Analyse 21. august 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse 21. august 2012"

Transkript

1 21. august Finanspolitik i 00 erne Hovedkonklusioner Finanspolitikken er samlet blevet lempet med i størrelsesordenen 6 pct. af BNP godt 110 mia. kr. fra 2003 til Ca. halvdelen af lempelsen skete i de relativt gode år fra 2004 og frem til finanskrisen i slutningen af DØR har i deres forårsrapport fra 2007 udviklet en stabiliseringspolitisk regel for finanspolitikken. Lægges den til grund, skulle finanspolitikken have været ca. aktivitetsneutral i , hvorefter den skulle være strammet med op mod ½ pct. af BNP i 2006 og I stedet blev finanspolitikken lempet væsentligt næsten alle år fra I de relativt gode år var lempelserne af finanspolitikken op mod 3 pct. af BNP større end det, som tommelfingerreglen (og dermed konjunktursituationen) umiddelbart tilsiger. I 2008, hvor finanskrisen slog igennem og i 2009 og 2010, hvor finanspolitikken var ekstraordinært lempelig for at dæmpe tilbageslaget, er der til gengæld god overensstemmelse med tommelfingerreglen. Omkring en tredjedel af lempelsen i perioden var ikke planlagt i finansloven for de pågældende år. Det afspejler især, at udgifterne er steget mere end aftalt og budgetteret. Den lempelige finanspolitik i de gode år har bidraget til ophedningen af økonomien i 2007/08, og har Svækket finanserne. Antages eksempelvis, at finanspolitikken i årene havde fulgt det (relativt lempelige) spor, som indgik i de årlige finanslove, så ville den strukturelle saldo alt andet lige have været tæt på balance i Danmark ville næppe være kommet i EU's procedure for uforholdsmæssigt store underskud, og de finanspolitiske handlemuligheder ville have været bedre. Samtidig vil argumenterne for især genopretningsaftalen fra 2010 men også efterlønsreformen imidlertid have været mindre tungtvejende. FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K

2 Indledning og sammenfatning Det er et centralt finanspolitisk princip, at man skal føre en relativt stram finanspolitik i gode tider. Stram finanspolitik under gode konjunkturer er en betingelse for at sikre holdbare finanser på længere sigt, og at man samtidig kan skabe et råderum til at håndtere større konjunkturtilbageslag. Den hovedregel kan imidlertid ikke siges at være efterlevet i 0 erne. Den offentlige gæld blev godt nok nedbragt markant. Og frem mod den finansielle krise var de (strukturelle) offentlige overskud på linje med de mål, der var stillet op. Men de store overskud kan ikke tilskrives finanspolitikken, som var relativt lempelig, også i de gode år. Samlet er finanspolitikken lempet med godt 6 pct. af BNP fra 2003 til 2010 (målt ved de finanspolitiske provenuvirkninger). Det svarer til godt 110 mia. kr. Ca. halvdelen af lempelsen svarende til ca. 3 pct. af BNP blev gennemført i de relativt gode år fra og med 2004 til slutningen af 2008, hvor finanskrisen slog igennem. Det er særligt finanspolitikken i , som fremstår konjunkturforstærkende og dermed i strid med det centrale finanspolitiske princip. DØR har udviklet en tommelfingerregel for en mere optimal stabiliseringspolitik. Hvis den lægges til grund, burde finanspolitikken have været omtrent neutral for aktivitet og efterspørgsel i , mens finanspolitikken skulle være strammet med op mod ½ pct. af BNP i både 2006 og I stedet blev finanspolitikken lempet i alle årene fra Den lempelige finanspolitik forstærkede overophedningen i 2007/2008 og bidrog til den kraftige vækst i boligpriserne under højkonjunkturen. Samtidig har lempelserne svækket de offentlige finanser. Når den strukturelle offentlige saldo alligevel viste stabile overskud før krisen, er forklaringen især stigende indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen, faldende rentebetalinger på gælden og en fremgang i den strukturelle beskæftigelse. Samtidig er det en central pointe, at en væsentlig del af lempelserne før den finansielle krise ikke har været planlagt på forhånd. Af den samlede lempelse på 3 pct. af BNP fra 2004 til 2008 er det ca. 1/3, som ikke var planlagt i forbindelse med finansloven for de pågældende år. Årsagen til, at finanspolitikken ret systematisk har været lempeligere end planlagt, er især, at det offentlige forbrug er steget mere end det, som blev aftalt og budgetteret. Fra 2003 til og med 2008 er det samlede offentlige forbrugsskred på mere end 1 pct. af BNP. Tendensen er fortsat i 2009 og starten af 2010, hvorefter de nye sanktionsmekanismer overfor budgetoverskridelser i kommunerne tilsyneladende og indtil videre har haft en disciplinerende effekt. Den lempelige politik i 0-erne har direkte betydning for de aktuelle finanspolitiske udfordringer. Hvis det eksempelvis antages, at den planlagte (og relativt lempelige) politik i årene var realiseret, så ville de offentlige finanser have været bedre i dag mere end 1 pct. af BNP målt ved den strukturelle saldo. Det svarer nogenlunde til effekten af efterlønsreformen i Danmark ville dermed sandsynligvis ikke være i EU's 2

