*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Transkript

1

2 Velkommen til koordinatormøde for naturfagskoordinatorer i Region Hovedstaden 1. februar 2018

3 Program 11.45: Frokost 12.30: Velkommen og siden sidst 12.45: Science i dagtilbud - anbefalingsrapport og rådgivningsgruppe - den reviderede læreplan for natur, udeliv og science - tre kommuner fortæller - videndeling 15.15: Nyt fra Astra og jer 16.00: Vi ses til Big Bang

4 Velkommen Nye koordinatorer i Lyngby-Taarbæk, Vallensbæk, Halsnæs, Furesø og Helsingør Mange kommuner har venner fra dagtilbudsområdet med til mødet i dag Vi har Majbrit fra Astra (Region Sjælland) med i dag Materialer fra Astra er lagt frem

5 Vision Vores vision er, at alle børn og unge får handlekompetence inden for science, så de kan udfolde sig som kreative og kritiske samfundsborgere. Astra arbejder for naturfaglig almen dannelse for alle børn og unge øget rekruttering til scienceuddannelser og -karrierer

6 11/58/168 19/133/354 29/160/310 17/81/234 22/118/309

7 Tilbud til koordinatorer Et årligt nationalt koordinatormøde (i oktober) To årlige regionale koordinatormøder (i januar og maj) En årlig kompassamtale Løbende vejledning, sparring mv En koordinator-facebook-gruppe Se kalender her og se i øvrigt astra.dk for andre tilbud

8 Naturfagskompasset

9 Siden sidst Rådgivningsgruppens anbefalinger Teknologipagt 2 min. film fra IDA Digitaliseringsstrategi Hvad har I hæftet jer ved? Hvilke løftestænger eller snubletråde kan I få øje på i de tre nye tiltag? Og naturvidenskabsstrategien? Kommer snart...

10 Region Midt og teknologi-pagten Politisk fokus Forpligtende samarbejde - triple helix Løftestang til samarbejde med erhvervsafdelingen Ressourcer: STEM-barometer, Udd. puljen Regionen interesseret i naturfagsindsatser i kommunerne Opmærksomhed på andre strukturer, fx business regioner og KKR Udd. strategi - campus i alle større byer (?)

11 Anbefalinger på dagtilbudsområdet - anbefalingsrapporten og rådgivningsgruppen

12 Udfordringer Videnskortlægning Anbefalinger

13 1. En styrket og sammenhængende faglighed i uddannelseskæden Dette kendetegnes af... Pædagogisk praksis i dagtilbud, der tager afsæt i et børneperspektiv og giver børnene plads til at være aktive deltagere og udfolde eksperimenter sammen med andre Sammenhæng og progression i den naturvidenskabelige praksis og undervisning for børn og unge 0-18 år bl.a. ved at relatere til Big Ideas of Science (...)

14 Oversat fra den engelske Big ideas of Science Education Sammen om naturvidenskab s. 20

15 2. Kompetenceløft i samspil med naturfagsdidaktisk forskning Dette kendetegnes af... Lærere og pædagogiske personale, der er engagerede og har tilstrækkelige naturvidenskabelige og fagdidaktiske kompetencer ift. en styrket og sammenhængende undervisning og pædagogisk praksis Naturfagsdidaktisk forskning (...), samarbejde mellem naturfagsdidaktiske forskningsmiljøer og effektivt vidensflow mellem forskning og praksis

16 3. Forankring og koordinering af naturvidenskabsindsatserne Kommunale naturfagsstrategier (0-18årsområdet) Mindst én kommunal naturfagskoordinator Uddannelses- og pædagogiske institutioner formulerer, hvordan institutionens indsatser bidrager til realisering af den nationale strategi og etablerer faglige kollegiale fællesskaber for fagdidaktisk sparring og udvikling af undervisning og pædagogisk praksis

17 1. Fagligt dygtigere pædagoger og undervisere i naturvidenskab Afgørende faktor for undervisning af høj kvalitet samt elevernes motivation og inspiration til øget fokus på og interesse for naturvidenskab. Særligt grundskolelærere tilbydes et kompetenceløft. Dette må ikke ske på bekostning af mulighederne for kompetenceløft for undervisere på ungdomsuddannelser og pædagogisk personale i dagtilbud. Efter- og videreuddannelse bør følges af lønmæssige tiltag. Professionshøjskoler, universiteter og kommuner er centrale aktører.

