Lyngby-Taarbæk Kommune Benchmarking af teknisk drift

Transkript

1 Udkast Trafik-og Teknikudvalget Pkt. 55, bilag 1 Lyngby-Taarbæk Kommune Benchmarking af teknisk drift 11. marts 2010

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, formål og metode Hvad viser nøgletal på den eksterne tekniske drift? Overordnede resultater Resultater på vejområdet Analyse af forskellene i nøgletal på vejområdet Vejbelysning Vintertjeneste Renholdelse Vedligeholdelse Resultater på det grønne område Konklusioner og videre perspektiver for benchmarking Bilag Bilagstabel 1: Overordnede nøgletal, Bilagstabel 2: Oversigt over vejareal, Bilagstabel 3: Udgifter pr. indbygger og pr. m 2, Bilagstabel 4: Udgifter på vejområdet pr. m 2, arealopdelt, KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 2

3 1. Baggrund, formål og metode Denne rapport er resultatet af den konsulentundersøgelse som KL s konsulentvirksomhed (KLK) har udført for Lyngby-Taarbæk Kommune på den eksterne tekniske drift. Rapporten er en sammenligning af udgifterne i Lyngby-Taarbæk Kommune til renhold og vedligehold på veje og de grønne områder med de tilsvarende udgifter i fem andre kommuner. De fem kommuner, der har deltaget i benchmarkinganalysen, er i alfabetisk orden: Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Høje-Taastrup, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner. Kommunerne er udvalgt af Lyngby Taarbæk Kommune, og kommunen og KLK-konsulenterne vil gerne takke de fem kommuner for deres deltagelse og engagement i dette store arbejde. De fem sammenligningskommuner blev valgt ud fra en antagelse om, at udgifterne til renhold og vedligehold på veje og grønne områder med rimelighed og relevans kunne sammenlignes i netop disse fem kommuner. Kommunerne er alle forstadskommuner til København og har alle mellem ca og indbyggere. Nogle af kommunerne havde tidligere, som et projekt under den tekniske chefforening i det tidligere Københavns Amt, et nøgletalssamarbejde på vejområdet. Denne undersøgelse baserer sig i et vist omfang på metoderne fra dette nøgletalssamarbejde. Forløbet har været, at der blev nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra hver af de fem kommuner. Arbejdsgruppens medlemmer har stået for indsamling af data fra egen kommune til brug for undersøgelsen, ligesom datagrundlag, resultater og hovedkonklusioner er drøftet i arbejdsgruppen. Det skal dog understreges, at konklusionerne i rapporten alene er KLK-konsulenternes, og at arbejdsgruppens medlemmer ikke nødvendigvis er enige heri. Udover indsamlede data fra kommunerne er der til undersøgelsen anvendt kommunernes officielle regnskabstal for 2008 for de relevante funktioner 1 i den kommunale kontoplan. Disse er trukket fra hvorfra også befolkningsdata er trukket. Benchmarkinganalysen baserer sig primært på regnskabsdata fra 2008, da disse var seneste afsluttede regnskab ved undersøgelsens gennemførelse. 1 Grønne områder: Funktion , , , , Veje: Funktion 2.01, 2.03, 2.05, 2.11, 2.12, 2,14 KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 3

