Folkesundheden i fremtiden

Transkript

1 Folkesundheden i fremtiden 35 n Statistisk fremskrivning af sygdomsudviklingen er ønskelig men også forbundet med store og mange usikkerhedsmomenter. n Det er vigtigt at forholde sig kritisk til resultaterne af fremskrivningen og bl.a. vurdere den anvendte fremskrivningsmetode og dens forudsætninger, samt at se på resultaterne med henblik på at vurdere, om der er tale om en ønskelig udvikling, eller om der skal gribes ind overfor den forventede udvikling. n Den observerede stigning i folkesygdommene forventes at fortsætte. I 2020 forventes i alt ca. to mio. voksne at rapportere at have en eller flere langvarige sygdomme. Det svarer til en tilvækst på ca voksne. n Antallet af heldøgnsindlæggelser forventes at stige med ca til i alt knap 1,4 mio. indlæggelser og antallet af ambulante kontakter forventes næsten at fordobles og være godt fem mio. i n Generelt viser fremskrivningen af de enkelte sygdomsgrupper et broget billede. Blandt folkesygdommene forventes der især en antalsmæssig stigning i relation til hjerte-kar-sygdomme, åndedrætssygdomme, diabetes samt astma og allergi. n Set over en 50-årig periode har forebyggelsesarbejdet udviklet sig fra at være baseret på projekter og ad hoc bevillinger til at være en driftsopgave for kommunerne. 459 n I EU s Lissabon traktat fra oktober 2007 foreslås det at give sundhed større politisk vægt, og der forventes indført et nyt overordnet mål om fremme af borgernes trivsel samt tilskyndelse til samarbejde mellem medlemsstaterne om sundhed og sundhedstjenester. n I Danmark skal en forebyggelseskommission i løbet af 2008 analysere og fremsætte forslag til en styrket forebyggende indsats. De kommende års udvikling inden for folkesundhedsområdet belyses i dette kapitel ud fra to forskellige vinkler. Dels en sygdomsmæssig vinkel, hvor sygdomsudviklingen er søgt fremskrevet til 2020 på grundlag af data fra Landspatientregisteret og fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Dels en forebyggelses- og sundhedsfremme vinkel, hvor fokus er på de overordnede tendenser i den udvikling, det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde allerede har gennemgået og på beskrivelse af de sundhedspolitiske initiativer og indsatser vedr. forebyggelse og sundhedsfremme, der i slutningen af 2007 ligger på tegnebordet. Mange andre forhold end lige netop udviklingen i sygelighed og forebyggelse er naturligvis af betydning for den samlede udvikling i folkesundheden såvel generelle levevilkår, så som socioøkonomiske, kulturelle og miljømæssige vilkår, som mere specifikke levevilkår, så som arbejdsforhold, boligforhold, uddannelsesforhold mv. (se figur 2.2). Også udviklingen i de demografiske forhold er af betydning for de kommende års udvikling. Ifølge Danmarks Statistisk befolkningsprognose forventes en befolkningstilvækst på i alt flere danskere i 2020 og en ændret alderssammensætning, hvor ældreandelen forventes at stige fra 15,1 % i 2005 til 20,7 % i Det svarer til en stigning på knap ældre på 65 år eller derover. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

2 Folkesundheden i fremtiden Kapitel Sygdomsudviklingen Som bekendt er det vanskeligt at spå især om fremtiden! Selv om det er vanskeligt og forbundet med store og mange usikkerhedsmomenter kan det alligevel være ønskeligt at forsøge at tegne nogle udviklingstendenser, såvel i relation til den forventede aktivitet i sygehusvæsenet som i relation til prioriteringen af de kommende års forebyggelsesindsats. Med udgangspunkt i Landspatientregisteret, Det Psykiatriske Centralregister, Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne og Danmarks Statistiks befolkningsprognose er det forsøgt at fremskrive sygdomsudviklingen i Danmark til 2020 (1). Ved statistiske fremskrivninger er det vigtigt at se på resultaterne og stille bl.a. følgende spørgsmål: Er det en acceptabel fremskrivningsmetode, der er anvendt? Holder forudsætningerne? Er den udvikling, som fremskrivningen viser, rent faktisk ønskelig? Skal der gøres noget for at gribe ind over for den forventede udvikling? Fremskrivningsmetode 1 Belyst ved spørgsmålet: Har De nogen langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse? (ved langvarig forstås en varighed på mindst seks måneder). De angivne sygdomme er efterfølgende kodet i henhold til WHO s internationale sygdomsklassifikation, version 8 og En liste med en række udvalgte sygdomme blev præsenteret for svarpersonerne, og for hver sygdom skulle de angive, om de havde den nu. 3 Et ambulant forløb vil sige en afsluttet ambulant kontakt. Et forløb kan bestå af flere ambulante besøg og forskellige ydelser, men først ved afslutningen kobles den endelige diagnose på. Som mål for sygeligheden er anvendt såvel direkte mål i form af selvrapporterede langvarige sygdomme 1 og specifikke sygdomme 2, hentet fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, som indirekte mål i form af heldøgnsindlæggelser i perioden og ambulante forløb 3 i perioden , hentet fra Landspatientregisteret. Fremskrivningen er gennemført ved brug af en simpel lineær metode, hvor der på basis af de observerede hyppigheder indenfor køns- og aldersgrupper udregnes estimerede hyppigheder ud fra en simpel lineær regression. Det forventede antal heldøgnsindlæggelser, ambulante forløb og personer med langvarige henholdsvis specifikke sygdomme udregnes ved inden for hver køns- og aldersgruppe at kombinere de estimerede hyppigheder med prognosetal for befolkningsudviklingen og summere disse. Resultaterne af fremskrivningen præsenteres på to forskellige måder. Dels i form af en ratebaseret fremskrivning af heldøgnsindlæggelser, ambulante kontaktforløb samt voksne danskere med selvrapporterede langvarige sygdomme henholdsvis specifikke sygdomme. Dels i form af en antalsmæssig fremskrivning, hvor der samtidig er lagt vægt på inden for hver sygdomsgruppe at belyse såvel betydningen af den sygdomsmæssige som af den demografiske udvikling for den forventede tilvækst. Der sondres således mellem en demografisk komponent, dvs. betydningen af ændringer i befolkningens størrelse og aldersmæssige sammensætning, når sygeligheden holdes konstant, og den sygdomsmæssige komponent, dvs. betydningen af sygdomsudviklingen når befolkningens størrelse og aldersmæssige sammensætning holdes konstant. Endelig er der en demografisk-sygdomsmæssig komponent, der viser betydningen af den kombinerede effekt af ændringer i demografi og sygelighed. Denne del af tilvæksten kunne være inkluderet i enten den demografiske komponent eller den sygdomsmæssige men af hensyn til fortolkningen af den samlede tilvækst i fremskrivningsperioden er det fundet mest relevant at vise betydningen af hver af de tre komponenter for sig. Der henvises til Davidsen et al (1) for en detaljeret redegørelse og diskussion af fremskrivningsmetoden. Resultater af fremskrivningen Tabel 35.1 viser i oversigtsform resultatet af fremskrivningen. I tabellen ses for hver af de anvendte mål for sygelighed den observerede og den forventede udvikling i de aldersstandardiserede rater for de 14 sygdomsgrupper i perioden 1987 til 2020 samt den forventede antalsmæssige tilvækst i 2020 og det totale forventede antal, ligeledes i For hjerte-kar-sygdomme ses eksempelvis, at den aldersstandardiserede rate af heldøgnsindlæggelser er steget fra 24,3 pr personår i 1987 til 28,0 i 2000, og at raten dernæst er faldet til 26,1 i Raten forventes igen at stige i fremskrivningsårene, således at der i 2020 forventes at være 29,7 heldøgnsindlæggelser af hjerte-kar-sygdomme pr personår. Da der er tale om aldersstan- Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

