Fig. 1. Svogerslev. Ydre, set fra Sydøst. SVOGERSLEV KIRKE SØMME HERRED
|
|
- Søren Kjeldsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fig. 1. Svogerslev. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1941 SVOGERSLEV KIRKE SØMME HERRED Kirken, der maaske var viet til S. Andreas 1 og muligvis udgjorde et selvstændigt Sognekald 2, blev ved Klemmebrevet 1555 annekteret til Roskilde Trinitatis- eller Graabrødre Kirke fik den selv til Anneks Kornerup Kirke, der dog snart blev Hovedkirken (sml. Kornerup S. 675). Om Patronatsforholdene i Middelalderen vides intet overdrog Staten Kirketienden med Pligt til Vedligeholdelse af Kirken til Roskilde adelige Jomfrukloster 4 der var Ejer uden Kaldsret indtil Kirken overgik til Selveje 13. November Kirken ligger paa en lille Bakke i Byen, og fra Bygningen skraaner Terrænet til alle Sider. Kirkegaardens senmiddelalderlige Sydmur er af Munkesten, dækket med Nonnetagsten, og paa dens høje Yderside, hvor de store Syldsten ses, er der Lisener og en enkelt nyere Stræbepille. Sydvest for Kirken slutter Muren sig til en vistnok samtidig Portal, af samme Materiale, med ind- og udvendig falset Dør og Port, hvis fladbuede Halvstensstik ledsages af et Løberskifte; Portalen afsluttes med fem Kamtakker, af hvilke den midterste over Porten er meget bred. Tæt Øst for Døren sidder i Murens
2 SVOGERSLEV KIRKE 687 Fig. 2. Svogerslev. Plan. 1:300. Maalt af Aa. Rl (El. M. 1945). Yderside en lille fladbuet Blænding. Vest for Portalen er Muren omsat af gamle Materialer. Ogsaa den sydlige Del af Østmuren er middelalderlig, ellers danner her et hvidkalket Hus Grænsen for Kirkegaarden. Paa Portpartiet er Murværket renset, men ellers staar Muren med Rester af Rød- og Hvidkalkning. Vestmuren er af moderne, gule Sten, mod Nord et Kampestensdige. Bygningen bestaar af romansk Skib og tre gotiske Tilbygninger; Kor, Vesttaarn og Vaabenhus mod Syd. Orienteringen har svag sydlig Afvigelse. Af den romanske Bygning, der sikkert har haft et Kor af samme Størrelse som det nuværende, staar kun Skibet. Det er overvejende bygget af Kridtkvadre, enkelte falsede, hvorimellem der i Murenes nedre Del er blandet store, flade Kampesten; Sydøsthjørnet er af Fraadstenskvadre, ca cm høje. Sydvesthjørnet af Kridtkvadre. Murværket ses kun paa Sydsiden, der staar renset og nyfuget, medens Nordsiden er tykt cementpudset. Skibets romanske Murhøjde er ca.4,60m over Vaabenhusets Gulv. Triumfgavlens delvis bevarede Spids er baade i det Indre og Ydre af flade Kampesten; det samme gælder den bevarede Rest af den vestre Taggavl. Over Hvælvene ses det romanske Kridtstensmurværk med ubehandlede, ca. 2 cm brede Fuger, sikkert fra første Færd dækkede af en ret grov Puds, der gaar ind i Vinduessmigene og har mindst tre Lag Hvidtekalk ældre end Hvælvene. Af Skibets fire højtsiddende Vinduer er det vestre Par bevaret, tilmuret indvendig samtidig med Hvælvenes Indbygning; de har begge bevaret Rester af Træ-Karme. Nordvinduets ydre Maal er ca. 122 x 50 cm, dets indre Bredde 58 cm og dets Lysningsmaal 75 x 28 cm i Træ-Karmen (med Vindjern, Blysprosser og smaa Stumper grønligt Glas, sikkert fra Renaissancetiden). Inderbuen har Knasfuger, Slutstenen synker lidt i Forhold til de andre Kile-, sten, men den gamle Puds dækker hen over det hele. Sydvinduet er bredere, 44*