3 procedure for uforholdsmæssigt store underskud. Og tilbageslaget i forlængelse af den finansielle krise ville have været mindre udtalt. 1. Finanspolitikkens provenuvirkninger i de relativt gode år frem mod finanskrisen. Siden 2002 har Finansministeriet systematisk offentliggjort skøn for provenuvirkningerne fra de finanspolitiske beslutninger mv. (den diskretionære finanspolitik). Provenuvirkningerne er opgjort som forskellen mellem udviklingen i de forskellige poster på det offentlige budget og et såkaldt nulpunkt, hvor indtægts- og udgiftsposterne skønnes at have en nogenlunde neutral virkning på kapacitetspresset i økonomien 1. Figur 1 viser provenuvirkningerne fra finanspolitikken i årene 2003 til Den blå søjle viser den planlagte politik i finansloven for de pågældende år, mens den røde søjle viser de realiserede provenuvirkninger, som de er opgjort af Finansministeriet i Økonomisk Redegørelse, december En negativ provenuvirkning er udtryk for, at finanspolitikken lempes (dvs. at finanspolitikken isoleret set svækker finanserne). Provenuvirkningerne er opgjort uden at indregne mulige afledte virkninger på beskæftigelse, arbejdsudbud osv. Figur 1: Finanspolitikkens provenuvirkninger, planlagt og realiseret, samt outputgab (pct. af BNP) Planlagt (v.a) Outputgab - FM (h.a) Faktisk (v.a) Outputgab - DØR (h.a) Anm.: Planlagt finanspolitik er baseret på finanslovene for de pågældende år, som fastlægges i november/december året før. På grund af ændrede metoder er de planlagte og de faktiske provenuvirkninger ikke helt sammenlignelige. Et negativt tal er udtryk for lempelse. Budgetoversigten og Økonomisk Redegørelse, , navnlig decemberudgaverne, samt Det Økonomiske Råd. I den stærke højkonjunktur fra (hvor presset i økonomien blev meget udtalt målt ved outputgabet), var den planlagte finanspolitik omtrent neutral. Provenuvirkningerne fra den planlagte finanspolitik var således tæt på 0 i alle årene (inden for +/- 0,2 pct. af BNP). Den planlagte finanseffekt var også tæt på 0 i disse år. Den planlagte finanspolitik har dermed ikke været konjunkturdæmpende under højkonjunkturen. Det ville i figuren have vist sig ved positive provenuvirkninger fra 1 De her anvendte provenuvirkninger indgår i dekomponeringen af udviklingen i den strukturelle saldo i de løbende Budgetredegørelser mv. De adskiller sig lidt fra de provenuer, der indgår finanseffektberegningen, bl.a. ved at overførsler regnes efter skat. Provenuberegningerne som indgår i finanseffektberegningen er imidlertid ikke offentliggjort løbende. 3

