Bachelorafhandling. Udviklingen på det danske boligmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorafhandling. Udviklingen på det danske boligmarked"

Transkript

1 Nationaløkonomisk Institut HA. Int. 6 Semester Opgaveskrivere: Dennis Bækgaard Christensen Filip Høgh Poulsen Vejleder: Valdemar Smith Bachelorafhandling Udviklingen på det danske boligmarked Handelshøjskolen Aarhus universitet Maj 2010

2 Abstract The Danish housing market has through the past decade been very unstable. From 2003 to 2006, the house prices increased by almost 70 % and caught many economists and experts by surprise. The house prices peaked in 2007 and have until today been decreasing. The burst of the so-called price bubble triggered an economical crisis, leading a great part of the households into huge debts. The thesis examines the general development on the Danish housing market and some of the challenges it will face in the future. The thesis will primarily focus on owner-occupied dwellings, but other types of housing will also be described. Elements like interest rates, taxation and consumer expectations will be taken into consideration, because of their influence on the supply and demand of houses and thereby the house prices. Furthermore, by using the two macroeconomic models ADAM (Annual Danish Aggregate Model) and SMEC (Simulation Model of the Economic Council), the thesis can help to understand the importance of each variable in the models. Finally, a comparison between foreign housing markets and the Danish housing market will briefly be discussed. The thesis is based on information from secondary literature like articles, reports, books and websites. Moreover, a personal interview has been carried out, to get a subjective opinion from an expert and confirm the general opinion among real estate agents. The simulations of the house price equation in ADAM show that serious changes of, particularly, user costs and supply/demand, creates a significant difference in house prices. Included in the user cost equation are interest rates and taxation. The structure behind these two factors is unique and has, compared to previous years, had a relatively greater impact on the house prices. The house price equation is generally a very useful tool for forecasting consequences of changes in variables, however, it was not capable of predicting the actual development in house prices. Therefore, it is worth discussing, whether the different factors in the equation are correctly weighted. Some may even be missing in the equation. In the future, psychological and demographic factors will be more important. The creators of the model constantly have to take these societal changes into account. i

3 In the end, the thesis can conclude, that the Danish housing market still struggles to find a natural level for the house prices. This will probably continue until the market has stabilized and fluctuations in the house prices are few and insignificant. In the short run, an increase in the house prices is expected, however, many households are still tied up in massive debts, and a very conceivable raise in interest rates may prove crucial. The development will depend on whether or not people have learned from the past. ii

4 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING FREMGANGSMÅDE AFGRÆNSNING METODEVALG BOLIGMARKEDET BOLIGTYPER EJERBOLIGER LEJEBOLIGER ANDELSBOLIGER Ligheder og forskelle på andelsboliger og ejerboliger Prisfastsættelse af en andelsbolig ALMENE BOLIGER DEN GENERELLE UDVIKLING PÅ BOLIGMARKEDET BOLIGMASSEN UDBUDTE BOLIGER UDBUDSPRISER LIGGETIDER OVERTAGNE EJERBOLIGER GENERELT OM FAKTORER DER PÅVIRKER PRISFASTSÆTTELSEN AF BOLIGER BESKATNINGEN I DANMARK EJENDOMSVÆRDIBESKATNING EJENDOMSAVANCEBESKATNING (PARCELHUSREGLEN) DEN KOMMUNALE EJENDOMSSKAT (GRUNDSKYLD) RENTEFRADRAG PERSONLIG SKAT LÅNEMULIGHEDER FASTFORRENTET LÅN RENTETILPASNINGSLÅN LÅN MED VARIABEL RENTE PRIORITETSLÅN MED SDO RENTEN OG KURSER Kursens indvirkning UDVIKLINGEN AF LÅNTYPER ANDRE FAKTORER DER PÅVIRKER KONTANTPRISEN LEDIGHED USER COSTS DEMOGRAFI PSYKOLOGISKE FAKTORER ØKONOMISKE MODELLER...42 iii

5 8.1 SMEC ADAM SIMULATION KONTANTPRISRELATIONEN I MODELLEN ADAM Indkomst/kapitalmængde-relationen User cost-relationen Forbrugsrelationen Udbud/efterspørgsels-relationen DELKONKLUSION SAMMENLIGNING OG KRITIK AF MODELLERNE EJENDOMSMÆGLERMODELLEN BOLIGMARKEDET I UDLANDET DET TYSKE BOLIGMARKED Den demografiske udvikling i Tyskland KONKLUSION BIBLIOGRAFI 13 BILAG iv

6 Indledning 1 Indledning Boligmarkedet i Danmark, og mange andre vestlige lande, har været igennem en turbulent tid i det seneste årti. Mange nye boliger er dukket op i slipstrømmen af den meget høje økonomiske vækst, Danmark oplevede helt frem til sidst i Priserne på boligmarkedet var dengang oppe på et niveau, der afspejlede den store optimisme, der fandtes i den danske økonomi. Efterspørgslen var stor, og flere havde investeret store summer i fast ejendom, for senere at kunne sælge til en favorabel pris. På den måde var der blevet skabt en prisboble, der kun ventede på at eksplodere (Lunde, 2009). Der var flere grunde til at netop dette fænomen opstod, og flere eksperter, heriblandt Jens Lunde, cand.polit., har efterfølgende givet deres bud på, hvordan dette kunne være undgået. Mange havde, allerede inden prisdykket fandt sted, advaret mod den nærmest maniske optimisme, men disse advarsler døde ud blandt ejendomsmæglernes og bankrådgiveres optimistiske bud på fremtiden (Lunde, 2009). Mange vil i dag spørge sig selv, hvordan det kunne gå så galt, som det i nogle tilfælde er gået. Hvordan kunne der på så forholdsvis kort tid være så store udsving på det danske boligmarked? Og hvordan vil boligmarkedet i fremtiden se ud for boligejere og nye købere? Denne afhandling vil komme ind og berøre disse spørgsmål og flere andre væsentlige emner indenfor dagens boligmarked. 1.1 Problemformulering Boligmarkeds historie gennem de sidste 20 år viser mønstre i prisudviklingen, og udbud og efterspørgsel af boliger. Disse tendenser er i dag meget uklare og gør det svært for aktørerne på markedet at danne sig et overordnet overblik af den nye situation. Markedet agerer derfor mere afventende nu, hvilket smitter af på købere og sælgere. Meget få eksperter har mod til at melde klare forventninger til fremtiden ud, og de der tør, har ofte brændt fingrene. Psykologien på markedet toner mere og mere frem, og hele tilstanden har været meget ustabil. Selve psykologien Side 1 af 64