3 688 SØMME HERRED udvendig 81 cm, indvendig 78 cm, dets Buetop sidder 62 cm under Overkanten af den romanske Mur. Syddøren, der er omdannet i det Ydre, har indvendig vandret Plankeafdækning; Norddøren er helt tilmuret. Af Triumfbuen synes kun Vangerne at være oprindehge. Tilføjelser og Ændringer. Alle Kirkens Tilbygninger, ogsaa det ombyggede Kor, samt Skibets Hvælv tilhører Tiden omkring Koret er over store, stærkt fremspringende Syldsten af Munkesten i Munkeskifte, men Murene har forneden i Syd og delvis i Øst et ca cm højt Bælte af romanske Kridtog Fraadstenskvadre fra det nedbrudte Kor. Et lille, nu tilmuret, fladbuet, falset Østvindue (Lysningsmaal 88 x 33 cm), sidder i det Ydre i en spidsbuet Blænding, i hvis Stik de røde Sten veksler næsten regelmæssigt med sortbrændte. Korgavlen har tre spidsbuede Høj blændinger og elleve Kamtakker, de søndre noget ommurede. Langmurene, hvis Fladbuevinduer er nye, har dobbelt Falsgesims af Bindere, vekslende røde og sortbrændte. Over det Indre er der spændt et i Væggene indbygget Krydshvælv, som dog mod Triumfvæggen har spids Helstens Skjoldbue; Ribberne er Kvartstens og Kapperne svagt puklede; Helstens brede, rulskiftemurede Overribber. I Nordvæggen er der en 48 cm høj Gemmeniche, en lignende mindre i Sydmuren har Trappestik. Skibets to simple Krydshvælv hviler paa Murpiller, af hvilke de midterste har Kragbaand, dannet af et udrykket Murskifte; Overribberne og Gjordbuens Forstærkning er uregelmæssige, af Kridtsten. I Vesthvælvets Nordkappe mod Vest er der en nu tilmuret Aabning til Skibets Tagrum. Samtidig med Hvælvslagningen blev Skibets Langmure forhøjet med en dobbelt Falsgesims, Triumfmurens Yderside lappet med Munkesten og Gavlene forsynet med Kamtakker, 13 paa Østgavlen og sandsynligvis et tilsvarende Antal paa Vestgavlen, men af disse er kun den nordligste bevaret. I Skibets nuværende Sydvindue er der rimeligvis Rester af et gotisk Munkestensvindue, ligesom en Støttepille paa Sydøsthjørnet maaske er fra samme Tid (sml. ndf.). Det ret lave Taarn er af Munkesten i Munkeskifte. Taarnrummet, der aabner sig mod Skibet ved en rund Arkade med skraakantede Kragbaand, har i Syd og Vest udvidede, fladbuede Vinduer, udvendig i oprindeligt, spidst Spejl. Hvælvet, som er indbygget i Væggene, har Kvartstens Ribber; de Helstens Overribber er rulskiftemurede. Trappehuset er af samme Materiale som Taarnet, men uden Forbandt med dette og følgelig tilbygget i lidt senere Tid. Underdøren, der mod Sædvane sidder i Vest, er fladbuet og uden False, Trappen har rund Spindel, fladbuede Loftsstik og senere brudt Overdør. Mellemstokværket er nu mørkt, idet et lille, højtsiddende, fladbuet Vestvindue er lukket ved en Ombygning i ydre Murflugt. Klokkestokværket har til alle Sider fladbuede Glamhuller, det lave østre er delt med en Halvstens Pille og dækket med en Dobbeltbue. Gavlene har stærkt ommurede Kamtakker, og
4 SVOGERSLEV KIRKE 689 V.H.1931 Fig. 3. Svogerslev. Kalkmaleri i Skibets Vesthvælv (S. 690). under de tre midterste er der Høj blændinger, en spids mellem to fladbuede; hver Kamtak har desuden Smaablændinger eller paa de to næstnederste et lille Stykke Savskifte. Muligvis samtidig med Taarnets Opførelse blev Korbuen omdannet. Dens oprindelige Vanger af Kridt bibeholdtes, mens det runde Bueslag over Kragbaand af Form som Taarnbuens blev ommuret med Munkesten og forhøjet. Vaabenhuset, af Munkesten i Munkeskifte, er muligvis samtidig med Taarnet. Flankemurene har dobbelt Falsgesims over Savskifte og i Øst et lille fladbuet, vistnok falset, men nu tilmuret