4 Generelt henvises der for alle figurer til tabeldokumentation bagest i notatet. I denne undersøgelse har det ikke været muligt at få fuldstændig valide regnskabstal fra flertallet af de deltagende kommuner til at lave en mere detaljeret undersøgelse af forklaringerne på forskellene i de overordnede nøgletal. Kun for Rudersdal og Gladsaxe Kommuner har det været muligt at levere tal på et mere detaljeret niveau på både vejområdet og de grønne områder, som kunne afstemmes kommunernes officielle regnskabstal, mens Lyngby-Taarbæk har kunnet levere regnskabstal på det grønne område, som kunne afstemmes med kommunes officielle regnskabsresultat. Grafer og tabeller i rapporten er derfor lavet ud fra de officielle regnskabstal fra kommunerne, hvis ikke andet er anført. De underliggende forklaringer på vejområdet samt de eregnede reduktionspotentialer på delområder på vejområdet baserer sig på mere detaljerede opgørelser som er oplyst af de deltagende kommuner. Alle opgørelser vedrører de udgifter kommunerne afholder til egne arealer. Det vil sige, at udgifter og indtægter, der vedrører fx vedligeholdelse af private fællesveje ikke er medtaget i opgørelserne 2, da disse betales af grundejerne, og derfor er opgjort som indtægter i de kommunale regnskaber. Det underliggende datamateriale til undersøgelsen er i form af regneark overdraget til de deltagende kommuner med henblik på muligheden for at fortsætte og udvikle samarbejdet omkring nøgletallene. 2. Hvad viser nøgletal på den eksterne tekniske drift? Sammenligning af kommuners udgfiter til drift af veje og grønne områder viser en vis spredning mellem kommunernes udgiftsniveau på områdene. I den kommune, der i 2008 brugte færrest penge på området, var udgifterne 839 kr. pr. indbygger, hvilket er 24 procent under gennemsnittet for kommunerne, mens den kommune, der brugte flest penge på området i 2008, brugte kr. pr. indbygger, hvilket svarer til 19 procent over gennemsnittet. 2 Dette gælder dog ikke for vejbelysning, idet alle kommuner i et vist omfang afholder udgifter til betaling af belysning på private fællesveje, ligesom der for andre område kan være driftsopgraver som kommunerne løser for private grundejer uden at opkræve betaling herfor. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 4

5 Forskellen mellem kommunerne skyldes en række forhold, hvor her skal nævnes: Forskelle i serviceniveau Forskelle i effektivitet i udførerorganisation Forskellig belastningsgrad af arealerne Forskelle i vejenes alder og generelle standard Konteringsforskelle Det betyder, på den ene side, at der ikke kan drages entydige konklusioner på baggrund af de sammenlignede nøgletal. På den anden side, er det heller ikke helt umuligt, at drage konklusioner, hvis der er flere indikatorer, der peger i samme retning, eller hvis der kan genereres mere detaljerede nøgletal til belysning af de mere generelle overordnede nøgletal, der er nævnt ovenfor. Den største gevindst ved sammenligning med nøgletal er muligheden for gensidig læring mellem kommunerne. Hvor der er forskelle i nøgletallene mellem kommunerne er der god grund til at gå ind i en nærmere drøftelse af mulige forklaringer på disse forskelle, og undersøge praksis og serviceniveau, for på den måde at lære af de mest effektive kommuner. 3. Overordnede resultater Opgørelsen over kommunernes udgifter til drift af vejene og de grønne områder viser som nævnt en vis spredning i udgiftsniveauet opgjort i kroner pr. indbygger. De sammenlignede kommuners gennemsnitlige udgifter til drift af veje og grønne områder fremgår i oversigtsform i nedenstående figur 1. Udgifter udgjorde i kr. pr. indbygger i gennemsnit, og udgifterne i Lyngby-Taarbæk Kommune udgjorde kr. pr. indbygger - eller lidt over gennemsnittet. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 5

6 Figur 1. Udgifter i 2008 pr. indbygger til renholdelse og vedligehold af veje og grønne områder Ballerup Gentofte Gladsaxe Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rudersdal Udgifterne i to kommuner, Gentofte og Lyngby-Taarbæk, ligger lige omkring gennemsnittet, to kommuner, Ballerup og Gladsaxe, ligger under gennemsnittet og to kommuner, Høje-Taastrup og Rudersdal ligger over gennemsnittet. På vejområdet er de gennemsnitlige udgifter for de deltagende kommuner 776 kr. pr. indbygger, og for Lyngby-Taarbæk 793 kr. pr. indbygger altså lidt over gennemsnittet. På de grønne områder var de gennemsnitlige udgifter 333 kr. pr. indbygger og for Lyngby-Taarbæk 362 kr. pr. indbygger. Alt i alt ligger udgiftsniveauet i Lyngby-Taarbæk for drift af veje og grønne områder lige omkring eller lidt over gennemsnittet for udgifter pr. indbygger blandt de seks sammenligningskommuner i denne undersøgelse. Der er ikke en ensartet og fast praksis i de sammenlignede kommuner vedrørende kontering af udgifter til grønne områder langs veje, ligesom arealer, der i nogle kommuner vil være opgjort som fortove, er opført som stier i grønne områder i andre kommuner. Det betyder, at den overordnede opgørelse over udgifter er sammenlignelig mellem kommunerne, mens der er tale om en vis usikkerhed for så vidt angår sammenligningen på henholdsvis vejområdet og det grønne område. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 6