7 Indledning kan naturligt nok være svær at definere og alle faktorer omkring dette, har i det hele taget været diffuse. Desuden har mange andre faktorer været mere vanskelige at beregne end tidligere. Det overordnede formål med denne afhandling er at beskrive boligmarkedets udvikling i Danmark. Mere specifikt vil problemstillingen nedenfor være relevant at besvare for den endelige analyse. - Hvordan har prisudviklingen på boligmarkedet været, og hvordan vil denne være i den nærmeste fremtid? - Hvilke faktorer er de vigtigste for prisfastsættelse af ejerboliger og hvordan påvirker disse prisen? Afhandlingen har til hensigt at belyse prisudviklingen på ejerboligmarkedet og dernæst at se på, hvilke faktorer i omgivelserne der har størst/mindst betydning i forhold til dette. Et andet interessant emne er, hvor anderledes denne udvikling har været i forhold til udlandet. Desuden vil der blive set nærmere på boligmarkedets opbygning og struktur, samt dennes indvirkningen på kontantprisen. Fremtidens udvikling på boligmarkedet er svær at vurdere, men en fornemmelse af, hvor kontantpriserne er på vej hen, kan vise sig særdeles nyttig. Denne afhandling vil ende ud med et realistisk bud på dette ud fra den anvendte analyseramme. 1.2 Fremgangsmåde Først vil det danske boligmarked blive beskrevet, hvor de forskellige boligtyper uddybes. Her vil der blive kigget nærmere på, hvordan de enkelte boligtyper bliver støttet, samt fordele og ulemper boligtyperne imellem. Dernæst vil den generelle udvikling på det danske boligmarked blive behandlet, der delvist kan beskrives ud fra grafer med aktuelle data af blandt andet boligmassen, kvadratmeterpriser og liggetider. Efterfølgende vil vigtige faktorer i prisfastsættelsens proces blive inddraget. Her er der blandt andet tale om boligejernes beskatning og lånemuligheder, samt ledigheden på arbejdsmarkedet og psykologiske faktorer. Da disse faktorer er meget væsentlige i afhandlingen, vil der blive gået i dybden med analyse og diskussion af de enkelte elementer. Herefter vil der være dannet et fundament til at kunne bruge modeller som ADAM (Annual Danish Aggregate Model) og SMEC (Simulation Model of the Economic Council). Disse anvendes til Side 2 af 64

8 Indledning beregning af kontantprisen på enfamiliehuse, og vil derigennem have indflydelse på den endelige vurdering af boligmarkedet. Ved simulation af modellen ADAM bliver der analyseret mere på de enkelte faktorers betydning for netop kontantprisen. Inden en endelig konklusion vil udviklingen på det danske boligmarked blive sammenlignet med udviklingen i udlandet. Her vil der foreligge en kort gennemgang af det tyske boligmarked, med særligt blik på den foranliggende problematiske demografiske udvikling i befolkningen. Sidst rundes afhandlingen af med en endelig vurdering og konklusion, hvor erfaringer fra forløbet tages i betragtning. 1.3 Afgrænsning Der vil blive fokuseret på det danske boligmarked, hvor ejerboligerne vil være kerneområdet. Afhandlingens tidsperspektiv er afgrænset til perioden 1990 og frem til primo Det syntes ikke nødvendig at gå længere tilbage i tiden, da den valgte periode indeholder store økonomiske svingninger, som har betydet meget på boligmarkedet. De anvendte økonomiske modeller SMEC og ADAM bygger på flere tusinde variable og mange hundrede ligninger, derfor vil kun de vigtigste variable og ligninger, blive beskrevet og analyseret. Simulationen af kontantprisrelationen i ADAM er baseret på eksisterende data. En simulation af fremtidige data vil være baseret på historiske data, og vil ikke komme med en holdbar konklusion pga. modellens og virkelighedens forskelligheder. Det skal nævnes, at andre lignende økonomiske modeller kunne være relevante, men disse vil ikke blive gennemgået, da en analyse af flere modeller vil være for omfangsrig og uspecifik. I afhandlingen vil der også blive kigget på investering i og finansiering af ejerboliger, dog kun de mest anvendte typer, da der efterhånden findes et utal af finansieringsmuligheder. Priserne på boligmarkedet vil blive sammenlignet med det udenlandske marked. Kun Tyskland vil blive nærmere beskrevet, dog ikke så dybdegående. Tyskland er valgt, da det tyske boligmarked burde ligne Danmarks, men adskiller sig ved en anderledes struktur. Andre lande kunne også være valgt, men da afhandlingens primære fokusområde er udviklingen på det danske boligmarked, syntes dette overflødigt. Side 3 af 64