Vindue; den spidsbuede Syddørs oprindelige indre Murkarme er fjernet i ny Tid. Taggavlen, hvis Fodlinie ligger en Del højere end Flankemurens Gesims, har over et Savskifte tre brede, fladbuede Blændinger, af hvilke de to ydre er lave og tvillingdelte med Halvstens Stav. Gavlen er stærkt skalmuret 1684 (Rgsk.) med smaa, røde Sten, saaledes at kun Østblændingen har bevaret sin Afdækning; næsten hele Vestblændingen, Midtblændingens øvre Del og de fem Kamtakker med Smaablændinger er nye. Et moderne, fladbuet Østvindue er udhugget i Bunden af en større, ligeledes fladbuet Vægniche; i samme Væg er der desuden en lille, fladbuet Gemmeniche. Rummet har fladt, gibset Loft. I Skibets Overvægge og Hvælvkapperne ses Rester af to svære Ankerbjælker af Eg, indlagt 1684 (Rgsk.), en nyere af Fyr gaar nu gennem Østhvælvet blev en Støttepille paa Skibets Sydside udbedret (Rgsk.). Kirken staar nu, med Undtagelse af den pudsede Nordmur og Blændingsbundene, i blank Mur. I alle aabne Vinduer er der Støbejernsrammer. Skibets og Taarnets Tagværker er delvis middelalderlige, af Eg, med to Sæt bladede Hanebaand og henholdsvis Krydsbaand og Spærstivere. Over Hvælvene, paa
5 690 SØMME HERRED langs af Skibet, er der en Drager af Fyr, oplagt 1697 (Rgsk.) som Fodrem for seks Par Skraastivere, der understøtter de spinkle Spær. Korets og Vaabenhusets Tagværker er nye, af Fyr. Tagene er tækket med Vingetegl, enkelte Kamtakker med Munketegl. KALKMALERIER Paa Korbuemurens Vestside over de senere Hvælv skimtes svage Spor af Kalkmalerier paa et ujævnt glittet Pudslag (rødt og gult med hvide Konturstreger); de er overkalkede før Hvælvslagningen. Paa Sydkappen i Skibets Vesthvælv over Døren blev 1890 fremdraget en Profetskikkelse (Fig. 3) i brunhg-sorte Konturer fra Tiden omkring Reformationen. Hovedet er dækket af et rødt-hvidt Tørklæde og en graa, spids Jødehat; Fuldskægget og Bæltet er graat og den folderige Kappe hvid med røde Skygger. Den løftede højre Haand peger paa et Skriftbaand med Rester af en dansk Indskrift med Kursiv:»... Guds Fred være [med] Eder kære Børnlille«. Bunden er strøet med røde og graasorte Stregstjerner. Figuren blev restaureret , og samtidig fik Ribber og Buer i Skibet spinkle, lette Ornamenter med Benyttelse af fundne Motiver. INVENTAR Alterbord, muret op ad Korets Østvæg, 128 cm bredt, 98 dybt; de synlige Partier er overpudsede, men paa et Sted, hvor Pudsen er faldet af, ses Fraadog Kridtsten, men ogsaa Tegl. I Sydsiden er der en retkantet Gemmeniche, 36x36 cm og 60 cm dyb. Bordet dækkes for største Delen af et Panel. Sidealterborde. Under Skibets østligste Hjørnepiller er der stærkt forhuggede Rester af Alterborde, ca. 1 m høje. Alterbordspanel og Altertavle er et oprindelig samhørende Arbejde fra 1618 (Rgsk.), uden Tvivl af Brix Snedker fra Roskilde betaltes der Vognleje af to Vogne, som hentede Tavlen,»som tilforn var købt og betalt«, i Roskilde. Af en Synsforretning 1620 fremgaar det, at Tavlen endnu ikke var stafferet. En gammel Altertavle nedtoges 1618 (Rgsk.). Alterbordspanelet har paa Forsiden to Portalfyldinger med omløbende Skællister og Profilkapitæler. Felterne flankeres af tre Hermer af vanlig Brix sk Type, Klogskab (med Spejl), Retfærdighed (med Vægt og Sværd, Fig. 4) samt Haab (med Fugl, Fig. 6). Kortsiderne har hver eet Portalfelt svarende til Forsidens, men med fladsnittede Volutranker over Bueslaget og i de omløbende Lister. Gesims og Postament er nye.
