August 2009 PILOTUNDERSØGELSE. De unge førtidspensionister - før og efter pensionen

Transkript

1 August 2009 PILOTUNDERSØGELSE De unge førtidspensionister - før og efter pensionen

2 Indhold FORORD 3 HOVEDKONKLUSIONER 4 Førtidspensionisternes perspektiv... 4 Jobcentrenes perspektiv... 7 INDLEDNING 11 Formål Datagrundlag DEL 1. FØRTIDSPENSIONISTERNES PERSPEKTIV Profil af de 37 interviewede Holdninger til førtidspensionen dengang og i dag Sagsforløbet op til pensionstilkendelsen Førtidspensionisternes arbejdsevne Førtidspensionister i job Kommunens indsats i forhold til job DEL 2. JOBCENTRENES ERFARINGER MED OG ORGANISERING AF INDSATSEN FOR BORGERE MED PSYKISK SYGDOM Organisering af indsatsen for borgere med psykisk sygdom Tilbud til personer med psykisk lidelse Erfaringer med sager for borgere med psykisk lidelse Vigtige samarbejdspartnere mette Forebyggelse af førtidspension DEL 3. 7 CASES - FØRTIDSPENSIONISTER I JOB 37 Lise 33 år mod på arbejdsmarkedet igen Morten 28 år ikke alene førtidspensionist, men It-assistent Rune 31 år It-supporter 3 dage om ugen Søren 42 år jobbet giver mig indhold i livet Thomas 39 år tilbage til journalistikken Anders 30 år Jobbet skal give mig udfordringer Per 41 år mit job holder mig rask METODE OG VALIDITET 44 Dataindsamling og metode Profil af undersøgelsespopulationen

3 FORORD Beskæftigelsesministeriet har bedt DISCUS iværksætte en pilotundersøgelse, der sætter fokus på unge førtidspensionister under 40 år, som er tilkendt førtidspension efter 2003 med psykisk lidelse som hovedårsag. Baggrunden for undersøgelsen er, at psykisk lidelse som hovedårsag til tilkendelse af førtidspension er i kraftig vækst blandt unge under 40 år. Hensigten med undersøgelsen er at bidrage med ny viden, der kvalificerer debatten om tilgangen af unge mennesker med psykisk sygdom til førtidspensionsområdet. Derudover bidrager undersøgelsen med viden om håndtering af de udfordringer, der opleves i kommunerne som følge af det forandrede diagnosebillede. Det ligger ikke indenfor undersøgelsens formål at tage stilling til tilkendelsesgrundlaget i disse sager eller hvorvidt der er grundlag for at gøre pensionen hvilende. Pilotundersøgelsen er gennemført i tilknytning til Arbejdsmarkedsstyrelsens forsøgsprojekt Førtidspensionister i job, hvor 4 kommuner (Ballerup, Gentofte, Odense og Århus) siden august 2008 har tilbudt information og jobformidling til førtidspensionister. Undersøgelsen tager derfor udgangspunkt i disse 4 kommuner samt i de førtidspensionister, som har tilmeldt sig forsøgsprojektet. Førtidspensionisterne i undersøgelsen er dermed alle enten i job eller jobsøgende. Undersøgelsen er gennemført i perioden juni 2009 til august DISCUS har været ansvarlig for at gennemføre undersøgelsen og udarbejde rapporten

4 HOVEDKONKLUSIONER Datagrundlag Undersøgelsens konklusioner er baseret på 3 typer data: Kvantitative og kvalitative data indsamlet via telefoninterviews med 37 førtidspensionister o Alle 37 er tilkendt førtidspension efter ny ordning (efter 2003) o Alle 37 angiver psykisk lidelse som hovedårsag til tilkendelsen (ikke inkluderet udviklingshæmmede og mentalt handicappede) o Over halvdelen er under 40 år De 37 interviewede førtidspensionister er udvalgt blandt førtidspensionister, der er tilmeldt forsøgsprojektet Førtidspensionister i job inden for det seneste år (fra august 2008). Man bør derfor være opmærksom på, at de medvirkende førtidspensionister enten er i job eller er jobsøgende. Kvalitative data fra besøgsinterview med 7 førtidspensionister. o Alle er ansat i lønnet job (ordinært deltidsjob eller skånejob) o Alle var under 40 år på tilkendelsestidspunkt o Alle (på nær én) er tilkendt pension efter ny ordning Rapportens del 3 består af 7 cases om de 7 førtidspensionister, deres job og tiden op til førtidspensionstilkendelsen. Kvalitative data indsamlet via interviews i 4 jobcentre blandt jobcenterchefer, teamledere og sagsbehandlere fra områderne: kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjobteams og ungeteams. Jobcentrene er: Ballerup, Gentofte, Odense og Århus. Jobcentrene er alle valgt ud, fordi de deltager i ovennævnte forsøgsprojekt. Hovedkonklusionerne fremstilles nedenfor under to hovedafsnit 1. Førtidspensionisternes perspektiv 2. Jobcentrenes perspektiv Førtidspensionisternes perspektiv Profil af førtidspensionisterne Umiddelbart før førtidspensionstilkendelsen var førtidspensionisternes forsørgelsesgrundlag primært sygedagpenge eller kontanthjælp 40 % levede af kontanthjælp, mens 38 % modtog sygedagpenge. Hovedparten af førtidspensionisterne har mange års erhvervserfaring bag sig 95 % har været ansat i lønnet job før pensionstilkendelsen. Hovedparten (76 %) har været ansat i ordinært job, og størstedelen (62 %) har været på arbejdsmarkedet i 6 år eller derover. Det er fortrinsvist de ældre førtidspensionister, der har mange års erhvervserfaring bag sig

5 Holdninger til førtidspension dengang og i dag Førtidspensionisterne er tilfredse med pensionstilkendelsen Førtidspensionisterne er gennemgående tilfredse med tilkendelsen af pension, både på tilkendelsestidspunktet og i dag. Hele 88 % vurderer, at førtidspensionen på tilkendelsestidspunktet var en god idé i deres situation'. De forklarer, at pensionstilkendelsen var en lettelse, fordi den medførte afklaring i deres sag - og ro til at få det bedre. Alle de interviewede førtidspensionister har det i dag godt med at være på førtidspension, men de savner en tilknytning til arbejdsmarkedet. (Derfor har de tilmeldt sig projekt Førtidspensionister i job ). Førtidspensionisternes oplevelse af kommunens indsats Førtidspensionisterne er overvejende tilfredse med kommunens indsats 62 % er tilfredse med kommunens indsats i tiden op til tilkendelsen af førtidspension, mens 27 % er utilfredse med indsatsen. 11 % har svaret ved ikke. Førtidspensionisterne angiver selv, at deres tilfredshed med kommunen afhænger af følgende forhold: Sagsbehandlingstiden Hvorvidt de mødte forståelse for deres situation Hvorvidt der blev lyttet til de lægelige vurderinger i deres sag Tilbud om aktiviteter i tiden op til førtidspension Der er varierende tilfredshed med aktiviteter og tilbud i tiden op til pensionstilkendelsen To tredjedele af de interviewede har modtaget tilbud, mens godt en tredjedel af de interviewede (35 %), efter eget udsagn, ikke har modtaget noget tilbud i tiden op til pensionstilkendelsen. Blandt de førtidspensionister, der har modtaget tilbud, fordeler tilbuddene sig således: Knap en tredjedel (30 %) har været i kommunal arbejdsprøvning En tredjedel har været i arbejdsprøvning i en virksomhed (22 %) eller i et forløb hos anden aktør (11 %). Der er overvejende utilfredshed (64 %) med den kommunale arbejdsprøvning, hvorimod der er en udbredt tilfredshed (62 %) med arbejdsprøvning i en virksomhed. Når det gælder forløbet hos anden aktør, svarer den ene halvdel, at de har været tilfredse og den anden halvdel, at de har været utilfredse med forløbet. Arbejdsevne hos førtidspensionisterne Førtidspensionisters arbejdsevne er vanskelig at belyse. I denne pilotundersøgelse har vi valgt at spørge til førtidspensionisternes egen oplevelse af deres generelle helbredstilstand, skånehensyn og ugentlige arbejdstimer i deres nuværende job/et fremtidigt job. 13 af de 37 førtidspensionister er på nuværende tidspunkt ansat i lønnet job. Svarene kan give et fingerpeg om førtidspensionisternes arbejdsevne. Knap halvdelen af de interviewede er kommet i job, godt halvdelen er fortsat jobsøgende - 5 -

6 Inden for det seneste år er det samlet set lykkedes 16 (43 %) af de 37 førtidspensionister at få et job: 8 er ansat i skånejob (job med løntilskud) 5 er ansat i ordinært deltidsjob 3 har et frivilligt ulønnet job. 21 (57 %) af de 37 førtidspensionister er jobsøgende. Deraf oplyser 5 (14 %) dog, at de pt. har stillet jobsøgningen i bero. Godt halvdelen af førtidspensionisterne oplever en forbedret helbredstilstand efter pensionstilkendelsen 1 20 (55 %) oplever en forbedring i deres helbredstilstand siden førtidspensionstilkendelsen; 12 (33 %) oplever, at den er uændret; mens 3 (9 %) vurderer, at den er forværret. Forbedringerne skyldes primært behandling. Dernæst peger mange på, at førtidspensionen i sig selv har hjulpet dem til at få det bedre, idet pensionen har givet dem økonomisk stabilitet og ro til at komme sig. Nedsat arbejdstid er et nødvendigt vilkår i jobbet Alle 13 førtidspensionister ansat i lønnet job arbejder på deltid og en del har indlagt ugentlige fridage. De 24 jobsøgende førtidspensionister 2 forventer ligeledes, at deltid vil være et nødvendigt vilkår i et fremtidigt job uanset øvrige skånehensyn i jobbet. Blandt de 13 førtidspensionister, der allerede er ansat i job, arbejder 7 (54 %) fra 10 til 20 timer om ugen og 5 (38 %) fra 5 til 10 timer om ugen (1 arbejder over 20 timer om ugen). I gruppen af jobsøgende førtidspensionister vurderer 11 (46 %), at de kan arbejde mellem 5 til 10 timer om ugen, og 5 (21 %) vurderer, at de kan arbejde fra 10 til 20 timer om ugen. Fritagelse for stressende jobfunktioner er et nødvendigt skånehensyn Knap halvdelen af (46 %) af de 13 førtidspensionister ansat i job oplyser, at de er fritaget for stressende jobfunktioner. På lignende vis vurderer størstedelen (83 %) af de 24 jobsøgende, at fritagelse for stressende jobfunktioner vil være et nødvendigt skånehensyn i et fremtidigt job. Andre skånehensyn er eller vil være hvilepauser i løbet af dagen, støtteperson på arbejdspladsen og ingen tunge løft. Førtidspensionister og motivationen for job Sociale faktorer motiverer førtidspensionisterne til at komme i job For mere end halvdelen (57 %) af de 37 førtidspensionister er motivationen for at komme i job at komme ud og møde andre mennesker. Samtidig peger 54 % på, at et ønske om at få et andet indhold i hverdagen motiverer dem til at være/komme i job. 1 Vær opmærksom på, at de interviewede er udvalgt fra projekt Førtidspensionister i job og derfor må formodes at have oplevet højere grad af bedring i helbredstilstanden set i forhold til den samlede gruppe førtidspensionister på landsplan. 2 Inklusiv de 3 førtidspensionister i frivilligt, ulønnet job - 6 -

7 Økonomien bliver en stærkere motivationsfaktor med tiden 14 af de 37 førtidspensionister har tidligere været i job efter de blev tilkendt pension. Hvis man spørger disse førtidspensionister, hvordan deres motivation tidligere var for at komme i job som førtidspensionist i forhold til deres jobmotivation i dag, fremgår det, at forbedring af økonomien er blevet en stærkere motivationsfaktor med tiden. Hvor 4 (29 %) af førtidspensionisterne angiver forbedring af økonomien som motivation for tidligere job, angiver hele 38 % forbedring af økonomien som motivation for nuværende job. Førtidspensionisternes vurdering af fremtidige jobmuligheder Halvdelen af førtidspensionisterne, der er i job, har benyttet sig af kommunens tilbud om en eller flere former for hjælp til jobsøgningen. Godt halvdelen af de 13 interviewede førtidspensionister som er i job (7 svarende til 54 %), svarer at de har fået en eller flere former for hjælp af kommunen i forbindelse med jobsøgningen. Den anden halvdel (6 svarende til 46 %) svarer, at de har søgt deres job på egen hånd og ikke har benyttet sig af kommunens tilbud om hjælp til jobsøgningen. Alle har dog modtaget information om jobmuligheder, tilbud om afklarende samtaler og tilbud om jobsøgningsstøtte via projekt Førtidspensionister i job. Halvdelen af førtidspensionisterne vurderer udsigten til job som værende god Halvdelen (50 %) af de jobsøgende førtidspensionister vurderer udsigten til at komme i job inden for det næste år som værende god. 21 % vurderer udsigten som værende dårlig. Hvorvidt udsigten til job vurderes positivt eller negativt, afhænger blandt andet af, hvor langt de er nået i jobsøgningsprocessen. Hvis førtidspensionisten er i gang med jobsøgning eller har en jobaftale næsten på plads, vurderes udsigten som god. Modsat hvis man ikke er kommet i gang, så forholder man sig til lavkonjunkturerne i samfundet og ser den stigende arbejdsløshed som en barriere for at komme i job. Jobcentrenes perspektiv Erfaringer med borgere med psykisk lidelse Jobcentrene genkender billedet af vækst i sager, hvor psykiske lidelser er en barriere De interviewede i jobcentrene oplever, at psykiske lidelser og problemstillinger er i vækst blandt de borgere, der modtager kontanthjælp eller sygedagpenge. En vækst, der ikke blot kan konstateres hos de unge, men i alle aldersgrupper. Kombinationsproblematikker Jobcentrene ser mange sager, hvor der er tale om kombinationsproblematikker. Sagerne er vanskelige at udrede, og da alle muligheder for en arbejdsmarkedstilknytning eller revalidering skal være udtømt, inden der tages stilling til en førtidspension, bliver sagsforløbet ofte langvarigt