9 Indledning I analysen af boligmarkedets udvikling vil der bl.a. ikke blive fokuseret på nedtagningspriserne, da det er en utydelig statistik, der mere præcist måler den gennemsnitlige annoncerede pris på de boliger, som er nedtaget/fjernet fra internettet. Dermed tages der ikke højde for de boliger, som bliver fjernet i tilfælde af, at ejendomsmæglere ikke kunne opnå den ønskede udbudspris. Desuden bliver de boliger, som bliver fjernet og dukker op senere, hvis sælger har skiftet mægler, ikke umiddelbart vægtet højt nok. Afhandlingen vil primært være baseret på sekundære kilder, da der er skrevet utrolig meget om det valgte emne de senere år af forskellige eksperter på området. Derfor er der også kun foretaget ét personligt interview, da der i forvejen foreligger mange nyligt dokumenterede analyser mm.. Det antages, at resultatet af det enkelte interview overordnet afspejler situationen på boligmarkedet, og er den generelle holdning blandt ejendomsmæglere. Flere interviews af fagfolk ville derfor ikke ændre dette billede væsentligt. 1.4 Metodevalg Det personlige interview af Ejendomsmægler Thomas Rasmussen fra Home, er foretaget ud fra bogen An introduction to qualitative research skrevet af Uwe Flick. Spørgsmålene til interviewet er i en sådan rækkefølge, at respondenten først svarer på nogle meget lukkede spørgsmål for at komme godt i gang og respondentens nervøsitet forsvinder. Derefter stilles nogle lidt mere åbne og dybdegående spørgsmål om den nuværende situation og om fremtiden. Interviewet er semistruktureret, så respondenten har mulighed for at komme med information som ligger udover spørgsmålene, og hjælper til at gøre dialogen mere flydende. (Flick, 2006) Det er nødvendig at forholde sig kritisk til denne ene ekspert, da respondenten kunne have interesse i at komme med meget positive holdninger og udsagn for at få boligmarkedet til at se bedre ud, end det reelt er. Dette antages dog ikke at være tilfældet her, da det i en afhandling som denne ikke vil fremme interessen for boliger i Århus og derved ikke egne interesser. Derfor synes metoden meget relevant. Ved at foretage et kvalitativt interview med en ekspert, opnås der en forståelse af emnet, som ikke kunne opnås ved at udarbejde en kvantitativ analyse som eksempelvis et spørgeskema. Side 4 af 64

10 Indledning En kvantitativ analyse er mere brugbar, når der ses på de økonomiske modeller ADAM og SMEC, som begge bygger på empiriske data, der kan bruges til en simulation. Ved indsættelse af ADAMs kontantprisrelation i Excel er den samlede ændring i logaritmen til kontantprisen blevet udregnet. Det er gjort på baggrund af ADAMs databank, hvor de enkelte data er kædeindekseret og i indeks For at kunne se de enkelte variables betydning for den samlede ændring i logaritmen til kontantprisen, er konstanterne i de enkelte dele hver især ændret procentvis. Side 5 af 64

11 Boligmarkedet 2 Boligmarkedet En bolig har generelt til formål at give beboeren tag over hovedet. Boligen har dog været igennem en lang udvikling både praktisk og mentalt. Fra at være et livsnødvendigt ly mod uvejr og kolde vintre, er det i dag blevet et bekvemt opholdssted. Helt tilbage i tiden byggede man sin egen bolig et passende sted, og havde dermed, hvad man kunne kalde en ejerbolig. Gennem tiden er boligen blevet mere og mere moderne, og flere boligtyper er dukket op. Ejerboligen er efterhånden blevet et statussymbol, hvor man ud af til signalerer ens velstand. Tidligere var en ejerbolig et praktisk hjem, hvor signalværdien var ubetydelig. Danskere har i dag et væld af muligheder, når der skal findes en ny bolig. For at kunne vælge den rigtige bolig, er det nødvendigt at tage flere ting ind i overvejelserne. Boligmarkedet er blevet mere uigennemskueligt og derfor vil nedenstående afsnit, hvor boligmarkedet bliver beskrevet, være med til at belyse dette lidt komplicerede marked (Den store danske). 2.1 Boligtyper For at kunne forstå udviklingen på det danske boligmarked, er det vigtigt først at få et indblik i, hvordan boligmarkedet som helhed fungerer. Regeringens boligpolitik er med til at danne grundlag for boligmarkedets udvikling og prisdannelse. Gennem en lang række værktøjer kan regeringen påvirke boligmarkedet direkte og indirekte. Direkte igennem boligstøtte, boligsikring og boligydelser, indirekte igennem skatter og andre subsidier. Det offentlige støttede i 2006 borgernes boligforbrug med ca mia., hvilket må siges at være en stor offentlig udgift (Kjeldgaard, 2006). Det overordnede formål med boligpolitikken er at sørge for, at hele den danske befolkning har tag over hovedet, igennem forskelligheden i udbuddet af boligtyper. Det handler om at sikre kvaliteten i de enkelte boliger. Den danske boligpolitik bliver løbende opdateret, for at opnå størst lighed mellem rig og fattig (Erlandsen, Lundsgaard, & Huefner, 2006). I det efterfølgende afsnit vil de forskellige boligtyper blive gennemgået. Her ses bl.a. på boligpolitikkens betydning for eje- og lejeforhold, samt hvilke boligtyper der er mest afhængig af direkte støtte, og hvilke der har mest nytte af indirekte støtte. Side 6 af 64