6 SVOGERSLEV KIRKE 691 E. M E. M E. M Fig Svogerslev. Hermefigurer. 4 og G fra Alterbordsforside (S. G90), 5 fra Prædikestol (S. 693). E. M E. M E. M Fig Svogerslev. Evangelistrelieffer. 7 fra Prædikestol (S. 693), 8 og 9 fra Altertavle (S. 692).
7 692 SØMME HERRED Altertavlen (Fig. 11) har svaret til Karlstrup (Tune Hrd.), men er nu meget omdannet. Storstykket, der flankeres af Søjler med korintiske Kapitæler og rige Prydbælter med Kartoucher, Kvindehoved og Frugtbundter, har oprindelig indeholdt to Portalfelter svarende til dem paa Alterbordspanelets Kortsider, men med Englehoveder i Buevinklerne; de er nu ophængt i Taarnrummet; Hermen, der har skilt dem og nu er ophængt over Taarnbuen, forestiller Troen (med Bog) og har over en Volut en Kurv med Frugter; Skaftet prydes af et Kvindehoved og Frugtbundter. Postamentfremspringenes Forsider har Nicher med Relieffer af Evangelisterne Matthæus og Johannes (Fig. 8 9); Markus fra Fremspringet under Midthermen er nu anbragt over Storgesimsen uden for Topvingerne sammen med et nyere Relief af Lukas efter tidligere at have siddet over Storsøjlerne. Storvingerne, hvis Kartoucheværk foroven ender i Rovfuglehoved og forneden i Klo, indeholder i en oval Ramme Relieffer af Styrken (med Søjle) og Maadehold (der blander Vand i Vinen). Postamentfeltet er fornyet, Arkitraven har Spiral-Fladsnit. Topstykket, der nu indeholder en simpel Fylding med en stor, flad, paasat Stjerne, flankeres af Hermer, der forestiller Klogskab og Retfærdighed. Topvingernes Ornamenter grupperer sig om en Cirkel med et Englehoved; uden for Vingerne stod oprindelig spidse Spir med vaseagtigt Volutled. Topstykkets Gesims er fornyet, ligesom Englehovedet i det flade Voluttopstykke er nyt. Det nuværende Midtbillede er malet 1919 af J. T. Skovgaard og forestiller Hyrdernes Tilbedelse; det erstattede et Maleri af Fru Ingemann, Kristus og Nikodemus, skænket , nu ophængt over Syddøren. Træværket har en moderne, broget Staffering fra Samtidig paasattes Reliefindskrifter i Felterne. Altersølv. Kalk (Fig. 12) fra 1806, stemplet med Københavns Byvaaben (Aarstallet utydeligt). Foden, uden Fodplade, er rund og smalner opad ind, saa den svarer til det indknebne Skaftled over den glatte, midtdelte Knop; det halvkugleformede Bæger er forhøjet. Paa Foden graveret:»svogersløw Kirke 1806«; Mestermærke paa den skraa Standkant for Matthias Geertzen (Olrik S. 125). Tilsvarende Disk med ombøjet Kant. Alterstager, sengotiske, cm høje, med een svær, skarpt profileret Ring om Cylinderskaftet. Underskaalen, der ligesom Lyseskaalen har bløde Profiler, hviler paa tre Fødder uden Detailler. Messehageler. 1) Nævnt 1697, af rødt, blomstret Fløjl. 2) Nævnt 1825, af rødt Fløjl med Guldgalloner og foret med rødt Lærred (Rgsk.). Røgelsekar (eller»fyrfad«) af Messing»paa 2½ Pund med Jernet derpaa«, nævnt 1697 som itu og 1698 som istandsat (Rgsk.). Døbefont, romansk, af Granit, Roskildetype 8, med Tovstav om Mundingen og Rundstav paa Foden, kun 60 cm i Tvm.
