Senior- og Socialforvaltningen. Evalueringsrapport - FamilieIværksætterne

Transkript

1 Senior- og Socialforvaltningen Evalueringsrapport - FamilieIværksætterne

2 Indhold Evaluering af FamilieIværksætterne i Kolding... 3 Udbytte af FamilieIværksætterforløbet... 5 Kendskab til FamilieIværksætterne... 6 Respondenternes oplevelse af mødegangene... 7 Holdstørrelse... 7 Indholdet i FamilieIværksætterne... 8 Forslag til nye emner... 8 Rettidig viden... 9 Positiv kritik Bekræftelse i viden Undervisningsformen Gruppedynamik Sundhedsplejens rolle for gruppedynamik Forældregruppe Anbefale til andre Evaluering af de enkelte mødegange Evaluering af FamilieIværksætter-forløbet ved Kolding Kommune Nedslagsevalueringer Nedslagsevalueringerne i Silkeborg Kommune, en sammenligning FamilieIværksætterne under forskernes lup: Aarhus Side 2

3 Evaluering af FamilieIværksætterne i Kolding FamilieIværksætterne i Kolding startede i januar I starten af 2017 har Social- og Sundhedsudvalget i Kolding Kommune besluttet, at tilbuddet fremover hedder Klar, parat familie. Det omtales dog som FamilieIværksætterne i rapporten her, da den omhandler perioden frem til navneskiftet. FamilieIværksætterne er indført til Danmark af Fonden for Socialt Ansvar i samarbejde med Holstebro Kommune. Oprindeligt stammer modellen fra Sverige, hvor den er kendt som Leksand-modellen. FamilieIværksætterne er fødsels- og forældreforberedelse som tilbydes alle førstegangsforældre på hold. I 2014-,2015 og 2016 har vi startet hold med op til 10 par pr. hold. I 2017 prøver vi forsøgsvist at overbooke vores hold med op til 12 par pr. hold for at sikre et fremmøde gennem hele forløbet, som modsvarer bemandingen med fagpersonale, der i overvejende grad arbejder uden for normal arbejdstid. Aktuelt (marts 2017) er 44 hold afsluttet, og der er 37 hold i gang, heraf tre hold FamilieIværksætterne Ung, et parallelt tilbud der blev startet i september 2016 på baggrund af erfaringer med, at det var vanskeligt at rekruttere og fastholde unge mødres deltagelse i FamilieIværksætterne. Overordnet har FamilieIværksætterne tre hovedformål: At skabe netværk mellem deltagerne At give deltagerne viden At give deltagerne en samlet og koordineret introduktion til en bred vifte af tilbud til (førstegangs-)børnefamilier Professor Bjørn Holstein fra Syddansk Universitet / Statens Institut for Folkesundhed har i sine studier påvist, at de typiske problemer, børnefamilier møder i barnets første leveår rammer bredt og slet ikke kan knyttes entydigt an til f.eks. socialt udsatte grupper 1. Derfor giver det mening at tilbyde samtlige førstegangsfamilier et forløb, der giver selv meget vidende nye forældre sikkerhed for, hvad der er forventeligt og normalt, og hvad der er myter og misforståelser. For at undersøge deltagernes tilfredshed og effekten af forløbet med FamilieIværksætterne er der løbende blevet udviklet og tilpasset evalueringsmateriale. Resultaterne vil blive præsenteret i denne rapport. Der er løbende sket ganske omfattende tilpasninger af materiale og tilgang i FamilieIværksætterforløbet, blandt andet har de løbende evalueringer af de 1 Bjørn Holstein: Ny viden om sundhed blandt spædbørn og skolebørn Tværfaglig temadag for børne- og ungeområdet, Kolding, 8. september 2016 Side 3

4 enkelte mødegange resulteret i ændringer. Forløbet i dag er derfor markant anderledes end dét, respondenterne i rapporten her deltog i. Foruden Kolding Kommunes egen evaluering har Fonden for Socialt Ansvar i samarbejde med fem af de kommuner, som tilbyder FamilieIværksætterne, udarbejdet et evalueringsskema til landsdækkende brug på to mødegange i FamilieIværksætterforløbet, en såkaldt nedslagsevaluering, og der igangsat et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet. Kolding Kommunes foreløbige resultater af nedslagsevalueringen præsenteres senere i rapporten her, og der rundes af med et kapitel om forskningsprojektet i Aarhus, herunder tidshorisonten i forhold til publicering af resultaterne. Evalueringsskemaerne vil i løbet af 2017 blive suppleret med fokusgruppeinterview. Side 4

