Tabel 7. Forslag til tiltag på sigt. Fx som hastighedsdæmpet zone eller gågade med kørsel tilladt Evt. erstatte P- pladser med funktioner som indbyder til ophold og kultur, fx bypark. Ny anvendelse af bygningen Torvet 12, fx kultur eller butik Bygning med chauffør- og toiletfaciliteter fjernes, og funktioner flyttes fx til bygningen Torvet 12 Kan imødegå misforståelser om vigepligtsforhold Kan bidrage til at forstærke midtbyfølelsen i sammenhæng med byfortætning og gøre området mere attraktivt. Busterminalen synes afskåret og fremstår uindbydende særligt når det er mørkt. Bedre sammenhæng kan muligvis også indbyde til mere ophold på Torvet. Side 31

32 5 Bilag: Kapacitetsberegninger I det følgende angives spidstimetrafik og resultat af kapacitetsberegninger for de fire kryds. Ved analyse af resultaterne fra kapacitetsberegningerne er følgende definition for serviceniveau anvendt. Modellen kommer fra Vejdirektoratet. Middelforsinkelse Serviceniveau [sek./personbilenhed] A 11 B C D E F 72 Tabel 8. Serviceniveau inspireret af Vejregel i Trafikteknik - Anvendelse af mikrosimuleringsmodeller (2010). Eksisterende forhold: Nørregade Søndergade / Torvet Figur 18. Trafiktal i krydset Nørregade - Søndergade / Torvet for morgenspidstime/eftermiddagsspidstime angivet for biler (ej kursiv) samt lastbiler (kursiv). Type Eftermiddag Prioriteret T- kryds Strøm/Gren Belastningsgrad Middelforsinkelse [sek/ktj] Kølængde [ktj] Serviceniveau Morgen Nørregade VL 0,04/0,05 2/2 0/0 A A Søndergade LH 0,04/0,10 3/3 0/1 A A Torvet VH 0,03/0,07 4/5 0/1 A A Tabel 9. Resultat af kapacitetsberegning for krydset Nørregade - Søndergade / Torvet i morgenspidstime/eftermiddagsspidstime. Side 32

33 Eksisterende forhold: Søndergade / Vestergade Figur 19. Trafiktal i krydset Søndergade / Vestergade for morgenspidstime/eftermiddagsspidstime angivet for biler (ej kursiv) samt lastbiler (kursiv). Type Strøm/Gren Middelfor -sinkelse [sek/ktj] Belastningsgrad Kølængde [ktj] Serviceniveau Morgen Eftermiddag Søndergade 0,06/0,07 2/2 1/1 A A N LH Prioriteret T- 0,04/0,19 3/3 0/1 A A Søndergade S VL kryds Vestergade 0,08/0,06 5/5 1/1 A A VL Tabel 10. Resultat af kapacitetsberegning for krydset Søndergade / Vestergade i morgenspidstime/eftermiddagsspidstime. Side 33

34 Eksisterende forhold: Elværksvej / Torvet Figur 20. Trafiktal i krydset Elværksvej / Torvet for morgenspidstime/eftermiddagsspidstime angivet for biler (ej kursiv) samt lastbiler (kursiv). Type Eftermiddag Prioriteret T- kryds Strøm/Gren Belastningsgrad Middelforsinkelse [sek/ktj] Kølængde [ktj] Serviceniveau Tabel 11. Resultat af kapacitetsberegning for krydset Elværksvej / Torvet i morgenspidstime/eftermiddagsspidstime. Morgen Elværksvej N LH 0,06/0,08 3/3 1/1 A A Elværksvej S VL 0,03/0,05 3/3 0/0 A A Torvet VH 0,05/0,11 5/5 0/1 A A Side 34