7 Alle kommuner opgør omkostningsbestemte timepriser 3 til brug for beregning af eget bud ved konkurrenceudsættelse af vedligeholdelsesopgaver, så det kan afgøres, om det er økonomisk mest hensigtsmæssigt at udføre opgaven selv, eller lade den udføre af en fremmed entreprenør. Kommunernes beregnede omkostningsbestemte priser for 2009 fremgår af figur 2 nedenfor. Figur 2. Omkostningsbestemte timepriser for kommunens egne omkostninger ved udførelse af arbejder i konkurrence med private entreprenører 4 Kommune Grønne Sorte Ballerup Gladsaxe Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rudersdal Det fremgår af figur 2, at de deltagende kommuners omkostningsbestemte timepriser ligger i spændet fra 310 til 366 kr. i timen. Kun Rudersdal Kommune med en timepris på 366 kr. adskiller sig væsentligt fra de øvrige kommuner. Dette skyldes blandt andet, at Rudersdal Kommune beregner et overhead på 23 kr. i timen til indirekte omkostninger til fællesadministration for hele kommunen, mens niveauet for fællesomkostninger for de øvrige kommuner ligger på omkring 10 kr. i timen. Når timepriserne for de deltagende kommuner svinger indenfor et relativt lille spænd, skyldes det dels, at beregningsmetoden er ens i alle kommuner, dels af beregningen tager udgangspunkt i den overenskomstansatte timeløn for medarbejderne, som er ens i kommunerne. Dertil lægges et beregnet ovehead til administration, kapitalomkostninger og rådhusomkostninger. Forskellene i timepriserne tager således ikke hensyn til de forskelle, der kan henføres til effektiviteten i arbejdets organisering og tilrettelæggelse og effektiviten i driften i øvrigt. 3 Alle kommunerne anvender de af Indenrigsministeriet fastsatte regler ved beregning af omkostningsbestemte timepriser 4 Det har ikke været muligt at få oplyst timepriser fra Gentofte Kommune KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 7

8 kr. pr. indbygger Lyngby-Taarbæk Kommune/ Ekstern drift i Tekniske Forvaltning (fase 1) Det er KLK s vurdering, at forskellene i de beregnede timepriser er så små, at der ikke kan drages konklusion om forskelle i effektiviteten mellem kommunerne på baggrund af disse timepriser. 4. Resultater på vejområdet Udgifterne til drift på vejområdet bruges til renholdelse og vedligeholdelse af veje, det vil sige kørebaner, cykelstier, fortove og parkeringspladser. Derudover afholdes udgifter til vejbelysning, vejinventar, broer, tunneler mv. Driftsudgifterne på vejområder er i oversigtsform vist i figur 3 nedenfor. På vejområdet er de gennemsnitlige udgifter for de deltagende kommuner 776 kr. pr. indbygger. De sammenlignede kommuner deler sig udgiftsmæssigt i tre grupper. De billigste er Gladsaxe med 456 kr. pr. indbygger og Ballerup med 614 kr. pr. indbygger. Mellemgruppen er Gentofte og Lyngby-Taarbæk, med udgifter på lige under 800 kr. pr. indbygger, hvilket svarer til gennemsnittet for de sammenlignede kommuner. Dyrest er Rudersdal med 961 kr. pr. indbygger og Høje- Taastrup med kr. pr. indbygger. Figur 3. Udgifter i 2008 til drift af veje kr. pr. indbygger Ballerup Gentofte Gladsaxe Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rudersdal KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 8