8 Afgørende med kontinuitet i sagerne Kontinuitet i sagen er helt central for især de lange sagsforløb. Det er afgørende, at der er så få sagsbehandlerskift som muligt, eller alternativt at den skriftlige dokumentation og beskrivelse på sagen er så fyldestgørende, at der er et klart billede af sagens historik. For borgere med psykisk lidelse kan et usammenhængende og diskontinuerligt sagsforløb i nogle tilfælde katalysere en negativ proces. Ligeledes er kontinuitet og sammenhæng i sagen også meget væsentlig for afklaringen af borgerens ressourcer og barrierer og i sidste ende for, at der kan træffes afgørelse i sagen. Forsigtighed med at iværksætte forløb Nogle sagsbehandlere giver udtryk for, at de ved borgere med konstateret psykisk lidelse eller sårbarhed er forsigtige med at iværksætte aktiviteter eller tilbud, som der er sandsynlighed for vil mislykkes. Der er erfaring for, at de nederlag, et mislykket forsøg kan bibringe, kan være katalysator for en negativ udvikling i borgerens tilstand. Vigtige samarbejdspartnere i sagerne Samarbejde med sundhedssystemet er vigtigt Sundhedssystemet, de praktiserende læger og psykiatrien er vigtige samarbejdspartnere i sagerne. Dels er de lægelige vurderinger vigtige for et billede af, hvilken beskæftigelsesrettet indsats, der kan iværksættes. Dels er vurderinger af behandlingsmuligheder væsentlige for, om der er grundlag for en førtidspensionssag. Socialcentret en vigtig samarbejdspartner Socialcentret er en vigtig samarbejdspartner for jobcentret. I gruppen af borgere med psykiske lidelser er der ofte samtidige sociale problemer og behov for støtte efter Serviceloven, udover de initiativer der igangsættes efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Samarbejde mellem socialcenter og jobcenter opleves især i de to store kommuner som besværliggjort af den fysiske opsplitning mellem afdelingerne, som fulgte med oprettelsen af jobcentrene. Navnlig i Århus pointeres dette. I Odense har man forsøgt at løse problemet ved etableringen af Parallelgruppen og Ungeenheden med et tæt samarbejde om fælles sager jobcenter og socialcenter imellem. Dette opleves af de interviewede som en succes. Vigtigt med specialiseret og varieret tilbudsvifte For en grundig og detaljeret udredning og en optræning af en borger er sagsbehandlerne både afhængige af tilbud, hvor der er en specialiseret og faglig indsigt i psykiske lidelser, og hvor der kan iværksættes tilpassede og måske individuelle forløb (hvor der bl.a. er plads til, at det beskæftigelsesrettede har lange udsigter). Bruger ofte de brede tværfaglige afklaringstilbud Hos borgere, hvor der er mistanke om, men ikke foreligger en diagnose på en psykisk lidelse, oplever mange sagsbehandlere, at brede tværfaglige afklaringstilbud (fx tidligere revacentre) er anvendelige for at nå til en første udredning af barrierer, ressourcer og eventuelle behov for specialstøtte eller nærmere psykologisk undersøgelse

9 Tilbuddene er forskellige fra kommune til kommune Tilbudsviften i de to store kommuner i undersøgelsen er generelt større og bredere end hos de to mindre. Der er med et større borgergrundlag mulighed for selv at oprette eller købe specialiserede tilbud i tæt modsvar til de problemstillinger, man oplever hos borgerne. Desuden nævner interviewede fra de store kommuner (især Århus), at de har gode erfaringer med behandlingstilbud i byen (fx OPUS, Center for spiseforstyrrelser, Angstklinikken). De to mindre kommuner i undersøgelsen nævner ikke i lige så høj grad denne type behandlingstilbud. Mulighed for at øge afgang eller begrænse tilgang til førtidspension Behov for et alternativt kontaktforløb mellem kontanthjælp og førtidspension Flere sagsbehandlere har i interviewene selv rejst debatten om det af arbejdsmarkedskommissionen foreslåede udviklingsforløb som et alternativ til førtidspension. Flere ser navnlig behovet hos fx de unge nydiagnosticerede, der for en årrække er for syge til arbejde, uddannelse eller til at profitere af en beskæftigelsesrettet indsats, men for hvem fremtidige behandlingsmuligheder ikke kan udelukkes. Kontaktforløbet og ydelsesniveauet i kontanthjælpssystemet opleves i nogle tilfælde som direkte skadeligt for borgerens udviklingsmuligheder; mens førtidspension, som den er i dag, heller ikke er en ideel løsning. Brug for en tidligere forebyggende indsats Det vurderes af jobcentrene, at der skal en langt tidligere forebyggende indsats til (i skolesystemet og i de tidlige ungdomsår inden myndighedsalderen), hvis man ønsker at begrænse tilgangen af unge til førtidspensionsområdet. Fx har ungeenheden i Odense siden oktober 2008 forsøgt at sætte koordination mellem børne & unge forvaltningen, socialcentret og jobcentret i højsædet (begyndende fra unge i 15 års alderen). Sociale støtteforanstaltninger I forbindelse med en psykisk lidelse følger i nogle tilfælde også problemer med at skabe sammenhæng og struktur i en hverdag. I værste fald er evnen til at leve på egen hånd i en bolig truet. Det er problematikker, som er knyttet til privatsfæren, og derfor ikke som udgangspunkt et anliggende for en beskæftigelsesrettet indsats, men i en helhedsorienteret sagsbehandling er det alligevel forhold, der bør søges afhjulpet. Der foreligger allerede flere relevante støtteordninger i Serviceloven, og for nylig også i udvidelsen af mentorordningen. Det er vigtigt med en fortsat opmærksomhed på og formidling af mulighederne i disse støtteordninger. Desuden er der fx i Odense gode erfaringer med et opgangsfællesskab tilknyttet en social vicevært. Sagsbehandlere vurderer, at den slags boformer er en relevant støtte for mange unge kontanthjælpsmodtagere, der er i risiko for at ende på førtidspension. Førtidspensionstilkendelse med genoptagelse er vanskeligt at praktisere Tilkendelse af førtidspension med anbefaling om genoptagelse anvendes i begrænset omfang. Det opleves som et paradoks at dokumentere en varig, stationær nedsat arbejdsevne og samtidig argumentere for en genoptagelse af sagen efter fx 5 år pga. udsigter til behandlingsmuligheder eller lign

10 Nødvendigt, at tilbudsvifte udvikles i modsvar til de behov og barrierer, der opleves i borgergruppen Som sagsbehandler i jobcentret er man i høj grad afhængig af de arbejdsevnebeskrivelser, man modtager fra de forløb og tilbud, som borgeren visiteres til. Samtidig er det væsentligt, at der er adgang til tilbud, hvor der er mulighed for at iværksætte en optræning på de områder, hvor borgeren har udviklingsmuligheder. Sagsbehandlerens handlemuligheder i en sag skal ses i sammenhæng med de tilbud, der er til rådighed, men også i sammenhæng med mulighederne for at overskue og navigere i den (i nogle kommuner store/brede) tilbudsvifte, der findes. Fra tidligere undersøgelser ved vi, at det i høj grad beror på den enkelte sagsbehandlers erfaring, hvilke tilbud sagsbehandleren anvender. Derfor er nye tilbud længe om at blive implementeret i den daglige brug

11 INDLEDNING Beskæftigelsesministeriet har bedt DISCUS om at gennemføre en pilotundersøgelse med fokus på de unge (under 40 år) førtidspensionister på ny ordning. Da psykisk lidelse som hovedårsag til førtidspension er i kraftig vækst blandt de yngre førtidspensionister, sættes der særligt fokus på denne problemstilling. Efter aftale med Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen er undersøgelsen gennemført i tilknytning til Arbejdsmarkedsstyrelsens forsøgsprojekt Førtidspensionister i job 3. Pilotundersøgelsen tager derfor udgangspunkt i de 4 medvirkende kommuner (Ballerup, Gentofte, Odense og Århus)og i et udsnit af førtidspensionister, som allerede har tilmeldt sig det igangværende forsøgsprojekt, hvor kommunerne siden august 2008 har tilbudt information om jobmuligheder og støtte til jobsøgning. Formål Formålet med pilotundersøgelsen er at bidrage med ny viden om førtidspensionister (primært yngre 40 år), som er tilkendt førtidspension pga. psykisk lidelse eller sygdom, efter 1. januar Der sættes fokus på: Hvordan førtidspensionisterne har oplevet forløbet op til tilkendelsen af førtidspensionen Hvilke tanker de havde om at komme på pension inden tilkendelsen Hvad de nu tænker om at være på førtidspension Har deres arbejdsevne ændret sig med tiden og hvorfor Hvad deres eventuelle ønsker og forestillinger om en fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden skal undersøgelsen afdække den forudgående indsats i førtidspensionssagerne. Herunder: Typiske processer i denne målgruppes sager op til tilkendelsen af førtidspension Jobcentrenes organisering af indsatsen Jobcentrenes erfaringer med sagerne Tilbud til målgruppen Overvejelser om tilpasning af indsatsen til det nye diagnosebillede Mulighederne for at forebygge førtidspension eller øge afgangen fra førtidspension til selvforsørgelse. Hensigten er i et bredere perspektiv at bidrage med viden, der kan kvalificere debatten om tilgangen af unge mennesker med psykisk sygdom til førtidspensionsområdet og om håndteringen af de udfordringer, der opleves i kommunerne som følge af det forandrede diagnosebillede. 3 Forsøgsprojektet Førtidspensionister i job 4 kommuneprojekt er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Projektet foregår i samarbejde med 4 kommuner: Ballerup, Gentofte, Odense og Århus. DISCUS varetager den overordnede projektledelse og erfaringsopsamling. Projektet løber fra april 2008 til oktober

12 Datagrundlag Pilotundersøgelsen bygger på kvantitative og kvalitative data, som er indsamlet fra juni 2009 til august Datamaterialet består af 2 dele; dels indsamlet blandt førtidspensionister på ny ordning med psykisk lidelse som hovedårsag og dels indsamlet i de 4 medvirkende jobcentre (blandt chefer, ledere og medarbejdere). 1. Førtidspensionister: Der er indsamlet kvantitative og kvalitative data blandt førtidspensionister på ny ordning, hvor psykisk lidelse var hovedårsag til pensionstilkendelsen. Undersøgelsespopulationen er fundet i forsøgsprojektet Førtidspensionister i job, og består af 71 førtidspensionister. Aldersmæssigt er halvdelen under 40 år. Der er indsamlet 2 typer data blandt førtidspensionisterne: Telefoninterviews (kvantitative og kvalitative): Det er lykkedes at få kontakt til 37 af de 71 førtidspensionister, der indgår i undersøgelsespopulationen (svarprocent svarende til 52 %). Interviewene er alle gennemført ud fra et standardiseret spørgeskema, hvor flere af spørgsmålene gav plads til uddybende svar. Caseinterviews (kvalitative): Blandt de 37 førtidspensionister er der ydermere lavet besøgsinterview med 7 førtidspensionister, der alle er blevet ansat i lønnet job. Der er interviewet 1 kvinde og 6 mænd. De modtager førtidspension efter ny ordning (1 undtaget) og var alle under 40 år på tilkendelsestidspunktet. Interviewene blev gennemført i førtidspensionistens eget hjem eller på arbejdspladsen. 2. Jobcentre: Der er gennemført kvalitative interviews med 22 repræsentanter fra 4 jobcentre. De interviewede er jobcenterchefer, teamledere og sagsbehandlere fra de områder i jobcentret, hvor førtidspensionssagerne kommer fra: fx kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjob og evt. ungeafsnit. På grund af ferietid og generel travlhed i jobcentrene har det ikke været muligt med så kort varsel at samle disse repræsentanter i alle 4 kommuner. Derfor er der i nogle kommuner lavet supplerende telefoninterview. I Århus er der gennemført fokusgruppeinterview med 8 sagsbehandlere fra sygedagpenge, kontanthjælp, fleksjob/fastholdelse og ungeteam. I Odense er der gennemført fokusgruppeinterview med sagsbehandler og teamleder fra specialenheden Parallelgruppen, og med en sagsbehandler fra Ungeteamet. Der er senere gennemført telefoninterview med repræsentanter fra jobcentrets kontanthjælp-, sygedagpenge- og fleksjobteam. I Ballerup er der gennemført fokusgruppeinterview med jobcenterchefen, leder fra sygedagpenge samt fra kommunens udførerafdeling. Også sagsbehandlere fra kontanthjælp, sygedagpenge og fleksjobteam deltog i fokugruppeinterviewet I Gentofte er det på grund af travlhed i jobcentret ikke lykkedes at samle teamledere og sagsbehandlere til fokusgruppeinteview. I stedet er der gennemført telefoninterview med jobcenterchefen

13 DEL 1. FØRTIDSPENSIONISTERNES PERSPEKTIV 1.1 Profil af de 37 interviewede Der er i undersøgelsen gennemført telefoninterview med 37 af de førtidspensionister, der indgår i undersøgelsespopulationen. I det følgende tegnes en profil af de interviewede. De interviewede førtidspensionister er alle tilkendt førtidspension efter ny ordning (2003), og de har alle angivet psykisk lidelse som den væsentligste årsag til tilkendelsen af pension. De, der på eget initiativ har oplyst deres diagnose, nævner, at der er lidelser som skizofreni, ADHD, stress/depression og social angst, der ligger til grund for tilkendelsen af førtidspension. Udviklingshæmmede og mentalt handicappede førtidspensionister er ikke inkluderet i undersøgelsen. Antal år på førtidspension Halvdelen af de interviewede (49 %) har modtaget førtidspension i fra 1 til 3 år. Dette bør ses i sammenhæng med, at de alle er interesserede i job, da tidligere undersøgelser netop viser, at der typisk går 1 til 2 år, før lysten til job melder sig. 21 % har modtaget pension i 3 til 5 år. Dernæst har 19 % modtaget pension i under 1 år. 11 % oplyser, at de har modtaget pension i over 5 år, men da førtidspensionisterne i undersøgelsen alle er tilkendt pension i henhold til ny ordning (fra 2003), har ingen modtaget pension i mere end 6 år. Fig. antal på førtidspension Antal år på førtidspension Antal Pct. Under 1 år 7 19 % Fra 1 til 3 år % Fra 3 til 5 år 8 21 % Over 5 år 4 11 % I alt % Kønsfordelingen blandt de interviewede Der er blandt de interviewede en lille overrepræsentation af mænd. 21 er mænd (57 %) 16 er kvinder (43 %) Aldersfordelingen blandt de interviewede førtidspensionister Over halvdelen (54 %) af de interviewede førtidspensionister er under 40 år. Knap en tredjedel (30 %) er mellem 31 og 40 år og en fjerdedel (24 %) er under 30 år

14 Fig. Aldersfordeling blandt de interviewede Alder Antal Pct. Under 30 år 9 24 % Mellem år % Mellem år % Mellem år 7 19 % Over 60 år 0 0 % I alt % Fig. Aldersfordeling på landsplan blandt nytilkendelser på grund af psykisk lidelse (2008) Aldersgruppe Antal Pct år % Mellem 30 og 39 år % Mellem 40 og 49 år % Mellem 50 og 59 år % Over 60 år % I alt % Kilde: Ankestyrelsen De interviewede førtidspensionister er generelt yngre sammenlignet med den tilsvarende målgruppe på landsplan. De er også yngre sammenlignet med nytilkendte førtidspensionister i 2008 generelt. Da undersøgelsen netop har fokus på unge førtidspensionister på ny ordning med psykisk lidelse er dette forhold fint i tråd med undersøgelsesformålet. Civilstatus - ægtestand Langt størstedelen (76 %) af de interviewede førtidspensionister er enlige. Dette er forventeligt, da tidligere undersøgelser viser, at førtidspensionister, der ønsker job primært begrunder det i behovet for at være en del af et kollegialt og socialt fællesskab. Dette behov må netop formodes at være større hos enlige. Fig. civilstatus Civilstatus Antal Pct. Gift 6 16 % Enlig % Samboende 3 8 % I alt % Uddannelsesniveau for de interviewede Uddannelsesniveauet er højt blandt de 37 interviewede førtidspensionister. 54 % har afsluttet en kompetencegivende uddannelse og har dermed de formelle kompetencer i forhold til at komme i job. 38 % har derimod ingen kompetencegivende uddannelse, idet halvdelen (19 %) har afsluttet folkeskolen som højeste uddannelse, og ligeledes 19 % har afsluttet en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse

15 Fig. Uddannelsesniveau for de interviewede Uddannelsesniveau Antal Pct. Afgangseksamen fra folkeskole 7 19 % Gymnasial eksamen (fx gymnasiet, HF, HH) 7 19 % Erhvervsfaglig grunduddannelse 5 14 % Kort videregående uddannelse 2 5 % Mellemlang videregående uddannelse 8 21 % Lang videregående uddannelse 5 14 % Skolegang fra et andet land 1 3 % Andet 2 5 % I alt % Erhvervserfaring før førtidspension De interviewede førtidspensionister har samlet set stor erhvervserfaring. Der er blot 2 (5 %), som aldrig har været ansat i lønnet job, mens 35 (95 %) har været ansat i lønnet job. Deraf har hovedparten (76 %) været i ordinær beskæftigelse. Fig. tidligere erhvervserfaring Erhvervserfaring før pension Antal Pct. Ordinært job % Fleksjob 5 14 % Intet job 2 5 % Et andet job (f. eks. læreplads/fritidsjob) 7 19 % Besvarelser i alt 37 (De interviewede har haft mulighed for at give flere svar. De har i gennemsnit angivet 1,1 svar). I gruppen af interviewede førtidspensionister med joberfaring har mere end halvdelen (52 %) været i ordinært job eller fleksjob i 11 år eller mere før tilkendelsen af førtidspension. Fig. tidligere erhvervserfaring fordelt på antal år Erhvervserfaring i antal år Antal Pct. Under 1 år 5 17 % Fra 1 til 5 år 6 21 % Fra 6 til 10 år 3 10 % 11 år eller mere % I alt % Ikke overraskende er det primært de ældre førtidspensionister, der har mange års erhvervserfaring, mens de yngre sammenlagt har været få år eller måneder på arbejdsmarkedet inden pensionstilkendelsen. Hele 93 % af de førtidspensionister, der har arbejdet i 11 år eller mere, er 40 år. Derimod er det fortrinsvis (80%) de unge førtidspensionister under 40 år, der har mindre end 1 års erhvervserfaring

16 Forsørgelsesgrundlag før førtidspension Umiddelbart før førtidspensionstilkendelsen levede de interviewede førtidspensionister primært af sygedagpenge eller kontanthjælp. 40 % levede af kontanthjælp og 38 % var på sygedagpenge. Fig. forsørgelsesgrundlag før førtidspension Hvad levede du af umiddelbart Antal Pct. før du fik førtids- pension? Sygedagpenge % Kontanthjælp % Revalideringsydelse 1 3 % Ledighedsydelse 2 5 % Løn fra et fleksjob 1 3 % Løn fra et ordinært arbejde 0 0 % Egne midler 1 3 % Andet 3 8 % I alt % 1.2 Holdninger til førtidspensionen dengang og i dag I følgende afsnit præsenteres de interviewede førtidspensionisters holdning til tilkendelsen af førtidspension på tilkendelsestidspunktet og i dag. Holdning til førtidspension på tilkendelsestidspunktet Der er markant (90 %) tilfredshed med tilkendelsen af pension, både på tilkendelsestidspunktet og i dag. Fig. holdning til førtidspension på tilkendelsestidspunktet Syntes du dengang at førtidspension var en Antal Pct. god ide for dig? En meget god ide % En god ide 7 19 % En dårlig ide 2 5 % En meget dårlig ide 0 0 % Ved ikke 2 5 % I alt % 90 % af førtidspensionisterne vurderer, at førtidspensionen på tilkendelsestidspunktet var en meget god eller en god idé. De begrunder deres tilfredshed med, at førtidspensionen var den bedste løsning i deres situation, da de ikke var i stand til at forsørge sig selv gennem en arbejdsindtægt. Mange giver udtryk for, at pensionstilkendelsen var en lettelse, fordi den efter lang tids venten og uvished medførte en afgørelse i deres sag. Den gav dem klarhed i forhold til deres forsørgelsesgrundlag og samtidig medførte denne økonomiske stabilitet, at de fik tryghed og ro til at få det bedre

17 3 af de interviewede fortæller således: Jeg havde hele tiden et åg hængende over hovedet om, at jeg skulle i job og til samtaler, men førtidspensionen gjorde, at jeg fik mere fred. Det var en lettelse af få en afklaring af mit levegrundlag. Forud var en meget uvis situation, og jeg havde brugt mange kræfter og ressourcer på job og uddannelse, der blev afbrudt. Førtidspensionen gav mig ro til at få det bedre. Arbejdsprøvningerne stressede og forværrede min tilstand. Blot 5 % af de adspurgte udtrykker, at de på tilkendelsestidspunktet syntes, at førtidspension var en direkte dårlig idé. De pågældende førtidspensionister havde forventning om at vende tilbage til arbejdsmarkedet og havde derfor ikke overvejet, at en førtidspension kunne blive udfaldet i deres sag. I dag giver de dog udtryk for, at tilkendelsen af førtidspension var den rette afgørelse. En af dem udtrykker det således: Jeg havde svært ved at acceptere førtidspensionen. Jeg troede, jeg skulle tilbage til arbejdsmarkedet, og førtidspension var ikke på min ønskeliste. Holdninger til førtidspension i dag De interviewede har det også godt med at være på førtidspension i dag. Begrundelsen for dette er for det første, at pensionen ligesom på tilkendelsestidspunktet, giver dem den økonomiske tryghed og stabilitet, de stadig har brug for. For det andet giver pensionen ro til at få det bedre helbredsmæssigt. Der er således en klar overensstemmelse imellem, hvordan de havde det med at blive tilkendt førtidspension på tilkendelsestidspunktet, og hvordan de har det med førtidspensionen i dag. Til trods for den gennemgående tilfredshed med pensionen, giver mange udtryk for, at det har været en vanskelig proces at acceptere førtidspensionen. De betragtede det som et personligt nederlag at blive førtidspensionister. Samtidig var det svært at erkende, at de ikke længere var en del af det ordinære arbejdsmarked. En stor del af de interviewede giver også udtryk for, at de i dag savner en tilknytning til arbejdsmarkedet. De påpeger, at førtidspensionen er en nødvendighed, men føler samtidig, at de har nogle ressourcer, der kan anvendes på arbejdsmarkedet. Enkelte fortæller endvidere at de i sociale sammenhænge ikke bryder sig om at fortælle, at de er førtidspensionister. De oplever, at førtidspensionen medfører en stigmatisering, og at den opfattes negativt af omverdenen

18 De interviewede udtrykker det eksempelvis således: Det er rart at få den tryghed og frihed, en førtidspension giver, men jeg drømmer om at komme i fuldtidsjob igen. Jeg har det fint med at være på førtidspension, men jeg forestiller mig ikke, at det bliver for altid. Jeg har et ønske om, at det er midlertidigt. Det er både godt og skidt at være på førtidspension. Jeg vil gerne have en uddannelse engang, men lige nu er det fint. Det giver stabilitet. 1.3 Sagsforløbet op til pensionstilkendelsen Undersøgelsen har også fokus på den kommunale indsats i forløbet op til pensionstilkendelsen samt førtidspensionisternes tilfredshed med indsatsen. I dette afsnit afdækkes førtidspensionisternes tilfredshed med sagsforløbet generelt og tilfredshed med aktiviteter i tiden op til pensionstilkendelsen. Tilfredshed med kommunens indsats Førtidspensionisterne er overvejende tilfredse med kommunens indsats. 62 % svarer, at de er meget tilfredse eller tilfredse. 27 % fortæller derimod, at de er utilfredse eller meget utilfredse med kommunens indsats. 11 % har angivet ved ikke. Den forholdsvis store andel skyldes, at flere, på grund af den psykiske lidelse, ikke husker meget fra sagsforløbet. Fig. tilfredshed med kommunens indsats Tilfredshed med kommunens indsats i sagen op til tilkendelse af Antal Pct. førtidspension? Meget tilfreds % Tilfreds % Utilfreds 7 19 % Meget utilfreds 3 8 % Ved ikke 4 11 % I alt % De interviewede lægger i deres vurdering af kommunen primært vægt på følgende: Sagsbehandlingstiden Hvorvidt de mødte forståelse for deres situation Hvorvidt der blev lyttet til de lægelige vurderinger i deres sag Tilbud om aktiviteter i tiden op til førtidspension I de sager, hvor de interviewede er tilfredse med kommunens indsats, begrundes tilfredsheden således med, at sagsbehandlingstiden har været kort, at de har mødt en god forståelse for deres situation, der er blevet taget hensyn til de lægelige vurderinger i sagen, og de har modtaget de rette tilbud i tiden op til førtidspensionen

19 De interviewede førtidspensionister begrunder modsat deres utilfredshed med en lang sagsbehandlingstid, mangel på kontakt med kommunen, manglende forståelse for deres situation og en oplevelse af at blive modarbejdet, at der ikke blev lyttet til de lægelige vurderinger, at de savnede en indsats, hvad angår udredning eller en utilfredshed med de tilbud, de modtog. Aktiviteter i sagerne op til pensionstilkendelsen Knap to tredjedele (64 %) af de 37 interviewede førtidspensionister har modtaget et eller flere tilbud i tiden op til pensionstilkendelsen, mens cirka en tredjedel (35 %) ikke har modtaget et tilbud 4 : Blandt de førtidspensionister, der har modtaget tilbud, fordeler tilbuddene sig således: Knap en tredjedel har været i kommunal arbejdsprøvning En tredjedel har været i arbejdsprøvning i en virksomhed (8) eller forløb hos anden aktør (4) De resterende har modtaget andre typer tilbud (4) eller har gennemgået tværfaglig udredning (1) Enkelte af førtidspensionisterne har modtaget flere forskellige tilbud. De har i gennemsnit modtaget 1,2 tilbud. Tilfredshed med aktiviteterne I nedenstående præsenteres førtidspensionisternes holdning til aktiviteterne. Generelt opleves en utilfredshed med den kommunale arbejdsprøvning, hvorimod der overvejende er tilfredshed med privat arbejdsprøvning. Kommunal arbejdsprøvning 7 af de 11, der har været i kommunal arbejdsprøvning, vurderer, at kommunal arbejdsprøvning ikke var det rette tilbud i deres situation. De begrunder blandt andet utilfredsheden med, at arbejdsopgaverne var intetsigende og ikke interesserede dem, eller at opgaverne ikke faldt inden for deres fagområde. Flere begrunder også utilfredsheden med, at de på daværende tidspunkt ikke var i stand til at overskue arbejdsprøvningen. De resterende 4 har svaret, at kommunal arbejdsprøvning var det rette tilbud for dem. Denne tilfredshed begrundes blandt andet med, at der var stabile rammer og det var rart at komme ud blandt andre. Arbejdsprøvning i virksomhed Der er overvejende tilfredshed med arbejdsprøvning i en virksomhed. 5 af de 8, har været tilfredse med tilbuddet, mens 3 ikke syntes arbejdsprøvning i en virksomhed var det rette tilbud. De interviewede begrunder deres tilfredsheds med, at arbejdet var spændende og faldt inden for deres fagområde. Trods tilfredsheden påpeger flere dog, at arbejdet var hårdt og psykisk krævende. De utilfredse fortæller, at der ikke blev taget tilstrækkelig hensyn til dem på arbejdspladsen, samt at de blev presset ud i en arbejdsprøvning, de ikke var parate til pga. deres helbredstilstand. 4 Bemærk at de ikke er repræsentative for tallene på landsplan, da førtidspensionisterne er udvalgt i de 4 deltagende kommuner (Århus, Odense, Ballerup og Gentofte) med en overvægt af førtidspensionister fra Århus

20 Forløb hos anden aktør 4 af de interviewede har gennemgået et forløb hos anden aktør. 2 er tilfredse med tilbuddet, mens 2 var utilfredse. De tilfredse fortæller, at det var spændende og rart at møde andre med de samme problemstillinger, mens de utilfredse peger på, at forløbet har været for skoleorienteret. Det interesserede dem ikke, og de var på grund af deres helbred ikke i stand til at indlære. Tilfredshed med intet tilbud Der er overvejende tilfredshed med ikke at have modtaget tilbud. 7 ud af de 13, der efter eget udsagn ikke har modtaget et tilbud, vurderer, at det var det rette at blive fritaget for arbejdsprøvning eller anden aktivitet. De henviser til, at deres helbredstilstand var så dårlig, at de ikke kunne gennemføre en arbejdsprøvning. I de fleste tilfælde var beslutningen om fritagelse for arbejdsprøvning taget i samråd med læge eller psykiater. 3 ud af de 13 er utilfredse og har savnet en indsats, hvad angår udredning, mens de sidste 3 har svaret ved ikke til spørgsmålet. 1.4 Førtidspensionisternes arbejdsevne Det er vanskeligt at vurdere førtidspensionisternes arbejdsevne. I denne undersøgelse har vi valgt at fokusere på førtidspensionisternes nuværende jobsituation, deres egen vurdering af helbredstilstand, skånehensyn og arbejdstimer. Det bidrager til at tegne et samlet billede af førtidspensionisternes arbejdsevne samt muligheder og forudsætninger for en fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet. 13 af de 37 førtidspensionister er på nuværende tidspunkt ansat i lønnet job, hvorfor vi med sikkerhed, når det gælder denne gruppe, har kunnet beskrive arbejdsevnen. Førtidspensionisternes nuværende jobsituation Blandt de 37 interviewede førtidspensionister fordeler jobsituationen sig således: 13 (35 %) er ansat i lønnet job. Deraf er 8 i skånejob. 5 er i ordinært deltidsjob 3 (8 %) har et frivilligt arbejde 21 (57 %) er jobsøgende, hvoraf 5 pt. har stillet jobsøgningen i bero Helbredstilstand Generelt oplever førtidspensionisterne en forbedring i deres helbredstilstand. Mere end halvdelen af de adspurgte (55 %) oplever, at deres helbred er blevet bedre siden tilkendelsen af førtidspension. 33 % oplever, at helbredstilstanden er uændret, mens blot 9 % oplever, at den er blevet forværret. Det formodes derfor, at der er en sammenhæng mellem forbedringer i helbredstilstanden og førtidspensionisternes motivation for at komme i job 5. 5 Førtidspensionisterne i undersøgelsen udgør en særlig gruppe af førtidspensionister, idet de alle er tilmeldt projekt Førtidspensionister i job og derfor alle er interesserede i job