18 2. Den faglige fortælling, faglig styrkelse og udvikling Naturvidenskabelig almen dannelse for alle børn, herunder kendskab til de store naturvidenskabelige fortællinger UVM nedsætter et fagligt ekspertudvalg, der skal skabe fornyelse og sammenhæng i de naturvidenskabelige fags formål, mål, indhold og evaluering (...) fra dagtilbud til ungdomsuddannelser Styrkelse af kernefagligt indhold Undersøge årsager til kønsubalancer

19 3. Styrket nationalt engagement og samarbejder på tværs Etablering af national koordinationsgruppe, der koordinerer naturvidenskabsindsatser UVM og BSM igangsætter indsats, der styrker dagtilbuds samarbejde med andre aktører i lokalområdet samt skole-virksomhedssamarbejde, herunder med fokus på at understøtte læringen af kernefaglighed

20 4. Lokal prioritering, faglige netværk og overgange Alle kommuner udpeger mindst én naturfagskoordinator Faglige netværk i kommunerne for naturfaglige undervisere og pædagogisk personale

21 Drøftelse Hvad hæfter I jer ved i anbefalingerne omkring naturvidenskab på dagtilbudsområdet? Hvordan er jeres kommune gearet til at implementere disse anbefalinger? Hvilke aktører samarbejder I allerede med - eller vil I samarbejde med - for at understøtte naturvidenskab på dagtilbudsområdet?

22 Den styrkede pædagogiske læreplan

23 EVA rapport 2015 Arbejdsgruppernes oplæg Master Om processen frem mod en styrket pædagogisk læreplan - Socialministeriet

24 De pædagogiske læreplaner Lovmæssigt grundlag for dagtilbud siden 2004 Natur og naturfænomener et blandt 6 temaer. Evaluering i dansk kontekst Danske pædagoger er gode til at komme ud med børnene De prioriterer primært aktiviteter med en naturoplevelsesdimension: Naturen byder ind med noget i sig selv (at være) Der er behov for at hjælpe pædagogerne med at understøtte børnenes læring i naturen (EVA, 2015)

25 Grundlag Den pædagogiske læreplan udgør rammen om dagtilbuddets arbejde En tydelig og bred ramme og på forhånd defineret læringsforståelse og sidestillede temaer (alle er forpligtede til at arbejde med temaerne ligestillet) Arbejdet med brede læringsmål ses i relation til det læringsmiljø, dagtilbud stiller til rådighed for børnene (et relationelt perspektiv)

26 Det nye Ny temaoverskrift Grundig nuanceret temabeskrivelse udarbejdet i en involverende proces Science, matematik, teknologi, naturvidenskabelig forståelse Afsæt i det pædagogiske grundlag samt kobling til andre temaer Læringsmiljøer herunder mål for læringsmiljøer

27

28

29

30

31

32 Mål for, hvad læringsmiljøet skal understøtte ift. børns læring 0 5 år Læringsmiljøet understøtter, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som stimulerer og udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturtyper, naturfænomener og levende organismer, samt en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling Læringsmiljøet understøtter, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, og således får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed

33 MiO - matematik, individ, omgivelser EMU en naturen og naturfænomener Naturkanon, 250 aktiviteter, mv. Grønne Spirer/Frilufsrådet Testoteket - find forsøg du kan lave hjemme Organisering af et godt læringsmiljø - Socialministeriet/EVA Kommuner, fx Brobygningskanon - Slagelse Kommune Læreplaner fra 4 mdr.- 6 årige Vordingborg Kommune Pædagogisk Extrakt - s. 10 Hillerød Kommune Transmogriffen Rødovre Kommune SMOL Randers Kommune Og nu skal vi høre om Bornholm, Albertslund og Tårnby

34 Resurser LSUL (Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring) ex. sciencekufferter Linda Ahrenkiel, Science i børnehøjde - ideer til dagtilbud ifm Smag for livet

35

36 PAUSE

37 Drøft i grupper Hvilke sammenhænge er der i jeres kommuner mellem science i dagtilbud og science på grundskoleområdet? - skriv good practise med grøn tusch skriv udfordringer med rød tusch

38 Husk hjemmeopgaven... Hvem i din kommune har ansvaret for udvikling af naturfagene/science på dagtilbudsområdet? Undersøg, hvilke aktuelle indsatser der er i gang, og hvilke aktører der er interessante samarbejdspartnere.

39 PIP

40 Nyt fra Astra og jer

41 Engineering i Skolen(EiS)

42 Hvad er engineering? Definition fra EiS Engineering forstås her som ingeniørers arbejdsmetoder: Tager udgangspunkt i problemer eller udfordringer. Er organiseret i tværfaglige projektgrupper. Inddrager relevante teknologier. Er løsnings- og/eller produktorienteret. Inddrager designprocesser og fremstiller en eller flere prototyper. Er målrettede, processtyrede og ofte iterative i forsøget på at finde en tilfredsstillende løsning. Inddrager naturvidenskabelig viden, matematik og IT, når det er relevant.