9 kr. pr. m2 Lyngby-Taarbæk Kommune/ Ekstern drift i Tekniske Forvaltning (fase 1) Opgøres udgifterne på vejområdet i stedet som kr. pr. m 2, ændres kommunernes relative placering derimod i forhold til opgørelsen pr. indbygger 5 i figur 3. Udgifterne pr. m 2 udgjorde i 2008 i gennemsnit 21 kr. pr. m 2, mens de for Lyngby-Taarbæk udgjorde 36 kr. pr. m 2. Udgifter pr. m 2 i Lyngby-Taarbæk kommune er dermed 1,7 gange højere end den gennemsnitlige udgift i de sammenlignede kommuner og over dobbelt så høj som i de tre billigste af sammenligningskommunerne. Figur 4. Udgifter i 2008 til renholdelse og vedligeholdelse af veje kr. pr. m Ballerup Gentofte Gladsaxe Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rudersdal Det er relevant at opgøre udgifterne til ren- og vedligeholdelse af veje både i forhold til det samlede antal borgere i kommunen og i forhold til det areal, der skal vedligeholdes. Udgiften pr. borger er et udtryk for kommunernes generelle prioritering af området i forhold til hinanden. Samtidig må det antages, at en større befolkningstæthed eller bymæssighed, med mindre vejareal pr. indbygger, vil resultere i højere udgifter pr. m 2, hvilket også stemmer overens med KLK s generelle erfaringer på området. 5 Opgørelsen over antallet af m 2 er vægtet alt efter om der er tale om kørebane, cykelsti, fortov eller parkeringsplads, idet det må antages, at udgifterne til ren - og vedligeholdelse af de forskellige arealtyper ikke er ens. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 9

10 Arealet pr. indbygger er 37 m 2 pr. borger i gennemsnit i de sammenlignede kommuner. De to kommuner med den højeste udgift pr. m 2, Høje-Taastrup og Lyngby-Taarbæk, har sammen med Gladsaxe det laveste antal m 2 vej pr. indbygger. Det kan således antages, at det er muligt for en kommune, at have lave udgifter pr. indbygger samtidigt med at have få m 2 vej pr. indbygger. Figur 5. Vejareal pr. indbygger M2 vej pr. indbygger Ballerup 43 Gentofte 48 Gladsaxe 33 Høje-Taastrup 35 Lyngby-Taarbæk 22 Rudersdal 40 I alt 37 Udgifterne i Lyngby-Taarbæk Kommune ligger i midtergruppen for så vidt angår kr. pr. indbygger, og i toppen for så vidt angår kr. pr. m 2, mens Gladsaxe Kommune ligger lavest i begge opgørelser. Kvaliteten af renholdelse og vedligeholdelse af vejområdet mellem kommunerne har været drøftet i arbejdsgruppen, og der kan ikke findes entydige og valide opgørelser over kvaliteten af ren- og vedligeholdelse af vejene i de sammenlignede kommuner, som kan ligge til grund for en rimelig sammenligning. På baggrund af drøftelserne i arbejdsgruppen, er det KLK s vurdering, at der ikke er meget store forskelle i den borgeroplevede kvalitet mellem kommunerne i sammenligningskommunerne. Det er endvidere KLK s vurdering, at udgiftsniveauet i Lyngby-Taarbæk Kommune på driften af vejområdet ligger i den høje ende af de sammenlignede kommuner, og at der formentlig kan foretages effektiseringer ved at lære af den måde driften tilrettelægges på i de kommuner, der ligger lavest i udgiftsniveau, nemlig Gladsaxe og Ballerup. 4.1 Analyse af forskellene i nøgletal på vejområdet Analyserne i dette og næste afsnit baserer sig på de regnskabstal der er oplyst af de deltagende kommuner, og som kun for Gladsaxe og og Rudersdal kommuner har kunnet afstemmes fuldstændigt med kommunens officelle regnskabstal. Det er dog KLK s vurdering, at nedenstående analyses resultater er anvendelig i forhold til at sætte fokus på, på hvilke KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