21 Fig. helbredstilstand Ændringer i helbredstilstanden Antal Pct. Forbedret % Det samme % Forværret 3 9 % Ved ikke 1 3 % I alt % Afhængig af førtidspensionisternes psykiske lidelse, kommer de helbredsmæssige ændringer blandt andet til udtryk ved mere overskud i hverdagen, øget koncentration og mindre træthed. Årsager til forbedring i helbredstilstand: En væsentlig årsag til forbedring i helbredstilstanden er medicinsk eller terapeutisk/psykologisk behandling Dernæst har førtidspensionen i sig også medvirket til forbedringerne, idet den har givet økonomisk stabilitet og ro til at komme sig. De skal ikke længere bekymre sig om arbejdsprøvninger og deres økonomiske eksistensgrundlag. Samtidig er de med førtidspensionen blevet fritaget fra den stress og de krav, som jobbet eller arbejdsprøvningerne har medført. Tiden har også været med til at forbedre helbredstilstanden. Førtidspensionisterne har efterhånden fået større kendskab til egen sygdom og lært egne signaler bedre at kende. De 13 førtidspensionister, der er kommet i job, nævner yderligere, at jobbet har været med til at forbedre deres helbred. Årsag til forværring i helbredstilstanden hos de 3 førtidspensionister: 3 af de interviewede oplever, at deres helbred er blevet værre. Denne forværring skyldes, at der er opstået nye fysiske eller psykiske lidelser samt manglende medicinsk eller terapeutisk/psykologisk behandling. Arbejdstid lig med deltid De 13 førtidspensionister i job arbejder alle på deltid. Godt halvdelen (54 %) af de 13 førtidspensionister i job arbejder fra 10 til 20 timer om ugen. 38 % har en arbejdsuge på 5 til 10 timer om ugen. De jobsøgende førtidspensionister forventer ligeledes at kunne arbejde på deltid. I sammenligning med de jobsøgende førtidspensionister arbejder førtidspensionister i job dog mere end jobsøgende forventer at kunne arbejde i et fremtidigt job. 21 % af de jobsøgende førtidspensionister forventer en ugentlig arbejdstid på 10 til 20 timer, mens knap halvdelen (46 %) forventer at kunne arbejde 5 til 10 timer om ugen. Som tidligere beskrevet har vi i undersøgelsen også gennemført besøgsinterview med 7 førtidspensionister i job. Via disse fremgår det, at timetallet ofte opjusteres hen ad vejen. Dette kan derfor være en plausibel forklaring på forskellen i arbejdstid og forventet arbejdstid hos førtidspensionister i job og jobsøgende. Næsten en fjerdedel af de jobsøgende svarer ved ikke til spørgsmålet, om hvor mange timer om ugen, de forventer at kunne arbejde. Årsagen er, at flere af de interviewede har svært ved at angive et konkret timetal. De begrunder dette med, at den ugentlige arbejdstid afhænger af hvilken form for beskæftigelse, de kommer i

22 Fig. ugentlig arbejdstid (førtidspensionister i job) Ugentlig arbejdstid Antal Pct. Under 5 timer 0 0 % Fra 5 til 10 timer 5 38 % Fra 10 til 20 timer 7 54 % Fra 20 til 30 timer 1 8 % Fra 30 timer til 36 timer 0 0 % Fuldtid 0 0 % Ved ikke 0 0 % Besvarelser i alt % fig. forventet arbejdstid (førtidspensionister, der ikke er i job) Forventet ugentlig arbejdstid Antal Pct. Under 5 timer 2 8 % Fra 5 til 10 timer % Fra 10 til 20 timer 5 21 % Fra 20 til 30 timer 0 0 % Fra 30 timer til 36 timer 1 4 % Fuldtid 0 0 % Ved ikke 5 24 % Besvarelser i alt % Skånehensyn Som det fremgår i foregående afsnit, er kortere, daglig arbejdstid først og fremmest et nødvendigt vilkår i jobbet. Dernæst ønsker førtidspensionisterne primært fritagelse for stressende jobfunktioner og hvilepauser i løbet af dagen. Knap halvdelen af førtidspensionisterne ansat i lønnet job (46 %) er fritaget for stressende jobfunktioner, mens knap en fjerdedel (23 %) har indlagt hvilepauser i løbet af dagen. Blandt de jobsøgende førtidspensionister fremhæver langt størstedelen (83 %) at fritagelse for stressende jobfunktioner er et nødvendigt skånehensyn i et fremtidigt job. Op imod halvdelen (46 %) vurderer endvidere, at de har brug for hvilepauser i løbet af dagen i et fremtidigt job. Lidt over en tredjedel (38 %) har angivet, at de ønsker fritagelse for tunge arbejdsopgaver. Dette bør ses i sammenhæng med, at flere af de interviewede førtidspensionister ud over den psykiske lidelse også oplever problemer med det fysiske helbred. De 24 jobsøgende førtidspensionister angiver i gennemsnit flere skånehensyn end de 13 førtidspensionister, der er i job. De jobsøgende oplyser i gennemsnit, at 2 skånehensyn er nødvendige, hvis de skulle kunne klare at have et job, mens førtidspensionister ansat i lønnet job gennemsnitlig har 2 skånehensyn i deres nuværende job

23 Fig. Skånehensyn for de 13 ansatte i lønnet job Skånehensyn på arbejdspladsen Antal Pct. Ingen tunge arbejdsopgaver 0 0 % Ingen stressende jobfunktioner (tidsfrister/deadlines) 6 46 % Hvilepauser i løbet af dagen 3 23 % Fysiske hjælpemidler/særlig indretning af arbejdspladsen 0 0 % Støtteperson på arbejdspladsen 2 15 % Ingen hensyn 2 15 % Andet 2 15 % Ved ikke 0 0 % Fig. forventede skånehensyn for de 24 jobsøgende Forventede skånehensyn på arbejdspladsen Antal Pct. Ingen tunge arbejdsopgaver 9 38 % Ingen stressende jobfunktioner (tidsfrister/deadlines) % Hvilepauser i løbet af dagen % Fysiske hjælpemidler/særlig indretning af arbejdspladsen 1 4 % Støtteperson på arbejdspladsen 7 29 % Ingen hensyn 0 0 % Andet 5 21 % Ved ikke 2 8 % 1.5 Førtidspensionister i job Nærværende afsnit omhandler førtidspensionisters arbejdserfaring samtidig med pension, deres motivation for at komme i job og fremtidige jobmuligheder. Erhvervserfaring på førtidspension Af de 13 førtidspensionister, der er ansat i lønnet job, har 8 (61 %) også tidligere været ansat i lønnet job samtidig med, de har modtaget førtidspension. Deraf har 6 været i skånejob og 2 i ordinært job. Fig. erhvervserfaring samtidig med førtidspension Har du tidligere haft et lønnet job mens du har modtaget førtidspension? Antal Pct. Nej har ikke haft nogen form for arbejde 5 39 % Nej, men har haft et frivilligt arbejde 0 0 % Ordinært deltidsjob 2 15 % Skånejob 6 46 % I alt %

24 Blandt de 21 jobsøgende førtidspensionister samt de 3 førtidspensionister i frivilligt job, har 16 (67 %) heller ikke tidligere været i job sideløbende med, at de har modtaget pension. 6 (26 %) har tidligere været ansat i lønnet job, hvoraf 3 har været i ordinært deltidsjob og ligeledes 3 i skånejob. Fig. erhvervserfaring samtidig med førtidspension Har du tidligere haft et lønnet job mens du har modtaget førtidspension? Antal Pct. Nej har ikke haft nogen form for arbejde % Nej, men har haft et frivilligt arbejde 2 8 % Ordinært job 3 13 % Skånejob 3 13 % I alt % Motivation for at komme i job Vi har i undersøgelsen spurgt de 37 førtidspensionister om deres motivation for at komme i arbejde. Generelt er motivationen den samme hos både førtidspensionister ansat i lønnet job og jobsøgende, hvorfor begge grupper, i nedenstående, er behandlet samlet. De stærkeste motivationsfaktorer i forhold til både nuværende og tidligere job er et ønske om at komme ud at møde andre mennesker, samt et behov for at få et andet indhold i hverdagen. Motivation for at komme i job pt. Samlet set er det de sociale motivationsfaktorer, der vejer tungt, når det gælder om at komme i job i dag: Godt halvdelen (57 %) af førtidspensionisterne fortæller, at deres motivation handler om at få et andet indhold i hverdagen. 54 % peger på, at det er motiverende at komme ud og møde andre mennesker 38 % af de interviewede er motiverede af et ønske om at forbedre deres økonomi En stor gruppe (19 %) fremhæver også et ønske om at bruge faglige kompetencer eller uddannelse, ligesom en del (16 %) også betoner ønsket om at anvende sin arbejdserfaring Ud over de opstillede faktorer nævner de interviewede andre motivationsfaktorer, som eksempelvis et ønske om at få struktur på hverdagen, et ønske om at komme i ordinært job eller ønsker om at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Fig. motivation for at komme i job i dag Motivation for at komme i nuværende job Antal Pct. At møde andre mennesker % Få et andet indhold i hverdagen % Forbedre økonomien % Bruge faglige kompetencer eller uddannelse 7 19 % Bruge arbejdserfaring 6 16 % Andet % Ved ikke 1 3 % Er pt. ikke jobsøgende 4 11 % (De interviewede har i gennemsnit angivet 2,2 svar)

25 Motivation for tidligere job 14 af de 37 interviewede førtidspensionister har tidligere været i job. Motivationsfaktorerne for job, var dengang, primært at få et andet indhold i livet og møde andre mennesker. Sammenlignes motivationen for at komme i nuværende job og tidligere job hos hele gruppen af førtidspensionister, fremgår det, at forbedring af økonomien er en stærkere motivationsfaktor for at komme i nuværende job. Hvor kun 29 % af førtidspensionisterne angiver forbedring af økonomien som motivation for tidligere job, angiver 38 % forbedring af økonomien som motivation, når det gælder om at være/komme i job i dag. I det første job er det således hovedsageligt de sociale faktorer, der motiverer, hvorimod økonomien spiller en større rolle med tiden. Flere af førtidspensionisterne understreger dog, at økonomien ikke er den primære motivation. Fig. motivation for at komme i tidligere job Motivation for at komme i tidligere job Antal Pct. At møde andre mennesker 9 64 % Få et andet indhold i hverdagen % Forbedre økonomien 4 29 % Bruge faglige kompetencer eller uddannelse 3 21 % Bruge arbejdserfaring 3 21 % Andet 4 29 % Ved ikke 0 0 % (De interviewede har i gennemsnit angivet 2,4 svar). Vurderinger af fremtidige jobmuligheder I undersøgelsen er de 24 jobsøgende førtidspensionister blevet bedt om at vurdere deres fremtidige jobmuligheder. De er overordnet positive. 12 (50 %) vurderer, udsigten til at komme i job inden for det næste år som meget god eller god, mens 8 (21 %) vurderer udsigten som værende dårlig eller meget dårlig. 5 (21 %) har oplyst, at de på nuværende tidspunkt alligevel ikke er jobsøgende. Fig. udsigten til job Udsigten til job indenfor det Antal Pct. næste år Meget god 4 17 % God 8 33 % Dårlig 2 8 % Meget dårlig 3 13 % Er pt. Ikke jobsøgende 5 21 % Ved ikke 2 8 % I alt % Når de jobsøgende førtidspensionister vurderer udsigten til job som meget god eller god, begrunder de det med, at de har en stærk motivation for at komme i job, at de allerede er godt i gang med jobsøgningsprocessen, eller at de på nuværende tidspunkt har aftaler om job eller modtaget tilbud om job. De førtidspensionister, der vurderer udsigten til job som værende dårlig, begrunder dette med lavkonjunkturerne i landet. De oplever, at den stigende arbejdsløshed er en barriere i

26 forhold til at komme i job. Flere har eksempelvis oplevet, at virksomheder ikke har kunnet ansætte dem, da de afskediger egne ansatte. Enkelte påpeger også, at de har brug for hjælp til at igangsætte jobsøgningsprocessen. 1.6 Kommunens indsats i forhold til job Kommunens indsats Godt halvdelen af de 13 interviewede i job (7 svarende til 54 %), svarer at de har fået en eller flere former for hjælp af kommunen i forbindelse med jobsøgningen. 6 (46 %) svarer at de har søgt deres job på egen hånd og ikke har benyttet sig af kommunens tilbud om hjælp til jobsøgningen. Alle har dog modtaget information om jobmuligheder, tilbud om afklarende samtaler og tilbud om jobsøgningsstøtte via projekt Førtidspensionister i job. Fig. kommunens hjælp ved jobsøgningen Hjælp fra kommunen i forhold til at komme i job Antal Pct. Ingen hjælp til jobsøgningen 6 46 % En eller flere former for hjælp (fx beregning af hvad det vil betyde for økonomien, 7 54 % hjælp til at finde et job, vejledning i jobsøgning) Besvarelser i alt % Ønsker til kommunens indsats Generelt efterspørger de jobsøgende førtidspensionister støtte fra kommunen til jobsøgningen. 17 (71 %) ønsker en eller flere former for hjælp (og får også tilbud om dette via projektet), mens 7 (29 %) ikke ønsker støtte i jobsøgningsprocessen (men blot har benyttet sig af projektets informations og afklaringstilbud). De hyppigst forekommende ønsker er oplysning om jobmuligheder, hjælp til afklaring af jobmuligheder, hjælp til at beregne hvad et fremtidigt job vil betyde for den økonomiske situation. Fig. ønsker til kommunens hjælp med jobsøgningen Hvilken hjælp ønskes fra kommunen i forhold til at komme i job? Antal Pct. Ingen hjælp til jobsøgningen 7 29 % En eller flere former for hjælp (fx beregning af hvad det vil betyde for økonomien, % hjælp til at finde et job, vejledning i jobsøgning) Besvarelser i alt %

27 DEL 2. JOBCENTRENES ERFARINGER MED OG ORGANI- SERING AF INDSATSEN FOR BORGERE MED PSYKISK SYGDOM I undersøgelsen er der gennemført kvalitative interview i jobcentrene i 4 kommuner (Ballerup, Odense, Gentofte og Århus 6 ). Interviewene er gennemført blandt jobcenterchefer, teamledere og sagsbehandlere fra områderne: kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjobteams og ungeteams. Sammensætningen i de enkelte kommuner har været følgende: I Århus er der gennemført fokusgruppeinterview med 8 sagsbehandlere fra sygedagpenge, kontanthjælp, fleksjob/fastholdelse og ungeteam I Odense er der gennemført fokusgruppeinterview med sagsbehandler og teamleder fra specialenheden Parallelgruppen samt med en sagsbehandler fra Ungeteamet. Der er senere gennemført telefoninterview med repræsentanter fra jobcentrets kontanthjælp-, sygedagpenge- og fleksjobteam I Ballerup er der gennemført fokusgruppeinterview med jobcenterchefen, leder fra sygedagpenge samt fra kommunens udførerafdeling. Også sagsbehandlere fra kontanthjælp, sygedagpenge og fleksjobteam deltog i fokugruppeinterviewet I Gentofte er det grundet travlhed i jobcentret ikke lykkedes at samle teamledere og sagsbehandlere til fokusgruppeinteview. I stedet er der gennemført telefoninterview med jobcenterchefen I interviewene har der været fokus på følgende: Jobcentrenes organisering af indsatsen Tilbud til målgruppen Overvejelser om tilpasning af indsatsen til det nye diagnosebillede Jobcentrenes erfaringer med sagerne (herunder typiske processer og vanskeligheder i målgruppens sager op til tilkendelsen af førtidspension) Vigtige samarbejdspartnere i sagerne Mulighederne for at forebygge førtidspension eller øge afgangen fra førtidspension til selvforsørgelse 2.1 Organisering af indsatsen for borgere med psykisk sygdom De interviewede teamledere og sagsbehandlere genkender billedet af, at psykiske lidelser og problemstillinger er i vækst blandt de borgere, der modtager kontanthjælp eller sygedagpenge. En vækst, der ikke blot kan konstateres hos de unge, men som ses i alle aldersgrupper. Det er vigtigt at fastslå, at jobcentrene ikke håndterer borgere med psykiske lidelser som en samlet målgruppe under ét. Det er snarere et diagnosebillede, som er nærværende i alle de 6 Jobcentrene er udvalgt fra forsøgsprojektet Førtidspensionister i job. Sammensætningen tager bl.a. højde for en geografisk spredning og for kommunestørrelse