5 Udbytte af FamilieIværksætterforløbet Deltagere fra hold startet i 2014 og 2015, som har været med helt til afslutningen af et FamilieIværksætterforløb, har efter holdets afslutningen fået tilsendt et elektronisk spørgeskema. Skemaet er udsendt til 224 personer, hvoraf 60 personer har svaret på hele skemaet og 22 personer har svaret på nogle af spørgsmålene. Dette giver en svarprocent på 36,6 %, hvilket er forholdsvis lav. Besvarelserne kan dog godt bruges til at give et estimat af tilfredsheden af forløbet blandt forældrene. Som tidligere beskrevet sker det løbende tilpasninger til forløbet. Derfor skal besvarelserne ses som en indikation for tilfredsheden, da forløbet i dag er ændret i forhold til det FamilieIværksætterforløb, respondenterne her har deltaget i. Næsten fire ud af fem respondenter synes i nogen grad, at FamilieIværksætterne har styrket dem i rollen som forældre (70 %), og hver sjette syntes, de i meget høj grad var blevet styrket (15 %). Figur 1 Respondenternes oplevelse af, at FamilieIværksætterne har styrket dem i rollen som forældre, dataudtræk d. 1. feb Rigtig mange respondenter skriver, at det har været godt at få en masse relevant information, og de giver udtryk for, at netværket på holdet har meget stor betydning: her er deltagerne som førstegangsforældre i samme situation og kan give og få råd fra hinanden. Respondenterne tilkendegiver også, at det har været rigtig godt, at fædrene har været en del af forløbet, så man har været fælles om at få viden, som kunne diskuteres videre derhjemme. Dette forhold oplever sundhedsplejerskerne helt konkret i deres daglige arbejde: i familier, der deltager i FamilieIværksætterne, er fædrene aktivt deltagende i distriktssundhedsplejerskens hjemmebesøg og evt. konsultationer i en helt anden grad end tidligere. FamilieIværksætterne har altså medvirket til at ligestille mor og far i forældrerollen for det lille barn. Respondenterne blev også spurgt, om FamilieIværksætterne har gjort dem mere usikker i deres rolle som forældre. Her svarede størstedelen, at det havde det slet ikke (85 %), mens lidt mere end hver tiende i noget grad var blevet usikker (12 %). Denne tvivl er blevet afdækket på holdene og har baggrund i, at deltagerne har oplevet, at information om f.eks. badning af Side 5

6 børnene, kost m.m. er blevet formuleret forskelligt f.eks. på sygehuset og i undervisningen på holdet. Gruppelederne har taget sig tid til at dykke ned i og afklare dette, og emnerne er blevet viderebragt til FamilieIværksætternes koordinator, så materialet er blevet ændret, og misforståelser eller uoverensstemmelser faggrupper imellem er blevet udredt. Figur 2 Respondenterne besvarelse af spørgsmålet om FamilieIværksætterne har gjort dem usikker i deres rolle som forældre, dataudtræk d. 1. feb Yderligere forklarer en respondent, at usikkerheden nok hører med til dét at blive forældre for første gang. Kendskab til FamilieIværksætterne Mere end halvdelen af respondenterne svarer, at de har hørt om FamilieIværksætterne fra jordemoderen (60 %), mens omkring hver femte hørte om tilbuddet fra sundhedsplejersken (24 %). En lille andel hørte om det fra venner og bekendte (7 %), mens knap hver tiende hørte om tilbuddet fra andre (8 %), hvor en respondent har uddybet, at det var hos en læge. Rekrutteringen til Familieiværksætterne sker primært i jordemoderkonsultationen, og det afspejles i svarresultaterne her. Figur 3 Hvordan respondenterne hørte om FamilieIværksætterne, dataudtræk 1. feb Side 6