12 Boligmarkedet 2.2 Ejerboliger En ejerbolig er defineret som en selvstændigt matrikuleret ejendom, som er beboet af ejeren selv (Den store danske). Ejerboligen er den mest populære boligform i Danmark. Over halvdelen af boligerne på det danske marked er ejerboliger, og husede i 2009 over 3,2 millioner danske indbyggere. Den suverænt største mængde af ejerboliger repræsenteres af parcelhuse, der tager sig af over 70 % af det samlede antal (Statistikbanken). Udover parcelhuse er ejerboliger typisk stuehuse ved landbrugsejendomme, etageboliger, rækkehuse 1 og beboede fritidshuse 2. Ejerboligen er, som før nævnt, en ejendom som er beboet af ejeren. Dette gør også at ejeren selv må beslutte, hvordan denne skal administreres. Ejeren kan derfor personligt tage sig af vedligeholdelse og restaurering af boligen. Ved at bevare boligen i en god stand, kan ejeren opretholde en vis værdi, eller tilmed forøge værdien. I tilfælde af, at der er tale om en ejerlejlighed, vil der naturligvis være nogle foranstaltninger, der skal tages i betragtning inden, ejeren kan tilføje væsentlige ændringer til boligen. Hvis man er ejer af en lejlighed, har man desuden pligt til at være medlem af en ejerlejlighedsforening, der administrerer den fælles bolig (Boligejer.dk, 2009). Købet af en bolig er typisk en af de største investeringer, man kommer ud for gennem hele livet. Derfor kan finansieringen af boligen og selve købet få meget stor betydning for det senere forløb. Ved f.eks. at tage et lån i boligens værdi, kan man spare op i boligen og efterhånden skabe friværdi. Ejerboligen betegnes som et dualt gode, idet den både (for)bruges og er en investering (Kjeldgaard, 2006). Især investeringsdelen har i de seneste år med økonomisk vækst været meget interessant for købere af ejerboliger. Det har dog haft drastiske konsekvenser for nogle af de købere, der valgte at investere før priserne på boliger faldt. Det er ikke gratis af bo i sin egen bolig, hvilket umiddelbart kan synes uretfærdigt, da man undgår at betale husleje til en udlejer. Udgifterne ligger til gengæld gemt hen i renter, afdrag, og andre 1 I betegnelsen rækkehuse er også inkluderet kædehuse og dobbelthuse. 2 Sommerhuse går ikke ind under denne kategori, da de er omfattet af en negativ bopælspligt. Sommerhuse må ikke 2 Sommerhuse går ikke ind under denne kategori, da de er omfattet af en negativ bopælspligt. Sommerhuse må ikke være beboet i perioden 1. oktober 31. marts (Miljøministeriet). Side 7 af 64

13 Boligmarkedet omkostninger ved finansiering af købet, samt ejendomsskat (grundskyld) af grundværdien. Disse udgifter kan betragtes som huslejen, populært sagt, prisen for at bo i sin egen bolig. Ejerboligen er i de fleste tilfælde fordelagtig for familier. Derfor er det også typisk familier med far, mor og et eller flere børn der køber en ejerbolig, da denne ofte bedre kan tilfredsstille kravene for en familiebolig. Der er en klar tendens til, at der bor to eller flere personer i parcelhuse, mens der sædvanligvis er en stor del af ejerlejlighederne, der bebos af enkeltpersoner (Statistikbanken). 2.3 Lejeboliger Lejeboligen er i langt de fleste tilfælde en lejlighed i en etagebygning. Andre muligheder er lejede rækkehuse, dobbelthuse, kædehuse eller lignende. Udlejere kan både være privatpersoner, virksomheder og forskellige organisationer. Udlejerne har en såkaldt råderet over boligen. Dette medfører at udlejeren kan bestemme, hvem der kan bo i boligen og hvilke overordnede ændringer der i tidens løb skal foretages. Lejeboligen er sjældent større end ejerboligen, hvilket underbygger teorien om, at familier ofte vælger at investere i en ejerbolig med mere plads (Kjeldgaard, 2006). Flere danskere vælger at leje i stedet for at købe en bolig. Dette kan skyldes flere årsager, men det er oftest den finansielle del der afskrækker folk. Ved at leje sig ind i en bolig har man en større frihed, da man ikke er sat i gæld i boligen. Dette betyder, at boligen kan skiftes ud med kort varsel, hvis der opstår et behov for dette. Den psykologiske del kan altså spille ind, når man vælger en boligtype (Rasmussen, 2010). Der er mange restriktioner omkring lejeboligen. Når en person lejer sig ind i en bolig, laves der en aftale mellem de to parter, lejekontrakten. Denne er til for at beskytte begge parter mod urimelige forhold, og binder for det meste lejeren til at opsige lejemålet i rimelig tid. I Danmark findes lejeloven, der hovedsagligt er til for at beskytte lejeren. Lejeloven er generelt præceptiv, hvilket betyder, at den ikke kan fraviges i en aftale eller lejekontrakt. På den måde er lejer beskyttet mod at binde sig til helt urimelige krav fra udlejer. Det er derfor forholdsvist sikkert at leje sig ind i en bolig, da der skal foreligge en betydende forsømmelse af lejeaftalen, før udlejer kan hæve denne (Andersen, Clausen, Edlund, Iversen, Michelsen, & Pedersen, 2008). Side 8 af 64