3 Kapitel 35 Folkesundheden i fremtiden dardiserede tal er raterne umiddelbart sammenlignelige. Antallet af heldøgnsindlæggelser forventes at stige med , således at der i alt vil være heldøgnsindlæggelser som følge af hjerte-kar-sygdomme i Hyppigheden af ambulante kontaktforløb i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme var i ,2 pr personår og her forventes ligeledes en stigning til 28,0 kontaktforløb i Det svarer til en antalsmæssig tilvækst på kontaktforløb i 2020, således at det samlede antal ambulante kontaktforløb pga. hjerte-kar-sygdomme forventes at blive Endelig viser tabellen for hjerte-kar-sygdommenes vedkommende forekomsten af selvrapporterede hjerte-kar-sygdomme. Den aldersstandardiserede forekomst er steget fra 5,8 % i 1987 til 7,0 i 2005 og i 2020 forventes 7,9 % af voksne danskere at angive, at de har en eller flere langvarige hjerte-kar-sygdomme. Det svarer til en tilvækst på voksne danskere. Af hensyn til oversigtligheden er der i tabellen kun medtaget et samlet mål for kræftsygdomme, der imidlertid dækker over meget forskelligartede udviklinger. Disse er nærmere beskrevet i et efterfølgende afsnit. Det samme gælder psykiske lidelser, hvor data dels er hentet fra Landspatientregisteret, dels fra Det Psykiatriske Centralregister. Ratebaseret fremskrivning Den ratebaserede fremskrivning af heldøgnsindlæggelser viser generelt et noget heterogent billede nogle sygdomme forventes at stige markant (f.eks. hjerte-kar-sygdomme og åndedrætssygdomme) eller moderat (f.eks. infektionssygdomme og blodsygdomme). Andre sygdomme forventes at være konstante (f.eks. muskel- og skeletsygdomme) og atter andre forventes at falde (f.eks. diabetes og urinvejssygdomme) (tabel 35.1). Hvad angår den ratebaserede fremskrivning af ambulante forløb ses en udtalt stigning for muskel- og skeletsygdomme, sygdomme i nervesystemet og sygdomme i fordøjelsesorganer, hjerte-kar-sygdomme, urinvejssygdomme, diabetes og blodsygdomme. Der forventes et svagt fald i hyppigheden af ambulante forløb i forbindelse med skader. I tabel 35.2 sammenholdes den forventede udvikling for heldøgnsindlæggelser og ambulante forløb fra 2005 til Udviklingen er inddelt i tre grupper: nedgang, konstant og stigning, hvor den konstante udvikling tentativt er defineret som en ændring på højest +/- 5 %. Nedgang i den aldersstandardiserede hyppighed af heldøgnsindlæggelser kombineret med stigning i hyppigheden af ambulante forløb afspejler sygehusvæsenets strukturelle udvikling i de senere år med stadig større vægt på ambulante forløb. Også en konstant hyppighed af heldøgnsindlæggelser og stigning i ambulante forløb kan ses som udtryk for denne strukturelle udvikling. For ingen af sygdommene viser fremskrivningen en stigende eller konstant aldersstandardiseret hyppighed af heldøgnsindlæggelser kombineret med nedgang i hyppigheden af ambulante forløb. Men for flere sygdommes vedkommende ses forventet stigende hyppighed af både heldøgnsindlæggelser og ambulante forløb. Kun for skader forventes nedgang i både heldøgnsindlæggelser og ambulante forløb. Den ratebaserede fremskrivning af selvrapporterede langvarige sygdomme viser også et broget billede med både stigende og faldende sygdomsforekomst. Under ét steg den aldersstandardiserede forekomst af langvarig sygdom (mindst én sygdom) fra 34,2 % i 1987 til 41,3 % i 2000 og faldt dernæst til 39,0 % i I 2020 forventes 44,3 % af voksne danskere at ville angive at have en eller flere langvarige sygdomme. Den aldersstandardiserede forekomst af diabetes, hjerte-kar-sygdomme, åndedrætssygdomme, hudsygdomme og skader forventes at stige svagt frem mod 2020, mens forekomsten af sygdomme i fordøjelsesorganer og urinveje forventes at falde. 461 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