7 Respondenternes oplevelse af mødegangene Evalueringen efter det afsluttende FamilieIværksætterforløb havde yderligere fokus på deltagernes oplevelse af mødegangene: varighed, indhold, undervisningsform m.m. Mødegangene varer to timer hver gang inkl. en spisepause. Størstedelen af respondenterne er tilfredse med længden af mødegange (87 %), mens en lille andel syntes, de er for lange (13 %). Figur 4 Respondenternes mening om længden af mødegangene, dataudtræk d. 1. feb Respondenterne er for de flestes vedkommende tilfredse med længden på mødegangene, hvor der er plads til både oplæg, spisepause og så oplæg igen samt at danne netværk. Der efterspørges yderligere fokus på netværksdannelse i opstarten, da konceptet jo bygger på, at de skal bruge hinanden og danne en forældregruppe. Der er siden januar 2014 arbejdet rigtigt meget med netop dette aspekt af Familieiværksætterne, og både evalueringer, erfaringer og forskning har givet anledning til en række ændringer. Blandt andet er der nu afsat tid til netværksskabelse også senere i forløbet, der arbejdes mere, tidligere og mere konkret med netværksdannelsen på de enkelte hold, og konkrete historier vidner om et givende netværk. F.eks. manglede et forældrepar pasning til deres barn nogle dage, da barselsorloven var slut, og der først var plads i det ønskede pasningstilbud en måned senere. Her trådte en deltager på FamilieIværksætterholdet til og hjalp med pasning de dage, som familiens øvrige netværk ikke kunne dække ind. Som noget helt andet udtrykker respondenterne stor tilfredshed med, at der serveres aftensmad, så man ikke skal tænke på det, når man kommer hjem, og så fædrene kan komme til FamilieIværksætterne direkte fra arbejde. Holdstørrelse Langt størstedelen af respondenterne synes, at holdstørrelsen af deres FamilieIværksætterhold er tilpas. Side 7

8 Figur 5 Respondenternes holdning til holdstørrelsen af deres FamilieIværksætterhold, dataudtræk d. 1. feb Respondenterne har vidt forskellige kommentarer til holdstørrelsen: flere har oplevet, at deres hold blev slået sammen med et andet hold undervejs i forløbet. Det har både udløst forvirring og tilfredshed: nogle giver udtryk for, at holdet blev for stort, mens andre oplevede, at holdstørrelsen ved sammenlægningen blev tilpas. Det skal bemærkes, at der stort set udelukkende blev lavet holdsammenlægninger i 2014, hvor rekrutteringen og fastholdelsen i FamilieIværksætterne ind imellem bar præg af, at der endnu ikke var erfaringer med tilbuddet. Da holdene sammensættes efter termin, fordrer en holdsammenlægning, at holdene skal være tæt på hinanden terminsmæssigt. Flere respondenter kommenterer også på udfordringer med at skabe forældregrupper, hvis holdet var meget stort bl.a. med hensyn til den fysiske plads i hjemmene. Respondenterne angiver, at gruppelederen kan hjælpe med at sætte forventningerne ned, så forældrene ved, at det er okay at sidde på gulvet, hvis man ikke har stole nok til forældregruppen og f.eks. at købe kage i stedet for at bage selv. Disse råd har vi naturligvis taget til os. De store hold gav ifølge respondenterne også udfordringer med uro på holdet, efter børnene var blevet født, og mangel på tid så det ikke var muligt for alle forældrene at komme til orde. Problemet med ikke at nå gennem programmet var en børnesygdom i FamilieIværksætterforløbet i Kolding. Særligt erfaringen, men også en løbende tilpasning af materialet har sat gruppelederne langt bedre i stand til at disponere tiden på den enkelte mødegang. Indholdet i FamilieIværksætterne Respondenterne fik mulighed for at kommentere de emner, der er blevet tager op i FamilieIværksætterne. Her kunne de komme med deres vurdering af hvilke emner, der var særligt gode, hvilke emner der var unødvendige, og hvad manglede. Forslag til nye emner Flere respondenter ønsker mere fokus på parforholdet, både et følelsesmæssigt fokus, men også omkring sex. Den mødegang, der handler Side 8