11 Kr. pr. m2 Lyngby-Taarbæk Kommune/ Ekstern drift i Tekniske Forvaltning (fase 1) områder der kan sættes ind, hvis Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at reducere udgifterne til drift på vejområdet. Udgifterne i Lyngby-Taarbæk Kommune ligger i den høje ende af de sammenlignede kommuner både hvad angår vedligeholdelse, renholdelse, vintertjeneste og vejbelysning for så vidt angår udgifter pr. m 2. Særligt udgifterne til vedligehold, vintertjenste og vejbelysning er højere i Lyngby- Taarbæk Kommune end i sammenligningskommunerne. Figur 6. Udgiftstyper pr. m 2 vejareal 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 Øvrige udgifter Vejbelysning Vedligehold Renhold Vinter 10,00 5,00 0,00 Ballerup Gentofte Gladsaxe Høje Taastrup Lyngby-Taarbæk Rudersdal Vejbelysning I Lyngby-Taarbæk Kommune anvendtes i ,15 kr. pr. m 2 til vejbelysning, mens gennemsnittet for kommunerne var 3,51 kr. pr. m 2, og den kommune, der havde de laveste udgifter til vejbelysning, Gentofte Kommue, anvendte 2,54 kr. pr. m 2. Det er blevet oplyst, at samtlige kommuner i et vist omfang betaler for belysning på private fællesveje. Det betyder, at jo højere andel af de samlede vejlængder i kommunen, der er private fællesveje, jo højere er udgifterne til vejbelysning. Vintertjeneste I Lyngby-Taarbæk Kommune anvendtes i ,92 kr. pr. m 2 til vintertjeneste, hvilket er det dobbelte af de kommuner, der brugte næstflest penge på området. Gennemsnittet for kommunerne var 3,18 kr. pr. m 2, og KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

12 den kommune, der havde de laveste udgifter til vintertjeneste, Gentofte Kommue, anvendte 1,20 kr. pr. m 2. Det skal for det første bemærkes, at en reduktion af udgifterne til vintertjeneste for det første ikke kan siges at være en sikker besparelse, da udgifterne jo er stærkt vejrafhængige (som fx her i vinteren 2009/10). Det betyder, at det nævnte besparelsespotentiale kan realiseres som en sænkning af udgiftsniveauet, så det passer til udgifterne i kommuner med lavere udgifter, men at den kronemæssige effekt er under hensyntagen til vejret det enkelte år. Besparelsen bliver således større i år med stort behov for vintertjenesten, hvor udgifterne samtidig er høje. For det andet skal det bemærkes, at der i nærværende analyse ikke er foretaget en sammenligning af kvaliteten af og serviceniveauet over for borgerne ved vintervedligeholdelsen. Det kan ikke udelukkes, at der i Lyngby-Taarbæk Kommune er et ekstraordinært højt serviceniveau på vintervedligeholdelse. Det kan heller ikke udelukkes, at den måde vintervedligeholdelsen er tilrettelagt på i Lyngby-Taarbæk Kommune, er uforholdsmæssig dyr. Da udgifterne pr. m 2 til vintertjeneste er højere end i sammenligningskommunerne, vil KLK anbefale, at der foretages en mere dybtgående analyse af organiseringen, serviceniveauet og omfanget af vintertjenesten i Lyngby-Taarbæk Kommune. KLK er vidende om, at der allerede pågår et analysearbejde omkring vintertjeneste mellem nogle af de her deltagende kommuner, og det anbefales, at der i dette arbejde er fokus på at være åbne overfor ændringer i tilrettelæggelse af vintertjenesten på baggrund af erfaringer fra de kommuner, der deltager i analysen af vintertjenesten. Renholdelse På renholdelsesområdet var udgiften i Lyngby-Taarbæk Kommune 2,57 kr. pr. m 2, mens gennemsnittet for kommunerne var 1,96 kr. pr. m 2 og den kommune, der havde de laveste udgifter til renholdelse af vejareal, Gentofte Kommue, anvendte 1,08 kr. pr. m 2. Vedligeholdelse Udgifterne til vejvedligeholdelse var i Lyngby-Taarbæk Kommune 14,52 kr. pr. m 2, mens gennemsnittet for kommunerne var 9,10 kr. pr. m 2, og den kommune, der havde de laveste udgifter til renholdelse af vejareal, Rudersdal Kommue, anvendte 7,46 kr. pr. m 2. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