28 målgrupper, jobcentrene arbejder med (sygemeldte, ledige match 1-5, revalidender, fleksjobtilkendte osv. ). Det generelle billede er derfor, at organiseringen i jobcentrene ikke rummer en enkelt specialindsats for borgere med psykisk sygdom. Når det er sagt, så har jobcentrene i et forskelligt omfang specialindsatser, hvor borgere med psykiske lidelser fylder mere eller mindre. Kommunestørrelsen - og dermed også antallet af sygedagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere med psykiske lidelser - har betydning for mulighederne for at oprette en specialindsats. Der er derfor primært specialindsatser i de to større kommuner i undersøgelsen (her Odense og Århus), hvor et større borgergrundlag muliggør en mere specialiseret organisering for særskilte målgrupper inden for de forskellige ydelsesområder. Indsats for unge På kontanthjælpsområdet har Ballerup, Odense og Århus en specialindsats ifht. unge. Generelt oplever de interviewede sagsbehandlere herfra, at unge med psykiske problemer og psykiske lidelser fylder meget i sagsstammen. I Ballerup fordeles kontanthjælpssagerne mellem to teams (et unge team for de årige og et voksen team for personer fra 28 år og opefter). I Århus er der etableret en ungeenhed for kontanthjælpsmodtagere under 25 år (match 1-5). Ungeenheden er placeret centralt i byen og er bydækkende i den forstand, at uanset, hvor i kommunen den unge mellem 18 og 25 år er bosat, hører sagen til i ungecentret. Det, at enheden har alle 5 matchgrupper og geografisk dækker hele kommunen, giver en kontinuitet i sagsbehandlingen, som især er gavnlig, når det handler om at udrede og afklare problemstillinger af psykisk karakter. Ved det fyldte 25. år overgår sagen til et af de fire jobcentre i byen. I Odense har jobcentret siden oktober 2008 haft et ungeteam, som tager sig af den jobrettede indsats for unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 25 år (match 4-5). I tæt samarbejde med Børn og Unge forvaltningen, Socialcentret og Handicap og Psykiatri indgår ungeteamet i en Ungeenhed (for de årige) med koordination på tværs af forvaltningsgrænser som det bærende princip. For de unge mellem 15 og 18 har jobcentrets ungeteam en vejledningsfunktion ifht. de handleplaner om uddannelse og arbejde, der forberedes inden myndighedsalderen. Også i Odense er Ungeteamet bydækkende, hvilket betyder, at den unge bevarer den samme sagsbehandler, uanset hvor den unge har bopæl i kommunen, dog overdrages sagen til den almindelige sagsbehandling, hvis den unge senere matches til kategori 1-3. Gentofte er for lille en kommune til at have en decideret specialindsats i jobcentret. Dog har man på kontanthjælpsområdet valgt at fordele sagerne efter sagsbehandlernes interesser for specifikke sagstyper. Derved opstår en uformel specialisering på bestemte områder. Således også når det gælder sager, hvor der er tale om unge kontanthjælpsmodtagere eller borgere med psykiske lidelser. Borgere med behov for servicelov foranstaltninger I Odense har man med Parallelgruppen en specialenhed for kontanthjælpsmodtagere match 4-5 (over 25 år), som kun kan profitere af en beskæftigelsesrettet indsats, hvis den suppleres med en servicelov foranstaltning (fx botilbud, støttekontaktperson, misbrugsbehandling eller

29 psykologhjælp). En stor del af Parallelgruppens borgere har psykiske lidelser, og ofte i kombination med sociale problemer. Parallelgruppen har et tæt samarbejde med Socialcentret og er fysisk placeret i samme bygning. Parallelgruppens tilbudsvifte er tilpasset målgruppen og derfor blødere end tilbuddene i det ordinære aktiveringssystem. Eksempelvis anvendes ofte tilbud, hvor der er en social faglig omsorgsdel i tilknytning til den beskæftigelsesrettede indsats (fx hos Anden aktør i eller kommunens psykiatriafdelings væresteder). 2.2 Tilbud til personer med psykisk lidelse Sagsbehandlerne i jobcentrene er afhængige af tilbud, hvor der kan foretages en grundig udredning og afklaring af borgerens arbejdsevne, men også hvor der kan understøttes og igangsættes en optræning eller udvikling hos borgeren. Tilbudsviften i de to store kommuner er generelt større og bredere end hos de to mindre. Der er med et større borgergrundlag mulighed for at kommunen selv opretter eller at køber specialiserede tilbud i tæt modsvar til de problemstillinger, man oplever hos borgerne. Specialiserede tilbud på baggrund af diagnoser Til nogle diagnoser findes specialiserede og tilpassede tilbud, som jobcentrene i forskelligt omfang benytter sig af. Fordelen ved disse tilbud målrettet bestemte diagnosegrupper er ifølge sagsbehandlerne, at der er en specialiseret og faglig indsigt i bestemte psykiske lidelser, og de er opdateret på den seneste viden om behandling og medicinering på området, men også at der kan iværksættes tilpassede og individuelle forløb. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor mange specialiserede tilbud, der findes i kommunen eller i rimelig afstand fra kommunen. Især i de større byer er der adgang til beskæftigelsestilbud og behandlingstilbud målrettet bestemte diagnosegrupper. I Århus kommune har man adgang til en række specialiserede tilbud til forskellige diagnosegrupper. Der er blandt andet gode erfaringer med behandlingstilbuddet OPUS til unge med nyopdaget skizofreni. Tilbuddet er ikke et beskæftigelsesrettet tilbud, og der kan derfor ikke visiteres fra jobcentret, men de interviewede oplever, at tilbuddets behandlingsprogram er meget effektivt, og at der ofte er succes med at mindske de personlige og sociale omkostninger ved sygdommen. Også Angstklinikken og Center for spiseforstyrrelser er specialiserede behandlingstilbud til afgrænsede målgrupper, som Århus jobcenter har gode erfaringer med. Jysk Fobiskole i Århus er et tilbud, som jobcentret kan visitere direkte til. Det er ikke et behandlingstilbud, men et kursusforløb til borgere med tvangsforestillinger/-handlinger og fobiske lidelser (social fobi mm). Fobiskolen tilbyder både individuelle forløb og gruppeforløb og arbejder med borgerens arbejdsevne ud fra en ressourcetilgang. De mindre kommuner i undersøgelsen nævner ikke i lige så høj grad denne type (behandlings)tilbud, men burde have adgang til tilbud af samme type, da de begge er beliggende i hovedstadsområdet. Man kan overveje, om det skyldes en mindre grad af samarbejde behandlingstilbuddene og jobcentrene i mellem, eller om borgerne i mindre grad visiteres til disse specialiserede behandlingsforløb. Dette spørgsmål er ikke afdækket i denne undersøgelse. I Ballerup bruges kommunens eget projekt Columbus til stress/depressionsramte

30 I Gentofte anvendes ProFys til sygemeldte med depression/angst, og til borgere med autisme eller autismerelaterede diagnoser bruges Center for autisme. Desuden har kommunen ansat en Coach som et tilbud til borgere, der har vanskeligt ved at indgå i større gruppeforløb, men profiterer bedst af en En-til-en kontakt. Brede tværfaglige afklaringstilbud Hos borgere, hvor der er mistanke om men ikke foreligger en diagnose på en psykisk lidelse, oplever mange sagsbehandlere, at brede tværfaglige afklaringstilbud (fx tidligere revacentre) er anvendelige for at nå til en udredning af barrierer, ressourcer og eventuelle behov for specialstøtte. I Ballerup og Gentofte nævnes Hans Knudsens Instituttet og Erhvervscenter Espelunden, som tilbud, der rummer både den brede tværfaglige udredning og også mere smalle målrettede forløb for personer med psykisk lidelse/vanskeligheder (Fx Hartmans kuffertfabrik. Rebus Nord, Fokus på angst og Stresshåndtering ). Sagsbehandlerne lægger vægt på, at der kan tilrettelægges særlige individuelle forløb, at der arbejdes ud fra en ressourcetilgang, og at de gennem undervisning og træning giver borgeren redskaber til at håndtere sin psykiske lidelse eller klare sig på arbejdsmarkedet til trods for den psykiske lidelse/skrøbelighed. I Århus anvendes Arbejdsmarkedscentrene til den brede tværfaglige afklaring. Sagsbehandlerne anvender især disse brede tværfaglige afklaringstilbud i sager, hvor der er diffuse eller uafklarede lidelser. Der tilbydes hos arbejdsmarkedscentrene også et særligt ungeforløb, hvor en psykolog er tilknyttet og står til rådighed til samtaler. Desuden har hver ung tilknyttet en kontaktperson, som følger op, både hvad angår det private og hvad angår en eventuel virksomhedspraktik. I Odenses Parallelgruppe har man blandede erfaringer med de tidligere revacentre. De er mere anvendt i den ordinære indsats i jobcentret undervejs i en udredning. Når sagen kommer til Parallelgruppen, er det netop, fordi borgeren ikke kan profitere af den almindelige tilbudsvifte i jobcentret, men har behov for blødere tilbud og understøttende foranstaltninger. I Parallelgruppen og i Ungeteamet er der generelt behov for helhedsorienterede tilbud, som kombinerer beskæftigelse og social støtte. Det findes bl.a. hos private aktører som JobFYN og Platypus (primært unge), som gennem håndholdt indsats, kognitiv træning og tæt struktureret kontakt støtter borgeren i at nærme sig arbejdsmarkedet. Til de allersvageste anvendes de socialpsykiatriske væresteds tilbud ( Aktivitetshuset og Udsigten ), hvor personalet laver skriftlige tilbagemeldinger til brug i ressourceprofilen. 2.3 Erfaringer med sager for borgere med psykisk lidelse Processer i sagsforløbet Borgere med psykiske lidelser er en mangfoldig gruppe, og processerne i sagerne opleves derfor af de interviewede sagsbehandlere som meget forskellige. I et forsøg på at tegne et billede af processerne i sager for borgere med psykisk sygdom fortæller de interviewede sagsbehandlere, at der er meget forskel på, om borgeren har en diagnose, når han/hun kommer i kontakt med jobcentret eller om diagnosticeringen først sker

31 undervejs i et sagsforløb. Funktionsnedsættelserne, der knytter sig til en psykisk lidelse, har vidtspændende og forskellige udtryk, ligesom de kan være midlertidige, periodiske og situationsbestemte. En afklaring af lidelsens betydning for arbejdsevnen kan derfor være vanskelig at klarlægge selv efter en diagnose er stillet. Når det gælder unge med psykiske lidelser, giver de interviewede i alle kommuner udtryk for, at de er meget varsomme med at rejse en pensionssag uden at have afprøvet alle andre muligheder for en arbejdsmarkedstilknytning. Processen er derfor i grove træk følgende: først at se på om borgeren med en lettere opkvalificering kan få et job dernæst overvejes revalidering så fleksjob og til sidst overvejes en pension Særligt kritiske forløb Hvis det åbenlyst er formålsløst at afprøve en mulighed fx at iværksætte en revalidering, fordi borgeren har for store indlæringsvanskeligheder pga. sin psykiske tilstand, springer man et led i processen over. Det bemærkes også, at sådanne langvarige forløb i sig selv kan være medvirkende til et negativt udviklingsforløb, da processen kan indebære mange mislykkede forsøg på en arbejdsmarkedstilknytning og deraf nederlag for borgeren. De sager, der trækker ud og bliver langvarige, er ifølge sagsbehandlerne typisk i de tilfælde, hvor den lægelige/psykiatriske udredning og diagnosticering sker undervejs i sagsforløbet. Det er sager med meget langvarige afklaringsforløb, hvor man først henad vejen finder ud af, at afbrudte aktiveringsforløb hænger sammen med en psykisk lidelse. Når mistanken om en psykisk lidelse opstår, kan der fortsat være lang vej til en lægelig udredning og prognose om behandlingsmuligheder. Ventetider på psykiatrisk behandling og støtte i sundhedssystemet kan være medvirkende til, at der går tid, før en endelig vurdering af arbejdsevnen kan foretages. Er lidelsen kombineret med noget socialt (misbrug, familie- eller boligproblematikker og lign.) kompliceres sagen yderligere. I sager, hvor der er en kombination af psykiske og sociale problemstillinger opleves ofte, at borgerens familie (gennem generationer) er kendt i det sociale system. Ifølge de interviewede er kontinuitet i sagen helt central for sådanne lange sagsforløb. Det er afgørende, at der er så få sagsbehandlerskift som muligt, eller alternativt at den skriftlige dokumentation og beskrivelse på sagen er så fyldestgørende, at der er et klart billede af sagens historik. For borgere med psykisk lidelse kan et usammenhængende og diskontinuerligt sagsforløb i nogle tilfælde katalysere en negativ proces. Ligeledes er kontinuitet og sammenhæng i sagen også meget væsentlig for afklaringen af borgerens ressourcer og barrierer og i sidste ende for, at der kan træffes afgørelse i sagen. Vanskeligheder i sagerne Kombinationsproblematikker Jobcentrene ser mange sager, hvor der er tale om kombinationsproblematikker. Sagerne er vanskelige at udrede, og da alle muligheder for en arbejdsmarkedstilknytning eller revalidering skal være udtømt, inden der tages stilling til en førtidspension, bliver sagsforløbet ofte langvarigt. Det er mange gange borgere, der har problemer med at honorere de krav, der