9 meget specifikt om parforhold har som resultat undergået store forandringer, og mens det i starten var samtlige PPR-pykologer, der deltog som undervisere på mødegangen, varetages opgaven nu af et særligt korps med viden om og interesse for emnet. Sundhedsplejerskerne som gruppeledere har sammen med psykologerne fået efteruddannelse i emnet med direkte fokus på undervisningssituationen i Familieiværksætterne. Flere respondenter kunne godt tænke sig en introduktion til bookingsystemet til daginstitutionerne, og at emnet bliver taget op tidligt i forløbet, da man skal være hurtigt ude med at booke plads efter fødslen. Det nævnes derfor nu på mødegangen, lige før børnene fødes, og på mødegangen om dagpasningsområdet fortæller vi tydeligere end i starten, hvorfor mødegangen ligger lige før, mange af børnene starter i pasningstilbuddet. Evalueringsresultaterne giver således både anledning til helt konkrete ændringer, men er også en god pejling om, hvornår vi f.eks. skal skærpe vores budskaber. En del respondenter ønsker sig viden om førstehjælp til spædbørn og spædbørnssygdomme. Sygdomme hos det lille barn er en fast del af FamilieIværksætterforløbet. Førstehjælp er kun kort nævnt. Undervisning i førstehjælp skal erhverves eksternt og vil medføre en betragtelig udgift. Derfor opfordres holdene til selv at arrangere førstehjælpskurser ved behov. Indholdet af mødegangen om bl.a. sikkerhed tilpasses løbende, senest er den tilført en video om, hvordan man skal reagere, hvis det lille barn får noget galt i halsen. Respondenternes forslag er generelt mange og spænder vidt. Nogle foreslår kortere mødegange efter fødslen, fordi børnene er trætte til sidst, mens andre igen foreslår, at enkelte mødegange skal være længere. Nogle respondenter ønsker også gerne mere fokus på helt konkret barnepleje og aflæsning af en babys signaler, og at der er tid til spørgsmål i forhold til børneopdragelse. Siden opstart af FamilieIværksætterne har gruppelederne fået langt erfaring med formen, og det har længe givet overskud til ekstra spørgsmål i pausen og efter undervisningen. Desuden er der sket en omlægning, så børnene ved 4 og 8 måneders alderen ikke længere undersøges i regi af Familieiværksætterne, men af distriktssundhedsplejersken. Rettidig viden Flere respondenter kommenterer, at nogle af emnerne kom for sent i forhold til barnets udvikling bl.a. omkring tænder og skemad. Det kan være meget vanskeligt at ramme præcist: holdene sammensættes efter deltagernes termin, og antal førstegangsgravide med termin i en given måned kan svinge meget. Dertil kommer, at fødslerne kan falde meget forskelligt, selvom fødselsterminerne er fastsat tæt på hinanden. Yderligere svinger det med op til et par måneder, hvornår den enkelte familie vælger at starte med at Side 9

10 introducere fast føde til barnet, ligesom tandfrembrud kan svinge med adskillige måneder fra barn til barn. Det vurderes derfor, at der er behov for en forventningsafstemning, snarere end for ændringer i den tidsmæssige planlægning. Positiv kritik Respondenterne fremhæver oplæggene fra en række af underviserne positivt, blandt andet nævnes jordemoder, advokat, tandlæge som levende og inspirerende. Emnerne opleves som relevante, men det bemærkes også, at de ansvarlige var fagpersoner mere end formidlere. Her ligger et vedvarende udviklingspotentiale, som blandt andet har været fokuspunkt for fælles temadage for gruppeledere og undervisere på FamilieIværksætterne. Der er ros til diskussionerne om, hvordan tiden ville være med den lille, hvilke ønsker, forhåbninger og drømme man har, og det nævnes, at de øvrige holddeltageres beretninger gav anledning til refleksion. Det er netop et af formålene med den måde FamilieIværksætterforløbet er konstrueret, at forældrene kan lære af hinanden. Bekræftelse i viden Nogle respondenter skriver, at de ikke oplevede at få ny viden, men at det var rart at blive bekræftet i det, man allerede vidste. Reelt drejer det sig om, at der i mindre grad skal oplyses, men at deltagerne har brug for vejledning til, hvordan de skal forholde sig til en viden, de har. Derfor bruges der tid på at afstemme, at alle på holdene har samme basisviden om et emne, inden der vejledes mere konkret. Den fælles viden har også det formål, at den ligestiller deltagerne. Ikke blot ligestilles forældrepar med vidt forskelligt uddannelsesbaggrund, men mand og kvinde ligestilles også i forhold til deres viden om f.eks. kost til barnet. Derfor har det værdi at undervise i stof, som er helt eller delvist kendt af nogle af deltagerne. Undervisningsformen Størstedelen af respondenterne synes, at undervisningsformen med oplæg er tilpas (82 %), men en lidt mindre andel synes undervisningsformen med diskussion er tilpas (62 %). Her udtrykker hver femte, at der er for lidt diskussion (26 %). Kun lidt mere end halvdelen af respondenterne synes, undervisningsformen med øvelser er tilpas (52 %), mens næsten hver tredje synes der er for lidt øvelser (30 %). Næsten alle synes, undervisningsformen med opdeling på køn er tilpas (84 %). Side 10