43 Hvorfor engineering? Dannelse At bringe engineering ind i naturfagsundervisningen i skolen og bidrage til, at flere børn og unge opnår teknologisk og naturvidenskabelig indsigt som en del af deres almendannelse og ad den vej får større interesse for naturvidenskab og teknologi. Rekruttering Danmark har en lav andel af unge, der uddanner sig inden for det teknologiske eller naturvidenskabelige område og med engineering opnår elevernes større indsigt i, hvordan naturvidenskaben anvendes til at løse problemer, og deres interesse for at arbejde problemorienteret med naturvidenskab og teknologi styrkes. Derudover Motivation Åben skole Innovation og entreprenørskab Fællesfaglighed Natur/Teknologi STEM Sammen om Naturvidenskab, Rådgivningsgruppens anbefalinger og kommende strategi Teknologipagt

44 Projektet Engineering i skolen Kompetenceudvikling af lærere (QUEST-model) Opbygning af naturfagteams og kommunalt netværk Udvikling af engineering-didaktik Udvikling af undervisningsmaterialer Aktiviteter - fx Engineering Day Projektets partnere Engineer the Future VIA Naturvidenskabernes Hus Astra

45

46 Sådan kan din kommune arbejde med engineering Stor model Naturfagskoordinatoren samarbejder med en lokal UC om engineering efter en kommunal kompetenceudviklingsmodel (inspireret af QUEST) ud fra erfaringerne fra EiS. Finansiering kan ske gennem kommunale midler til kompetenceudvikling eller en evt. ny fondsansøgning. Astra indsamler løbende interessetilkendegivelser. Mellem model Naturfagskoordinatoren arbejder med engineering i de eksisterende kommunale rammer og strukturer for naturfagsindsatsen. Naturfagskoordinatoren kan trække på resurserne fra projektet Engineering i Skolen. Lille model Naturfagskoordinatoren informerer naturfagslærerne på kommunens skoler om at engineering er en ny dimension, de kan inddrage i deres undervisning. Naturfagslærerne kan selv opsøge ressourcerne fra projektet Engineering i Skolen som inspiration til at arbejde med engineering på egen skole.

47 Resurser Spor på Big Bang Sparring med EiS-Kommune Temadag fra Astra Oplæg på det nationale koordinatormøde Engineering-didaktik Engineering på astra.dk Aktiviteter fx Engineering Day, Naturfagsmaraton, Book en ekspert

48 UdviklingsRum

49 Formål og mål med UdviklingsRum At styrke kapaciteten til og effekten af naturfaglig udvikling i kommuner med naturfagskoordinatorrollen og -funktionen som omdrejningspunkt. Efter forløbet skal de deltagende kommuner være rustede med en ajour, politisk vedtaget strategi og plan for udvikling af naturfagsområdet. 12 kommuner fra 4 regioner deltager i det fælles udviklingsrum: Dragør, Fredericia, Furesø, Halsnæs, Høje-Taastrup, Kalundborg, Kolding, Odsherred, Skive, Vejle, Vordingborg, Sønderborg (11,4 % af Danmarks 0-17 årige bor i de 12 kommuner) Kommunalt Udviklingsrum* *

50 Nordisk UBU

51 Link til pdf-version på Naturfagsentrets hjemmeside: mmer/vis.html?tid= Produkt Håndbog for uddannere/netværkere ift. lærere Præsenterer et koncept for kompetenceløft af lærere inden for undervisning for bæredygtig udvikling: Hvad skal man undervise i? Hvordan kan man gøre det?

52 Hållbar utvekling/ undervisning for bæredygtig udvikling (UBU): Nordisk modul/koncept for bærekraftig udvikling SDG 4.7 Kvalitetsuddannelse mhp. bæredygtig udvikling Norge: Sverige: Danmark: Eldri Scheie, Majken Korsager, Naturfagsentret i Norge (UiO) Nicklas Gericke, Daniel Olsson, Universitetet i Karlstad og Karlstad Kommune Helena Näs, Annika Manni, Universitetet i Umeå, Erika Åberg, Umeå Naturskole Jens Bak Rasmussen, Aalborg Kommune, Maiken Rahbek Thyssen, Ole Kronvald, Astra

53 Teori Værktøj Skoleeksempel

54 Hvad så, herfra? I kan: Udvikle kommunebaserede kurser Bruge bogen helt eller delvist i netværksaktiviteter i din kommune Inspirere lærerne med de didaktiske elementer fra bogen, brug de konkrete værktøjer Astra gør: Udvidelse af temasite på astra.dk/ubu - forventes klar medio februar Nyhedsstrøm om udgivelsen gennem Astras kanaler, herunder facebook-grupper og nyhedsbrev Workshop med hands-on på Big Bang konferencen april i Odense (lærere, konsulenter, læreruddannere) Kontakt Ole Kronvald (okr@astra.dk), hvis I ønsker yderligere info/vejledning om materialet eller evt. vedr. andre ubu-spørgsmål

55 * Fra jer til os... Hvad er aktuelt i kommunerne? Koordinatormøder tid, format, indhold? Andet? Big Bang - arrangement for naturfagskoordinatorer Lærerkursus - Unge Forskere (gratis) Kommende datoer* og evaluering af dagen

56 Artikel i MONA om Naturfagskompasset

57 Mange tak for i dag!