4 finanspolitikken (dvs. stramninger) i de år, hvor kapacitetsudnyttelsen er høj og outputgabet derfor er positivt. I Finansloven for 2004 var planlagt en lempelse af finanspolitikken med en aktivitetsvirkning (en finanseffekt) på 0,4 pct. af BNP, men i marts 2004 besluttede man en yderligere lempelse i kraft af Forårspakken, som forøgede aktivitetsvirkningen med 0,3 pct. af BNP. Forårspakken omfattede en stigning i de offentlige investeringer og en fremrykning af de skattenedsættelser, som i forvejen var planlagt. Det var navnlig introduktionen af beskæftigelsesfradraget og en forøgelse af grænsen for betaling af mellemskatten. Forårspakken medførte imidlertid ikke en ændring i den finanspolitiske provenuvirkning, som efterfølgende blev offentliggjort, fordi det samtidig blev blesluttet at suspendere indbetalinger til SP-ordningen. Suspension af SP-indbetalingerne øgede den private efterspørgsel men styrkede isoleret set de offentlige finanser på kortere sigt. Den samlede fra den planlagte finanspolitik for 2004 var således -0,7 pct. af BNP både i december-vurderingen fra 2003 og i maj-redegørelsen fra 2004, hvor Forårspakken blev indregnet. Ses bort fra suspension af SP-bidraget, ville provenuvirkningen fra den planlagte finanspolitik have været omkring -1 pct. af BNP i Samlet blev finanspolitikken noget lempeligere end planlagt i finanslovene for de pågældende år. De realiserede lempelser fra 2003 til 2008 er således opgjort til 3 pct. af BNP, eller ca. 55 mia. kr., hvilket skønnes at være omkring 1 pct. af BNP mere end det, som var planlagt i finanslovene for de pågældende år, jf. tabel 1. Tabel 1: Finanspolitikkens provenuvirkning (pct. af BNP) Realiseret -3,0-3,2-6,2 Planlagt i finanslove 1) -2,0-2,0-4,0 Drift ift. finanslove -1,0-1,2-2,2 Drift korrigeret for FP2.0-1,0-0,7-1,7 Anm.: Planlagt finanspolitik er baseret på finanslovene for de pågældende år, som fastlægges i november/december året før. Der er foretaget en korrektion af de offentliggjorte (planlagte) provenuvirkninger i lyset af de seneste ændringer i beregningen af nulpunkterne for finanspolitikken fra og med december 2011, som samlet set øger de planlagte lempelser i årene med ca. 1 pct. af BNP. Et negativt tal er udtryk for lempelse. Budgetoversigten og Økonomisk Redegørelse, , navnlig decemberudgaverne, samt egne beregninger. I hele perioden fra 2003 til 2010 er den samlede lempelse på godt 6 pct. af BNP. Det svarer til godt 110 mia. kr. (i 2011-niveau). Ca. en tredjedel af lempelsen var ikke planlagt i finanslovene for de pågældende år. Når lempelserne har været større end planlagt er forklaringen særligt at udgifterne til offentlige forbrug er steget mere end aftalt og budgetteret. I årene er det reale offentlige forbrug i gennemsnit forøget med 1,6 pct. om året. Det er knap dobbelt så meget som forudsat i finanslovene for de pågældende år. Denne ikke-planlagte mervækst i udgifterne medfører et samlet (finanspolitisk) provenutab på omkring 1,3 pct. af BNP. I 2009 steg det offentlige forbrug også markant mere end planlagt. 4

5 Det Økonomiske Råd opgør finanspolitikkens provenuvirkninger efter parallelle principper. Disse beregninger understøtter, at finanspolitikken samlet er lempet med ca. 6 pct. af BNP fra 2003 til 2010, svarende til godt 110 mia. kr. (i 2011-niveau), samt at ca. halvdelen af lempelsen fandt sted i de relativt gode år fra , jf. tabel 2. Tabel 2: Finanspolitikkens provenuvirkning (pct. af BNP) ifølge Det Økonomiske Råd Samlet provenuvirkning -3,2-3,1-6,3 Udgifter -1,4-1,7-3,1 Indtægter -1,8-1,4-3,2 - Personskatter -0,5-1,6-2,1 - andre skatter og afgifter -1,3 0,2-1,1 Anm.: Et negativt tal er udtryk for lempelse Det Økonomiske Råd og egne beregninger. Ifølge Det Økonomiske Råds opgørelse har lempelserne været nogenlunde ligeligt fordelt på indtægts- og udgiftssiden. På udgiftssiden er det særligt væksten i det offentlige forbrug, som har bidraget. Lempelserne på indtægtssiden knytter sig bl.a. til skattenedsættelserne i Forårspakken fra 2004, samt virkningen af skattestoppet for punktafgifter og ejendomsværdiskat. I 2010 blev personbeskatningen desuden sat ned som et led i Forårspakke 2.0. Denne skattenedsættelse skulle bidrage til at understøtte konjunkturerne og finansieres i kraft af skattestigninger i årene efter Den strukturelle saldo og finanspolitikken i de relativt gode år Størrelsen af de finanspolitiske lempelser kan alternativt opgøres med udgangspunkt i skønnene for den strukturelle saldo. Det kræver, at man så vidt muligt korrigerer for de bidrag til den strukturelle saldo, som ikke afspejler finanspolitiske beslutninger mv., herunder eksempelvis udviklingen i renteudgifterne. Ifølge Finansministeriets skøn blev den strukturelle saldo styrket med ca. 1 pct. af BNP fra 2002 til og med 2008, hvor den nåede op på godt 2 pct. af BNP. Dermed var det strukturelle overskud helt på linje med de finanspolitiske målsætninger for den offentlige saldo, som var stillet op i de mellemfristede og 2015-planer. Styrkelsen af den strukturelle saldo skyldes imidlertid ikke finanspolitikken men tre andre forhold. For det første medførte de store overskud på de offentlige finanser i perioden en kraftig nedbringelse af den offentlige gæld og dermed rentebetalingerne på gælden. Det har medført en strukturel styrkelse af finanserne på knap 1½ pct. af BNP i perioden , jf. tabel 3. Denne gevinst fra gældsnedbringelsen kan helt eller delvist forsvinde igen de kommende år, i takt med at der opbygges offentlig gæld og renteniveauet efterhånden normaliseres. Tabel 3: Ændring i strukturel saldo og finanspolitikkens provenuvirkninger (pct. af BNP) 5