11 Figur 6 Respondenterne holdning til forskellige undervisningsformer, dataudtræk d. 1. feb Tre ud af fire respondenter giver udtryk for, at mængden af informationer, de har fået i FamilieIværksætterne, er tilpas (77 %). Lidt mere end hver tiende synes, mængden var for lille, og der var ting, de manglede af få svar på (16 %). En lille andel synes, informationsmængden var for stor, og de fik mere information, end de følte, de havde brug for (5 %). Figur 7 Respondenterne holdning til mængden af informationer, de har fået om FamilieIværksætterne, dataudtræk d. 1. feb Det er en bestandig udfordring for gruppeledere og undervisere at ramme præcist det rette informationsniveau på et givet hold fra gang til gang. Erfaringen hjælper meget, men det er givetvis en udfordring, der altid vil ses. Gruppedynamik Da netværksdannelsen er et af FamilieIværksætternes store fokusområder, blev deltagerne også spurgt til gruppedynamikken på deres hold. Tre ud af fire respondenter svarer, at de kom godt eller meget godt ud af det med hinanden på FamilieIværksætterholdet (48 % og 33 %). Side 11

12 Figur 8 Respondenternes holdning til gruppedynamikken på holdet om de kom godt ud af det med hinanden, dataudtræk d. 1. feb Mange af respondenterne har haft en virkelig positiv oplevelse med forældregrupperne, hvor de oplever et godt sammenhold, rummelighed og at fædrene kom mere på banen. Mange hold har stadig kontakt efter forløbet er afsluttet. Nogle respondenter angiver, at der på deres hold var for stor forskellighed blandt forældrene til, at forældregrupperne kom til at fungere optimalt. Siden opstart af FamilieIværksætterne i 2014 har vi gjort os mange erfaringer og fået tilført viden om, hvad der betinger en god netværksdannelse på et hold. Erfaringerne peger i retning af, at netværket hjælpes godt på vej, når rammen sættes tydeligt og tidligt i forløbet, og når nogle af deltagerne går i front i forhold til netværksdannelsen på holdet. Så får forskellighed vs. lighed mindre plads. Forskning om netværksdannelse på Familieiværksætterne 2 peger på, at særligt fædrene kan bruges som løftestang for et inkluderende netværk på holdene. I forlængelse deraf arbejder vi i højere grad med forældregrupper end med mødregrupper i FamilieIværksætterne, og der er afsat mere tid end tidligere til netværksdannelse i kønsopdelte grupper først i forløbet. Sundhedsplejens rolle for gruppedynamik Respondenterne blev også spurgt, om sundhedsplejersken som gruppeleder kan eller skal gøre mere for at skabe en god gruppedynamik. Nogle respondenter svarede blot nej eller pointerede, at man ikke kan tvinge forældrene til at have en god kemi med hinanden, og forældrene også selv skal tage ansvar for at etablere et godt sammenhold. Andre gav en uddybende kommentar. Her svarede respondenterne, at gruppelederne skal være dygtige facilitatorer, som formår at få alle med, også mændene. Gruppelederen skal være godt forberedt og turde skære igennem, hvis der opstår spændinger i gruppen, fx i forbindelse med etableringen af forældregrupper. 2 Annette Vestergaard Olesen, 2014: En undersøgelse af Familieiværksætternes forebyggelsesstrategi om at styrke forældreskab gennem netværksdannelse Side 12

13 Respondenterne kommer med forskellige forslag til, hvordan gruppelederen kan tage initiativ til at skabe en god gruppedynamik, fx med navnelege i starten, så gruppen lærer hinanden bedre at kende, opfordre til at tale sammen i pauserne og under gruppearbejde og foreslå at oprette en Facebook-gruppe, så man har et fælles sted at dele opslag og kan kommunikere let uden for mødegangene. Gruppelederen kan også tage initiativ til at arrangere fællesspisning før fødslen og hjælpe med planlægningen af det første møde i forældregrupperne med særligt fokus på, at mændene deltager. Gruppelederen kan hjælpe med at sætte forventningerne ned, så forældrene ved, at det er okay at sidde på gulvet, hvis man ikke har stole nok til forældregruppen og at købe kage i stedet for at bage selv. Der er også forslag om at være opmærksom på holdstørrelsen, da det kræver en større indsats fra gruppelederen til at skabe en god gruppedynamik. Nogle respondenter foreslår også, at man tager alder og forældrenes bopæl med i betragtning, når holdene dannes. Det vil dog give en meget ujævn fordeling på holdene og vil umuliggøre en undervisning hæftet op på børnenes alder og udvikling. Forældregruppe Omkring to ud af tre respondenter har deltaget i deres holds forældregruppe (64 %), som mødes uden for FamilieIværksætterregi. Figur 9 Respondenternes svar på, om de har deltaget i forældregruppen, dataudtræk d. 1. feb De respondenter, der svarede nej til at have deltaget i forældregruppen, blev spurgt til, hvorfor de havde fravalgt forældregruppen. Her var det kun en lille andel, der benyttede sig af de svarkategorier, der var oplistede. Side 13