4 Folkesundheden i fremtiden Kapitel 35 Tabel Heldøgnsindlæggelser, ambulante forløb og langvarige sygdomme (%) og fremskrevet til Hyppighed, antalsmæssige tilvækst samt forventet antal i alt i Aldersstandardiseret rate pr personår / aldersstandardiseret forekomst (%) Forventet tilvækst (i 1.000) Forventet antal i alt (i 1.000) Infektionssygdomme Heldøgnsindlæggelser 3,9 4,5 4,7 5,5 5,7 6,1 6, Ambulante forløb... 2,7 2,7 2,7 2, Langvarig sygdom (%) 0,4 0,7 0,8 0,5 0,7 0,7 0, Kræft * Heldøgnsindlæggelser 25,3 25,1 20,8 19,3 17,4 15,3 13, Ambulante forløb... 19,1 18,9 18,6 18, Diabetes Heldøgnsindlæggelser 2,9 2,5 2,2 1,7 1,5 1,2 0,9-4 6 Ambulante forløb... 5,4 6,8 8,6 10, Specifik sygdom (%) 2,0 2,6 2,7 3,7 3,9 4,4 4, Stofskiftesygdomme (ekskl. diabetes) Heldøgnsindlæggelser 2,3 2,2 2,4 3,3 3,0 3,2 3, Ambulante forløb... 5,1 5,0 5,1 5, Blodsygdomme Heldøgnsindlæggelser 1,5 1,9 2,4 3,2 3,3 3,7 4, Ambulante forløb... 2,2 3,2 4,1 5, Langvarig sygdom (%) 0,2 0,1 0,2 0,3 0,3 0,3 0, Sygdomme i nervesystemet Heldøgnsindlæggelser 8,7 9,0 7,9 7,6 7,2 6,9 6, Ambulante forløb... 35,2 39,0 42,0 45, Langvarig sygdom (%) 5,0 5,1 5,2 4,8 4,9 4,9 4, Hjerte-kar-sygdomme Heldøgnsindlæggelser 24,3 25,3 28,0 26,1 28,2 29,0 29, Ambulante forløb... 23,2 24,8 26,4 28, Langvarig sygdom (%) 5,8 6,6 6,6 7,0 7,3 7,6 7, Åndedrætssygdomme Heldøgnsindlæggelser 13,0 14,1 16,5 17,9 19,3 20,7 22, Ambulante forløb... 10,3 10,2 10,1 9, Langvarig sygdom (%) 4,2 5,6 5,1 5,6 6,0 6,3 6, Sygdomme i fordøjelsesorganer Heldøgnsindlæggelser 17,0 17,5 16,9 16,3 16,2 16,0 15, Ambulante forløb... 21,7 24,6 27,5 30, Langvarig sygdom (%) 3,3 3,2 2,3 2,2 1,9 1,7 1, Urinvejssygdomme Heldøgnsindlæggelser 14,0 12,9 10,6 11,1 9,1 8,1 7, Ambulante forløb... 20,1 20,9 21,6 22, Langvarig sygdom (%) 1,2 1,2 1,1 0,9 0,9 0,8 0, (tabellen fortsættes på næste side) Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

5 Kapitel 35 Folkesundheden i fremtiden tabel 35.1 fortsat Aldersstandardiseret rate pr personår / aldersstandardiseret forekomst (%) Forventet tilvækst (i 1.000). Forventet antal i alt (i 1.000) Hudsygdomme Heldøgnsindlæggelser 2,5 2,5 2,8 3,0 3,0 3,2 3, Ambulante forløb... 6,3 6,2 6,2 6, Langvarig sygdom (%) 1,2 1,7 1,7 2,1 2,3 2,5 2, Muskel- og skeletsygdomme Heldøgnsindlæggelser 10,5 11,9 10,4 11,1 11,0 11,1 11, Ambulante forløb... 42,6 51,4 59,8 68, Langvarig sygdom (%) 13,9 15,9 16,3 14,8 15,5 15,4 15, Skader Heldøgnsindlæggelser 20,7 19,2 18,7 19,0 17,9 17,5 17, Ambulante forløb... 26,8 26,1 25,3 24, Langvarig sygdom (%) 3,6 3,0 4,6 4,6 5,1 5,5 5, Andre sygdomme Heldøgnsindlæggelser 54,7 59,6 65,8 73,3 74,7 79,3 84, Ambulante forløb ,6 388,2 478,6 569, Alle sygdomme Heldøgnsindlæggelser 204,1 210,9 212,6 221,3 220,4 223,9 227, Ambulante forløb ,9 740,1 849, Langvarig sygdom (%) 34,2 38,6 41,3 39,0 41,9 43,1 44, Andre specifikke sygdomme Kronisk bronchitis 3,3 4,3 3,0 3,2 3,0 2,9 2, Allergi. 9,4 14,0 21,2 26,4 32,1 37, Astma 3,0 4,5 5,4 6,3 7,3 8,2 9, Blodprop i hjertet. 0,6 0,6 0,6 0,5 0,5 0, Hovedpine/migræne 5,2 7,0 7,9 11,2 12,3 14,0 15, Rygsygdom 12,7 10,8 11,7 15,0 14,7 15,6 16, *) Omfatter samtlige kræfttilfælde. Udviklingen kommenteres i særskilt afsnit. Kilde: Davidsen et al, Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

6 Folkesundheden i fremtiden Kapitel 35 Tabel Ændringer i den aldersstandardiserede hyppighed af heldøgnsindlæggelser og ambulante kontaktforløb Ændring i heldøgnsindlæggelser Ændringer i ambulante kontaktforløb Nedgang (> 5 %) Konstant (+/- 5 %) Stigning (> 5 %) Nedgang (> 5 %) Kilde: Davidsen et al, Skader Konstant (+/- 5 %) Øvr. stofskiftesygdomme Infektionssygdomme Åndedrætssygdomme Hudsygdomme Stigning (> 5 %) Diabetes Muskel- og skeletsygdomme Hjerte-kar-sygdomme Sygdomme i nervesystem Fordøjelsessygdomme Blodsygdomme Urinvejssygdomme 464 Antalsmæssig fremskrivning Den antalsmæssige udvikling i heldøgnsindlæggelser og ambulante kontaktforløb er illustreret grafisk i figur 35.1 og Den gule vandrette søjle ud for hver af sygdomsgrupperne viser den forventede samlede tilvækst i antal heldøgnsindlæggelser. For hjerte-kar-sygdommes vedkommende forventes den samlede tilvækst som også tidligere vist at være heldøgnsindlæggelser. Søjlen ovenover viser, hvor meget henholdsvis den sygdomsmæssige og den demografiske komponent forventes at bidrage til den samlede tilvækst. Antallet af indlæggelser forventes at stige markant for hjerte-kar-sygdomme og åndedrætssygdomme og noget mindre for infektionssygdomme, stofskiftesygdomme (ekskl. diabetes), blodsygdomme, sygdomme i fordøjelsesorganer samt muskel- og skeletsygdomme, mens der forventes fald i antallet af indlæggelser for diabetes, sygdomme i nervesystem samt urinvejssygdomme. Mens udviklingen i heldøgnsindlæggelser for hjerte-kar-sygdomme som nævnt især kan tilskrives den demografiske udvikling, kan udviklingen i åndedrætssygdomme især tilskrives sygdomsudviklingen. Det samme gælder tilvæksten i antallet af heldøgnsindlæggelser for infektionssygdomme, øvrige stofskiftesygdomme og blodsygdomme, mens tilvæksten i sygdomme i fordøjelsesorganer, muskel- og skeletsygdomme og skader især kan tilskrives den demografiske udvikling. Faldet i antallet af indlæggelser for diabetes, sygdomme i nervesystem og urinvejssygdomme kan i langt overvejende grad tilskrives sygdomsudviklingen. Alt i alt forventes der i 2020 at være 1,395 mio. heldøgnsindlæggelser, svarende til en tilvækst i forhold til 2005 på Det estimeres, at knap to tredjedele af tilvæksten skyldes den ændrede befolkningsstørrelse og -sammensætning. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