13 Da befolkningstætheden pr. m 2 vejareal er næsten dobbelt så stor i Lyngby-Taarbæk Kommune som i sammenligningskommunerne, må det antages, at belastningen af vejene i Lyngby-Taarbæk også er større end i flere af de øvrige kommuner. Ligeledes kan belastningen være større på grund af fx trafikken til Lyngby Storcenter, ligesom der er stor belastning af busser omkring Lyngby Station. Der er i denne analyse ikke foretaget en analyse af den faktiske trafikbelasning på vejene, hverken af personbiler eller den tunge lastbiltrafik, der har en væsentlig forøget belastning af vejene i forhold til personbiltrafik, og det kan derfor ikke vurderes, i hvilket omfang den øgede befolkningstæthed også medfører øget belastning af vejnettet i Lyngby-Taarbæk Kommune. 5. Resultater på det grønne område Udgifterne til drift på det grønne område anvendes til vedligehold af beplantning, arealer, stier mv. i kommunens parker, naturområder og andre grønne arealer. Vedligehold af stadionanlæg og grønne områder omkring daginstitutioner, skoler og plejehjem er i Lyngby-Taarbæk Kommune ikke finansieret på dette område, selvom arbejdet i vidt omfang udføres af kommunens parkafdeling, som sender regninger til institutionerne for det udførte arbejde 6. Vedligehold af kirkegårde er ikke taget med i benchmarkinganalysen, da kun få af de sammenlignede kommuner selv vedligeholder kirkegårde. Driftsudgifterne på det grønne område er i oversigtsform vist i figur 8 nedenfor. 6 I Gladsaxe Kommune er udgifter til vedligehold af udenomsarealer ved daginstitutioner mv. indeholdt i driftsudgifter på det grønne område. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

14 kr. pr. indbygger Lyngby-Taarbæk Kommune/ Ekstern drift i Tekniske Forvaltning (fase 1) Figur 3. Udgifter i 2008 til drift af grønne områder kr. pr. indbygger Ballerup Gentofte Gladsaxe Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rudersdal På det grønne område er de gennemsnitlige udgifter for de deltagende kommuner 333 kr. pr. indbygger. De sammenlignede kommuner deler sig udgiftsmæssigt i to grupper. Den billigste er Høje-Taastrup med en udgift på 207 kr. pr. indbygger. Udgiften pr. indbygger i de øvrige sammenligningskommuner ligger mellem 315 og 382 kr. pr. indbygger, og hvor Lyngby-Taarbæk Kommune ligger på 362 kr. pr. indbygger eller 10 kr. over gennemsnittet af de fem kommuner med udgifter omkring 350 kr. pr. indbygger. Det har ikke været muligt at fremskaffe valide data over størrelsen på de forskellige typer arealer, der vedligeholdes af kommunerne. Det skyldes, at der ikke er en entydig definition af arealtype, og at driftsincentiteten er meget forskellig på arealtyper med samme benævnelse. Fx dækker arealtypen park både over den meget plejekrævende have ved Sophienborg med mange staudebede og mere almindelig parkanlæg i kommunen. Det er KLK s vurdering, at udgiften til drift af de grønne områder i Lyngby- Taarbæk Kommune ligger på niveau med udgiften i de sammenlignede kommuner, når der ses bort fra Høje Taastrup. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