14 Boligmarkedet Som før nævnt er boligen en form for forbrugsgode. I lejeboligens tilfælde er huslejen omkostningen ved at bo i boligen. Når der skal vælges mellem køb eller leje af bolig, kan det derfor være en god idé, at stille de to omkostningsforløb overfor hinanden. Det lyder enkelt, men kan være ganske svært at gennemskue for almindelige førstegangskøbere eller lejere. Huslejen for en almindelig lejebolig følger naturligvis visse retningslinjer, så prisen hverken bliver for høj eller for lav. Der er muligt for mange lejere at få økonomisk hjælp til huslejen via boligstøtte. Boligsikringen er et skattefrit tilskud fra staten. Boligsikringens størrelse afhænger af boligens areal, huslejens størrelse, antal personer i husstanden og husstandens indkomst og formue (Borgerservice). Ved en omkostningsbestemt husleje tages udgifterne ved den løbende drift af boligen, vedligeholdelse, samt det såkaldte kapitalafkast i betragtning (Kjeldgaard, 2006). Kapitalafkastet kan være forskelligt fra tid til anden, da det er bestemt ud fra, hvad ejeren kunne opnå af afkast ved anden investering med samme risiko. Ved andre lejeboliger er huslejen bestemt efter værdien af det lejede. Her fastsættes lejen ud fra både boligens stand, størrelse, omgivelser og hvad der er normalt i området. Hvis ikke beløbet svarer til den reelle værdi kan huslejenævnet og boligretten gribe ind og fastlægge en rimelig leje. Det er blevet bestemt, at huslejen for lejligheder taget i brug efter 1991 kan aftales igennem lejekontrakten. Dette kaldes også for en markedsbestemt husleje (Kjeldgaard, 2006). 2.4 Andelsboliger Boligformen andelsbolig stammer oprindelig fra starten af 1900 tallet, hvor boligforholdene i København var elendige. Denne tankegang fik nyt liv igen i 1976, hvor den blev genindført. Det gjorde den, så lejerne nemmere kunne overtage deres lejlighed, hvis udlejningsejendommen skulle udstykkes til ejerlejligheder. Det har siden givet lejerne forkøbsret, hvis de stiftede en andelsboligforening i deres private lejebolig. Dvs. at lejerne i en ejendom vil få forkøbsret, hvis ejendommen de bor i, bliver sat til salg (Den store danske). Side 9 af 64

15 Boligmarkedet Definitionen på almene og private andelsboliger er; et boligfællesskab, hvor medlemmerne betaler et beskedent indmeldelses gebyr og et indskud (boligandel) ved overtagelsen af en lejlighed. En andelsboligforening er en boligorganisation, der er opbygget som en forening der arbejder med almen boligvirksomhed. En privat andelsboligforening har til formål at skaffe medlemmerne af foreningen en bolig i foreningens ejendom (Erhvervs- og byggestyrelsen, 2009). En kommende andelshaver køber en andel af foreningen, som giver ret til en bolig i foreningen. Ved fraflytning kan denne andel så handles efter foreningens regler om prisfastsættelse. Mulighederne for prisfastsættelsen vil blive beskrevet senere, men da markedsprisen ofte overstiger den fastsatte pris på andelen, handler andelshaveren ofte andelen på det sorte marked, så muligheden for en større profit opnås (Statens Byggeforskningsinstitut og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, 2001). Der er 2 måder en privat andelsboligforening kan anskaffe sig en ejendom. Det kan enten gøres ved at opføre en ejendom eller ved at købe en eksisterende ejendom/ traditionel andelsboligforening. De traditionelle andelsboligforeninger er mest anvendte og ofte ældre ejendomme, hvorfor de derfor også kaldes ældre andelsboligforeninger. Nybyggede andelsboligforeninger kan modtage støtte fra staten i form af garantistillelse og tilskud og kaldes derfor støttede andelsboligforeninger. Der er også nybyggede andelsboliger, der kan få en garanti for realkreditlån og ikke får den direkte offentlige støtte. Disse betegnes som ustøttede andelsboligforeninger. Der skelnes mellem traditionelle, nybyggede og støttede andelsboliger, men det er ofte svært at skelne, da eksempelvis traditionelle andelsboligforeninger kan få støtte ved byfornyelser mm.. Betydningen af de 3 andelsboligformer er ofte meget flydende og bruges i flæng (Erhvervs- og byggestyrelsen, 2009) Ligheder og forskelle på andelsboliger og ejerboliger Andelsboliger minder på mange måder om ejerboliger, men der er dog visse forskelle. Andelshavere afdrager løbende på gælden via boligudgiften, som betales månedligt. Nedbringelsen af andelsboligforeningens gæld vil derfor få de enkelte andeles værdi til at stige. Denne gevinst kan realiseres skattefrit, når en andelshaver vælger at sælge sin andel. Dette er Side 10 af 64

16 Boligmarkedet meget analogt med, hvad der sker med ejerboliger. (Andersen, Linderoth, Smith, & Westergård- Nielsen, 2005). Oftest kan andelshavere bo forholdsvist billigere end, hvis de ejede en ejerbolig, da mange andelsforeninger har krav om en billig husleje. Der er ofte et stærkt fællesskab i en andelsboligforening og mange vedligeholdelsesudgifter er pålagt foreningen. Hvis man ønsker at forbedre sin andelsbolig, skal det oftest godkendes af en bestyrelse, da man ikke ejer sin egen bolig. Det skal det mere sjældent, hvis du har en ejerbolig, hvor det står ejeren frit for at lave (indvendige) forbedringer. En væsentlig forskel er også, at andelshavere har optaget deres lån i form af et banklån, hvilket tit er dyrere i forhold til et realkreditlån. Der skal dog ikke betales ejendomsværdiskat som andelshaver. Som ejer af din egen bolig kan du selv bestemme prisen, som andelshaver er der andre kriterier der bestemmer dette. Dette beskrives nærmere i næste afsnit (Andelsboligforeninger.com) Prisfastsættelse af en andelsbolig Hvis en køber beslutter sig for at købe en andelsbolig, er det vigtigt at vide, hvad den rigtige pris er, og hvad den senere kan sælges for. Der er 3 metoder til at finde den rette værdi eller andelskrone 3, som det også er kaldt. Det kan gøres ud fra en valuarvurdering (Ejendommens kontante handelsværdi), den offentlige ejendomsvurdering (udarbejdes af Told og Skat) eller anskaffelsesprisen (ejendommens pris ved stiftelse af andelsboligforeningen). Andelsboligforeningen har i dennes vedtægter bestemt, hvilken metode der ønskes brugt. Det er en vurderingssag, hvilken metode der er bedst, men den offentlige ejendomsvurdering er ofte den mest anvendte, da den er gratis og dannes automatisk. Nogle andelsboligforeninger ser dog gerne deres lejlighed følge markedsprisen, ligesom ejere af ejerlejligheder, for at opnå en eventuel større profit. Her skal andelsboligforeningen selv betale udgiften for salæret. Andelsboligforeninger der vælger at bruge anskaffelsesprisen, er ofte foreninger der har en ejendom, hvor prisen ved ejendommens stiftelse er højere end den nuværende ejendomsvurdering. Prisudviklingen bliver netop ikke medtaget i denne metode/ beregning, og 3 Andelskronen er lig med: (ejendommens værdi + diverse aktiver andelsboligforeningens gæld) / Samlet oprindeligt indskud for alle andelsboliger Side 11 af 64