7 Kapitel 35 Folkesundheden i fremtiden Figur Fremskrivningen af antal heldøgnsindlæggelser Sygdomsmæssig tilvækst Demografisk tilvækst Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst Tilvækst i alt Infektionssygdomme 10 Kræft -16 Diabetes -4 Stofskiftesygdomme ekskl. diabetes 10 Blodsygdomme 12 Sygdomme i nervesystemet -3 Hjerte-kar-sygdomme Åndedrætssygdomme 45 Sygdomme i fordøjelsesorganer 10 Urinvejssygdomme -7 Hudsygdomme 3 Muskel- og skeletsygdomme Skader Antal i Kilde: Davidsen et al, Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

8 Folkesundheden i fremtiden Kapitel 35 Figur Fremskrivningen af antal ambulante forløb Sygdomsmæssig tilvækst Demografisk tilvækst Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst Tilvækst i alt Infektionssygdomme 2 Kræft 15 Diabetes 35 Stofskiftesygdomme ekskl. diabetes 2 Blodsygdomme 20 Sygdomme i nervesystemet 86 Hjerte-kar-sygdomme Åndedrætssygdomme Sygdomme i fordøjelsesorganer 6 62 Urinvejssygdomme 16 Hudsygdomme 5 Muskel- og skeletsygdomme 175 Skader Antal i Kilde: Davidsen et al, Figur 35.2 viser den forventede tilvækst i ambulante kontaktforløb. Antallet af ambulante forløb var 2,83 mio. i 2005 og forventes at stige til lidt over fem mio. i Langt størsteparten af tilvæksten (79 %) kan alene tilskrives den sygdomsmæssige udvikling. Størst tilvækst forventes i forbindelse med muskel- og skeletsygdommene ( ambulante forløb i 2020). Desuden ses en klar tilvækst i forbindelse med sygdomme i nervesystemet, sygdomme i fordøjelsesorganer, hjerte-karsygdomme og diabetes. Tilvæksten i muskel- og skeletsygdomme, diabetes, sygdomme i nervesystem og sygdom- Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

9 Kapitel 35 Folkesundheden i fremtiden me i fordøjelsesorganer er overvejende sygdomsbetinget, mens tilvæksten i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme i lige stort omfang kan tilskrives den sygdomsmæssige og den demografiske udvikling. Kun i relation til skader ses et fald i antallet af ambulante kontakter. Den forventede udvikling i den selvrapporterede sygelighed fremgår af figur 35.3 (langvarige sygdomme) og 35.4 (udvalgte specifikke sygdomme). Antallet af voksne med en eller flere langvarige sygdomme steg fra 1,360 mio. i 1987 til 1,691 mio. i 2005 og forventes at være 2,074 mio. i Dvs. en tilvækst på ca voksne danskere. Tilvæksten kan i lige høj grad tilskrives den demografiske som den sygdomsmæssige udvikling. Der ses stigning i antallet af voksne med alle former for langvarige sygdomme med undtagelse af sygdomme i fordøjelsesorganer og urinveje. Faldet i disse to sygdomsgrupper skyldes i overvejende grad sygdomsudviklingen. Stigningen i den selvrapporterede sygelighed er mest markant for stofskiftesygdomme, hjerte-kar-sygdomme, åndedrætssygdomme, muskel- og Figur Fremskrivningen af selvrapporterede langvarige sygdomme Sygdomsmæssig tilvækst Demografisk tilvækst Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst Tilvækst i alt Infektionssygdomme 5 Stofskiftesygdomme 123 Blodsygdomme Sygdomme i nervesystemet 12 Hjerte-kar-sygdomme 109 Åndedrætssygdomme Sygdomme i fordøjelsesorganer Urinvejssygdomme -2 Hudsygdomme Muskel- og skeletsygdomme Skader Antal i Kilde: Davidsen et al, Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

10 Folkesundheden i fremtiden Kapitel 35 skeletsygdomme samt skader og kan for stofskiftesygdommene, åndedrætssygdommene og skaderne overvejende tilskrives den sygdomsmæssige udvikling, mens fremskrivningen af hjerte-kar-sygdommene og muskel- og skeletsygdommene især er præget af den befolkningsmæssige udvikling. Også fremskrivningen af de specifikke sygdomme viser stigende antal personer med de forskellige sygdomme (figur 35.4). For diabetes, allergi, astma, hovedpine/migræne og rygsygdom forventes endog meget markante stigninger for allergi forventes eksempelvis flere voksne at angive at have allergi i 2020 sammenholdt med Tilvæksten skyldes først og fremmest den sygdomsmæssige udvikling. Fremskrivning af psykiske lidelser Data om psykiske lidelser stammer dels fra somatiske afdelinger dels fra psykiatriske og er hentet fra henholdsvis Landspatientregisteret og Det psykiatriske Centralregister. Af tabel 35.3 fremgår, at den aldersstandardiserede hyppighed af heldøgnsindlæggelser har været svagt faldende på de somatiske afdelinger og svagt stigende på de psykiatriske. Tendensen fortsætter i fremskrivningsperioden. Der forventes en stigning i hyppigheden af ambulante forløb fra 2005 til 2020 mest udtalt for ambulante forløb på somatiske afdelinger. Den antalsmæssige fremskrivning viser tilsvarende små stigninger i antallet af heldøgnsindlæggelser men en tilvækst i ambulante kontaktforløb på på de somatiske afdelinger og på de psykiatriske. Tilvæksten kan i langt overvejende grad tilskrives den sygdomsmæssige udvikling. 468 Figur Fremskrivningen af selvrapporterede specifikke sygdomme Sygdomsmæssig tilvækst Demografisk tilvækst Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst Tilvækst i alt Diabetes 100 Kronisk bronchitis 11 Allergi 796 Astma 156 Blodprop i hjertet 3 Hovedpine / migræne Rygsygdom Kilde: Davidsen et al, Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