32 stilles som følge af beskæftigelsessystemets aktive indsats og det lovgivningsbestemte kontaktforløb. Tvivl om behandlingsmulighederne (varig og stationær) Sagsbehandlere oplever det som særligt vanskeligt at træffe afgørelse om den rette indsats i nogle sager. Det drejer sig om sager, hvor der er tvivl om varigheden af en borgers diagnose eller om behandlingsmulighederne, men hvor der samtidig er udsigt til flere år, hvor borgeren ikke kan honorere kravene på arbejdsmarkedet, i uddannelses/revalideringssystemet eller for den sags skyld ifht aktiveringsforpligtelsen. Det gælder fx unge nydiagnosticerede med borderline, skizofreni eller depression/angst, hvor der ikke med sikkerhed kan tales om en 'evig', men under alle omstændigheder om en (lang)varig lidelse. En sagsbehandler udtrykker, at man i sådanne sager står med overvejelserne om, hvad borgeren bedst profiterer af. Om det er et årelangt forløb i matchgruppe 5 med de svære økonomiske vilkår, det medfører, eller om der skal indstilles til en førtidspension med genoptagelse, velvidende at ganske få vender tilbage til selvforsørgelse. 2.4 Vigtige samarbejdspartnere Sundhedssystemet, læger og psykiatere Læger, psykologer og psykiatere er naturligt vigtige samarbejdspartnere i sager, hvor der konstateres eller er konstateret en psykisk lidelse. De interviewede sagsbehandlere fortæller, at det er svært at igangsætte en afklaring eller aktivering uden først at have orienteret sig i det lægelige materiale på sagen, fx om hvorvidt det er tilrådeligt og/eller om der bør tages visse hensyn ved en sådan foranstaltning. Samtidig er det sjældent muligt at indstille til en førtidspension uden først at have en lægelig vurdering af behandlingsmulighederne i det specifikke tilfælde eller prognoser for evt. bedring i tilstanden. En vigtig samarbejdspartner er også lægekonsulenter tilknyttet jobcentrene. Fx til en vurdering af, om det er den relevante/rette medicin, der ordineres eller, om den lægelige dokumentation på sagen er fyldestgørende. Det er flere sagsbehandleres oplevelse, at fordi der er et pres på det psykiatriske system, er borgerne sjældent indlagt længere end allerhøjst nødvendigt, selvom det set fra en socialfaglig vinkel kunne være meget vundet ved at beholde borgeren lidt længere og få en mere grundig afklaring af tilstanden og udviklingsmulighederne for den enkelte. I Parallelgruppen i Odense er der opbygget et godt samarbejde med socialpsykiatrien, især når det gælder funktionsbeskrivelser og beskrivelser af mønstre hos borgeren om, hvordan de reagerer i bestemte situationer. Det er anvendeligt, når der skal foretages en samlet socialfaglig vurdering af borgerens arbejdsevne og eventuelle mulige skåne/-støttebehov. Misbrugscentre De interviewede sagsbehandlere oplever mange sager i kontanthjælpssystemet, hvor borgeren har psykiske problemer og samtidig har et større eller mindre misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer. I nogle tilfælde skygger misbruget længe over, at der er en uopdaget psykisk lidelse. Da det er svært i en samtalesituation med borgeren at gennemskue, hvad der er misbrug, og hvad der er psykiske problemer, er misbrugscentre også en vigtig samar

33 bejdspartner. ADHD er en diagnose, som mange gange bliver afdækket under et forløb på et misbrugscenter. Mange gange viser det sig, at ADHD kom før misbruget. Støtte til misbrugsafvænning kan ikke tilkendes fra jobcentret, men skal indstilles og godkendes i socialcenteret. Socialcentret/socialforvaltningen Socialcenteret /socialforvaltningen er i mange sager en vigtig samarbejdspartner for jobcenteret. For borgere med en psykisk lidelse eller psykiske problemer, er der ofte støtteordninger eller tilbud i Serviceloven, som kan være relevante. I nogle tilfælde har borgeren allerede en sag i socialcenteret, når der oprettes en sag i jobcenteret. Der er i især de to store kommuner en oplevelse af, at samarbejdet med socialcenteret er besværliggjort af flere forhold. Det vigtigste er, at der med oprettelsen af jobcentrene er sket en fysisk opsplitning mellem afdelinger i kommunerne. En adskillelse, som sagsbehandlerne oplever som hæmmende for samarbejdet på tværs i kommunen. Bestræbelserne på at skabe sammenhæng i sager, hvor borgeren har behov for kontakt til flere afdelinger eller støtte i henhold til forskellige lovgivninger er derfor en udfordring. Trods udfordringerne er der gode erfaringer med et samarbejde i sager, hvor der er parallelle forløb i socialcenter og jobcenter. Fx er der med Parallelgruppen i Odense etableret en specialindsats for kontanthjælpsmodtagere, match 4 og 5, over 25 år, der kun kan profitere af en beskæftigelsesindsats, hvis den suppleres af en Servicelovforanstaltning. Parallelgruppen, som hører under jobcentret, arbejder tæt sammen med socialcentret, hvor gruppen også er fysisk beliggende. I en lille kommune som Gentofte er der et ubesværet samarbejde mellem jobcenter, socialcenter og ydelsescenter. En del af forklaringen er ifølge jobcenterchefen, at de tre afdelinger bor i samme bygning. Blandt andet af den årsag er der et fint tværgående samarbejde omkring fælles sager. De interviewede sagsbehandlere fra jobcentrene giver udtryk for, at der findes nogle støtteordninger i Serviceloven, som kan være relevante og i nogle tilfælde nødvendige, hvis borgere med psykiske lidelser skal fastholdes eller indsluses på arbejdsmarkedet. Støtteordninger som i højere grad håndterer problemstillinger i privatsfæren end på arbejdspladsen (fx hjemmevejledere, støttekontaktpersoner). Problemet er dog i nogle kommuner, at der er ventetid på tildeling af disse støtteordninger. 2.5 Forebyggelse af førtidspension Et fokus i interviewene i undersøgelsen har været på, hvordan tilgangen til og afgangen fra førtidspension kan øges for unge med psykisk lidelse. Generelt er opfattelsen hos de interviewede i jobcentrene, at der ikke tildeles førtidspensioner, som kunne have været undgået. Når det er sagt, så har de interviewede nogle forslag til, hvor der er behov for ekstra opmærksomhed eller nye tiltag for i fremtiden at begrænse tilgang eller øge afgang fra førtidspension

34 Behov for alternativ ydelse mellem kontanthjælp og førtidspension Flere af de interviewede sagsbehandlere oplever, at der opstår et dilemma omkring borgere, som for en længere periode er så svækkede eller syge, at de ikke har en arbejdsevne, der kan anvendes på arbejdsmarkedet (eller i uddannelses- eller revalideringssammenhæng), men hvor der er tvivl om varigheden af lidelsen, om prognoserne for bedring eller om mulige fremtidige behandlingsmuligheder. Det gælder ofte for fx unge med nydiagnosticeret skizofreni eller for borgere med svær depression/angst. Det er borgere, der er sygemeldt eller indlagt i meget lange perioder, og hvor behandlingssystemet vurderer, at arbejdsevnen først kan bestemmes om 3-4 år. I sygedagpengesystemet, når man ikke altid at behandle disse sager færdige til en førtidspension eller et fleksjob, inden borgeren mister retten til sygedagpenge og overgår til en anden afdeling (fx kontanthjælp). I kontanthjælp står man typisk i overvejelserne mellem mulighederne for at borgeren på sigt kan klare et fleksjob og i den mellemliggende periode enten aktiveres/optrænes eller sygemeldes fra denne indsats. Kontanthjælpssystemet er imidlertid for nuværende et system, der rummer begrænsede muligheder for at give den ro og stabilitet, som for denne type borgeres vedkommende er nødvendig, for at udsigterne til bedring er realistiske. Interviewede sagsbehandlere nævner dels aktiveringsforpligtelsen, den hyppige opfølgning og den stramme økonomi som elementer, der stresser borgere, som i forvejen har meget lidt overskud til at klare en hverdag. På den anden side, kan der argumenters for en så langvarig (men ikke nødvendigvis evig ) tilstand, at der er mulighed for førtidspension (evt. med genoptagelse), men hvor tilbud, der kan støtte en udvikling herefter kun er på frivillig basis. I sådanne sager går overvejelserne for sagsbehandlerne ofte på, hvilket system borgeren bedst profiterer af. Tidligere forebyggende indsats Sagsbehandlere, der har indstillet unge borgere til førtidspension, har en oplevelse af, at der i mange tilfælde, længe før den unge kom i kontakt med jobcenteret, har været tegn på visse problematikker (det kan være specialstøtte i skolesystemet, afbrudte forløb på ungdomsuddannelser, småkriminalitet og beretninger om anden problematisk adfærd). Visse sindslidelser kan sandsynligvis ikke forebygges, men i jobcentrene vurderes det, at en tidligere indsats og en højere grad af tværgående samarbejde med skole og uddannelsessystem, socialcenter og børne- & familie forvaltning, muligvis kan give et bedre grundlag for at agere i ungesagerne fra et tidligt tidspunkt. Tilkendelse af førtidspension med anbefaling om genoptagelse Mulighederne, der foreligger i Lov om Social Pension ( 20) om kommunalbestyrelsens genoptagelse af sagen til vurdering på et senere fastsat tidspunkt, er i princippet en mulighed for at øge afgangen fra førtidspension. De interviewede sagsbehandlere og teamledere, fortæller, at det kun i begrænset omfang er en anbefaling, de vælger at indføre i indstillingen til førtidspension. De finder det i de fleste tilfælde vanskeligt at forene med dokumentationskravet for en varig stationær nedsat arbejdsevne, samtidig at argumentere for at der er muligheder for bedring inden for en årrække. Der er dog eksempler på tilkendelse af førtidspension med anbefaling om genoptagelse af sagen efter nogle år. Fx i sager, hvor man har vurderet det sandsynligt, at pågældende

35 borgers arbejdsevne med den rette behandling over en række år kan bedres så mærkbart, at et fleksjob kunne være muligt. Et andet eksempel er en borger med en psykisk lidelse som samtidig har 3 hjemmeboende børn. På tilkendelsestidspunktet har man vurderet, at der var en chance for at pågældende, når børnene flytter hjemmefra, kunne genvinde et overskud til at klare et fleksjob. Sociale støtteforanstaltninger I forbindelse med en psykisk lidelse følger i nogle tilfælde også problemer med at skabe sammenhæng og struktur i en hverdag. I værste fald er evnen til at leve på egen hånd i en bolig truet. Det er problematikker, som er knyttet til privatsfæren, og derfor ikke som udgangspunkt et anliggende for en beskæftigelsesrettet indsats, men i en helhedsorienteret sagsbehandling er det alligevel forhold, der bør søges afhjulpet. Der foreligger allerede flere relevante støtteordninger i Serviceloven (herunder støttekontaktpersonordningen og ordningen om socialpædagogisk bistand). I nogle jobcentre oplever man, at der er ventetid på tildelingen af en støttekontaktperson. Mulighederne i den udvidede mentorfunktion (fx til social støtte) vurderes af flere sagsbehandlere at kunne hjælpe nogle borgere til at fastholde en positiv udvikling, der kan understøtte en fastholdelse eller indslusning på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Udvidelsen af ordningen trådte i kraft 1. juli 2009, og flere af de interviewede sagsbehandlere mener, at ordningens muligheder endnu ikke er fuldt implementeret. Det, at ordningen reguleres i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats opfattes som en fordel, da det reducerer ventetid på tilkendelse af støtten. Der rejses dog spørgsmål om, hvor man skal finde kvalificerede mentorer til opgaverne. I Odense er der gode erfaringer med en anden type støtte, der knytter sig til hverdagslivet. Der findes et opgangsfællesskab for unge, hvor der er tilknyttet en socialvicevært (kaldet Syd for opgangen ). Sagsbehandlere vurderer, at den slags boformer er en relevant støtte for mange unge kontanthjælpsmodtagere (på vej i egen bolig), der er i risiko for at ende på førtidspension. Med den form for støtte mener de interviewede sagsbehandlerne i Odense, at flere vil være i stand til at klare et fleksjob. Men det er afgørende, at det økonomisk er muligt at bo i den type bolig, selv om man for en periode er på kontanthjælp. Syd for opgangen har differentierede boligydelser afhængig af, om borgeren er kontanthjælpsmodtager eller førtidspensionist. Der er kun ganske få af den slags botilbud, der kan betales af kontanthjælpsmodtagere. Generelt mener de interviewede, at det er vigtigt med en fortsat opmærksomhed på og formidling af mulighederne i de eksisterende støtteordninger både i Serviceloven og i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

36 Opdateret tilbudsvifte Det er nødvendigt, at tilbudsviften udvikles i modsvar til de behov og barrierer der opleves i borgergruppen. Som sagsbehandler i jobcentret er man i høj grad afhængig af de arbejdsevnebeskrivelser, man modtager fra de forløb og tilbud, som borgeren visiteres til. Samtidig er det væsentligt, at der er adgang til tilbud, hvor der er mulighed for at iværksætte en optræning på de områder, hvor borgeren har udviklingsmuligheder. Sagsbehandlerens handlemuligheder i en sag skal ses i sammenhæng med de tilbud, der er til rådighed, men også i sammenhæng med mulighederne for at overskue og navigere i den (i nogle kommuner store/brede) tilbudsvifte, der findes. Fra tidligere undersøgelser ved vi, at det i høj grad beror på den enkelte sagsbehandlers erfaring, hvilke tilbud sagsbehandleren anvender. Derfor er nye tilbud længe om at blive implementeret i den daglige brug. Sagsbehandlerne, der har haft sager med borgere med psykisk lidelse, fortæller om borgere, der i de fleste tilfælde har svært ved at indgå i sociale sammenhænge og i gruppeforløb. Hvis man skal give et tilbud, som de kan profitere af, skal det i langt højere grad være individuelt tilrettelagt og foregå i en En-til-en kontaktform. Det er en type tilbud, som der for nuværende findes ganske få af i jobcentrenes tilbudsvifte, og som er meget omkostningstunge at iværksætte

37 DEL 3. 7 CASES - FØRTIDSPENSIONISTER I JOB Lise 33 år mod på arbejdsmarkedet igen Lise er 33 år. Det er 5 år siden, hun fik førtidspension efter et længere sygdomsforløb med depression og stress pga. et dårligt psykisk arbejdsmiljø. I dag arbejder hun timer om ugen i en tøjbutik i et ordinært deltidsjob, som hun selv har fundet. Jobbet er ikke det første job, hun har som førtidspensionist. Lise startede i 2007 som frivillig på et musikspillested, men for et år siden fik hun mod på at komme videre. Hun henvendte sig til sin pensionssagsbehandler for at undersøge mulighederne for job, men mødte ikke megen opmuntring og støtte. Hun følte sig afvist med beskeden om, at hendes ressourceprofil viste, at hun var uarbejdsdygtig. Min sygdomshistorie har været rigtig slem. Da jeg fik førtidspension for 5 år siden, var der ikke nogen, der troede jeg ville overleve, men jeg har flyttet mig meget. Jeg har aldrig tænkt min førtidspension som varig, kun da jeg havde det allerværst. Jeg er 33 år. Det kan da ikke være målet for mig, at jeg skal have førtidspension resten af livet. Da projekt Førtidspensionister i job startede i september 2008, blev Lise kontaktet af kommunen, og inden længe var hun i skånejob som telefonpasser på et projekt for mennesker med fobier. I dette job begyndte hun stille og roligt med en jobfunktion, der ikke stillede de store krav. Lidt efter lidt fik hun mod på mere. Siden har Lise været omkring et kortvarigt ordinært deltidsjob som ekspedient i en anden tøjforretning, før hun fik sit nuværende job. Lise har selv fundet de to seneste job, men hun fortæller, at hun havde brug for kommunens støtte til at komme i gang og få sit første job. Lise mener, at de sidste 3 måneder i deltidsjob har vist, at hun har noget at tilbyde arbejdsmarkedet. Hun håber at få chancen for i højere grad at blive selvforsørgende i et fleksjob. Hun er lige nu i kontakt med en sagsbehandler for at undersøge mulighederne for at blive godkendt til fleksjob. Forløbet op til førtidspensionen Lise havde et længerevarende sygdomsforløb frem til tilkendelsen af førtidspension for 5 år siden. Hun var alvorligt depressiv og blev af sin psykolog vurderet selvmordstruet. Lises psykiske tilstand på det tidspunkt betyder, at hun husker meget lidt fra tiden op til førtidspensionen. Hun husker kun, at hun var igennem flere afklarings- og optræningsforløb, som hver gang resulterede i et sammenbrud