14 Figur 10 Respondenternes begrundelse for at have fravalgt forældregruppen (respondenterne der svarede Nej, til at have deltaget i forældregruppen), dataudtræk d. 1. feb Respondenterne blev spurgt, om de kender Sundhedsplejens traditionelle tilbud om en mødregruppe, og om de blev tilbudt at deltage i en mødregruppe eller forældregruppe, samt om de har manglet det traditionnelle mødregruppetilbud. Her svarer to ud af tre respondenter, at de kender til det traditionelle tilbud (66 %), og en ud af tre har manglet dette tilbud (38 %). Figur 11 Andel af respondenter, der kender til sundhedsplejens traditionelle tilbud om en mødregruppe i nærmiljøet samt om de har manglet den traditionelle mødregruppe, dataudtræk d. 1. feb Respondenterne blev bedt om at kommentere, at de ikke var blevet tilbudt det traditionelle tilbud om mødregrupper. Har svarede en del, at de gerne ville havde været i en gruppe, der var mere homogen mht. alder og bopæl, så de havde haft lettere ved at skabe gode, vedvarende relationer lokalt. Nogle respondenter har selv etableret en gruppe i nærområdet. Som opfølgning blandt andet på evalueringsresultaterne tilbyder Sundhedsplejen nu deltagelse i lokale mødregrupper til alle, men en del af deltagerne på FamilieIværksætterne takker nej, da de allerede har det fornødne netværk via deres FamilieIværksætterhold. Anbefaling af FamilieIværksætterne til andre Respondenterne blev spurgt, om de vil anbefale FamilieIværksætterne til andre. Hertil svarede næsten ni ud af ti ja. Side 14

15 Afslutningsvist blev respondenterne opfordret til at komme med kommentarer og gode råd omkring FamilieIværksætterne. En tredjedel (dvs. 27) af respondenterne tog imod opfordringen, og godt halvdelen af dem kom med stor ros til forløbet. Respondenterne havde oplevet et stort fællesskab, der blev skabt, før børnene blev født, og som har holdt ved, efter forløbet er stoppet. Syv respondenter gjorde dog opmærksom på, at gruppen er meget bred, hvilket stiller store krav til holdleder og oplægsholdere, så alle føler emnet er relevant for dem, og alle føler, de bliver hørt. Respondenter giver udtryk for stor tilfredshed med, at mødegangene er uden for arbejdstid, så fædrene kan komme med, og et par stykker foreslår endda foreslår, at tilbuddet udvides til flergangsfødende. Evaluering af de enkelte mødegange I 2014 og 2015 er deltagerne på Familieiværksætterholdene blevet bedt om at evaluere udvalgte mødegange. I starten foregik evalueringen på papir i slutningen af den enkelte mødegang. Dette gav en høj svarprocent. Senere overgik evalueringen til elektronisk form, og til trods for at der blev afsat tid til dette i slutningen af den enkelte mødegang, kan det konstateres, at langt færre har besvaret spørgeskemaerne. For 2016-holdene har fokus ligget på de to nedslagsevalueringer, som er udarbejdet af Fonden for Socialt Ansvar. Evalueringerne af de enkelte mødegange har haft fokus på relevansen af emnerne, fordeling af tid på forskellige undervisningsformer, herunder deltagernes egne muligheder for at bidrage, samt på deltagernes netværk. Yderligere har der været en åben del til kommentarer. Sidstnævnte knyttes i sagens natur ofte an til oplevelser på det enkelte hold, men der er også gennemgående temaer som tilfredshed med ændret forplejning, og bemærkninger som er møntet på de store linjer i forløbet, f.eks. om placeringen af mødegangen med dagpasningsområdet, som nogle ønsker rykket frem, da valget af pasning nu kan ske allerede, fra barnet er tildelt et cpr-nummer. Helt generelt ses en stor tilfredshed med undervisningen. Emnerne opleves som relevante, og der er oftest fin tilfredshed med den konkrete fordeling mellem oplæg og drøftelse. I det følgende præsenteres resultaterne af evalueringen fra udvalgte mødegange. Mødegang 8, som er placeret på et tidspunkt, hvor børnene er ca. to måneder gamle, var fra starten af FamilieIværksætterne en vanskelig mødegang. Mødegangen handler om familiedynamik og parforhold, herunder Side 15