15 6. Konklusioner og videre perspektiver for benchmarking Erfaringene fra den her gennemførte sammenligning af driftsudgifterne mellem de seks kommuner viser, at forskelle i konteringspraksis og definitioner af arealtyper mv. vanskeliggør en sammenligning af udgiftsniveauerne i kommunerne på den eksterne tekniske drift. Det er imidlertid KLK s erfaring, at benchmarking mellem kommuner er et effektivt redskab til at identificere reduktions- og effektiviseringspotentialer, og at der kan være en betydelig økonomiske gevindst ved at lære af de mest effektivie kommuner. Det kræver, at nøgletallene er reelt sammenlignelige og gerne på et niveau af en vis detaljeringsgrad, da en kommune, der er mest effektiv på ét område, måske hører til i midtergruppen på et andet område. KLK skal derfor anbefale, at der i forlængelse af nærværende analyse og med udgangspunkt i de tidligere udarbejdede nøgletalsrapporter i regi af teknisk direktørforening i det tidligere Københavns Amt, etableres et fast samarbejde omkring nøgletal på den eksterne tekniske drift på både vejområdet og på det grønne område. Nøgletalssamarbejdet kræver, at der aftales ens konteringsprincipper, ens definitioner af opgaver og arealtyper samt at der i den enkelte kommune er fokus på korrekt kontering og afstemning med de officielle regnskabssystemer i kommunerne. For at nøgletalssamarbejdet kan medvirke til højere effektivitet i den enkelte kommune vil det endvidere kræve, at man hele tiden aktivt søger at lære af de billigste og mest effektive kommuner, med hensyn til organisering og arbejdstilrettelæggelse, herunder anvendelse af eksterne entreprenører, hvor det viser sig at være billigst. Det er ligeledes et problem, at de ressourcestyringssystemer der anvendes i den daglige styring af områderne, ikke i alle kommuner er afstemt med kommunens officielle regnskab. Det betyder dels, at det ikke er muligt at lave sikre sammenligning af udgifterne til forskellige formål og det betyder også, hvilket måske er endnu værre, at de tal der styres efter til daglig i visse af kommunernes driftsafdelinger, ikke er de samme som i kommunens officielle regnskaber. Denne problematik gør sig gældende i blandt andre Lyngby-Taarbæk Kommune. Især på vejområdet men også på det grønne område. KLK skal derfor anbefale, at der strammes op på økonomistyringen på den eksterne tekniske drift med henblik på at sikre korrekt afstemning af tallene i de anvendte ressourcestyringssystemer og kommunens officielle regskab. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

16 7. Bilag Bilagstabel 1: Overordnede nøgletal, 2008 Vejområdet Grønne områder Befolkning Vejareal, vægtet kr. antal m2 Ballerup Gentofte Gladsaxe Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rudersdal Alle Kilde for udgifter og befolkning: Statistibanken.dk Kilde for vejareal: Bilagstabel 2. Bilagstabel 2: Oversigt over vejareal, 2008 KOMMUNE Kørebaneareal (1,0) Cykelareal (0,8) Gangareal (0,8) P-arealer 0,6 Overfladeareal ialt m2 m2 vægtet m2 vægtet m2 vægtet m2 vægtet m2 vægtet 1 Ballerup Gentofte Gladsaxe Høje Taastrup* Lyngby-Taarbæk Rudersdal Kilde: indberetning fra Kommunerne Bilagstabel 3: Udgifter pr. indbygger og pr. m 2, 2008 Vej Grønne områder I alt Kr/m2 Kr. pr. inbygger Kr. pr. inbygger Kr. pr. inbygger Ballerup Gentofte Gladsaxe Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rudersdal Alle Kilde: Egne beregninger på baggrund af bilagstabel 1 KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

17 Bilagstabel 4: Udgifter på vejområdet pr. m 2, arealopdelt, 2008 M2 Kr. pr. m2 Vej-areal Vinter Renhold Vedligehold Vejbelys ning Øvrige udgifter I alt Ballerup ,96 2,02 9,35 3,57 3,38 22,28 Gentofte ,20 1,08 7,71 2,54 10,54 23,07 Gladsaxe ,44 1,69 7,77 2,61 4,31 17,81 Høje Taastrup ,27 3,22 11,63 4,34 2,87 26,33 Lyngby-Taarbæk ,92 2,57 14,52 7,15 4,71 36,87 Rudersdal ,81 2,24 7,46 3,25 7,30 24,05 Alle 3,18 1,96 9,10 3,51 6,19 23,94 Kilde: Egne beregninger baseret på indberetninger fra kommunerne. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)