8 SVOGERSLEV KIRKE 693 V. H.1931 Fig. 10. Svogerslev. Korbuekrucifiks (S. 693). Fig. 11. Svogerslev. Altertavle (S. 692). V. H.1931 *Fontelaag, nu indsat i Kornerup Prædikestolshimmel (S. 682). Daabsfad fra o. 1550, af sydtysk Arbejde, 58 cm i Tvm., i Bunden Bebudelsen omgivet af en Majuskelring, paa Randen Hjort-og-Hund-Bort. Ifølge Regnskabet anskaffedes Fadet Daabskande af Tin 1879, stemplet; Arendal Høy og under Bunden ridset:»svogersløv Kirke 1879«. Korbuekrucifiks (Fig. 10), , men skaaret efter en sengotisk Model Figuren, ca. 90 cm høj, har tovsnoet Tornekrone, stort Fuldskæg, snævert Lændeklæde; Fødderne er overlagte. Korstræet har sengotiske Profiler, glat Glorieskive i Korsskæringen og firpasformede Endeplader med elegante, barokt virkende Evangelisttegn; Ordenen er ikke den gængse senkatolske, idet Englen er anbragt paa (heraldisk) højre Korsarm. Nu atter ophængt over Korbuen. Prædikestol i Høj-Renaissance, fra 1598, vistnok af Oluf Krog og nærmest beslægtet med Lyngby (Volborg Hrd.). De fire Fag har Portalfelter med Trekantgavl og flade, rundbuede Nicher, der har riflede Pilastre, Profilkapitæler og Kassetteværk i Bueslaget. I Nicherne staar Evangelister (Fig. 7) i lavt Relief og med reliefskaarne Navne forneden. Paa Hjørnerne staar afvekslende mandlige og kvindelige Hermer uden Attributter (Fig. 5), med nøgne Overkroppe og Frugtbundter og Draperier paa Skafterne. De ret høje Postamentfelters Kartoucher omslutter et reliefskaaret Skriftsted paa Latin
9 694 SØMME HERRED V. H.1931 Fig. 12. Svogerslev. Alterkalk 1806 (S. 692). (Herrens Ord bliver i Evighed), og den gennemløbende Gesimsfrise et lignende dansk (salige ere de, som høre Guds Ord etc.). Opgang fra 1930 i Forbindelse med en Stolestadegavl svarende til Kirkens øvrige Gavle med Jesumonogram og Initialerne A H i rundbuet Felt. Samtidig, sekssidet Himmel, der paa Undersiden har en Dobbeltroset omgivet af Bladkrans og Kassetteværksring; paa Frisen Reliefversaler;»Anno 98 da vor M. Frantz Nielssøn Sogneprest, H. Oluf Simensøn Capelan, NS og IC Kirkeværger«. Bedst bevaret er et enkelt oprindeligt Topstykke med Kassetteværk, hvori reliefskaaret 1598; et andet, med reliefskaaret Bomærke og I C fandtes tidligere i Kornerup Kirke; et yngre med gennembrudt Rankeværk er senere forsvundet, og i Stedet er Rester af Topspir fra Altertavlen opstillet. Moderne broget stafferet. Indvendig malet: Chr. Hjort renovavit Stolestaderne har moderne Bænke, men der er bevaret en Række Gavle af Eg fra 1581, af Oluf Krog, hvis Signatur, en Krog med O N og derunder to korslagte Billedskærer] ern, findes paa en af Gavlene sammen med Aarstallet (Fig. 13); disse har to slanke, toskanske Halvsøjler, bærende en glat Gesims og kronet af en Trekantgavl med en fordybet, profileret Cirkel. Paa Sydsidens Gavle er der mellem Halvsøjlerne rundbuede Felter med reliefskaarne Bomærkeskjolde med Initialer; et af Skjoldene bærer en springende Løve og derover Reliefversaler:»Leo vicit«(»løven har sejret«); paa Nordsidens Gavle er i ny Tid skaaret Efterligninger af disse Vaaben. Moderne Staffering. Degnestol fra 1662 (Rgsk.) fra Caspar Lubbekes Værksted er nu indsat i en moderne Orgelfaçade; de to Gavle har skællagte, joniske Pilastre og krones af en Splitgavl med modvendt Volutbøjle foran Midttoppen. Moderne Staffering. *Præstestol, hidført fra Kornerup, ligeledes fra 1662 (Rgsk.) og af Caspar Lubbeke, staar nu under Altertavlen. De to Gavle svarer til Degnestolens, men har Intarsia paa Gesimsens Frise og krones af Splitgavl med to Volutter. Graat stafferet med lidt Guld. Kiste til Altertøjet, af Eg med Jernbeslag, Laas og Nøgle, nævnes 1646 og 1825 (Rgsk.).