6 Ændring i strukturel saldo 1-3,4 - Nettorentebetalinger 1,4 0,2 - Nordsø-indtægter 0,8-0,2 - Strukturel beskæftigelse 2,1-0,2 Ændring, netto (skøn for lempelse) -3,3-3,2 Finanspolitikkens provenuvirkninger -3-3,2 Budgetoversigten og Økonomisk Redegørelse, , navnlig decemberudgaverne, og egne beregninger. For det andet har aktiviteterne i Nordsøen givet et større skatteprovenu. Bidraget herfra til styrkelsen af den strukturelle saldo er på 0,8 pct. af BNP i perioden Dette bidrag skal blandt andet ses i sammenhæng med højere produktion af olie og gas, og stigende oliepriser 2. For det tredje er den strukturelle beskæftigelse steget i 00 erne, blandt andet understøttet af befolkningsudviklingen og reformer af arbejdsmarkedspolitikken. Samlet er det Finansministeriets vurdering, at fremgangen i den strukturelle beskæftigelse har styrket finanserne med 2 pct. af BNP, men skønnet er usikkert. Hvis udviklingen i den strukturelle saldo korrigeres for det underliggende positive bidrag fra disse tre poster, er der samlet tale om en svækkelse af finanserne på 3,3 pct. af BNP i perioden 2003 til Det svarer nogenlunde til de skønnede provenuvirkninger fra finanspolitikken i perioden (på -3 pct. af BNP). Opgørelsen med udgangspunkt i den strukturelle saldo understøtter dermed overordnet, at finanspolitikken er lempet med i størrelsesordenen 3 pct. af BNP i årene Man kan også tolke opgørelsen på den måde, at gevinsterne fra faldende rentebetalinger på gælden, større indtægter fra Nordsøen, samt fremgangen i den strukturelle beskæftigelse i årene frem mod krisen, er brugt til at lempe finanspolitikken i disse år. For 2009 og 2010 bekræfter opgørelsen også, at finanspolitikken er lempet med godt 3 pct. af BNP. Lempelserne af finanspolitikken i 2009 og 2010 er imidlertid slået meget mere synligt igennem på den strukturelle saldo. Det skal ses i lyset af, at bidragene fra den strukturelle beskæftigelse og aktiviteterne i Nordsøen ikke modvirker effekten fra lempelserne af finanspolitikken. Samtidig er faldet i rentebetalingerne bremset op, fordi faldet i den offentlige nettogæld er afløst af en stigning pga. stigende underskud. 2 Nordsøaftalen fra 2004 har styrket den strukturelle saldo, men der foreligger ikke skøn for bidragets størrelsesorden. Samlet er det anslået at aftalen styrker provenuet fra selskabsskatten af kulbrinteindvinding samt fra den særlige kulbrinteskat med ca. 9 mia. kr. i 2010 eller ca. ½ pct. af BNP, jf. Reformpakken 2020 kontant sikring af Danmarks velfærd, Finansministeriet, Virkningen på aktiviteten har været ret marginal. 3 Hvis Nordsøaftalens provenu fra selskabs- og kulbrinteskat også indregnes som finanspolitik, kan finanspolitikkens bidrag til struktursaldoen opgøres til -2,8 pct. i perioden (og ikke -3,3 pct.). Det ændrer således ikke konklusionen om, at finanspolitikken samlet er lempet med omkring 3 pct. af BNP. 6