38 Morten 28 år ikke alene førtidspensionist, men It-assistent Morten er 28 år. For 2 ½ år siden fik han førtidspension pga. social angst og depression. I dag arbejder han i skånejob 19 timer om ugen som it-assistent på en folkeskole. Han trives i jobbet og har det i dag meget bedre end for 2 år siden, men han øver sig stadig i at blive bedre til at indgå i sociale sammenhænge. Morten var kun 21 år, da han måtte droppe ud af sit drømmestudie datalogi. Han havde det rigtig dårligt med sig selv og blev angst, når han skulle præstere noget i en social sammenhænge. I et års tid isolerede han sig hjemme og levede for egne midler. Da han senere fik kontanthjælp og kom i kontakt med distriktspsykiatrien, fik han diagnosen social angst og depression. Han gik godt 5 år på kontanthjælp, før han i begyndelsen af 2007 blev tilkendt førtidspension. Siden da har Morten fået det bedre, og han blev ret hurtig træt af at gå alene derhjemme. Da han kontaktede sin sagsbehandler, blev han opfordret til at deltage i projekt Førtidspensionister i job, hvor kommunen i samarbejde med en privat aktør tilbød 8 ugers jobsøgningsforløb for førtidspensionister. Morten takkede ja og efter 4 uger på kurset, kom han i skånejob som it-assistent på en folkeskole i byen. Det var konsulenten på kurset, der formidlede kontakten, og sammen tog de ud til en jobsamtale, der førte til en ansættelse. Morten startede straks i skånejob 15 timer om ugen, tre timer hver dag. Siden er det blevet til 17 og nu 19 timer om ugen. For Morten betyder jobbet meget for hans selvtillid: Når folk førhen spurgte mig, hvad jeg lavede, måtte jeg sige, at jeg ikke lavede noget, at jeg var førtidspensionist. Det var ikke så fedt. I dag kan jeg sige, at jeg arbejder som itassistent på en skole. Det betyder meget for selvtilliden. Selv om Morten har social angst, har han ikke brug for at isolere sig, og han ser jobbet som en træning i at blive bedre til at indgå i sociale sammenhænge, hvor han også skal præstere noget. Det er ikke et ensomt job. Jeg arbejder tæt sammen med skolens it-superbruger og kontorpersonalet. Og så ligger skolens computerområde midt i hovedbygningen sammen med biblioteket, så der er altid gang i den omkring mig. Eleverne og lærerne kommer også ofte hen og spørger om hjælp til et eller andet. Det er et job med en stor kontaktflade. Det har jeg det fint med. Morten tager en dag ad gangen, og lige nu er han glad for sit job, som det er. Men engang i fremtiden kan han godt se sig selv i et fleksjob. Han håber, at kommunen til den tid igen står klar til at hjælpe. Forløbet op til førtidspensionen I de 5 år Morten var på kontanthjælp, var han i behandling i distriktspsykiatrien. Han havde det i den periode så dårligt, at han var fritaget for aktivering. Han husker tiden som meget svær og stressende, ikke mindst pga. en stram økonomi på den reducerede ungdomsydelse. En socialrådgiver fra distriktspsykiatrien anbefalede ham at søge førtidspension, og selvom han ikke var glad for det, så han det som en mulighed for at få ro til at komme sig

39 Rune 31 år It-supporter 3 dage om ugen Rune er 31 år. I 2006 fik han tilkendt førtidspension på grund af skizofreni. Med årene har han fået det bedre. Han arbejder nu 3 dage om ugen i et skånejob som it-supporter på USA-projektet (Unge Sindslidende Arbejder) hos Sindslidendes Vilkår. I fritiden skriver han på en roman. Rune fik tilkendt førtidspension, da han var 28 år gammel. I de 3 år, der er gået, siden han fik pension, har Rune langsomt fået det bedre, og i dag er han trappet ud af medicinen. I de seneste år har han brugt meget af sin genvundne energi på at skrive. Han har fået udgivet en novelle og skriver nu på en roman, som han håber også vil blive udgivet. På det seneste har forfatterskabet ikke været nok til at fylde hverdagen og de sociale behov, så Rune har været på udkig efter et job, hvor han kunne bruge sin uddannelse som datamatiker. Et familiemedlem kendte til USA-projektet hos Sindslidendes Vilkår og foreslog Rune at tage kontakt dertil. Det gjorde han - og blev ansat i skånejob som IT-supporter i projektet. Han arbejder nu 13 timer om ugen fordelt på 3 dage. Jobbet betyder meget for Rune. Lønnen er et godt supplement, især efter den nedsættelse han fik i pensionen, da han for nyligt flyttede sammen med sin kæreste. Men det er det sociale element i jobbet, som er drivkraften. Det sociale på en arbejdsplads er noget helt andet, end det man har med sine venner, eller som man kan opleve på væresteder og i foreningslivet. På jobbet er vi sammen om nogle andre ting. Det er fællesskabet omkring arbejdet, der fylder og ikke snakken om sygdom. USA -projektet er et opkvalificerings- og beskæftigelsesprojekt for unge sindslidende, der ønsker en tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet er tænkt som et springbræt for de unge til at komme videre i et fast job. Rune er projektansat i en periode på op til 6 måneder og ser jobbet som sit første skridt ind på arbejdsmarkedet. Rune er sikker på, at han gerne vil tage næste skridt også og har allerede kontakt til virksomheden PROREMUS, som i dag er ejet af Sindslidendes Vilkår. Her får han sandsynligvis ansættelse i virksomhedens interne ITafdeling, når hans projektansættelse løber ud. Hvad tredje skridt bliver, ved han endnu ikke det må tiden vise. Forløbet op til førtidspensionen Allerede i Runes første ungdomsår var der tegn på en sindslidelse, men først efter et langt forløb, fik han diagnosen skizofreni. Ungdomsårene var turbulente, men Rune fik trods en del fravær gennemført en uddannelse som datamatiker. Derefter gik nogle år med ufaglærte jobs og perioder på kontanthjælp med forskellige aktiveringsforløb. I 2006 blev det klart, at en førtidspension var nødvendig. Rune har over flere år været tilknyttet det ambulante behandlingstilbud OPUS, hvor han har fået gode redskaber til efterhånden at kunne håndtere sin sygdom. Et forløb, der efter hans mening har været medvirkende årsag til den bedring, han har oplevet de sidste par år

40 Søren 42 år jobbet giver mig indhold i livet Søren er 42 år. I 2005 fik han tilkendt førtidspension på grund af en langvarig depression. Siden har han fået det bedre, og han har de seneste år haft et ønske om at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Han er udlært slagter og arbejder nu 4 dage om ugen i et ordinært job i en slagterforretning. Siden Søren fik tilkendt førtidspension for 4 år siden, har han fået det bedre. I et par år dyrkede han sine fritidsinteresser og deltog i forskellige kurser, men efterhånden var det ikke nok til at fylde hverdagen. Da projektet Førtidspensionister i job blev etableret i 2008, fik Søren et tilbud fra kommunen om hjælp til jobsøgning, og han tøvede ikke med at sige ja til tilbuddet. Søren var først tilknyttet et vikarbureau, der var kommunens samarbejdspartner i projektet. Her fik han afprøvet sig selv i forskellige vikarjobs, men det var hårdt at skulle starte et nyt sted hver dag. En dag var han vikar i en slagterforretning - et job, han gik ind i med stor sikkerhed. Søren fik straks tilbudt fastansættelse på deltid. Jobbet betyder, at der igen er et indhold i hverdagen. Når jeg kører hjem efter en arbejdsdag, så føler jeg en tilfredshed, et velvære og en trivsel. Selvfølgelig tager det mine kræfter, men det er egentlig ok, at jeg må tage det helt stille og roligt, når jeg kommer hjem. Søren startede med timer om ugen, men timetallet er siden steget til timer om ugen. Arbejdsopgaverne har ligeledes ændret sig. I starten arbejdede Søren med opskæring af kød hele dagen. I dag står han for produktion af pålæg til butikken. Søren har fri i weekenden og hver mandag, det er nødvendigt for at lade op til en ny uge. Han fremhæver, at det er vigtigt at kende sine egne grænser. Efter at have prøvet vikarbranchen er Søren glad for i dag at være fastansat. Det sociale i jobbet betyder meget. Selvom jeg førhen var på kurser og i vikarjob, så er det alligevel slet ikke det samme som at komme næsten hver dag det samme sted med de samme mennesker. Søren er tilfreds med sit arbejde i slagterforretningen. Han prioriterer jobbet højt og er glad for, at han har fået mulighed for at bruge sin uddannelse og erfaring som slagter. Søren har dog også en drøm om i fremtiden måske at prøve et helt andet erhverv. Forløbet op til førtidspensionen Op til tilkendelsen af førtidspension for 4 år siden havde Søren et langvarigt sygdomsforløb. Han var i denne periode indlagt med en svær depression. Han var meget svækket og fik dengang hjælp af en socialrådgiver på hospitalet til at søge om førtidspension. Han husker ikke selv meget fra perioden omkring pensionstilkendelsen pga. sin svækkede psykiske tilstand

41 Thomas 39 år tilbage til journalistikken Thomas er 39 år. I maj 2000 kom han ud for en trafikulykke, og da han vågnede fra koma var det med en skade på hjernens sprogcenter en hjerneskade, der kaldes afasi. I dag er han ansat i skånejob som journalist på et livshistorieprojekt, der formidler dementes livshistorier på DVD. Trafikulykken satte en brat stopper for en spirende karriere som radiojournalist. I årene efter ulykken fulgte et længere genoptræningsforløb, og gennem 4 år var Thomas i kommunens fleksjobpulje tilmeldt forløb hos en anden aktør. I 2007 fik han tilkendt førtidspension, men drømmen om at finde et job, havde han stadig. Da jeg fik pension, havde jeg stadig ønsket om at komme i arbejde. På det tidspunkt ventede min kone og jeg barn, så da barslen var overstået, begyndte jeg at søge job. Via en søgning på internettet fandt jeg frem til hjemmesiden for projekt Førtidspensionister i job, som bragte mig i kontakt med projektkonsulenten i Århus Kommune, og inden længe var jeg i job. Thomas blev ansat i en projektstilling på et demensprojekt, hvor han skal lave en DVD, der formidler demente brugeres livshistorier. Jobbet er et skånejob på 18 timer om ugen fordelt på 2 dage. For Thomas er det helt væsentligt, at hans faglighed kommer i spil i jobbet, og at der er faglige udfordringer. Det sociale element i jobbet er også vigtigt, men kan ikke stå alene. Det betød meget for mig, at jeg kunne tage mine erfaringer med ind i jobbet og bruge dem til noget. Det var interessant, at det var et felt, som jeg kunne udvikle mig i at der var nogle udfordringer. Jeg tror på, at alle mennesker kan videreudvikle sig og blive bedre. Når projektstillingen udløber, vil Thomas finde et nyt job. Jobbet har givet ham mange nye ideer til, hvordan man kan bruge journalistikken. Måske bliver det et ordinært deltidsjob, for han kan godt se sig selv i et normalt ansættelsesforhold uden løntilskud fra kommunen. Han har heller ikke sluppet drømmen om et fleksjob. Forløbet op til førtidspensionen Thomas var i en kort periode efter ulykken ansat i fleksjob på en lokalradio, men blev ledig igen pga. nedskæringer på arbejdspladsen. I de følgende 4 år, hvor Thomas ventede på et nyt fleksjob, var han tilmeldt forløb hos den samme private anden aktør. Han fortæller selv, at han i perioden afprøvede flere jobmuligheder, men at de mange praktikker og løntilskudsjob aldrig blev til fastansættelse. Til sidst slog han i bordet og krævede et andet tilbud eller andre indsatser. Han havde egentlig ikke selv tænkt, at det skulle ende med førtidspension, og han håber stadig, at han en dag kan få et fleksjob

42 Anders 30 år Jobbet skal give mig udfordringer Anders er 30 år. I 2006 fik han tilkendt førtidspension på grund af en skizofreni fremkaldt af euforiserende stoffer. Efter tilkendelsen af førtidspensionen blev Anders ansat i skånejob i det gartneri, hvor han havde været i afklaring. Efter et par år havde han brug for at komme videre, og i dag er han ansat i skånejob som kontormedhjælp i et mindre firma. Da Anders fik førtidspension i 2006 var han klar over, at der skulle noget til at udfylde hans liv og sætte struktur på hans hverdag. Så da han blev tilbudt skånejob i det gartneri, hvor han havde været i afklaring op til pensionstilkendelsen, sagde han ja. I de første år var Anders tilfreds med sit skånejob, men efterhånden fik han brug for flere udfordringer end gartneriet kunne tilbyde, og han havde lyst til et job på en arbejdsplads, hvor der ikke var så mange andre ansatte med sindslidelser. Anders sagde sit skånejob op uden at have et nyt på hånden, men et familiemedlem hjalp ham i kontakt med en række virksomheder, som han sendte sin ansøgning til. Han blev indkaldt til samtale hos en mindre virksomhed, der var interesseret i en kontorhjælp, og efter en jobsamtale blev han ansat i skånejob. Jeg var fra starten meget åben om min sygdom og fortalte, at jeg ikke har det godt med at være blandt mange mennesker, og at jeg ikke er god til at håndtere stress. Vi blev enige om, at jeg skulle begynde med at passe telefonen og sende fakturaer ud til virksomhedens kunder. Det passede mig fint i starten. Anders startede med 4 timer om dagen 4 formiddage om ugen, men siden er mødetiden blevet justeret. Han har svært ved at starte tidligt om morgenen, fordi medicinen først virker efter nogle timer, så derfor møder han nu en time senere og arbejder i stedet 3 timer om dagen 5 dage om ugen. Anders er glad for sit nye skånejob, men for nogle måneder siden var han tæt på at sige op. Han syntes, arbejdsopgaverne var begyndt at være trivielle og gik derfor til sin chef og fik en snak om, hvad der kunne gøres. Sammen fandt de nogle nye opgaver, som Anders også skal løse, så der bliver mere afveksling i arbejdet. Selvom jeg ikke har det godt med stress, så kan jeg godt lide, når der er travlt og noget at lave. Jeg tror, alle mennesker har brug for udfordringer for at trives i deres job. Anders er glad sit arbejde. Det er vigtigt for ham, at der er plads til udvikling i jobbet, og at han får en rimelig løn. Han tror, at han med tiden også vil få overskud til at arbejde flere timer. Han har også en drøm om i fremtiden at få sig nogle flere kvalifikationer, så han kan søge mere spændende jobs. Forløbet op til førtidspensionen Anders fik i sine ungdomsår en psykose efter brug af euforiserende stoffer. Han fik sin studentereksamen, men de følgende år isolerede han sig og sad fast i et misbrug. For 6 år siden blev han indlagt på psykiatrisk afdeling og fik i den periode diagnosen skizofreni. Da han blev udskrevet, kom han i kontakt med jobcentret og fik kontanthjælp. Han husker sit sagsforløb som en stressende tid med meget lille økonomisk råderum og et stort pres for at øge timetallet op til niveauet for fleksjob. Det lykkedes ikke, og for 3 år siden fik han tilkendt førtidspension. Siden har han gradvist fået det bedre, primært fordi hans medicin er blevet nedtrappet med færre bivirkninger til følge