17 Boligmarkedet prisen vil derfor ligge meget konstant, hvilket kan vise sig enten gunstigt eller ugunstigt (Andelsboligforeninger.com). 2.5 Almene boliger Almene boliger er sociale boligbyggerier, som indbefatter ungdomsboliger, ældreboliger, kollektivboliger og familieboliger. Det er kommunerne der i praksis fører tilsyn med boligselskaberne, som ejer disse almene boliger. Almene boliger bliver ofte opført for, at de svageste i samfundet, har mulighed for at få deres boligbehov dækket (Socialministeriet, 2010). Finansieringen af disse almene boliger sker via en kombination af beboerindskud, grundkapitalindskud/ boligtilskud og lån, hvor det offentlige yder støtte. Beboerne betaler 2 % af anskaffelsessummen, kommunen betaler 14 % og de resterende 84 % finansieres ved at optage et realkreditlån. Beboernes ydelse af realkreditlånet har siden 1982 ligget fast på 3,4 % af anskaffelsessummen som reguleres med 75 % af løn- og prisudviklingen. Denne lave ydelse skyldes støtte fra staten. For at få gang i boligbyggerierne er der dog lavet en boligpakke i 2009, hvor de kommunale indskud halveres til 7 % og lægges over på realkreditlånet, som så bliver 91 %. Den månedlige husleje vil dermed blive sat ned med op til 1000 kr. og maksimumsbeløbet for et alment byggeri forøges med 6 % i store dele i landet (Socialministeriet, 2010). Side 12 af 64

18 Den generelle udvikling på boligmarkedet 3 Den generelle udvikling på boligmarkedet I det følgende afsnit vil den seneste udvikling på boligmarkedet blive beskrevet. Der er set på indikatorer som boligmassen, antal udbudte boliger, kvadratmeterpriser og liggetider. 3.1 Boligmassen Der er i Danmark igennem de sidste mange årtier blevet bygget mange boliger. Ejerboliger har i alle årene været meget dominerende, men specielt fra var der et boom i antallet af ejerboliger. I denne periode stod byggeriet af andelsboliger næsten helt stille, som ellers har lagt på et stabilt leje omkring de % af det samlede antal boliger (Velfærdsministeriet, 2009). Boligbestanden udgjorde pr. 1. januar boliger, som er beregnet på baggrund af Bygnings- og Boligregisteret, det såkaldte BBR Boligmassen (primo 2008) Ejerboliger Andelsboliger Almene boliger Privat udlejning Andre Figur 3.1; viser boligbestanden/antal boliger efter ejer - og udlejningsforhold primo 2008 (egentlige boliger i alt, målt i 1.000) Kilde: (Realkreditrådet, 2010) Figur 3.1 viser med klar tydelighed, at ejerboligformen er den mest populære boligform. Langt størstedelen af boligbestanden i Danmark er ejerboliger, hvilket også er grunden til, at denne afhandling vil have størst fokus på denne boligtype. Cirka 40 % af boligmassen er udlejede boliger, her indeholdt almene boliger og private udlejningsboliger. Opgørelsen som Side 13 af 64

19 Den generelle udvikling på boligmarkedet danner grundlag for figuren, har inkluderet alle boliger. Den har under andre derfor også medtaget ubenyttede boliger og uoplyste udlejningsforhold (Velfærdsministeriet, 2009). For at undgå forvirring omkring den eksakte boligbestand har Danmarks statistik lavet en definition på husstande og boliger. Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger og ved en husstand forstås summen af personer tilmeldt samme adresse i CPR. Dvs. at mange tabeller og tal ofte er svære at sammenligne, da antal husstande ikke medtager boliger, som er ubeboede eller står tomme. Der er også forskelle i, hvordan de forskellige variable til boligtyperne bliver defineret, hvilket gør sammenligneligheden dårlig (Danmarks statistik, 2010). Her er der blevet taget udgangspunkt i opgørelsen fra BBR, som velfærdsministeriet har benyttet. Den viser netop de boligtyper denne afhandling har fokus på og er generelt meget overskuelig. 3.2 Udbudte boliger Figur 3.2 viser antal udbudte boliger, dvs. antallet af boliger, der ved månedens udgang er blevet observeret på internettet, opdelt på parcel- og rækkehuse og ejerlejligheder i hele landet Udbudte boliger jan-04 jan-05 jan-06 jan-07 jan-08 jan-09 jan-10 Parcel- og rækkehuse Hele landet Ejerlejligheder Hele landet Figur 3.2; Viser antal udbudte boliger fra på det danske marked. Kilde: (Realkreditrådet, 2010). Side 14 af 64