7 3. Finanspolitikken når DØRs finanspolitiske tommelfingerregel er benchmark En mere formaliseret måde at vurdere finanspolitikken på, er at tage udgangspunkt i den stabiliseringspolitiske tommelfingerregel, som Det Økonomiske Råd udviklede tilbage i forårsrapporten fra Reglen bygger på modelberegninger, hvor det bl.a. antages, at renten er upåvirket af de finanspolitiske beslutninger. Det kan være en rimelig approksimation under forholdsvist normale forhold, men nok ikke i den aktuelle situation, hvor der fortsat er stor usikkerhed om gældskrisens videre forløb og Danmark er i EU's procedure for uforholdsmæssigt store underskud. Det Økonomiske Råd fremhæver også selv, at der er tale om en mekanisk regel, som ikke kan stå alene, når finanspolitikken skal tilrettelægges. Tommelfingerreglen indebærer, at finanspolitikken (målt ved finanseffekten) i et år med svage konjunkturer skal lempes med i størrelsesordenen ¼ af det målte (numeriske) outputgab. Det gælder imidlertid kun, hvis der er tilstrækkelig ledig kapacitet i økonomien, dvs. hvis outputgabet er under -1 pct. af BNP. Hvis outputgabet eksempelvis er -2 pct. af BNP, skal lempelsen ifølge reglen svare til ½ pct. af BNP (opgjort ved finanseffekten). Omvendt skal finanspolitikken strammes med ¼ af outputgabet, hvis der er meget pres på økonomien dvs. hvis outputgabet overstiger 1 pct. af BNP. Ved mindre bevægelser i konjunkturerne (dvs. hvor outputgabet er mellem -1 og 1 pct. af BNP) skal finanspolitikken ud fra en stabiliseringspolitisk synsvinkel være nogenlunde neutral. Reglen er dermed symmetrisk, og fanger fx ikke, at der i gennemsnit over konjunkturerne som udgangspunkt bør føres en strammere politik, hvis der er et langsigtet holdbarhedsproblem. På den måde er reglen en mild test for, om det nævnte finanspolitiske princip om stram politik i gode tider er efterlevet. Figur 2 viser Finansministeriets seneste december-skøn for finanseffekten i årene (den blå kurve). Finanseffekten opgøres ved at beregne aktivitetsvirkningerne fra de finanspolitiske tiltag, som indgår i beregningen af de finanspolitiske provenuvirkninger. En positiv finanseffekt (som typisk ledsages af en negativ provenueffekt) er udtryk for en lempelig (eller aktivitetsforøgende) finanspolitik. Finanseffekten er klart positiv (dvs. finanspolitikken er lempelig) i årene , og igen under den finansielle krise i 2009 og Billedet af finanspolitikken er altså nogenlunde det samme, som når man ser på provenueffekterne. Der er samtidig beregnet en finanseffekt, som følger DØRs tommelfingerregel (den røde kurve). Det fremgår, at finanspolitikken ifølge tommelfingerreglen skulle have været svagt lempelig i 2004 men neutral i 2003 og Desuden viser beregningen, at finanspolitikken derefter skulle være strammet i 2006 og Det vil sige, at 7

8 finanspolitikken gennemgående har været for lempelig i alle årene , når tommelfingerreglen lægges til grund. Figur 2: Finanspolitikkens aktivitetsvirkning. Realiseret og planlagt og med en mere optimal tommelfingerregel (FMs data) 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4 Inkl. hhv. Forårspakken og Forårspakke 2.0 mv., jf. majvurderingerne fra 04 og ,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6 Finanseffekt "Optimal" finanseffekt Planlagt finanseffekt Serie4-0,6 Anm.: Den planlagte finanseffekt (prikket kurve) er fra decembervurderingen før det pågældende år. Desuden er vurderingen fra maj 04 og 09 angivet med en prik. Disse skøn omfatter (udover finansloven) også Forårspakken fra foråret 2004 og Forårspakke 2.0 fra foråret 2009, som eksplicit sigtede på at understøtte konjunkturerne. Budgetoversigten og Økonomisk Redegørelse, , navnlig decemberudgaverne. Dansk økonomi, forår 2007, Det Økonomiske Råd, samt egne beregninger. Figuren viser samtidig finanseffekten som den fremgår af finansloven for de respektive år (den stiplede kurve), og som er fastlagt i december måned før finansåret. Den planlagte politik er ret tæt på tommelfingerreglen i årene I foråret 2004 blev Forårspakken imidlertid vedtaget med henblik på at understøtte konjunkturerne. Det indebar en forøgelse af den planlagte aktivitetsvirkning i 2004 (i forhold til det der indgik i finansloven), således at den planlagte politik alligevel blev mere lempelig end tommelfingerreglen tilsiger. I 2006 og 2007, hvor højkonjunkturen var særlig udtalt, er den planlagte politik også noget lempeligere end det, som tommelfingerreglen tilsiger. Finanspolitikken burde være strammet i disse år. I årene 2005 til 2007 er det samtidig endt med, at finanspolitikken er blevet lempeligere end det, som var planlagt, navnlig på grund af skred på udgiftssiden. Beregningen er baseret på de senest foreliggende tal for outputgab mv., og er derfor et bud på, hvordan finanspolitikken burde være doseret, med den information der er tilgængelig i dag. Disse oplysninger afviger imidlertid fra de skøn, som forelå da finanspolitikken blev besluttet. Det indebærer en risiko for, at beregningerne kan give et lidt fortegnet billede af den førte politik. Der er derfor foretaget supplerende beregninger, hvor den optimale finanspolitik er beregnet med to andre skøn for outputgabet. 8