43 Per 41 år mit job holder mig rask Per er 41 år. Siden han fik sin førtidspension i 1999 har han altid håbet at kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet på en eller anden måde. I dag arbejder han ti timer om ugen i et skånejob på Risskov psykiatriske hospitals museum. Inden Per begyndte i skånejob på museet, har han haft forskellige job som frivillig i cafeer, butikker og også på museet, hvor han nu er ansat. Da han startede i skånejob havde han et godt kendskab til museet som arbejdsplads og vidste, at det var et sted, hvor der er den ro til arbejdet, han har brug for, og hvor der er nogle kolleger, der forstår, hvad det vil sige at leve med en sindslidelse. Samtidig mener Per, at jobbet er med til at holde ham rask: Jobbet betyder, at jeg har noget, jeg skal tage vare på og være rask til. Det forpligter mig til at være rask og sætter noget struktur på min hverdag. To dage om ugen og en lørdag om måneden sidder han i museumsbutikken og sælger billetter, bøger og postkorts til museets besøgende. Per har også til opgave at undersøge mulighederne for en modernisering af museets belysning og fundraising til finansiering af projektet. Per trives i sit job, og det betyder meget for ham at have noget at stå op til og et sted at høre til, men der har også været forhindringer undervejs: Jeg havde en lang periode, hvor jeg havde det bedre, end jeg længe har haft, så jeg troede, jeg kunne gå på vandet. Jeg fik et jobtilbud fra København og samtidig stoppede jeg med min medicin, men det gik ikke, og jeg startede aldrig i jobbet i København. I stedet blev jeg sygemeldt og måtte indlægges i halvanden måned. Mit råd til andre må være at starte stille og roligt op og passe på med ikke at tage mere på sig, end man kan klare. På længere sigt vil Per gerne arbejde flere timer og måske engang i et job uden løntilskud. Måske bliver det på museet, måske et andet sted. Forløbet op til førtidspension Allerede i de tidlige ungdomsår var der tegn på, at Per havde en psykisk lidelse. Alligevel forsøgte han i mange år at skabe sig et ståsted på arbejdsmarkedet. Men pga. hans svingende psykiske helbred har han aldrig været lange perioder i samme job. Efterhånden blev det umuligt for ham at passe et fuldtidsjob. I 90 erne havde han et langt ledighedsforløb på dagpenge med forskellige aktiveringsforløb. Efter nogen tid begyndte kommunen at presse på for en pensionssag, men Per holdt igen og ønskede at afprøve mulighederne for at få en uddannelse. På revalidering tog han en uddannelse som engrosassistent, men efter endt uddannelse startede kommunen en pensionssag op, og i august 1999 fik Per tilkendt førtidspension

44 METODE OG VALIDITET Dataindsamling og metode Undersøgelsens population Målgruppen for undersøgelsen er som udgangspunkt yngre førtidspensionister under 40 år, der er tilkendt pension efter ny ordning med psykisk lidelse som hoveddiagnose. Efter aftale med Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen er pilotundersøgelsen gennemført i tilknytning til forsøgsprojektet Førtidspensionister i job 7. Denne undersøgelse tager derfor udgangspunkt i de 4 deltagende kommuner (Ballerup, Gentofte, Odense og Århus) samt et udsnit af de førtidspensionister, som har tilmeldt sig forsøgsprojeket. I projekt Førtidspensionister i job er der på undersøgelsens tidspunkt tilmeldt 37 førtidspensionister, der utvetydigt tilhører denne undersøgelses målgruppe. Dvs. under 40 år og tilkendt førtidspension efter ny ordning med psykisk lidelse som hovedårsag til pensionstilkendelsen. Da der er større statistisk usikkerhed forbundet med en mindre undersøgelsespopulation kontra en større, er alderskriteriet for målgruppen udvidet. Undersøgelsespopulationen inkluderer herefter 71 førtidspensionister fra projektet, der er tilkendt pension efter ny ordning og har angivet psykisk lidelse som hovedårsag til tilkendelsen 8. På trods af, at alderskriteriet er udvidet, vil nogle af førtidspensionisterne over 40 år have været under 40 år på tilkendelsestidspunktet. Undersøgelsesdesign Dataindsamlingen er gennemført i perioden juni 2009 til august Datamaterialet er dels indsamlet blandt de førtidspensionister, der indgår i undersøgelsen og dels indsamlet i de 4 medvirkende jobcentre (blandt chefer, ledere og medarbejdere). Førtidspensionisterne Der er indsamlet både kvantitative og kvalitative data blandt førtidspensionisterne: 1. Telefoninterview (kvantivative): Det er i undersøgelsen gennemført telefoninterview 37 af de 71 førtidspensionister, der indgår i undersøgelsespopulationen. Interviewene er alle gennemført ud fra et standardiseret spørgeskema, hvor flere af spørgsmålene gav plads til uddybende svar. Formålet med interviewundersøgelsen var at tegne en profil af de unge førtidspensionister med psykisk lidelse, frembringe viden om deres holdninger til førtidspension, deres sagsforløb på til tilkendelsen af pension plus deres ønsker og drømme om arbejde og vurdering af egne muligheder på arbejdsmarkedet. 7 Forsøgsprojektet Førtidspensionister i job 4 kommuneprojekt er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Projektet foregår i samarbejde med 4 kommuner: Ballerup, Gentofte, Odense og Århus. Det har til formål at fremme yngre førtidspensionisters tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunen tilbyder i forsøgsprojektet information om og støtte til jobsøgning. 8 Udviklingshæmmede og mentalt handicappede er ikke inkluderet i undersøgelsen

45 2. Caseinterview (kvalitative): Blandt de 37 førtidspensionister er der ydermere lavet besøgsinterview med 7 førtidspensionister, der alle er blevet ansat i lønnet job. Der er interviewet 1 kvinde og 6 mænd. De er alle på ny ordning (1 undtaget) og var alle under 40 år på tilkendelsestidspunktet. Interviewene blev gennemført i førtidspensionistens eget hjem eller på arbejdspladsen. Formålet med de kvalitative caseinterview var at tegne et billede af de unge førtidspensionister, som er kommet i job; hvordan er deres opfattelse af forløbet op til pensionstilkendelsen, hvordan var vejen til job, og hvordan vurderes egen arbejdsevne i dag. Jobcentrene Der er gennemført kvalitative interview med 22 repræsentanter fra de fire deltagende jobcentre. De interviewede er jobcenterchefer, teamledere og sagsbehandlere fra de områder i jobcentret, hvor førtidspensionssagerne kommer fra: fx kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjob og evt. ungeafsnit. Grundet ferietid og generel travlhed i jobcentrene har det ikke været muligt med så kort varsel at samle disse repræsentanter i alle fire kommuner. Derfor er der i nogle kommuner lavet supplerende telefoninterview: I Århus er der gennemført fokusgruppeinterview med 8 sagsbehandlere fra sygedagpenge, kontanthjælp, fleksjob/fastholdelse og ungeteam. I Odense er der gennemført fokusgruppeinterview med sagsbehandler og teamleder fra specialenheden Parallelgruppen og med en sagsbehandler fra Ungeteamet. Der er senere gennemført telefoninterview med repræsentanter fra jobcentrets kontanthjælp-, sygedagpenge- og fleksjobteam. I Ballerup er der gennemført fokusgruppeinterview med jobcenterchefen, leder fra sygedagpenge samt fra kommunens udførerafdeling. Også sagsbehandlere fra kontanthjælp, sygedagpenge og fleksjobteam deltog i fokugruppeinterviewet I Gentofte er det pga. travlhed i jobcentret ikke lykkedes at samle teamledere og sagsbehandlere til fokusgruppeinteview. I stedet er der gennemført telefoninterview med jobcenterchefen. Formålet med fokusgruppeinterviewene var at bidrage med viden om den kommunale indsats over for målgruppen forud for tilkendelsen af førtidspension. Herunder viden om processerne i de unges sager, karakteristika i sagerne og tilrettelæggelse af indsatsen. Der tilvejebringes her et billede af førtidspensionistgruppen som helhed. Profil af undersøgelsens population Denne profil er udarbejdet på baggrund af registerdata for den population af førtidspensionister, som indgår i undersøgelsen. Profilen er først og fremmest en hjælp til at give læseren et billede af målgruppen. Desuden er profilen anvendt til at kontrollere undersøgelsens validitet, idet profilen af de 37, som har deltaget i telefoninterview, er matchet med profilen af de 71 tilmeldte, som udgør undersøgelsespopulationen. Populationen udgøres af 71 førtidspensionister på ny ordning, som har tilmeldt sig forsøgsprojektet Førtidspensionister i job. Alle 71 førtidspensionister har selv angivet psykisk lidelse som hovedårsag til tilkendelsen af førtidspension 9 9 Udviklingshæmmede og mentalt handicappede er ikke inkluderet

46 Afgrænsning Forsøgsprojektets hovedformål er at tilbyde førtidspensionister information om og hjælp til jobsøgning. Af denne årsag må undersøgelsespopulationen formodes at have en overvægt af de stærkeste førtidspensionister. Derudover udgøres undersøgelsespopulationen udelukkende af førtidspensionister, som i kraft af deres tilmelding til projektet har drømme om en tilknytning til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen kan derfor primært bidrage med viden om førtidspensionister, der er motiverede for at komme job og sekundært bidrage med viden om den samlede gruppe af førtidspensionister på ny ordning med psykisk lidelse. Disse forhold er der taget højde for i undersøgelsens generaliseringer og konklusioner. Desuden supplerer fokusgruppeinterviewene i de deltagende kommuner med viden om det samlede billede af yngre førtidspensionister i målgruppen (med psykisk lidelse og på ny ordning). Antal år på førtidspension Førtidspensionisterne i undersøgelsespopulationen har fået tilkendt førtidspension efter ny ordning, og ingen har derfor modtaget førtidspension i mere end 6 år. Tilsvarende gruppen af interviewede, har knapt halvdelen af førtidspensionisterne i undersøgelsespopulationen modtaget førtidspension i mellem 1 og 3 år (42 %). Dette bør ses i sammenhæng med, at de alle er tilmeldt forsøgsprojektet og derfor jobsøgende. Tidligere undersøgelser viser netop, at der typisk går et 1 til 2 år, før lysten til job melder sig. Fig. antal år på førtidspension for førtidspensionister i undersøgelsen Svar Antal Pct. Under 1 år % Fra 1 til 3 år % Fra 3 til 5 år % Fra 5 til 10 år 2 3 % Fra 10 til 15 år 0 0 Mere end 15 år 0 0 I alt % Kilde: Registerdata fra projekt Førtidspensionister i job Kønsfordelingen blandt førtidspensionister i undersøgelsen Ligesom i gruppen af interviewede førtidspensionister er der er en overrepræsentation af mænd blandt førtidspensionisterne i undersøgelsen. 42 er mænd (59 %) 29 er kvinder (41 %) Det forholder sig anderledes, hvis man ser på kønsfordelingen på landsplan for samme målgruppe. På landsplan blandt førtidspensionister på ny ordning ( ), som er tilkendt førtidspension pga. psykisk lidelse, er der lige mange mænd som kvinder (Ankestyrelsen). De senere år med en lille overvægt af kvinder. Kønsfordelingen for førtidspensionister på ny ordning i hele landet er med en overvægt af kvinder (53 %). Tidligere undersøgelser viser derimod, at mænd hyppigere er interesserede i job end kvinder. Dette kan forklare undersøgelsens overrepræsentation af mænd

47 Fig. Kønsfordeling blandt førtidspensionister i undersøgelsen, førtidspensionister i målgruppen på landsplan og førtidspensionister generelt. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 59% 50% 50% 47% 41% 53% Førtidspension undersøgelsen Førtidspension målgruppen p (Ankestyrelsen Førtidspension ordning hele l DST) Aldersfordeling blandt førtidspensionister i undersøgelsen Førtidspensionisterne i undersøgelsen er generelt yngre sammenlignet med den tilsvarende målgruppe på landsplan. De er også yngre sammenlignet med nytilkendte førtidspensionister i 2008 generelt. Da undersøgelsen netop har fokus på unge førtidspensionister på ny ordning med psykisk lidelse falder dette forhold fint i tråd med undersøgelsesformålet. Halvdelen af førtidspensionisterne i undersøgelsen er under 40 år, mens den anden halvdel er mellem 41 og 60 år. Flest findes i aldersgrupperne 30 til 40 år (30 %) og 41 til 50 år (27 %). Der er for førtidspensionisterne i undersøgelsen ikke tale om alderen på tilkendelsestidspunktet, men deres alder da de tilmeldte sig forsøgsprojektet Førtidspensionister i job. Det vil sige, at en del af de førtidspensionister, som findes i aldersgruppen 41-50, vil have været under 40 år, da de fik tilkendt førtidspension. fig. Aldersfordeling blandt førtidspensionisterne i undersøgelsen Aldersgruppe Antal Pct. Under 30 år % Mellem 30 og 40 år % Mellem 41 og 50 år % Mellem 51 og 60 år % Over 60 år 0 0 I alt % Kilde: Registerdata fra projekt Førtidspensionister i job

48 fig. Aldersfordeling på landsplan blandt nytilkendelser på grund af psykisk lidelse (2008) Aldersgruppe Antal Pct år % Mellem 30 og 39 år % Mellem 40 og 49 år % Mellem 50 og 59 år % Over 60 år % I alt % Kilde: Ankestyrelsen I sammenligning med undersøgelsespopulationen er de interviewede førtidspensionister endnu yngre, idet flere samlet set er under 40 år. Da undersøgelsen netop fokuserer på unge førtidspensionister med psykisk lidelse, stemmer dette forhold fint overens med undersøgelsens formål. Samtidig styrker det undersøgelsens validitet. Civilstatus - ægtestand Størstedelen af førtidspensionisterne i undersøgelsen er enlige (76 %). Dette gør sig også gældende blandt de 37 interviewede. Dette forhold skal ses i lyset af, at førtidspensionisterne i undersøgelsen er tilmeldte det projekt, der handler om jobsøgning. Andre undersøgelser viser, at førtidspensionister, der ønsker job, primært begrunder det i behovet for at være en del af et kollegialt og socialt fællesskab. Dette behov må formodes at være større hos enlige. Fig. civilstatus Civilstatus Antal Pct. Gift % Enlig % Samboende 4 6 % Uddannelsesniveau Som forventet har en stor gruppe af førtidspensionisterne i undersøgelsen folkeskolens afgangseksamen som højeste afsluttede uddannelse. Samtidig har en relativ stor andel (46 %) taget en uddannelse over gymnasialt niveau, når der sammenlignes med førtidspensionister på landsplan; dels sammenlignes med den tilsvarende målgruppe af førtidspensionister på ny ordning med psykisk lidelse og dels sammenlignes med førtidspensionister på ny ordning generelt. fig. Uddannelsesniveau for førtidspensionisterne i undersøgelsen Uddannelsesniveau Antal Pct. Afgangseksamen fra folkeskole % Gymnasial eksamen (f.eks. gymnasiet, HF, HH) % Erhvervsfaglig grunduddannelse % Kort videregående uddannelse 6 9 % Mellemlang videregående uddannelse % Lang videregående uddannelse 5 7 % Skolegang fra et andet land % I alt %