10 SVOGERSLEV KIRKE 695 Pulpitur, nævnt gjordes det dobbelt saa stort, saa at det gik tværs over Kirken fra den ene Væg til den anden (Rgsk.). Det fjernedes 1851 ifølge Synsprotokollen. Pengeblok fra 1800 rne, sortmalet. Klokker. 1) 1748, støbt af Henrik Tessien. Paa Legemet Versaler:»Bekosted af Charlotta Amalia Scheel sl. Geheimeraad Iver Rosencrantzes oc Camer Herre Her Niels Juul«og paa den modsatte Side Frederik 5.s kronede Spejlmonogram over to Palmegrene; om Halsen Versaler mellem Akantusbladborter:»Svoversløs(!) Kierckes Klocke er støbt af Hienrich Tessien Anno 1748«. Hankene har Masker. Tvm. 112 cm. 2) Omstøbt 1930 af B.Løw og Søn, København, med en Gentagelse af Indskriften fra den gamle Klokke. Denne var støbt 1503 af Klokkestøber Lauris Hansen og havde Minuskler i to Linier:»Anno Domini mdiii hlep (!) Ihesus Maria Anna oc sancta Susanna (Støbermærke). Sanctus [A]ndreas ora pro nobis«. Tvm. 86 cm. (Uldall 272). Fig. 13. Svogerslev. Stolestade med Snedkersignatur (S. 694). E. M Klokker. Ved Klokkeskatten 1528 afleveredes een Klokke og 1602 endnu een hentedes en omstøbt Klokke i København (Rgsk.). GRAVMINDER Gravsten. 1) Kalksten, 181x113 cm, med religiøs Randskrift og Hjørnecirkler med Evangelisttegn; over Indskriftfeltet et Relief, Kristi Opstandelse, flankeret af Skriftsteder, nederst paa Stenen en Medaillon med Dødssymboler flankeret af Skriftsteder. Den oprindelige Indskrift er borthugget og erstattet af en sekundær med fordybede Versaler over Niels Jensen Timmermand af Suogersløf Mølle, født i Roeschilde, død 12. April 1695 i sit 49. Aar, gift i 19 Aar med Karen Michelsdater; under Indskriften en Cirkel med Passer, Økse og Vinkelmaal. I Taarnrummet. 2) Zitzel Hansdatter, født... Ølandsk Kalksten, 140x82 cm, med stærkt slidte, fordybede Versaler. Stenen kantes af en Bølgeranke og har i Hjørnerne Rosetter og under Indskriften Dødssymboler. Paa Kirkegaarden, ved Indgangen til Vaabenhuset.
11 696 SOMME HERRED Fig. 14. Svogerslev. Gravsten over Godtskalk Dedtzel, død 1557 (S. 696). Efter Tegning af S. Abildgaard. Gravsten (Fig. 14). O Hr. Godtskalk Dedtzel, Kannik i Lund og Roskilde og dette Steds Økonom, begravet her Trapezformet Kalksten, hvis latinske Tværskrift er med Reliefminuskler; derover et Rundbuefelt, hvori Relief af en Helligaandsdue med Glorie i Straaleglans; i Hjørnerne Treblade og under Indskriften et i Ringe ophængt Bomærkeskjold. Stenen, der kendes fra en Tegning af S. Abildgaard i Nationalmuseet, og som paa hans Tid laa paa Svogerslev Kirkegaard, maa være hidført fra Duebrødre Hospital i Roskilde, for hvilket G. D. var Økonom. Sikkert fra Hans Malers Værksted i Roskilde. Kirkegaardsmonument i Empire, af bornholmsk Sandsten med Marmordekoration: forneden i en rundbuet Niche en Bikube, foroven»haandtryk«og Hvirvelroset; ny Indskriftplade. Paa Kirkegaarden, Vest for Vaabenhuset.
12 SVOGERSLEV KIRKE 697 KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (RA), (LA), (Roskilde adelige Jomfruklosters Arkiv). Synsforretning 1620, ved Regnskabet (RA), Synsprotokol (LA). Kaldsbog 1862 ff. (ved Embedet). Sognepræstens Korrespondancesager (LA). Præsteindberetning til Hofman 1758 (LA). Museumsindberetninger af J. Kornerup 1890 (Kalkmaleri), Vilh. Boye 1896, G. A. Jensen 1920, V. Hermansen Revideret af E. Moltke og Elna Møller H. F. Rørdam: Fra Kornerup og Svogerslev, i Kirkehist. Saml. 3. R. V, , VI, Magnus-Pedersen: Kalkmalerier S Rørdam V, Smst. VI, Smst. V, 424, sml. S Kronens Skøder III, 456f. 5 Ved Direktør Chr. Hjorth. 6 Sognepræstens Korrespondance (LA). 7 Af Chr. Hjorth. 8 Mackeprang: Døbefonte. S Muligvis er Krucifikset identisk med det, der 1645 blev skaaret af Gaspar Lubbeke til S. Ibs Kirke i Roskilde, sml. AarbKbh S AarbKbh S. 35. Fig. 15. Svogerslev 1785.