9 I den ene opgørelse fastlægges finanspolitikken med udgangspunkt i det outputgab for finansåret, som var forventet i december året før det pågældende finansår. Eksempelvis tager tommelfingerreglen for 2007 udgangspunkt i det outputgab i 2007, som var ventet december året før. Dette outputgab er påvirket af den finanspolitik som var planlagt for det pågældende finansår. Outputgabet er derfor korrigeret herfor, før den nye optimale politik er beregnet. Denne opgørelse bygger dermed på den antagelse, at finanspolitikken fx for 2008 alene baseres på den information og de skøn, som er til rådighed i december Der sker således ingen korrektioner gennem finansåret, selv om konjunktursituationen måske pludselig skifter mærkbart. Beregningen viser, at den optimale politik er nogenlunde uændret frem til og med 2007, jf. figur 3 (den stiplede kurve). Dvs. at den faktiske finanspolitik har været for lempelig i årene , også med denne tilgang. I årene 2008 og 2009 bliver den beregnede finanspolitik derimod noget strammere, når de forventede outputgab anvendes. Det afspejler på den ene side at økonomien var stærkt overophedet i Det var konstateret sidst i 2007 og derfor tilsiger tommelfingerreglen en stram finanspolitik i Men til gengæld var styrken i tilbageslaget i forbindelse med den finansielle krise, som først slog igennem i slutningen af 2008, væsentligt større end ventet i december-prognoserne fra både 2007 og For 2009 giver beregningen med den tilbageskuende regel reelt et fortegnet billede. Sidst i 2008 var det tydeligt, at der var risiko for et ret stort tilbageslag. Der blev truffet beslutning om, at der sandsynligvis ville blive gennemføret yderligere lempelser gennem 2009, men at det skulle ske i takt med at informationsgrundlaget blev forbedret og i forbindelse med de processer, som i forvejen var planlagt dvs. skattereform, grøn vækst, kommuneforhandlinger osv. Der blev således gennemført ret mange initiativer i 2009 navnlig ifm. Forårspakke 2.0 som havde virkninger samme år og den planlagte politik endte med at blive ekstraordinært lempelig. I den anden opgørelse fastlægges finanspolitikken alene med udgangspunkt i vurderingen af outputgabet i det år, der går forud for finansåret (den prikkede kurve). Skønnet for outputgabet er desuden fra december, året før finansåret. Det er med andre ord en regel, som i udpræget grad er tilbageskuende, og hvor konjunkturforventningerne og nyere informationer om konjunktursituationen ikke spiller nogen selvstændig rolle. Med denne regel fremstår finanspolitikken også for lempelig i alle årene Reglen betyder imidlertid, at de finanspolitiske stramninger kommer senere end med de øvrige opgørelser af outputgabet. Konkret indebærer reglen først egentlige stramninger i 2007 og særligt i I 2008 og særligt i 2009 er finanspolitikken markant strammere end den faktiske konjunktursituation i året ellers ville tilsige. Det afspejler som nævnt reglens meget tilbageskuende karakter. 9

10 Figur 3: Finanspolitikkens aktivitetsvirkning. Realiseret og optimal med forskellige mål for outputgab (FMs data) 1,5 1,5 1,0 1 0,5 0,5 0,0-0, ,5-1,0-1 Optimal finanseffekt Faktisk finanseffekt Opt. - skøn fra dec. året før Opt. - skøn FOR året før Anm.: Den stiplede kurve angiver finanspolitikken (finanseffekten) for et givet år når tommelfingerreglen anvendes men hvor der tages udgangspunkt i det outputgab for året, som var forventet i november/december året før. Den prikkede kurve bruger outputgabet året før det år finanspolitikken opgøres for. Budgetoversigte og Økonomisk Redegørelse , navnlig decemberudgaverne. Dansk Økonomi, forår 2007, Det Økonomiske Råd og egne beregninger. Finanspolitik med DØRs skøn for outputgab og finanseffekt Beregningerne ovenfor tager udgangspunkt i Finansministeriets skøn for outputgab og finanseffekter. Der er også lavet en beregning, hvor DØRs seneste skøn for outputgab og finanseffekter indgår i beregningen af en optimal finanspolitik. Her er billedet nogenlunde det samme som ovenfor. DØRs tal for selve finanseffekten bekræfter, at finanspolitikken har været meget lempelig i , samt efter finanskrisen. Tommelfingerreglen tilsiger her en neutral finanspolitik i årene Med DØRs tal er der således ikke grundlag for lempelsen i 2004 fra Forårspakken, når tommelfingerreglen lægges til grund. Desuden peger beregningen på, at finanspolitikken skulle være strammet med over ½ pct. af BNP både i 2006 og 2007, jf. figur 4. Det er mere end når Finansministeriets seneste skøn for outputgabet mv. anvendes. Forklaringen er, at DØRs skøn for outputgabet er noget større end Finansministeriets i disse år. Fra 2008 og frem er der også med DØRs tal bedre overensstemmelse mellem den førte politik og den finanspolitik, som tommelfingerreglen anbefaler. Krisen som eskalerede i slutningen af 2008 medførte et stort negativt outputgab i 2009 og 2010, som ifølge tommelfingerreglen tilsiger ret store finanspolitiske lempelser begge år, jf. også boks 1. DØRs skøn for outputgabet i 2009 og 2010 er noget større end det, som Finansministeriet når frem til. Derfor peger reglen på større lempelser i 2009 og 2010, når DØRs talgrundlag anvendes, jf. også boks 1. 10