16 om konflikter og håndtering af konflikter. Det er en mødegang, der fra starten blev mødt med visse forbehold og en dosis berøringsangst af såvel undervisere som deltagere. Siden har ændringer i både form, indhold og bemanding løsnet op for mødegangen. Figur 12 Mødegang 8, respondenternes holdning til emnet Familiedynamik, evalueret af en del af 2015-holdene Figur 13 Mødegang 8, respondenternes holdning til emnet Konflikthåndtering, evalueret af en del af 2015-holdene Figur 14 Mødegang 8, respondenternes kontakt uden for mødegangene, evalueret af en del af 2015-holdene Side 16

17 Kommentarerne er både positive og negative: fra stor tilfredshed til bemærkninger om, at der er kommet nye på holdet, over refleksioner over tidspunktet kurset holdes på og utilfredshed med undervisningsmåden til håb om mere information om samme emne og forslag til, at emnet placeres tidligere i forløbet. Mødegang 11 handler om barnets sproglige udvikling og om udvikling, rytmer og sikkerhed. Den var for og 2015-holdene placeret omkring 6 måneders alderen. Figur 15 Mødegang 11, 2015-holdene Figur 16 Mødegang 11, 2015-holdene Side 17

18 Figur 17 Mødegang 11, 2015-holdene Figur 18 Mødegang 11, 2015-holdene Evalueringerne viser, mødrene har større kontakt til hinanden uden for undervisningsregi, end fædrene har. Det overrasker ikke, da det er mødrene, som er på barsel, og der er tradition for, at nybagte mødre ses i mødregrupper. Side 18

19 Evaluering af FamilieIværksætter-forløbet ved Kolding Kommune Nedslagsevalueringer Fonden for Socialt Ansvar har i samarbejde med fem af de kommuner som tilbyder FamilieIværksætterne, udarbejdet et evalueringsskema til landsdækkende brug på to mødegange i FamilieIværksætter-forløbet. Baggrunden er et ønske om fælles data på tværs af FamilieIværksætterkommunerne og mulighed for at sammenligne egne resultater med de landsdækkende resultater. Nedslagsevalueringerne har særligt fokus på forældrenes egen oplevelse af deres udbytte af forløbet. Forældrene er de helt centrale aktører, som forløbet retter sig imod, og det er afgørende vigtigt, at de selv oplever et udbytte af forløbet, hvis resultatet skal have effekt både på kort og lang sigt. I Kolding Kommune er disse spørgeskemaer taget i brug ved de hold, som er startet fra januar 2016 og frem. Spørgeskemaerne placeres ved mødegang 8 og ved mødegang 13 eller 14. Holdene har derfor i praksis anvendt skemaerne fra juni 2016, og der foreligger derfor endnu ingen besvarelser ved mødegang 13/14. De 128 besvarelser i dette tidsrum viser overordnet, at forældrene i overvejende grad (72 %) føler sig klædt på gennem FamilieIværksætterne til de emner, der evalueres. Særligt økonomi og jura angiver mange (20 %), at de havde styr på i forvejen. Et område, der skiller sig ud, er aflæsning af barnets signaler, hvor kun 53 % angiver, at FamilieIværksætterne har sat dem bedre i stand til at læse deres barns signaler efter fødslen. Det vurderes, at det her spiller ind, at målgruppen er nye forældre, som stadig er ved at lære deres barn at kende, men også at udsagnet viser behovet for en individuel vejledning til de nybagte forældre om kontakten til det lille barn. 79 % svarer, at de alt i alt er tilfredse med deres udbytte af FamilieIværksætterne og hele 95 % angiver, at det er et plus, at både mænd og kvinder deltager. Derudover svarer 87 %, at det har været positivt for dem at mødes med andre forældre og tale om forældreskabet. I nedslagsevalueringerne bliver forældrene også spurgt om, hvad det bedste, de har fået ud af FamilieIværksætter-forløbet. En meget stor andel af forældrene nævner det indbyrdes netværk som forløbets største plus. At vi har et forum, hvor alt kan drøftes, hvor vi er i samme båd og hvor vi har mulighed for at spare med ligestillede. citat fra forældre, 2016 Side 19