20 Den generelle udvikling på boligmarkedet For parcel- og rækkehuse var udbuddet i år 2004 cirka stk., dette faldt de næste par år, hvorefter antallet steg med 140 % fra Udbuddet af ejerlejligheder har ikke oplevet så store udsving gennem årene, dog med undtagelse af perioden fra 2006 til 2007, hvor antallet steg med 100 %. I 2008 var det nogenlunde samme niveau, hvorefter det har været faldende. Ifølge Thomas Rasmussen, statsaut. ejendomsmægler fra Home Århus, har udbuddet de sidste måneder været faldene i Århus, som kan antages ud fra grafen at være en generel tendens på markedet. Dette skyldes primært, at flere sælgere af boliger har taget deres udbudte bolig af markedet, for senere at kunne sælge den til en højere markedsværdi. Køberne har også haft gode betingelser for at opnå en lav rente og gode muligheder for at købe en bolig til en attraktiv pris, da mange sælgere har accepteret store nedslag (Rasmussen, 2010). 3.3 Udbudspriser Udbudspriserne på de 2 ejerboligformer følger, på hver deres prisniveau, nogenlunde hinanden. Priserne stiger fra 2004 til 2007 for ejerlejligheder og indtil 2008 for parcel- og rækkehuse. Det er en stigning på henholdsvis 73 % for ejerlejligheder på 3 år og 69 % for parcel og rækkehuse på 4 år. Dette må siges at være en voldsom prisstigning, da priserne ifølge Thomas Rasmussen de sidste 100 år gennemsnitligt er steget 3 % årligt, hvor inflationen ikke er medtaget. Side 15 af 64

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal begynde en længerevarende uddannelse. Skal man læse i fem år

Læs mere

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb 5. august 2008 Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb Mandag den 30. juli dumpede det længe ventede brev ind af brevsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer:

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer: Bilag Bilag 1 Boligmodellen i ADAM Boligefterspørgsel: phk K D f Y, i,, infl,... pc Boligudbud: S K K 1 Boligbeholdning, ultimo: K K 1 NI Nettoinvesteringer: phk NI g IX pi D S Kontantpris: phk h K K,

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 23. juni 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Boliglån med variabel rente

Boliglån med variabel rente Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

KØB AF ANDELSBOLIG. Lad os finansiere din andelsbolig og give dig gode råd med på vejen. HVAD ER EN ANDELSBOLIG? 2 ANDELSBOLIGENS PRIS 3

KØB AF ANDELSBOLIG. Lad os finansiere din andelsbolig og give dig gode råd med på vejen. HVAD ER EN ANDELSBOLIG? 2 ANDELSBOLIGENS PRIS 3 KØB AF ANDELSBOLIG Lad os finansiere din andelsbolig og give dig gode råd med på vejen. 128/01 19.06.2015 Andelsboligmarkedet kan være vanskeligt at gennemskue også vanskeligere end ejerlejlighedsmarkedet.

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Prisforvirring i andelsboligsektoren

Prisforvirring i andelsboligsektoren 8. august Prisforvirring i andelsboligsektoren Mange års prisstigninger på ejendomsmarkedet har sat sit præg på andelsboligmarkedet. Størstedelen af andelsboligforeningerne herhjemme har siden 2005 oplevet

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2 FORÆLDREKØB Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. 121/5 01.01.2015 Forældrekøb er, når forældre køber en lejlighed, som de udlejer til deres barn. Hvis voksne børn køber en lejlighed,

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dansk Landbrug LandboUngdom Vesterbrogade 4A Udkærsvej 15, Skejby 1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dato 24. april 2007 Folketingets

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 24. marts 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget.

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget. Boligudvalget (2. samling) L 173 - Svar på Spørgsmål 45 Offentligt TALEPUNKTER Lukket samråd om Århusmodellen Bilag 1 Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG I dette faktaark kan du læse meget mere om, hvad en andelsbolig er for noget. Hvis du mangler svar på spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Hvad er en andelsbolig?

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Forældrekøb kan give plus på kontoen

Forældrekøb kan give plus på kontoen 5. maj 2009 Forældrekøb kan give plus på kontoen Priserne på ejerlejligheder falder, renterne har taget sig et dyk de seneste måneder og bunden synes endnu ikke at være nået for hverken boligpriser eller

Læs mere

Værelsesudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Værelsesudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værelsesudlejning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mangel på studieboliger trækker næsten altid overskrifter ved studiestart. Mange studerende skal i løbet af få uger mobilisere en bolig

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Travlhed venter ejendomsmæglerne

Travlhed venter ejendomsmæglerne NR. 2 APRIL 2016 Travlhed venter ejendomsmæglerne Flere danskere end længe er klar til at købe hus. De næste seks måneder tegner dermed til at blive en travl periode for ejendomsmæglere, flyttefolk og

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

POLITISK OPLÆG BOLIGPOLITIK SEPTEMBER 2014

POLITISK OPLÆG BOLIGPOLITIK SEPTEMBER 2014 POLITISK OPLÆG BOLIGPOLITIK SEPTEMBER 2014 ANDELSBOLIG- OPLÆG 2014 BILLIGERE LÅN OG MERE GENNEM- SIGTIGHED Alle danskere skal have mulighed for at bo i en bolig, der er egnet til deres særlige situation.