11 Figur 4: Finanspolitikkens aktivitetsvirkning. Realiseret og med en mere optimal tommel-fingerregel (DØRs data) 2,0 2,0 1,5 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 0,0-0, ,0-0,5-1,0 "Optimal" finanseffekt Finanseffekt -1,0 Det Økonomiske Råd og egne beregninger. Fra 2008 og frem er der også med DØRs tal bedre overensstemmelse mellem den førte politik og den finanspolitik, som tommelfingerreglen anbefaler. Krisen som eskalerede i slutningen af 2008 medførte et stort negativt outputgab i 2009 og 2010, som ifølge tommelfingerreglen tilsiger ret store finanspolitiske lempelser begge år, jf. også boks 1. DØRs skøn for outputgabet i 2009 og 2010 er noget større end det, som Finansministeriet når frem til. Derfor peger reglen på større lempelser i 2009 og 2010, når DØRs talgrundlag anvendes. Med Finansministeriets tal er de akkumulerede lempelser (målt ved summen af de etårige finanseffekter) ca. 2 pct. af BNP større i årene , end når den mere optimale tommelfingerregel lægges til grund. Det finanspolitiske provenutab herved vil udgøre i størrelsesordenen 2-3 pct. af BNP, hvis det antages at lempelsen er i form af større offentligt forbrug. Anvendes DØRs oplysninger om outputgab og finanseffekt fremstår finanspolitikken endnu lempeligere i årene De akkumulerede lempelser i årene før krisen er knap 3 pct. af BNP (igen målt ved summen af de etårige finanseffekter), når man sammenligner med finanspolitikken under tommelfingerreglen, jf. tabel 4. Samlet er konklusionen derfor, at finanspolitikken er lempet med op mod 3 pct. af BNP i årene udover det, som konjunktursituationen umiddelbart ville tilsige. Tabel 4: Lempelser ifht. tommelfingerregel, akkumuleret, Fmet DØRs Realiseret finanseffekt 1,7 1,5 Tommelfingerregel -0,4-1,2 Forskel 2,1 2,6 Anslået provenueffekt 2-3 2½-3½ Budgetoversigten og Økonomisk Redegørelse, , navnlig decemberudgaverne, 11

12 samt Dansk Økonomi, forår 2007, Det Økonomiske Råd, og egne beregninger. Den lempelige finanspolitik har forstærket ophedningen af økonomien i 2007/08. Lempelserne blev gennemført samtidig med, at virkningerne af den ekspansive pengepolitik i årene før slog igennem i boligpriser og efterspørgsel. Desuden har indførslen af afdragsfrie lån i 2003 samt den særlige implementering af skattestoppet for ejendomsværdiskat bidraget til den kraftige stigning i ejerboligpriserne, som særligt tog fart gennem 2004 og frem til og med Virkningerne af disse tiltag på boligpriserne og dermed på efterspørgslen, er ikke fuldt ud indregnet i de finanspolitiske provenu- og aktivitetsvirkninger. 5. Kort om finanspolitikken i 2009 og 2010 Den finansielle krise slog rigtig igennem i Danmark efter Lehman Brothers indgav konkursbegæring i september Den planlagte finanspolitik i finansloven for 2009 var som udgangspunkt ret lempelig med provenuvirkninger på omkring -1 pct. af BNP. Det blev sidst i 2008 besluttet at fravige de mellemfristede målsætninger i finanspolitikken (om strukturelle overskud), og at eventuelle yderligere lempelser kunne gennemføres i løbet af 2009, hvis situationen krævede det, i forbindelse med de processer, som i forvejen var planlagt, herunder skattereformen, initiativerne omkring grøn vækst, kommune- og regionsforhandlinger osv. Samlet blev finanspolitikken på den baggrund lempet med i størrelsesordenen 2 pct. af BNP i 2009, målt ved provenuvirkningerne. Finanseffekten i 2009 er af Finansministeriet opgjort til 1,2 pct. af BNP. Hertil kommer virkninger af tilbagebetaling af SP-opsparingen og udskydelse af virksomhedernes kredittider. Disse initiativer har betydelig likviditetsvirkning for husholdninger og virksomheder som ikke fanges i finanspolitikkens provenu- og aktivitetsvirkninger. Den meget ekspansive politik afspejler imidlertid ikke kun de beslutninger der blev truffet i finansloven for 2009 og i løbet af året, men også at det offentlige forbrug steg 1,3 pct. mere end planlagt (eller ca. 7 mia. kr. i 2011-niveau). Det har forøget lempelsernes samlede størrelse, selvom væksten i de offentlige investeringer blev mindre end planlagt. I 2010 er finanspolitikken også lempet væsentligt, men mindre end ventet i finansloven. Det skyldes navnlig budgetoverskridelserne i 2009, som ikke i fuldt omfang var regnet med ind i finansloven for 2010, men som i vidt omfang blev hentet ind igen i sidste halvdel af året. Samlet er finanspolitikken i 2009 og 2010 ifølge de foreliggende skøn ca. dobbelt så lempelig, som den såkaldte kick-start i 1993/1994. Samlet var lempelserne nogenlunde op linje med det, som tommelfingereglen ville tilsige. 12