20 Ved nedslagsevalueringen på mødegang 8, dvs. den anden mødegang efter fødslen, nævner mange desuden, at de er tilfredse med informationsniveauet, og at fødselsforberedelsen har forberedt dem godt til fødslen. En deltager udtrykker sin generelle tilfredshed således: Det er et fantastisk initiativ, hvilket får Kolding kommune til at fremstå meget børnevenlig. Deltagerne bliver også spurgt om der er noget, de kunne ønske sig anderledes i FamilieIværksætter-forløbet. Her lægger flest respondenter fokus på mødetiderne inden fødslen, idet flere giver udtryk for, at det er svært for dem at nå mødegangene med jordemoder, da disse er placeret i dagtimerne. Generelt er der meget få ønsker om en anderledes tilgang eller indhold i forløbet. Side 20

21 Nedslagsevalueringerne i Silkeborg Kommune, en sammenligning. Silkeborg Kommune er en af de kommuner, som deltog i udarbejdelsen af nedslagsevalueringerne, og Sundhedsplejen i Silkeborg Kommune har i januar-februar 2016 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt førstegangsforældre, som har deltaget på forløbet FamilieIværksætterne. Undersøgelsen er baseret på 72 fulde besvarelser og 3 delvise besvarelser fra forældre, der i undersøgelsesperioden var midtvejs i deres deltagelse i FamilieIværksætterforløbet, dvs. svarende til vores besvarelser fra mødegang 8. Kun 55 % af forældrene i Silkeborgundersøgelsen angav, at være tilfredse med deres udbytte af FamilieIværksætterne, 79 % angav, at det var positivt, at både mænd og kvinder deltog i forløbet, mens 58 % af deltagerne i Silkeborg angiver, at det har været positivt for dem at tale med andre om forældreskabet. Det er en markant forskel fra de resultater, vi har på samme måling i Kolding Kommune, hvor hele 79 % erklærer sig tilfredse med udbyttet, 95 % angiver, at begge forældres deltagelse er positiv og 87 % tilkendegiver, at det har været positivt at tale med andre forældre om forældreskabet. Et fællestræk de to kommuner imellem er, at forældrene nævner deres indbyrdes netværk som det helt store plus ved deltagelsen i FamilieIværksætterne. Side 21

22 FamilieIværksætterne under forskernes lup: Aarhus På Aarhus Universitet undersøger en forskergruppe aktuelt udbyttet af FamilieIværksætterne. Projektet laves i samarbejde med Aarhus Kommune og Skejby Sygehus. Der er tale om et randomiseret forskningsforsøg med forventet publikation af de første resultater i slutningen af En første pejling af effekten i forhold til antallet af skilsmisser, særlige indsatser og overførselsindkomster f.eks. kan således tidligst forventes i FamilieIværksætterne i Aarhus udgør tolv mødegange, mens fødselsforberedelsen er et tilbud, forældrene selv skal melde sig til ved siden af FamilieIværksætterne. Tilbuddet fra distriktssundhedsplejersken er bpde i Kolding Kommune og i Aarhus Kommune uafhlængigt af, om familien deltager i FamilieIværksætterne. Til forskel fra FamilieIværksætterne i Kolding Kommune udelukker forskningsprojektet i Aarhus nogle familier, bl.a. familier som mangler danskkundskaber. Forskningsprojektets fokus er at undersøge, hvorvidt et gruppebaseret forældreprogram som primært udbytte kan give tidligt forbedret forældrekompetence. Der kigges yderligere på en række parametre sekundært og tertiært udbytte af indsatsen, herunder bl.a. reduceret stress hos forældrene, forbedret kvalitet i de tidlige familierelationer, dvs. forbedret kvalitet af forældreskabet, forældresamarbejdet og parforholdet og forbedret udbytte ift. Børnene, herunder bedre fysisk helbred og forbedret socioemotionel og kognitiv udvikling. Studiet i Aarhus indhenter information både fra sundhedsplejerskernes journalsystem og fra Danmarks Statistik samt via spørgeskemaer til de deltagende familier. Der indhentes data fra familierne fire gange frem til barnet er syv år gammelt: under graviditeten, når barnet er 9 måneder gammelt, ved 18 måneders alderen og når barnet er syv år gammelt. De sidste data indhentes således i Familierne følges kontinuerligt via diverse dataregistre, frem til barnet fylder syv år. Side 22