11 Kapitel 35 Folkesundheden i fremtiden Tabel Heldøgnsindlæggelser og ambulante forløb vedr. psykiske lidelser og fremskrevet til Hyppighed, antalsmæssig tilvækst samt forventet antal i alt i Aldersstandardiseret rate pr personår Forventet tilvækst (i 1.000). Forventet antal i alt (i 1.000) Heldøgnsindlæggelser Somatisk afdeling Psykiatrisk afdeling Ambulante forløb Somatisk afdeling Psykiatrisk afdeling Kilde: Davidsen et al, ,4 2,2 2,0 2,2 2,0 1,9 1,8.. 7,2 7,4 7,9 8,2 8,5... 1,9 2,8 3,7 4, ,3 12,8 13,4 13, Fremskrivning af kræftsygdomme Tabel 35.4 viser den forventede udvikling i kræftsygdomme. Den aldersstandardiserede hyppighed af heldøgnsindlæggelser for godartede svulster er aftaget markant i perioden 1987 til 2005 og forventes yderligere af aftage i fremskrivningsperioden, mens hyppigheden af dårligt definerede kræftlidelser/-diagnoser/-former og øvrige former for kræft er steget, såvel i perioden som i fremskrivningsperioden. Det ligger uden for kapitlets rammer at kommentere detaljeret på de øvrige kræftformer. Den aldersstandardiserede hyppighed af ambulante forløb i forbindelse med dårligt definerede kræftlidelser og øvrige kræftformer forventes at aftage i fremskrivningsperioden, mens hyppigheden af ambulante forløb i forbindelse med godartede svulster forventes at være konstant. Fremskrivningen af antallet af ambulante kontakter viser klar tilvækst for størstedelen af kræftsygdommene, og fremskrivningen kan med undtagelse af brystkræft, kræft i lymfatisk og bloddannende væv samt de øvrige former for kræftlidelser overvejende tilskrives sygdomsudviklingen. Antallet af ambulante kontaktforløb pga. godartede svulster forventes at falde. En tidligere fremskrivning af kræft på baggrund af incidensudvikllingen frem til 1997 viste en forventet incidensstigning på lidt over tilfælde pr. år i (2). Langt størstedelen af stigningen kunne forklares ved den demografiske udvikling. En lidt større del af stigningen blandt mænd end blandt kvinder kunne tilskrives sygdomsudviklingen. Undersøgelserne er ikke umiddelbart sammenlignelige. 469 Antalsmæssigt viser udviklingen et udtalt fald i antallet af heldøgnsindlæggelser for godartede svulster (figur 35.5). Antallet af heldøgnsindlæggelser for dårligt definerede kræfttilstande og de øvrige former for kræft forventes at stige. Den sygdomsmæssige udvikling er den dominerende forklaringsfaktor for tilvæksten i størstedelen af kræftsygdommene. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

12 Folkesundheden i fremtiden Kapitel 35 Tabel Heldøgnsindlæggelser og ambulante forløb vedr. kræft og fremskrevet til Hyppighed, antalsmæssig tilvækst samt forventet antal i alt i Forventet tilvækst (i 1.000). Forventet antal i alt (i 1.000) Kræftform: Mundhule og svælg Heldøgnsindlæggelser 0,4 0,5 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0 2 Ambulante forløb 2,2 2,1 2 1,9-1 1 Mave-tarmkanal Heldøgnsindlæggelser 3,1 3,3 2,9 3,1 2,7 2,6 2, Ambulante forløb 0,4 0,3 0,2 0, Lunger Heldøgnsindlæggelser 2,8 2,9 2,5 2,6 1,9 1,7 1, Ambulante forløb 1,7 2,0 2,4 2, Bryst (kvinder) Aldersstandardiseret rate pr personår Heldøgnsindlæggelser 5,0 5,1 4,6 3,0 2,8 2,4 2,0-2 7 Ambulante forløb 4,5 4,3 4,2 4, Urin- og kønsorganer Heldøgnsindlæggelser 5,8 5,6 4,7 3,3 2,8 2,1 1,3-9 9 Ambulante forløb 2,4 2,3 2,2 2, Lymfatisk og bloddannende væv Heldøgnsindlæggelser 2,9 3,2 2,2 2,5 1,9 1,7 1,4-4 8 Ambulante forløb 2,4 2,7 2,9 3,2 2 9 Dårlig defineret kræft Heldøgnsindlæggelser 0,8 1,1 1,3 1,9 2,2 2,6 2, Ambulante forløb 1,3 1,1 0,9 0,7-3 4 Godartede og usikre svulster Heldøgnsindlæggelser 6,5 5,0 4,1 3,3 2,2 1,2 0, Ambulante forløb 1,4 1,4 1,4 1, Øvrige former for kræft Heldøgnsindlæggelser 1,3 1,9 1,6 1,7 1,8 1,9 2, Ambulante forløb 6,8 6,3 5,9 5, Kilde: Davidsen et al, Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

13 Kapitel 35 Folkesundheden i fremtiden Figur Fremskrivning af heldøgnsindlæggelser for kræft Sygdomsmæssig tilvækst Demografisk tilvækst Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst Tilvækst i alt Mundhule og svælg 0 Mave-tarmkanal 2 Lunger 0 Bryst -2 Urin- og kønsorganer -9 Lymfatisk og bloddannende væv Dårligt definerede kræftlidelser 9 Godartede svulster -14 Øvrige former for kræft Kilde: Davidsen et al, Antal i Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