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereFig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereV. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mereFig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster
Læs mereFig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereKORNERUP KIRKE SØMME HERRED
,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en
Læs mereFig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, om hvis Forhold i Middelalderen intet er oplyst udover, at der 1301 nævnes en Sognepræst i Daastrup 1, skulde efter Klemmebrevet
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereKirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE
Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereFig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereFig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en
Læs mereKirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE
P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til
Læs mereFig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Tystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med rigeligt een Plovs
Læs mereM. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED
M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den
Læs mereFig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under
Læs mereFig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,
Læs mereFig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereFig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil
Læs mereFig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte
Læs mereFig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1935 GRURUP KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Bested. 23. Juni 1721 blev Kirketienden med
Læs mereFig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.
Læs mereFig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1937 BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken blev af Peder Sunesøn, Biskop i Roskilde 1192 1214, skænket til Ringsted Kloster 1. I Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereV. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken
Læs mereFig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE
Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som
Læs mereFig. 1. Jersie. Ydre, set fra Sydost. JERSIE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Jersie. Ydre, set fra Sydost. K. W.1946 JERSIE KIRKE TUNE HERRED Kirken tilhorte efter Reformationen Kronen, indtil den 1687 blev tilskødet Justitsog Kancelliraad Vilh. Mule og Assessor Jørgen
Læs mereKirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereFig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe
Læs mereKirken, der efter Reformationen har været Anneks først til Flade 1 og siden 1885 til SØNDER-DRAABY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Sønder-Draaby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 SØNDER-DRAABY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der efter Reformationen har været Anneks først til Flade 1 og siden 1885 til Alsted, blev ved kgl.
Læs mereFig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,
Læs mereKirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE
Fig. 1. Elsø. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 ELSØ KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra 1939 Anneks til Lødderup. Tienden tilskødedes
Læs mereFig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Tæbring, ejedes efter Reformationen af Kronen 1. 1688 nævner Regnskabet, at Korntienden var
Læs mereFig. 1. Venslev. Ydre, set fra Nordøst. VENSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Venslev. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1938 VENSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Hyllested, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Brode Len (»exactio«) med
Læs mereFig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED
i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs mereHVEDSTRUP KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Hvedstrup. Ydre, set fra Sydøst. El. M. 1946 HVEDSTRUP KIRKE SØMME HERRED Om Kirkens Ejendomsforhold vides intet, før den efter Reformationen kom i Kronens Eje og laa under Roskildegaard, blandt
Læs mereFig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1931 GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 uden Jordtilliggende, men svarende 4 Øre 1, har fra 1574 2 været Anneks
Læs mereFig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED
Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet
Læs mereKirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o og 1666 af Kronen nævnes LYNGS KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Lyngs. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1936 LYNGS KIRKE REVS HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1. 1726 nævnes første Gang en privat Tiendeejer, P. C. Isager
Læs mereFig. 1. Himlingøje. Ydre, set fra Sydøst. HIMLINGØJE KIRKE BJEVERSKOV HERRED
Fig. 1. Himlingøje. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 HIMLINGØJE KIRKE BJEVERSKOV HERRED Af Kirken ydedes Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev den bortskødet til Otte Skeel
Læs mereFig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der er Anneks til Korsør 1, skal iflg. en Notits i Annales Esromenses under 1287 være afbrændt af Marsk Stig
Læs mereFig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt
Læs mereFig. 1. Villerslev. Ydre, set fra Nord. VILLERSLEV KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Villerslev. Ydre, set fra Nord. V. H. 1935 VILLERSLEV KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Hassing. Kirketienden tilskødedes Herredsfoged
Læs mereFig. 1. Syv. Ydre, set fra Sydost. SYV KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Syv. Ydre, set fra Sydost. M. M. 1902 SYV KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der er Anneks til Gadstrup, blev 1253 af Biskoppen annekteret til Syv Præbende i Roskilde Domkirke 1 og forblev herunder ogsaa
Læs mereHuset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster
Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder
Læs mereDøbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.
Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen
Læs mereFig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereFig. 1. Jyllinge. Ydre, set fra Nordøst. JYLLINGE KIRKE SØMME HERRED
[\ Fig. 1. Jyllinge. Ydre, set fra Nordøst. JYLLINGE KIRKE SØMME HERRED Kirken hørte i Middelalderen under Æbelholt Kloster, der indtil o. 1175 laa paa Eskilsø, og den Munk eller Præst, der var Bestyrer
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereKirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger
134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereFig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE
Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE Kirken, som har Navn efter den allerede i 1200 rne stiftede S. Jørgensgaard, var oprindelig indviet til
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mereEjendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE
Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet
Læs mereFig. 1. Brøndby-Øster. Ydre, set fra Sydøst. BRØNDBY-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Brøndby-Øster. Ydre, set fra Sydøst. BRØNDBY-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, der er Anneks til Brøndby-Vester, kom efter Reformationen under Kongen 1. Den blev senere Domænekirke under Staten
Læs mereFig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947
Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 STUBBEKØBING KIRKE Kirken har efter en sen tradition været viet til S. Anna, for hvem der var opfort et kapel ved kirken 1. Et S. Annas alter var
Læs mereEinar V. Jensen Fig. 1. Solrød. Ydre, set fra Øst. SOLRØD KIRKE TUNE HERRED
Einar V. Jensen 1935 Fig. 1. Solrød. Ydre, set fra Øst. SOLRØD KIRKE TUNE HERRED Kirken, Anneks til Havdrup (sml. ndf.), var ved Klemmebrevet 1555 bestemt til at nedlægges 1, men blev saa indtil 1816 Anneks
Læs mereFig. 1. Gevninge. Ydre, set fra Sydost. GEVNINGE KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Gevninge. Ydre, set fra Sydost. E. M. 1941 GEVNINGE KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er nu Anneks til Herslev i Sømme Herred, men var i Christian 3.s Tid annekteret til Svogerslev 1. Indkomsterne af
Læs mereFig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED
Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereFig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL
Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Helligåndshuset i Nykøbing nævnes første gang 1447, og kirken eller kapellet 1452, da et brev omtaler patronerne for S. Olafs alter i helligåndshus 1.
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereFig. 1. Nørre-Dalby. Ydre, set fra Sydøst. NØRRE-DALBY KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Nørre-Dalby. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1902 NØRRE-DALBY KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der har været Anneks til Ejby siden 1690, var tidligere et selvstændigt Sogn, idet baade Stiftsbogen 1567 omtaler
Læs mereFig. 1. Flakkebjerg. Ydre, set fra Sydøst. FLAKKEBJERG KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Flakkebjerg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 FLAKKEBJERG KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Høve, havde i Følge Roskildebispens Jordebog o. 1370 en halv Plovs Land og svarede
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereFig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Gyrstinge, er i Følge Klokkeindskriften (S. 400) indviet til Jomfru Maria. I Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED
Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Andreas, hvis billede fandtes i kirken 1 (s. 1126), er anneks
Læs mereFig. 1. Odby. Ydre, set fra Nordøst. ODBY KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Odby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 ODBY KIRKE REVS HERRED Kirken, der var indviet til S. Mauritius 1, er Anneks til Søndbjerg og tilhørte o. 1630 og 1666 Kronen 2. 1809 3 og senere ejedes
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereFig. 1. Sorterup. Ydre, set fra Sydøst. SORTERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sorterup. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 SORTERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Til Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og da svarede 12 Øre 1, fik Justits-
Læs mereFig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten
Læs mereFig. 1. Ørsted. Ydre, set fra Sydost. ØRSTED KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Ørsted. Ydre, set fra Sydost. M. M. 1902 ØRSTED KIRKE RAMSØ HERRED Kirken skulde ifølge Klemmebrevet 1555 annekteres Daastrup 1, men fik siden selv denne Kirke til Anneks. Den laa efter Reformationen
Læs mereKØGE S. NICOLAI KIRKE
Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt
Læs mere