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Bachelorafhandling Prisudvikling på ejerboligmarkedet og førstegangskøbernes situation

Bachelorafhandling Prisudvikling på ejerboligmarkedet og førstegangskøbernes situation Nationaløkonomisk institut HA alm. 6. semester Forfattere: Søren Motzkus Klaus Hansen Vejleder: Valdemar Smith Bachelorafhandling Prisudvikling på ejerboligmarkedet og førstegangskøbernes situation Aarhus

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Andelsboligens kendetegn

Andelsboligens kendetegn Andelsboligens kendetegn I Danmark er der fire 'store' boligformer: Andelsbolig Ejerbolig Almen bolig Privat udlejning Andelsboligen udgør godt 7 % af det samlede boligmarked og findes i hele landet, men

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Helårsbeboelse Allerede den oprindelige lejeaftale fra 1948 nævnte helårsbeboere. Kommuneplanen fra 1985 anerkendte, at der i Mozart og Frederikshøj

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Andelshaveren. Køb Indskud Tilvalg. Boligydelser Fællesudgifter. Muligheder for offentligt tilskud. Vedtægter Lovgivning

Andelshaveren. Køb Indskud Tilvalg. Boligydelser Fællesudgifter. Muligheder for offentligt tilskud. Vedtægter Lovgivning Andelshaveren Hvad betyder det at købe andelsbolig og hvilke regler gælder for andelshaver? Køb Indskud Tilvalg Boligydelser Fællesudgifter Muligheder for offentligt tilskud Vedtægter Lovgivning Hvad er

Læs mere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder 6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Vejleder: Leif Sørensen

Vejleder: Leif Sørensen Afsluttende projekt HD. 1. Del. År 2011 Af: Thomas Juhl Nygaard (TN89591) & Camilla Sabroe Pedersen (CP89604) 1/46 2/46 Indholdsfortegnelse 1 Problemformulering... 6 1.1 Emne og genstandsfelt... 6 1.1.1

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Pressemeddelelse nr. 1 19. januar 2006 Rekordhøjt realkreditudlån i 2005 i alt 748 mia. kr. Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Realkreditinstitutterne har igen i 2005 ydet

Læs mere

Andelskronen. Vurderinger og Beregninger. 17-06-2011 Andelsbasen.dk 1

Andelskronen. Vurderinger og Beregninger. 17-06-2011 Andelsbasen.dk 1 Andelskronen Vurderinger og Beregninger 2. Hvad udtrykker andelskronen? 3. Metoder til vurdering 4. Hvornår benyttes en bestemt metode? 5. Hensættelser til værdiregulering 6. Hvad medfører en høj andelskrone?

Læs mere

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Økonomiforvaltningen BUDGETNOTAT ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Tema: Vækst og beskæftigelse Baggrund Borgerrepræsentationen

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Lejelovens tilbudspligt bør ikke strammes

Lejelovens tilbudspligt bør ikke strammes Udlændinge-, inte7rations- og boligminister Inger Støjberg Erhvervs- og vaekstminister Troels Lund Poulsen Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg 19. maj 2016 Ref: ToC Administrerende direktør

Læs mere

Andelsbasen.dk. Sammenligning af kvadratmeterpriser. for. Andelsboliger. Ejerboliger. Vesterbro, KBH. Udgivet:

Andelsbasen.dk. Sammenligning af kvadratmeterpriser. for. Andelsboliger. Ejerboliger. Vesterbro, KBH. Udgivet: Andelsbasen.dk Sammenligning af kvadratmeterpriser for Andelsboliger og Ejerboliger Vesterbro, KBH Udgivet: 2012-07-17 Andelsbasen.dk St. Kongensgade 40 H, 2. 1264 København K 2012, Andelsbasen.dk http://www.andelsbasen.dk

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik

Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Boligmarkedet skal dereguleres Erstat planøkonomi med markedsøkonomi Boliger er sammen med mad livsnødvendigt forbrug. Derfor er det afgørende, at det politiske

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditudlånet 3. kvartal 2009 23. oktober 2009 Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditinstitutternes udlån steg igen i 3. kvartal

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi

Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi 24. juni 2013 Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi Henover sommeren er forældrekøb det klassiske tema på boligmarkedet i takt med, at studiestarten

Læs mere

Attraktiv økonomi i forældrekøb men udgangspunkt for køb bør være nytteværdi og sund privatøkonomi

Attraktiv økonomi i forældrekøb men udgangspunkt for køb bør være nytteværdi og sund privatøkonomi 18. juni 2014 Attraktiv økonomi i forældrekøb men udgangspunkt for køb bør være nytteværdi og sund privatøkonomi Traditionen tro er forældrekøb et stort tema på boligmarkedet hen over sommeren som en konsekvens

Læs mere

Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo

Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo - 1 Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arvinger skal ved dødsboets afslutning skal arvinger træffe beslutning om værdiansættelse af afdødes parcelhus. I

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Metodenotat om Realkreditrådets boligudbudsstatistik

Metodenotat om Realkreditrådets boligudbudsstatistik METODENOTAT Metodenotat om Realkreditrådets boligudbudsstatistik Datagrundlaget for boligudbudsstatistikken Realkreditrådet offentliggør i samarbejde med RealView - e-nettet/realviewtni en række månedlige

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

DANSKERNES FORVENTNINGER

DANSKERNES FORVENTNINGER DANSKERNES FORVENTNINGER TIl BOlIGMARKEDET En undersøgelse af forventningerne og deres baggrund februar 2010 SEPtEmBEr 2012 Boligøkonomisk Videncenter Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Tabeloversigt...

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Den omfattende regulering og priskontrol på leje- og andelsboligmarkedet er til skade for den brede masse af boligforbrugere, fordi:

Den omfattende regulering og priskontrol på leje- og andelsboligmarkedet er til skade for den brede masse af boligforbrugere, fordi: Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Boligmarkedet skal dereguleres Erstat planøkonomi med markedsøkonomi Boliger er sammen med mad livsnødvendigt forbrug. Derfor er det afgørende, at det politiske

Læs mere