14 Folkesundheden i fremtiden Kapitel 35 Figur Fremskrivning af ambulante kontaktforløb for kræft Sygdomsmæssig tilvækst Demografisk tilvækst Demografisk-sygdomsmæssig tilvækst Tilvækst i alt Mundhule og svælg -1 Mave-tarmkanal 9 Lunger 6 Bryst Urin- og kønsorganer Lymfatisk og bloddannende væv 2 8 Dårligt definerede kræftlidelser -3 Godartede svulster -3 Øvrige former for kræft Antal i Kilde: Davidsen et al, Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

15 Kapitel 35 Folkesundheden i fremtiden Diskussion og perspektiver Den foretagne fremskrivning skal tolkes med varsomhed og først og fremmeste tages som en forsigtig pejling på udviklingen i befolkningens sygelighed og på aktiviteten i sundhedsvæsenet i de kommende år. Der er flere begrundelser for at pointere forsigtighed i tolkningen af resultaterne. For det første er den lineære model valgt på trods af viden om, at de observerede hyppigheder ikke altid passer helt til en sådan antagelse. Men her er det imidlertid prioriteret at kunne give nogle pejlemærker for en lang række sygdomme frem for en grundig analyse af en eller flere udvalgte sygdomme. For det andet er valget af en lineær model baseret på en generel antagelse om, at de processer, der styrer sygdomsudviklingen, vil fortsætte med samme stigningstakt som hidtil i fremskrivningsperioden, og at de vil udvikle sig lineært (f.eks. udviklingen i behandlingsformer, udviklingen i arten og omfanget af risikofaktorer, udviklingen i den professionelle og folkelige sygdomsopfattelse og udviklingen i sundhedsvæsenets struktur og tilbud). Det er klart, at evt. samfundsbaserede beslutninger om at prioritere behandling af en eller flere sygdomme, som det f.eks. har været tilfældet med kræftplanen og hjerteplanen, kan betyde afvigelser fra en lineær udvikling, ikke blot for de prioriterede sygdomme men også for andre sygdomme, hvor der indirekte kan ske en nedprioritering. For det tredje er der valgt at bruge samme fremskrivningsmetode i relation til samtlige sygdomsgrupper og samtlige anvendte mål for sygelighed, dvs. at der ikke a priori er taget stilling til, om specielle forhold for den enkelte sygdomsgruppe kan have været af betydning for evt. markante stigninger eller fald i den observerede udvikling. En sådan konsekvent anvendelse af samme fremskrivningsmetode må med stor sandsynlighed give resultater, der for nogle sygdomme kan virke mindre troværdige. Eksempelvis kan det være vanskeligt at forestille sig, at 40 % af voksne danskere i 2020 skulle rapportere at have allergi. For det fjerde er der større statistisk usikkerhed forbundet med anvendelsen af ambulante forløb og selvrapporteret sygelighed som mål for sygeligheden end med anvendelsen af heldøgnsindlæggelser. Det skyldes ganske enkelt det forskellige antal målepunkter og observationer, hvor datagrundlaget er betydeligt solidere ved heldøgnsindlæggelserne end ved de to andre mål. Med alle disse forbehold in mente viser fremskrivningen generelt en fortsat stigning både i den selvrapporterede sygelighed og de to indirekte mål (indlæggelser og ambulante forløb). Mens størstedelen af tilvæksten i det samlede antal indlæggelser (61 %) kan tilskrives befolkningsudviklingen, kan størstedelen af stigningen i ambulante kontaktforløb tilskrives den sygdomsmæssige udvikling. For de selvrapporterede langvarige sygdommes vedkommende skyldes den samlede tilvækst i lige stort omfang den sygdomsmæssige og den demografiske udvikling. Antallet af ambulante forløb forventes næsten af fordobles fra 2005 til 2020, hvilket skal ses i sammenhæng med den strukturelle udvikling i behandlingstilbuddet i hospitalsvæsenet med øget vægt på ambulant behandling. Udviklingen er særlig tydelig i relation til diabetes men anes også i relation til f.eks. muskel- og skeletsygdomme, sygdomme i nervesystem, fordøjelsessygdomme og urinvejssygdomme, hvor antallet af indlæggelser er faldende eller konstant og antallet af ambulante forløb markant stigende. Generelt viser fremskrivningen et broget billede. Blandt folkesygdommene forventes der især at ske en antalsmæssig stigning i relation til hjerte-kar-sygdomme, åndedrætssygdomme, diabetes samt astma og allergi. Udviklingen i forebyggelsesindsatsen Set over et 50-årigt perspektiv har forebyggelsesarbejdet undergået en markant udvikling. Idemæssigt blev forebyggelsestankegangen første gang taget rigtigt alvorligt i betænkningen om prioriteringen i sundhedsvæsenet fra I erkendelsen af at de aktuelle sygdomsproblemer ikke kan løses ved at satse ensidigt på øget behandlingsindsats, konkluderedes det i betænkningen, at den forebyggende indsats såvel inden for som uden for sundhedssektoren bør indgå med øget vægt i sundhedspolitikken (3). Forebyggelsestankegangen blev på daværende tidspunkt generelt mødt med skepsis med hensyn til, om det overhovedet var muligt at ændre befolkningens livsstil gennem forebyggende initiativer. I mange år var de økonomiske aspekter ved forebyggelsen dominerende argumenter, og først senere i forløbet blev begreber som det gode liv, sundhedsfremme, livskvalitet mv. bragt på banen. 473 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