35 Eksisterende forhold: Søndergade / Porskjærvej Figur 21. Trafiktal i krydset Søndergade / Porskjærvej for morgenspidstime/eftermiddagsspidstime angivet for biler (ej kursiv) samt lastbiler (kursiv). Type Strøm/Gren Belastningsgrad Middelforsinkelse [sek/ktj] Kølængde [ktj] Serviceniveau Morgen Eftermiddag Søndergade 0,09/0,09 2/3 1/1 A A N VL Prioriteret T- 0,06/0,21 3/3 1/1 A A Søndergade S LH kryds Porskjærvej 0,11/0,14 5/7 1/1 A A VH Tabel 12. Resultat af kapacitetsberegning for krydset Søndergade / Porskjærvej i morgenspidstime/eftermiddagsspidstime. Side 35

36 Efter byfortætning: Nørregade Søndergade / Torvet (Scenarie 2) Figur 22. Trafiktal i krydset Nørregade - Søndergade / Torvet for morgenspidstime/eftermiddagsspidstime angivet for biler (ej kursiv) samt lastbiler (kursiv) efter byfortætning. Type Eftermiddag Prioriteret T- kryds Tilfartsspor Belastningsgrad Middelforsinkelse [sek/ktj] Kølængde [ktj] Serviceniveau Morgen Nørregade VL 0,05/0,06 2/3 0/1 A A Søndergade LH 0,05/0,15 3/3 1/1 A A Torvet VH 0,08/0,10 5/5 1/1 A A Tabel 13. Resultat af kapacitetsberegning for krydset Nørregade - Søndergade / Torvet i morgenspidstime/eftermiddagsspidstime efter byfortætning. Side 36

37 Efter byfortætning: Søndergade / Vestergade (Scenarie 2) Figur 23. Trafiktal i krydset Søndergade / Vestergade for morgenspidstime/eftermiddagsspidstime angivet for biler (ej kursiv) samt lastbiler (kursiv) efter byfortætning. Type Strøm/Gren Middelfor -sinkelse [sek/ktj] Belastningsgrad Kølængde [ktj] Serviceniveau Morgen Eftermiddag Søndergade 0,08/0,07 2/2 1/1 A A N LH Prioriteret T- 0,05/0,19 3/3 0/1 A A Søndergade S VL kryds Vestergade 0,09/0,06 5/6 1/1 A A VL Tabel 14. Resultat af kapacitetsberegning for krydset Søndergade / Vestergade i morgenspidstime/eftermiddagsspidstime efter byfortætning. Side 37

38 Efter byfortætning: Elværksvej / Torvet (Scenarie 2) Figur 24. Trafiktal i krydset Elværksvej / Torvet for morgenspidstime/eftermiddagsspidstime angivet for biler (ej kursiv) samt lastbiler (kursiv) efter byfortætning. Type Eftermiddag Prioriteret T- kryds Strøm/Gren Belastningsgrad Middelforsinkelse [sek/ktj] Kølængde [ktj] Serviceniveau Tabel 15. Resultat af kapacitetsberegning for krydset Elværksvej / Torvet i morgenspidstime/eftermiddagsspidstime efter byfortætning. Morgen Elværksvej N LH 0,06/0,08 3/3 1/1 A A Elværksvej S VL 0,03/0,06 3/3 0/1 A A Torvet VH 0,06/0,12 5/5 1/1 A A Side 38

39 Efter byfortætning: Søndergade / Porskjærvej (Scenarie 2) Figur 25. Trafiktal i krydset Søndergade / Porskjærvej for morgenspidstime/eftermiddagsspidstime angivet for biler (ej kursiv) samt lastbiler (kursiv) efter byfortætning. Type Strøm/Gren Belastningsgrad Middelforsinkelse [sek/ktj] Kølængde [ktj] Serviceniveau Morgen Eftermiddag Søndergade 0,11/0,09 3/3 1/1 A A N VL Prioriteret T- 0,09/0,29 3/4 1/2 A A Søndergade S LH kryds Porskjærvej 0,18/0,19 6/7 1/1 A A VH Tabel 16. Resultat af kapacitetsberegning for krydset Søndergade / Porskjærvej i morgenspidstime/eftermiddagsspidstime efter byfortætning Side 39