13 Boks 1: Nærmere om beregningerne I beregningerne indgår finanspolitikken fra 2003 til Det skal derfor tages med i betragtning, at den mere optimale, strammere politik i årene , som tommelfingerreglen tilsiger, i beregningerne også har betydning for outputgab og kapacitetspres i 2009 og 2010 og dermed for den politik, som reglen anbefaler i disse år. Det skyldes flerårsvirkninger fra den økonomiske politik. I beregningerne er det forenklende antaget, at en lempelse med en bestemt finanseffekt det første år, har en ligeså stor virkning på outputgabet dette år og året efter, men at virkningen derefter gradvist klinger ud således at effekten er 0 efter 7 år. Beregningerne tager ikke hensyn til, at en strammere politik i , som ville have medført en mindre overophedning i 2007, givetvis også ville have medført et mindre gennemslag på blandt andet boligpriser og privatforbrug fra den finansielle krise. Det kunne isoleret set have reduceret det negative outputgab i 2009 og 2010 og peger dermed på, at den beregnede lempelse i 2009 og 2010 (efter tommelfingerreglen) kan være overvurderet. Hertil kommer, at virkningerne af tilbagebetaling af SP-bidragene i 2009 som ikke indgår i finanseffekter og i de finanspolitiske provenuer, fordi det er en privat ordning. Tilbagebetalingen øger finanspolitikkens reelle aktivitetsvirkning og betyder at finanseffekten i 2009 undervurderer den samlede lempelse i dette år. 13

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Indlæg af professor Peter Birch Sørensen ved Det Økonomiske Råds 50 års jubilæumskonference den 7. december 2012 Vismændene og dansk økonomi i 00 erne: Et forsøg på

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014 9. juni 2013. Finanspolitikken i 2014 De Økonomiske Råd (DØR), Økonomi- og indenrigsministeriet (ØIM) samt Nationalbanken (NBK) har fremlagt nye konjunkturvurderinger i løbet af foråret. De peger alle

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 2.1 Skøn for de offentlige

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016 Strukturel saldo Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, 15-16. januar 2016 John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Hvad er den

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3324 - Økofin Bilag 3 Offentligt Enhed International Økonomi Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med 1. Udkast til EU s budget for 2014 - Præsentation

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

EU-note E 7 Offentligt

EU-note E 7 Offentligt 2012-13 EU-note E 7 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. november 2012 Problemstillinger ved opgørelse af den strukturelle saldo for de

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Notat. Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo. Opr. 22. nov. 2012 (revideret 20. maj 2014)

Notat. Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo. Opr. 22. nov. 2012 (revideret 20. maj 2014) Notat Opr.. nov. 1 (revideret. maj 1) Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo 1. Indledning Den strukturelle offentlige saldo har i løbet af de seneste 1-15 år indtaget en central rolle

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Oversigt over presseresuméer

Oversigt over presseresuméer Oversigt over presseresuméer 6. maj 9 Præsentation af Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, maj 9 1. Konjunkturvurdering og alternative scenarier. Ledighed i 9 og 1 3. Finanspolitikken i 9 og 1. Finanspolitikken

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Statsminister Lars Løkke Rasmussen overdriver virkningen af regeringens krisepolitik, når han siger, at Regeringens aktive krisehåndtering har sikret,

Læs mere