16 Folkesundheden i fremtiden Kapitel Accelererende udvikling i 1980 erne og 1990 erne 1980 erne og starten af 1990 erne var præget af forsigtige forsøg og eksperimenter vedr. forebyggelse og sundhedsfremme, for en stor dels vedkommende finansieret af puljemidler og ad hoc bevillinger. Sideløbende blev der arbejdet med at sætte forebyggelsen på dagsordenen i de politisk administrative systemer, bl.a. via etableringen af Forebyggelsesrådet under Indenrigsministeriet og etableringen af lokale forebyggelsesråd på amtsligt eller kommunalt niveau. Sundhedsministeriet blev skilt ud som selvstændigt ministerium i 1987, hvilket også bidrog til at sætte sundhed og forebyggelse på den politiske dagsorden, og det var skelsættende, da regeringen i 1989 fremlagde det første nationale folkesundhedsprogram, som 12 ministerier stod bag. Udviklingen i Danmark har naturligvis været påvirket af den internationale udvikling. Således bidrog WHO med Sundhed for Alle strategien fra 1984, som i 1989 var inspiration til det første danske forebyggelsesprogram. Sundhed for alle strategien er siden blevet fulgt op med regelmæssige konferencer og charters, bl.a. Ottawa-charteret om sundhedsfremme (1986), Sundsvall deklarationen om støttende miljøer for sundhed (1991) og Jakarta deklarationen om Sundhedsfremme i det 21. århundrede (1997). Sund By Netværket blev etableret i Danmark i 1991 med Horsens og Københavns Kommuner som de første internationale medlemmer af Netværket og med forpligtelse til at implementere Sundhed for Alle år Siden er Sund By Netværket vokset markant. Netværket af forebyggende sygehuse så dagens lys i 1999 men måtte lukke med udgangen af Arbejdet videreføres eventuelt i de nye regioner. EU s første folkesundhedsprogram for var tænkt som et supplement til de nationale strategier, og tog sigte på at beskytte menneskers sundhed og at forbedre folkesundheden. I Lissabon traktaten fra oktober 2007 foreslås det at give sundhed større politisk vægt, og der forventes indført et nyt overordnet mål om fremme af borgernes trivsel samt tilskyndelse til samarbejde mellem medlemsstaterne om sundhed og sundhedstjenester. EU s nyeste sundhedsstrategi for er baseret på følgende fire principper: Fælles værdier for sundhed; sundhed er velstand; sundhed vedrører alle politikområder og EU skal bidrage til øget global sundhed (4). Strategien opstiller følgende tre mål: At skabe god sundhed i et aldrende Europa, bl.a. gennem sundhedsfremmende indsatser gennem hele livet. De væsentligste risikofaktorer er kost, fysisk inaktivitet, alkohol, narkotika, rygning, miljømæssige risici og ulykker. At beskytte EU-borgerne mod sundhedstrusler, herunder epidemier og biologiske terrortrusler, samt styrkelse af patientsikkerheden. At støtte et dynamisk sundhedssystem og nye teknologier eksempelvis gennem vidensdeling, teknisk innovation og forskning. Set i bakspejlet kan man sige om denne periode, at det handlede om at se forebyggelsen som et felt med sine egne udfordringer og som en radikal anderledes måde at forholde sig til sundhedsproblemer på (5). Om det er lykkedes er dog fortsat til debat. Således argumenteres der i et debatoplæg udarbejdet af Mandagmorgen og Trygfonden for, at den aktuelle forebyggelsesindsats fejlagtigt er baseret på et livsstilsperspektiv, hvor rygning, alkoholforbrug, overvægt og fysisk inaktivitet betragtes som selvvalgt livsstil, som man oven i købet skal have frihed til at vælge. Men ingen ønsker formentlig at have en usund livsstil endsige blive overvægtig, alkoholiker eller nikotinafhængig. I stedet bør der anlægges et civilisationsperspektiv, hvor det er den moderne civilisation med den effektive produktion og distribution af tobak, alkohol og mad og med den systematiske fjernelse af muskelbaseret arbejde, der skaber de store sundhedsproblemer. Konsekvensen af en sådan tilgang for fremtidens forebyggelsespolitik er at udvikle ideer, der uden at begrænse det frie valg tager fat i samfundets struktur, priser, udbud, sociale traditioner mv. og gør det lettere for den enkelte at træffe beslutninger, som man ikke fortryder efterfølgende, og også gør de sunde valg til lette valg (6). Forebyggelsesindsatsen skal i så fald ændres fra oplysningsindsats om sund livsstil til strukturel forebyggelse. Fra projekter til driftsopgaver på forebyggelsesområdet Som det er fremgået intensiveres forebyggelsesarbejdet løbende op gennem 1980 erne og 1990 erne og er i dag kronet med kommunalreformen og sundhedsreformen, hvor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde er blevet driftsopgaver i kommunerne. Således har kommunerne fået ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og til dels den patientrettede, herunder ansvaret for genoptræning og rehabilitering. Der er udviklet et nyt koncept: forpligtende Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

17 Kapitel 35 Folkesundheden i fremtiden sundhedsaftaler som skal fokusere på samspillet mellem region, kommune og almen lægepraksis. Flere regioner har etableret egne forskningsbaserede centre, der kan rådgive og vejlede på såvel regionalt som kommunalt niveau, og i tre ud af de fem regioner er der allerede gennemført kommunalt baserede sundhedsprofiler, som bidrag til det lokale planlægningsarbejde. Andre kommuner har på eget initiativ fået udarbejdet lokale sundhedsprofiler. Mange kommuner udviser stor entusiasme mht. de nye forebyggende og sundhedsfremmende driftsopgaver (7). En nylig gennemført rundspørge til kommunerne i august 2007 viste således, at 43 af de 98 kommuner allerede har vedtaget en sundhedspolitik, og at yderligere 30 er langt fremme i udarbejdelsen af en kommunal sundhedspolitik. Mange af kommunerne tager udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb og har fokus på principper om lighed i sundhed, om at skabe rammer for sundhed i kommunen, om sundhed som et fælles ansvar for kommunen og borgerne, om behovet for tværfagligt arbejde, og om nødvendigheden af evidensbaseret indsats. Der er i langt overvejende grad fokus på kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne) i de kommunale sundhedspolitikker. Hver fjerde kommune ønsker at anvende sundhedskonsekvensvurderinger som led i sundhedspolitikken. Nye ord nye koncepter Under overskrifter som Livskvalitet driver fremtidens milliardindustrier og Sundhed er fremtidens forretning skriver ugebrevet Mandagmorgen om nye forretningskoncepter og målsætninger med fokus på sundhed, livskvalitet og det gode liv som eksempler på nye muligheder for indtjening (8,9). Andre nye (eller gamle) ord og begreber, der måske kan gøres til genstand for kommercialisering, er wellness, der handler om nydelse og glæde. I bred forstand handler det om motion, ernæring, miljøpåvirkninger, kontrol med stress og evnen til at tænke positivt. Active living er ligeledes ved at blive et plusord, hvorimod begrebet functional food i manges øre er negativt ladet. I det civile samfund, dvs. hos borgere, i familierne, hos os selv, således at vi ændrer holdninger og vaner i mere sundhedsrigtig retning. I den offentlige sektor, der spiller en rolle for sundheden, dvs. sygehusene, kommunernes indsats, de praktiserende lægers indsats, trafikmiljøet, arbejdsmiljøet, skoler og daginstitutioner, fødevaresektoren mv. I det kommercielle marked, således at der i stil med udvikling af nikotinplastre til rygeafvænning, fitnesscentre for at få en bedre trænet krop og mærkning af sunde fødevarer, yderligere sker en markedsudvikling, så borgernes sundhed bliver bedre. I den faglige sundhedsfremme diskussion har mange taget det salutogenetiske perspektiv til sig. Det handler om de forhold, der fremmer og fastholder sundhed i modsætning til det patogenetiske perspektiv, der beskægtiger sig med sygdomsfremkaldende forhold. Forebyggelseskommission Under overskriften Aktiv forebyggelse et sundere Danmark fremhæver VK-regeringen i sit regeringsgrundlag i 2007 vigtigheden af at styrke folkesundheden gennem øget forebyggelse. Især bør børns helbred beskyttes i forhold til rygning, dårlig kost og for lidt motion (11). Det er den enkeltes personlige ansvar at forblive sund og rask, ligesom det er forældrenes ansvar, at deres børn forbliver sunde og har en sund og aktiv livsstil, men det er vigtigt, at samfundet stiller rammer til rådighed, der gør det nemt at have en sund og aktiv livsstil. Det påpeges endvidere, at bedre sundhed på én gang giver flere gode leveår og sparer samfundet for udgifter til behandling og pleje. Regeringen vil i 2008 nedsætte en forebyggelseskommission, der skal analysere og fremsætte forslag til en styrket forebyggende indsats. Arbejdet skal færdiggøres med udgangen af På baggrund af kommissionens arbejde skal der i 2009 i samarbejde med kommuner og regioner udarbejdes en national handlingsplan for forebyggelse Handlingsplanen skal have klare kvantificerbare mål for indsatsen. 475 Det er ikke et nyt fænomen, at sundhed bruges som salgsargument og meget tyder på, at der for alvor sker positiv udvikling i folkesundheden, når der parallelt sker forbedringer på følgende tre områder (10): Politisk er der enighed mellem partierne om at styrke forebyggelsesarbejdet men klart forskellige holdninger til og vurderinger af, hvordan det bedst kan ske. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

18 Folkesundheden i fremtiden Kapitel Styrket sundhedsvæsen Det fremgår endvidere af regeringsgrundlaget at indsatsen på sundhedsområdet skal styrkes (11). Det gælder ikke mindst indsatsen på kræftområdet, men også indsatsen over for livstruende hjertesygdomme prioriteres tillige med indsats over for ældre medicinske patienter. Endvidere vægtes opfølgende behandling for personer, der har forsøgt selvmord og bedre planlægning af forløb for patienter med kronisk sygdom, hvor der skal sikres klar arbejdsdeling mellem sygehus, kommune og almen praksis. Der skal investeres i en moderne sygehusstruktur såvel bygningsmæssigt som mht. tilrettelæggelsen af arbejdet, herunder indførelse af faste kontaktpersoner på sygehusene, bedre vejledning om frit sygehusvalg og frit valg af diagnostiske undersøgelser. Der skal igangsættes et analysearbejde om almen praksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen bl.a. med det formål at sikre høj kvalitet i almen praksis og bedre sammenhæng for patienterne. Kvalitetsreform Først Velfærdskommissionens betænkning (12) og dernæst regeringens kvalitetsform Bedre velfærd og større arbejdsglæde (13) betoner de store udfordringer velfærdssamfundet står over for. Det drejer sig først og fremmest om mangel på arbejdskraft, men også om stigende forventninger til kvaliteten af den offentlige service og om det stigende antal ældre. Regeringens overordnede prioriteringer er længere levetid og flere år med god livskvalitet. Alle skal have adgang til et sundt og aktivt liv. Borgerne skal tage ansvar og selv gøre en aktiv indsats, mens det offentlig skal tage sig af de svage. Ved hjælp af klare kvalitetsstandarder skal borgerne sikres en høj kvalitet på vigtige dele af ældre-, børne- og sundhedsområdet. På sundhedsområdet er der lagt vægt på Sammenhæng i servicen og god kommunikation, herunder bl.a. akut behandling og klar besked til patienter med livstruende kræft, bedre planlægning af forløb for patienter med kronisk sygdom, herunder patientundervisning og egenbehandling, bedre vejledning om frit sygehusvalg. Frit valg på flere områder, bl.a. i relation til valg af praktiserende læge og i relation til genoptræning og vedligeholdelsestræning samt udvidet frit valg, når sygehuset aflyser operation, frit valg for psykiatriske patienter m.m. Udviklingen af en national forebyggelsesplan med klare mål for danskernes sundhed. Styrkelse af forskning i effektiv forebyggelse med særlig henblik på KRAM-faktorerne. Yderligere undersøgelser af effekten af helbredscheck og opfølgende helbredssamtaler. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

19 Kapitel 35 Folkesundheden i fremtiden Litteraturliste 1. Davidsen M, Juel K, Kjøller M. Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Arbejdsnotat. 7. Aarestrup AK, Due TD, Kamper-Jørgensen F. De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Sundhedsstyrelsen. Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse. Sundhedsstyrelsen, juni Sundhedsprioriteringsudvalget. Prioritering i sundhedsvæsenet. Betænkning nr København: Sammen om sundhed: en strategi for EU Bruxelles: Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber, Hvidbog. health/index en.htm. 8. Mandagmorgen. Livskvalitet driver fremtidens milliardindustrier. Mandagmorgen 2006;12. september. 9. Mandagmorgen. Sundhed er fremtidens forretning. Mandagmorgen 2004;16. februar. 10. Kamper-Jørgensen F. 100 milliarder til sygehuse er bevidstløst. Kronik i Berlingske Tidende 2007;9. maj. 11. Regeringen. Mulighedernes samfund. Regeringsgrundlag Iversen L. Forebyggelse af folkesygdomme strategiske udfordringer. Ugeskrift for Læger 2004;166(17): Mandagmorgen. Er sundhed et personligt valg? et debatoplæg om forebyggelse i Danmark. Mandagmorgen og Trygfonden, Velfærdskommissionen. Fremtidens velfærd - vores valg Bedre velfærd og større arbejdsglæde - Regeringens strategi for høj kvalitet i den offentlige service. Regeringen, Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

20 Folkesundheden i fremtiden Kapitel Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed